L 95 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af tonnageskatteloven.(Gennemførelse af ændrede
EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren).
Fremsat den 23. februar 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af tonnageskatteloven
(Gennemførelse af ændrede
EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren)
§ 1
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2.
august 2004, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften
før § 1 » Lovens
anvendelsesområde « ophæves og i stedet
indsættes:
»Kapitel 1
Rederier
Anvendelsesområde«
2. I § 6, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Det er endvidere en betingelse, at
registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog
§ 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«
3. Efter § 6 indsættes som
§ 6 a og § 6 b :
» § 6 a. Det er en
betingelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., at rederiet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved
opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var
omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan
vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage
udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17.
januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den
12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages
ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i den tilsvarende
procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver omfattet af tonnageskatteordningen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, såfremt €" set under et for alle rederier
omfattet af denne lov - den procentdel af den ejede bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,
og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det
forudgående indkomstår.
Stk. 3. Stk. 1 finder heller ikke
anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret
mindst 60 pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Stk. 4. For rederier, der skal
træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen
af tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1,
gælder de i stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser
for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret
grundlag.
§ 6 b. Hvis et rederi
ikke opfylder betingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog
§ 6 a, stk. 2 og 3, beskattes indtægt fra den
- set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf.
§ 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., - yderligere andel af den
af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret uden for EU
eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes
som den andel af den samlede bruttoindtjening før
afskrivninger og finansielle poster opgjort efter
skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet
mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på den anden side hele den af
rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov.«
4. § 8, stk. 1, nr.
5, affattes således:
»5) Lodsning, når skibene anvendes i
og omkring havne.«
5. I § 8, stk. 1,
indsættes som nr. 6:
»6) Bugsering m.v. Dette gælder dog
ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den
tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det
er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles
ventetid forholdsmæssig mellem den tid, der er medgået
til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den
tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter
m.v., der udføres i eller omkring havne eller som
består i at bistå fartøjer med egen fremdrift
med at lægge til i havn, anses ikke for at være
foregået til søs.«
Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.
6. Efter § 21
indsættes:
»Kapitel II
Operatørselskaber
§ 21 a. Selskaber
m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, som
udøver virksomhed som operatørselskab som nævnt
i stk. 2, kan vælge at opgøre deres
skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne
lov. Det samme gælder selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som
driver virksomhed som operatørselskab, når disse er
hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for
anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at
operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det
fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar
ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende
anvendelse. §§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse,
når et operatørselskab er koncernforbundet med et
andet operatørselskab eller med et rederi.
Stk. 2. Indkomst omfattes af
tonnageskatteordningen, når den kan henføres til
erhvervsmæssig virksomhed med administration af
besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en
betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller
derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt
drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at
operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår
fastholder eller forøger den procentdel af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved
opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt, hvor
operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt €" set under et for
alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den
procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke
er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse,
såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct.
af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
§ 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis
et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i 3. pkt., jf.
dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Operatørselskabets
øvrige indkomst, herunder også med relation til drift
af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2
selskabets samlede skattepligtige indkomst.
Stk. 4. §§ 9, 12-17 og
19-20 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel III«.
7. Overskriften
før § 22 » Kontrolbestemmelser «
ændres til: » Kontrolbestemmelser, ikrafttræden
m.v. «
8. I § 22, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Rederiet skal ligeledes hvert år
vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i
årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 6 a.
Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i
§ 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, som på
basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var
registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS.«
9.§ 22, stk. 2,
affattes således:
» Stk. 2 . Ved udlejning af
skibe, jf. § 6, stk. 2, er det en betingelse for
anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge
lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov, og at selskabets
generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver
erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2,
1. pkt., er opfyldt.«
10. I § 22 indsættes
som stk. 3 og 4:
» Stk. 3 . For
operatørselskaber er det en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at ejeren eller
lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene
må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af
denne lov. Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af
operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og
forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er
registreret.
Stk. 4. Et operatørselskab, der
anvender tonnageskatteloven, skal hvert år i sit
skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens
§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Operatørselskabet skal ligeledes hvert år
vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i
årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a,
stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Operatørselskabet
skal endvidere det første år, hvor reglerne i
§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og
som på basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4.
pkt., var registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS.«
§ 2
Stk. 1. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Skatteministeren kan
fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli 2005, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Skatteministeren kan
fastsætte, at tonnageskattelovens § 22,
stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 7, skal finde anvendelse fra og med indkomståret
2004.
Stk. 4. Et rederi, der har valgt
tonnagebeskatning, kan uanset bestemmelsen i tonnageskattelovens
§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændre sit valg og
fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret
2005. Fravalget skal træffes senest ved rettidig indgivelse
af selvangivelse for indkomståret 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget, der er en
uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 163,
folketingsåret 2004-5 (1. samling), er at tilpasse reglerne i
tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte
til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i
januar 2004, og som medlemsstaterne skal gennemføre inden
udgangen af juni 2005. Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i
sammenhæng med det forslag om beskatning af søfolk,
som regeringen har fremsat samtidig hermed.
2. EU€™s retningslinier
for statsstøtte til søtransportsektoren
2.1. Meddelelse C(2004)43 fra
Kommissionen €" EU-retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren (EFT C 13 af 17. januar 2004, s.3) er
optrykt som bilag 1 til dette lovforslag. De nye retningslinier
afløser et sæt retningslinier fra 1997.
Retningslinierne er ikke juridisk bindende
for medlemsstaterne på samme måde som forordninger og
direktiver. Med meddelelsens egne ord, så tager den sigte
på at fastlægge de parametre, inden for hvilke
statsstøtte til transportsektoren vil blive godkendt af
Kommissionen efter de fællesskabsretlige regler og procedurer
for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87,
stk. 3, litra c, og/eller artikel 86, stk. 2.
Retningslinierne har således formelt set mest karakter af en
tilkendegivelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om, hvordan
man vil håndtere ansøgninger om godkendelse af
statsstøtteforanstaltninger på
søtransportområdet.
Realiteten er imidlertid, at Kommissionen til
enhver tid af egen drift kan tage eksisterende
statsstøtteordninger op til genovervejelse €"
også selv om de allerede er godkendt. Hvis en medlemsstat
ikke foretager de tilpasninger, som de nye retningslinier
måtte give anledning til, har Kommissionen mulighed for i
sidste ende at gennemtvinge sådanne ændringer. Da
ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales af modtageren, kan
noget sådant få meget alvorlige konsekvenser for de
virksomheder, der måtte blive mødt med et sådant
krav. Den pågældende medlemsstat vil ikke i en
sådan situation kunne gå ind og kompensere modtagerne
af ulovlig statsstøtte, idet en sådan kompensation i
sig selv vil være ulovlig statsstøtte.
Regeringen er ganske enig med Kommissionen i
ønsket om, at der tilvejebringes størst mulig
gennemsigtighed og »fair play« medlemsstaterne imellem
på dette vigtige område. I de nye
statsstøtteretningslinier opfordrer Kommissionen
medlemsstaterne til at tilkendegive, at man vil søge de
nødvendige tilpasninger gennemført senest ved
udgangen af juni 2005. Danmark har sammen med andre medlemsstater
efterkommet denne opfordring.
Det forhold, at en statsstøtteordning
skønnes at holde sig inden for rammerne af Kommissionens
retningslinier, fritager ikke den pågældende
medlemsstat for at notificere ordningen og indhente Kommissionens
godkendelse efter de almindelige regler for godkendelse af
statsstøtteordninger. De ændringer, som er omhandlet i
dette lovforslag skal således godkendes af Kommissionen,
før de kan træde i kraft.
2.2. Retningslinierne gælder
for tjenesteydelse inden for søtransport, som disse er
defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december
1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser inden for søtransport mellem medlemsstaterne
og tredjelande og forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7.
december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne
(carbotagesejlads), d.v.s. »søtransport af gods og
passagerer«. De gælder også i bestemte
tilfælde for bugsering og
opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.
Med de nye retningslinier
indføres
€" krav om at en del af skibene skal
være registreret i en EU-medlemsstat, jf. afsnit 2.2.1.,
€" regler om skibsadministrationsselskaber,
jf. afsnit 2.2.2.
€" nye regler om bugserbåde, jf.
afsnit 2.2.3. og
€" nye regler om opmudrings-/ og
sandsugningsfartøjer, jf. afsnit 2.2.4.
2.2.1. Kravet om registrering i en
EU-medlemsstat
Det fremgår af retningslinierne
vedrørende den skattemæssige behandling af rederier,
at formålet med statsstøtte som led i den fælles
søtransportpolitik er at øge Fællesskabets
flådes konkurrenceevne på verdensskibsfartsmarkedet.
Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet til
registrering i en EU-medlemsstat. De kan imidlertid også rent
undtagelsesvist godkendes, når de vedrører hele
flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende
og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat
at det påvises, at den strategiske og kommercielle
administration af alle de berørte fartøjer faktisk
udføres fra den pågældende stats område,
og at aktiviteterne bidrager væsentligt til den
økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i
Fællesskabet.
Før der undtagelsesvis ydes
støtte (eller før den godkendes) til flåder,
hvis fartøjer føres under andre flag, bør
medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne forpligter sig til
at forøge, eller i det mindste bevare den tonnageandel, der
føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag
på det tidspunkt, hvor meddelelsen om retningslinierne
får virkning. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse
over rederivirksomheder i den betydning, der anvendes i
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede
regnskaber, artikel 1, gælder de ovennævnte
tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber taget
under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en
virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav, bør den
pågældende medlemsstat ikke indrømme yderligere
skattelettelser for andre fartøjer, registreret uden for
Fællesskabet, der drives af denne virksomhed, medmindre den
andel af den samlede tonnage, der er for skibe, der fører
fællesskabsflag, og for hvilken der indrømmes
skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i
løbet af det foregående skatteår.
Kravet til EU-tonnageandel, jf. ovenfor,
gælder ikke for virksomheder, der driver mindst 60 pct. af
deres tonnage under fællesskabsflag.
2.2.2.
Skibsadministrationsselskaber
Ifølge retningslinierne er rederier
med hjemsted i Fællesskabet den naturlige målgruppe for
denne beskatningsordning, men skibsadministrationsselskaber (der i
dansk ret omtales som »operatørselskaber«) med
hjemsted i EU kan også være berettigede i medfør
af de samme bestemmelser. Skibsadministrationsselskaber er retlige
enheder, der yder forskellige former for tjenester til rederier
såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af
besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift
af fartøjer. I nogle tilfælde står
skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og
administrationen af deres besætninger. I så fald
optræder de som klassiske »rederier« for så
vidt angår de berørte transaktioner. I lighed med hvad
der gælder for skibsfartserhvervene, er der også inden
for denne sektor en stærk og stigende konkurrence på
internationalt plan. Derfor forekommer det formålstjenligt,
at udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til
denne kategori af skibsadministrationsselskaber.
Skibsadministrationsselskaber er kun
berettiget til støtte for de skibe, for hvilke de har
fået overladt både administrationen af
besætningen og den tekniske ledelse. For at være
berettiget til skattelettelser skal skibsadministratorerne fra
ejeren have overladt det fulde ansvar for skibets drift samt alle
forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den
internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af
forurening vedtaget af Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18)). Hvis de
leverer andre specialiserede tjenesteydelser, herunder også
med relation til drift af fartøjer, skal det sikres, at der
føres adskilte regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke
berettiger til skattelettelser. De ovenfor i afsnit 2.2.1.
beskrevne krav vedrørende andel af skibe, der sejler under
medlemsstaters flag, gælder også for
skibsadministrationsselskaber.
2.2.3. Bugserbåde
Retningslinierne gælder kun for
søtransport. Kommissionen kan dog acceptere, at bugsering
på havet af skibe, olieplatforme o.s.v. falder ind under
denne definition.
»Bugsering« omfattes kun af
retningslinierne, hvis over 50 pct. af de bugseringsaktiviteter,
der faktisk udføres af en slæbebåd i et givet
år, udgøres af »søtransport«.
Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del af
slæbebådens samlede aktivitet, der består af
»søtransport«. Det understreges i
retningslinierne, at bugseringsaktiviteter, der udføres
bl.a. i havne, eller som består i at bistå
fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en
havn, ikke anses for »søtransport« i henhold til
retningslinierne. Undtagelse fra kravet om flagtilknytning er ikke
mulig i forbindelse med bugsering. Det vil sige, at kun
bugseringsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan
være omfattet af beskatningsordningerne for virksomheder
(f.eks. tonnageskat).
2.2.4.
Opmudrings-/sandsugningsfartøjer
Ifølge retningslinierne er
»opmudring/sandsugning« principielt ikke berettiget til
søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for
virksomheder (f.eks. tonnageskat) kan kun anvendes for
opmudrings-/sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter
udgør »søtransport« €" d.v.s.
transport på havet af opgravede materialer €" for over
50 pct. af deres årlige driftstids vedkommende og kun for
sådanne transportaktiviteter. (De fartøjer, der
benyttes af disse virksomheder, opgraver også materialer, som
de bagefter transporterer. Opgravning eller opmudring som
sådan berettiger ikke til statsstøtte til
søtransport.) Kun opmudrings-/sandsugningsfartøjer,
der er registreret i en medlemsstat, kan komme i betragtning. I
sådanne tilfælde kræves der adskilte regnskaber
for søtransportaktiviteterne.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Kravet om registrering i en
EU-medlemsstat
Ifølge tonnageskattelovens
§ 6 opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse
med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer
eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer
med
1) skibe ejet af rederiet (på visse
betingelser, hvis skibet er udlejet),
2) skibe, som lejes uden besætning
(bareboat-charter), og
3) skibe, som lejes med besætning
(time-charter),
efter reglerne i §§ 9-15
(der omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst
under tonnageskatteordningen). Det er en betingelse, at skibene har
en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene
strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.
Tonnageordningen indeholder i sin
nuværende udformning ikke noget krav om, at skibene skal
være registreret i en EU-medlemsstat.
Det foreslås, at der, jf. de nye
retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.1., stilles
krav om, at en del af skibene skal være registreret i en
EU-medlemsstat. Efter forslaget sidestilles registrering i en
EØS-medlemsstat med registrering i en EU-medlemsstat.
Efter forslaget er det en
betingelse, at rederiet i gennemsnit over et indkomstår
fastholder eller forøger den procentdel af den
bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der
er medlem af EU eller EØS.
Ved opgørelsen af om denne betingelse
er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af
bruttotonnagen,
€" som rederiet ejer,
€" der anvendes til formål, der vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og
€" som den 12. januar 2005 er registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som
anvendes til formål, der ikke kan omfattes af
tonnageskatteloven, indgår således ikke ved
opgørelsen.
Ligeledes indgår bruttotonnage, som
lejes af rederiet, hvad enten der er tale om bareboat-charter eller
time-charter, ikke ved opgørelsen.
Rederier, der var omfattet af
tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, da meddelelsen om de
nye EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren fik virkning, kan vælge i stedet
at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen
den 17. januar 2004.
For rederier, der på et senere
tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, tages udgangspunkt i den tilsvarende
procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver omfattet af tonnageskatteordningen.
Efter forslaget finder bestemmelsen
om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over
indkomståret fastholder eller forøger den procentdel
af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,
€" såfremt - set under et for alle
rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af
den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i
gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår, eller
€" såfremt i gennemsnit over
indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS.
For rederier, der efter bestemmelsen i
tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe
samme valg for så vidt angår anvendelsen af
tonnageskatteordningen gælder de nævnte
tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et
på et konsolideret grundlag.
Det bemærkes i den forbindelse, at
»bestemmende indflydelse« i den betydning, der anvendes
i § 1 i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 om
konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) (EFT 1983 L 193/1, EFT
1989 L 395/36, EFT 1990 L 257/57 og 60, EFT 2001 L 283/28 og EUT
2003 L 178/16) i vidt omfang svarer til »bestemmende
indflydelse« i den betydning, der anvendes i
tonnageskattelovens § 3, stk. 1, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2. For ikke at skulle anvende
»bestemmende indflydelse« i to forskellige betydninger
inden for samme lov, foreslås, at »bestemmende
indflydelse« i den allerede anvendte betydning også
anvendes på dette område.
