L 95 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven.(Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren).

Fremsat den 23. februar 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af tonnageskatteloven

(Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren)

§ 1

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 1 » Lovens anvendelsesområde « ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 1

Rederier

Anvendelsesområde«

2. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«

3. Efter § 6 indsættes som § 6 a og § 6 b :

» § 6 a. Det er en betingelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt €" set under et for alle rederier omfattet af denne lov - den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Stk. 3. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Stk. 4. For rederier, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder de i stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

§ 6 b. Hvis et rederi ikke opfylder betingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, beskattes indtægt fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., - yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler. Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov.«

4. § 8, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.«

5. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) Bugsering m.v. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssig mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.«

Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.

6. Efter § 21 indsættes:

»Kapitel II

Operatørselskaber

§ 21 a. Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, som udøver virksomhed som operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne lov. Det samme gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende anvendelse. §§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller med et rederi.

Stk. 2. Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt €" set under et for alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i 3. pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Operatørselskabets øvrige indkomst, herunder også med relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. §§ 9, 12-17 og 19-20 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel III«.

7. Overskriften før § 22 » Kontrolbestemmelser « ændres til: » Kontrolbestemmelser, ikrafttræden m.v. «

8. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rederiet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 6 a. Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, som på basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«

9.§ 22, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Ved udlejning af skibe, jf. § 6, stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.«

10. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3 . For operatørselskaber er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at ejeren eller lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.

Stk. 4. Et operatørselskab, der anvender tonnageskatteloven, skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Operatørselskabet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt., var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«

§ 2

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte, at tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal finde anvendelse fra og med indkomståret 2004.

Stk. 4. Et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, kan uanset bestemmelsen i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005. Fravalget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget, der er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling), er at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004, og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005. Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med det forslag om beskatning af søfolk, som regeringen har fremsat samtidig hermed.

2. EU€™s retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren

2.1. Meddelelse C(2004)43 fra Kommissionen €" EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EFT C 13 af 17. januar 2004, s.3) er optrykt som bilag 1 til dette lovforslag. De nye retningslinier afløser et sæt retningslinier fra 1997.

Retningslinierne er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne på samme måde som forordninger og direktiver. Med meddelelsens egne ord, så tager den sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke statsstøtte til transportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de fællesskabsretlige regler og procedurer for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c, og/eller artikel 86, stk. 2. Retningslinierne har således formelt set mest karakter af en tilkendegivelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om, hvordan man vil håndtere ansøgninger om godkendelse af statsstøtteforanstaltninger på søtransportområdet.

Realiteten er imidlertid, at Kommissionen til enhver tid af egen drift kan tage eksisterende statsstøtteordninger op til genovervejelse €" også selv om de allerede er godkendt. Hvis en medlemsstat ikke foretager de tilpasninger, som de nye retningslinier måtte give anledning til, har Kommissionen mulighed for i sidste ende at gennemtvinge sådanne ændringer. Da ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales af modtageren, kan noget sådant få meget alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der måtte blive mødt med et sådant krav. Den pågældende medlemsstat vil ikke i en sådan situation kunne gå ind og kompensere modtagerne af ulovlig statsstøtte, idet en sådan kompensation i sig selv vil være ulovlig statsstøtte.

Regeringen er ganske enig med Kommissionen i ønsket om, at der tilvejebringes størst mulig gennemsigtighed og »fair play« medlemsstaterne imellem på dette vigtige område. I de nye statsstøtteretningslinier opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at tilkendegive, at man vil søge de nødvendige tilpasninger gennemført senest ved udgangen af juni 2005. Danmark har sammen med andre medlemsstater efterkommet denne opfordring.

Det forhold, at en statsstøtteordning skønnes at holde sig inden for rammerne af Kommissionens retningslinier, fritager ikke den pågældende medlemsstat for at notificere ordningen og indhente Kommissionens godkendelse efter de almindelige regler for godkendelse af statsstøtteordninger. De ændringer, som er omhandlet i dette lovforslag skal således godkendes af Kommissionen, før de kan træde i kraft.

2.2. Retningslinierne gælder for tjenesteydelse inden for søtransport, som disse er defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem medlemsstaterne og tredjelande og forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (carbotagesejlads), d.v.s. »søtransport af gods og passagerer«. De gælder også i bestemte tilfælde for bugsering og opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.

