L 93 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om planlægning. (Udmøntning af
kommunalreformen).
Fremsat den 24. februar 2005 af
miljøministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
planlægning 1)
(Udmøntning af kommunalreformen)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til
lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse.«
2. I § 1,
stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommuner«
til: »regioner«.
3. § 2, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2.
Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en
redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale
udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.
Ministeren kan i øvrigt i fornødent omfang afgive en
redegørelse for de landsplanmæssige interesser i
særlige emner til brug for den regionale
udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.
Stk. 3. Redegørelsen for
landsplanarbejdet, jf. stk. 2, skal omfatte de særlige
forhold af betydning for planlægningen i
hovedstadsområdet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. Efter § 2
indsættes:
Ȥ 2 a.
Miljøministeren offentliggør hvert 4. år en
oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen,
herunder de interesser der er fastlagt i medfør af denne lov
og lovgivningen i øvrigt.«
5. I § 3,
stk. 2, 1. pkt. ændres »regionplaner«
til: »kommuneplaner«.
6. I § 3,
stk. 3, og § 4, stk. 1,
ændres »Hovedstadens Udviklingsråd,
amtsråd« til: »regionsråd«.
7. I § 3,
stk. 4, ændres »Hovedstadens
Udviklingsråds, amtsråds« til:
»regionsråds«.
8. § 5 ophæves.
9. I § 5
a, stk. 3, ændres »§§ 5 b, 6
a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3«
til: »§ 5 b, § 11 a, nr. 18,
§ 11 e, stk. 1, nr. 7, og stk. 2,
§ 11 f, § 16, stk. 3 og 5, § 29
og § 35, stk. 3«.
10. § 5 e affattes
således:
Ȥ 5 e.
Miljøministeren skal fastsætte regler om:
1) beliggenheden af og de maksimale
bruttoetagearealer for butikker, når
butiksstørrelserne overstiger 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m2
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker,
2) beliggenheden af og det maksimale
bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre
og aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2.
pkt., og § 5 d, stk. 2, nr. 4, når det samlede
bruttoetageareal i et område overstiger 3.000 m2,
og
3) beliggenheden af de centrale byområder i
hovedstadsområdet.
Stk. 2. Miljøministeren afgiver
hvert andet år en redegørelse til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen
belyser og vurderer udviklingen i lands-, kommune- og
lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på
baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5
d.«
11. Efter § 5
f indsættes:
»Kapitel 2 c
Planlægning i
hovedstadsområdet
» § 5 h
. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov
kommunerne i Region Hovedstaden (bortset fra Bornholms
Regionskommune) samt Bramsnæs, Greve, Gundsø,
Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo,
Solrød, Stevns og Vallø kommuner.
§ 5 i
. Kommuneplanlægningen i
hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en
vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at
hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur
videreføres. Byudvikling af regional betydning skal
koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede
infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive
trafikbetjening.
Stk. 2. Miljøministeren stiller
oplysninger om udviklingen i hovedstadsområdet til
rådighed for den kommunale planlægning i
hovedstadsområdet.
§ 5
j . Kommuneplanlægningen i
hovedstadsområdet skal sikre, at
1) byudvikling og byomdannelse i det indre
storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med
hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive
trafikbetjening,
2) byudvikling og nye byfunktioner i det ydre
storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den
eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at
styrke den kollektive trafik,
3) de grønne kiler ikke inddrages til
byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg,
4) byudvikling i det øvrige
hovedstadsområde er af lokal karakter og sker i tilknytning
til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Stk. 2. Miljøministeren
fastlægger i regler efter § 3, stk. 1, en opdeling af
Hovedstadsområdet i 1) det indre storbyområde, 2) det
ydre storbyområde (fingerbyen), 3) de grønne kiler og
4) det øvrige hovedstadsområde.
Stk. 3. Kommuneplanlægningen i
hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer
til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg,
støjkonsekvensområder og lign. af betydning for
udviklingen i området som helhed.
Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler efter § 3, stk. 1, der konkretiserer
de i § 5 i og i stk. 1 og 3, nævnte overordnede
principper for planlægningen i hovedstadsområdet.
Miljøministeren kan herunder foretage mindre betydende
fravigelser fra stk. 1.
§ 5 k. De
regionale udviklingsplaner, der dækker
hovedstadsområdet, skal respektere de regler, som er fastsat
for kommuneplanlægningen, jf. § 5 j.«
12. Overskriften til
kapitel 3 affattes således:
»Regional
udviklingsplanlægning«
13. I kapitel 3 ophæves
§§ 5 g-10 og i stedet indsættes:
Ȥ 10 a. For hver
region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der
tilvejebringes af regionsrådet.
Stk. 2. Den regionale udviklingsplan
må ikke stride mod regler eller beslutninger efter
§ 3.
Stk. 3. Den regionale udviklingsplan
skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en
ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer,
landdistrikter og udkantsområder samt for:
1) natur og miljø, herunder rekreative
formål,
2) erhverv, inkl. turisme,
3) beskæftigelse,
4) uddannelse samt
5) kultur.
Stk. 4. Den regionale udviklingsplan
skal redegøre for:
1) sammenhængen mellem den fremtidige
udvikling og den statslige og kommunale planlægning for
infrastruktur,
2) sammenhængen med regionens eventuelle
samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og
udviklingsmæssige emner, og
3) de handlinger, som regionsrådet vil
foretage som opfølgning på udviklingsplanen.
Stk. 5. Den regionale udviklingsplan
skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke
præcise udpegninger illustrerer det i stk. 3
nævnte indhold i planen.
Stk. 6. I det omfang det er muligt
efter anden lovgivning, kan regionsrådene fremme
realiseringen af den regionale udviklingsplan ved at yde
økonomisk støtte til kommuner og private til konkrete
projekter.
Stk. 7. Regionsrådet kan over
for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune- og
lokalplanlægningen.
§ 10 b.
Bornholms kommunalbestyrelse udarbejder en regional udviklingsplan
for Bornholm.
Stk. 2. Bornholms kommunalbestyrelse
kan dog senest et halvt år inde i den kommunale valgperiode
meddele regionsrådet for Region Hovedstaden, at Bornholms
kommunalbestyrelse ønsker, at Bornholms Regionskommune skal
være omfattet af den regionale udviklingsplan for Region
Hovedstaden.«
14. §§ 11-11 d
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 11. For hver
kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal
omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2. Kommuneplanen fastlægger
på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i
kommunen:
1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede
mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf.
§ 11 a, og
3) rammer for lokalplanernes indhold for de
enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b.
Stk. 3. De afgrænsede
områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og
rammer, skal vises på kort.
Stk. 4. Kommuneplanen må ikke
stride mod:
1) beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan,
2) regler eller beslutninger efter § 3,
§ 5 e og § 5 j,
3) en vandplan, en Natura 2000-plan, eller
handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i
medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
4) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov
om skove, eller
5) en råstofplan, jf. § 5 a i lov
om råstoffer.
§ 11 a.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for:
1) udlægning af arealer til byzoner og
sommerhusområder,
2) beliggenheden af områder til forskellige
byformål, f.eks. boligformål,
erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner,
serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,
3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder
afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og
eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det
maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale
bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte
områder, jf. §§ 5 c-5 e,
4) beliggenheden af trafikanlæg,
5) beliggenheden af tekniske anlæg,
6) beliggenheden af områder til
virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
7) beliggenheden af de i § 11 g
nævnte anlæg,
8) sikring af, at støjbelastede arealer
ikke udlægges til støjfølsom anvendelse,
medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod
støjgener, jf. også § 15 a,
9) beliggenheden af arealer til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre
rekreative områder,
10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt
værdifulde landbrugsområder,
11) beliggenheden af skovrejsningsområder
og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af
lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,
13) varetagelsen af
naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
økologiske forbindelser samt af potentielle
naturområder og potentielle økologiske
forbindelser,
14) sikring af kulturhistoriske
bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde
kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske
bevaringsværdier,
15) sikring af landskabelige
bevaringsværdier og beliggenheden af områder med
landskabelig værdi, herunder større,
sammenhængende landskaber,
16) sikring af geologiske bevaringsværdier,
herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk
værdi,
17) anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande,
18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
og § 5 b, og
19) realisering af regler eller beslutninger
efter lovens § 3 og § 5 j.
§ 11 b. Rammer
for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele
af kommunen med hensyn til:
1) fordelingen af bebyggelsen efter art og
anvendelsesformål,
2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for
bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,
3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
4) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen
af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,
havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til
boligformål, institutionsformål, centerformål,
rekreative formål eller erhvervsformål, der er
forenelige med anvendelse til boligformål,
5) forsyningen med offentlig og privat
service,
6) områder til butiksformål, herunder
for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål og for maksimale
bruttoetagearealer for de enkelte butikker,
7) institutioner og tekniske anlæg,
herunder varmeforsyningsforhold,
8) områder til fritidsformål,
herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c,
9) trafikbetjeningen,
10) overførsel af arealer til byzone eller
sommerhusområder og
11) rækkefølgen for bebyggelse og
ændret anvendelse af nye arealer til byformål, de i nr.
4 nævnte byomdannelsesområder og
sommerhusområder.
Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde
retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og
§ 11 a, der kan være af betydning for
arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer
til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og
driftsanlæg inden for de udpegede særligt
værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, nr.
10.
§ 11 c.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af
lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til
kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at
udlægge kolonihaveområder i kommunen.
Stk. 2. Ved kolonihaveområder og
kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet
af lov om kolonihaver.
§ 11 d. Et
byomdannelsesområde, jf. § 11 b, stk. 1, nr.
4, skal afgrænses således, at det kun omfatter et
område, hvor anvendelsen til miljøbelastende
erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter
i den langt overvejende del af området er ophørt eller
under afvikling.
§ 11 e.
Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder om
1) den forudsatte rækkefølge for
planens gennemførelse,
2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den
regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne
strategi for udviklingen, jf. § 23 a,
3) beskyttede områder efter anden
lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller
projekterings- og anlægslove,
4) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, og de i Natura 2000-skovplanen, jf.
kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante
for planlægningen af arealanvendelsen inden for
kommuneplanens geografiske område,
5) handleplaner for kommunens realisering af
vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46
a i lov om miljømål for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder,
6) de i råstofplanen, jf. § 5 a i
lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante
for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens
geografiske område,
7) den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen og de tilgrænsende
vandområder,
8) kommuneplanens sammenhæng til
kommuneplanlægningen i nabokommunerne, og
9) kommuneplanens sammenhæng til den
statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig
service.
Stk. 2. På et kortbilag til
redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i
kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der
friholdes for bebyggelse.
Stk. 3. Redegørelsen for den
del af kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for de i
§ 11 g nævnte anlæg, skal indeholde en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
Stk. 4. Redegørelsen for den
del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med
butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 6, skal
indeholde:
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende
bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og
bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses
omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for
detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland
der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres
inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen
tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder
hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og
mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der
foreslås udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de
forskellige trafikarter til de udlagte arealer til
butiksformål og
6) oplysning om de særlige
planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m²
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.
§ 11 f.
Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf.
§ 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de
nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med
bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5
b.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke
udnyttede arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de
reservationer, der ikke er aktuelle.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af
hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for
at forbedre større sammenhængende
sommerhusområder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for
de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige
bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik
på:
1) at ny bebyggelse indpasses i den
kystlandskabelige helhed,
2) at der tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer,
3) at der tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, herunder havne, og
4) at offentligheden sikres adgang til
kysten.
Vurdering af Virkningerne på
Miljøet
§ 11 g.
Enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes,
før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om
beliggenheden og udformningen af anlægget med
tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf.
§ 11 e, stk. 3.
Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af
retningslinjer i kommuneplanen for anlæg omfattet af
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen forud for
igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for
anlæggets forventede væsentlige virkninger på
miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af
hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt
indkalde ideer og forslag til brug for fastlæggelsen af
redegørelsens indhold.
Stk. 3. Hvis et ønsket
anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med
retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det
kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til
kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt.
Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse
efter § 35 ikke kan opnås.
Stk. 4. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af
stk. 1, ikke må påbegyndes uden
kommunalbestyrelsens eller ministerens tilladelse.
§ 11 h.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke anlæg der er omfattet af § 11 g.
Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er
dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en
miljømæssig vurdering kan foretages.
Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af:
1) afgørelser om, at et anlæg er
omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 11
g,
2) beslutninger om, at et forslag til
kommuneplantillæg for et anlæg, der er omfattet af
bestemmelserne i § 11 g, ikke vedtages,
3) beslutninger om, at et forslag, der er
offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og
4) afgørelser om, at en tilladelse efter
regler fastsat i medfør af § 11 g, stk. 4,
meddeles eller ikke meddeles.
§ 11 i.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren
for visse kategorier af anlæg omfattet af § 11 g
overtager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser.
Stk. 2. For anlæg til intensivt
husdyrbrug kan miljøministeren endvidere fastsætte
regler om,
1) at kommunalbestyrelsens afgørelser om,
hvorvidt et anlæg til intensivt husdyrbrug er omfattet af
reglerne om en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, ikke må træffes uden ministerens
samtykke,
2) at forslag til kommuneplantillæg med
tilhørende redegørelse for de
miljømæssige konsekvenser ikke må sendes i
offentlig høring uden ministerens samtykke, og
3) at kommunalbestyrelsens tilladelser efter
regler fastsat i medfør af § 11 g, stk. 4,
skal indsendes til miljøministeren.«
15. I
§ 12, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. ,
udgår », på Bornholm region- og
kommuneplanens«.
