B 71 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et ophavsretsnævn og om kompensation til
ophavsretshavere.
Fremsat den 3. februar 2006 af
Ole Sohn (SF), Anne Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et ophavsretsnævn og om
kompensation til
ophavsretshavere
Folketinget opfordrer regeringen til at oprette et
ophavsretsnævn og at udbygge blankbåndsordningen fra
1992 til også at omfatte nye kopieringsmedier for at
kompensere ophavsretshaverne for den stigende kopiering, som de nye
medietyper har medført.
Bemærkninger til forslaget
Da den teknologiske udvikling har vist sig at
gå stærkere end forventet, opfordres regeringen til
hurtigst muligt at etablere et ophavsretsnævn, som kan
fastsætte regler for kompensation til ophavsretshaverne for
kopiering af musik og film.
Nyt udstyr har på ganske få år
gjort det muligt for private at kopiere musik og film af samme
standard som originalerne. De forbedrede kopieringsmuligheder har
øget omfanget af kopieringen markant. Det medfører et
stigende behov for vederlag til ophavsretshaverne gennem en
udbygning af den eksisterende kompensationsordning for
privatkopiering.
Forslagsstillerne anser principperne i den
nuværende ordning som værd at bygge videre på, da
det beløb, blankbåndsordningen indbringer COPY-DAN,
afspejler markedssituationen. Flertallet af forbrugerne har desuden
i en gallupundersøgelse fra ultimo 2005 oplyst, at de finder
en afgift direkte pålagt optageudstyr, der kan bruges til at
kopiere musik film etc., fuldt ud rimelig. Der er derfor intet, der
taler for en alternativ ordning, hvor ophavsretshaverne kompenseres
over finansloven.
Den nuværende blankmedieordning, som
Folketinget indførte i 1992, bør udbygges. Ordningen
er ude af trit med det nutidige forbrugsbillede, da den alene
omfatter snart forældede og hedengangne optageudstyrstyper og
-medier som kassettebånd og cd-rom€™er samt de
p.t. stadig aktuelle dvd€™er. Men ordningen inkluderer
ikke nye hardwaretyper med indbygget lagringskapacitet, PVR
(videomaskine med indbygget lagringskapacitet) og MP3-afspillere,
som de seneste par år har opnået hurtig popularitet og
udbredelse. Gallup anslår i januar 2005, at der findes over 1
million MP3-afspillere i Danmark. En MP3-afspiller kan rumme over
5.000 musiknumre, og undersøgelsen viser, at kun 13-17 pct.
af ejerne køber musikken. Branchen ForbrugerElektronik (BFE)
oplyser, at der i 2005 blev solgt 700.000 MP3-afspillere. Der er
således god grund til at anslå, at MP3-afspillere i
vidt omfang bruges af private til digital kopiering. Tilsvarende
med PVR€™er, som erstatter videobåndoptagere. Den
øgede kopiering illustreres bl.a. ved en halvering af salget
af originale cd€™er. Siden 2000 er salget af
cd€™er faldet fra en omsætning på 1,2
milliarder til en omsætning i 2004 på 645 millioner
cd€™er. Desuden anslår KODA i sin
årsberetning for 2004, at der er ca. 760 millioner kopierede
musikfiler i fildelingstjenesterne på nettet.
Derfor bør der snarest muligt tages nye
skridt til at kompensere rettighedshaverne i forbindelse med den
øgede digitale kopiering til privat brug, der sker i takt
med den teknologiske udvikling. Regeringen bør både
mobilisere politisk vilje til at fraråde ulovlig kopiering og
til at sikre en rimelig kompensation for lovlig kopiering.
Da vederlagsordningen for kopiering på
kassettebånd og cd€™er blev indført i 1992,
var målet at nå en vederlagsindtægt på 100
mio. kr. i datidens penge. Det samlede mål på 100 mio.
kr. er aldrig blevet nået. I gennemsnit har ordningen givet
et årligt vederlag på små 60 mio. kr. I 2004
indbragte ordningen kun 49,5 mio. kr.
