Skriftlig fremsættelse (11. maj
2006)
Udenrigsministeren (Per Stig
Møller):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til f olketingsbeslutning om en
videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den
multinationale sikringsstyrke mv., og til at danske militære
styrker stilles til rådighed for FN€™s
bistandsmission til Irak (UNAMI)
(Beslutningsforslag nr. B 139).
Folketinget meddeler sit samtykke til en
videreførelse af et dansk militært bidrag i Irak til
den multinationale sikringsstyrke, NATO€™s
træningsmission og beskyttelse af civilt dansk personel og
ejendom. Folketinget meddeler endvidere sit samtykke til, at danske
militære styrker stilles til rådighed for
FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI).
Det internationale samfund yder på
grundlag af FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1546 af
8. juni 2004 og resolution 1637 af 8. november 2005 samt efter
anmodning fra den irakiske regering støtte til de politiske
og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelse af
sikkerhed i landet.
I resolution 1546 bekræftede
Sikkerhedsrådet sin bemyndigelse til den multinationale
sikringsstyrke i Irak og fastlagde styrkens mandat. Resolution 1546
indeholdt endvidere en appel til FN€™s medlemsstater om
at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære
styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for
stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning
samt støtte til FN€™s tilstedeværelse i
landet.
Resolution 1637 har karakter af en "roll over"
resolution, hvilket betyder, at de dele af resolution 1546 som
vedrører den multinationale sikringsstyrkes mandat og
opfordringen til FN€™s medlemsstater om at bidrage til
styrken, fortsat er gældende. Knyttet til resolution 1637 er
breve fra den irakiske premierminister og USA€™s
udenrigsminister til formanden for Sikkerhedsrådet. I brevet
fra den irakiske premierminister anmoder denne om den multilaterale
sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak. Det
fastslås i resolution 1637, at mandatet for den
multinationale sikringsstyrke skal gennemgås af
FN€™s Sikkerhedsråd senest den 15. juni 2006 eller
på anmodning fra den irakiske regering, at mandatet
udløber ved udgangen af 2006, samt at mandatet vil
ophøre tidligere, hvis den irakiske regering anmoder
herom.
For at imødekomme FN€™s
appel til medlemsstaterne består Danmarks indsats i Irak af
en række elementer fra bidrag til den multinationale
sikringsstyrke til humanitær hjælp og
genopbygningsbistand samt støtte til FN€™s
aktiviteter.
Det danske bidrag til den multinationale
sikringsstyrke i Irak vil €" som alle øvrige styrker
€" være undergivet folkeretten, herunder den
humanitære folkeret.
Det danske styrkebidrag er sammensat i
overensstemmelse med målsætningen om at overdrage
ansvaret for sikkerhedsvaretagelsen til irakerne i takt med, at de
er i stand til at påtage sig denne opgave og har derfor en
indbygget fleksibilitet mellem udnyttelse af ressourcer til direkte
sikkerhedsopgaver, monitoreringsopgaver, støtte til
træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt
støtte til den civile genopbygningsindsats.
I overensstemmelse med beslutning B 63
udgør det nuværende samlede danske militære
bidrag ca. 530 personer. Bidraget er sammensat af det danske
styrkebidrag til den multinationale styrke i Irak, som består
af en bataljon på ca. 490 mand, ca. 21 personer til NATOs
træningsmission, samt et mindre antal soldater, pt. 20,
specielt uddannede i personbeskyttelse, som er udsendt med henblik
på beskyttelse af den danske repræsentation i Bagdad,
den danske styringsenhed i Basra og de udsendte danske civile
rådgivere knyttet hertil.
Regeringen finder det vigtigt, at Danmark
sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en
multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger
vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at
understøtte og sikre den internationale indsats i Irak,
således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde
sted og den politiske transitionsproces kan gennemføres.
Til brug for overvejelserne om det fremtidige
danske engagement i Irak har regeringen udarbejdet en Irak-analyse.
Analysen indeholder en beskrivelse af den politiske proces,
genopbygningsbistanden, herunder samarbejdet med de irakiske
myndigheder, samt sikkerhedssituationen. Den politiske proces i
Irak fortsætter og har fået nyt momentum efter
udpegelsen af en designeret premierminister til at lede
forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.
