B 61 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og
udenlandske børn.
Fremsat den 10. januar 2006 af
Simon Emil Ammitzbøll (RV),
Lissa Mathiasen (S),
Kamal Qureshi (SF) og Majbrit Berlau (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling med hensyn til fremmedadoption
af danske og udenlandske børn
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag, som giver registrerede partnere adgang
til at adoptere danske og udenlandske børn
€" efter samme procedurer og godkendelseskrav,
som gælder for ægtefæller og enlige,
€" under forudsætning af, at der med
hensyn til adoption af udenlandske børn forligger en
bilateral aftale mellem de pågældende donorlande og
Danmark om adoption til par i registreret partnerskab.
Bemærkninger til forslaget
1. Beslutningsforslagets
formål
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af B 155 (folketingsåret 2003-04). Der
henvises til beslutningsforslag nr. B 155 (folketingsåret
2003-04), se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 9034
og 10979, tillæg A side 6759 og 6762 og tillæg B side
1948.
Beslutningsforslagets hensigt er at ligestille par
i registreret partnerskab med ægtepar med hensyn til
fremmedadoption af danske og udenlandske børn.
I forbindelse med adoption af udenlandske
børn skal det imidlertid være en forudsætning,
at der er indgået en bilateral aftale mellem de danske
adoptionsmyndigheder og de pågældende donorlande om, at
børn kan adopteres af par i registreret partnerskab.
Forslagsstillerne ønsker at medvirke til,
at registrerede pars egnethed som adoptivforældre kan blive
vurderet på samme måde som ægtepars, det vil
sige, at homoseksuelle pars egnethed skal bero på en konkret
vurdering efter de gældende procedurer. Homoseksuelle par
bør have en ret til at blive vurderet.
Millioner af børn i verden lever under
kummerlige forhold, og kun en stor indsats mod fattigdoms- og
ulighedsproblemer kan afhjælpe dette. Men den
foreslåede ændring af adoptionslovgivningen vil
være et positivt skridt, således at nogle af disse
børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst.
Homoseksuelle er lige så egnede som
heteroseksuelle til at give børn et stabilt hjem og den
nødvendige kærlighed og omsorg. Det er derfor i
barnets interesse, at der gives mulighed for en opvækst i en
god og tryg familie, også selv om familieformen ikke svarer
til en traditionel kernefamilie.
2. Gældende lovgivning
Folketingets vedtagelse af loven om registreret
partnerskab i 1989 blev et gennembrud for homoseksuelles
vilkår i Danmark. Loven har på mange områder
sikret ligestilling mellem homoseksuelle par, der har indgået
registreret partnerskab, og heteroseksuelle par, der har
indgået ægteskab. I 1999 vedtog Folketinget en
ændring af loven, der bl.a. gjorde stedbarnsadoption mulig
(lov nr. 360 af 2. juni 1999). Med denne anerkendelse af
homoseksuelle forældre vil det være rimeligt nu at tage
skridtet fuldt ud og gennemføre en lovgivning, der
også giver homoseksuelle ret til fremmedadop-tion af
både danske og udenlandske børn.
3. Lovgivningen i Sverige og
Storbritannien
Storbritannien og Sverige har for nylig vedtaget
en lovgivning, der giver homoseksuelle par adgang til adoption.
Forud for den svenske beslutning gennemførte det svenske
justitsministerium i 2001 en omfattende undersøgelse af,
hvorvidt homoseksualitet er en omstændighed, der sagligt kan
begrunde særbehandling i forbindelse med retligt
forældreskab. I undersøgelsens sammenfatning af
resultaterne hedder det blandt andet: »Den samlada
forskningen visar att barn med homosexuella föräldrar har
utvecklats psykologiskt och socialt på liknande sätt som
de barn de jämförts med. Inga skillnader har heller
fremkommit vad gäller barnens könsutveckling. För en
del barn kan det i vissa skeenden av uppväxten uppstå
konflikter som är relaterade till föräldrarnas
homosexuella läggning. Det handlar främst om att de i
tidliga tonåren kann uppleva föräldrarnas
homosexuella läggning problematisk sett i relation till
kamratgrupper och jämnåriga. Forskningen visar att barns
förmåga att hantera sådanna konflikter är
beroende av hur relationen är till föräldrarna. Barn
som växer upp i en kärleksfull miljö där barnet
står i centrum for föräldrarnas kärlek och
omsorg har goda förudsättninger att hantera kriser och
konflikter av detta slag.«
Selv om der ikke er gennemført tilsvarende
danske undersøgelser, vil man uden videre kunne forvente
samme resultater i Danmark som i Sverige, da landene i mange
henseender ligner hinanden.