Hvis et rederi i gennemsnit over et
indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller
forøge den procentdel af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold
til udgangspunktet for opgørelsen €" yderligere andel
af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som
er registreret uden for EU eller EØS, efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i
tonnageskattelovens § 7, stk. 1. Det vil sige som
den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger
og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige
regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer
til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet
ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven.
3.2. Bugserbåde
Tonnageskatteloven indeholder i § 8
regler om, at indkomst fra visse former for virksomhed ikke kan
være omfattet af tonnageskatteordningen. Dette gælder
bl.a. bugsering, lodsning m.v., når skibene anvendes i og
omkring havne. Det vil sige, at bugsering, lodsning m.v., når
skibene anvendes til søs kan være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Det foreslås, at reglerne
vedrørende bugsering m.v. ændres i overensstemmelse
med de nye retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.3.
Efter forslaget skal indkomst fra
bugsering m.v. som hovedregel ikke være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Indkomst fra bugsering m.v. kan dog
være omfattet af tonnageskatteordningen i tilfælde,
hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter
til søs i mindst 50 pct. af den tid, som skibet i
løbet af et indkomstår er i drift. Ventetid fordeles
forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til
bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid,
der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v.,
der udføres i eller omkring havne eller som består i
at bistå fartøjer med egen fremdrift med at
lægge til i havn, anses ikke for at være foregået
til søs. Det vil sige, at tid, der medgår til
bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring
havne eller som består i at bistå fartøjer med
egen fremdrift med at lægge til i havn, ved afgørelsen
af, hvorvidt skibet udfører bugser- og bjergningsopgaver til
søs i mindst 50 pct. af den tid skibet i løbet af et
indkomstår er i drift, anses for anvendt til andre
aktiviteter.
Tid, der medgår til sejlads mellem to
opgaver, vil i praksis blive anset for medgået til bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs.
Efter forslaget er det en ufravigelig
betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS.
3.3. Sandsugere
Efter de gældende regler i
tonnageskattelovens § 8 kan indkomst fra sandsugere ikke
være omfattet af tonnageskatteordningen.
Sandsugere har ikke hidtil kunnet omfattes af
statsstøtteforanstaltninger. Med de nye retningslinier for
statsstøtte til søtransportsektoren, jf. afsnit
2.2.4., kan sandsugere være omfattet af
statsstøtteforanstaltninger, men kun inden for snævre
begrænsninger.
Det kunne overvejes at lade sandsugerne blive
omfattet af tonnageskatteloven i det omfang, de nye retningslinier
tillader dette, men dette ville ikke være til nogen fordel
for sandsugerrederierne. Det skyldes, at en sådan sandsuger
ville blive anvendt til såvel tonnagebeskattet virksomhed som
til andre formål. Hermed ville det ikke længere
være muligt at foretage afskrivninger på sandsugeren
€" heller ikke på den del der anvendes til formål,
der falder uden for tonnageskatteordningen.
Lovforslaget indeholder derfor ikke
forslag om ændring af de gældende regler for så
vidt angår sandsugere.
3.4. Operatørselskaber
Operatørselskaber (i retningslinierne
omtalt som skibsadministrationsselskaber) kan med de gældende
regler ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.
Med de nye retningslinier for
statsstøtte til søtransportsektoren, jf. afsnit
2.2.2., kan operatørselskaber omfattes af
statsstøtteforanstaltninger på linie med rederier.
Operatørselskaber varetager alene den
tekniske drift af et skib €" herunder evt. bemandingen €"
men ikke den kommercielle drift €" indgåelse af
fragtaftaler m.v. Der kan f.eks. være tale om, at et rederi
indgår aftale med et operatørselskab om varetagelse af
opgaver i forbindelse med den tekniske drift og vedligeholdelse af
et skib. Operatørselskabets virksomhed kan således
ikke sidestilles med rederivirksomhed med bareboat-chartrede
skibe.
Operatørselskaber er velkendte i de
nye EU-medlemsstater i Middelhavsregionen €" Cypern og Malta.
Derimod findes der efter det foreliggende endnu ikke egentlige
operatørselskaber i Danmark, d.v.s. selskaber, der driver
denne form for virksomhed som selvstændigt
forretningsområde.
Det er efter regeringens opfattelse
vanskeligt at begrunde, at et eventuelt kommende
operatørselskab i Danmark ikke skulle kunne drive virksomhed
på samme vilkår som konkurrenter i Middelhavslandene,
når det efter EU-reglerne er muligt.
Det foreslås derfor, at der
indføres regler i tonnageskatteloven om
operatørselskaber, der er parallelle med de regler, der
foreslås for rederier.
Efter forslaget kan danske selskaber, der
udøver virksomhed som operatørselskab, vælge at
opgøre deres skattepligtige indkomst af
operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme
gælder operatørselskaber hjemmehørende i andre
EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af
indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil
også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber,
der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens
sæde hertil.
Det er en betingelse, at
operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det
fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar
ifølge ISM-koden (ISM-koden er den internationale kode for
sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den
Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741
(18)).
Det foreslås, at reglerne i
§ 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen skal
finde tilsvarende anvendelse. Det foreslås endvidere, at
reglerne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier
skal finde tilsvarende anvendelse, når et
operatørselskab er koncernforbundet med et andet
operatørselskab eller et rederi.
Efter forslaget omfattes selskabets indkomst
af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til
erhvervsmæssig virksomhed med administration af
besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører
transport af passagerer eller gods mellem forskellige
destinationer, lodsning, når skibene anvendes uden for havne,
eller bugsering m.v. som nævnt i de foreslåede nye
regler om bugsering.
Det er en betingelse, at skibene har en
bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk
og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.
Det er endvidere en betingelse, at
operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår
fastholder eller forøger den procentdel af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved
opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det
tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af
EU eller EØS.
Betingelsen om, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller
forøge den procentdel den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, finder ikke anvendelse,
€" såfremt €" set under et for
alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den
procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår, eller
€" såfremt i gennemsnit over
indkomståret mindst 60 pct. af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
For operatørselskaber, der skal
træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen
af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte
tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber under et
på et konsolideret grundlag.
Hvis et operatørselskab i gennemsnit
over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde
eller forøge den procentdel af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
beskattes indkomst fra den €" set i forhold til udgangspunktet
for opgørelsen €" yderligere andel af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som
er registreret uden for EU eller EØS, efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Indkomsten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede
bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster
opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer
til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen og på den anden side hele den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Selskabets øvrige indkomst, herunder
også i relation til drift af skibe, opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med
indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets
skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at reglerne i
tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om
opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen og om
beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder
for rederier, skal finde tilsvarende anvendelse for
operatørselskaber.
Det vil bl.a. sige, at den tonnagebeskattede
indkomst, jf. ovenfor, ligesom for rederiernes vedkommende
opgøres på grundlag af skibenes nettotonnage, jf.
tonnageskattelovens § 15.
Den skattepligtige indkomst udgør for
hvert skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT)
pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller
ej:
1) Til og med 1.000 NT €" 7 kr. pr. 100
NT
2) Fra og med 1.001 NT til og med 10.000 NT
€" 5 kr. pr. 100 NT
3) Fra og med 10.001 NT til og med 25.000 NT
€" 3 kr. pr. 100 NT
4) Mere end 25.000 NT €" 2 kr. pr. 100
NT.
Der kan ved opgørelsen af den
tonnagebeskattede indkomst ikke foretages fradrag for
skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som helt
eller delvis er omfattet af tonnageskatteordningen. Der kan heller
ikke foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler
for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede
indkomst.
3.5. Kontrolbestemmelser
I forbindelse med tilpasningen af
tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte
på søtransportområdet foreslås
ændringer af de gældende kontrolbestemmelser
vedrørende rederierne. Endvidere foreslås nye
kontrolbestemmelser vedrørende operatørselskaber.
Endelig foreslås en ændring af
kontrolbestemmelserne vedrørende udlejede skibe, der ikke
har sammenhæng med gennemførelsen af de nye
retningslinier for statsstøtte på
søtransportområdet.
Efter den gældende bestemmelse i
tonnageskattelovens § 22, stk. 2, er det ved
udlejning af skibe er en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for
skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra
lejeren om at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt.
er opfyldt.
Skatteministeriet har i afgørelsen
SKM2003.251.DEP (der er offentliggjort på Told- og
Skattestyrelsens hjemmeside under »afgørelser«)
på baggrund af en henvendelse fra Rederiforeningen om
vanskeligheder med at få lejeren til at afgive den
nævnte erklæring accepteret en alternativ procedure,
der indebærer en erklæring fra lejeren om, at han har
overholdt betingelserne i den indgåede lejeaftale/certeparti,
og en erklæring fra rederens revisor om, at skibet har
overholdt tonnageskatteloven.
Det har imidlertid vist sig, at det
også kan være vanskeligt at få lejeren til at
afgive erklæring om, at han har overholdt betingelserne i
lejeaftalen, Rederiforeningen har derfor anmodet Skatteministeriet
om at overveje en løsning, der ikke involverer lejeren.
Det foreslås på baggrund heraf at
ændre bestemmelsen i tonnageskattelovens § 22,
stk. 2, således at det ved udlejning af skibe er en
betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren
ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver
erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2,
1. pkt., er opfyldt.
3.6. Overgangsbestemmelse
Betingelserne om, at en del af skibene skal
være registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, eller for så vidt angår bugserbåde,
at alle skibe skal være registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS, kan indebære, at et rederi, der har
valgt tonnagebeskatning, ikke længere er interesseret i at
anvende tonnageskatteordningen eller ikke længere kan anvende
ordningen.
Efter forslaget skal et rederi kunne
ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med
indkomståret 2005.
4. Økonomiske konsekvenser for
stat, amter og kommuner
Samlet set skønnes de
provenumæssige konsekvenser af lovforslaget at være
begrænsede. Kravet om uændret eller stigende
tonnageandel under EU- eller EØS-flag trækker i
retning af et merprovenu, navnlig på længere sigt, og
ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af
bugser- og bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen
i retning af et merprovenu. Forslaget om, at
operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke
provenumæssige konsekvenser, da muligheden for anvendelse af
ordningen må anses for en betingelse for at sådanne
selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at
kvantificere merprovenuet.
5. Administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter i ToldSkat svarende til et årsværk til
etablering af en intern database løsning. Den løbende
drift forventes at udgøre under to årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Med en gennemførelse af forslaget
skabes der primært større sikkerhed for rederierne
for, at tonnageskatteordningen fortsat er i overensstemmelse med
EU€™s statsstøtteregler, hvilket giver rederierne
bedre muligheder for at disponere på langt sigt.
Begrænsningen af bugser- og
bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen, vil
eventuelt kunne være til ulempe for rederier med
sådanne fartøjer.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Loven vurderes at medføre små
løbende byrder for de rederier, der ikke opfylder kravet om,
at mindst 60 pct. af den bruttotonnage, som rederiet ejer, og som
kan anvendes til formål, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, er registreret inden for EU eller EØS.
Rederierne skal hvert tredje år godtgøre over for
staten, at alle betingelser for undtagelse fra at være under
fællesskabsflag er blevet opfyldt i det
pågældende tidsrum. Samtidig skal det godtgøres,
at kravet til tonnageandel er blevet opfyldt for den omhandlede
flådes vedkommende, og at hvert enkelt fartøj i denne
flåde overholder relevante internationale standarder.
Loven vurderes samtidig at medføre
små løbende lettelser både for udlejer og lejer
af skibe, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Det er ikke
længere en betingelse, at udlejer betinger sig en årlig
erklæring fra lejeren. Derimod er det et krav, at det
fremgår af lejekontrakten, at skibet kun må anvendes
til aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven, og at rederiets
revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne
er opfyldt.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et
omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel.
Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget tilpasses reglerne i
tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte
til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i
januar 2004 (EFT C 13 af 17. januar 2004, s. 3), og som
medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni
2005.
Lovforslag nr. L 163, folketingsåret
2004-5 (1. samling) er i forbindelse med fremsættelsen
notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på
afgørelse af, hvorvidt de foreslåede ændringer
er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om
statsstøtte.
Loven vil først træde i kraft,
når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
11. Høring
Følgende organisationer m.v. er bedt
om deres eventuelle bemærkninger:
Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes
Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen
af 1895, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Amtsrådsforeningen, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Søfartsstyrelsen og Told- og
Skattestyrelsen.
I bilag 2 refereres og kommenteres modtagne
bemærkninger, som ikke (udelukkende) er af lovteknisk
art.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive
konsekvenser | Negative
konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser
for stat, amter og kommuner | Samlet set skønnes de
provenumæssige konsekvenser af lovforslaget at være
begrænsede. Kravet om uændret eller stigende
tonnageandel under EU- eller EØS-flag trækker i
retning af et merprovenu, navnlig på længere sigt, og
ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af
bugser- og bjærgningsfartøjer anvendelse af ordningen
i retning af et merprovenu. Forslaget om, at
operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke
provenumæssige konsekvenser, da muligheden for anvendelse af
ordningen må anses for en betingelse for at sådanne
selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at
kvantificere merprovenuet. | |
Administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner | | Lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter i ToldSkat svarende til et
årsværk til etablering af en intern database
løsning. Den løbende drift forventes at udgøre
under to årsværk. |
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet | | Med en gennemførelse af forslaget
skabes der primært større sikkerhed for rederierne
for, at tonnageskatteordningen fortsat er i overensstemmelse med
EU€™s statsstøtteregler, hvilket giver rederierne
bedre muligheder for at disponere på langt sigt. Begrænsningen af bugser- og
bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen, vil
eventuelt kunne være til ulempe for rederier med
sådanne fartøjer. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | Loven vurderes at medføre
små løbende byrder for de rederier, der ikke opfylder
kravet om, at mindst 60 pct. af den bruttotonnage, som rederiet
ejer, og som kan anvendes til formål, der vil kunne omfattes
af tonnageskatteloven, er registreret inden for EU eller
EØS. |
| | Loven vurderes samtidig at medføre
små løbende lettelser både for udlejer og lejer
af skibe, der er omfattet af tonnageskatteordningen. |
| | Forslaget har været sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke,
at forslaget indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt
et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne. | Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne. |
Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser. | Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser. |
Forholdet til
EU-retten | Med lovforslaget tilpasses reglerne i
tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte
til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i
januar 2004 (EFT C 13 af 17. januar 2004, s. 3), og som
medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.
Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen notificeret
for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af,
hvorvidt de foreslåede ændringer er i overensstemmelse
med EF-traktatens regler om statsstøtte. Loven vil
først træde i kraft, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (6 og 7)
Indledningsvis bemærkes, at det beror
på en fejl, når overskriften før § 1
»Lovens anvendelsesområde« mangler i
lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004. Fejlen er
berigtiget i et rettelsesblad til Lovtidende.
I forbindelse med forslaget om, at
operatørselskaber skal kunne være omfattet af
tonnageskatteloven, foreslås loven rent redaktionelt
delt op i »Kapitel I«, »Rederier«
(§§ 1-21), »Kapitel II«,
»Operatørselskaber« (§ 21 a) og
»Kapitel III«, »Kontrolbestemmelser,
ikrafttræden m.v.« (§§ 22-24).
Til nr. 2 og 3
Ifølge de gældende regler i
tonnageskattelovens § 6, stk. 1, opgøres
skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig
virksomhed med transport af passagerer eller gods
(rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med
1) skibe ejet af rederiet (på visse
betingelser, hvis skibet er udlejet),
2) skibe, som lejes uden besætning
(bareboat-charter), og
3) skibe, som lejes med besætning
(time-charter),
efter reglerne i §§ 9-15
(der omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst
under tonnageskatteordningen). Det er en betingelse, at skibene har
en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene
strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. For
så vidt angår begrebet »strategisk og
forretningsmæssig drift« henvises til
bemærkningerne til tonnageskattelovens § 6 (L 92
€" folketingsåret 2001-02 (2. samling), afsnit 2.2).
Efter forslaget indsættes et
nyt 3. pkt. i § 6 og nye §§ 6 a og 6 b til
implementeringen af kravet om registrering i en EU-medlemsstat, jf.
de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1. og 3.1.
Efter det nye 3. pkt. i
§ 6 er det (ud over betingelserne i 2. pkt.) endvidere en
betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a,
stk. 1, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt.