Med de nye retningslinier indføres

€" krav om at en del af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat, jf. afsnit 2.2.1.,

€" regler om skibsadministrationsselskaber, jf. afsnit 2.2.2.

€" nye regler om bugserbåde, jf. afsnit 2.2.3. og

€" nye regler om opmudrings-/ og sandsugningsfartøjer, jf. afsnit 2.2.4.

2.2.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat

Det fremgår af retningslinierne vedrørende den skattemæssige behandling af rederier, at formålet med statsstøtte som led i den fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet til registrering i en EU-medlemsstat. De kan imidlertid også rent undtagelsesvist godkendes, når de vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat at det påvises, at den strategiske og kommercielle administration af alle de berørte fartøjer faktisk udføres fra den pågældende stats område, og at aktiviteterne bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i Fællesskabet.

Før der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den godkendes) til flåder, hvis fartøjer føres under andre flag, bør medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne forpligter sig til at forøge, eller i det mindste bevare den tonnageandel, der føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor meddelelsen om retningslinierne får virkning. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse over rederivirksomheder i den betydning, der anvendes i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, artikel 1, gælder de ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber taget under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat ikke indrømme yderligere skattelettelser for andre fartøjer, registreret uden for Fællesskabet, der drives af denne virksomhed, medmindre den andel af den samlede tonnage, der er for skibe, der fører fællesskabsflag, og for hvilken der indrømmes skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående skatteår.

Kravet til EU-tonnageandel, jf. ovenfor, gælder ikke for virksomheder, der driver mindst 60 pct. af deres tonnage under fællesskabsflag.

2.2.2. Skibsadministrationsselskaber

Ifølge retningslinierne er rederier med hjemsted i Fællesskabet den naturlige målgruppe for denne beskatningsordning, men skibsadministrationsselskaber (der i dansk ret omtales som »operatørselskaber«) med hjemsted i EU kan også være berettigede i medfør af de samme bestemmelser. Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former for tjenester til rederier såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. I nogle tilfælde står skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og administrationen af deres besætninger. I så fald optræder de som klassiske »rederier« for så vidt angår de berørte transaktioner. I lighed med hvad der gælder for skibsfartserhvervene, er der også inden for denne sektor en stærk og stigende konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det formålstjenligt, at udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til denne kategori af skibsadministrationsselskaber.

Skibsadministrationsselskaber er kun berettiget til støtte for de skibe, for hvilke de har fået overladt både administrationen af besætningen og den tekniske ledelse. For at være berettiget til skattelettelser skal skibsadministratorerne fra ejeren have overladt det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18)). Hvis de leverer andre specialiserede tjenesteydelser, herunder også med relation til drift af fartøjer, skal det sikres, at der føres adskilte regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke berettiger til skattelettelser. De ovenfor i afsnit 2.2.1. beskrevne krav vedrørende andel af skibe, der sejler under medlemsstaters flag, gælder også for skibsadministrationsselskaber.

2.2.3. Bugserbåde

Retningslinierne gælder kun for søtransport. Kommissionen kan dog acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme o.s.v. falder ind under denne definition.

»Bugsering« omfattes kun af retningslinierne, hvis over 50 pct. af de bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres af en slæbebåd i et givet år, udgøres af »søtransport«. Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del af slæbebådens samlede aktivitet, der består af »søtransport«. Det understreges i retningslinierne, at bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne, eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en havn, ikke anses for »søtransport« i henhold til retningslinierne. Undtagelse fra kravet om flagtilknytning er ikke mulig i forbindelse med bugsering. Det vil sige, at kun bugseringsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan være omfattet af beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks. tonnageskat).

2.2.4. Opmudrings-/sandsugningsfartøjer

Ifølge retningslinierne er »opmudring/sandsugning« principielt ikke berettiget til søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks. tonnageskat) kan kun anvendes for opmudrings-/sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter udgør »søtransport« €" d.v.s. transport på havet af opgravede materialer €" for over 50 pct. af deres årlige driftstids vedkommende og kun for sådanne transportaktiviteter. (De fartøjer, der benyttes af disse virksomheder, opgraver også materialer, som de bagefter transporterer. Opgravning eller opmudring som sådan berettiger ikke til statsstøtte til søtransport.) Kun opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan komme i betragtning. I sådanne tilfælde kræves der adskilte regnskaber for søtransportaktiviteterne.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat

Ifølge tonnageskattelovens § 6 opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

efter reglerne i §§ 9-15 (der omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under tonnageskatteordningen). Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.

