B 7 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse
til ægtefæller på kontanthjælp og af den
nedsatte ydelse til unge under 25 år.
Fremsat den 11. oktober 2005 af
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL), Line Barfod
(EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af
den nedsatte ydelse til ægtefæller på
kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge under 25
år
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1.
februar 2005 at fremsætte forslag til lov om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, således at
a) kontanthjælpsloftet,
b) den nedsatte ydelse til ægtefæller
på kontanthjælp og
c) den nedsatte kontanthjælp til unge under
25 år
afskaffes.
Bemærkninger til forslaget
Forliget »Flere i arbejde« i 2002
havde som et hovedelement, at kontanthjælpen for visse
grupper skulle reduceres. Det drejer sig om bestemmelserne i lov om
aktiv socialpolitik:
€" § 25, stk. 5 (om nedsat ydelse til
ægtepar efter 6 måneder).
€" § 25 b (om loft over
kontanthjælpen).
€" § 25 f (om nedsat ydelse til personer
under 25 år).
Hensigten var, »at det skulle kunne betale
sig at arbejde«. Midlet var ikke at gennemføre en
lempeligere beskæring af sociale ydelser (boligsikring,
fripladser osv.) i forbindelse med, at folk kom i arbejde, men i
stedet at beskære kontanthjælpen. Underforstået,
at kun pisk ville have en virkning. Forligsparterne glemte at sikre
et forlig, der også skaffede de arbejdspladser, som
kontanthjælpsmodtagerne kunne »piskes« ud i.
Socialforskningsinstituttet (SFI) har i en
undersøgelse »Loft over ydelser« fra 2004
dokumenteret, at kontanthjælpsloftet ikke synes »at
have fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i
løbet af den betragtede periode. Der er således ikke
kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres
af loftet end blandt de respondenter, der ikke
berøres«. Analysen er baseret på to
tidsmæssigt adskilte interviews med godt 1.000 personer, der
modtog kontanthjælp i slutningen af 2003. De blev
første gang interviewet, umiddelbart inden loftet fik
virkning, og anden gang i september-oktober 2004.
SFI har yderligere undersøgt, om disse
kontanthjælpsmodtagere, hvoraf to tredjedele udtaler, at de
ønsker et arbejde, har øget
jobsøgningsaktiviteten. Det er ikke sket. SFI konkluderer:
»At der er mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke
ønsker eller ikke søger arbejde, skyldes bl.a., at
mange ikke tror, de kan finde et arbejde, selv om de søger
efter det. Det er dog ikke kun de personer, der ikke søger,
der mangler troen på, at de kan finde et arbejde. (…).
Den vigtigste grund til, at kontanthjælpsmodtagerne ikke
tror, de kan finde et arbejde, er ifølge dem selv, at de er
syge, eller at arbejdsgiverne mener, de mangler kvalifikationer
(…).«
Dette bekræftes af, at meget få er
blevet henvist til ledige job eller anvist arbejde.
Beskæftigelsesministeren har ofte henvist til, at kommunerne
og AF ikke har været deres opgave voksen. Intet tyder
på, at det er her, hunden ligger begravet.
For det første har forligspartierne som
nævnt ikke gjort noget for at skaffe flere ordinære job
til svage ledige. For det andet har man valgt ensidigt at satse
på økonomisk tvang som incitament for grupper af
kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed
som f.eks. dårligt helbred og manglende danskkundskaber. Kun
10 pct. af respondenterne i SF€™s undersøgelse
har været i arbejde inden for det seneste år.
I stedet for entydigt at satse på den
økonomiske pisk burde forligspartierne hellere satse
på en human indgang, der hjælper til at skaffe plads
på arbejdsmarkedet til kontanthjælpsmodtagerne gennem
etablering af ordinære job og en udvidelse af begrebet om det
rummelige arbejdsmarked. Ikke blot af menneskelige grunde, men
også fordi undersøgelsen viser, at kun 7 pct. af de 30
pct., der angiveligt ikke ønsker et arbejde, siger, at det
er, fordi det ikke kan betale sig.
Hovedproblemet er de manglende ordinære
jobs, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal bringes i arbejde. I
2004 var så vel antallet af forsikrede ledige som
kontanthjælpsmodtagere højere end i 2001.
Førstnævnte gruppe var steget med 25 pct., mens
sidstnævnte var øget med 10 pct. Samtidig var gruppen
på efterløn, førtidspension, ledighedsydelse og
sygedagpenge øget. Mantraet om, at det skal kunne betale sig
at arbejde, og at alle kan få et job som avisbud,
sættes i relief af disse tal og af det faktum, at en
søgning på jobnet.af.dk/Via Hotjob den 24. september
2005 kun afslørede 429 stillinger »som ikke
kræver særlige kvalifikationer eller
uddannelse«.
»Flere i arbejde« og
nedskæringer i kontanthjælpen, som åbenbart skal
følges op af de nye bebudede ydelsesnedskæringer
(integrationsforliget), har ikke bidraget til yderligere
integration af de berørte grupper, men til eksklusion og
øget fattigdom blandt dem, der er længst fra
arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren skriver i svaret
på spørgsmål nr. S 3184 fra folketingsåret
2004-05, 2. samling, at 16.872 personer i 2004 fik nedsat deres
ydelse på grund af kontanthjælpsloftet. Ved vedtagelsen
af »Flere i arbejde« oplyste
beskæftigelsesministeren, at 35.000 personer ville blive
berørt af den nedsatte ydelse til ægtefæller
på kontanthjælp og 3.500 personer af den nedsatte
kontanthjælp for unge.
I alt drejer det sig altså om over 55.000
personer af samfundets dårligst stillede, der er blevet endnu
fattigere af »Flere i arbejde«, samtidig med at
antallet af personer på overførselsindkomster i det
hele er vokset €" uden at forliget har skaffet flere
ordinære job. Samtidig ved vi, at reguleringen af
overførselsindkomster ikke følger med
lønudviklingen. Uligheden i det danske samfund bliver
større. Med regeringens opgivelse af ulighedspolitikken
€" formidlet via statsministerens nedskydning af
socialministerens udtalelser €" foreslår Enhedslisten,
at »Flere i arbejde«€™s forringelser for
kontanthjælpsmodtagere pilles ud af lov om aktiv
socialpolitik.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen Arbo-Bæhr
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse til
ægtefæller på kontanthjælp og af den
nedsatte ydelse til unge under 25 år.
(Beslutningsforslag nr. B 7).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.