Ifølge § 6 a,
stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse, at rederiet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger
den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Ved opgørelsen af om denne betingelse
er opfyldt, tages ifølge stk. 1, 2. pkt.,
udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,
€" som rederiet ejer,
€" der anvendes til formål, der vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og
€" som den 12. januar 2005 er registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som
anvendes til formål, der ikke kan omfattes af
tonnageskatteloven, indgår således ikke ved
opgørelsen.
Ligeledes indgår bruttotonnage, som
lejes af rederiet, hvad enten der er tale om bareboat- charter
eller time-charter, ikke ved opgørelsen.
Rederier, der var omfattet af
tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, da meddelelsen om de
nye EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren fik virkning, kan iflg. stk. 1,
3. pkt., vælge i stedet at tage udgangspunkt i den
tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.
For rederier, der på et senere
tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, tages ifølge stk. 1, 4.
pkt., udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af
bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver
omfattet af tonnageskatteordningen.
Ifølge § 6 a,
stk. 2 , finder bestemmelsen om, at det er en betingelse,
at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller
forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet
ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, ikke anvendelse, såfremt - set under et for alle
rederier omfattet af tonnageskatteloven €" den procentdel af
den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i
gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår.
Ifølge § 6 a,
stk. 3 , finder bestemmelsen om, at det er en betingelse,
at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller
forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet
ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over
indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS.
I § 6 a, stk. 4 ,
bestemmes, at for rederier, der efter bestemmelsen i
tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe
samme valg for så vidt angår anvendelsen af
tonnageskatteordningen gælder de nævnte
tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et
på et konsolideret grundlag.
I tonnageskattelovens § 3,
stk. 1, fastsættes, at når et rederi udøver
bestemmende indflydelse, eller hvorover der udøves
bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme
fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende
indflydelse over flere rederier, skal samtlige således
koncernforbundne rederier €" herunder udenlandske
sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens § 31 og
§ 32 €" træffe samme valg for så vidt
angår anvendelsen af tonnageskatteordningen. Dog kan
rederier, som ikke er sambeskattede, undlade at træffe samme
valg, når de ikke har fælles ledelse eller
driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for
beslægtede forretningsområder. Ved bestemmende
indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens § 2,
stk. 2.
Efter ligningslovens § 2,
stk. 2, er selskaber koncernforbundne, når samme fysiske
eller juridiske personkreds råder over mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne i de
pågældende selskaber.
I § 6 b bestemmes, at hvis
et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder
betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af
den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den
€" set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf.
§ 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., €" yderligere andel
af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som
er registreret uden for EU eller EØS, efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i
tonnageskattelovens § 7, stk. 1. Det vil sige som
den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger
og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige
regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer
til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet
ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven.
Eksempel 1:
Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet
bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af
tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 65 pct. eller 650 t
registreret i en EU-medlemsstat og 35 pct. eller 350 t er
registreret uden for EU.
I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over
året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der efter
anvendelsen vil kunne være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Hvis i gennemsnit over året 60 pct.
eller 720 t er registreret i en EU-medlemsstat og 40 pct. eller 480
t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i
§ 6 a, stk. 3, for ikke at anvende § 6 a,
stk. 1, 1. pkt., (60 pct.-kravet). Det vil sige, at
tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede
bruttotonnage på 1.200 t, selv om betingelsen i § 6
a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af
rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, ikke er opfyldt.
Hvis i gennemsnit over året 55 pct.
eller 660 t er registreret i en EU-medlemsstat og 45 pct. eller 540
t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den
procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og
heller 60 pct.-kravet i § 6 a, stk. 3.
Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forhold til de
maksimalt tilladte 40 pct., d.v.s. 45 pct. €" 40 pct. eller 5
pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige
regler.
Indtægten heraf beregnes i eksemplet
som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger
og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede
bruttotonnage, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteordningen.
Eksempel 2:
Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet
bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af
tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 50 pct. eller 500 t
registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 500 t er
registreret uden for EU.
I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over
året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der anvendes
til formål, som vil kunne være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Hvis i gennemsnit over året 50 pct.
eller 600 t er registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 600
t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den
procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Det
vil sige, at tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den
samlede bruttotonnage på 1.200 t.
Hvis i gennemsnit over året 45 pct.
eller 540 t er registreret i en EU-medlemsstat og 55 pct. eller 660
t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., om, at fastholde den
procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forholdet til
andelen den 12. januar 2005, d.v.s. 55 pct. €" 50 pct. eller 5
pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige
regler.
Indtægten heraf beregnes i eksemplet
som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger
og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede
bruttotonnage, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteordningen.
Til nr. 4 og 5
Ifølge den gældende affattelse
af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5, kan
indkomst fra bugsering, lodsning m.v. ikke omfattes af
tonnageskatteordningen, når skibene anvendes i og omkring
havne.
Med forslagene under nr. 4 og 5 deles
bestemmelsen.
Efter den under nr. 4
foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, nr. 5,
omfatter bestemmelsen alene indkomst fra lodsning.
Under nr. 5 foreslås indsat en
ny § 8, stk. 1, nr. 6, der omhandler indkomst fra
bugsering mv. For så vidt angår indholdet af denne
bestemmelse henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.2.
Til nr. 6
Det foreslås at indsætte
et nyt afsnit indeholdende en ny § 21 a om
operatørselskaber. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 3.4.
Til stk. 1
Efter forslaget kan danske
selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab
vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af
operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme
gælder operatørselskaberselskaber hjemmehørende
i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af
indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil
også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber,
der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens
sæde hertil.
Det er en betingelse, at
operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det
fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar
ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for
sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den
Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741
(18). ISM-koden er gennemført i dansk ret ved
Søfartsstyrelsens Meddelelse B samt Søfartsstyrelsens
tekniske forskrift nr. 2 af 29. marts 1999 om administration af Det
Europæiske Fællesskabs Forordning om sikkerhedsledelse
af ro-ro passagerfærger (d.v.s. Roll on-Roll of
passagerfærger - det typiske færgekoncept, hvor biler
kører ind i den ene ende/side og ud i den anden ende/side af
færgen). Søfartsstyrelsens Meddelelser og tekniske
forskrifter har status som bekendtgørelser.
Efter forslaget skal bestemmelserne
i § 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen
finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaberne.
Det vil sige, at operatørselskaber,
der opfylder betingelserne for at kunne være omfattet af
tonnageskatteloven, jf. § 21 a, stk. 1 og 2, kan
vælge tonnagebeskatning fra og med det første
indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal
træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for
det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil
kunne vælges.
Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er
bindende for operatørselskabet for en periode på 10
år fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
tonnagebeskatning første gang kan anvendes. Ved
udløbet af denne periode kan tonnagebeskatning tilsvarende
vælges for en ny 10-års-periode. Efter udtræden
af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges
efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Når tonnageskatteordningen anvendes,
skal samtlige aktiviteter, som opfylder betingelserne for
tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen. Dette
indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver såvel
operatørvirksomhed som rederivirksomhed, og begge
virksomheder opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal
tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for begge
virksomheder.
Efter forslaget skal bestemmelserne
i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier finde
tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er
koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et
rederi. Der henvises til bemærkningerne til
tonnageskattelovens §§ 3-4 (L 92,
folketingsåret 2001-02 (2. samling)).
Til stk. 2, 3 og 4
Efter forslaget (jf. henvisningen i
stk. 4 til tonnageskattelovens § 9) skal
operatørselskaber, som har indkomst omfattet af
tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst,
opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for
sig.
Efter forslaget (jf. stk. 2)
omfattes selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når
den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med
administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe,
der udfører transport af passagerer eller gods mellem
forskellige destinationer, lodsning, når skibene anvendes
uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr. 5,
modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i
§ 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. (d.v.s. udfører
bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50
pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i
drift ).
Det er en betingelse, at skibene har en
bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk
og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.
Det er endvidere en betingelse, at
operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår
fastholder eller forøger den procentdel af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved
opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det
tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af
EU eller EØS.
Betingelsen om, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller
forøge den procentdel den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, finder ikke anvendelse,
såfremt €" set under et for alle
operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den
procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår.
Betingelsen om, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller
forøge den procentdel den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, finder heller ikke anvendelse,
såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct.
af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS.
Efter forslaget finder tonnageskattelovens
§ 6 a, stk. 4, tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at for
operatørselskaber, der skal træffe samme valg for
så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen,
gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de
koncernforbundne operatørselskaber under et på et
konsolideret grundlag. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne under nr. 3.
Efter forslaget finder tonnageskattelovens
§ 6 b tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at hvis et
operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår ikke
opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den
procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, beskattes indkomst fra den €" set i forhold
til udgangspunktet for opgørelsen €" yderligere andel
af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller
EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indkomsten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede
bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster
opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer
til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen og på den anden side hele den af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne under nr. 3, herunder til eksemplerne til
§ 6 b.
Selskabets øvrige indkomst, herunder
også indkomst i relation til drift af skibe, skal (jf.
stk. 3) opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler og udgør sammen med indkomsten omfattet af
tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.
Efter forslaget (jf. stk. 4)
finder reglerne i tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og
19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen
herunder fordeling af indkomst mellem tonnagebeskatning og
beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, og om
beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder
for rederier, tilsvarende anvendelse for
operatørselskaber.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring,
jf. bemærkningerne til ændringen under nr. 1.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i
§ 22, stk. 1, skal et rederi, som anvender
tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige
årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3,
vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets
generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, (om koncernforbundne selskabers
pligt til at træffe samme valg vedrørende anvendelsen
af tonnagebeskatningen) samt § 6, stk. 2, 2. pkt.,
(om bareboat-chartrede skibes mulighed for at indgå i
tonnageskatteordningen) er opfyldt.
Efter forslaget skal rederiet til brug for
kontrollen af, om flagkravet i § 6 a er opfyldt, hvert
år i sit skattemæssige årsregnskab vedlægge
oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i årets
løb ejede bruttotonnage, der er anvendt til formål,
som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været
registreret henholdsvis inden for EU eller EØS og uden for
EU eller EØS.
Det er tanken, at oplysningerne skal afgives
i skemaform.
Der skal skib for skib gives oplysning om,
hvor stor en del af året, skibet har været anvendt til
formål, der er omfattet af tonnageskatteloven, skibets
bruttotonnage og hvor skibet har været registreret €" i
en stat, der er medlem af EU eller EØS eller uden for EU
eller EØS €" eventuelt både og, og i givet fald,
i hvilken periode.
De rå oplysninger skal sammen med
tilsvarende oplysninger fra de andre rederier, der er omfattet af
tonnageskatteloven, anvendes til told- og skatteforvaltningens
kontrol af, om betingelsen i § 6 a, stk. 2, er
opfyldt. Ifølge § 6 a, stk. 2, finder
flagkravet i stk. 1, ikke anvendelse, såfremt €"
set under ét for alle rederier omfattet af
tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i
løbet af det forudgående indkomstår.
Der skal endvidere til told- og
skatteforvaltningens kontrol af, om betingelsen i § 6 a,
stk. 3, er opfyldt eller, om betingelsen i § 6 a,
stk. 1, er opfyldt, gives oplysning €" på basis af
de rå oplysninger €" om hvor stor en del, i gennemsnit
over indkomståret, af den af rederiet ejede bruttotonnage,
der er anvendt til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, der har været registreret i en stat, der
er medlem af EU eller EØS.
Efter forslaget skal rederiet det
første år, hvor reglerne i tonnageskattelovens
§ 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, som
på basisdatoen var registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS. Basisdatoen er, jf. § 6 a, stk. 1,
2. pkt., den 12. januar 2005. Men rederier, der var omfattet af
tonnageskatteloven den 17. januar 2004, kan vælge at anvende
denne dato som basisdato, jf. § 6 a, stk. 1, 3. pkt.
For rederier, der på et senere tidspunkt end 12. januar 2005
bliver omfattet af tonnageskatteloven, er basisdatoen det
tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,
jf. § 6 a, stk. 1, 4. pkt.
Til nr. 9
Ifølge § 6, stk. 2, 1.
pkt., kan skibe, som ejes af rederiet kun omfattes af
tonnageskatteloven, når lejeren anvender skibet til
formål, som ville kunne omfattes af loven, hvis skibet blev
anvendt til samme formål af udlejeren selv.
Efter de gældende regler i
§ 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe, jf.
§ 6, stk. 2, en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for
skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra
lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt.,
er opfyldt.
Som nævnt i de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.5. har det vist sig vanskeligt at
få en erklæring fra lejeren om dennes anvendelse af
skibet.
Det foreslås derfor at ændre
bestemmelsen i § 22, stk. 2, således, at det
ved udlejning af skibe er en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten
alene må anvende skibet til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og at selskabets
generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver en
erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2,
1. pkt., er opfyldt.
Det skal fremgå af lejekontrakten, at
skibet kun må anvendes til transport af passagerer eller gods
mellem forskellige destinationer, lodsning, jf. tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, eller
bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye
affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr.
6.
Hvis lejeren ifølge lejekontrakten
må anvende skibet til andet, jf. listen i tonnageskattelovens
§ 8 over de aktiviteter, der ikke kan omfattes af
tonnageskatteordningen, kan skibet ikke være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Rederiets generalforsamlingsvalgte revisor
skal årligt attestere, at skibet rent faktisk har været
anvendt til formål, som ville kunne omfattes af
tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål
af rederiet selv. Hvis revisor ikke ser sig i stand til dette, kan
skibet ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.
Til nr. 10
I forbindelse med indførelsen af
mulighed for, at operatørselskaber kan anvende
tonnageskatteordninger, jf. bemærkningerne til den nye
§ 21 a under nr. 6, foreslås indsat nye stk. 3
og 4 i tonnageskattelovens § 22.
Ifølge det foreslåede
stk. 3 skal det være en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, at ejeren eller lejeren af skibet, jf.
§ 6, stk. 2, ifølge operatørkontrakten
alene må anvende skibet til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven. Det vil sige til transport af
passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning,
jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5,
modsætningsvis, og bugser- og bjærgningsopgaver som
nævnt i den nye affattelse af tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 6.
Det skal endvidere fremgå af
operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og
forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er
registreret.
Ifølge det foreslåede
stk. 4, skal et operatørselskab, der anvender
tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige
årsregnskab vedlægge en skriftlig erklæring fra
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Bestemmelsen svarer
til den bestemmelse, der er fastsat i § 22, stk. 1,
1. pkt., for rederier.
Operatørselskabet skal endvidere hvert
år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af
selskabet i årets løb opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har
været registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf.
§ 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt.
Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er fastsat i
§ 22, stk. 1, 2. pkt., for rederierne.
Operatørselskabet skal det
første år, hvor reglerne i § 21 a kan finde
anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af
selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål,
som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på
basisdatoen var registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS. Basisdatoen for operatørselskaber er det
tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, stk. 2, 4.
pkt.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at lovforslaget er
notificeret for Europa-Kommissionen til godkendelse i henhold til
statsstøttereglerne.
Loven vil først blive sat i kraft,
når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
Til stk. 2
Ifølge forslaget skal skatteministeren
kunne fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli
2005, jf. dog stk. 3.
Til stk. 3
Ifølge forslaget til
tonnageskattelovens § 6 a, stk. 2, finder flagkravet
i § 6 a, stk. 1, ikke anvendelse, såfremt
€" set under et for alle rederier omfattet af
tonnageskatteloven €" den procentdel af den ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i
løbet af det forudgående indkomstår.
For at denne bestemmelse kan finde anvendelse
for indkomståret 2005, er det nødvendigt at have
kendskab til, i hvilket omfang den af rederiet i løbet af
indkomståret 2004 ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har
været registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS.
Det foreslås derfor, at
skatteministeren skal kunne fastsætte, at tonnageskattelovens
§ 22, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 7, skal have virkning fra og med
indkomståret 2004.
Til stk. 4
Betingelserne om at en del af skibene skal
være registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 3.
pkt., jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, eller at samtlige skibe
skal være registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr.
6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, kan
indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke
længere er interesseret i at anvende tonnageskatteordningen
eller ikke længere kan anvende tonnageskatteordningen.
Efter forslaget til § 2,
stk. 3, kan et rederi ændre sit valg og fravælge
tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.
Fravalget af tonnagebeskatning kan ske uanset
bestemmelsen i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 1.
pkt., hvorefter valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende
for rederiet i en periode på 10 år regnet fra
påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning
første gang kan vælges.