Tonnageordningen indeholder i sin nuværende udformning ikke noget krav om, at skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat.

Det foreslås, at der, jf. de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.1., stilles krav om, at en del af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat. Efter forslaget sidestilles registrering i en EØS-medlemsstat med registrering i en EU-medlemsstat.

Efter forslaget er det en betingelse, at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,

€" som rederiet ejer,

€" der anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og

€" som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved opgørelsen.

Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad enten der er tale om bareboat-charter eller time-charter, ikke ved opgørelsen.

Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren fik virkning, kan vælge i stedet at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.

For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

Efter forslaget finder bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,

€" såfremt - set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår, eller

€" såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

For rederier, der efter bestemmelsen i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at »bestemmende indflydelse« i den betydning, der anvendes i § 1 i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) (EFT 1983 L 193/1, EFT 1989 L 395/36, EFT 1990 L 257/57 og 60, EFT 2001 L 283/28 og EUT 2003 L 178/16) i vidt omfang svarer til »bestemmende indflydelse« i den betydning, der anvendes i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. For ikke at skulle anvende »bestemmende indflydelse« i to forskellige betydninger inden for samme lov, foreslås, at »bestemmende indflydelse« i den allerede anvendte betydning også anvendes på dette område.

Hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen €" yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7, stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

3.2. Bugserbåde

Tonnageskatteloven indeholder i § 8 regler om, at indkomst fra visse former for virksomhed ikke kan være omfattet af tonnageskatteordningen. Dette gælder bl.a. bugsering, lodsning m.v., når skibene anvendes i og omkring havne. Det vil sige, at bugsering, lodsning m.v., når skibene anvendes til søs kan være omfattet af tonnageskatteordningen.

Det foreslås, at reglerne vedrørende bugsering m.v. ændres i overensstemmelse med de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.3.

Efter forslaget skal indkomst fra bugsering m.v. som hovedregel ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Indkomst fra bugsering m.v. kan dog være omfattet af tonnageskatteordningen i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, som skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs. Det vil sige, at tid, der medgår til bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, ved afgørelsen af, hvorvidt skibet udfører bugser- og bjergningsopgaver til søs i mindst 50 pct. af den tid skibet i løbet af et indkomstår er i drift, anses for anvendt til andre aktiviteter.

Tid, der medgår til sejlads mellem to opgaver, vil i praksis blive anset for medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs.

Efter forslaget er det en ufravigelig betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

3.3. Sandsugere

Efter de gældende regler i tonnageskattelovens § 8 kan indkomst fra sandsugere ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Sandsugere har ikke hidtil kunnet omfattes af statsstøtteforanstaltninger. Med de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, jf. afsnit 2.2.4., kan sandsugere være omfattet af statsstøtteforanstaltninger, men kun inden for snævre begrænsninger.

Det kunne overvejes at lade sandsugerne blive omfattet af tonnageskatteloven i det omfang, de nye retningslinier tillader dette, men dette ville ikke være til nogen fordel for sandsugerrederierne. Det skyldes, at en sådan sandsuger ville blive anvendt til såvel tonnagebeskattet virksomhed som til andre formål. Hermed ville det ikke længere være muligt at foretage afskrivninger på sandsugeren €" heller ikke på den del der anvendes til formål, der falder uden for tonnageskatteordningen.

Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om ændring af de gældende regler for så vidt angår sandsugere.

3.4. Operatørselskaber

Operatørselskaber (i retningslinierne omtalt som skibsadministrationsselskaber) kan med de gældende regler ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Med de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, jf. afsnit 2.2.2., kan operatørselskaber omfattes af statsstøtteforanstaltninger på linie med rederier.

Operatørselskaber varetager alene den tekniske drift af et skib €" herunder evt. bemandingen €" men ikke den kommercielle drift €" indgåelse af fragtaftaler m.v. Der kan f.eks. være tale om, at et rederi indgår aftale med et operatørselskab om varetagelse af opgaver i forbindelse med den tekniske drift og vedligeholdelse af et skib. Operatørselskabets virksomhed kan således ikke sidestilles med rederivirksomhed med bareboat-chartrede skibe.

Operatørselskaber er velkendte i de nye EU-medlemsstater i Middelhavsregionen €" Cypern og Malta. Derimod findes der efter det foreliggende endnu ikke egentlige operatørselskaber i Danmark, d.v.s. selskaber, der driver denne form for virksomhed som selvstændigt forretningsområde.