16. I
§ 12, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., og
§ 13, stk. 3 , udgår »,
på Bornholm region- og kommuneplanen«.
17. § 13, stk. 1 ,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe
lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke
stride mod:
1) kommuneplanen,
2) regler eller beslutninger efter § 3,
§ 5 e og § 5 j,
3) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, en handleplan efter samme lovs
§§ 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør
af samme lovs § 36, stk. 3,
4) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov
om skove, eller
5) en råstofplan, jf. § 5 a i lov
om råstoffer.«
18. I
§ 16, stk. 5 , ændres
»§ 6 c« til: »§ 11
g«.
19. I
§ 17, stk. 3 , ændres
»§§ 29 eller 29 a« til:
»§§ 29, 29 a eller 29 b«.
20. I
§ 20, stk. 1, nr. 2 , og § 23
a, stk. 1 , ændres »regionale faglige«
til: »lokale«.
21.§ 22 ophæves.
22. Efter
§ 22, som ophæves, indsættes:
Ȥ 22 a. Forud for
miljøministerens afgivelse af en redegørelse om
landsplanarbejdet eller en redegørelse for de
landsplanmæssige interesser i særlige emner, jf.
§ 2, stk. 2, og forud for miljøministerens
fastsættelse af bindende regler eller retningslinjer efter
§ 3, stk. 1, § 5 e, stk. 1, eller
§ 5 j, stk. 2 og 4, skal et forslag offentliggøres og
sendes til de berørte regionsråd og
kommunalbestyrelser. Miljøministeren fastsætter en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer
til det fremsatte forslag.
Stk. 2. På anmodning fra
miljøministeren koordinerer regionsrådene
kommunalbestyrelsernes bidrag efter stk. 1.
Stk. 3. Regionsråd og
kommunalbestyrelser kan på eget initiativ over for
miljøministeren fremsætte forslag til
landsplanlægningen.
Stk. 4. Forud for udarbejdelsen af
forslag til regler efter § 5 e, stk. 1, indkalder
miljøministeren ideer, forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet.
Stk. 5. Miljøministeren kan i
særlige tilfælde fravige stk. 1 i forbindelse med
tilvejebringelse af regler efter § 3, stk. 1.
§ 22 b.
Regionale udviklingsplaner tilvejebringes efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Kommune- og lokalplaner
tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.
§ 22 c.
Regionsrådet henholdsvis Bornholms kommunalbestyrelse skal
inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
valgperiode offentliggøre et forslag til regional
udviklingsplan, jf. dog § 10 b, stk. 2.
Stk. 2. Regionsrådet kan i
øvrigt offentliggøre et forslag til regional
udviklingsplan, når det finder det
hensigtsmæssigt.«
23. § 23
ophæves.
24. § 23 a, stk. 2, nr.
1-3 , ophæves, og i stedet indsættes:
»1) at kommuneplanen skal revideres i sin
helhed, eller
2) at der skal foretages en revision af
kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller
områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen der
genvedtages for en ny 4-års-periode.«
25. I § 23
e udgår »regionplanen eller«.
26. § 24, stk. 1 og
2 , affattes således:
»Efter regionsrådets henholdsvis
kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag
offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig
offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved
offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter
stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og
ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i
§ 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af
lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.
Stk. 2. Ethvert medlem af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin
afvigende mening vedrørende planforslaget tilført
rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende
mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en
kort begrundelse, der affattes af medlemmet.«
27. I
§ 24, stk. 3 , og § 30,
stk. 1 , ændres »Regionplanmyndigheden«
til: »Regionsrådet«.
28. § 25 affattes
således:
Ȥ 25. Samtidig med
offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget
til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget.
Stk. 2. Forslag til regionale
udviklingsplaner skal samtidig med offentliggørelsen sendes
til de øvrige regionsråd samt Bornholms
kommunalbestyrelse og til de regionale vækstfora, hvis
interesser berøres af forslaget.
Stk. 3. Forslag til kommuneplaner og
lokalplaner, der omfatter områder med
kulturmiljøinteresser, skal samtidig med
offentliggørelsen sendes til det lokale
kulturmiljøråd.«
29. I
§ 27, stk. 1 , og § 28,
stk. 1 , ændres »regionplanmyndigheden«
til: »regionsrådet«.
30. § 27, stk. 2 og
3 , ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der
foretages ændring af det offentliggjorte planforslag.
Berører ændringen på væsentlig måde
andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har
foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske,
før de pågældende har fået lejlighed til
at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag
til regional udviklingsplan eller kommuneplan skal
miljøministeren have lejlighed til at udtale sig.
Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter
en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at
der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette
offentliggøres m.v. efter reglerne i
§§ 24-26.«
31. I
§ 28, stk. 1 , ændres
»§ 27, stk. 3« til:
»§ 27, stk. 2«.
32. § 28, stk. 2 ,
affattes således:
» Stk. 2.
Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne
indbringes for miljøministeren, jf. dog § 29 b,
stk. 3, 1. pkt.«
33. §§ 29-29 b
affattes således:
Ȥ 29.
Miljøministeren skal fremsætte indsigelse efter
§ 28 over for et forslag til regional udviklingsplan, et
forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der
ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten
gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning.
Stk. 2. Miljøministeren skal
fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til
lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis
planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a,
stk. 1, § 5 b, § 11 f eller
§ 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf.
§ 1.
Stk. 3. En statslig myndighed kan
fremsætte indsigelse efter § 28 mod et
lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden
varetager.
§ 29 a.
Regionsrådet kan gøre indsigelse efter § 28
over for forslag til kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan.
Stk. 2. Regionsrådet skal
underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 1.
Ophæver regionsrådet en indsigelse, skal
miljøministeren ligeledes underrettes.
§ 29 b. En
kommunalbestyrelse kan fremsætte indsigelse mod en
nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse i
hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over for
planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis
forslaget har væsentlig betydning for kommunens
udvikling.
Stk. 3. Uafklarede
spørgsmål efter stk. 1 og 2 kan af parterne
indbringes for regionsrådet, der træffer
afgørelse. Er kommunerne ikke beliggende i samme region,
træffes afgørelsen af
miljøministeren.«
34. § 33, stk. 3 ,
affattes således:
» Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter
stk. 1 til miljøministeren og vedkommende
ejere.«
35. § 33 a affattes
således:
Ȥ 33 a.
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den
første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode
offentliggøre en redegørelse for deres strategi for
regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan
der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og
langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer
og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21).
Stk. 2. Strategien skal for
regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets
politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder:
1) mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig regional
udvikling,
3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i
det lokale Agenda 21-arbejde og
4) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold.
Stk. 3. Strategien skal for
kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens
politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder:
1) mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og
byomdannelse,
3) fremme af biologisk mangfoldighed,
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i
det lokale Agenda 21-arbejde og
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold.
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte
redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen
sendes til miljøministeren.«
36. I § 33
b ændres »amtskommuner« til:
»regioner«.
37. § 35 affattes
således:
Ȥ 35. I landzoner
må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i
anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer,
jf. dog §§ 36-38.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1
til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er
omfattet af reglen om VVM-pligt i § 11 g, stk. 1,
eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan
først meddeles, når de fornødne bestemmelser i
kommuneplanen er endeligt vedtaget, og den fornødne
lokalplan er offentligt bekendtgjort.
Stk. 3. For arealer i
kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må
tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte
har helt underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf.
§ 1.
Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1
kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger
efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om
ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4
gælder ikke, hvis det ansøgte efter
kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for
naboerne.
Stk. 6. Ansøgeren skal have
skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.
Stk. 7. En afgørelse efter
stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i
§§ 59 og 60.
Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1
skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog
undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt
bekendtgjort lokalplan.
Stk. 9. Offentliggørelsen af en
tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i §§ 59 og 60.«
38. I
§ 45, stk. 4, og § 46,
stk. 4 , udgår »og
regionplanmyndigheden«.
39. I
§ 46, stk. 3 , udgår
»regionplanmyndigheden og«.
40. § 46, stk. 5 ,
affattes således:
»Stk. 5 . Staten
betaler 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og
sagsomkostninger.«
41. § 51 affattes
således:
Ȥ 51.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne
i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2,
opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren
påser overholdelsen af § 11 g og regler, der med
hjemmel i § 11 g, stk. 4, og § 11 h er
fastsat for administrationen af § 11 g for så vidt
angår anlæg, hvor kompetencen er henlagt til ministeren
i regler udstedt i medfør af § 11 i,
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
foretage indberetning til miljøministeren, når
kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor miljøministeren efter stk. 2 er
tilsynsmyndighed.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden
påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes,
og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v.
overholdes.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden skal
foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet
har underordnet betydning.«
42. I
§ 52, stk. 1 , ændres
»amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd« til:
»regionsråd«.
43. Efter § 54
indsættes:
Ȥ 54 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for
at anvende digital kommunikation inden for lovens område og
om de nærmere vilkår herfor.«
44. § 55, 2. pkt. ,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen lader betingelser af
varig interesse tinglyse på ejendommen på ejerens
bekostning.«
45. I
§ 57 udgår », amtsrådets,
Hovedstadens Udviklingsråds«.
46. Efter § 57
indsættes:
Ȥ 57 a.
Miljøministeren kan pålægge regionsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for
landsplanarbejdet samt oplysninger, som er nødvendige for at
sikre det samlede overblik over hovedstadsområdets udvikling,
jf. § 5 i, stk. 2. Oplysningerne kan forlanges
afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Efter anmodning fra
miljøministeren, regionsråd og kommunalbestyrelser
skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder
give de oplysninger, der er nødvendige for henholdsvis
landsplanlægningen, den regionale udviklingsplan og
kommuneplanlægningen.
Stk. 3. Offentlige myndigheder samt
koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give
miljøministeren oplysninger om forberedelse eller
udførelse af undersøgelser, planlægning og
større anlægsdispositioner, som kan få betydning
for landsplanlægningen.
Stk. 4. Der skal gives
kommunalbestyrelsen lejlighed til at udtale sig, inden en statslig
myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed
træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen
af større anlæg eller institutioner inden for
kommunen.
Stk. 5. Efter anmodning fra
miljøministeren henholdsvis kommunalbestyrelsen skal
myndigheder, private virksomheder samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder give de oplysninger og foretage de
undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser, når de
påtænker at etablere de i § 11 g omhandlede
anlæg.«
47. § 58, stk. 1 ,
affattes således:
»Til Naturklagenævnet, som er nedsat i
medfør af lov om naturbeskyttelse, kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 35, stk. 1.
2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 47, stk. 1.
3) Kommunalbestyrelsers og
miljøministerens afgørelser om tilladelser efter
regler fastsat af miljøministeren i henhold til
§ 11 g, stk. 4.
4) Regionsråds og kommunalbestyrelsers
afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov,
for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.
dog stk. 2.
5) Miljøministerens afgørelser om
andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter regler
fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så
vidt angår retlige spørgsmål.«
48. I
§ 58 indsættes efter stk. 1:
» Stk. 2.
Kommunalbestyrelsers vedtagelse af en kommuneplan eller en
lokalplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed
for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt
planen er i strid med beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf.
§ 11, stk. 4, nr. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
49. I
§ 59, stk. 2 , ændres »nr. 1, 3
og 4« til: »nr. 1, 3, 4 og 5«.
50. § 60, stk. 3 ,
affattes således:
» Stk. 3.
Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og
5, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af
kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt tilladelse
eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke
skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde
iværksat, kan nævnet påbyde dette
standset«.
51. I
§ 64, stk. 2 , ændres
»§ 6 c, stk. 3« til:
»§ 11 g, stk. 4«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 21 og 23
samt § 3, stk. 2 og 7, træder i kraft den 1.
januar 2006, bortset fra på Bornholm. Amtsråd og
Hovedstadens Udviklingsråd kan dog indtil den 1. januar 2007
tilvejebringe regionplantillæg, som fastsætter
retningslinjer for større enkeltanlæg, der må
antages at påvirke miljøet i væsentlig grad
(VVM-pligtige anlæg).
§ 3
Stk. 1.
Regionplanretningslinjer, herunder kortbilag, der er tilvejebragt
af amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd efter de
hidtil gældende regler, opretholdes, indtil de ændres
eller ophæves i medfør af stk. 7 eller falder
bort efter stk. 5 eller 6. Kommunalbestyrelserne skal
overholde sådanne regionplanretningslinjer, som om de var
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
planlægning. Dette gælder dog ikke
regionplanretningslinjer i regionplantillæg for VVM-pligtige
anlæg omfattet af stk. 4.
Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal overholde
forslag til regionplanretningslinjer, der ikke er endeligt
vedtaget, hvis fristen for fremsendelse af indsigelser m.v. mod
planforslaget er udløbet den 1. januar 2006, som om de var
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
planlægning, indtil de ændres eller ophæves i
medfør af stk. 7 eller falder bort efter stk. 5
eller 6.
