Spm. nr. US 61

Pernille Vigsø Bagge (SF):
Jeg står her med en avisartikel fra i går den 23. maj, hvor sundhedskonsulent Frede Bräuner, som i mange år har studeret sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevner, udtaler, at den væsentligste forklaring på, at svenske og finske børn klarer sig bedre i skolen end danske, er de obligatoriske madordninger i skolen, fordi sund og regelmæssig kost har en positiv effekt på indlæringsevnen.
     I den forbindelse vil jeg gerne spørge, om ministeren kunne tænke sig på den baggrund at indføre obligatoriske gratis madordninger i folkeskolen.

Nu er det jo ikke givet, at den pågældende forskers konklusion er korrekt, så der kan man jo ikke en hverdagseftermiddag her i Folketingssalen forholde sig til, om det nu fagligt set er korrekt, hvad den pågældende forsker har konkluderet.
     Men jeg vil godt sige, at jeg under alle omstændigheder finder, at man i alle daginstitutioner og skoler burde have tilbud om mad til børnene midt på dagen. Det er både ud fra en familiepolitisk synsvinkel og et ernæringspolitisk synspunkt en rigtig målsætning at have. Det gør det i dagligdagen lettere for familien at vide, at børnene får et sundt måltid mad henne i skolen, og ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel er man mere sikker på, at alle børn får sund mad midt på dagen.
     Der er da ingen tvivl om, at det i hvert fald er rigtigt så langt, at med hensyn til at kunne følge med i skolen, være koncentreret osv. betyder det noget for indlæringen. Så et eller andet sted gør det naturligvis en forskel, både at man får en fornuftig morgenmad, og at man får noget fornuftig mad midt på dagen.
     Men jeg kan til gengæld ikke give tilsagn om, at vi skal indføre en obligatorisk gratis madordning for børnene. Jeg kan oplyse, at det er sådan, at der ikke er noget, der er gratis i denne verden, heller ikke et måltid mad midt på dagen i skolen. Det kan ikke være gratis. Et eller andet sted koster det nogle penge. Det ville være skatteyderne, der skulle betale den pågældende mad, så den ville ikke være gratis. Det ville ikke være en foræring. Jeg mener, at vi skal holde fast i familiernes ansvar for, at børnene får noget mad.
     Derfor mener jeg også, det er rimeligt nok at sige, at den mad, der serveres i skolen, må forældrene betale for, ligesom de betaler for skolemælken, eller ligesom de betaler for den mad, som børnene har med i madpakken.

Nu vil regeringen jo i mange andre henseender, også når det gælder folks ernæring og børnenes indlæring, gå ind og tage et ansvar, og nu siger ministeren så, at her skal det være forældrenes ansvar mere eller mindre alene. Men er det ikke korrekt, at som sagerne står, så får et stort antal skolebørn ikke den ernæring, som de bør få? Det kan man se på den store stigning i antallet af børn, der er ramt af fedme.
     Og er det ikke rigtigt, at de her ordninger i Sverige og Finland, selv om ministeren måske sætter spørgsmålstegn ved Frede Bräuners forskning, har eksisteret siden 1940-50'erne, og at i både Sverige og Finland klarer skolebørnene sig bedre?

Jeg er fuldstændig enig i, at der er en klar sammenhæng mellem at få en fornuftig og sund kost og så, at man holder en rimelig fornuftig vægt.
     Det problem, vi har med, at flere og flere børn og unge er overvægtige, hænger bl.a. sammen med dårlige kostvaner. Men når der så sammenlignes med f.eks. Sverige, hvor der jo i mange år har været en obligatorisk og gratis - som de kalder det, men der sætter jeg nu spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige betegnelse - madordning på skolerne i mange år, må jeg gøre fru Pernille Vigsø Bagge opmærksom på, at den problemstilling med en stigende kurve af overvægtige børn og unge er helt den samme i Sverige som i Danmark. Så det har altså ikke løst problemet i Sverige, at man har en sådan madordning, for de har det samme fedmeproblem blandt børn og unge, som vi har.
     Det gør det ikke mindre rigtigt, at vi bør have en ordentlig madordning på skolerne. Jeg gør bare opmærksom på, at der altså ikke er nogen forklaring der.

Det er rigtigt nok, hvad ministeren siger, at det ikke er gratis, det koster nogle penge. Men med det regnestykke, jeg har set, vil det kunne betale sig simpelt hen at indføre den her ordning på sigt, fordi samfundets udgifter til forebyggelse og behandling af overvægt langt overstiger, hvad det her vil koste at indføre.
     Så vil jeg gerne have ministeren til at kommentere den positive effekt på indlæringsevnen, som det her trods alt har, hvilket også er bevist.

Jeg er helt enig i, at et eller andet sted må det have en effekt på indlæringsevnen i løbet af dagen, at man får noget fornuftig mad, både om morgenen, inden man går hjemmefra, og også midt på skoledagen. Den sammenhæng er der selvfølgelig.
     Men det ændrer ikke ved, at jeg mener, at det er rimeligt nok at sige, at forældrene må betale for den mad, som børnene får henne i skolen. Det skal ikke være en offentligt betalt ordning. Det ville, kan jeg oplyse, koste - hold nu godt fast - 2 mia. kr. om året, hvis vi skulle etablere en madordning i stil med den, de har i Sverige, og det passer i øvrigt fuldstændig med de omkostninger, som madordningen implicerer i Sverige, og det har vi simpelt hen ikke råd til. Men det ville være godt, hvis man fik en sådan ordning på alle skoler.
     Jeg kan sige, at vi i regeringen jo har igangsat projektet »Alt om kost«, hvor vi har folk, der tager ud og vejleder skolerne om kostordninger, madordninger på skolerne; hvor vi har en hjemmeside, hvor man kan gå ind og se alt om kost; få gode råd til, hvordan man laver madordninger på skoler og institutioner. Så vi har faktisk iværksat nogle tiltag, der netop skal få skabt flere madordninger rundtomkring på daginstitutioner og skoler.

Jeg vil gerne have ministerens kommentar til, at det der tal på 2 mia. kr. er udregnet efter et måltids pris på 20 kr., men at man med de erfaringer, man har fra Århus Kommune, hvor man har skolemadsordninger, regner med ca. 12-15 kr. pr. måltid; der er prisen væsentlig lavere for det her gratis madtilbud.
     Hvad er ministerens kommentar til den divergens i tallet for de tiltag, der rent faktisk fungerer i landet nu, og så det tal, ministeren refererer til, som bygger på en langt højere pris?

Nu kan jeg ikke lige foretage en sammenligning af de to beregninger, for jeg kender ikke detaljerne i beregningerne fra Århus. Men hvis det er sådan, at man for - jeg tror, der blev sagt - 12-15 kr. om dagen kan tilbyde det, så vil jeg sige, at så er det jo i hvert fald meget overkommeligt for forældrene at betale for det, for det er jo ikke mere, end man skulle betale for en madpakke, man alligevel giver børnene med hjemmefra. Derfor synes jeg kun, at det bekræfter, at det har forældrene selvfølgelig råd til.

Hermed sluttede spørgsmålet.