B 99 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en kommission for at sikre større
udsyn og større viden om den globale fremtid.
Fremsat den 28. marts 2006 af
Steen Gade (SF),
Ole Sohn (SF) og Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en kommission for at
sikre større udsyn og større
viden om den globale fremtid
Folketinget opfordrer regeringen til at
nedsætte en kommission, der skal forberede et udspil til,
hvad vi i Danmark kan gøre for at blive bedre forberedt
på de store ændringer, som globaliseringen
medfører. Kommissionen skal bidrage til at øge viden
om fremmede kulturer og samfund og om den globale udvikling samt
medvirke til at skabe større udsyn i den politiske debat.
På den baggrund skal den bl.a. arbejde med
identitetsspørgsmål ud fra tankegangen om både
at være dansker og verdensborger. Kommissionen skal arbejde i
fuld åbenhed.
Kommissionen skal
1. tage initiativ til folkelige aktiviteter og
debatter om identitetsspørgsmål, herunder hvad det vil
sige både at være verdensborger og dansk,
2. analysere, hvad de store globale
ændringer, vi allerede er en del af, og de, som vi kan
forvente at opleve i de næste 20-30 år, vil give
os af nye muligheder, og hvad det vil kræve af os,
både som borgere og som personer, og
3. gennemgå alle politikområder med
henblik på at stille forslag om, hvilke ændringer der
bør overvejes for at sikre større udsyn og
større viden om verden omkring os, herunder andre
kulturer.
Kommissionen skal sammensættes bredt med
repræsentation af samfundsforskere og personer fra
kulturlivet, højskolerne og folkeoplysningsorganisationerne
samt fra forskellige trossamfund.
Der tilknyttes en særlig gruppe af
udenlandske iagttagere til at se på os danskere udefra og
give input til kommissionen.
Bemærkninger til forslaget
Blandt mange andre elementer understreger
Muhammedkrisen, at det danske samfund ikke har brugt særlig
mange kræfter på at forberede sig på den ny
globale virkelighed. »Den globale medielandsby«, der
betyder, at hele verden kan lytte til det, vi opfatter som vores
egen interne diskussion har nok overrumplet alle. Men det er jo kun
toppen af et isbjerg, der viser, at vi som samfund ikke har gjort
os klar til den ny globale virkelighed.
Statsministerens forsøg med
nedsættelsen af et globaliseringsråd lider af den
svaghed, at arbejdet næsten udelukkende har koncentreret sig
om, hvordan vi kan klare os i den globale økonomiske
konkurrence. Det er naturligvis vigtigt, men slet ikke nok.
Det mangler helt at tage udgangspunkt i de globale problemer,
som vi skal løse, og det mangler åbenhed. Og så
mangler det helt at indtænke, at vi også skal arbejde
med vores opfattelse af os selv €" vores identitet i en tid,
hvor hele verden ændrer sig så hurtigt.
Samtidig med at den økonomiske
globalisering »drøner af sted«, oplever vi
overalt på kloden en kulturel reaktion mod globaliseringen. I
forskellige former for identitetspolitik søges en slags
sikkerhed i en mere og mere national orienteret politik, der kan
blive risikabel både politisk og økonomisk, og en mere
og mere »etnisk« fokusering, vi risikerer kan
føre til fremmedangst, etniske modsætninger og en
tænkning, der polariserer €" os mod de andre, nogle
gange helt ud i det farligt ekstreme. I den sammenhæng
spiller religion og religiøse følelser en stærk
rolle som identitetsmarkeringer, hvorfor det også er vigtigt,
at en sådan kommission arbejder med religion og
identitet.
Forudsætningen for forslaget er, at vi kan
undgå »civilisationernes sammenstød«, at
det sammenstød ikke er naturnødvendigt, som nogle
desværre tror, at vi skal gøre vores yderste for at
undgå det, og at vi også kan gøre en indsats her
i Danmark.