Det er efter regeringens opfattelse vanskeligt at begrunde, at et eventuelt kommende operatørselskab i Danmark ikke skulle kunne drive virksomhed på samme vilkår som konkurrenter i Middelhavslandene, når det efter EU-reglerne er muligt.

Det foreslås derfor, at der indføres regler i tonnageskatteloven om operatørselskaber, der er parallelle med de regler, der foreslås for rederier.

Efter forslaget kan danske selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme gælder operatørselskaber hjemmehørende i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil.

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18)).

Det foreslås, at reglerne i § 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen skal finde tilsvarende anvendelse. Det foreslås endvidere, at reglerne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier skal finde tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi.

Efter forslaget omfattes selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, når skibene anvendes uden for havne, eller bugsering m.v. som nævnt i de foreslåede nye regler om bugsering.

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, finder ikke anvendelse,

€" såfremt €" set under et for alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår, eller

€" såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

For operatørselskaber, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber under et på et konsolideret grundlag.

Hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen €" yderligere andel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Selskabets øvrige indkomst, herunder også i relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at reglerne i tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen og om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, skal finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaber.

Det vil bl.a. sige, at den tonnagebeskattede indkomst, jf. ovenfor, ligesom for rederiernes vedkommende opgøres på grundlag af skibenes nettotonnage, jf. tonnageskattelovens § 15.

Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej:

1) Til og med 1.000 NT €" 7 kr. pr. 100 NT

2) Fra og med 1.001 NT til og med 10.000 NT €" 5 kr. pr. 100 NT

3) Fra og med 10.001 NT til og med 25.000 NT €" 3 kr. pr. 100 NT

4) Mere end 25.000 NT €" 2 kr. pr. 100 NT.

Der kan ved opgørelsen af den tonnagebeskattede indkomst ikke foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som helt eller delvis er omfattet af tonnageskatteordningen. Der kan heller ikke foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.

3.5. Kontrolbestemmelser

I forbindelse med tilpasningen af tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet foreslås ændringer af de gældende kontrolbestemmelser vedrørende rederierne. Endvidere foreslås nye kontrolbestemmelser vedrørende operatørselskaber.

Endelig foreslås en ændring af kontrolbestemmelserne vedrørende udlejede skibe, der ikke har sammenhæng med gennemførelsen af de nye retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet.

Efter den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens § 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

Skatteministeriet har i afgørelsen SKM2003.­251.DEP (der er offentliggjort på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside under »afgørelser«) på baggrund af en henvendelse fra Rederiforeningen om vanskeligheder med at få lejeren til at afgive den nævnte erklæring accepteret en alternativ procedure, der indebærer en erklæring fra lejeren om, at han har overholdt betingelserne i den indgåede lejeaftale/certeparti, og en erklæring fra rederens revisor om, at skibet har overholdt tonnageskatteloven.

Det har imidlertid vist sig, at det også kan være vanskeligt at få lejeren til at afgive erklæring om, at han har overholdt betingelserne i lejeaftalen, Rederiforeningen har derfor anmodet Skatteministeriet om at overveje en løsning, der ikke involverer lejeren.

Det foreslås på baggrund heraf at ændre bestemmelsen i tonnageskattelovens § 22, stk. 2, således at det ved udlejning af skibe er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

3.6. Overgangsbestemmelse

Betingelserne om, at en del af skibene skal være registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller for så vidt angår bugserbåde, at alle skibe skal være registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke længere er interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke længere kan anvende ordningen.

Efter forslaget skal et rederi kunne ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet set skønnes de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget at være begrænsede. Kravet om uændret eller stigende tonnageandel under EU- eller EØS-flag trækker i retning af et merprovenu, navnlig på længere sigt, og ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af bugser- og bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen i retning af et merprovenu. Forslaget om, at operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke provenumæssige konsekvenser, da muligheden for anvendelse af ordningen må anses for en betingelse for at sådanne selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at kvantificere merprovenuet.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat svarende til et årsværk til etablering af en intern database løsning. Den løbende drift forventes at udgøre under to årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med en gennemførelse af forslaget skabes der primært større sikkerhed for rederierne for, at tonnageskatteordningen fortsat er i overensstemmelse med EU€™s statsstøtteregler, hvilket giver rederierne bedre muligheder for at disponere på langt sigt.