Stk. 3. Kommunalbestyrelser skal virke
for gennemførelsen af regionplanretningslinjer, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen.
Stk. 4. Regionplanretningslinjer i
regionplantillæg for VVM-pligtige anlæg vedtaget af
amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd efter de
hidtil gældende regler opretholdes, som om de var
retningslinjer i kommuneplaner vedtaget i medfør af
§ 11 a, nr. 7, i lov om planlægning, som affattet
ved denne lov.
Stk. 5. Regionplanretningslinjer for
anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten
af vandløb, søer og kystvande falder bort i det
enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan efter
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder, der gælder for
vanddistriktet.
Stk. 6. Regionplanretningslinjer for
anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden falder bort i den enkelte region ved
ikrafttrædelsen af en råstofplan efter
råstofloven, der gælder for regionen.
Stk. 7. Miljøministeren kan med
virkning for en eller flere kommuner dispensere fra, helt eller
delvis ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg
til regionplanretningslinjer, jf. stk. 1 og 2. Det eller de
berørte amtsråd eller Hovedstadens Udviklingsråd
bistår indtil den 1. januar 2007 miljøministeren med
at ændre eller tilvejebringe tillæg til disse
regionplanretningslinjer efter nærmere aftale.
§ 4
Stk. 1. Region- og
kommuneplanen for Bornholm opretholdes, indtil den ændres
eller ophæves i medfør af en kommuneplan for Bornholm
efter lov om planlægning som ændret ved denne lov, jf.
dog stk. 2 og 3. Region- og kommuneplanen for Bornholm er
kommuneplan i bestemmelser i lovgivningen, der tillægger
kommuneplaner retsvirkninger.
Stk. 2. Retningslinjer i region- og
kommuneplanen for Bornholm for anvendelsen og beskyttelsen af
vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer
og kystvande opretholdes indtil ikrafttrædelsen af en
vandplan efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
der gælder for Bornholm. Miljøministeren kan dog
dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller
tilvejebringe tillæg til retningslinjerne.
Stk. 3. Retningslinjer i region- og
kommuneplanen for Bornholm for anvendelsen af arealer til
udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden
opretholdes indtil ikrafttrædelsen af en råstofplan
efter lov om råstoffer, der gælder for Bornholm.
§ 5
I det omfang regler i anden lovgivning
pålægger en myndighed at overholde retningslinjer i en
regionplan, og hvor denne lovgivning som følge af
kommunalreformen ændres til en forpligtelse til at overholde
retningslinjerne i en kommuneplan, skal den pågældende
myndighed tillige overholde retningslinjer i en regionplan, der
midlertidigt helt eller delvist er opretholdt i medfør af
§ 3, stk. 1 eller 2, eller § 4.
§ 6
Stk. 1. Sager om
VVM-pligtige anlæg efter planloven, der ikke er
færdigbehandlet af regionplanmyndigheden den 1. januar 2007
oversendes til vedkommende kommunalbestyrelse eller til
miljøministeren i de sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter regler
fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen eller ministeren behandler sagen efter reglerne
i lov om planlægning, som affattet ved denne lov.
Stk. 2. Kommuneplaner, der er
tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes indtil de
ændres efter reglerne i lov om planlægning, som
affattet ved denne lov. Dette gælder også kommuneplaner
i sammenlagte eller delte kommuner, der er tilvejebragt af de
hidtidige kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Kommuneplanforslag, som
vedrører arealer i kommuner, som sammenlægges eller
deles, og som ikke er endelig vedtaget den 1. januar 2007
færdigbehandles af kommunalbestyrelsen i den eller de
kommuner, hvor arealerne er beliggende efter den nævnte
dato.
Stk. 4. De i medfør af lov om
planlægning udstedte regler eller beslutninger opretholdes,
indtil de ophæves eller ændres i medfør af lov
om planlægning, som affattet ved denne lov.
§ 7
Miljøministeren kan i
øvrigt fastsætte overgangsregler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark. Et centralt element i reformen er
nedlæggelsen af landets amtskommuner, Hovedstadens
Udviklingsråd samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og
etablering af nye, større kommuner. Med reformen sker der en
ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige
sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder.
På den fysiske planlægnings
område indebærer aftalen væsentlige
ændringer af det eksisterende plansystem. Med forslaget til
ændring af planloven udmøntes forligspartiernes
ønsker om, at den fysiske planlægning fremover bliver
enklere og i højere grad kan baseres på inddragelse af
borgere, virksomheder og interesseorganisationer i
planlægningsprocessen.
Forslaget til ændring af planloven
indebærer først og fremmest, at kommunerne overtager
hovedparten af de nuværende regionplanmyndigheders
(amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Bornholms
kommunalbestyrelse) opgaver på planområdet. De
fremtidige kommuneplaner skal således indeholde mål og
retningslinjer for udviklingen såvel i byerne som i det
åbne land. Kommuneplanen bliver det fysiske dokument, der
indeholder de begrænsninger af arealanvendelsen, som er
resultatet af kommunens egne beslutninger og de
begrænsninger, som følger af regionale eller statslige
beslutninger. Kommuneplanen bliver hermed det samlende dokument,
hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan orientere
sig om regler m.v. for arealanvendelsen i kommunen.
Ifølge aftalen om strukturreformen
skal de nye regioner udvikle en ny plantype, den regionale
udviklingsplan, som skal være et helt nyt og strategisk
værktøj, der dækker generelle og overordnede
aspekter af relevante forhold for regionens udvikling.
Udviklingsplanerne skal indeholde en samlet overordnet vision for
regionens udvikling og skal på erhvervsområdet baseres
på de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som
vækstforaene skal udarbejde.
Staten får efter aftalen en mere aktiv
rolle for at sikre overordnede planhensyn i en mere decentraliseret
planproces. Det påhviler staten at påse, at kommunerne
og regionerne i deres planlægning respekterer overordnede
interesser og at gøre indsigelse mod kommuneplaner og
regionale udviklingsplaner, der ikke er i overensstemmelse med
disse overordnede interesser.
2. Lovforslagets hovedindhold:
Gældende ret, jf. afsnit 2.1.
En styrket landsplanlægning, jf.
afsnit 2.2.
Regulering af detailhandel, jf. afsnit
2.3.
Hovedstadsområdet, jf. afsnit
2.4.
Ophævelse af kapitlet om
regionplanlægning, jf. afsnit 2.5.
Regional udviklingsplanlægning, jf.
afsnit 2.6.
Kommuneplanlægning, jf. afsnit
2.7.
Overgangsbestemmelser, jf. afsnit 2.8.
2.1. Gældende ret
Den seneste større ændring af
plansystemet fandt sted i 1991, hvor kommuneplanloven (lov nr. 287
af 26. juni 1975), lovforslag nr. 168, Folketingstidende 1974-75:
1697, 2607, 5889, 5973, Tillæg A 2661, Tillæg B 641,
1481, Tillæg C 449, regionplanloven (lov nr. 375 af 13. juni
1973 om lands- og regionplanlægning), Folketingstidende
1972-73: 3383, 4169, 7310, 7638, Tillæg A 4969, Tillæg
B 2355, Tillæg C 1805, zoneloven (lov nr. 315 af 18. juni
1969 om by- og landzoner), Folketingstidende 1968-69: 1568, 2114,
Tillæg A 1569, Tillæg C 897 og sommerhusloven (lov nr.
267 af 7. juni 1972 om sommerhuse og campering m.v.),
Folketingstidende 1971-72: 2746, 3204, 6167, 6309, Tillæg A
1953, Tillæg B 1805, 2227, Tillæg C 487 blev
sammenskrevet i planloven (lov nr. 388 af 6. juni 1991), lovforslag
nr. 76, Folketingstidende 1990-91: 817, 1971, 7472, Tillæg A
1729, Tillæg B 1641, 1701, Tillæg C 925. Loven har som
overordnet formål at forene de samfundsmæssige
interesser i anvendelsen af landets arealer samt at medvirke til at
værne landets natur og miljø. Et hovedprincip ved
reformen var at videreudvikle reglerne om decentralisering,
rammestyring og borgerdeltagelse.
Der udarbejdes i dag ikke en samlet
landsplan, men miljøministeren skal efter hvert nyvalg til
Folketinget afgive en redegørelse til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelserne
tager forskellige aktuelle planlægningstemaer op til
nærmere behandling. Landsplanredegørelsen
tilvejebringes på grundlag af et debatoplæg, hvorefter
der udarbejdes et forslag til landsplanredegørelse, som
også fremlægges til offentlig debat.
De landsplanmæssige interesser
varetages herudover navnlig gennem miljøministerens
beføjelser til at yde konkret og generel vejledning og
fastsætte regler for den amtskommunale og kommunale
planlægning (landsplandirektiver m.v.) samt ved adgangen til
at gøre indsigelse mod regionplanforslag på de
statslige myndigheders, herunder ministerens egne, vegne. Derudover
har ministeren mulighed for at overtage et
amtsråds/Hovedstadens Udviklingsråds og
kommunalbestyrelsers kompetencer efter loven i særlige
tilfælde.
I forbindelse med de periodiske
regionplanrevisioner (hvert 4. år) udgives normalt en
statslig udmelding til amtskommunerne som et grundlag for
regionplanlægningen, senest publikationen »Overblik
over statslige interesser i regionplanrevision 2005«,
december 2002.
Der udarbejdes som grundlag for
planlægningen forskellige udredninger m.v., ligesom der
udføres informations- og vejledningsvirksomhed over for
amter, kommuner og øvrige »brugere« af
lovgivningen.
Statslige myndigheder kan efter planloven
gøre indsigelse imod lokalplanforslag ud fra de
særlige hensyn, som disse myndigheder varetager. Hvis der
ikke opnås enighed med den pågældende
kommunalbestyrelse, kan uafklarede spørgsmål
indbringes for miljøministeren til afgørelse.
Regionplanerne, der revideres hvert 4.
år og i øvrigt kan ændres (ved tillæg)
efter behov, fastlægger på grundlag af en
sammenfattende planlægning af de forskellige arealinteresser
rammer for amternes udvikling med hensyn til især
følgende temaer: byudviklingen, den overordnede
trafikstruktur, beskyttelsen af areal- og naturressourcer,
rekreation og turisme, placeringen af større anlæg og
virksomheder samt retningslinjer for detailhandelslokaliseringer af
regional betydning.
Regionplanen skal endvidere indeholde
retningslinjer for anlæg, der kræver en særlig
vurdering af de miljømæssige konsekvenser
(VVM-pligtige anlæg). Planlovens VVM-regler blev suppleret
ved en ændring af loven i 1999 (lov nr. 368 af 2. juni 1999
om ændring af lov om planlægning (VVM-regler m. v.)),
lovforslag nr. 134, Folketingstidende 1998-99: 2831, 6812, 7131,
Tillæg A 3209, 3178, Tillæg B 881, 1254, Tillæg C
720.
Regionplanlægningen fastlægger
rammerne for kommunernes kommune- og lokalplaner, som ikke må
være i strid med regionplanen. Regionplanmyndigheden og
kommunerne skal virke for gennemførelsen af regionplanen,
herunder ved udøvelse af beføjelser efter
lovgivningen. Regionplanens retningslinjer har derfor også
betydning som grundlag for den efterfølgende administration
af enkeltsager efter anden arealanvendelseslovgivning.
Regionplanernes udpegninger af områder med f.eks.
særlige landskabs-, skovrejsnings-, naturbeskyttelses-
og miljøbeskyttelsesinteresser indgår således
med betydelig vægt i de skønsmæssige vurderinger
i enkeltsagsadministrationen.
Regionplanmyndighederne skal gøre
indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner, når der er tale om forhold
af lands- og regionplanmæssig betydning.
Hovedstadsområdet udgør
ét stort sammenhængende byområde, hvor
afgørelser om byudvikling i en kommune i det ene amt
påvirker udviklingsmulighederne i andre kommuner og i andre
amter. Derfor er der fastlagt enkelte supplerende regler om
regionplanlægningen i Hovedstadsområdet (se lov nr. 355
af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som
følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd,
lovforslag nr. 227, Folketingstidende 1998-99: 5673, 6828,
Tillæg A 5422, 5381, Tillæg B 1010, 1237, Tillæg
C 681). Hovedstadens Udviklingsråd, der er
regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, skal, på
grundlag af en vurdering af udviklingen i regionen som helhed,
yderligere fastsætte retningslinjer for fordelingen af den
fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen
herfor samt for vandforsyningen og spildevandsafledningen, antallet
af kolonihaver og deres placering, samt beliggenheden af de
centrale byområder (detailhandel).
Kommunalbestyrelserne skal hvert 4. år
offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, og
bl.a. i den forbindelse skal der tages stilling til behovet for
evt. hel eller delvis revision af kommuneplanen. Bestemmelserne om
en strategi for kommuneplanlægningen blev indført i
planloven ved en ændring af loven i 2000 (lov nr. 110 af 15.
februar 2000 om ændring af lov om planlægning og lov om
ændring af forskellige love som følge af oprettelsen
af Hovedstadens Udviklingsråd), lovforslag nr. 92,
Folketingstidende 1999-2000: 1671, 3816, 4005, Tillæg A 2580,
2560, Tillæg B 343, Tillæg C 341. Lovændringen
har styrket kommuneplanlægningens strategiske og
tværsektorielle funktion. Dermed er deltagelse af eksterne
parter som borgere, erhvervsliv, investorer, organisationer m.v.
yderligere aktualiseret.