Dette forslag handler således ikke om de
internationale initiativer, der er nødvendige i
Muhammed-tegningernes kølvand i FN og i EU, og heller ikke
om, hvad Danmark skal gøre udadtil i den sammenhæng.
Forslaget fokuserer derimod på den del, som vi kan
gøre i Danmark for at blive klogere på verden i
kølvandet på den største krise, Danmark har
oplevet siden 2. verdenskrig.
Når forslaget introducerer begrebet
verdensborger, er det for klart at markere, at de
værdier, som man somme tider kalder danske − andre
gange nordiske, vestlige eller europæiske − alle er
universelle. Det handler bl.a. om menneskerettigheder, demokrati,
ytringsfrihed og kampen for kvinders rettigheder. Det handler om at
forene disse universelle værdier med respekt for andre
baggrunde. Og så bygger tankegangen på, at vi i verden
af i dag har langt mere til fælles på tværs af
religiøse og kulturelle skel, end vi nogensinde tidligere i
historien har haft det.
Forslaget lægger op til, at alle
politikområder vurderes i forhold til den ny virkelighed
€" eller måske rettere ny modernitet − som vi er
på vej ind i, først og fremmest fordi meget dansk
politik ofte mangler udsyn.
Uddannelsesområdet er et tydeligt
eksempel:
Hvis man går ud fra, at omkring en
tredjedel af den generation, der går i skole i dag, vil komme
til at arbejde i en kinesisk- eller indiskejet
virksomhed eller på anden vis tæt sammen med
mennesker fra de to lande på et eller andet tidspunkt, inden
de bliver pensionerede, så er det jo afslørende, at de
meget ofte kommer ud af uddannelsessystemet uden at kende én
kinesisk forfatter og måske heller ingen indisk. Vi kender
generelt meget lidt til landene og deres folkeslag og er i
øvrigt næsten uvidende om deres kulturelle normer,
traditioner og historie. Det handler desværre om et udbredt
manglende kendskab til ca. 2,5 milliarder mennesker ud af de 6
milliarder, som bebor kloden i dag.
Vi har afskaffet modersmålsundervisningen i
stedet for at gøre arabisk og urdu til
studentereksamenssprog, og verdensborgerbegrebet er endnu ikke en
del af folkeskolediskussionen. Vi taler om tosprogede elever som
problembørn, fordi de er tosprogede, når alle
børn i fremtiden bør blive tosprogede for at klare
sig godt. Disse brudstykker af en ny og inkluderende politik
over for nydanskerne viser, at der er nok at gøre for at
skabe et større udsyn.
OECD har taget initiativ til et
såkaldt »Nationalt Kompetenceregnskab«. I
denne forbindelse er der identificeret 10
nøglekompetencer, herunder interkulturel kompetence som
en af de 10, med følgende definition: »evne
til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i
fordomsfri dialog med andre kulturer«. I det nationale
kompetenceregnskab(se Undervisningsministeriets hjemmeside: http://pub.uvm.dk/2005/NKRresume/kap03.
html ) fremgår det, at det netop er den
kompetence, der ligger i bund blandt de 10. 66 pct. har en lav grad
af interkulturel kompetence, 29 pct. har middel, og kun 5 pct. har
høj interkulturel kompetence. Behovet er altså
dokumenteret stort.
Kommissionen bør nedsættes snarest
muligt og kulminere med sine aktiviteter i 2008, som EU har
besluttet skal være et interkulturelt år.
Man kan ikke skabe udsyn gennem diktater. Derfor
er de nævnte eksempler kun forslagsstillernes egne.
Kommissionen skal med bredde og modighed være med til at
skabe en åben diskussion. Derfor er der brug for, at vi
selvkritisk kigger på os selv og ser i øjnene, at vi
også skal arbejde med vores identitet, hvis vi som danskere
€" også når vi svinger med dannebrog €" skal
klare os godt i den globale fremtid, som allerede er her.
Skriftlig fremsættelse
Steen Gade (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en kommission for at sikre større udsyn
og større viden om den globale fremtid.
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.