Begrænsningen af bugser- og bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen, vil eventuelt kunne være til ulempe for rederier med sådanne fartøjer.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Loven vurderes at medføre små løbende byrder for de rederier, der ikke opfylder kravet om, at mindst 60 pct. af den bruttotonnage, som rederiet ejer, og som kan anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret inden for EU eller EØS. Rederierne skal hvert tredje år godtgøre over for staten, at alle betingelser for undtagelse fra at være under fællesskabsflag er blevet opfyldt i det pågældende tidsrum. Samtidig skal det godtgøres, at kravet til tonnageandel er blevet opfyldt for den omhandlede flådes vedkommende, og at hvert enkelt fartøj i denne flåde overholder relevante internationale standarder.

Loven vurderes samtidig at medføre små løbende lettelser både for udlejer og lejer af skibe, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Det er ikke længere en betingelse, at udlejer betinger sig en årlig erklæring fra lejeren. Derimod er det et krav, at det fremgår af lejekontrakten, at skibet kun må anvendes til aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven, og at rederiets revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget tilpasses reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af 17. januar 2004, s. 3), og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.

Lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling) er i forbindelse med fremsættelsen notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af, hvorvidt de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte.

Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

11. Høring

Følgende organisationer m.v. er bedt om deres eventuelle bemærkninger:

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Søfartsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

I bilag 2 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger, som ikke (udelukkende) er af lovteknisk art.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (6 og 7)

Indledningsvis bemærkes, at det beror på en fejl, når overskriften før § 1 »Lovens anvendelsesområde« mangler i lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004. Fejlen er berigtiget i et rettelsesblad til Lovtidende.

I forbindelse med forslaget om, at operatørselskaber skal kunne være omfattet af tonnageskatteloven, foreslås loven rent redaktionelt delt op i »Kapitel I«, »Rederier« (§§ 1-21), »Kapitel II«, »Operatørselskaber« (§ 21 a) og »Kapitel III«, »Kontrolbestemmelser, ikrafttræden m.v.« (§§ 22-24).

Til nr. 2 og 3

Ifølge de gældende regler i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

efter reglerne i §§ 9-15 (der omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under tonnageskatteordningen). Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. For så vidt angår begrebet »strategisk og forretningsmæssig drift« henvises til bemærkningerne til tonnageskattelovens § 6 (L 92 €" folketingsåret 2001-02 (2. samling), afsnit 2.2).

Efter forslaget indsættes et nyt 3. pkt. i § 6 og nye §§ 6 a og 6 b til implementeringen af kravet om registrering i en EU-medlemsstat, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1. og 3.1.

Efter det nye 3. pkt. i § 6 er det (ud over betingelserne i 2. pkt.) endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt.

Ifølge § 6 a, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse, at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages ifølge stk. 1, 2. pkt., udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,

€" som rederiet ejer,

€" der anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og

€" som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved opgørelsen.

Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad enten der er tale om bareboat- charter eller time-charter, ikke ved opgørelsen.

Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren fik virkning, kan iflg. stk. 1, 3. pkt., vælge i stedet at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.

For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ifølge stk. 1, 4. pkt., udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

Ifølge § 6 a, stk. 2 , finder bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse, såfremt - set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Ifølge § 6 a, stk. 3 , finder bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

I § 6 a, stk. 4 , bestemmes, at for rederier, der efter bestemmelsen i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

I tonnageskattelovens § 3, stk. 1, fastsættes, at når et rederi udøver bestemmende indflydelse, eller hvorover der udøves bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal samtlige således koncernforbundne rederier €" herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 32 €" træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen. Dog kan rederier, som ikke er sambeskattede, undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2.

Efter ligningslovens § 2, stk. 2, er selskaber koncernforbundne, når samme fysiske eller juridiske personkreds råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne i de pågældende selskaber.

I § 6 b bestemmes, at hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., €" yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7, stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Eksempel 1:

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 65 pct. eller 650 t registreret i en EU-medlemsstat og 35 pct. eller 350 t er registreret uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der efter anvendelsen vil kunne være omfattet af tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 60 pct. eller 720 t er registreret i en EU-medlemsstat og 40 pct. eller 480 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 3, for ikke at anvende § 6 a, stk. 1, 1. pkt., (60 pct.-kravet). Det vil sige, at tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på 1.200 t, selv om betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er opfyldt.

