Lovforslaget, vi har til behandling i dag, er jo et resultat af et bredt samarbejde mellem Folketingets partier, hvor vi netop på baggrund af de problemer, der viste sig i sommerferien sidste år, blev nødt til at se på lov om omsætning af fast ejendom en gang til. Nu håber vi, det efterhånden er sidste ombæring.
Jeg kan rolig sige, at jeg overordnet er enig i det, der netop blev sagt fra Folketingets talerstol. Der er nogle divergenser i teksten i betænkningsbidraget, men jeg mener faktisk, vi mener nøjagtig det samme. Vi udtrykker os måske en lille smule forskelligt.
Der er blevet spurgt, om det ikke er væsentligt at understrege, at domstolene bør dømme mindst lige så hårdt som Disciplinærnævnet, hvis en ikkeregistreret mægler begår forseelser. Jeg har besvaret Erhvervsudvalgets spørgsmål nr.
3 således, at det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget, at de hensyn, der ligger bag oprettelsen af Disciplinærnævnet, herunder hensynet til at skærpe sanktionsniveauet med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen, er elementer, der også vil indgå i forbindelse med domstolenes fastlæggelse af sanktionsniveauet
i sager om overtrædelse af lov om fast ejendom. Det står simpelt hen i svaret på spørgsmål nr. 3, og så kan man jo vælge, om det skal optrykkes eller ej. Nogle forstår ikke, at der er købere og sælgere af fast ejendom, der tør binde an med personer, som driver ejendomsmæglervirksomhed, selv om de pågældende ikke er registrerede eller ikke har de nødvendige forsikringer. Her ved vi alle sammen at det skal være en statsautoriseret ejendomsmægler, der er chef for butikken. Vi har også haft en diskussion om, hvor mange elever erhvervet skal tage. Som tidligere nævnt er disciplinæransvaret jo et personligt ansvar for mæglerens fejl, og det kommer til at fremgå af Folketingets forhandlinger, at hvis en opgave udføres af en elev eller en person, der ikke er registreret som statsautoriseret ejendomsmægler, er det faktisk en del af mæglerens opgave at sørge for, at der gives passende instruktion, og at der er fornødent tilsyn med den pågældendes arbejde. Det er således mæglers ansvar, at opgaven løses korrekt, og jeg kan sige til hr. Jens Christian Lund, at hvis disse regler tilsidesættes, kan det medføre, at mægleren indbringes for Disciplinærnævnet. Derfor mener jeg egentlig, at vi har fundet den rigtige løsning. Jeg er enig i bemærkningerne til spørgsmål nr. 4, hvor der tales om, hvorfor advokater ikke kan komme ind under bestemmelserne. Jeg skrev i svaret på spørgsmål nr. 4, at det er hensigten, at Advokatnævnet skal tage udgangspunkt i praksis fra Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere, når Advokatnævnet skal træffe afgørelse vedrørende advokaters ejendomsformidling. Dette gælder både, når det skal afgøres, om der er sket en overtrædelse af loven, og når sanktionerne skal fastsættes, så jeg mener faktisk, vi også her er dækket ind. Der er ikke forskel mellem de to nævns bedømmelse og sanktionering af den samme overtrædelse. Jeg er enig i, at det er ærgerligt, vi ikke kunne få en aftale om budrunderne, men ligesom tilfældet var ved tilblivelsen af lovforslaget, vil jeg indbyde erhvervsordførerne til at drøfte bekendtgørelsen, så vi får lagt det rigtige snit med hensyn til budrunder. Jeg er ked af, at det ikke har været muligt for parterne at nå frem til en aftale, og derfor mener jeg også, der nu er behov for en opstramning på området for budrunder, så budrunderne kan foregå på en fair måde for både sælger, budgiver og køber.
Jeg vil gerne her fra talerstolen give til kende, at jeg er parat til at tale med erhvervsordførerne endnu en gang for at få den sidste del på plads.