Kommuneplanen fastsætter €" inden
for rammerne af lands- og regionplanlægningen €" de
overordnede mål og rammer for arealanvendelsen i kommunen. I
planen fastlægges hovedstrukturen for kommunen samt
nærmere rammer for lokalplanlægningen.
I lokalplaner kan kommunalbestyrelsen
fastsætte bestemmelser om en lang række forhold, og
bestemmelserne er bindende for de enkelte grundejere, når de
vil ændre den eksisterende anvendelse eller opføre ny
bebyggelse. Kerneområdet for lokalplanerne er regulering af
udstyknings-, vej- og bebyggelsesforhold samt anvendelsen af de
forskellige arealer og bygninger bl.a. for at fremme by-,
landskabs- og kulturmiljøer og undgå nabogener.
I landzone må der som hovedregel ikke
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bebyggelse og arealer uden en
tilladelse fra kommunalbestyrelsen som landzonemyndighed. Der
gælder dog visse undtagelser fra tilladelseskravet. Der
kræves således f.eks. ikke tilladelse til byggeri, der
er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en
landbrugs- eller skovbrugsejendom.
2.2. En styrket
landsplanlægning
Aftalen om strukturreformen forudsætter
en styrket landsplanlægning, og staten får med
kommunalreformen en mere aktiv rolle for at sikre overordnede
planhensyn i en mere decentraliseret planproces.
Den overordnede landsplanlægning og
overordnede planlægning på natur- og
miljøområdet placeres i staten. En række
overordnede interesser, f.eks. beskyttelse af kysterne, varetages
gennem planloven og i samspil med sektorlovgivningen.
Lovforslaget indeholder en ændring af
bestemmelsen om miljøministerens afgivelse af en
landsplanredegørelse efter nyvalg til Folketinget. Forslaget
styrker det politiske indhold af de kommende
landsplanredegørelser ved at rette
landsplanredegørelsen mod kommunalbestyrelser og
regionsråd frem for €" som i den gældende lov
€" mod Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.
Efter aftalen om strukturreformen og
lovforslaget får staten pligt til at gøre indsigelse
mod kommuneplaner og regionale udviklingsplaner, der ikke er i
overensstemmelse med overordnede interesser. Proceduren herfor vil
være som i dag i forhold til regionplanerne, hvor det er
miljøministeren, der på egne eller andre ministeriers
vegne, fremsætter indsigelsen inden offentlighedsperiodens
udløb.
Ministeren får pligt til at gøre
indsigelse over for forslag til lokalplaner i
kystnærhedszonen, der er i strid med planlovens bestemmelser
om planlægning i kystnærhedszonen.
Enkelte konkrete planopgaver, bl.a.
vedrørende større offentlig infrastruktur og
anlæg af national og regional betydning, skal efter
kommunalreformen varetages af staten med indspil til
planlægningen fra kommunerne og regionerne. Der henvises i
øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 14.
Der vil blive tale om en øget
anvendelse af landsplandirektiver med henblik på at sikre
placeringen af vanskeligt lokaliserbare anlæg. Placeringen af
disse bliver i dag sikret gennem regionplanlægningen. Der kan
f.eks. være tale om placeringen af affaldsdepoter, f.eks.
lossepladser, større infrastrukturanlæg m.v.
Staten varetager efter aftalen om
strukturreformen også VVM-vurderinger (Vurderinger af
Virkningerne på Miljøet) af eksempelvis
risikoanlæg og andre virksomheder, hvor staten har
godkendelseskompetencen.
Den ændrede opgavefordeling må
endvidere forventes at medføre et øget behov for
statslig vejledning samt en øget anvendelse af
dialogprojekter, hvor staten og de lokale myndigheder samarbejder
om udviklingen i et område.
Staten vil efter lovforslaget endvidere til
brug for den kommunale planlægning skulle udarbejde en
»Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen« med beskrivelser af de bindinger
for kommunernes planlægning, der bl.a. er lagt fast i de
forskellige ministeriers lovgivning.
2.3. Regulering af detailhandel
De overordnede landsplanmål for
planlægningen til butiksformål er at fremme et varieret
butiksudbud i de mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele
i de større byer samt at fremme butikslokalisering, hvor der
er god tilgængelighed for alle trafikarter.
De gældende regler om detailhandel blev
indført i planloven i 2002 (lov nr. 383 af 6. juni 2002 om
ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens
Udviklingsråd (Ændring af reglerne om
landzoneadministration og reglerne om planlægning til
butiksformål)), lovforslag nr. 59, Folketingstidende 2001-02:
1805, 7119, 1267, 7352, 7804, Tillæg A 1774, 1750,
Tillæg B 1149, 1621, Tillæg C 662. Herefter skal
regionplanerne indeholde retningslinjer for den regionale
detailhandelsstruktur, som er defineret i den gældende
planlovs § 6 b. Planlægningen for
dagligvarebutikker over 3.000 m2 og udvalgsvarebutikker
over 1.500 m2 samt planlægning for bydelscentre og
aflastningsområder, der kan rumme mere end 3.000
m2 bruttoetageareal til butiksformål er
således en regional opgave. I hovedstadsområdet skal
Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fastsætte
regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale
byområder i regionen.
Beliggenheden kan i regionplanerne
fastsættes med angivelse af de bymidter eller bydele i
regionen, hvor de store butikker kan etableres, men ikke ved en
præcis geografisk placering. Retningslinjerne for
beliggenheden af de centrale byområder i
hovedstadsområdet skal angive den omtrentlige placering af og
udstrækning af de centrale byområder. Den mere
præcise fastlæggelse af det maksimale bruttoetageareal
til butikker i områderne sker i kommuneplanerne.
Med lovændringen i 2002 fik kommunerne
hovedansvaret for detailhandelsplanlægningen. Kommunerne har
således kompetencen til at fastlægge
afgrænsningen af butiksområdet i bymidten €" den
centrale del af en by €" og til at fastsætte rammer for
butiksudviklingen her. De nærmere regler for kommune- og
lokalplanlægning for arealer til butiksformål
fremgår af lovens kapitel 2 b.
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at forudsætningerne for kommunernes
planlægning vil blive præciseret med henblik på
at fastholde nuværende mål for udviklingen. Med hensyn
til detailhandel vil lovforslaget indebære, at den
nuværende praksis fastholdes.
Efter lovforslaget skal
miljøministeren fastsætte regler for beliggenheden af
større butikker og for butiksområder uden for
bymidten, svarende til de nuværende regionplanretningslinjer.
Det er tilsvarende miljøministeren, der fastsætter
regler for beliggenheden af de centrale byområder i
hovedstadsområdet. Det forudsættes, at ministeren i den
forbindelse redegør for de særlige
planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m² for dagligvarebutikker og 1.500 m² for
udvalgsvarebutikker.
Kommunernes planlægning skal ske inden
for rammerne af de af miljøministeren fastsatte regler om
beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for
dagligvarebutikker over 3.000 m² og udvalgsvarebutikker over
1.500 m² og inden for rammerne af det fastsatte maksimale
bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte
butiksområder uden for den centrale del af en by.
Visse butiksprojekter er omfattet af
planlovens regler om vurdering af virkningerne på
miljøet, jf. forslaget til § 11 g (lovforslagets
§ 1, nr. 14). Det gælder detailhandelscentre, der
har regional betydning og visse større butikscentre. Med
lovforslaget er det som hovedregel kommunerne, der har kompetence
til at vedtage retningslinjer i kommuneplanen for VVM-anlæg,
herunder butiksprojekter. Også for de VVM-pligtige
anlæg gælder, at planlægningen herfor skal ske
inden for rammerne af de af miljøministeren fastsatte regler
efter § 5 e.
2.4. Hovedstadsområdet
Hovedstadsområdet udgør
ét byområde med sammenhængende bolig- og
arbejdsmarkeder og fælles regionale friluftsområder og
grønne områder på tværs af
kommunegrænserne. Det er baggrunden for, at tidligere
planlove har indeholdt særlige bestemmelser om
planlægningen i hovedstadsområdet, og at
regionplanlægningen i hovedstadsområdet ikke kun har
omfattet regulering af det åbne land og byarealernes
afgrænsning, men også en regulering af byarealernes
anvendelse.
Særlige offentlige myndigheder har haft
ansvaret for den regionale planlægning i
hovedstadsområdet. I perioden 1974 til 1989 havde
Hovedstadsrådet ansvaret, og siden 2000 har Hovedstadens
Udviklingsråd haft ansvaret. I perioden 1990 til 2000 havde
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner ansvaret for den
regionale planlægning, men inden for nogle rammer i
planloven, som sikrede en koordination mellem de fem regionale
enheder.
Hovedstadsområdet rummer en
enestående trafikal infrastruktur med international lufthavn,
havne, bane- og vejnet samt fast forbindelse til Sverige.
Området rummer endvidere en særlig stor koncentration
af institutioner og virksomheder, som er afgørende for
udvikling af videnssamfundet.
En videreudvikling af hovedstadsområdet
som Danmarks hovedstad forudsætter et velfungerende
byområde med gode lokaliseringsmuligheder for virksomheder,
gode uddannelsesinstitutioner, attraktive boligområder med en
høj kvalitet af den kommunale service, gode rekreative
muligheder, og et velfungerende transportsystem såvel i
forhold til vejtransport som i forhold til kollektiv transport.
Lovforslaget fastlægger, at
hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden
(ekskl. Bornholm) samt Bramsnæs, Greve, Gundsø,
Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo,
Solrød, Vallø og Stevns Kommuner i Region
Sjælland. Afgrænsningen af hovedstadsområdet
svarer til det hidtidige HUR-område suppleret med den
nuværende Stevns Kommune som følge af
kommunesammenlægning.
Når amterne nedlægges,
nedlægges også Hovedstadens Udviklingsråd som det
særlige planlægningsorgan for hovedstadsområdet.
På grund af hovedstadsområdets karakter af
sammenhængende byområde, indebærer lovforslaget,
at kommuneplanlægningen skal ske på grundlag af en
vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Et
forslag om byudvikling i én kommune kan påvirke
byudviklingsmulighederne og have betydelige trafikale konsekvenser
i andre kommuner. Et rekreativt område i én kommune
kan meget vel være af betydning for borgere i andre kommuner
end den pågældende kommune og nabokommunerne.
Lovforslagets bestemmelser om
hovedstadsområdets planlægning skal bidrage til at
sikre disse forhold, og til at udviklingen i den enkelte kommune
bidrager til en udvikling, som er gunstig for
hovedstadsområdet som helhed. Byudviklingen skal koordineres
med hovedstadsområdets overordnede trafikale infrastruktur.
Det er en forudsætning for en fortsat udvikling af
områdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosætnings-
og erhvervsområde. Det er en forudsætning for at kunne
udnytte de muligheder, som et øget samarbejde på
tværs af Øresund rummer, samt for at styrke
hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa.
Lovforslaget fastlægger, at
fingerbystrukturen fastholdes som grundprincip for byudvikling.
Hermed videreføres det overordnede princip for byudvikling,
som har ligget til grund for byområdets udvikling siden 1948
og været gældende i regionplanlægningen siden
Hovedstadsrådets Regionplan 1989. Kommuneplanlægningen
skal sikre, at hovedprincipperne i fingerbystrukturen
videreføres. Der gælder forskellige principper for de
forskellige dele af hovedstadsområdet.
Hovedstadsområdet opdeles således i fire
delområder: 1) det indre storbyområde, 2) det ydre
storbyområde (fingerbyen, som er betjent med S-tog eller
regionaltog), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige
hovedstadsområde.
De generelle overordnede principper i
lovteksten skal konkretiseres i et Landsplandirektiv. Hermed
videreføres regionplanlægningens overordnede
principper for byudvikling, rekreative hensyn og lokalisering af
byfunktioner af regional betydning i hovedstadsområdet, og
det sikres, at de kan moderniseres i takt med samfundsudviklingen.
Det er imidlertid ikke hensigten, at der i Landsplandirektivet skal
fastlægges detaljerede retningslinjer. Kommunerne får
et betydeligt råderum til at omsætte principperne i
kommuneplanlægningen. De overordnede principper i
Landsplandirektivet vil ikke fratage kommunerne udspilsretten. Det
betyder f.eks., at afgrænsning af arealudlæg og
fastsættelse af anvendelsesbestemmelser sker i kommune- og
lokalplanlægningen.
I planlovens § 22 a indføres der
krav om, at Landsplandirektiver for bl.a. hovedstadsområdet
gennemføres efter at et forslag har været
offentliggjort og sendt til de berørte ministerier,
kommunalbestyrelser og regionsråd med en høringsfrist
på mindst 8 uger. Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg orienteres forud for udstedelse af
Landsplandirektiver.
Kommunalbestyrelserne €" og andre
berørte parter €" vil således blive hørt
om principperne i Landsplandirektivet forud for, at det udstedes.
Den endelige afvejning vil blive foretaget af
miljøministeren i et samspil med berørte
ressortministre.