Hvis i gennemsnit over året 55 pct. eller 660 t er registreret i en EU-medlemsstat og 45 pct. eller 540 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og heller 60 pct.-kravet i § 6 a, stk. 3.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forhold til de maksimalt tilladte 40 pct., d.v.s. 45 pct. €" 40 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Eksempel 2:

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 50 pct. eller 500 t registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 500 t er registreret uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der anvendes til formål, som vil kunne være omfattet af tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 50 pct. eller 600 t er registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 600 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Det vil sige, at tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på 1.200 t.

Hvis i gennemsnit over året 45 pct. eller 540 t er registreret i en EU-medlemsstat og 55 pct. eller 660 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om, at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forholdet til andelen den 12. januar 2005, d.v.s. 55 pct. €" 50 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Til nr. 4 og 5

Ifølge den gældende affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5, kan indkomst fra bugsering, lodsning m.v. ikke omfattes af tonnageskatteordningen, når skibene anvendes i og omkring havne.

Med forslagene under nr. 4 og 5 deles bestemmelsen.

Efter den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, nr. 5, omfatter bestemmelsen alene indkomst fra lodsning.

Under nr. 5 foreslås indsat en ny § 8, stk. 1, nr. 6, der omhandler indkomst fra bugsering mv. For så vidt angår indholdet af denne bestemmelse henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit indeholdende en ny § 21 a om operatørselskaber. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 3.4.

Til stk. 1

Efter forslaget kan danske selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme gælder operatørselskaberselskaber hjemmehørende i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil.

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18). ISM-koden er gennemført i dansk ret ved Søfartsstyrelsens Meddelelse B samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 29. marts 1999 om administration af Det Europæiske Fællesskabs Forordning om sikkerhedsledelse af ro-ro passagerfærger (d.v.s. Roll on-Roll of passagerfærger - det typiske færgekoncept, hvor biler kører ind i den ene ende/side og ud i den anden ende/side af færgen). Søfartsstyrelsens Meddelelser og tekniske forskrifter har status som bekendtgørelser.

Efter forslaget skal bestemmelserne i § 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaberne.

Det vil sige, at operatørselskaber, der opfylder betingelserne for at kunne være omfattet af tonnageskatteloven, jf. § 21 a, stk. 1 og 2, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges.

Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for operatørselskabet for en periode på 10 år fra begyndelsen af det indkomstår, hvori tonnagebeskatning første gang kan anvendes. Ved udløbet af denne periode kan tonnagebeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års-periode. Efter udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen. Dette indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver såvel operatørvirksomhed som rederivirksomhed, og begge virksomheder opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for begge virksomheder.

Efter forslaget skal bestemmelserne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier finde tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi. Der henvises til bemærkningerne til tonnageskattelovens §§ 3-4 (L 92, folketingsåret 2001-02 (2. samling)).

Til stk. 2, 3 og 4

Efter forslaget (jf. henvisningen i stk. 4 til tonnageskattelovens § 9) skal operatørselskaber, som har indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst, opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.

Efter forslaget (jf. stk. 2) omfattes selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, når skibene anvendes uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. (d.v.s. udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift ).

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, finder ikke anvendelse, såfremt €" set under et for alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 a, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at for operatørselskaber, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne operatørselskaber under et på et konsolideret grundlag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 b tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen €" yderligere andel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3, herunder til eksemplerne til § 6 b.

Selskabets øvrige indkomst, herunder også indkomst i relation til drift af skibe, skal (jf. stk. 3) opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.

Efter forslaget (jf. stk. 4) finder reglerne i tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen herunder fordeling af indkomst mellem tonnagebeskatning og beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, og om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, tilsvarende anvendelse for operatørselskaber.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. bemærkningerne til ændringen under nr. 1.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 22, stk. 1, skal et rederi, som anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, (om koncernforbundne selskabers pligt til at træffe samme valg vedrørende anvendelsen af tonnagebeskatningen) samt § 6, stk. 2, 2. pkt., (om bareboat-chartrede skibes mulighed for at indgå i tonnageskatteordningen) er opfyldt.

Efter forslaget skal rederiet til brug for kontrollen af, om flagkravet i § 6 a er opfyldt, hvert år i sit skattemæssige årsregnskab vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret henholdsvis inden for EU eller EØS og uden for EU eller EØS.

Det er tanken, at oplysningerne skal afgives i skemaform.