Fravælges tonnagebeskatning fra og med
indkomståret 2005, er valget bindende i 10 år fra og
med indkomståret 2005, jf. tonnageskattelovens § 2,
stk. 2, 3. pkt., der fastsætter, at efter udtræden
af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges
efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Fravalget skal træffes senest ved
rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret
2005.
Bilag 1
(Meddelelse C (2004)43 fra
Kommissionen €" EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren
(2004/C 13/03)
1. INDLEDNING
Hvidbogen »Den europæiske
transportpolitik frem til 2010 €" De svære valg«
fremhæver betydningen af tjenesteydelser inden for
søtransport for Fællesskabets økonomi. 90 % af
al handel mellem Fællesskabet og resten af verden
transporteres ad søvejen. Nærskibsfarten skriver sig
for 69 % af den godsmængde, der befordres mellem
medlemsstaterne (denne procentdel er 41 %, når
indenrigsfarten inkluderes). EU's søtransport og de dertil
knyttede aktiviteter er og bliver blandt de største i
verden.
Medlemsstaternes rederier administrerer
endnu i dag omkring en tredjedel af verdensflåden. Cyperns og
Maltas 1)
tiltrædelse i 2004 vil yderligere øge EU's andel
af skibsfarten, da disse to landes skibsregistre for
øjeblikket skriver sig for ca. 10 % af verdenstonnagen.
Siden 1970'erne har den europæiske
flåde været udsat for konkurrence fra skibe, der er
registreret i tredjelande, som ikke lægger så stor
vægt på at overholde de sociale og
sikkerhedsmæssige regler, der gælder på
internationalt plan.
Den manglende konkurrenceevne hos skibe,
der fører fællesskabsflag blev erkendt ved
udgangen af 1980'erne, og da der ikke fandtes harmoniserede
europæiske foranstaltninger, vedtog flere medlemsstater
forskellige ordninger til støtte for
søtransporten. De vedtagne strategier og de tildelte
budgetter til støtteforanstaltninger er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og afspejler de
pågældende staters indstilling til statsstøtte
eller den betydning, som de tillægger den maritime
sektor.
For at tilskynde til genregistrering af
skibe har nogle medlemsstater desuden lempet
besætningsreglerne, bl.a. gennem oprettelse af
sekundære registre.
Sekundære registre omfatter for det
første »offshore-registre«, der tilhører
territorier, som har større eller mindre autonomi i forhold
den pågældende medlemsstat, og for det andet
»internationale registre«, som er direkte knyttet
til den stat, der har oprettet dem.
Trods den indsats, der er gjort,
vedbliver en stor del af fællesskabsflåden at
være registreret under tredjelandsflag. Dette skyldes, at
registre i tredjelande, der anvender foranstaltninger, der
indgår i en åben registreringspolitik €" hvoraf
nogle benævnes »bekvemmelighedsflag« €" til
stadighed har stået og fortsat står stærkere i
konkurrencen med EU-medlemsstaternes registre.
Støtte til skibsfarten siden
1989
På baggrund af forskellene mellem
de støttesystemer, som medlemsstaterne havde vedtaget til
imødegåelse af den stigende konkurrence fra skibe, der
ikke fører fællesskabsflag, fastlagde Kommissionen i
1989 sine første retningslinjer på området for
at sikre en vis konvergens mellem medlemsstaternes tiltag. Denne
metode viste sig dog at være ineffektiv, og nedgangen i
Fællesskabets flåder fortsatte. Retningslinjerne blev
derfor revideret, hvilket førte til meddelelsen om de
nye retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren i 1997. 2)
Den vigtigste udvikling inden for de
seneste år vedrørende støtteforanstaltninger
fra medlemsstaterne til søtransport er den i Europa så
udbredte brug af systemer med standardsatser for tonnagebeskatning
(»tonnageafgift«). Tonnageafgift trådte på
et meget tidligt tidspunkt i kraft i Grækenland og blev
gradvis udvidet til Nederlandene (1996), Norge (1996), Tyskland
(1999), Det Forenede Kongerige (2000), Danmark, Spanien og Finland
(2002) og Irland (2002). Belgien og Frankrig besluttede
også at indføre systemet i 2002, mens den italienske
regering overvejer muligheden.
Resultater af foranstaltninger, der er
foreslået af medlemsstaterne og godkendt af
Kommissionen, i forhold til målsætningerne i de
reviderede retningslinjer fra 1997
a) Udvikling
i flåden af skibe, der fører fællesskabsflag
(flådens konkurrenceevne)
Ifølge medlemsstaternes svar på
Kommissionens spørgeskema medio 2002 og ud fra de
seneste statistiske oplysninger 3) har medlemsstater, som
indførte støtteforanstaltninger, især i
form af skattelempelser, opnået genregistrering under
nationalt flag af et betydelig tonnagevolumen i alle registre
tilsammen. I procent øgedes flåden, der er optaget i
medlemsstaternes registre således: antallet af skibe med 0,4
% i gennemsnit på årsbasis, tonnage med 1,5 % og
containerskibe med 12,4 %. Selv om antallet af enheder, der blev
optaget i de første registre, praktisk taget overalt faldt i
løbet af perioden 1989-2001, kan tallene ses som en vending
i den tendens til udflagning, som var blevet konstateret
indtil 1997.
I løbet af den samme periode faldt
medlemsstaternes registres andel i den samlede tonnage i
verden dog en lille smule. Skibsfarten verden over øgedes,
men væksten i den flåde, der drives fra
Fællesskabet, men er registreret under tredjelandes flag, var
hurtigere end, hvad der var tilfældet for den flåde,
der blev registeret under medlemsstaternes flag.
b) Beskæftigelsestendenser
Ifølge de seneste skøn faldt
antallet af søfolk om bord på skibe, der fører
fællesskabsflag, fra 188 000 i 1996 til ca. 180 000 i 2001.
4)
Det samlede antal statsborgere i Fællesskabet, der
er ansat om bord på skibe, som fører EU-flag,
beløber sig for tiden til ca. 120 000, hvilket er 40 %
mindre end i 1985, mens antallet statsborgere fra tredjelande, der
er ansat om bord på fællesskabsskibe er steget fra 29
000 i 1983 til omkring 60 000 i dag. Når nedgangen i det
samlede antal af søfolk skal vurderes, må der tages
hensyn til følgende faktorer:
€" for det første har produktiviteten
pr. skib været stigende. Derfor er det blevet muligt at
transportere den samme, eller en større mængde end
tidligere med en mindre besætning
€" for det andet er flåden, der
fører fællesskabsflag, blevet fornyet i løbet
af perioden 1997-2001. Gennemsnitsalderen for skibe faldt fra
22,9 år til 17,2 år. 35 % af den flåde, der var i
drift den 1. januar 2001, var blevet bygget i perioden 1996-2000.
På nye skibe med mere avanceret teknologi er der behov for
bedre uddannede, men mindre besætninger.
Der er dog ikke desto mindre klare forskelle
mellem medlemsstaterne, hvad angår beskæftigesestallene
for EU-søfolk. Men intet i disse tal viser, at der skulle
være indtrådt en vending i den hidtidige tendens til,
at flåden, der fører EU-flag er mere og mere
afhængig af søfolk fra tredjelande. Dette blev
allerede understreget i Kommissionens meddelelse fra 2001 om
uddannelse og tilgang af søfarende. 5)
c) Bidrag
til den økonomiske aktivitet i sin helhed
De maritime erhverv er uløseligt
knyttet til søtransport. Denne tilknytning er et
stærkt argument, der taler for positive
foranstaltninger, der har til formål at opretholde en
flåde, der hviler på Fællesskabets skibsfart.
Fordi søtransport generelt indgår som et led i
transportkæden og specielt i kæden af de maritime
erhverv, har foranstaltninger, der sigter på at opretholde
EU-flådens konkurrenceevne også følger for
investeringer på land inden for søfart srelaterede
erhverv 6) og for søfart ens bidrag
til økonomien i Fællesskabet som helhed og for
beskæftigelsen i almindelighed.
Betydningen af skibsfarten og hele det dertil
knyttede maritime varierer i høj grad fra land til
land. Men omfanget af det europæiske maritime kompleks og
dettes direkte økonomiske indvirkning kan klart
illustreres ved følgende tal: 1,550 millioner direkte
ansatte, en omsætning på 160 mia. EUR i 1997 (ca. 2 %
af BNP i Fællesskabet). 7) Data for Danmark (3 % af BNP
kan tilskrives det maritime kompleks), Grækenland (2,3 %) og
Nederlandene (2 %) er gode eksempler herpå.
I denne sammenhæng er det derfor ikke
uden betydning at notere sig, at den del af flåden, der
drives af europæiske operatører etableret i
Fællesskabet, er forblevet på et niveau omkring 34 % af
verdenstonnagen, som på sin side er øget med 10 % i
den samme periode. I betragtning af den mobilitet, der hersker
inden for de maritime erhverv, og de faciliteter, der tilbydes fra
tredjelandes side, kan det konkluderes, at
støtteforanstaltninger til fordel for søtransport kan
bidrage til at undgå en udbredt flytning af de tilknyttede
erhverv.
Kort sagt kan det bekræftes, at hvor
der er vedtaget foranstaltninger i overensstemmelse med
retningslinjerne fra 1997, er den strukturelle tilbagegang for
fællesskabsregistrene og fællesskabsflåden
blevet standset, og de mål, som Kommissionen satte, er blevet
nået, i det mindste delvis.
Andelen af åbne registre udtrykt i
verdenstonnage fortsatte dog med at stige i den
pågældende periode, nemlig fra 43 % i 1996 til 54 % i
2001, og intet peger på, at der vil indtræde en
signifikant vending i tendensen til, at flåden har gjort og
vedbliver med at gøre brug af søfolk fra tredjelande.
Den kampagne, der er indledt i de senere år, skal
videreføres, men med et mere præcist sigte.
Foranstaltninger med henblik på at fremme brugen af
fællesskabssøfolk skal især gøres til
genstand for mere aktiv overvågning.
Resultaterne af de foranstaltninger, som
medlemsstaterne har truffet, og som Kommissionen har godkendt,
bør undersøges systematisk.
Som følge heraf, og selv om
driftsstøtte i princippet skal være
ekstraordinær, midlertidig og degressiv, skønner
Kommissionen, at det fortsat er berettiget at yde
statsstøtte til den europæiske
søtransportsektor, og at den fremgangsmåde, der
lå til grund for retningslinjerne fra 1997, var rigtig. Denne
meddelelse er derfor baseret på den samme tilgrundliggende
fremgangsmåde.
2. ANVENDELSESOMRÅDET OG
OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR DE REVIDEREDE
RETNINGSLINJER FOR STATSSTØTTE
Denne meddelelse €" der erstatter
retningslinjerne fra 1997 €" tager sigte på at
fastlægge de parametre, inden for hvilke
statsstøtte til søtransportsektoren vil blive
godkendt af Kommissionen efter de fællesskabsretlige
regler og procedurer for statsstøtte i henhold til
traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og/eller artikel 86, stk.
2.
Støtteordninger bør ikke
være til skade for andre medlemsstaters
økonomier, og det skal kunne påvises, at der ikke er
fare for, at de fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne i et
omfang, som er uforeneligt med den fælles interesse.
Statsstøtte skal altid være begrænset til, hvad
der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den
skal ydes på en gennemskuelig måde. Den kumulative
effekt af al støtte, der ydes af offentlige myndigheder
(på nationalt, regionalt og lokalt plan), skal altid tages i
betragtning.
Nærværende retningslinjer
gælder for tjenesteydelser inden for søtransport, som
disse er defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 8) og
forordning (EØF) nr. 3577/92, 9) dvs. »søtransport
af gods og passagerer«. De gælder også i bestemte
tilfælde for bugsering og
opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.
2.1. Anvendelsesområdet for de
reviderede retningslinjer for statsstøtte
Retningslinjerne vedrører al
støtte til søtransport, der ydes af medlemsstaterne
eller ved hjælp af offentlige midler; herunder
økonomiske fordele af enhver art, som finansieres af de
offentlige myndigheder (uanset om det er på nationalt,
regionalt, amts- eller provinsplan eller på lokalt plan). I
denne sammenhæng kan »offentlige
myndigheder« også være offentlige
virksomheder og statskontrollerede banker. Ordninger, hvor
staten garanterer lån eller anden finansiering, der ydes af
kommercielle banker, kan også falde ind under
definitionen af støtte. Retningslinjerne skelner ikke mellem
forskellige typer af støttemodtagere efter deres
juridiske form (om de er selskaber, partnerskaber eller
privatpersoner) eller mellem offentlige og private ejerforhold, og
henvisninger til virksomheder skal anses for at omfatte alle andre
juridiske personer.
Disse retningslinjer omfatter ikke
støtte til skibsbygning (i betydningen i Rådets
forordning (EF) nr. 1540/98 10) eller nogen
efterfølgende lovgivning). Investeringer i infrastruktur
anses normalt ikke for at udgøre statsstøtte efter
traktatens artikel 87, stk. 1, hvis staten giver alle de
berørte operatører fri og lige adgang til
infrastrukturen. Kommissionen kan imidlertid undersøge
sådanne investeringer, såfremt de direkte eller
indirekte kunne være til fordel for bestemte rederier.
Endelig har Kommissionen fastsat princippet om, at der ikke er tale
om statsstøtte, når offentlige myndigheder foretager
indskud i en virksomhed på vilkår, som ville være
acceptable for en privat investor under almindelige
markedsøkonomiske forhold.
2.2. Overordnede
målsætninger for de reviderede retningslinjer for
statsstøtte
Kommissionen har understreget, at
statsstøtten skal være mere gennemskuelig, så
ikke blot de nationale myndigheder i bredeste forstand, men
også virksomheder og privatpersoner kender deres rettigheder
og forpligtelser. Disse retningslinjer skal bidrage hertil og
præcisere, hvilke statsstøtteordninger der kan
indføres for at støtte Fællesskabets
søfart sinteresser med det formål at:
€" gøre en sikker, effektiv og
miljøvenlig søtransport bedre,
€" fremme indflagning eller genflagning
i medlemsstaternes registre,
€" medvirke til at underbygge det
maritime kompleks i medlemsstaterne og fastholde flådens
generelle konkurrenceevne på verdensmarkederne,
€" bevare og forbedre den maritime
knowhow og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt
europæiske søfolk og
€" medvirke til at fremme nye tjenester
inden for nærskibsfart i overensstemmelse med hvidbogen om
Fællesskabets transportpolitik.
Der kan normalt ydes statsstøtte
til skibe, der er optaget i medlemsstaternes registre. I
ekstraordinære tilfælde kan der ydes statsstøtte
til skibe, der er optaget i registrene under punkt 3 i bilaget,
forudsat at:
€" de er i overensstemmelse med de
internationale standarder og de EF-retlige regler, herunder om
sikkerhed, miljøvenlighed og arbejdsforhold om
bord,
€" de drives fra Fællesskabet
og
€" rederen er etableret i
Fællesskabet, og den pågældende medlemsstat
godtgør, at registeret bidrager direkte til de ovenfor
nævnte formål.
Endvidere kan flagneutrale
støtteforanstaltninger godkendes i visse
ekstraordinære tilfælde, hvor der klart kan
påvises fordel for Fællesskabet.
3. FISKALE OG SOCIALE FORANSTALTNINGER
TIL FORBEDRING AF KONKURRENCEEVNEN
3.1. Skattemæssig behandling af
rederier
Mange tredjelande har oprettet omfattende
skibsregistre, som i nogle tilfælde understøttes af en
effektiv international serviceinfrastruktur, der
tiltrækker rederierne med et skattemæssigt klima, som
er betydeligt mildere end i medlemsstaterne. Den lave beskatning
har betydet, at rederierne ikke alene har et incitament til
udflagning, men også til at overveje overflytning af hele
virksomheden. Det bør fremhæves, at der ikke i
øjeblikket findes effektive internationale regler, som kan
bremse denne skattemæssige konkurrence, og kun få
administrative, retlige og tekniske hindringer for at
overflytte et fartøj fra en medlemsstats register. I denne
forbindelse ser den bedste vej frem ud til at bestå i at
skabe betingelser, som tillader en mere rimelig konkurrence med
bekvemmelighedsflagene.