Det er væsentligt at bemærke, at
lovforslaget €" ud over at give homoseksuelle adgang til at
adoptere €" også har en stor signalværdi, idet
familier med homoseksuelle forældre anerkendes og accepteres
i lovgivningen. Lovforslaget sender således et klart og
tydeligt signal om mangfoldigheden i familieformerne i
samfundet.
4. Procedurer og
godkendelseskrav
Det foreslås, at de gældende
procedurer og godkendelseskrav i forbindelse med adoption skal
gælde på fuldstændig tilsvarende vis for adoption
til registrerede partnere. Det vil sige, at bl.a. følgende
regler finder anvendelse:
Det er et grundlæggende krav for, at man kan
få lov til at adoptere, at adoptionen kan antages at
være til gavn for den, som man ønsker at adoptere.
Vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet, sker på
baggrund af en undersøgelse af adoptanternes (dvs. dem, der
søger om at adoptere) og barnets forhold. For at adoptere
skal man normalt være fyldt 25 år. Hvis man er gift,
kan man kun adoptere sammen med sin ægtefælle, og kun
ægtefæller kan adoptere sammen (efter
beslutningsforslaget ligestilles registreret partnerskab med
ægteskab). Et par, der lever i et papirløst forhold,
kan derfor ikke adoptere.
For at blive godkendt som adoptant skal man
opfylde nogle generelle godkendelseskrav, ligesom man efter en
konkret vurdering skal kunne anses for egnet til at opfostre et
adoptivbarn. Der gælder bl.a. følgende generelle
godkendelseskrav:
€" Der må højst være 40
års aldersforskel mellem barnet og ansøgerne.
€" Ansøgere, der ønsker at
adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½
år, når de indgiver ansøgningen, og de skal
være gift (efter beslutningsforslaget alternativt
indgået registreret partnerskab) på tidspunktet for
godkendelsen.
€" Ansøgernes bolig skal være
egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.
€" Ansøgerne skal have forsvarlige
økonomiske forhold.
5. Donorlandenes mulighed for at
tage forbehold
I forbindelse med adoption af børn fra
andre lande er der i forslaget lagt op til, at donorlandene kan
tage forbehold for, at homoseksuelle skal kunne adoptere. Det er
allerede sådan i dag, at donorlandene indgår en aftale
med Danmark, hvor begge parter kan tage forbehold. Sådan skal
det naturligvis også være i fremtiden. Begge parter
skal selvfølgelig have noget at skulle have sagt i den
sammenhæng. I Sverige gælder samme princip. I den
forbindelse har det typiske svar desværre været, at
donorlandet ikke ønsker at bortadoptere til homoseksuelle,
men at Sveriges regler på den anden side ikke vil få
konsekvenser for heteroseksuelles mulighed for adoption.
6. Homoseksuelle pars mulighed
for at blive plejeforældre
Homoseksuelle par skal på samme vilkår
som heteroseksuelle par have mulighed for at blive
plejeforældre. Socialministeren oplyste under behandlingen af
det af Det Radikale Venstre i 2002-03 fremsatte beslutningsforslag
B 65, at der ikke er nogen retlige begrænsninger, der hindrer
homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier. Kommunen
skal foretage en konkret vurdering af den enkelte families
kvalifikationer med henblik på at kunne give en generel
godkendelse af egnethed. Godkendelsen kan gives på baggrund
af en undersøgelse af plejefamiliens familiemæssige,
uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold.
Socialministeren oplyste endvidere, at Kommunernes Landsforening
har oplyst, at Kommunernes Landsforening ikke er klar over, om der
er en praksis i kommunerne, som udelukker homoseksuelle pars
mulighed for at blive godkendt som plejefamilier på baggrund
af familiemæssige forhold.
Selv om der således ikke er nogen retlige
begrænsninger, der hindrer homoseksuelle pars mulighed for at
blive plejefamilier, tilkendegav S, SF, RV og EL i
udvalgsbetænkningen over B 65, at der kunne være god
grund til at få præciseret reglerne. Formålet
hermed skal være at undgå, at der i praksis i
kommunerne og hos homoseksuelle par, som overvejer at søge
godkendelse som plejefamilie, kan opstå tvivl om
retstilstanden på dette punkt. S, SF, RV og EL opfordrede i
udvalgsbetænkningen over B 65 socialministeren til, at det i
vejledningen om særlig støtte til børn og unge
udtrykkeligt præciseres, at det ved godkendelse som
plejefamilie er uden betydning, om plejeforældrene er et
homoseksuelt par.
Forslagsstillerne fastholder denne
opfordring.
Skriftlig fremsættelse
Simon Emil Ammitzbøll
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og
udenlandske børn.
(Beslutningsforslag nr. B 61).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.