Der skal skib for skib gives oplysning om, hvor stor en del af året, skibet har været anvendt til formål, der er omfattet af tonnageskatteloven, skibets bruttotonnage og hvor skibet har været registreret €" i en stat, der er medlem af EU eller EØS eller uden for EU eller EØS €" eventuelt både og, og i givet fald, i hvilken periode.

De rå oplysninger skal sammen med tilsvarende oplysninger fra de andre rederier, der er omfattet af tonnageskatteloven, anvendes til told- og skatteforvaltningens kontrol af, om betingelsen i § 6 a, stk. 2, er opfyldt. Ifølge § 6 a, stk. 2, finder flagkravet i stk. 1, ikke anvendelse, såfremt €" set under ét for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Der skal endvidere til told- og skatteforvaltningens kontrol af, om betingelsen i § 6 a, stk. 3, er opfyldt eller, om betingelsen i § 6 a, stk. 1, er opfyldt, gives oplysning €" på basis af de rå oplysninger €" om hvor stor en del, i gennemsnit over indkomståret, af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, der har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Efter forslaget skal rederiet det første år, hvor reglerne i tonnageskattelovens § 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, som på basisdatoen var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen er, jf. § 6 a, stk. 1, 2. pkt., den 12. januar 2005. Men rederier, der var omfattet af tonnageskatteloven den 17. januar 2004, kan vælge at anvende denne dato som basisdato, jf. § 6 a, stk. 1, 3. pkt. For rederier, der på et senere tidspunkt end 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteloven, er basisdatoen det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf. § 6 a, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 9

Ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt., kan skibe, som ejes af rederiet kun omfattes af tonnageskatteloven, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af loven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv.

Efter de gældende regler i § 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe, jf. § 6, stk. 2, en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. har det vist sig vanskeligt at få en erklæring fra lejeren om dennes anvendelse af skibet.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 22, stk. 2, således, at det ved udlejning af skibe er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver en erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Det skal fremgå af lejekontrakten, at skibet kun må anvendes til transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, eller bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.

Hvis lejeren ifølge lejekontrakten må anvende skibet til andet, jf. listen i tonnageskattelovens § 8 over de aktiviteter, der ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, kan skibet ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Rederiets generalforsamlingsvalgte revisor skal årligt attestere, at skibet rent faktisk har været anvendt til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af rederiet selv. Hvis revisor ikke ser sig i stand til dette, kan skibet ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Til nr. 10

I forbindelse med indførelsen af mulighed for, at operatørselskaber kan anvende tonnageskatteordninger, jf. bemærkningerne til den nye § 21 a under nr. 6, foreslås indsat nye stk. 3 og 4 i tonnageskattelovens § 22.

Ifølge det foreslåede stk. 3 skal det være en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at ejeren eller lejeren af skibet, jf. § 6, stk. 2, ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det vil sige til transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, og bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.

Det skal endvidere fremgå af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.

Ifølge det foreslåede stk. 4, skal et operatørselskab, der anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige årsregnskab vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22, stk. 1, 1. pkt., for rederier.

Operatørselskabet skal endvidere hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22, stk. 1, 2. pkt., for rederierne.

Operatørselskabet skal det første år, hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på basisdatoen var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen for operatørselskaber er det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at lovforslaget er notificeret for Europa-Kommissionen til godkendelse i henhold til statsstøttereglerne.

Loven vil først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Til stk. 2

Ifølge forslaget skal skatteministeren kunne fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.

Til stk. 3

Ifølge forslaget til tonnageskattelovens § 6 a, stk. 2, finder flagkravet i § 6 a, stk. 1, ikke anvendelse, såfremt €" set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

For at denne bestemmelse kan finde anvendelse for indkomståret 2005, er det nødvendigt at have kendskab til, i hvilket omfang den af rederiet i løbet af indkomståret 2004 ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS.

Det foreslås derfor, at skatteministeren skal kunne fastsætte, at tonnageskattelovens § 22, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal have virkning fra og med indkomståret 2004.

Til stk. 4

Betingelserne om at en del af skibene skal være registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 3. pkt., jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, eller at samtlige skibe skal være registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke længere er interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke længere kan anvende tonnageskatteordningen.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, kan et rederi ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.

Fravalget af tonnagebeskatning kan ske uanset bestemmelsen i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges.

Fravælges tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005, er valget bindende i 10 år fra og med indkomståret 2005, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 3. pkt., der fastsætter, at efter udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Fravalget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2005.