B 42 Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-12-2005

Fremsat: 01-12-2005

Beslutningsforslag som fremsat

20051_b42_som_fremsat (html)

B 42 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter.

Fremsat den 1. december 2005 af Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter

 

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. april 2006 at fremsætte lovforslag om mere rimelige regler og muligheder for, at virksomheder får bedre og mere retfærdige vilkår, når der søges om at få tilbagebetalt skatter og afgifter, der efterfølgende viser sig ikke at være hjemmel til at opkræve.

Bemærkninger til forslaget

Mange virksomheder oplever, at det er urimeligt svært at få skatter og afgifter tilbage, der er ulov­ligt op­kræ­­vet, eller hvor hjemmelsgrundlaget falder bort som følge af domme og afgørelser. Siden 1999 er der ud­sendt over 40 cirkulærer og genoptagelsescirkulærer, som ændrer be­skat­nings­grund­la­­get for op­kræv­ningen af skat­ter og afgifter. Det svækker retsopfattelsen og -sikkerheden, når man ikke kan være sikker på, at lov­grund­laget for opkrævningen af skatter og afgifter er holdbart. Især når det drejer sig om, at skat­temyn­dig­he­der­­ne har opkrævet for meget, hvilket det altid drejer sig om.

Seneste eksempel er opkrævningen af arbejds­mar­­kedsafgift og SP-bidrag af sygedagpenge m.m. hos selvstændigt erhvervsdrivende. Her er der op­krævet 450 mio. kr. netto for meget i ar­bejds­mar­keds­­­bidrag og SP-bidrag siden 1995. Her er skatten fratrukket, som skal betales af de beløb, der ikke skulle be­ta­les som arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Andre eksemp­ler er sagerne om ulovligt op­­krævet bow­ling- og kantinemoms, ulovligt opkrævede afgifter på motor­brænd­­­stof, smøreolie, re­­gistreringsafgift, CO2 - og energiforbrug, vin, glødelamper etc. Fælles for disse sager er, at er­hvervs­drivende skal igen­nem en meget omfattende tilbagesøgningsprocedure for at få pengene re­tur. Penge, der vel og mærke aldrig skul­le være betalt. I langt de fleste af sagerne skal der også afgives do­ku­menta­tions- og bevis­ma­te­ria­le. Bl.a. skal der oplyses om konkurrenters prispolitik og mar­keds­for­hold, ligesom der skal oplyses om in­terne priskalkulationer og omsætningsforhold. Besværet med at tilvejebringe oplysningerne og risikoen ved at afgive oplysninger, som tilhører virksomheden, betyder i realiteten, at ikke alle, der er berettiget til tilbagebetaling, søger, og at kun nogle få procentdele af det ulov­ligt op­kræ­ve­de provenu rent faktisk tilbagebetales. Det er vel og mærke et provenu, som aldrig skulle være tilfaldet statskassen.

Derfor opfordrer forslagsstillerne af dette beslutningsforslag regeringen til at skabe et lovgrundlag der sikrer følgende:

€" Når der udarbejdes genoptagelsescirkulærer, skal det fremgå, hvor mange erhvervsdrivende, der er om­fattet (har betalt den pågældende skat, afgift, moms etc.), og hvor meget der er kom­met ind i eks­tra pro­ve­nu som følge af den tidligere praksis. Det er utilfredsstillende, at man ikke som i lov­­forslag har er­hvervs­økonomiske vurderinger af omfanget af den tidligere prak­sis, herunder hvor mange er­hvervs­dri­vende der har betalt for meget i skatter og afgifter, og hvor mange er­hvervs­drivende det drejer sig om. Når tilbagesøgningsperioden er udløbet, skal der også ud­ar­bej­­des en evaluering, der viser, hvor me­­­get provenu der er tilbagebetalt, og hvor mange er­hvervs­drivende der har fået tilbagebetalt pro­ve­­nu.

€" Forslagsstillerne har forståelse for, at der skal være værnsregler, der sik­rer, at til­bagebetaling ikke sker, hvis stigende priser hos virksomhederne uden mar­keds­tab til følge har kompenseret for det be­løb, som erhvervsdrivende har betalt for meget i skat­ter og af­gif­ter. Imidlertid er prak­sis hos Told og Skat blevet så stram og omfattende, at de fær­reste virk­som­heder har ressourcer til el­ler mulighed for at fremskaffe de nødvendige op­lys­nin­ger om pris- og markedsforhold i virk­somheden og hos kon­kur­renter. Derfor skal til­ba­ge­søg­nings­proceduren forenkles med fær­re dokumentationskrav og min­dre be­vis­ma­te­ri­a­le. Det kan overvejes, om det ikke i en del tilfælde bør være skattemyndighederne, der bør have bevisbyrden, henset til, at det er myndighederne og ikke virksomhederne, der har begået fejl. Sam­ti­dig skal virksomheder, der er omfattet af det pågældende cirkulære, skrift­ligt ori­en­te­res om, at der er mulighed for at få tilbagebetalt skat­ter og afgifter m.m.

€" Hvis en virksomhed har udgifter i forbindelse med tilbagesøgning af ulovligt opkrævede skat­­ter og afgifter, kan virksomheden kun delvis få kompensation, når omkostningen fra­træk­kes som en drifts­omkostning. Sam­tidig får virksomheden ikke kompensation for det in­ter­ne tids­for­brug og andre omkostninger. Derfor bør virk­somheden få 100 pct. om­kost­nings­godt­gørelse, som det kendes fra skattetvister, og virksomheden bør og­så få interne do­ku­men­terede om­kost­nin­ger dækket fuldt ud, herunder lønomkostninger. Sidstnævnte skal dog god­­kendes af f.eks. en revisor.

Skriftlig fremsættelse

Colette L. Brix (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter.

(Beslutningsforslag nr. B 42).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.