B 90 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund.

Fremsat den 14. marts 2006 af Karen J. Klint (S), Hüseyin Arac (S), John Dyrby (S), Pia Gjellerup (S), Henrik Sass Larsen (S) og Rasmus Prehn (S).

Forslag til folketingsbeslutning

om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund

Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2006 at komme med forslag til oprettelse af en særlig videregående teologisk uddannelse i islam med henblik på at skabe et akademisk grundlag for varetagelse af særlige religiøse embeder i muslimske trossamfund. Uddannelsen skal endvidere gøre det muligt for herboende muslimer at få en uddannelse i islam, der både lever op til de unges forventninger om at tilegne sig og fortolke den teologiske viden om islam og giver dem bedre mulighed for at leve et religiøst orienteret liv uden at komme i modstrid med et sekulariseret samfunds øvrige forhold. Målet er, at uddannelsen skal være så teologisk velfunderet, at imamer og andre islamiske religiøse ledere kan rekrutteres herfra.

Findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at oprette en uddannelse i Danmark, pålægges regeringen i stedet at optage et samarbejde med andre nordiske/europæiske lande om at oprette en fælles uddannelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 41 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2499 og tillæg A side 5851 og 5853). B 41 var en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 122 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4827 og 4829).

Forslaget følger endvidere den linje, som blev lagt i beslutningsforslag nr. B 37 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med religiøs embedsvirksomhed. Også dette forslag ventes genfremsat.

Forslaget skal ses i forlængelse af Socialdemokratiets integrationsudspil »Ret og pligt til aktivt medborgerskab« (2003), hvor et af omdrejningspunkterne er den kultur- og værdimæssige opsplitning af det danske samfund. Heri slår Socialdemokratiet fast, at Socialdemokratiet ønsker en vellykket integration for alle, der har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem et tilbud om at blive aktive medborgere i det danske samfund på det eksisterende demokratiske grundlag. Socialdemokratiet ønsker ikke at assimilere herboende muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur, men demokrati, frihed og lighed er grundlæggende værdier i det danske samfund, som skal respekteres. Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. En videregående dansk (nordisk/europæisk) teologisk uddannelse som akademisk grundlag for islamiske forkyndere vil gøre det muligt for de religiøse forkyndere at formidle islam som en sekulariseret religion og styrke integrationen. Forkynderne kan dermed bedre hjælpe unge muslimske indvandrere til en tilværelse, hvor religion og samfundsliv harmonerer.

Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at religiøse forkyndere i højere grad rekrutteres i Danmark og fungerer som formidlere af deres religion i en dansk kontekst og medvirker til integrationen. Det kræver, at uddannelsen finder sted i Danmark (Norden/Europa) og tager udgangspunkt i en dansk (nordisk/europæisk) akademisk tradition.

Socialdemokraterne har således i flere år været optaget af at imødegå en opsplitning af det danske samfund. Problemet er imidlertid blevet aktualiseret af den krise, som er opstået, efter at Jyllands-Posten bragte karikaturtegninger af profeten Muhammed. Vi har fået bekræftet, at mindre grupper af etniske minoriteter bibeholder eller oven i købet styrker et værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige, demokratiske værdier. Disse grupper har søgt fællesskab i deres religion €" et fællesskab, hvor enkelte islamiske forkyndere har bidraget til den kulturelle opsplitning af Danmark. Socialdemokratiet ønsker ikke, at grupper, som ikke respekterer demokratiske værdier, skal have frit spil. For at støtte de kræfter, der vil integration, er Socialdemokratiet overbevist om at der skal gives nye uddannelsesmæssige muligheder for at tilegne sig en teologisk viden om islam.

Ifølge de islamiske religiøse forkyndere, der virker i dag, er der store forskelle både på deres uddannelse og på deres rolle som forkyndere. Nogle har en ret begrænset uddannelse og funktion, hvor deres primære rolle som forkyndere er at lede fredagsbønnen. Disse indgår sjældent i en dybere rådgivning af de enkelte familier, men de medvirker naturligvis ved det, der sker under hele handlingen om fredagen. Andre har uddannelser fra andre lande og har et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens betydning for de enkelte personer. Kun få har en universitetsuddannelse i islam, og der findes i dagens Danmark ikke nogen videregående teologisk uddannelse i islam. Det er Socialdemokratiets holdning, at en uddannelse, der tager afsæt i dansk (nordisk/europæisk) akademisk tradition, vil gøre det lettere for islamiske trossamfund at rekruttere teologisk velkvalificerede imamer, som har kendskab til det danske samfund.

Samtidig har krisen, der fulgte efter offentliggørelsen af karikaturtegningerne af profeten Muhammed, fået mange moderate, demokratiske muslimer til at organisere sig og deltage i den offentlige debat. Socialdemokraterne ønsker at give de demokratiske muslimer fuld opbakning. En kritisk, teologisk uddannelse i islam efter dansk (nordisk/europæisk) forskningstradition kan således være »en ny chance til alle« demokratiske muslimer, som vil beskæftige sig med deres religion på et højt fagligt niveau, uanset om de ønsker en fremtid i kulturlivet, som forskere eller som forkyndere.

En teologisk uddannelse i islam henvender sig således både til imamer, som har en rådgivende og forkyndende rolle og en større menighed, og til muslimer og ikkemuslimer, som ønsker at forske i islam på vestlige præmisser. For andre grupper kan det omtalte introduktionsprogram eller nye uddannelser på et mere grundlæggende niveau komme på tale.

Forslaget skal også ses i relation til »Regeringens vision og strategier for bedre integration«, juni 2003, hvoraf det fremgår:

»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i Danmark til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i højere grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede præster i de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet være at undgå, at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med ringe kendskab til det danske samfund.«

Forslagsstillerne vil i den sammenhæng gerne henvise til spørgsmål nr. S 1256 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, hvor Karen J. Klint (S) spørger: »Vil ministeren oplyse, hvorledes man i andre europæiske lande tilrettelægger teologiske uddannelser for forkyndere af statsanerkendte og statsgodkendte religioner med undtagelse af den i landene dominerende religion?«. Hertil svarer ministeren for flygtninge, indvandrere og integration: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst, at der ved Københavns Universitet vil blive gennemført en undersøgelse af, hvordan der i EU-landene undervises i islamisk teologi, og hvilke erfaringer der er hermed. Undersøgelsen vil efter oplysninger fra Københavns Universitet finde sted i januar og februar 2005 i forbindelse med universitetets tværfaglige satsningsområde »Religion i det 21. århundrede« og forventes offentliggjort snarest derefter.« Den omtalte rapport, »Imamuddannelse i Europa €" udfordringer og perspektiver«, udkom i april 2005, og rapport nummer to i »Udredningen vedrørende imamuddannelse i Europa« er på vej. Desuden afholdt Københavns Universitet i november 2005 et seminar på baggrunden af udredningsarbejdet. Socialdemokraterne mener således, at regeringen har et godt og veloplyst grundlag for at etablere en teologisk uddannelse i islam.

På baggrund af initiativ 56, positive tilkendegivelser i medierne fra nuværende kirkeminister og forhenværende integrationsminister Bertel Haarder, den aktuelle krise efter offentliggørelsen af karikaturer af profeten Muhammed og det redegørelsesarbejde, Københavns Universitet har foretaget, forventer Socialdemokraterne, at regeringen vil støtte og medvirke til at anvise finansiering af forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Karen J. Klint (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund.

(Beslutningsforslag nr. B 90).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.