Tak.
Ledende Venstrefolk har udtalt sig om de kommuner, som nu skal i gang med at beskære deres service over for borgerne på nogle af de tunge områder, for det er jo ikke meget andet, der er tale om. Når det gælder børnepasning, folkeskole og ældreomsorg, siger ledende Venstrefolk: Jamen det er jo dem selv, der bestemmer. Det er en usædvanlig hilsen til en kommune, som samtidig får at vide, at nu skal den betale en større del af regningen for at skabe økonomisk sammenhæng i Danmark. Det kan de jo bare selv bestemme, er svaret.
Oven i købet krydres det med, at vi kan se på serviceniveauerne og beskatningsomfanget, at i nogle af de kommuner, som skal betale, og som har en meget høj skat, er der faktisk sammenhæng mellem deres høje serviceniveau og deres høje skat, men nu skal de sænke serviceniveauet. Det vil et flertal i Folketinget nemlig bestemme - så meget giver flertallet for det kommunale selvstyre - og flertallet vil også bestemme, at det for en dels vedkommende skal ske i form af sociale nedskæringer. Men hvor de vil lave sociale nedskæringer, kan de selv bestemme - velbekomme! Når vi ved, hvad kommunerne laver, ved vi jo også, at det er noget, der er rettet mod den enkelte borger, og som oftest har noget at gøre med, hvordan den enkelte borgers liv overhovedet kan komme til at udfolde sig.
Det næste, der sker, er så, at ledende folk fra regeringen og regeringspartierne mener, at det i øvrigt ikke er noget problem med pengene. Det er også en mærkelig oplevelse for kommunerne at få den hilsen, at det slet ikke er noget problem med pengene. Penge er bare noget, man ikke må bruge, penge er ikke noget, man kan købe social tryghed, ordentlig omsorg og en god uddannelse for. Det er det ikke, når man ser det i regeringens læsebog, og derfor er Socialdemokratiet ikke med i reformen. Vi synes, at regningen falder nogle steder, hvor de sociale omkostninger bl.a. på grund af befolkningssammensætningen er tyngende og skaber flere udfordringer og dermed altså også flere udgifter.
Jeg vil godt sige, at f.eks. Lejre Kommune, hvor hr. Jens Hald Madsen har sin dagligdag, jo ikke står i kø for at sikre, at opgaverne fordeles ligeligt. Derfor har en udligning, hvor man forsøger at dele økonomien til at løse opgaverne ligeligt, været målet, og derfor er det stærkt forundrende for os at se en reform, hvor der lægges mindre vægt på i øvrigt samlet set stigende kommunale udgifter, fordi de får overført en række ekstra udgiftsområder i forbindelse med kommunalreformen. Udligningen lægger samlet set mindre vægt på udgiftsudligningen, og dermed svækker den selvfølgelig den samlede sociale profil.
Helt galt bliver det så, når vi når frem til, hvor pengene skal hen. Nogle af de steder, hvor pengene skal hen, er der faktisk rigtig god brug for dem, og det er hele hovedmålsætningen med overhovedet at lave udligning. Når pengene kommer derhen, hvor man ikke har haft ordentlige økonomiske muligheder for at have et socialt serviceniveau, der svarer til det danske serviceniveau generelt, får man godt nok disse penge, men de skal passere kommunekassen, uden at der kan skabes mere omsorg, mere behandling eller bedre uddannelse. Man skal levere pengene videre til borgerne i form af skattelettelser.
Flere af disse steder er det oven i købet sådan, at der
i forvejen er en forholdsvis lavere beskatning, og derfor bliver det helt usædvanlige billede, der kommer ud af det, at nogle steder i landet kommer borgere uden ret store indkomster til at opleve, at de skal betale mere, får en dårligere service og må se pengene blive sendt hen et sted, hvor der er god brug for dem, men hvor de ikke må blive brugt, fordi de skal gives til nogle, der i forvejen har mere, i form af skattelettelser. Det er en omvendt Robin Hood, og hvis det kommer bag på hr. Jens Hald Madsen, at det ikke er Socialdemokratiets kop te, må jeg sige, at så er der nogle skolepenge, der burde kunne tilbagebetales. Det kunne være en enkelt skærv til kassen for at gøre andres undervisning bedre. Samlet set er der tale om en reform, som godt nok flytter rundt på en del penge, men som gør tingene mere komplicerede og mere uigennemskuelige, og som gør, at regningen betales for nogle på steder, hvor det er uforklarligt. Det kan vi også se af de svar, vi har fået. Vi har søgt efter nøje forklaringer på, hvorfor de samlede tal falder ud, som de gør, men jeg må sige, at for dette lovforslags vedkommende er besvarelserne rent kvalitetsmæssigt overordentlig ringe. Man kan være uenig med regeringen om retningen, men det faglige grundlag for at kunne gå ind for reformen kan vi desværre heller ikke anerkende. Det faglige grundlag for at vedtage dette lovforslag er for dårligt, det politiske grundlag for at vedtage det er Socialdemokratiet dybt uenig i, og derfor stemmer vi imod.