Skriftlig fremsættelse (12. januar 2006)

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til f olketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak.

(Beslutningsforslag nr. B 63).

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet samt fortsat bidrager til NATOs træningsindsats i Irak, således at træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt understøttelse af den civile genopbygningsindsats vil blive tillagt stadig større vægt.

Det internationale samfund yder på grundlag af FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1546 af 8. juni 2004 og efter anmodning fra den midlertidige irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelse af sikkerhed i landet. I resolution 1546 bekræfter Sikkerhedsrådet sin bemyndigelse til den multinationale sikringsstyrke i Irak og fastlægger styrkens mandat, som udløber, når den politiske overgangsproces afsluttes med afholdelse af parlamentsvalg den 15. december 2005 og efterfølgende dannelse af en regering. Der vil imidlertid også fremover være behov for at støtte den politiske proces, herunder den irakiske regeringsdannelse, konsolideringen af det politiske system og den nationale forsoning.

Resolution 1546 indeholder en appel til FN€™s medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte til FN€™s tilstedeværelse i landet. For at imødekomme FN€™s appel til medlemsstaterne består Danmarks indsats i Irak af en række elementer fra bidrag til den multinationale sikringsstyrke til humanitær hjælp og genopbygningsbistand samt støtte til FN€™s aktiviteter.

FN€™s Sikkerhedsråd vedtog den 8. november 2005 resolution 1637, der er en såkaldt "roll over" resolution. Dermed er den multinationale sikringsstyrke mandat og opfordringen til FN€™s medlemsstater til at bidrage til styrken fortsat gældende. Knyttet til resolution 1637 er breve fra den irakiske premierminister Ja€™afari og USA€™s udenrigsminister Rice til formanden for Sikkerhedsrådet.

Den danske styrke i Irak har ved folketingsbeslutning B 89 af 31. maj 2005 mandat indtil den 2. februar 2006. Det er regeringens holdning, at den danske militære indsats bør fortsætte så længe FN og de irakiske myndigheder ønsker det, og så længe det gør nytte. Henset til a) anmodningen fra FN€™s Sikkerhedsråd og den irakiske regering, b) vigtigheden af støtte til den fortsatte politiske proces i Irak, herunder regeringsdannelsen og forsoningsprocessen, c) ønsket om at etablere et fredeligt og stabilt Irak, d) vigtigheden af støtte til den civile genopbygning samt e) vigtigheden af fortsat støtte til opbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse af det danske militære bidrag til bl.a. den multinationale sikringsstyrke i Irak frem til 1. juli 2006.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil €" som alle øvrige udenlandske tropper €" være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Regeringen lægger stor vægt på fortsat opprioritering af træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker, herunder inden for rammen af NATO€™s træningsmission i Irak, samt fortsat opprioritering af støtten til den civile genopbygningsindsats, herunder FN€™s aktiviteter. De danske styrker stilles endvidere fortsat til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. Overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne og mulighed for reduktioner i den multinationale sikringsstyrke vil indgå som del af en ny Irak-analyse, som regeringen vil udarbejde i foråret 2006. En ny Irak-analyse efter regeringsdannelsen i Irak vil kunne danne grundlag for at træffe beslutninger om evt. ændringer i sammensætningen af det danske bidrag i Irak. Gradvis reduktion i mandatperioden kan derudover komme på tale, såfremt der sker en væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen.

Det samlede danske militære bidrag til Irak omfatter i alt ca. 530 personer. Fokus for den danske styrke vil i stigende grad rettes mod træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker og støtte til den civile genopbygningsindsats. Styrken vil fortsat kunne indsættes mod sikkerhedsmæssige trusler. Behovet for en selvstændig dansk bataljonsstruktur i det sydlige Irak vil løbende blive vurderet i koordination med irakerne og de øvrige koalitionspartnere og udviklingen i den overordnede struktur for den internationale militære tilstedeværelse.

For yderligere at styrke bataljonens dedikerede støtte til genopbygningsindsatsen forstærkes den særlige støtteenhed, der pt. omfatter ca. 10 soldater, med ca. 35 personer, idet dette ikke forøger den samlede størrelse af bataljonen. Herudover vil andre dele af bataljonen fortsat situationsbestemt kunne støtte de civile rådgivere i Basra i gennemførslen af civile genopbygningsaktiviteter, herunder ikke mindst i form af logistik og beskyttelse.

Den irakiske premierminister har anmodet NATO om hjælp vedrørende træning af irakiske sikkerhedsstyrker. En sådan træningsindsats er nu iværksat. Regeringen agter at fortsætte, og hvor muligt, at øge støtten til NATO€™s træningsmission, i det omfang NATO har behov herfor og i lyset af Danmarks øvrige indsats i Irak. Pt. bidrager Danmark med ca. 20 personer, hvilket pt. svarer til godt 10 pct. af træningsmissionen.

Regeringen finder, at der er behov for et stærkt internationalt engagement i støtten til opbygningen af et demokratisk, økonomisk og socialt levedygtigt irakisk samfund. Regeringen ønsker derfor at fortsætte støtten til en styrket FN, EU og NATO indsats, hvor det er muligt.

FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI) har fortsat en ledende rolle med hensyn til økonomisk udvikling og den politiske proces, herunder gennemførelse af valg, sikring af menneskerettighederne og bidrag til koordination af genopbygningsbistanden.

EU€™s samlede engagement i Irak er under udbygning. Den 21. september 2005 vedtog EU og den irakiske regering en fælles erklæring om gennemførelse af en politisk dialog, hvor bl.a. menneskerettighedsaspektet er indeholdt. EU er ved at etablere et repræsentationskontor i Bagdad med åbning i første halvdel af 2006. EU har via fællesskabsbistanden ydet mere end 500 mio. euro til genopbygningsindsatsen i Irak. Den 1. juni 2005 iværksattes EU€™s polititræningsprojekt for Irak (EUJUST LEX). Danmark gennemfører i samarbejde med de nordisk-baltiske lande to kurser og vil fortsat spille en aktiv rolle i forbindelse med gennemførelsen af EUJUST LEX.

Den 15. juni 2005 tiltrådte Folketingets finansudvalg en bevilling på 250 mio. kr. til anden fase af den danske bistand til Irak i perioden 2005-2008. Den fremtidige indsats vil bygge videre på de aktiviteter, som trods de vanskelige forhold er blevet igangsat i løbet af de foregående to år, bl.a. med fokus på fremme af menneskerettigheder og demokrati, retssektorreformer, mindre infrastrukturprojekter, samt humanitær bistand. Derudover er støtten til landbrugssektoren og nærområdeindsatsen til hjemvendende flygtninge og internt fordrevne blevet opprioriteret

Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.