Lige som i resten af landet opretholdes
»HUR´s Regionplan 2005« i en overgangsperiode med
samme retsvirkning som et landsplandirektiv. På grund af de
særlige regler i hovedstadsområdet vil
miljøministeren i 2006 tilvejebringe et Landsplandirektiv,
der med virkning fra 1. januar 2007 fastsætter overordnede
principper for byudvikling og rekreative hensyn mv., som erstatter
de overordnede principper for disse emner i »Regionplan
2005«, mens den resterende del af »Regionplan
2005« forbliver i kraft. Både regioner og kommuner
får hermed et grundlag for såvel deres
planlægningsarbejde som for deres administration.
Kommunerne skal herefter opdatere deres
kommuneplaner efter de nye regler i loven. De nye kommuneplaner
forudsættes at blive udformet i den første valgperiode
frem til 2009 i overensstemmelse med de fastsatte overordnede
principper. Lige som i det øvrige land vil de resterende
dele af "Regionplan 2005" kunne ophæves i takt med at
kommunerne udarbejder forslag til kommuneplan med det nye indhold.
Den nye kommuneplan vil imidlertid ikke kunne vedtages endeligt af
kommunalbestyrelsen før miljøministeren har
ophævet »Regionplan 2005« for de nye af
kommuneplanen omfattede forhold. Miljøministeren vil i
forbindelse hermed påse, at kommuneplanforslaget respekterer
dels overordnede interesser i relation til disse forhold og dels de
overordnede principper for byudvikling mv., der er fastlagt i det
nye landsplandirektiv efter lovforslaget.
Det landsplandirektiv, der forudsættes
udarbejdet i 2006, vil blive tilvejebragt i dialog med relevante
sektorministerier og under inddragelse af disses kompetence.
Arbejdet med direktivet vil endvidere ske i dialog med
kommunalbestyrelserne og under inddragelse af offentligheden. Det
forudsættes endvidere at blive forelagt Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg til orientering,
før det udstedes.
For at sikre en dynamisk tilpasning mellem
udvikling og planlægning vil der være behov for
løbende at kunne ændre Landsplandirektivet. Det kan
f.eks. være en ændring af lokaliseringsprincipperne
eller en videreudbygning af den overordnede struktur, f.eks. med
forlængede byfingre. Det sidste vil indebære en
ændring af hvilke områder, som indgår i de
forskellige delområder af hovedstadsområdet.
Ændringer af Landsplandirektivet kan være foranlediget
af kommunale behov eller være resultatet af dialogprojekter
mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder.
De regionale udviklingsplaner for Region
Hovedstaden og Region Sjælland vil lige som i det
øvrige land indgå som regionernes bidrag til
landsplanlægningen efter planloven og vil derfor også
kunne indgå i grundlaget for den fremtidige
fastlæggelse af indholdet af landsplandirektivet for de
overordnede principper. De regionale udviklingsplaner kan f.eks.
have peget på, at det kan være hensigtsmæssigt at
forlænge en eller flere byfingre og at koble byudvikling
på en given infrastruktur. De regionale udviklingsplaner kan
desuden have peget på, at det kunne være
hensigtsmæssigt særligt at styrke en byfinger med visse
typer af byfunktioner.
Landsplanredegørelsen skal
ifølge lovforslaget omhandle de særlige forhold af
betydning for planlægningen i hovedstadsområdet.
Regeringen skal heri redegøre for statens egne dispositioner
i hovedstadsområdet og give en vurdering af de overordnede
udviklingstendenser. Kommunerne anbefales at tage hensyn til
statens dispositioner og vurderinger i deres planlægning.
2.5. Ophævelse af kapitlet om
regionplanlægning
Som en konsekvens af, at der ikke
længere skal udarbejdes regionplaner, indebærer
lovforslaget, at de gældende regler i lovens kapitel 3 om
regionplanlægning ophæves.
Efter de gældende regler har
amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd og Bornholms
kommunalbestyrelse ansvaret for at udarbejde en regionplan, der
fastlægger en sammenfattende planlægning af de
forskellige arealinteresser i området. Se
bemærkningerne til afsnit 2.1.
Aftalen om strukturreformen medfører,
at kommunerne får kompetence til at planlægge for de
detaljerede aspekter af de nuværende regionplaner. Det bliver
således fremtidig kommuneplanen, som skal fastlægge
retningslinjer for anvendelse af arealer for de emner, som i dag er
behandlet i regionplanen. Kommuneplanen bliver derved det samlende
dokument, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om regler
m.v. for arealanvendelsen i området. Se i øvrigt
bemærkningerne til kommuneplanen under afsnit 2.7.
Den ændrede opgavefordeling efter
kommunalreformen medfører samtidig, at staten får en
mere aktiv rolle for at sikre de overordnede planhensyn. Staten vil
således bl.a. skulle varetage konkrete
planlægningsopgaver, der tidligere var en del af
regionplanen, f.eks.vedrørende offentlig infrastruktur af
regional betydning og VVM-vurderinger af visse kategorier af
risikoanlæg. Se i øvrigt ovenfor under afsnit 2.2.
Som en helt ny plantype i plansystemet skal
regionsrådene udarbejde en regional udviklingsplan. Den
regionale udviklingsplan vil være et helt nyt strategisk
værktøj, der dækker generelle og overordnede
aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. Reglerne om
regional udviklingsplanlægning indføjes som nyt
kapitel 3, se nedenfor.
Udover at ophæve de gældende
regler om regionplaner indeholder lovforslaget for regionplanernes
vedkommende en overgangsordning, hvorefter de gældende
regionplaners retningslinjer ( »Regionplanerne 2005« )
tillægges samme retsvirkning som regler i medfør af
§ 3, stk. 1, (landsplandirektiver) pr. 1. januar
2007. »Regionplanerne 2005« vil således herefter
fungere som de samlede overordnede bindende retningslinjer for
kommunernes planlægning og konkrete administration i en
overgangsperiode, indtil kommunerne har opdateret deres
kommuneplaner efter de nye regler.
2.6. Regional
udviklingsplanlægning
Aftalen om strukturreformen medfører,
at regionsrådene skal udvikle en ny plantype, den regionale
udviklingsplan, som skal være et helt nyt og strategisk
værktøj, der dækker generelle og overordnede
aspekter af relevante forhold for regionens udvikling.
Udviklingsplanerne skal udgøre et inspirationsgrundlag og en
samlet paraply for udviklingsinitiativer i regionen.
Udviklingsplanens indhold
Efter lovforslaget skal den regionale
udviklingsplan beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for
regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for
natur og miljø, herunder rekreative formål erhverv,
inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse samt
kultur. Den regionale udviklingsplan vil således udtrykke
regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af
regionen på tværs af sektorområder og samtidig
give et samlet fremtidsbillede af regionen og dens territoriale
struktur.
Udover at beskrive den ønskelige
udvikling foreslås det, at regionsrådet skal
redegøre for de handlinger, som regionsrådet vil
foretage som opfølgning på udviklingsplanen.
Som en del af den regionale udviklingsplan
udarbejdes kortbilag, der med overordnede, ikke præcise
udpegninger illustrerer udviklingsplanens indhold. Kortbilaget har
ingen retsvirkning, men tjener alene som illustration.
Den regionale udviklingsplan har nær
sammenhæng med anden planlægning. En række
regionale organer udarbejder planer og strategier på
forskellige sektorområder. Det gælder f.eks.
vækstfora på erhvervsområdet og de regionale
beskæftigelsesråd på
beskæftigelsesområdet. Den regionale udviklingsplan
baseres på disse planer og strategier og tegner et
fælles billede af regionens samlede udvikling.
Udviklingsplanen kan tillige indeholde en
redegørelse for sammenhængen mellem planen og den
trafikale infrastruktur. Redegørelsen skal tage udgangspunkt
i dels den besluttede og dels den planlagte kommunale og statslige
infrastruktur.
Samspillet og samarbejdet mellem den danske
planlægning og planlægningen i nabolandene får
større og større betydning. Der er etableret formelle
organer i Øresundsregionen og ved den dansk-tyske
grænse. De regionale udviklingsplaner skal, hvor det
måtte være relevant, forholde sig til en plan- og
udviklingsmæssig sammenhæng ud over landets
grænser.
Regionsrådenes rolle
Regionsrådene bliver i kraft af
lovgivningen givet en række muligheder for at realisere den
regionale udviklingsplan:
€" gennem forslag til nye planinitiativer
over for staten og kommunerne inden for regionen,
€" ved at bruge økonomiske midler
med hjemmel i sektorlovgivningen,
€" gennem en indsats i
beskæftigelsesråd,
€" ved at igangsætte kulturtilbud med
regional udviklingseffekt og gennem benyttelse af retten til at
indstille om placering af nye ungdomsuddannelser,
€" gennem indsigelsesretten, der som en
nødbremse kan bruges mod kommuneplaner, der er i strid med
beskrivelsen af den regionale udviklingsplan.
Offentlighedsprocessen om den regionale
udviklingsplan indebærer, at regionsrådet ved
offentliggørelsen af forslaget til den regionale
udviklingsplan fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Statslige
myndigheder, landets øvrige regioner, kommuner og
vækstfora i regionen skal have forslaget sendt til
høring. Regionsrådet tager på baggrund af de
indkomne kommentarer stilling til eventuelle ændringer af
forslaget til den regionale udviklingsplan i forbindelse med den
endelige vedtagelse.
Det kommunale råderum
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at de hidtidige regionplaner afskaffes.
Kommuneplanen bliver i fremtiden det samlende dokument til
regulering af arealanvendelsen såvel i by som på land.
Regionerne tildeles kun kompetencen til en mere overordnet og
strategisk udviklingsplanlægning.
Det forventes, at der bliver etableret en
løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale
udviklingsplaner. Dialogen vil blandt andet blive forankret i de
kontaktudvalg, der i henhold til forslag til lov om regioner og om
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab,
oprettes mellem kommunerne og regionerne. Den regionale
udviklingsplan forventes udviklet på baggrund af bl.a.
indspil fra regionens kommuner. Det er hensigten, at den regionale
udviklingsplan skal indgå i grundlaget for
kommuneplanlægningen. Regionsrådene
pålægges derfor at offentliggøre en regional
udviklingsplan inden udgangen af første halvdel af
regionsrådets valgperiode på linje med, hvad der
gælder for de kommuneplanstrategier, der også
indgår i grundlaget for kommuneplanlægningen.
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at kommuneplanen skal udmøntes inden for
rammerne af den regionale udviklingsplan, og at regionsrådet
kan gøre indsigelse i forhold til kommunernes konkrete
planlægning, hvis den er i strid med den regionale
udviklingsplan.
I overensstemmelse hermed indeholder
lovforslaget en adgang for regionsrådet til at gøre
indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan. Regionsrådets indsigelse skal være
båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling,
herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling.
Statens rolle i forhold til de
regionale udviklingsplaner
I henhold til aftalen om strukturreformen
får regionsrådene mulighed for at foreslå nye
planinitiativer over for staten og en koordinerende rolle i forhold
til kommunernes indspil til statens landsplanlægning.
Eftersom en del af den statslige
landsplanlægning efter planloven går ud på
langsigtede overvejelser om landets fremtidige geografiske struktur
samt handlinger, der skal bidrage til at realisere disse
overvejelser, vil de regionale udviklingsplaner naturligt
udgøre en central del af regionernes indspil til
landsplanlægningen.
I landsplanredegørelsen
fremlægger regeringen en vision for hele landets udvikling og
en overordnet stillingtagen til den udvikling, der skal
foregå i de forskellige dele af landet.
Landsplanredegørelsernes analyser og beskrivelser af
sammenfattende fysiske og funktionelle problemstillinger kan give
mulighed for at se den enkelte regions udvikling i sammenhæng
med, hvad staten finder vigtigt og selv vil gøre.
Afhængigt af regeringens ønsker
vil landsplanredegørelsen analysere og beskrive Danmarks
funktionelle rolle i forhold til naboområderne og det
øvrige Europa og de samarbejdsrelationer, det giver
anledning til. Dette vil give mulighed for, at de enkelte regioner
kan se sig selv i en større sammenhæng. I aftalen om
strukturreformen får staten pligt til at gøre
indsigelse over for et forslag til regional udviklingsplan, der
ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser.
Den regionale udviklingsplan i
relation til borgeren
Den regionale udviklingsplan har betydning
som bidrag til grundlaget for landsplanlægningen, ligesom den
har betydning for kommuneplanens udformning og vedtagelse.
Udviklingsplanen udgør således
grundlaget for regionsrådets eventuelle indsigelser mod et
forslag til kommuneplan. Når kommuneplanen er vedtaget efter
afklaring af eventuelle indsigelser, er det kommuneplanen, som
udgør grundlaget for arealdisponering m.v. Den enkelte
borger, virksomhed eller andre offentlige myndigheder vil
således ikke kunne påberåbe sig, at en konkret
disposition strider mod den regionale udviklingsplan. Det er alene
kommuneplanen, som udgør et administrationsgrundlag for
kommunerne. Udviklingsplanens betydning ligger således alene
i relation til processen forud for vedtagelse af kommuneplaner
eller af senere ændringer af eller tillæg til
kommuneplaner.
2.7. Kommuneplanlægning
Aftalen om strukturreformen betyder, at
kommuneplanen fremover bliver den bærende plantype.
Kommuneplanen skal indeholde mål for udviklingen i både
byerne og det åbne land. Aftalen indebærer
således, at kommuneplanen ud over de eksisterende emner skal
fastlægge retningslinjer for anvendelse af arealer for de
emner, der i dag er retningslinjer for i regionplanen
(regionplankataloget).
