B 69 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om nævn for privatfinansieret offentlig forskning.
Fremsat den 27. januar 2006 af
Per Clausen (EL) Line Barfod (EL) Majbrit Berlau (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om nævn for privatfinansieret offentlig
forskning
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag om etablering af uafhængige,
demokratiske nævn ved alle offentlige
forskningsinstitutioner, hvis opgave er at modtage tilskud til
forskning eller sponsering af forskning fra private firmaer, fonde
tilknyttet private firmaer og lign.
Bemærkninger til forslaget
Private firmaer og fonde finansierer en stadig
større del af dansk forskning. De finansierer således
i dag over 500 årsværk ved de videregående
uddannelser eller mellem 7 og 10 pct. af de samlede
forskningsressourcer.
Private firmaers betydelige finansiering af
forskningen kan have vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst
inden for sundhedsvidenskab i bred forstand, som er det
område, hvor der er størst privat interesse for
sponsering, men også forskning inden for f.eks. it og
telekommunikation kan være under massivt pres fra
multinationale firmaer.
For at fastholde Danmarks renommé som et
land med uafhængig forskning af høj kvalitet må
vi sikre, at de privatfinansierede forskere ikke ligger under for
pression fra deres »arbejdsgivere«. Nyeste
undersøgelser fra USA har vist, at ud af en gruppe på
3.200 forskere havde godt 15 pct. efter pres fra deres finansielle
kilder ændret design, metode eller resultater.
Samfinansiering mellem offentlige
forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv sætter
vigtigheden af uafhængigheden på spidsen, idet det
bliver sværere og sværere at gennemskue alle
parthaverne i et forskningsprojekt.
For at sikre en reelt uafhængig forskning er
det efter forslagsstillernes opfattelse centralt at etablere
afstand mellem forskere og sponsorer, således at der sidder
en uafhængig instans som »buffer« eller
»mægler« mellem de to parter.
Privat medfinansiering af offentlig forskning
indebærer risiko for, at forskningen skævvrides, idet
det bliver de områder, som de private firmaer og fonde
ønsker udforsket, der får opmærksomheden og
forskerkræfterne, mens andre områder lades i
stikken.
På eksempelvis Rigshospitalet er i dag to
tredjedele af al forskning finansieret udefra. Det betyder, at
hospitalets egen indflydelse på prioriteringen af forskningen
formindskes voldsomt. Nogle specialer får mange penge, mens
andre €" som måske ikke er så prestigefyldte
€" mangler udstyr, mandskab og tid til forskning. Behandling
prioriteres højt, mens forskning i forebyggelse kører
på pumperne, og det er vel ikke så underligt, for
medicinalindustrien må nødvendigvis være mere
interesseret i at finde nye behandlingsformer frem for at ofre
ressourcer på forebyggelse, som kan underminere salget af
medicin.
Et andet eksempel er forskning i open
source-løsninger €" dvs. computerprogrammer, hvis
kildekode er frit tilgængelig €" inden for en
række områder. Dette er heller ikke et område,
der kan hente mange private midler, da det undergraver
softwaregiganternes indtjeningsmuligheder.
For at sikre afstand mellem den enkelte forsker og
en privat sponsor foreslår Enhedslisten at der oprettes
et uafhængigt forskningsnævn ved alle helt eller delvis
offentligt finansierede forskningsinstitutioner. Når det
drejer sig om store og differentierede institutioner
(universiteter) etableres flere områdespecifikke,
uafhængige forskningsnævn, der kan modtage og formidle
tilskud/midler fra private sponsorer til forskningsprojekter.
Herved skabes den nødvendige adskillelse mellem den private
virksomhed og dens interesser og forskerne.
Nævnene skal sammensættes af
repræsentanter for ansatte og studerende på
fakulteterne og for universitetsbestyrelsen samt
repræsentanter uden for institutionen, der
repræsenterer den forskningsmæssige ekspertise uden at
være knyttet til den pågældende institution.
Nævnet skal sikre:
€" Åbenhed både i relation til
studerende, forskerkolleger og offentligheden.
€" Fri publiceringsret for institutioner uden
bindinger af nogen art.
€" At de tilkomne midler fordeles i
overensstemmelse med institutionens og samfundets prioriteringer
som vedtaget af de kompetente organer og den enkelte forsker.
Nævnet er således forpligtet til:
€" At indhente ansøgninger fra
forskningsinstitutionens prioriterede områder og på
denne baggrund uddele midler. Først når de
prioriterede områder efter nævnets skøn er
blevet opfyldt, kan det eventuelt overvejes at udbyde midler til et
givet emne i overensstemmelse med sponsors ønske, hvis dette
ønske vel at mærke ikke står i modsætning
til institutionens langsigtede strategi. I dette arbejde er det
vigtigt at fastholde institutionens langsigtede forskningsstrategi,
så de sponserede midler ikke bidrager til en svingende
forskningspolitisk kurs.
€" At der udarbejdes en årlig rapport
€" et element i forskningsinstitutionens årsberetning
€" som dokumenterer, at de indkomne midler er anvendt i
overensstemmelse med institutionens prioriteringer. Denne rapport
kan på opfordring fra medarbejdere, studerende og pressen
gøres til genstand for en årlig
høring.
Forslaget indebærer, at der ikke etableres
direkte kontakt mellem en forsker og sponsor i tildelingsfasen.
Nævnet skal således være en »buffer«,
der modvirker ensidig fokusering på virksomhedsspecifik
forskning.
De private sponsorer skal have mulighed for at
komme til orde med navns nævnelse i alle relevante
publikationssammenhænge.
Da der imidlertid kan være behov for kontakt
mellem et universitet og det omgivende samfund (som jo er et langt
videre begreb end nogle enkeltstående, tilfældige
kapitalinteresser), foreslår Enhedslisten, at der til alle
universiteter tilknyttes høringer og workshops, hvor
universitetet og omgivelserne mødes. På denne baggrund
kan der etableres et bredt sammensat rådgivende
repræsentantskab bestående af repræsentanter for
fagforeninger, organisationer, kommuner m.v.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nævn for privatfinansieret offentlig forskning.
(Beslutningsforslag nr. B 69).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.