L 1 Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven.

(Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88).

Af: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Udvalg: Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag
Samling: 2005-06
Status: 3.beh./Vedtaget

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 31-01-2006
Betænkning afgivet 10-05-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-05-2006
3. behandlet, vedtaget 02-06-2006
Ministerområde:
Statsministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til arvefølgen til tronen. Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, finder regeringen utidssvarende. Samtidig ændres en række bestemmelser i tronfølgeloven, således at der i fremtiden henvises til kongen eller den regerende dronning.
Tronfølgeloven har grundlovsrang, hvorfor de foreslåede ændringer af tronfølgeloven skal vedtages efter proceduren i grundlovens § 88. Det betyder, at loven, der blev vedtaget af Folketinget den 2. juni 2006, på ny efter et folketingsvalg skal vedtages af Folketinget i uændret form. Herefter skal loven inden et halvt år vedtages ved en folkeafstemning, hvor et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og hvor dette flertal udgør mindst 40 pct. af de stemmeberettigede.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (V, S, DF, KF, RV, SF og EL); 1 (Simon Emil Ammitzbøll (RV)) stemte hverken for eller imod.
Lovforslag blev efter folketingsvalget den 13. november 2007 fremsat som L 1, 2008-09 og igen vedtaget. Ved folkeafstemningen den 7. juni 2009 var der tilslutning til at arveretten til tronen går til førsteføde uanset køn, så tronfølgeloven blev ændret ved lov nr. 528 af 12. juni 2009.
Se L 1, 2008-09 forslag til lov om ændring af tronfølgeloven