Prioriteringen af lokale arealinteresser
henlægges herefter til kommuneplanlægningen. Det
fremgår af aftalen, at forudsætningerne for kommunernes
planlægning vil blive præciseret i planloven og
sektorlovene med henblik på at fastholde nuværende
mål for udviklingen. For at sikre at de hensyn, der i dag
varetages igennem regionplanens retningslinjer, fremover bliver
varetaget i kommuneplanen, er der blandt andet foretaget
præciseringer af, hvad der forstås ved
bevaringsværdier i det åbne land. I forbindelse med
kommunalreformen foreslås planlægningen for sten, grus
og andre naturforekomster i jorden overført til
sektorlovgivningen, jf. forslag til lov om ændring af lov om
råstoffer.
Kommuneplanens indhold
Efter lovforslaget skal kommuneplanen
på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen
indeholde retningslinjer for en række emner i byerne og i det
åbne land. Emnerne er angivet i et
»kommuneplankatalog« svarende til en sammenskrivning af
regionplankataloget og emnerne for kommuneplanlægningen i den
gældende planlov.
Kommuneplanen skal f.eks. indeholde
retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og
sommerhusområder samt retningslinjer for beliggenheden af
arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Der er
tale om fortsættelse af den eksisterende praksis.
Kommuneplanerne skal endvidere indeholde
retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne.
Kommuneplanerne skal herefter bl.a. indeholde retningslinjer for
beliggenheden af arealer til fritidsformål, skovrejsning,
infrastrukturanlæg og tekniske anlæg. Kommuneplanen
skal endvidere varetage de jordbrugsmæssige interesser og
naturbeskyttelsesinteresserne. Kommuneplanerne skal desuden sikre
lavbundsarealer, kulturhistoriske bevaringsværdier,
landskabelige bevaringsværdier og geologiske
bevaringsværdier. Endelig skal kommuneplanerne indeholde
retningslinjer for anvendelse af kystnærhedszonen og
anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.
Lovforslaget opretholder reglerne om, at
kommuneplanen indeholder en hovedstruktur med overordnede mål
for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Lovforslaget
opretholder også reglerne om, at der skal fastsættes
rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af
kommunen. Det sker i form af mere detaljerede retningslinjer for
arealanvendelse, bebyggelse m.v. i de enkelte dele af kommunen.
Med strukturaftalen overtager kommunerne
myndighedskompetencen efter en række sektorlove, bl.a.
natur-, miljø- og vejlovgivningen. Kommuneplanens
retningslinjer vil fremover udgøre grundlaget for
kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og
for kommunernes administration af de fremtidige kompetencer inden
for sektorlovgivningen.
Kommunerne får med forslaget i langt
højere grad end tidligere mulighed for at fastlægge
målene for udviklingen i hele kommunen og for at detaljere
disse i relation til deres administration af tilladelser,
dispensationer og godkendelser i henhold til lovgivningen samt i
forhold til handlingsplaner efter miljømålsloven,
naturforvaltning, støtteordninger m.v. i det åbne
land.
Kommunalbestyrelsen kan således
også anvende kommuneplanen til at fastlægge en mere
detaljeret plan i et geografisk afgrænset område.
Redegørelse for kommuneplanens
forudsætninger
Kommuneplanen skal som hidtil ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger. Denne
redegørelse har stor betydning for offentlighedens
forståelse af baggrunden for planlægningen og er dermed
et væsentligt grundlag for den offentlige debat om
planforslaget.
Redegørelsen skal indeholde
oplysninger om rækkefølgen for planens
gennemførelse og for sammenhæng til
kommuneplanlægningen i nabokommuner. Det skal endvidere
fremgå, hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale
udviklingsplan samt kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen i
kommunen.
Efter lovforslaget skal redegørelsen
for kommuneplanens forudsætninger indeholde oplysninger om
beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle
arealreservationer efter sektorlove. Redegørelsen skal
også indeholde oplysninger om bestemmelser i vandplanen,
Natura 2000-planen, Natura 2000-skovplanen og råstofplanen,
der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen i
kommunen.
Redegørelsen skal tillige indeholde
oplysninger om den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen.
Der er i dag detaljerede krav til
redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for forsyning med butikker. Der sker ingen ændring i
disse bestemmelser.
Med lovforslaget skal
kommuneplanlægningen indeholde retningslinjer for
anlæg, der må antages at påvirke miljøet
væsentligt (VVM-anlæg). For disse anlæg
indeholder forslaget krav om, at redegørelsen skal indeholde
en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Det er
miljøministeren, der fastsætter regler om, hvilke
mindsteoplysninger der er nødvendige for, at en
miljømæssig vurdering kan foretages. Reglerne svarer
til de gældende regler for regionplanlægning for
VVM-pligtige anlæg.
Revision af kommuneplanen
Planlovens eksisterende bestemmelser om
revision af kommuneplaner er et resultat af en lovændring i
2000 på baggrund af anbefalinger fra
»Kommuneplanudvalget« (lov nr. 110 af 15. februar 2000
om ændring af lov om planlægning og lov om
ændring af forskellige love som følge af oprettelsen
af Hovedstadens Udviklingsråd (Revision af kommuneplaner,
lokal Agenda 21 og fravigelse af reglerne om planlægning i
kystnærhedszonen vedrørende sommerhusområder
m.v.)), lovforslag nr. 59, Folketingstidende 1999-2000: 1671, 3816,
4005, Tillæg A 2580, 2560, Tillæg B 343, Tillæg C
341. Med lovændringen blev der efter ønske fra bl.a.
Kommunernes Landsforening åbnet mulighed for en mere
fleksibel revision af kommuneplanen. De gældende regler
åbner mulighed for, at hele kommuneplanen revideres, at der
skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for
særlige emner eller områder i kommunen, eller at
kommuneplanen genvedtages for en ny 4-års-periode.
Som konsekvens af, at kommunerne bliver
større, og af at kommuneplanen også skal indeholde
retningslinjer for emner i det åbne land, der i dag revideres
hvert 4. år i regionplanen, foreslås de gældende
regler om revision af kommuneplaner ændret. Det anses ikke
for sandsynligt, at det vil være relevant med en ren
genvedtagelse af planen. Kommunalbestyrelsen har efter lovforslaget
fortsat mulighed for at begrænse revisionen af planen til
særlige emner eller områder i kommunen, idet
kommunalbestyrelsen i strategien kan beslutte, hvilke dele af
kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års-periode.
Kommuneplanens forhold til den
regionale udviklingsplan og statslige sektorplaner
Efter strukturaftalen skal kommuneplanen
udmøntes inden for rammerne af den regionale udviklingsplan.
Den regionale udviklingsplan indebærer dog ikke en
detailstyring af kommunernes planlægning. Efter lovforslaget
må kommuneplanen ikke stride mod beskrivelsen af den
ønskelige fremtidige udvikling i den regionale
udviklingsplan.
Efter de gældende regler må
kommuneplanen ikke stride mod regler eller beslutninger efter
planlovens § 3 (landsplandirektiver) eller en vandplan,
en Natura 2000-plan eller en Natura 2000-skovplan. Der ændres
ikke på disse regler. Vandplanen og Natura 2000-planen blev
indført med miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17.
december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og
for internationale naturbeskyttelsesområder), lovforslag nr.
15, Folketingstidende 2003-04: 496, 2805, 2989, Tillæg A 467,
396, 3604, Tillæg B 215, Tillæg C 104. Skovloven (lov
nr. 453 af 9. juni 2004 om skove) indførte Natura
2000-skovplanen. Lovforslag nr. 145, Folketingstidende 2003-04:
6266, 10479, 10765, Tillæg A 5428, 5278, Tillæg B 1549,
1953, Tillæg C 610.
På baggrund af forslaget til de nye
regler i § 5 e om planlægning for større
butikker og større butiksområder uden for den centrale
del af en by samt de foreslåede ændringer i
råstofloven, jf. forslag til lov om ændring af lov om
råstoffer, er den gældende bestemmelse i planlovens 11,
stk. 2, udvidet til i den foreslåede § 11,
stk. 4, også at omfatte regler efter § 5 e og
en råstofplan, der efter aftalen om strukturreformen
udarbejdes af regionsrådet.
Statens rolle i forhold til
kommuneplanerne
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at staten får ret og pligt til at
gøre indsigelse mod kommuneplaner, der ikke er i
overensstemmelse med overordnede interesser.
I dag har regionplanmyndigheden pligt til at
fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner og
kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med planlovens
kystbestemmelser, regler eller beslutninger efter planlovens
§ 3 (landsplandirektiver) eller
regionplanlægningen. Det er almindelig praksis, at
regionplanmyndighederne er i løbende dialog med kommunerne
om deres planlægning. Regionplanmyndigheden gør
normalt indsigelse over for kommuneplanforslagene på et antal
punkter. Regionplanmyndigheden gør endvidere indsigelse mod
en række forslag til lokalplaner, der er i strid med
regionplanen eller landsplandirektiver.
Miljøministerens kompetence til
på statens vegne €" det vil sige efter anmodning fra de
ansvarlige ministre eller på egne vegne €" at
fremsætte indsigelse over for et forslag til regionplan
ændres med aftalen om strukturreformen og lovforslaget til en
pligt til at gøre indsigelse mod kommuneplaner, der ikke er
i overensstemmelse med overordnede interesser.
Kommunernes rolle i forhold til
nabokommuner
Lovforslaget giver en kommunalbestyrelse
mulighed for at fremsætte indsigelse mod en nabokommunes
planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for
kommunens udvikling. I hovedstadsområdet kan en
kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse over for planforslag
fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har
væsentlig betydning for kommunens udvikling. Uenighed kan
indbringes for regionsrådet, der træffer
afgørelse. Er kommunerne ikke beliggende i samme region,
træffes afgørelsen af miljøministeren.
2.8. Overgangsbestemmelser
Der etableres en overgangsordning.
Retningslinjerne i den kommende »Regionplan 2005«
fastholdes med retsvirkning som et bindende landsplandirektiv,
indtil kommunerne har opdateret deres kommuneplaner med det nye
indhold, og ministeren derfor har ophævet eller ændret
det. Disse retningslinjer skal bl.a. være kommunernes
administrationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til
at meddele landzonetilladelser, og de kompetencer kommunerne
overtager efter en række sektorlove på bl.a. natur- og
miljøområdet.
De nye kommuneplaner forudsættes
udformet i den første valgperiode frem til 2009. I
forbindelse med denne planlægning kan kommunalbestyrelsen
vælge at udnytte den nye plankompetence til at ændre
afgrænsningen af de forskellige udpegninger og til at udpege
nye arealer til f.eks. byvækst, fritidsformål, tekniske
anlæg m.v. Den nye kommuneplan vil imidlertid ikke kunne
vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, før
miljøministeren for den pågældende kommunes
vedkommende har ophævet de retningslinjer, der er tillagt
bindende virkning. Miljøministeren vil i forbindelse hermed
påse, at kommuneplanforslaget respekterer overordnede
interesser.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Som det fremgår af aftalen om
strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i
forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet
om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger
opgaverne.
Miljøministeriet udsendte på den
baggrund forslag til lov om ændring af lov om
planlægning i DUT-høring den 18. november 2004 samt i
fornyet høring den 9. december 2004. Udgangspunktet for
drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har
været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det
seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med
drøftelserne har været at kvalificere skønnene
over de økonomiske konsekvenser, herunder især at
nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags
udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale
driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).
Det er Miljøministeriets vurdering, at
der i forbindelse med lovforslaget skal overføres 5,1
mio.kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 3,8
mio. kr. til primærkommunerne, 0,3 mio. kr. til regionerne og
1,0 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret
på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i
regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og
2007-opgaveniveau.
Hertil kommer korrektioner som følge
af fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter
(hovedkonto 6).
Det er Miljøministeriets vurdering, at
en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der
direkte kan henføres til opgaveområdet, er konteret
på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter
på hovedkonto 6 vurderes at udgøre 144,4 mio. kr., som
fordeles med 108,4 mio. kr. til primærkommunerne, 8,3 mio.
kr. til regionerne og 27,7 mio. kr. til staten. Hertil kommer ikke
direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6, som vurderes
at udgøre 27,6 mio. kr., som først endeligt kan
opgøres og fordeles, når der er taget stilling til den
samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter
på hovedkonto 6.
En plan for overdragelse og dokumentation af
relevante data, sager og it-systemer som følge af den
ændrede opgavefordeling på området
forudsættes aftalt mellem den afgivende og den modtagende
myndighed inden udgangen af første kvartal 2006, så
opgaverne uhindret kan varetages, når loven træder i
kraft.
Regeringen vil søge tilslutning til
den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i
forbindelse med den lovgivning, som fastlægger
ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds-
og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i
folketingssamlingen 2005/06.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
(CRK), som har vurderet, at forslaget ikke indeholder
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vil medføre, at
kommunerne som udgangspunkt varetager de borgerrettede opgaver
på lovens område. Dette indebærer en forenkling
for borgerne, idet der bliver én hovedindgang til den
offentlige sektor.
