L 10 Forslag til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed.

(Lempelse af konkurrencebegrænsende regler og indførelse af lovpligtig ansvarsforsikring m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-10-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l10_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005)

 

 

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Lempelse af konkurrencebegrænsende regler og indførelse af lovpligtig ansvarsforsikring m.v.)

(Lovforslag nr. L 10).

Lovforslaget er et led i regeringens konkurrencepolitiske strategi. I 2003 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som bl.a. fik til opgave at analysere, hvorledes de gældende regler vedrørende ejerskab til landinspektørvirksomheder kunne ændres, således at konkurrencen øges. På baggrund af arbejdsgruppens rapport besluttede regeringen, at bestemmelserne i lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven) om, hvem der kan eje aktier og anparter i landinspektørselskaber, bør lempes, således at andre end landinspektører med beskikkelse kan eje op til 49 % af aktiekapitalen (anpartskapitalen). Beslutningen blev offentliggjort i juni 2004 i publikationen "Mere konkurrence €" større vækst."

Herefter udarbejdede Miljøministeriet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen og Den danske Landinspektørforening et notat af januar 2005 om, hvorledes reglerne for ejerskab til landinspektørselskaber kan ændres, samtidig med at det sikres, dels at landinspektørens personlige ansvar i såvel faglig som økonomisk henseende kan fastholdes, dels at det nuværende gode samspil mellem privat og offentlig virksomhed i matrikelvæsenet kan opretholdes. Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af notatet.

Efter landinspektørlovens nugældende regler kan aktier og anparter i landinspektørselskaber alene ejes af landinspektører med beskikkelse, som aktivt driver virksomhed i selskabet, eller af dets moder eller datterselskab. I landinspektørloven er endvidere fastsat, at medlemmer af bestyrelsen i landinspektørselskaber, bortset fra medarbejdervalgte medlemmer, aktivt skal drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Medlemmer af direktionen skal ligeledes aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet.

Disse regler kan udgøre en konkurrencebegrænsning, da de fastlåser eksisterende markedsstrukturer. Hvis bestemmelserne ændres, således at andre kan eje aktier eller anparter i landinspektørselskaber, kan konkurrencen blive øget til fordel for erhvervslivet og borgerne. Endvidere kan der skabes mulighed for nye samarbejdskonstruktioner, der kan udvikle markedet for landinspektørydelser og beslægtede ydelser. Der skabes endvidere bedre muligheder for, at landinspektørselskaber kan få tilført kapital.

Lovforslaget vil medføre, at reglerne ændres, således at andre end landinspektører, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i et landinspektørselskab, kan eje op til 49 % af aktierne eller anparterne og stemmerettighederne i selskabet. For at sikre landinspektørens uafhængighed, bør andre end landinspektører med beskikkelse højest hver kunne eje 15 % af aktie- eller anpartskapitalen. Denne begrænsning på 15 % bør dog ikke gælde for personer, der har deres hovedbeskæftigelse i selskabet. Reglerne om, hvem der kan være medlemmer af et landinspektørselskabs bestyrelse og direktion, foreslås ligeledes lempet således, at blot flertallet af medlemmerne i bestyrelsen og direktionen skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive virksomhed i selskabet.

Lovforslaget indfører endvidere regler om en lovpligtig ansvarsforsikring for praktiserende landinspektører. Hidtil har praktiserende landinspektører ikke efter lovgivningen være forpligtet til at tegne ansvarsforsikring. For at sikre, at alle landinspektører er forsikrede, foreslås, at der i loven indføjes bestemmelser om forsikringspligt.

Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører, som ved udøvelsen af deres virksomhed har tilsidesat deres pligter som landinspektør. Nævnet kan sanktionere pligtforsømmelser ved blandt andet at pålægge bøder på indtil 40.000 kr. Af hensyn til den prisudvikling, som har fundet sted, siden den maksimale bødestørrelse sidst blev forhøjet, og for at sikre, at nævnet fortsat har mulighed for at pålægge større bøder i tilfælde af meget grove forseelser, foreslås den maksimale bødestørrelse forhøjet til 55.000 kr.

Endelig foreslås enkelte, mindre moderniseringer af loven ved, at der indføres frister for at indbringe klager for Landinspektørnævnet og for at indbringe nævnets afgørelser for domstolene.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.