Den første sag på dagsordenen var:
1) Tredje behandling af lovforslag nr. L 1:
Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven. (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88). Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsat 4/10 2005. Første behandling 31/1 2006. Betænkning 10/5 2006. Anden behandling 31/5 2006).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 128 stemmer (V, S, DF, KF, RV, SF og EL); 1 (Simon Emil Ammitzbøll (RV)) stemte hverken for eller imod.