Men spørgsmålet om
skattemæssig konkurrence mellem medlemsstaterne bør
tages op. På nuværende tidspunkt er der ingen beviser
for, at ordningerne fordrejer konkurrencen inden for samhandelen
mellem medlemsstaterne på en måde, der strider mod den
fælles interesse. Rent faktisk ser der ud til at være
stigende sammenfald mellem medlemsstaternes initiativer med hensyn
til støtte til skibsfarten. Udflagning medlemsstaterne
imellem er sjældent forekommende. Skattemæssig
konkurrence er primært et problem mellem medlemsstaterne og
tredjelande, idet rederiernes omkostningsbesparelser gennem
tredjelandsregistre er betydelige sammenholdt med deres
muligheder inden for Fællesskabet.
Derfor har mange medlemsstater truffet
særlige foranstaltninger for at forbedre det
skattemæssige klima for skibsejerne, herunder f.eks.
hurtigere afskrivning på skibsinvesteringer og ret til
skattefrit at tilbageholde overskud fra salg af fartøjer i
en årrække, forudsat at disse overskud geninvesteres i
fartøjer.
Disse særlige skattelempelser for
skibsfarten anses for statsstøtte. Samtidig
udgør den ordning, hvorefter den sædvanlige
selskabsbeskatning erstattes med en tonnageafgift, også
statsstøtte. En tonnageafgift indebærer, at
rederen betaler en afgift, som er direkte knyttet til den udnyttede
tonnage. Tonnageafgiften opkræves uafhængigt af
virksomhedens faktiske overskud eller underskud.
Det er blevet påvist, at
sådanne foranstaltninger sikrer arbejdspladser af
høj kvalitet i den maritime sektor på land, som f.eks.
skibsfartsadministration, og også inden for tilknyttede
sektorer (forsikring, mæglervirksomhed og finansiering). I
kraft af deres betydning for EU's økonomi og som
støtte for de tidligere anførte
målsætninger, kan disse former for skattemæssige
incitamenter generelt accepteres. Bevarelsen af
kvalitetsarbejdspladser og stimulering af en konkurrencedygtig
søfart ssektor i en medlemsstat gennem skattebegunstigelser
vil sammen med andre initiativer vedrørende uddannelse og
forbedring af sikkerheden fremme den europæiske
skibsfarts udvikling på verdensmarkedet.
Kommissionen er opmærksom på,
at redernes indtægter i dag ofte opnås gennem drift af
skibe under forskellige flag, f.eks. ved benyttelse af chartrede
fartøjer under ikke-nationale flag eller ved brug af
partnerskibe inden for konsortier. Det erkendes ligeledes, at
tilskyndelsen til en overflytning af administration og
tilknyttede aktiviteter ville fortsætte, hvis rederen
opnåede en betydelig økonomisk fordel ved at
opretholde forskellige forretningssteder og adskilt
bogføring for indtjeningen fra EU-flagede
fartøjer og andre indtægter. Det ville f.eks.
være tilfældet, hvis indtjeningen fra ikke-EU-flagede
fartøjer i en medlemsstat var underkastet fuld selskabsskat
eller underlagt en lav oversøisk skat, hvis det kunne
påvises, at der var tale om oversøisk
administration.
Formålet med statsstøtte som
led i den fælles til søtransportpolitik er at
øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne
på verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør
derfor som regel være knyttet til et EU-flag. De kan
imidlertid også rent undtagelsesvis godkendes, når de
vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er
hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en
medlemsstats område, forudsat at det kan påvises, at
den strategiske og kommercielle administration af alle de
berørte fartøjer faktisk udføres fra den
pågældende stats område, og at aktiviteterne
bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet
og beskæftigelsen i Fællesskabet. Den
pågældende medlemsstat skal fremlægge
dokumentation for denne økonomiske tilknytning i form af
oplysninger om fartøjer, som ejes og drives under
fællesskabsregistre, om EU-statsborgere
beskæftiget på fartøjerne og i aktiviteter
på land samt om investeringer i faste aktiver. Det må
understreges, at støtten skal være nødvendig
for at fremme hjemføring til Fællesskabet af den
strategiske og kommercielle administration af samtlige
berørte fartøjer, samt at støttemodtagerne
skal være selskabsskattepligtige inden for
Fællesskabet. Kommissionen vil desuden anmode om al
tilgængelig dokumentation for, at alle fartøjer, som
drives af virksomheder, der nyder godt af sådanne
foranstaltninger, overholder de relevante internationale
standarder og EU-standarder for sikkerhed, herunder dem, der
vedrører arbejdsforholdene om bord.
Som anført i det foregående
afsnit må det ikke glemmes, at skattelettelser principielt
skal være knyttet til en medlemsstats flag. Før der
undtagelsesvis ydes støtte (eller før den godkendes)
til flåder, hvis fartøjer fører andre flag,
bør medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne
forpligter sig til at forøge, eller i det mindste bevare den
tonnage, der føres (førtes) under en af
medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor
nærværende meddelelse får virkning. Hvis en
virksomhed har bestemmende indflydelse over rederivirksomheder i
den betydning, der anvendes i Rådets syvende direktiv
83/349/EØF 11) (artikel 1), gælder de
ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og
datterselskaber taget under ét på et konsolideret
grundlag. Opfylder en virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav,
bør den pågældende medlemsstat ikke
indrømme yderligere skattelettelser for andre
fartøjer, registreret uden for Fællesskabet, der
drives af denne virksomhed, medmindre den andel af den samlede
tonnage, der er for skibe, der fører
fællesskabsflag, og for hvilken der kan indrømmes
skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i
løbet af det foregående skatteår. Medlemsstaten
skal meddele anvendelsen af den ovennævnte undtagelse til
Kommissionen. Det krav til EU-tonnageandel, der er fastlagt i dette
afsnit, gælder ikke for virksomheder, der driver mindst 60 %
af deres tonnage under et fælleskabsflag.
I alle tilfælde, hvor
beskatningsordninger er blevet godkendt på det ovenfor
beskrevne undtagelsesvise grundlag, skal de begunstigede, for
at de pågældende medlemsstater hvert tredje år
kan udarbejde den rapport, der kræves i kapitel 12
(»Afsluttende bemærkninger«), godtgøre
over for medlemsstaterne, at alle betingelser for undtagelse fra
flagtilknytningen er blevet opfyldt i det pågældende
tidsrum. Det skal desuden godtgøres, at kravet til
tonnageandel i det foregående afsnit er blevet opfyldt for
den omfattede flådes vedkommende, og at hvert enkelt
fartøj i denne flåde overholder de relevante
internationale standarder og EU-standarder, herunder
standarderne for sikkerhed, miljøvenlighed og arbejdsforhold
om bord. Hvis de begunstigede ikke kan godtgøre dette, kan
de ikke fortsat være omfattet af beskatningsordningen.
Det er også vigtigt at
præcisere, at rederier med hjemsted i Fællesskabet
ganske vist er den naturlige målgruppe for denne
beskatningsordning, men skibsadministrationsselskaber med hjemsted
i EU kan også være berettigede i medfør af de
samme bestemmelser. Skibsadministrationsselskaber er retlige
enheder, der yder forskellige former for tjenester til rederier,
såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af
besætningsmedlemmer, besætningsadministration og
drift af fartøjer. I nogle tilfælde står
skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og
administrationen af deres besætninger. I så fald
optræder de som klassiske »rederier«, for
så vidt angår de berørte transporttransaktioner.
I lighed med hvad der gælder for skibsfartserhvervene, er der
også inden for denne sektor en stærk og stigende
konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det
formålstjenligt at udvide muligheden for at indrømme
skattelempelser til denne kategori af
skibsadministrationsselskaber.
Skibsadministrationsselskaber er kun
berettiget til støtte for de skibe, for hvilke de har
fået overladt både administrationen af
besætningen og den tekniske ledelse. For at være
berettiget til skattelettelser skal skibsadministratorerne fra
ejeren have overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt
alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. 12)
Hvis de leverer andre specialiserede tjenesteydelser,
herunder også med relation til drift af fartøjer, skal
det sikres, at der føres adskilte regnskaber for disse
aktiviteter, da de ikke berettiger til skattelettelser. De
ovenfor beskrevne krav vedrørende andel af skibe, der sejler
under medlemsstaters flag, gælder også for
skibsadministrationsselskaber. 13)
Disse retningslinjer gælder kun for
søtransport. Kommissionen kan acceptere, at bugsering
på havet af skibe, olieplatforme osv. falder ind under denne
definition.
Kommissionen er dog blevet klar over, at
medlemsstaterne i visse tilfælde lader slæbebåde,
der er konstrueret til arbejdet på havet, være omfattet
af støtte, også selv om de ikke eller
sjældent er aktive på havet. Derfor er det
hensigtsmæssigt, at der i disse retningslinjer
redegøres for den holdning, som Kommissionen har
indtaget og vil indtage til dette punkt.
»Bugsering« omfattes kun af
retningslinjerne, hvis over 50 % af de bugseringsaktiviteter, der
faktisk udføres af en slæbebåd i et givet
år, udgøres af »søtransport«.
Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del af
slæbebådens samlede aktivitet, der består af
»søtransport«. Det skal understreges, at
bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne, eller som
består i at bistå fartøjer med egen fremdrift
med at lægge til i en havn, ikke anses for
»søtransport« i henhold til denne meddelelse.
Undtagelse fra flagtilknytningen er ikke mulig i forbindelse med
bugsering.
Tilsvarende i forbindelse med
opmudring/sandsugning har de erfaringer, der er indhøstet i
løbet af de seneste år, vist, at der er behov for
visse præciseringer.
»Opmudring/sandsugning« er
principielt ikke berettiget til søtransportstøtte.
Beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks. tonnageafgift) kan
kun anvendes for opmudrings-/sandsugningsfartøjer, hvis
aktiviteter udgør »søtransport« €"
dvs. transport på havet af opgravede materialer €" for
over 50 % af deres årlige driftstids vedkommende og kun for
sådanne transportaktiviteter. Kun
opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er registreret i en
medlemsstat, kan komme i betragtning (undtagelse fra
flagtilknytningen er ikke mulig). I sådanne tilfælde
kræves der adskilte regnskaber for
søtransportaktiviteterne. 14)
Endelig har den metode, hvorefter de
anmeldte tonnageafgiftssystemer bedømmes, hidtil
bestået af følgende led: Redernes formodede
fortjeneste beregnes ved at anvende en antaget profitsats på
deres tonnage. På det beløb, der herved
fremkommer, benyttes den nationale selskabsskat. Det
beløb, som bliver resultatet, er den
»tonnageafgift«, som skal betales.
De antagne profitsatser, medlemsstaterne
opgiver, har hidtil været homogene. Da satserne for
selskabsskat imidlertid kan variere betydeligt i
Fællesskabet, kan den tonnageafgift, der skal betales for den
samme tonnage, være temmelig uensartet i de forskellige
medlemsstater. For at fastholde den nuværende balance vil
Kommissionen kun godkende ordninger, der beskatter den samme
tonnage i rimelig overensstemmelse med de ordninger, som allerede
er blevet godkendt.
I samtlige tilfælde skal
støttens gunstige virkning fremme skibsfartens
udvikling og beskæftigelsen inden for sektoren i
Fællesskabets interesse. De ovennævnte
skattemæssige fordele skal derfor begrænses til
skibsfartsaktiviteter. Deraf følger, at når et rederi
har andre kommercielle aktiviteter end skibsfart, skal
regnskaberne, være gennemskuelige for at forhindre en
spillover-effekt til aktiviteter, der ikke vedrører
skibsfart. Denne fremgangsmåde vil kunne medvirke til at
gøre fællesskabsskibsfarten konkurrencedygtig med
et skatteniveau, der svarer til niveauerne andre steder i verden,
samtidig med at den fastholder en medlemsstats
sædvanlige skattesatser for andre aktiviteter og
aflønning af aktionærer og direktion.
3.2. Arbejdsrelaterede omkostninger
Som nævnt er søtransport en
sektor, hvor der hersker en skrap international konkurrence.
Støtteforanstaltninger for den maritime sektor
bør derfor primært søge at reducere
skattemæssige og andre omkostninger og byrder, som belaster
fællesskabsredere og fællesskabssøfolk, og
bringe dem ned på niveauer, der svarer til normerne på
verdensplan. Foranstaltningerne bør direkte stimulere
udvikling af sektoren og beskæftigelsen, snarere end
være en kilde til generel finansiel støtte.
I overensstemmelse med disse
målsætninger bør følgende
foranstaltninger for personaleomkostninger tillades for
Fællesskabets skibsfart:
€" nedsatte satser for
socialsikringsbidrag for EU-søfolk, der beskæftiges om
bord på skibe, som er registreret i en medlemsstat,
€" nedsatte indkomstskattesatser for
EU-søfolk om bord på skibe, som er registreret i en
medlemsstat.
I dette punkt forstås ved
EU-søfolk:
€" statsborgere i
Fællesskabet/EØS med hensyn til søfolk om bord
på fartøjer (herunder ro-ro-færger), 15)
som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i
Fællesskabet,
€" i alle andre tilfælde, alle
søfolk, som er underkastet beskatning og/eller
socialsikringsbidrag i en medlemsstat.
Efter retningslinjerne fra 1997 var
sådanne nedsættelser tilladt for alle søfolk,
der arbejdede om bord på fartøjer registreret i en
medlemsstat, og som var underkastet beskatning eller
socialsikringsbidrag i en medlemsstat. Siden er det dog blevet
klart, at presset fra den internationale konkurrence på
EU-rederier er meget hårdt i forbindelse med international
godstransport, mens det er mindre i forbindelse med
regelmæssig passagertransport inden for
Fællesskabet. At øge den europæiske
skibsfarts konkurrenceevne er derfor et primært
mål for støtten i det første tilfælde. At
hindre medlemsstaterne i at indrømme skattelettelser
til alle søfolk ville i dette tilfælde få meget
negative virkninger på de europæiske rederiers
konkurrenceevne, og disse ville være tilbøjelige til
at gribe til udflagning. Samtidigt er det konstateret, at
beskæftigelsen af europæiske borgere udgør
såvel i procent som i antal en signifikant andel inden for
regelmæssig passagertransport inden for Fællesskabet.
Beskyttelse af beskæftigelsen inden for Fællesskabet er
derfor et primært mål for støtten i dette
tilfælde. Af nationale skattemæssige hensyn
foretrækker nogle medlemsstater ikke at anvende nedsatte
satser som ovenfor nævnt, men godtgør i stedet €"
helt eller delvist €" rederne omkostningerne ved disse
afgifter. Denne fremgangsmåde kan generelt anses for at svare
til ovennævnte system med nedsatte satser, forudsat at der er
en tydelig forbindelse til afgifterne, at der ikke er noget
overkompensationselement, og at systemet er gennemskueligt og
umuligt at misbruge.
For søtransportdelen af bugsering
og opmudrings-/sandsugningsaktiviteter (søtransport af
opgravede materialer) kan støtte til beskæftigelse af
fællesskabssøfolk kun gives analogt med bestemmelserne
i dette punkt, men kun hvis støtten angår
fællesskabssøfolk, som arbejder om bord på
søgående, selvbevægelige slæbebåde
og opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er registreret i en
medlemsstat og udfører søfart saktiviteter i mindst
50 % af deres driftstid. 16)
Endelig bør det påpeges, at
beskæftigelsesstøtte omfattes af gruppefritagelsen i
Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om
anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på
statsstøtte til beskæftigelse, 17) som også
gælder for søtransportsektoren.
4. UDSKIFTNING AF BESÆTNINGEN
Støtte til
besætningsudskiftning har tendens til at nedbringe
omkostningerne ved at beskæftige
fællesskabssøfolk, især på
fartøjer, som opererer i fjerne områder.
Støtte, som er undergivet et loft (som fastsat i
kapitel 11) kan derfor ydes i form af betaling eller
godtgørelse af omkostningerne ved repatriering af
fællesskabssøfolk om bord på skibe, der er
registreret i medlemsstaternes registre.
5. INVESTERINGSSTØTTE
Støtte til flådefornyelse er
ikke almindeligt forekommende inden for andre transportformer
(såsom vejtransport og luftfart). Da støtten
virker konkurrencefordrejende, har Kommissionen været
tilbageholdende med at godkende sådanne ordninger, undtagen i
tilfælde, hvor de indgår i en
omstruktureringsproces, som fører til en reduktion i
den samlede flådes kapacitet.
Investeringer skal være i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1540/98 eller anden
EU-lovgivning, som måtte erstatte den.