6. De miljømæssige
konsekvenser
De overordnede formål med planloven
€" at forene samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen og at værne landets natur og miljø
€" ændres ikke i forhold til den nuværende
planlov. Som udgangspunkt vil en planlægning med krav om
åbenhed og offentlighedens deltagelse medvirke til, at der
kan tages de fornødne miljømæssige hensyn.
Forslagets regler for henholdsvis
landsplanlægningen og de regionale udviklingsplaner er med
til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i
overensstemmelse med overordnede arealinteresser.
Forslaget medfører, at
arealplanlægningen skal samles i én plan €"
kommuneplanen. Planlægningen af det åbne land skal
fremover blive en integreret del af kommuneplanen. Dette giver
planmyndigheden (kommunalbestyrelsen) mulighed for i højere
grad at integrere natur- og miljøbeskyttelseshensyn med de
øvrige planmæssige hensyn i den samlede
arealanvendelse. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med
kommunernes administration af landzonebestemmelserne.
For borgerne betyder det en forenkling.
Planbeslutninger, som kan få direkte eller indirekte
indflydelse på miljøet i bred forstand, vil fremover
fremgå af én plan, uanset om de vedrører by-
eller landområder.
De konkrete miljømæssige
konsekvenser af planloven vil som i dag i stort omfang
afhænge af, hvorledes planmyndighederne €" henholdsvis
stat, regioner og kommuner €" udfylder den planlægning,
de forpligtes til eller får mulighed for ifølge
loven.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget viderefører
implementeringen af VVM-direktivet. Lovforslaget indeholder i
øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
Planlovens regler om VVM-vurdering
implementerer for anlæg på land EF-direktivets krav om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (85/337/EØF). Senest er VVM-reglerne
blevet ændret ved lov nr. 368 af 2. juni 1999 om
ændring af lov om planlægning (VVM-regler m. v.),
lovforslag nr. 134, Folketingstidende 1998-99: 2831, 6812, 7131,
Tillæg A 3209, 3178, Tillæg B 881, 1254, Tillæg C
720, som følge af Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts
1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet. Lovændringerne tog primært sigte
på at implementere direktivændringerne.
De seneste ændringer af VVM-direktivet,
som følger af Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
2003/35/EF, peger på de to offentlighedsfaser som en del af
direktivet. Planlovens berørte offentlighed i relation til
regionplanbestemmelserne er meget bred og giver en meget stor kreds
af borgere adgang til at fremkomme med forslag, kommentarer og
andre synspunkter til miljøvurderingen. Den giver samtidig
den samme brede kreds adgang til at påklage
regionplanmyndighedens afgørelser til
Naturklagenævnet.
Der er i lovforslaget valgt en
parallelforskydning af VVM-reglerne fra regionplanniveauet til
kommuneplanniveauet, og lovforslagets sigte er alene at
gennemføre de ændringer, der er nødvendige som
opfølgning på kommunalreformen.
Ved forslaget ændres der ikke i
VVM-proceduren bortset fra, at kommunerne kommer til at overtage
regionplanmyndighedens opgaver. Dog med den undtagelse, at der
gives hjemmel til, at infrastrukturprojekter, som har national
interesse, samt de største og mest komplicerede anlæg,
som staten forventes at skulle være
miljøgodkendelsesmyndighed for, foreslås
overført til en statslig VVM-procedure, hvor ministeren
overtager kommunernes opgave og kompetence.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14
(§§ 11 g-11 i om VVM-pligt, VVM-vurdering m.v.), nr.
46 (§ 57 a om oplysningspligt) og nr. 41 og 47
(§ 51 og § 58 om tilsyn og klage).
8. Forholdet til anden lovgivning
Lovforslaget vil medføre
konsekvensændringer i følgende love:
Lov om vandforsyning, lov om drift af
landbrugsjorder, lov om landbrugsejendomme, lov om
miljøbeskyttelse, lov om offentlige veje, lov om
Ørestaden m.v., lov om naturbeskyttelse,
udlændingeloven og museumsloven.
I de fleste af lovene er der tale om den
ændring, at der skal henvises til kommuneplaner i stedet for
regionplaner. Der er i de samtidig fremsatte lovforslag foretaget
de nødvendige konsekvensændringer.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Sammen med miljøministerens
øvrige forslag til udmøntning af kommunalreformen har
lovforslaget været sendt i høring til:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet,
ALMA €" Foreningen for amternes landskabsmedarbejdere,
Amternes Vadehavssamarbejde, Amtsrådsforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien,
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation,
Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,
Brancheforeningen SPT, Branchesikkerhedsråd nr. 10, Det
Grønne Område, Branchesikkerhedsrådet for
Jernindustrien, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,
Campingrådet, Centralorganisationernes FællesUdvalg
(CFU), CO Industri, DAKOFA, Danmarks Cykle-Union, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Private Vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Bilharziose Laboratorium, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Byøkologi, Dansk
Cyklistforbund, Dansk Dambrugerforening, Dansk Energi, Dansk
ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers
fællesråd), Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk
Havbrugerforening, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund,
Dansk Landbrug, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maritime, Dansk
Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Textil og
Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug,
Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers
forening, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Læskedrikfabrikanter, Danske Mejeriers
Fællesorganisation, Danske Vandværkers Forening, DANVA,
Datatilsynet, DAVID c/o Århus Amt, De danske
Skovdyrkerforeninger, De samvirkende Købmænd, DELTA,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske
Landinspektørforening, Den Kongelige Veterinær- og
Landbohøjskole, Det danske Handelskammer, Det Norske
Veritas, Det Økologiske Råd, Domstolsstyrelsen, DONG,
DTC, Dyrenes Beskyttelse, ELFOR, Elkraft, Elsam,
Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2,
Entomologisk Fredningsudvalg, FAB €" Foreningen af
Byplanlæggere, FATCH, Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, FMK-Sekretariatet,
Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af
Affaldshåndtering og Deponering, Foreningen af
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske
biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af
Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af danske
jordbrugskalkværker, Foreningen af danske kemiske industrier,
Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af danske
Naturhistoriske Museer, Foreningen af danske Privathavne,
Foreningen af danske ral- og sandsugere, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af
miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af
Naturfredningsformænd og disses suppleanter i Danmark,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri,
Forsikring og Pension, Forskningscenter for Skov & Landskab,
Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark,
Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, Grænseregion
Syd, Grøn Livsstil, Grønne Familier, GTS €"
Godkendt Teknologisk Service, Handel, Transport og
Serviceerhvervene (HTS), HUR, Håndværksrådet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i
Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets
Bedriftssundhedstjeneste, Justitsministeriet, Kalk- og
Teglværks-foreningen, Kirkeministeriet, Kommunernes
Landsforening, Kolonihaveforbundet, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kommunalteknisk Chefforening,
Kommunekemi, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet,
Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns
Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet,
Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af
Landsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen Økologisk Jordbrug,
Landsorganisationen i Danmark (LO), LIF Lægemiddelindustrien,
Mejeriforeningen, Miljøklagenævnet, Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, MLK-Sammenslutningen, Mærsk Olie & Gas A/S,
Natur og Ungdom, Naturklagenævnet, NOAH, Nordisk
Konservatorforbund, Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien i Danmark,
Procesindustrien, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rådet
for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Havne,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Skatteministeriet, SMOK,
Socialministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Stats- og Kommunalt
Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes Kartel,
Statsministeriet, Sønderjyllands
Grusentreprenørforening, Teknologirådet, Teknologisk
Institut, Trafikministeriet, Transportrådet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Økonomi- og
Erhvervsministeriet og 92-gruppen for bæredygtig
udvikling.
Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/
merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner, amtskommuner og regioner | Amtskommunerne får mindreudgifter
på 149,5 mio. kr. årligt. Hertil kommer 27,6 mio. kr.
til ikke direkte henførbare udgifter. | Stat, kommuner og regioner får
tilsammen merudgifter på 149,5 mio. kr. årligt (+27,6
mio. kr.) svarende til mindreudgifterne i amtskommunerne |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner, amtskommuner og regioner | Administration efter loven ophører i
amtskommunerne | Amtskommunernes administration efter loven
overtages af staten, kommunerne og regionerne |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Forenkling | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen fastlægger, at
lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af VVM-direktivet, og at dette fremover vil fremgå af
fodnoten til lovens titel.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af amternes
nedlæggelse og oprettelsen af regioner.
Til nr. 3
Ad stk. 2
Efter den gældende planlov afgiver
miljøministeren efter nyvalg til Folketinget en
redegørelse om landsplanarbejdet til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg
(landsplanredegørelsen). I landsplanredegørelsen har
miljøministeren fremlagt væsentlige overordnede
synspunkter på udviklingen i forskellige dele af landet. Selv
om landsplanredegørelsen formelt afgives til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg, er den i praksis blevet
brugt af region- og kommuneplanmyndighederne som en
forudsætning i deres arbejde med fysisk planlægning.
Lovforslaget styrker det politiske indhold af de kommende
landsplanredegørelser ved at rette
landsplanredegørelsen mod kommunalbestyrelser og
regionsråd fremfor €" som i den gældende lov
€" mod Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.
Landsplanredegørelsen vil som andre
ministerielle redegørelser stadig kunne indgå i
debatten mellem regeringen og Folketinget.
Landsplanredegørelsens funktion er at
tilvejebringe sammenhæng mellem de enkelte dele af landet og
mellem Danmark og udlandet. Redegørelsen er en politisk
udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle
udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre
og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle
i overensstemmelse hermed.
Landsplanredegørelsen vil
således med fokus på en styrket landsplanlægning
indeholde analyser af udviklingen og fremtiden for de enkelte egne
af landet set i et nationalt og internationalt (europæisk)
perspektiv.
Landsplanredegørelsen vil blive
tilvejebragt i dialog med relevante sektorministerier og under
inddragelse af disses kompetence. Det foreslås fastlagt i
loven, at et forslag til landsplanredegørelse
fremlægges til offentlig debat, før
redegørelsen afgives, jf. forslaget til den nye
§ 22 a i lovforslagets § 1, nr. 22.
Redegørelsen afgives af miljøministeren efter nyvalg.
Derudover kan der på et hvilket som helst tidspunkt afgives
redegørelser om de landsplanmæssige interesser inden
for særlige emner. Det gælder f.eks.
hovedstadsområdets planlægning.
Samtidig med at de regionale udviklingsplaner
får fokus på ønsker og helhedsvurderinger for
regionens fremtidige udvikling €" i stedet for regionplanernes
hidtidige arealreguleringer €" vil
landsplanredegørelserne kunne revitaliserere den strategiske
del af planlægningen på både nationalt, regionalt
og kommunalt niveau.
Landsplanredegørelsen vil få
større betydning som regeringens overordnede politiske
udmelding for den territorielle udvikling af Danmark. Den
detaljerede styring over for kommunernes fysiske planlægning
vil ikke ske gennem landsplanredegørelsen. Statslige
indsigelser over for kommuneplanlægningen kan således
ikke alene ske på baggrund af en
landsplanredegørelse.
Den ændrede opgavefordeling må
endvidere forventes at medføre et øget behov for
statslig vejledning samt en øget anvendelse af
dialogprojekter, hvor staten og de lokale myndigheder samarbejder
om udviklingen i et område.
Ad stk. 3
Landsplanredegørelsen skal indeholde
et kapitel om de særlige forhold af betydning for
planlægningen i hovedstadsområdet.
Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra
regeringen. Regeringen skal redegøre for statens egne
dispositioner i hovedstadsområdet og give en vurdering af de
overordnede udviklingstendenser. Kommunerne anbefales at tage
hensyn til statens dispositioner og vurderinger i deres
planlægning. De overordnede udviklingstendenser kan begrunde
overvejelser om at forlænge en byfinger, satse på
byomdannelse, være tilbageholdende med nyudlæg til
erhvervs- eller boligformål osv. Overvejelserne kan
være understøttet af prognoser for udviklingen,
internationale trends, trends i områdets udvikling og
planlægning, sammenhæng med den besluttede
økonomiske politik, miljøpolitik, trafikpolitik og
lignende.
Til nr. 4
Den foreslåede § 2 a
medfører, at miljøministeren skal udarbejde en
»oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen«.
I den gældende planlov findes ikke en
tilsvarende forpligtelse for miljøministeren. Det har dog
hidtil været fast praksis, at Miljøministeriet har
udsendt en statslig udmelding til regionplanrevisionerne om de
statslige rammer for regionplanlægningen, senest i form af
» Overblik over statslige interesser« i 2002. Der er
tale om et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra
politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning,
handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler
indgået mellem stat og amter. Hvis et forslag til regionplan
eller regionplantillæg ikke indeholder de relevante
retningslinjer eller er i modstrid med statslige interesser, kan
det udløse en statslig indsigelse.
»Overblik over statslige
interesser« indeholder endvidere en række opfordringer
til regionplanmyndighederne ved at give nogle bud på, hvilket
grundlag og vurderinger der kan være vigtige
forudsætninger for selve planernes udformning, f.eks.
antagelser om udviklingen, beregninger og dokumentation,
statusopgørelser m.m. Der er ikke tale om yderligere krav
men eksempler på, hvordan der kunne tages hensyn til
de statslige interesser, eller hvordan de kunne
indarbejdes i regionplanerne. Opfordringerne kan desuden give
offentligheden en fornemmelse af, hvad der kan forventes af
regionplanerne.
