L 194 Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-03-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 06-04-2006
Betænkning afgivet 18-05-2006
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 23-05-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2006
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning afgivet 29-05-2006
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning afgivet 29-05-2006
3. behandlet, vedtaget 30-05-2006
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven er hovedloven i regeringens lovpakke om en kommunal finansieringsreform.

Loven er en del af udmøntningen af aftalen fra den 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform. Hovedindholdet i aftalen og loven er, som følger:

- Bloktilskud fordeles efter indbyggertal.
- Nettoudligning som en ny udligningsmetode.
- Staten tager hovedansvaret for udligningen.
- Et højere udligningsniveau.
- En automatisk forhøjelse af udligningsniveauet, hvis væksten i hovedstadsområdet er kraftigere end i resten af landet.
- Udligningsniveauet i hovedstadsområdet nedsættes.
- Ekstra udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner.
- Ny udligning af forskelle i udgiftsbehov.
- Automatisk tilpasning af udligningen til stigende sociale udgifter.
- Udligning af selskabsskat.
- Reguleringsmekanismen for bloktilskud ved lov.
- Der fortsættes med særtilskudspuljerne til vanskeligt stillede kommuner.
- Overgangsordning indføres.


Under behandlingen af lovforslaget stillede ministeren følgende ændringsforslag, der blev vedtaget:

- Selvbudgettering for kommunerne genindføres.
- Det særlige tilskud til Bornholms Kommune videreføres.
- Præcisering af det aldersbestemte udgiftsbehov.
- Der sker en efterregulering i forbindelse med udfasningen af boligstøtteudligningen i hovedstadsområdet.
- Bløderudligningen videreføres.

Loven er en del af regeringens lovpakke om en kommunal finansieringsreform. Det drejer sig endvidere om lovforslagene L 188-L 193 og L 195.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 73 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 42 (S, SF og EL).