I følgende europæiske lande er der i
forskellig grad fastsat vederlag på kopiudstyr: Belgien,
Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Polen,
Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet,
Tyskland, Ungarn og Østrig. I modsætning hertil er der
ikke i Danmark fastsat vederlag på MP3-afspillere,
PVR€™er, mobiltelefoner, computere og dvd-maskiner.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen arbejder for
at oprette et politisk uafhængigt ophavsretsnævn i stil
med de nævn, en stribe andre EU- og EØS-lande har.
Således har følgende otte lande et uafhængigt
nævn/organ, der fastsætter vederlag via forhandlinger
mellem rettighedshavere og elektronikbranchen: Canada, Finland,
Frankrig, Holland, Schweiz, Sverige, Tyskland og Østrig.
Eventuelt kan et politisk uafhængigt ophavsretsnævn
etableres med udgangspunkt i den svenske model, den tyske model
eller den franske model.
En ny kompensationsordning bør enten
fastsættes ud fra provenuet ved en afgift på en
procentdel af salgsprisen på den nye hardware eller
fastsættes for hver enkelt type hardware proportionalt efter
bl.a. digital lagringskapacitet.
Det foreslås, at nævnet mødes
et passende antal gange årligt for at fastsætte
kompensation i forbindelse med nye produkter, inden de lanceres
på markedet.
Forslagsstillerne foreslår, at et
uafhængigt ophavsretsnævn enten udgøres af 50
pct. rettighedshavere og 50 pct. fra elektronikbranchen under
ledelse af en dommer/opmand eller som i den franske model, hvor
forbrugerne og kopiindustrien repræsenteres med hver 25 pct.
og rettighedshaverne med 50 pct.
Fakta
Det beløb, blankbåndsordningen
indbragte COPY-DAN, faldt fra 2003 til 2004 med 27 pct., bl.a. som
følge af regeringens nedsættelse af vederlaget
på blanke cd€™er. Vederlagsordningen blev i 2003
ændret. Bl.a. blev vederlaget på cd-skiver,
hukommelseskort og minidiske reduceret, uden at der samtidig blev
pålagt et vederlag for kopiering på nye former for
kopiudstyr. Regeringen nedsatte i 2003 vederlaget på
cd-skiver med 57 pct. (fra 4,17 kr. i 2003 til 1,80 kr. i 2004).
Regeringens argumenter byggede på en forventning om en
markant stigning af salget i Danmark og et fald i
grænsehandelen uden overvejelser om, at kopiering vil give en
væsentlig mindre momsindtægt, da en originalt
indspillet cd koster omtrent 15 gange så meget som en blank
cd.
Efter vederlagssænkningen har
elektronikbranchen endvidere været sen til at nedsætte
priserne, og det er derfor ikke gået, som regeringen
forventede med hensyn til øget salg eller mindskelse af
grænsehandelen. Fejltagelsen kom konkret til at betyde 10
mio. kr. mindre til rettighedshaverne i 2004.
»Forbrugsfesten« er kommet elektronikbranchen og ikke
kunstnerne til gode. Mens elektronik-omsætningen i 2004 satte
ny omsætningsrekord på 6.400 mio. kr., dvs. en stigning
på 14 pct., faldt pladesalget i takt med de nye
kopieringsmuligheder, og tabet blev i 2004 langt over 100 mio. kr.
for rettighedshaverne.
Den 23. marts 2005 afholdte Kulturministeriet en
konference om blankbåndsvederlagsordningen. Ophavsretshaverne
er siden på ministerens opfordring kommet med en
midtvejsevaluering af blankmedieordningen. Elektronikbranchen er
endnu ikke kommet med noget udspil, hvorfor der er grund til, at
Folketinget træffer beslutning om etablering af et
ophavsretsnævn.
Den nye vederlagsordning skal som udgangspunkt
give rettighedshaverne en kompensation, som modsvarer kopieringen,
og som markant overstiger de i 1992 oprindelig tiltænkte 100
mio. kr. Det vil derfor være ophavsretsnævnets opgave
at op- og nedjustere kompensationen efter den teknologiske
såvel som markedets udvikling.
Skriftlig fremsættelse
Ole Sohn (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af et ophavsretsnævn og om kompensation til
ophavsretshavere.
(Beslutningsforslag nr. B 71).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.