I forbindelse med nærværende
retningslinjer kan anden investeringsstøtte dog, i
overensstemmelse med målsætningerne for EU's politik
for sikkerhed til søs, under visse særlige
omstændigheder tillades for at forbedre udstyr på
fartøjer, der er registreret i medlemsstaternes
registre, eller for at fremme en sikker og ren skibsfart. Der kan
derfor tillades støtte, der giver incitamenter til at
opgradere EU-flagede skibe til standarder, som er højere end
de obligatoriske sikkerheds- og miljøstandarder i
internationale konventioner, og om at foregribe godkendte
højere standarder for derved at øge sikkerheds- og
miljøkontrolforanstaltningerne. Sådan
støtte skal være i overensstemmelse med de
gældende fællesskabsbestemmelser for
skibsbygning.
Da skibsfart ifølge sagens natur
er et meget mobilt erhverv, kan regionalstøtte til
skibsfartsvirksomheder i mindre begunstigede regioner, som ofte
ydes i form af investeringsstøtte til virksomheder, der
investerer i regionerne, kun godkendes, når det klart
fremgår, at regionen vil nyde godt af fordelene over en
rimelig tidsperiode. Det vil for eksempel være
tilfældet, hvis investeringen vedrører
opførelse af lagre til et bestemt formål eller
erhvervelse af omladningsudstyr. Investeringsstøtte til
rederier i mindre begunstigede regioner kan desuden kun tillades,
når den er i overensstemmelse med reglerne om
regionalstøtte (se kapitel 6).
6. REGIONALSTØTTE PÅ
GRUNDLAG AF ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA a) OG c)
I forbindelse med
regionalstøtteordninger vil Kommissionen anvende de
generelle regler, der er fastsat i dens meddelelse om
regionalstøtte på nationalt plan eller fremtidige
ændringer heraf.
7. UDDANNELSE
Det bør allerførst
påpeges, at uddannelsesstøtte omfattes af
gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af
12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88
på uddannelsesstøtte, 8) 18) som også
gælder for søtransport.
Endvidere betragtes mange
uddannelsesordninger for søfolk, som modtager støtte
fra det offentlige, ikke som statsstøtte, fordi de har
generel karakter (hvad enten de er erhvervsrelaterede eller
akademiske). De er derfor ikke anmeldelsespligtige og skal ikke
undersøges af Kommissionen.
Hvis en ordning kan anses for at
indeholde statsstøtte, skal den anmeldes. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis en særlig ordning specielt
drejer sig om uddannelse om bord, og uddannelsesinstitutionen,
kadetten, sømanden eller skibsrederen modtager
økonomisk statsstøtte. Kommissionen stiller sig
positivt til støtte, der uden forskelsbehandling gives til
uddannelse om bord på skibe, som er registreret i en
medlemsstat. Uddannelse om bord på andre fartøjer kan
undtagelsesvis få støtte, når dette kan
begrundes ud fra objektive kriterier som manglende
lærepladser på fartøjerne i medlemsstatens
skibsregister.
I det omfang, den finansielle
støtte ydes til uddannelse om bord, må praktikanten i
princippet ikke være et aktivt medlem af besætningen,
men skal være et ekstra medlem. Denne bestemmelse skal sikre,
at nettolønssubsidier ikke kan betales for søfolk,
der udfører sædvanlige
besætningsaktiviteter.
Der kræves ligeledes en yderligere
omfattende forsknings- og udviklingsindsats, som fokuserer på
kvalitet, produktivitet, sikkerhed og miljøbeskyttelse, med
henblik på at bevare og udvikle Fællesskabets
ekspertise på søfart sområdet og
fællesskabsskibsfartens konkurrencefordel.
Statsstøtte inden for de i traktaten fastsatte lofter kan
godkendes til sådanne projekter.
Støtte, hvis formål er at
forbedre og vedligeholde Fælleskabets officerers
kvalifikationer, kan tildeles i hele deres karriere. Støtten
kan bestå i et bidrag til uddannelsesomkostningerne og/eller
en lønkompensation til officeren i uddannelsesperioden.
Ordningen skal imidlertid være udformet sådan, at
uddannelsesstøtten hverken direkte eller indirekte kan
omdannes til tilskud til officerernes løn.
Støtte til faglig omskoling af
havfiskere, der ønsker at arbejde som sømænd,
kan også tillades.
8. OMSTRUKTURERINGSSTØTTE
Skønt Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til omstrukturering og
redning af kriseramte virksomheder 19) kun gælder for
transportområdet i det omfang, der tages hensyn til sektorens
særlige karakter, vil Kommissionen anvende disse
rammebestemmelser eller alle andre
fællesskabsinstrumenter, der erstatter dem, i
forbindelse med vurdering af omstruktureringsstøtte inden
for den maritime sektor.
9. FORSYNINGSPLIGT OG
FORSYNINGSPLIGTKONTRAKTER
Inden for cabotagesejlads kan der
pålægges forsyningspligt eller indgås
forsyningspligtkontrakter, for at få udført de
tjenester, som nævnes i artikel 4 i forordning (EØF)
nr. 3577/92. Sådanne tjenesteydelser (forsyningspligt og
forsyningspligtkontrakter) og den kompensation, der ydes
herfor, skal opfylde betingelserne i den pågældende
bestemmelse og i traktatens regler og procedurer for
statsstøtte i henhold til Domstolens fortolkning.
Kommissionen accepterer, at hvis en
international transportforbindelse er påkrævet til
at opfylde absolut nødvendige behov for offentlig transport,
kan der pålægges forsyningspligt eller indgås en
forsyningspligtkontrakt, forudsat at al kompensation er underlagt
de ovennævnte regler og procedurer i traktaten.
Kontraktperioden for
forsyningspligtydelser skal være rimelig og ikke for lang
(normalt omkring seks år), da kontrakter for betydeligt
længere perioder indebærer en risiko for at skabe et
(privat) monopol.
10. STØTTE TIL
NÆRSKIBSFART
Der findes ingen juridisk definition
på »nærskibsfart«. Men Kommissionens
meddelelse om udviklingen af short sea shipping i Europa 20) af
29. juni 1999 indeholder en arbejdsdefinition, hvorefter
nærskibsfart (= short sea shipping) betyder »transport
af gods og passagerer ad søvejen mellem havne i det
geografiske område Europa eller mellem disse havne og havne
beliggende i ikke-europæiske lande med kyststrækninger
langs indelukkede have ved Europas grænser«. 21) I
denne meddelelse fremhævede Kommissionen denne transportforms
rolle med henblik på at fremme bæredygtig og sikker
mobilitet, styrke samhørigheden inden for Fællesskabet
og øge transporteffektiviteten som et led i en
intermodal fremgangsmåde. Kommissionen erkender også,
at nærskibsfart bør fremmes på alle niveauer,
det være sig på EU-plan, på nationalt eller
regionalt plan.
Da støtten til denne form for
nærskibsfart går ud på at forbedre den
intermodale transportkæde og fjerne trængsel fra vejene
i medlemsstaterne, bør definitionen i meddelelsen fra 1999 i
nærværende meddelelse begrænses til transport
mellem havne beliggende inden for medlemsstaternes
område.
Kommissionen erkender, at oprettelse af
nærskibsfartsforbindelser kan være forbundet med
store økonomiske vanskeligheder, som medlemsstaterne
kan nære ønske om at mildne for at fremme
sådanne forbindelser.
Når dette er tilfældet, kan
Kommissionen godkende denne form for støtte, forudsat den er
bestemt til rederier i betydningen i artikel 1 i forordning
(EØF) nr. 4055/86, for så vidt angår skibe, der
sejler under en medlemsstats flag. Støtten skal anmeldes og
opfylde følgende betingelser:
€" Støttens varighed må
ikke være over tre år, og den skal have til
formål at finansiere sejlads, som forbinder havne på
medlemsstaternes område.
€" Sejladsen skal muliggøre, at
transport (fortrinsvis godstransport), som foretages ad
landevejen, helt eller delvis kan ske ad søvejen, uden
omlægning af søtransport i strid med den fælles
interesse.
€" Støttens formål skal
være iværksættelse af et detaljeret projekt, hvis
miljøpåvirkning er kendt, og som gælder en ny
rute eller opgradering af tjenesteydelserne på en
eksisterende rute og om nødvendigt omfatter flere
redere, idet den samme rute dog ikke kan være genstand for
mere end ét finansieringsprojekt, og dette ikke kan fornys,
forlænges eller gentages.
€" Støttens formål skal
være at dække den pågældende sejlads'
driftsomkostninger 22) med indtil 30 % eller at
finansiere indkøb af omladningsudstyr til den
påtænkte rute med indtil 10 % af disse
investeringer.
€" Støtten til projektets
iværksættelse skal gives på grundlag af
gennemskuelige kriterier uden forskelsbehandling over for
skibsredere, der etableret i EU. Normalt skal støtten tage
sigte på et projekt, som medlemsstatens myndigheder har
udvalgt ved hjælp af et offentligt udbud i overensstemmelse
med de gældende fællesskabsretlige regler.
€" Den sejlads, projektet drejer sig om,
skal være økonomisk rentabel efter den berettigede
støtteperiode.
€" Støtten kan ikke
sammenlægges med kompensation for sejladspligt
(forsyningspligt eller forsyningspligtkontrakt).
11. LOFT
Som ovenfor anført støtter
nogle medlemsstater deres maritime sektor gennem skattelempelser,
medens andre foretrækker at yde direkte tilskud, f.eks. i
form af godtgørelse af søfolks indkomstskat. Som
følge af den manglende harmonisering mellem medlemsstaternes
skattesystemer bør de to alternativer fortsat være til
rådighed. De to fremgangsmåder kan naturligvis
kombineres i visse tilfælde. Der er dog i så fald en
risiko for, at støtten akkumuleres og når op på
et niveau, som er uforholdsmæssigt højt i forhold
til formålene i Fællesskabets fælles
interesse, og kan føre til et
støttekapløb mellem medlemsstaterne.
Fritagelse af søfolkene for
beskatning og socialsikringsbidrag og nedsættelse af
selskabsskatten på skibsfartsaktiviteter som beskrevet i
punkt 3.1 (næstsidste afsnit) udgør det maksimalt
tilladte støtteniveau. Andre støtteordninger vil
på grund af faren for konkurrencefordrejning sandsynligvis
ikke give større fordele. Skønt hver enkelt
støtteordning, der anmeldes, vil blive undersøgt ud
fra dens egne meritter, er det derudover Kommissionens opfattelse,
at det samlede støttebeløb, som ydes efter kapitel
3-6, ikke må overstige det samlede beløb for skatter
og socialsikringsbidrag, der opkræves fra
skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.
12. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Kommissionen vil fortsat overvåge
søfartens markedsbetingelser regelmæssigt og
nøje. Skulle de ændre sig, og skulle behovet for
statsstøtte derfor blive mindre eller bortfalde, vil
Kommissionen i tide træffe de nødvendige
foranstaltninger.
Alle nye foranstaltningsforslag, som
anmeldes til Kommissionen, skal omfatte en tidsplan, som viser
de kvantificerede forventede virkninger for hver af de enkelte
målsætninger i punkt 2.2 i de næste seks
år. Sådanne forslag skal navnlig angive det forventede
makroøkonomiske udbytte af det tilsvarende maritime
kompleks foruden et overslag over antallet af bevarede eller
oprettede arbejdspladser.
For alle støtteordninger
(eksisterende eller nye), som omfattes af denne meddelelse, skal
medlemsstaterne give Kommissionen en vurdering af virkningerne i
det sjette år af deres anvendelsesperiode.
Når en støtte er blevet
godkendt og tildelt modtageren efter undtagelsen fra
flagtilknytningen i punkt 3.1, skal den pågældende
medlemsstat aflægge rapport til Kommissionen hvert tredje
år fra det tidspunkt, hvor støtten blev
indrømmet. I rapporten skal medlemsstaterne kvantificere
virkningerne og sammenligne resultaterne med de forventede
virkninger. Kravene til rapportaflæggelse i overensstemmelse
med denne meddelelse træder i kraft på tidspunktet for
meddelelsens offentliggørelse.
Hvis det viser sig at være
nødvendigt, f.eks. efter en berettiget klage, skal den
pågældende medlemsstat desuden godtgøre over for
Kommissionen, at støtten til den pågældende
modtager efter en vedtaget støtteordning, er strengt
begrænset til sit formål og har givet de forventede
virkninger.
13. PASSENDE FORANSTALTNINGER
Nærværende retningslinjer
finder anvendelse fra dagen for deres offentliggørelse i Den
Europæiske Unions Tidende. I henhold til traktatens artikel
88, stk. 1, foreslår Kommissionen medlemsstaterne at
ændre deres eksisterende ordninger for statsstøtte,
der er omfattet af disse retningslinjer, således at de inden
den 30. juni 2005 er i overensstemmelse med disse retningslinjer.
Medlemsstaterne opfordres til skriftligt at bekræfte, om de
accepterer disse forslag til passende foranstaltninger inden den
30. juni 2004.
Hvis en medlemsstat ikke inden den
nævnte dato skriftligt har bekræftet sin accept, vil
Kommissionen gøre brug af artikel 19, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 659/1999 og om nødvendigt indlede den procedure,
der henvises til i den nævnte bestemmelse.
Disse ændrede retningslinjer vil
blive taget op inden syv år efter anvendelsesdatoen.
____________
Bilag
DEFINITION AF MEDLEMSSTATERNES
REGISTRE
Ved »medlemsstaternes
registre« forstås registre, der er underlagt den
lovgivning i en medlemsstat, som finder anvendelse på de af
dens områder, som udgør en del af Det Europæiske
Fællesskab.
1. Alle medlemsstaternes første
registre anses for medlemsstaternes registre.
2. Desuden anses følgende registre,
som er beliggende i medlemsstaterne, og som er underlagt deres
lovgivning, for medlemsstaternes registre:
€" Danmarks Internationale Skibsregister
(DIS)
€" Tysklands Internationale Skibsregister
(ISR)
€" Italiens Internationale Skibsregister
€" Madeiras Internationale Skibsregister
(MAR)
€" De Kanariske Øers Register.
3. Andre registre anses ikke for
medlemsstaternes registre, selv om de i praksis udgør et
første alternativ for rederier i den pågældende
medlemsstat. Det skyldes, at registrene er beliggende i og
underlagt lovgivningen i områder, hvor traktaten ikke fuldt
ud finder anvendelse, eller i betydeligt omfang ikke finder
anvendelse. Nedenstående registre udgør således
ikke medlemsstaternes registre:
€" Kerguelen-registeret (EF-traktaten finder
ikke anvendelse på dette område)
€" De Nederlandske Antillers register (dette
område er associeret med Fællesskabet og kun del IV i
EF-traktaten finder anvendelse på området, som har sit
eget skattesystem)
€" registrene i:
€" Øen Man (kun visse dele af
traktaten finder anvendelse på øen €" se
traktatens artikel 299, stk. 6, litra c). Parlamentet på
Øen Man har eneret til at lovgive om skatteanliggender)
€" Bermuda og Cayman (de er en del af de
områder, som er associeret med Fællesskabet og kun del
IV i traktaten finder anvendelse på Bermuda og Cayman. De er
selvstyrende i skatteanliggender).
4. Med hensyn til Gibraltar gælder
traktaten fuldt ud, og Gibraltar-registeret betragtes i forbindelse
med nærværende retningslinjer, som en medlemsstats
register.
1) De udgør henholdsvis verdens
sjettestørste og femtestørste registre udtrykt i
tonnage (skibe på over 300 GT). Kilde: ISL 2001.
2) EF-retningslinjer for
statsstøtte til søtransportsektoren (97/C 205/05)
(EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5).
3) ISL, Shipping Statistics 2001.
4) Samlet antal af fællesskabs- og
ikke-fællesskabssøfolk.
5) Meddelelse fra Kommissionen om
uddannelse og tilgang af søfarende af 6. april 2001,
KOM(2001) 188 endelig.
6) Disse aktiviteter omfatter
havnetjenester, logistik, byggeri, reparation, vedligeholdelse,
inspektion og klassificering af skibe, skibsadministration,
mæglervirksomhed, bankaktiviteter og internationale
finansieringstjenester, forsikring, rådgivning og
erhvervsmæssige tjenesteydelser.
7) Undersøgelse foretaget af
Europa-Kommissionen, GD for Erhvervspolitik (offentliggjort
på Europa-internetstedet).
