B 28 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler.

Fremsat den 8. november 2005 af Jytte Wittrock (S), Mogens Jensen (S), Bente Dahl (RV), Ole Sohn (SF) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om tilskud til kulturskoler

Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2005 at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag, så der kan ydes statsligt tilskud til drift og etablering af kulturskoler.

Ved en kulturskole forstås en skole, der yder undervisning til børn og unge inden for billedkunst, dans, drama eller litteratur. Kulturskolerne drives som kommunale eller selvejende institutioner med kommunalt tilskud.

Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres lønudgifter i forbindelse med driften af kulturskolerne efter samme retningslinjer som for tilskud til de eksisterende musikskoler. Derudover yder staten et grundtilskud til kulturskolerne, der tager hensyn til forskellene i kulturskolernes vilkår i forhold til musikskolerne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 80, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4169 og 4171). Forslaget bortfaldet ved Folketingsvalgets afholdelse.

Fra midten af 1990€™erne iværksatte flere kommuner forsøg med etablering af såkaldte musiske skoler, der samlede undervisning til børn og unge inden for musik, drama og billedkunst. Sådanne skoler eksisterer stadig i flere kommuner. Mulighederne for at opnå statslig medfinansiering er dog særdeles ulige for undervisning i de forskellige kunstformer. Bestemmelser i musikloven giver lovgrundlaget for, at musikskolerne kan opnå en statslig medfinansiering af lønudgifterne, mens undervisning i de øvrige kunstformer ikke kan modtage samme støtte eller anden støtte i øvrigt.

Den forskel ønsker forslagsstillerne at fjerne. Formålet er at udbrede etableringen af undervisningstilbud i kreative, musiske fag til børn og unge som supplement til folkeskolens tilbud. Uanset hvor i landet de bor, bør børn og unge have muligheden for at vælge sådanne undervisningstilbud.

Forslaget er et element i en kulturpolitisk målsætning om, at samfundet i højere grad skal motivere til og muliggøre, at børn og unge udvikler deres kunstnerisk skabende og kreative evner. Forslagsstillerne ønsker ikke en udvikling, hvor børn og unge alene bliver opdraget til at være passive forbrugere af de mange kulturelle underholdningstilbud. Forslagsstillerne er i den forbindelse enige med den kendte erhvervsmand og tidligere formand for det nu nedlagte Børnekulturråd, Lars Kolind, som i forbindelse med sin afgang som formand for Børnekulturrådet udtalte: »Børn og unge er så vigtige for videnssamfundet, at vi er nødt til at satse på dem. Og dem støtter vi ikke ved at satse på den professionelle elitekunst i Kunstrådet. Erhvervslivet har brug for, at børnene udvikler bredere kreative og sociale færdigheder. Det kan blandt andet kulturen fremme.« I den forbindelse mener forslagsstillerne, at kulturskoler kan være et nødvendigt supplement til folkeskolens undervisning i musiske, kreative fag.

Musikskolerne har været et forbillede for, hvordan børn og unge kan få lov at udvikle deres interesse for at udtrykke sig musisk. Således modtog 127.865 elever mellem 0 og 25 år undervisning på en af Danmarks 229 musikskoler i 2004-05. Samtidig har der været en stigende tendens i antallet af børn og unge, der står på venteliste til en plads på en musikskole. I 2004-05 ventede 9.263 elever på at få plads. Med en sådan succes og en så betydelig efterspørgsel burde støtten til undervisningen i kreative, musiske fag i højere grad ligestilles med støtten til andre populære fritidsaktiviteter for børn og unge som for eksempel idræt, der i dag modtager markant mere i offentlige tilskud, end de musiske fag modtager. Forslagsstillerne vil i den forbindelse medvirke til, at refusionsprocenten til lønninger på kulturskolerne, herunder musikskolerne, hæves til de maksimale 25 pct. over en årrække.

Kulturskolerne skal sikres en statslig støtte, der er på niveau med støtten til musikskolerne. Der er dog en række forskelle i vilkårene for drift af musikskoler og kulturskoler, der gør, at den model, der anvendes for støtte til musikskolerne, ikke umiddelbart kan anvendes direkte for støtten til kulturskoler. En væsentlig forskel er den mere udbredte brug af holdundervisning i undervisningen inden for billedkunst og drama. Det vil indebære, at støttemodellen for musikskolerne, hvorefter staten alene yder en bestemt procentdel af musikskolernes lærerlønninger, kun vil have en begrænset positiv effekt på kulturskolerne. Forslagsstillerne ønsker derfor en støttemodel, der er sammensat af en tilskudsprocent til lønudgifter og et grundtilskud til skolens drift og materialeanskaffelse.

Det er vigtigt for forslagsstillerne, at dette beslutningsforslag ikke medfører en forringelse af den støtte, som musikskolerne modtager i dag. Forslaget forudsættes derfor ledsaget af en stigning i de samlede bevillinger til undervisning i kreative, musiske fag. Forslagsstillerne ønsker, at omfanget af denne stigning tilrettelægges efter en analyse af, hvor mange støtteberettigede skoler der vil kunne søge støtte efter de nye regler. Støtte må herefter fastlægges på et niveau, der ligestiller statsstøtten til undervisning i forskellige kreative, musiske fag.

Det er ikke forslagsstillernes intention, at forslaget skal medføre udgifter til anlæg i forbindelse med oprettelse af kulturskoler. Forslagsstillerne forestiller sig, at undervisningen kan foregå i ledige kommunale lokaler eller i samarbejde med de eksisterende musikskoler. Det burde også være muligt at etablere et samarbejde med musikskolerne om administration af undervisningen. Udgifterne som følge af forslaget vil derfor udgøres af en mindre udgift til administration og udgifter til aflønning af kunstnerisk kompetente undervisere.

I lighed med lovgivningen om musikskolerne vil oprettelsen af kulturskoler ikke være et krav til kommunerne, men alene en mulighed hvortil der kan opnås delvis statslig medfinansiering. Kommunerne skal derfor som udgangspunkt ikke kompenseres for deres samlede udgifter til oprettelse af kulturskoler.

Skriftlig fremsættelse

Jytte Wittrock (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.