Meget er opnået, men der er fortsat
store udfordringer. Det er vigtigt ikke at overlade hele byrden for
forbedring af sikkerheden, demokratisk konsolidering og fortsat
genopbygning hos de stadigt skrøbelige civile og
militære irakiske institutioner. Derfor har både den
irakiske regering og FN opfordret den multinationale sikringsstyrke
til at blive og gøre arbejdet færdigt. FN
forlængede således sit mandat i november 2005 for den
multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse frem til
udgangen af 2006. Mandatet skal gennemgås af FN€™s
Sikkerhedsråd ikke senere end den 15. juni 2006.
I det sydlige Irak forventes Al Muthanna og
Maysan at være de første provinser, hvor sikkerheden
overdrages til irakerne, mens ansvaret for sikkerheden i Dhi Qar og
Basra €" hvor de danske styrker befinder sig €" forventes
overdraget i en senere fase. En forventet generel forskydning i
arbejdsopgaverne for det danske styrkebidrag som følge af,
at de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irak overtager flere
opgaver selv, vil dog kunne give mulighed for tilpasninger i det
danske bidrag, inden ansvaret for sikkerheden overdrages formelt
til irakerne i det nuværende danske operationsområde.
Dette forventes at kunne ske i form af en justering af det danske
styrkebidrags sammensætning som følge af udviklingen
og de deraf afledte ændringer i de øvrige bidrag til
den multinationale sikringsstyrke i det sydlige Irak.
Den danske bataljon planlægges reduceret
med to delinger og elementer fra støttestrukturen i alt ca.
80 personer fra august 2006 i forbindelse med den almindelige
rotation. Det muliggøres som følge af, at
sikkerhedsopgaverne for den danske styrke gradvist ændrer sig
fra egentlige sikkerhedsoperationer så som patruljering til
at fungere som reserve og støtte til de irakiske
sikkerhedsstyrkers opgaveløsning. Endvidere forventes
træningsindsatsen over for de irakiske sikkerhedsstyrker i
det danske operationsområde at ændre sig fra egentlig
træning til monitering og mentoring.
FN€™s
Sikkerhedsrådsresolution 1637 bekræfter
FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI). Til
støtte for FN€™s aktiviteter i Irak har Danmark
pt. udsendt i alt syv personer til FN€™s bistandsmission
til Irak (UNAMI): En officer som assisterende
militærrådgiver fra december 2005 samt yderligere en
officer som assisterende militærrådgiver, en
militær forbindelsesofficer samt en logistisk styringsenhed
for personel- og materieltransport på fire personer fra marts
2006. For yderligere at styrke FN€™s aktiviteter i Irak,
herunder FN-aktiviteter i det sydlige Irak, agter regeringen at
tilbyde FN lufttransportstøtte i form af et C-130
transportfly med jordpersonel, i alt ca. 40 personer samt om
nødvendigt op til yderligere 30 personer til beskyttelse af
bidraget på jorden, til UNAMI i perioden medio november 2006
til medio maj 2007. Et sådant transportflybidrag er
efterspurgt af FN.
Når ansvaret for egentlige
sikkerhedsopgaver i det danske operationsområde i
Basra-provinsen er overdraget til de irakiske sikkerhedsstyrker og
ansvaret for sikkerheden overdraget til de irakiske myndigheder,
vil fokus for et dansk styrkebidrag i Irak kunne justeres
yderligere i retning af bidrag til en beredskabsstyrke i det
sydlige Irak, der kan støtte de irakiske sikkerhedsstyrker,
fortsat træning af irakiske sikkerhedsstyrker samt
understøttelse af den civile danske genopbygningsbistand. I
takt med denne udvikling vil regeringen søge at justere det
danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke.
Gennemførslen af den civile danske genopbygningsbistand i
sin nuværende form vil fortsat kræve
understøttelse fra styrkebidraget i form af logistik og
beskyttelse. Genopbygningsbistanden vil løbende blive
tilpasset den militære tilstedeværelse i Irak.
Regeringen har til hensigt at fremlægge et nyt aktstykke
på op til 50 millioner kroner vedrørende bistand til
Irak.
Såfremt det skulle vise sig
hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter
regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt
det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at
justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt,
eller såfremt der i øvrigt skulle ske en
væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det
folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse,
vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske
Nævn herom eller om nødvendigt på ny
forelægge sagen for Folketinget.