8) Rådets forordning (EØF)
nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri
udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande
(EFT L 378 af 31.12.1986, s. 1).
9) Rådets forordning (EØF)
nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri
udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i
medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s.
7).
10) EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.
11) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
12) »ISM-koden«: den
internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af
forurening, vedtaget af Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18).
13) Kommissionen vil undersøge
virkningerne af disse bestemmelser på skibsadministration
efter tre års anvendelse af denne meddelelse.
14) De fartøjer, der benyttes af
disse virksomheder, opgraver også materialer, som de
bagefter transporterer. Opgravning eller opmudring som sådan
berettiger ikke til statsstøtte til søtransport.
15) Artikel 2 i Rådets direktiv
1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn
med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og
højhastighedspassagerfartøjer (EFT L 138 af 1.6.1999,
s. 1).
16) Opmudrings- og
sandsugningsaktiviteter, der fortrinsvis udføres i bl.a.
havne, berettiger således ikke til
beskæftigelsesstøtte til
fællesskabssøfolk.
17) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.
18) EFT L 10 af 13.10.2001, s. 20.
19) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.
20) Meddelelse fra Kommissionen til
Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget €" »Udviklingen af short sea
shipping i Europa: Et dynamisk alternativ i en bæredygtig
transportkæde €" Anden toårige
situationsrapport« €" Dok. KOM(1999) 317 endelig udg. af
29. juni 1999.
21) Ovennævnte meddelelse, s.
2.
22) I tilfælde af
fællesskabsfinansiering eller kvalificering under
forskellige støtteordninger gælder 30%-loftet for
den (det) kumulerede samlede støtte/tilskud. Det bør
bemærkes, at støtteprocenten er den samme som den, der
er fastsat for trafikoverflytningsprojekter under
Fællesskabets Marco Polo-initiativ, jf. artikel 5, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1382/2003 (EFT L 196 af 2.8.2003, s. 1).
Bilag 2
Modtagne
bemærkninger til lovforslaget, der ikke udelukkende er af
lovteknisk art |
Organisation/myndighed | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar til
bemærkninger |
Advokatrådet | Advokatrådet har ikke
bemærkninger til lovudkastet. | |
Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen For Mindre Skibe | Bilfærgernes Rederiforening og
Rederiforeningen For Mindre Skibe tilslutter sig svaret fra
Danmarks Rederiforening, jf. nedenfor. | |
Danmarks Rederiforening | Det er for Rederiforeningen vigtigt at
fastholde, at forslaget ikke er motiveret i et af Danmark
konstateret behov for stramninger af tonnageskatteordningen.
Grundlaget for Rederiforeningens specifikke kommentarer til
lovforslagets enkelte elementer er derfor, at der i Danmark ikke
bør ske ændringer/stramninger udover det, som de
ændrede retningslinier nødvendiggør. | |
| | |
| Til
§ 1, nr.3 (høringsudkastets forslag til nye 3.-5.
pkt. i tonnageskattelovens § 6, stk. 1): | |
| Der indføres med denne bestemmelse
i et vist omfang et krav om brug af skibe, der er registreret i et
EU/EØS-land. Det er tvivlsomt, om dette i sig selv vil
føre til øget registrering af skibe i EU/EØS,
men Rederiforeningen erkender, at
statsstøtteretningslinierne kræver en ændring
på dette punkt. Den foreslåede lovtekst er dog
unødigt restriktiv og følger ikke retningsliniernes
logik. | Lovforslaget er »vendt om«,
så teksten direkte afspejler de nye
statsstøtteretningslinier, jf. nu forslaget til ny
§ 6 a. |
| De nye regler om flagtilknytning beskrives
i retningsliniernes afsnit 3.1. Der står her, at rederier,
der er omfattet af statsstøttetiltagene skal fastholde eller
forøge den andel af deres ejede flåde, som er
registreret i et EU- eller EØS-land. Indtægt fra
eventuelle »yderligere« udenlandske skibe beskattes
efter de normale regler. Dette bør være hovedreglen.
Fra denne hovedregel opregnes herefter to tilfælde, hvor
hovedreglen ikke gælder. For det første hvis 60
procent eller mere af den af rederiet ejede flåde er
registreret i et EU- eller EØS-land, eller for det andet
hvor danske rederier samlet set overholder hovedreglen.
Sidstnævnte bestemmelse tager særligt hensyn til mindre
rederier, som kun ejer få skibe, og som derfor meget nemt kan
risikere at ændre forholdet mellem EU/EØS og anden
tonnage. | Om 60 pct.-kravet henvises til den nye
§ 6 a, stk. 3. Om dette krav henvises til den nye
§ 6 a, stk. 2. At der ikke var en tilsvarende
bestemmelse i høringsudkastet, skal ses på baggrund
af, at en bestemmelse som nævnt efter Skatteministeriets
opfattelse vil være yderst vanskelig at administrere. Såfremt de danske rederier
ønsker at drage nytte af bestemmelsen, må man levere
de nødvendige oplysninger til Told- og Skattestyrelsen. |
| Endvidere vil det ikke €" som
lovforslaget lægger op til (muligvis utilsigtet) €"
være rimeligt, hvis der skal gælde strengere krav til
rederier, som i fremtiden tiltræder tonnageskatteordningen,
og dette er heller ikke anført som et krav i EU's
retningslinier. | Efter de nu foreslåede bestemmelser
i § 6 a gælder der ikke strengere krav til
rederier, der i fremtiden bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, jf. den nu foreslåede § 6
a, stk. 1, 4. pkt. |
| Endelig bemærkes det, at reglerne
gælder for koncernforbundne rederier, som er
tonnagebeskattet, for at undgå at rederierne kan spekulere i
at lægge for eksempel alle fremmedflagede skibe i et selskab.
Det er i den forbindelse helt afgørende at få
fastslået, at flagandelen alene beregnes på grundlag af
de af rederierne ejede skibe, som drager fordel af den danske
tonnageskatteordning, og hvor indtægten fra de ejede skibes
drift tonnagebeskattes. En henvisning til tonnageskattelovens
§ 3, stk. 1 synes i den forbindelse at leve op til
dette formål samtidig med, at bestemmelsen er i
overensstemmelse med definitionen af bestemmende indflydelse i
rådets 7. direktiv 83/349/EØF, art. 1. | I den nu foreslåede § 6 a,
stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv
83/349/EØF ændret til en henvisning til
tonnageskattelovens § 3, stk. 1. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a
€" nu § 6 b): | |
| I § 6a, 3. pkt. beskrives
hvordan den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og
finansielle poster fordeles mellem kvalificerende og
ikke-kvalificerende tonnage. Formuleringen af 3. punktum kan
sprogligt give det indtryk, at afskrivning og renter ikke er
fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der beskattes
efter de almindelige regler. Det bør derfor udtrykkeligt
nævnes i lovforslagets bemærkninger, at afskrivninger
og renter kan fradrages i sådan indtægt, som falder
udenfor tonnageskatteordningen. | Det kan bekræftes, at afskrivning og
renter ikke er fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der
beskattes efter de almindelige regler. Den foreslåede bestemmelse i
§ 6 b er en værnsregel under hensyn til
formålet med de nye statsstøtteretningslinier. Uden denne værnsregel vil
tonnageskattelovens hovedprincip om, at alle skibe og andre
aktiver, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal
indgå i tonnageskatteordningen, og at alle koncernforbundne
rederier (som hovedregel) skal indgå under
tonnageskatteordningen, blive undermineret. Formålet med
disse bestemmelser er €" sammen med bestemmelsen om at valget
gælder for 10 år €" at undgå, at rederierne
vælger at bruge tonnageskatteordningen for den del af
rederiet (af gruppen), der giver overskud, og de almindelige regler
for den del, der giver underskud. Rederiernes eget »værn«
mod at blive omfattet af den nye bestemmelse i § 6 b er
at overholde betingelserne i den nye bestemmelse i § 6 a,
stk. 1, jf. stk. 2 og 3. |
| Til
§ 1, nr. 5 (høringsudkastets § 8,
stk. 1, nr. 5 €" nu § 8, stk. 1, nr. 4 og
5): | |
| Med bestemmelsen præciseres, at
egentlig stationær havnevirksomhed ikke kvalificerer til
statsstøttetiltagene. Det er i den forbindelse vigtigt at
fastslå, at virksomhed til søs, herunder sejlads
mellem opgaver svarende til »ballast sejlads« omfattes
af begrebet bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs.
Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at
hvor et skib i årets løb anvendes både
stationært og til søs, kvalificerer det til
tonnagebeskatning for hele året, hvis anvendelsen til
søs har været den overvejende. | Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2., vil tid, der medgår til
sejlads mellem to opgaver i praksis blive anset for medgået
til bugser- og bjærgningsaktiviteter til
søs. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt stationær anvendelse af et skib er af en
sådan karakter, at den kan anses som »andre
aktiviteter«. |
| Med den valgte formulering (set i
sammenhæng med indledningen til § 8) synes lodsning
ikke længere at kvalificere til tonnagebeskatning. Dette er
formentlig utilsigtet jf. formuleringen af den foreslåede
§ 21a, stk. 2 om operatørselskaber, og vil i
modsat fald være meget uhensigtsmæssigt for rederiernes
aktiviteter i de lande, hvor rederierne har adgang til at
udføre lodsningsaktiviteter, som følge af at lodsning
ikke er offentligt monopoliseret. | Tonnageskattelovens § 8,
stk. 1, nr. 5, er nu, som det fremgår af lovforslagets
§ 1, nr. 4 og 5, delt i en § 8, stk. 1,
nr. 5, der vedrører lodsning, og en ny § 8,
stk. 1, nr. 6, der vedrører bugsering m.v. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 6 (§ 21 a): | |
| Med dette forslag bringes
operatørselskaber under tonnageskatteordningen, hvilket ikke
umiddelbart giver anledning til bemærkninger fra
Rederiforeningen. Det synes dog besynderligt, at der
indføjes et strengere flagkrav for sådanne selskaber.
Det må også bemærkes, at bestemmelsen risikerer
at være en »tom skal«, da de nuværende
danske regler vedr. beskatning af udenlandske søfolk, der
arbejder om bord på udenlandsk flagede skibe, men som
administreres fra Danmark, i praksis udelukker, at denne aktivitet
finder sted i Danmark. Reglerne betyder nemlig, at sådanne
udenlandske søfolk også vil blive beskattet i Danmark.
En ændring heraf ville i øvrigt ikke føre til
et mistet skatteprovenu, men alene til at man tilfører Det
Blå Danmark yderligere en aktivitetsmulighed. | Flagkravene til operatørselskaber
er ændret, så de svarer til flagkravene for rederierne,
jf. den ændrede affattelse af forslaget til § 21 a,
stk. 2. For så vidt angår beskatning
af udenlandske søfolk henvises til kommentaren til
Rederiforeningens bemærkninger om samme emne i forslaget til
lov om beskatning af søfolk. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 8 (§ 22, stk. 2): | |
| Det er yderst positivt, at der med
lovforslaget lægges op til, at rederierne ikke længere
skal involvere deres kunder i interne danske skatteforhold.
Rederiforeningen forstår formuleringen således, at
rederierne fremover lever op til bestemmelsen, såfremt det
formål, der fremgår af certepartiet, ikke er i strid
med tonnageskatteloven, og kravet om en revisorerklæring ikke
betyder, at revisoren skal kontrollere hver enkelt transaktion, men
alene at revisoren ved kontrol af rederiets procedurer og evt.
stikprøver erklærer, at han ikke er blevet bekendt med
forhold, der afkræfter, at tonnageskattelovens § 8
er overholdt. | Rederiforeningens forståelse af
formuleringen kan bekræftes. |
| Rederiforeningen gør
opmærksom på, at revisorlovgivningen kræver, at
virksomhedens ledelse samtidigt positivt erklærer, at
bestemmelsen er overholdt og i øvrigt giver revisor adgang
til de oplysninger og informationer, der er nødvendige med
henblik på afgivelsen af den ovennævnte
erklæring. Rederivirksomheder er selvfølgelig
indforstået med, at disse krav skal efterleves. | |
| | |
| Afsluttende
bemærkninger: | |
| Det følger af tonnageskatteloven,
at eksisterende rederier har foretaget et til- eller fravalg af
tonnageskattesystemet for en periode på ti år. Det
må imidlertid efter Rederiforeningens opfattelse være
rimeligt, når der ændres grundlæggende ved
tonnageskattesystemet, at eksisterende danske rederier får
mulighed for at omgøre dette valg, der jo blev truffet
på et andet grundlag end det, der vil gælde fremover.
Her tænkes især på, at lovforslaget
væsentligt ændrer reglerne for bugsering m.v. | De foreslåede regler indebærer
for så vidt angår rederierne en stramning af den
gældende tonnagebeskatning. Der er derfor nu i lovforslaget som
§ 2, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at et rederi,
der har valgt tonnageskatteordningen, - rent undtagelsesvis - kan
ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med
indkomståret 2005. Der ses derimod ikke at være noget
grundlag for at tillade et rederi, der har fravalgt
tonnagebeskatning efter de gældende regler, at ændre
sit valg og tilvælge tonnagebeskatning efter de fremtidige
(strammere) regler. |
Dansk Industri | Dansk Industri har ikke bemærkninger
til lovudkastet. | |
Foreningen Danske Revisorer | FDR har ikke kommentarer til
lovudkastet. | |
Foreningen Registrerede Revisorer | FRR har ikke kommentarer til
lovudkastet. | |
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer | Til
§ 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3)
(høringsudkastets nye 3.-5. pkt. i § 6,
stk. 1, - nu § 6 a): | |
| Lovforslagets formål er
ifølge de almindelige bemærkninger at tilpasse
reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinjer, som
EU-Kommissionen udsendte i januar 2004. (Meddelelse C (2004) 43 fra
Kommissionen €" EU retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren). Imidlertid afviger lovforslaget fra
disse retningslinjer: | |
| I høringsudkastets § 6,
stk. 1, 4. punktum foreslås, at tonnagebeskatning vil
kunne opretholdes på sædvanlige vilkår, hvis den
krævede procentdel som minimum fastholdes eller
forøges. Ifølge retningslinjerne fra Kommissionen er
kriteriet, at rederierne i det mindste bevarer den tonnage, der
føres under en af medlemsstaternes flag på det
tidspunkt, hvor retningslinjerne får virkning, eller
alternativt at den andel af den samlede tonnage, for hvilken, der
føres fællesskabsflag, og for hvilken der kan
indrømmes skattelettelser i den pågældende
medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det
foregående skatteår. EU's krav kan således
opfyldes enten ved kvantitativt at opretholde tonnagen eller ved
procentvis at opretholde den relevante andel af tonnagen. Hvad er
baggrunden for, at alene den procentvise opgørelsesmulighed
medtages i lovforslaget? | Den danske oversættelse af
statsstøtteretningslinierne er på dette punkt ikke i
overensstemmelse med den engelske, tyske, og franske tekst, der det
pågældende sted i teksten taler om »the share of
tonnage«, »den Anteil der Tonnage« og »la
part du tonnage«. EU€™s krav kan, jf. ovenfor,
alene opfyldes procentvis. |
| Der foreslås i
høringsudkastets § 6, stk. 1, 5. punktum
indsat en bestemmelse om, at hvis et rederi har bestemmende
indflydelse over et rederi i den betydning, der anvendes i direktiv
83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, artikel 1, skal de i
3. og 4. punktum nævnte betingelser gælde for
moderrederiet og datterrederiet under ét på et
konsolideret grundlag. | I den foreslåede § 6 a,
stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv
83/349/EØF ændret til en henvisning til
tonnageskattelovens § 3, stk. 1. |
| Efter FSR's opfattelse bør der
være sammenhæng mellem det koncernbegreb, der anvendes
i tonnageskattelovens § 3, og det der ønskes
anvendt med henblik på opgørelsen i forhold til kravet
i § 6, stk. 1, 3. og 4. punktum. | |
| | |
| Til
§ 1, nr. 4 (Høringsudkastets § 6 a
€" nu § 6 b): | |
| Høringsudkastets § 6 a
regulerer, hvorledes der skal forholdes, hvis betingelsen i
§ 6, stk. 1, (nu § 6 a, stk. 1, jf.
stk. 2 og 3) ikke er opfyldt. Princippet er, at
indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen skal
beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, idet
indtægten opgøres som den andel af den samlede
bruttoindtjening fra egne skibe før afskrivninger og
finansielle poster, som svarer til forholdet mellem på den
ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den
anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage. | Der henvises til kommentaren ovenfor til
Rederiforeningens bemærkninger til bestemmelsen. |
| Dette princip er ifølge
bemærkningerne hentet fra § 7. | |
| Det er FSR's opfattelse, at dette princip
ved den foreslåede anvendelse fører til
opgørelse af en urealistisk stor skattepligtig indkomst
vedrørende den yderligere tonnage. Rederidrift er et
kapitalintensivt erhverv, og bruttoindtjeningen før
afskrivninger og finansielle poster vil gennemsnitligt være
væsentligt større end den faktiske nettoindtjening.
