L 118 Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

(Oprettelse af et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-01-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 07-02-2006
Betænkning afgivet 20-04-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-04-2006
3. behandlet, vedtaget 04-05-2006
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Med denne lov skal forbrugerbeskyttelsen ved ejendomshandel øges og tilliden til ejendomsmæglerbranchen styrkes.
Der oprettes med loven et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, der kan sikre den høje forbrugerbeskyttelse ved hurtigt og effektivt at gribe ind over for ejendomsmæglere, der overtræder loven. Fremover skal ejendomsformidleren således oplyse om enhver økonomisk eller personlig interesse, som denne har i en konkret handel.
Loven medfører endvidere, at ejendomsformidleren pålægges en øget pligt til at oplyse om eventuelle ejer- og samarbejdsforhold. Endvidere præciseres reglerne om mæglerens udtræden af en formidlingsaftale. Med loven skabes desuden klarere regler for købers deponering og garantistillelse for købesummen, således at der bliver bedre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med projektsalg. Der indføres også regler om større åbenhed i forbindelse med licitationssalg (budrunder).
Endvidere indføres der med loven flere krav til standarddokumenter i forbindelse med omsætning af fast ejendom. Den frivillige aftale, som blev indgået med Dansk Ejendomsmæglerforening i 2004, udvides til at omfatte alle ejendomsmæglere. Endelig foretages visse justeringer i erhvervslejeloven og lejeloven som følge af den seneste revision af lukkeloven i 2005.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.