Dette har ikke samme betydning i forhold til § 7,
stk. 1, hvor der som følge af de lejede skibes relativt
betydelige vægt ikke bliver tale om beskatning på samme
bruttoniveau som i forhold til den foreslåede bestemmelse,
der vedrører indtægt af egen tonnage.
Indkomstskattesystemet tilsigter beskatning af en nettoindkomst.
Dette opnås ikke ved den foreslåede
opgørelsesmetode. | |
| Der savnes regulering af, hvordan den
opgjorte indtægt skal fordeles mellem flere rederier, der
måtte indgå i opgørelsen. | Opgørelsen efter § 6 a og
§ 6 b foretages på koncernbasis. Indtægten
fra den yderligere andel af bruttotonnagen fordeles
forholdsmæssigt mellem rederierne under hensyn til disses
andel i den yderligere andel af bruttotonnagen. |
| En tilsvarende regel gælder efter
§ 7, når lejede skibes bruttotonnage udgør
mere end 4 x den ejede tonnage. Der er ikke i lovudkastet taget
stilling til samspillet mellem disse to regler. Der bør
således til § 7 tilføjes, at »dette
gælder dog kun i det omfang, indkomsten ikke allerede er
beskattet efter § 6 a« og vice versa. | Forslaget til tonnageskattelovens
§ 6 a har ingen henvisning til tonnageskattelovens
§ 7, stk. 3. Det vil sige, at i relation til
§ 6 a og § 6 b anses bareboat-chartrede skibe
ikke som »ejede«. Der ses derfor ikke at kunne
opstå noget samspil mellem § 6 b og § 7,
stk. 1, der omhandler »lejede« skibe. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 8: | |
| I udkastets § 22, stk. 2
foreslås, at det ved udlejning af skibe skal være en
betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren
ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver
erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2,
1. pkt. er opfyldt. | |
| I bemærkningerne anføres, at
rederiets generalforsamlingsvalgte revisor årligt skal
attestere, at skibet rent faktisk har været anvendt til
formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis
skibet blev anvendt til samme formål af rederiet selv. | |
| FSR forstår disse bemærkninger
sådan, at en revisorerklæring, der i princippet er
udformet som i eksemplet i bilaget til FSR€™s
høringssvar, opfylder lovens krav. Den
pågældende erklæring er formuleret efter den
gældende alternative procedure, jf. SKM.2003.251. | Dette kan bekræftes. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a
€" nu § 6 b): | |
| Ifølge udkastet til § 6 a
skal 60%-grænsen ikke vurderes på grundlag af tonnagen
ved årets udgang, men som gennemsnit over indkomståret.
Det kan overvejes at indsætte en beskrivelse af, eventuelt i
bemærkningerne, hvorledes dette gennemsnit skal beregnes. | Beregningen af den gennemsnitlige
bruttotonnage over et indkomstår kan ske efter
følgende model: |
| EU/EØS tonnage | 1000 BT | |
| Udenlandsk tonnage 1/1 - 30/4 | 200 BT | |
| | | |
| Beregning: | | |
| Hele året | 1000 BT | |
| 200 BT x 120 dage / 365 dage | 65 BT | |
| Gennemsnitstonnage for indkomståret | 1065 BT | |
| | |
| Til
§ 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3): | |
| Ministeriet bedes redegøre for
overvejelser om, hvorledes de foreslåede bestemmelser i
§ 6, stk. 1, 3. og 4. punktum skal forstås i
forhold til rederier, der har en meget lille andel af egen
bruttotonnage eller slet ingen egen bruttotonnage registreret i
EU/EØS. Der er tonnagebeskattede rederier, som kun driver
virksomhed med time-charter eller bareboat-charter,
jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 3. Hvordan
skal sådanne rederier behandles i forhold til de nævnte
bestemmelser? Det må være antagelsen, at rederier med
en EU-andel på 0 står frit fremover. | De foreslåede ændringer ses
ikke at have betydning for rederier, der ikke ejer skibe, jf. at
forslaget til § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3,
alene drejer sig om, hvor stor en del af de af rederierne
»ejede« skibe, der skal være registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS. Jf. også, at
tonnageskattelovens § 7, stk. 3, efter forslaget
ikke finder tilsvarende anvendelse i relation til § 6 a,
stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Det vil siger, at
»ejede« i denne relation er
»selvejede«. |
| Skatteministeriet bedes redegøre
for samspillet mellem beskatning efter reglerne for
operatørselskaber og beskatning efter tonnageskattereglerne
i øvrigt. FSR forstår lovudkastet sådan, at
lader et dansk rederi et operatørselskab forestå
skibenes drift, skal den samme tonnage beskattes såvel hos
operatørselskabet som hos ejeren. Dette medfører
således dobbeltbeskatning i koncernforhold. Der er ikke
mulighed for at fravælge tonnagebeskatning for
operatørselskabet i koncernforhold. En koncern, der
vælger at lade et andet koncernselskab varetage relevante
funktioner gennem et operatørselskab, beskattes
således dobbelt i forhold til en koncern, der har ejerskab og
drift i samme selskab. FSR finder ikke dette hensigtsmæssigt
og foreslår, at der lovgives om, at tonnage, der allerede
indgår i en tonnageskatteberegning, skal holdes uden for ved
beregning af et koncernforbundet operatørselskabs til
rådighed værende tonnage. | Dette er korrekt forstået. For operatørselskabet vil
alternativet til tonnagebeskatning af indtægten være
beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Rederiet
vil, uanset hvilke regler operatørselskabet beskattes efter,
ikke have fradrag for den tilsvarende udgift. Det må antages,
at tonnagebeskatning hos begge koncernselskaber på samme
grundlag vil være at foretrække. |
| Ifølge lovudkastets § 22,
stk. 3 er det en betingelse for, at et operatørselskab
kan anvende tonnageskatteordningen, at ejeren af skibet eller
lejeren til brug for skattemyndighederne årligt afgiver
erklæring om, at skibet opfylder de i § 21 a,
stk. 2 nævnte betingelser. FSR skal anbefale, at man
overvejer hensigtsmæssigheden af denne bestemmelse. Den
foreslåede erklæringsform for operatørselskaber
forekommer at være den samme, som efter lovudkastet netop
forlades for rederier på grund af de dårlige erfaringer
hermed. | Lovudkastet er ændret på dette
punkt. |
Konkurrencestyrelsen | Konkurrencestyrelsen har umiddelbart ingen
statsstøttemæssige bemærkninger til lovudkastet.
Styrelsen er enig i, at lovforslaget bør notificeres til
EU-Kommissionen før det træder i kraft. | |
Frederiksberg Kommune | Frederiksberg Kommune har ikke kommentarer
til lovudkastet. | |
Skatterevisorforeningen | Skatterevisorforeningen har ikke
kommentarer til lovudkastet. | |
Søfartsstyrelsen | Søfartsstyrelsen har en række
bemærkninger, der er kommenteret med kommentarerne til
Rederiforeningens og FSR€™s bemærkninger. | |
Told- og Skattestyrelsen | Told- og Skattestyrelsen
bemærker: | |
| | |
| Til
§ 1, nr. 3: | |
| Det fremgår ikke klart af
lovteksten, men synes at fremgår forudsætningsvis af
eksemplerne i bemærkningerne til § 1, nr. 4, at der
ved udtrykket »kan anvendes til formål« skal
forstås skibe, som rent faktisk anvendes til formål,
der berettiger til tonnagebeskatning, hvis betingelsen i 3. pkt.
respektive 4. pkt. i øvrigt er opfyldt. Forstået
på denne måde vil f.eks. skibe, der er udlejet på
bare-boat vilkår ikke skulle indgå i beregningen. | De skibe, der omfattes af de
foreslåede regler i § 6 a, er skibe, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven,
d.v.s. til transport af passagerer og gods mellem forskellige
destinationer, til lodsning til søs, jf. § 8,
stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, og til bugsering mv., jf.
den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 6, og som er
omfattet af tonnageskatteloven. |
| Det ses hverken i loven eller
lovforslagets bemærkninger, at være taget højde
for den situation, hvor et dansk rederi på
skæringsdatoen alene har ejede bruttotonnage registreret i
lande udenfor EU eller EØS, og stadig kan være
omfattet af tonnageskatteordningen efter lovændringen. Det
kan vel næppe være hensigten med lovændringen, at
et dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0 pct. | Et dansk rederi, der på
skæringsdatoen alene ejer bruttotonnage registreret uden for
EU eller EØS kan stadig være omfattet af
tonnageskatteordningen. Der er intet i lovforslaget til hinder for,
at et dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0. |
| | |
| Til
§ 1, nr. 6: | |
| Told- og Skattestyrelsen har nogle
bemærkninger til høringsudkastets affattelse af
§ 21 a om operatørselskaber. | Forslaget til § 21 a,
stk. 2, er ændret, således at der er parallelitet
mellem de regler, der gælder for rederier, og de regler, der
gælder for operatørselskaber. Dog går kravet om registrering af
skibe i en stat, der er medlem af EU eller EØS på de
skibe, som operatørselskabet opererer. |
| For operatørselskaber finder
§§ 3 - 4 tilsvarende anvendelse. I den
nugældende bestemmelse i § 3, 1, 2. pkt. kan
rederier undlade at træffe samme valg, når de ikke har
fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver
virksomhed inden for beslægtede forretningsområder.
Efter den foreslåede regel er et operatørselskab og et
rederi, der er koncernforbundet omfattet af reglen. For at fjerne
en eventuelt usikkerhed om at operatørvirksomhed og
rederivirksomhed kunne blive anset som forskellig
forretningsområde kunne det overvejes at uddybe dette i
bemærkningerne til bestemmelsen. | Rederivirksomhed omfatter virksomhed, der
kan drives som operatørvirksomhed. Det må bero
på en konkret vurdering, om rederivirksomhed og
operatørvirksomhed kan anses som forskellige
forretningsområder, jf. tonnageskattelovens § 3,
stk. 2, 2. pkt. |
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2.
august 2004, foretages følgende ændringer: |
| | |
Lovens anvendelsesområde | | 1. Overskriften
før § 1 » Lovens
anvendelsesområde « ophæves og i stedet
indsættes: |
§ 1.
€.. | | »Kapitel 1 |
| | Rederier Anvendelsesområde«. |
| | |
§ 6. Skattepligtig
indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med
transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem
forskellige destinationer med 1) skibe ejet af rederiet, jf. dog
stk. 2, 2) skibe, som lejes uden besætning
(bareboat-charter), og 3) skibe, som lejes med besætning
(time-charter), opgøres efter reglerne i
§§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en
bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk
og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Stk. 2.
€. | | 2. I § 6,
stk. 1, indsættes som 3 .
pkt. : »Det er endvidere en betingelse, at
registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog
§ 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.« |
| | |
| | 3. Efter § 6
indsættes som § 6 a og § 6
b : |
| | » § 6 a. Det er en
betingelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., at rederiet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved
opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var
omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan
vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage
udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17.
januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den
12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages
ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i den tilsvarende
procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver omfattet af tonnageskatteordningen. |
| | Stk. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, såfremt €" set under et for alle rederier
omfattet af denne lov - den procentdel af den ejede bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,
og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det
forudgående indkomstår. |
| | Stk. 3. Stk. 1 finder heller ikke
anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret
mindst 60 pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. |
| | Stk. 4. For rederier, der skal
træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen
af tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1,
gælder de i stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser
for moderselskabet og datterselskaber under et på et
konsolideret grundlag. |
| | |
| | § 6 b. Hvis et rederi
ikke opfylder betingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog
§ 6 a, stk. 2 og 3, beskattes indtægt fra den
- set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf.
stk. 1, 2.-4. pkt., - yderligere andel af den af rederiet
ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov, og som er registreret uden for EU eller
EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes
som den andel af den samlede bruttoindtjening før
afskrivninger og finansielle poster opgjort efter
skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet
mellem på den ene side den yderligere andel af
bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på den anden side hele den af
rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov.« |
| | |
§ 8. Indkomst af
følgende former for virksomhed kan ikke omfattes af
§ 6: | | |
1) €" 4) € | | |
5) Bugsering, lodsning m.v., når skibene
anvendes i og omkring havne. 6) €" 10) € Stk. 2
. € | | 4. § 8, stk. 1, nr.
5, affattes således: »5) Lodsning, når skibene anvendes i
og omkring havne.« |
| | |
| | 5. I § 8,
stk. 1, indsættes som nr. 6 : |
| | »6) Bugsering m.v. Dette gælder dog
ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den
tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det
er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles
ventetid forholdsmæssig mellem den tid, der er medgået
til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den
tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter
m.v., der udføres i eller omkring havne eller som
består i at bistå fartøjer med egen fremdrift
med at lægge til i havn, anses ikke for at være
foregået til søs.« Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11. |
| | |
§ 21. € | | |
Kontrolbestemmelser | | |
| | 6. Efter § 21
indsættes: |
| | »Kapitel II |
| | Operatørselskaber |
| | § 21 a. Selskaber m.v.,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, som udøver
virksomhed som operatørselskab som nævnt i
stk. 2, kan vælge at opgøre deres skattepligtige
indkomst af operatørvirksomheden efter denne lov. Det samme
gælder selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som
driver virksomhed som operatørselskab, når disse er
hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for
anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at
operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det
fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar
ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende
anvendelse. §§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse,
når et operatørselskab er koncernforbundet med et
andet operatørselskab eller med et rederi. |
| | Stk. 2. Indkomst omfattes af
tonnageskatteordningen, når den kan henføres til
erhvervsmæssig virksomhed med administration af
besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en
betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller
derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt
drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at
operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår
fastholder eller forøger den procentdel af den af
operatørselskabet opererede, der er registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om
betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den
procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt, hvor
operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt €" set under et for
alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den
procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke
er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse,
såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct.
af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
§ 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis
et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i 3. pkt., jf.
dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende
anvendelse. |
| | Stk. 3. Operatørselskabets
øvrige indkomst, herunder også med relation til drift
af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2
selskabets samlede skattepligtige indkomst. |
| | Stk. 4. §§ 9, 12-17 og
19-20 finder tilsvarende anvendelse. |
| | |
| | Kapitel III«. |
| | |
Kontrolbestemmelser | | 7. Overskriften
før § 22 »Kontrolbestemmelser«
ændres til: »Kontrolbestemmelser,
ikrafttræden m.v.« |
| | |
§ 22. Et rederi, som
anvender tonnageskatteordningen, skal hvert år i sit
skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens
§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, samt i § 6, stk. 2,
2. pkt., er opfyldt. | | 8. I § 22, stk. 1 ,
indsættes som 2. og 3. pkt.: »Rederiet skal ligeledes hvert år
vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i
årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 6 a.
Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i
§ 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, som på
basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var
registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS.« |
| | |
Stk. 2. Ved udlejning af skibe, jf.
§ 6, stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for
skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra
lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt.,
er opfyldt. | | 9. § 22, stk. 2,
affattes således: » Stk. 2. Ved udlejning af
skibe, jf. § 6, stk. 2, er det en betingelse for
anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge
lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov, og at selskabets
generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver
erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2,
1. pkt., er opfyldt.« |
| | |
| | 10. I
§ 22 indsættes som stk. 3 og
4 : |
| | » Stk. 3. For
operatørselskaber er det en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at ejeren eller
lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene
må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af
denne lov. Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af
operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og
forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er
registreret. |
| | Stk. 4. Et operatørselskab, der
anvender tonnageskatteloven, skal hvert år i sit
skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens
§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Operatørselskabet skal ligeledes hvert år
vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i
årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a,
stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Operatørselskabet
skal endvidere det første år, hvor reglerne i
§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og
som på basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4.
pkt., var registreret I en stat, der er medlem af EU eller
EØS.« |