Den foreslåede § 2 a er
indsat med henblik på at lovfæste, at der skal udgives
et sådan overblik over statslige interesser, dog
således at overblikket efter forslaget vedrører
kommuneplanlægningen og ikke som hidtil
regionplanlægningen.
Det foreslås, at oversigten skal
udarbejdes hvert 4. år til brug for kommuneplanrevisionen,
jf. § 23 a. Den endelige udgave af oversigten udgives
umiddelbart efter valg til regionsråd og kommunalbestyrelser.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en oversigt udarbejdes
oftere.
Oversigten er et billede af de statslige
interesser i kommuneplanlægningen på
offentliggørelsestidspunktet. Der vil naturligvis
løbende komme nye politiske krav, der skal iagttages i
forbindelse med kommunernes planlægning. Oversigten er
således ikke udtømmende.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af, at
regionplanerne falder væk, og at kommuneplanen i fremtiden
skal være det samlende dokument om den fysiske
planlægning i kommunen.
Til nr. 6 og 7
Efter den gældende lovs § 3,
stk. 3, kan miljøministeren til sikring af
overordnede interesser pålægge de kommunale myndigheder
at bringe lovens bestemmelser i anvendelse. Den gældende lovs
§ 3, stk. 4, er en såkaldt »call
in« -bestemmelse, hvorefter miljøministeren i
særlige tilfælde kan overtage de kommunale myndigheders
beføjelser efter loven. Den gældende lovs
§ 4, stk. 1, fastsætter en ret for
miljøministeren til at yde økonomisk støtte
til forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål.
Miljøministeren kan endvidere efter denne bestemmelse
fritage kommunale myndigheder for at overholde lovens regler.
Forslagene er en konsekvens af
nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens
Udviklingsråd og oprettelsen af regionsråd.
Ændringerne medfører, at miljøministeren
også kan anvende beføjelserne i § 3,
stk. 3 og 4, samt § 4, stk. 1, i forhold til
regionsrådene.
Til nr. 8
Forslaget om at ophæve § 5 er
en konsekvens af, at en tilsvarende bestemmelse efter forslaget
indgår i den nye § 57 a, jf. bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 46.
Til nr. 9
§ 5 a, stk. 3, henviser til de
bestemmelser, der gælder for de kystnære dele af
byzonerne, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et
samspil med kystlandskabet. Forslaget om at ændre
§ 5 a, stk. 3, er en konsekvens af, at der efter
lovforslaget sker ændringer i de bestemmelser, som
§ 5 a, stk. 3, henviser til.
Til nr. 10
Ad stk. 1
Forslaget er en konsekvens af, at
regionplanerne falder væk, samtidig med at den
nuværende praksis ifølge aftalen om strukturreformen
skal fastholdes. Bestemmelsen pålægger
miljøministeren at fastsætte regler for beliggenheden
af dagligvarebutikker over 3.000 m2 og
udvalgsvarebutikker over 1.500 m2 samt regler for
beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til
butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, der
kan rumme mere end 3.000 m2 bruttoetageareal. Ministeren
skal desuden fastsætte regler for beliggenheden af de
centrale byområder i hovedstadsområdet. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i planlovens
§ 6 b om regionplanlægning for den regionale
detailhandelsstruktur.
Ministerens regler og ændringer eller
tilføjelser hertil skal udarbejdes under hensyntagen til de
eksisterende regler om planlægning til butiksformål i
kapitel 2 b. Ministerens regler kan revideres løbende.
Arbejdet vil ske i dialog med kommunalbestyrelserne og under
inddragelse af offentligheden, jf. lovforslagets § 1, nr.
22 (§ 22 a). Reglerne forudsættes endvidere at
blive forelagt Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg til orientering, før de
udstedes.
Planloven indeholder i dag en bestemmelse om,
at regionplanredegørelsen skal indeholde en særlig
planlægningsmæssig begrundelse for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m2 for dagligvarebutikker og 1.500 m2 for
udvalgsvarebutikker. Det forudsættes, at ministeren
tilsvarende redegør for den særlige
planlægningsmæssige begrundelse for de fastlagte
butiksstørrelser.
Ligeledes vil kommuneplanen som hidtil skulle
ledsages af en redegørelse, jf. den foreslåede
§ 11 e, stk. 4, nr. 6.
Det er hensigten, at den nuværende
praksis med butiksstørrelser fastholdes.
Ad stk. 2
Forslaget er en konsekvens af, at
regionplanerne falder væk, og at miljøministeren
overtager opgaven med at tilvejebringe retningslinjer for
detailhandelsstrukturen, jf. forslaget til nyt stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne om detailhandel i
de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 11
Ad § 5 h
Byvæksten i hovedstadsområdet er
siden Fingerplanen fra 1948 søgt tilrettelagt ud fra en
overordnet regional struktur med byudvikling i byfingre i
tilknytning til banenettet og det radiale vejnet med friholdelse af
grønne kiler mellem byfingrene, den såkaldte
fingerbystruktur. Den konkrete overordnede struktur er
løbende blevet udviklet ud fra de grundprincipper, der
ligger i fingerbystrukturen. Byfingrene er bl.a. blevet suppleret
og forlænget. I dag strækker byfingrene sig fra de
centralt beliggende omegnskommuner til købstæderne
Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og
Køge samt til Farum.
Den overordnede bystruktur indebærer,
at det er hensigtsmæssigt, at hovedstadsområdet udover
kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune)
også omfatter Bramsnæs, Greve, Gundsø,
Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo,
Solrød, Vallø og Stevns kommuner. Afgrænsningen
af hovedstadsområdet svarer til det hidtidige
HUR-område suppleret med den nuværende Stevns Kommune
som følge af kommunesammenlægning.
Ad § 5 i, stk. 1
Hovedstadsområdet udgør
ét byområde med sammenhængende bolig- og
arbejdsmarkeder og fælles regionale friluftsområder og
grønne områder. Kommuneplanlægningen skal derfor
ifølge lovforslaget ske på grundlag af en vurdering af
udviklingen i hovedstadsområdet som helhed.
En tilsvarende bestemmelse om, at
regionplanlægningen skal udføres på grundlag af
en vurdering af udviklingen i området som helhed, findes i
den gældende planlovs § 6, stk. 4. Den fandtes
også i planloven i perioden 1990 til 2000, hvor fem regionale
enheder €" Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter - var regionplanmyndigheder. I den periode
udarbejdede de fem enheder et fælles grundlag for
planlægningen.
Kommuneplanlægningen skal efter
lovforslaget sikre, at hovedprincipperne i den overordnede
fingerbystruktur videreføres, dvs. de principper for
byudvikling, som har ligget til grund for byområdets
udvikling siden 1948 og været gældende i
regionplanlægningen siden Hovedstadsrådets Regionplan
1989. Miljøministeren skal fastsætte regler, der
konkretiserer områdets overordnede struktur, jf.
bemærkningerne til § 5 j.
Fingerbystrukturen fastlægger, at
byudvikling overvejende skal ske i byfingre i tilknytning til en
trafikal infrastruktur bestående af banebetjening med S-tog,
regionaltog og metro og et overordnet vejnet, mens arealerne mellem
byfingrene friholdes til regionale friluftsområder.
Fingerbystrukturen har sikret, at
trafikafviklingen i hovedstadsområdet foregår mere
smidigt end i mange andre storbyregioner, og at de offentlige
investeringer i trafikal infrastruktur udnyttes optimalt.
Lovforslaget indebærer, at byudvikling
af regional betydning skal koordineres med udbygningen af
hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig
hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Det
forudsættes dermed, at byudviklingen sker i tilknytning til
den eksisterende og besluttede trafikale infrastruktur.
Byudviklingen understøtter dermed de allerede foretagne
investeringer i trafikal infrastruktur i baner og veje og bidrager
til at begrænse nyinvesteringer i den kollektive transport og
vejnettet. Der er her tale om større udbygningsplaner og om
større transportinvesteringer. Et eksempel kunne være
en koordinering af udbygningsmulighederne langs Frederikssunds-
eller Hillerødbanen med de besluttede investeringer i
S-banen, herunder anlæggelse af en ny station.
Undersøgelser viser, at lokaliseringen
af byfunktioner i forhold til den kollektive transport har
afgørende betydning for folks transportadfærd og brug
af kollektiv transport. Planlægningen kan herved bidrage til
at nedbringe trængselsproblemerne på vejnettet og
miljøbelastningen fra transporten, herunder CO2-udslip.
Det har været gennemgående for de
særlige bestemmelser i planlovene for
regionplanlægningen i hovedstadsområdet, at de
regionale retningslinjer skal fastlægges under hensyntagen
til den kollektive trafikplan for det samlede område. Dette
vil fortsat være gældende, idet kommunerne fremover
skal tage hensyn til den trafikplan for offentlig servicetrafik,
der udarbejdes af trafikselskabet på Sjælland, og til
den trafikplan for offentlig servicetrafik, som staten
udarbejder.
Ved »offentlig servicetrafik«
forstås trafik, som private virksomheder ikke ville
påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i
hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår.
Der er med andre ord tale om trafik, der €" samlet set €"
ikke kan drives kommercielt.
Herved adskiller begrebet offentlig
servicetrafik sig fra begrebet »kollektiv trafik«, der
dækker alle former for samtrafik, dels de former, der
planlægges eller drives af offentlige myndigheder og modtager
offentlig støtte, dels de former, som ikke hører
under offentlige myndigheders kompetence, og som ikke modtager
offentlig støtte.
I de store omdannelsesområder i
både central- og omegnskommunerne er der allerede foretaget
store investeringer i infrastruktur. Gode rammer for byomdannelsen
kan bidrage til at begrænse udlægning af nye arealer
til byformål og nyinvesteringer i infrastruktur, ligesom en
tilbageholdenhed med udlægning af nye arealer til
byformål omvendt kan medvirke til at fremme en omdannelse af
ældre by-, erhvervs- og havneområder.
Ad § 5 i, stk. 2
Miljøministeren stiller oplysninger om
udviklingen og planlægningen i hovedstadsområdet til
rådighed for kommunerne. Det kan være sammenstilling af
relevante data for det samlede område eller delområder,
f.eks. oplysninger om aktuelle udviklingstræk inden for
erhverv, bosætning og trafik i området, oplysninger om
arealanvendelse, planlagte byggemuligheder til boliger og erhverv
(rummelighed) og forventede behov for arealer til forskellige
byformål og oplysninger om den aktuelle planlægning i
kommunerne af betydning for udviklingen i det samlede
område.
HUR har hidtil tilvejebragt et fælles
overblik over udviklingen i området i form af data og kort
samt udarbejdet prognoser. Da regionplanlægningen i perioden
fra 1990 til 2000 var fordelt på fem regionale enheder, drev
de fem enheder i fællesskab Hovedstadsregionens
Statistikkontor. Lovforslaget forudsætter, at en sådan
analyse- og datafunktion videreføres i statsligt regi.
Landsplanredegørelserne vil, jf.
forslaget til § 2, stk. 3, omfatte de særlige forhold af
betydning for planlægningen i hovedstadsområdet.
Regeringen giver heri en vurdering af de overordnede
udviklingstendenser og redegør for statens egne
dispositioner. Sammen med de regionale udviklingsplaner bidrager
det til, at den enkelte kommune får et grundlag for at se sig
selv og tilrettelægge kommuneplanlægningen i forhold
til en vurdering af udviklingen i området som helhed.
Ad § 5 j, stk. 1
Ad nr. 1
Det forudsættes, at byudvikling og
byomdannelse i det indre storbyområde sker på
eksisterende byarealer og Ørestad, dvs. arealer som allerede
ligger i byzone. Det forudsættes stadig at være muligt
at gennemføre mindre justeringer, jf. stk. 4, f.eks. af
grænsen mellem land og vand i forbindelse med
havneomdannelser. Det indre storbyområde rummer ud over i
Ørestad meget store byggemuligheder på arealerne i
Københavns Havn samt på andre ældre
erhvervsområder og områder, som har været anvendt
til offentlige infrastrukturanlæg og institutioner. Eksempler
på arealer er byomdannelsesområderne ved Flintholm
station og arealerne ved Tuborg Havn.
Kommuneplanlægningen skal bidrage til
at sikre, at byomdannelsesområderne i det indre
storbyområde ikke forslummer. Gode rammer for byomdannelse
kan samtidig bidrage til at begrænse udlægning af nye
arealer til byformål og dermed til at sikre natur og
landskabelige kvaliteter i storbyregionen.
Byomdannelsen skal med hensyn til
intensiteten af områdernes udnyttelse tage udgangspunkt i
områdernes beliggenhed i forhold til den eksisterende og den
besluttede infrastruktur, herunder særligt den kollektive
trafikbetjening.
Ad nr. 2
I de indre dele af det ydre
storbyområde, som grænser op til de regionale
grønne kiler, er der ingen muligheder for at øge
byzonen, idet arealerne allerede er taget i brug til
byformål. Der findes imidlertid en meget stor rummelighed
på ældre erhvervsarealer, hvor en omdannelsesproces er
i gang. Den kommunale planlægning skal medvirke til, at
omdannelsesområderne ikke forslummer. Problemerne findes
især i de ældre erhvervsområder i
omegnskommunerne, f.eks. på Vestegnen. Arealerne har ikke
umiddelbart de samme herlighedsværdier og den samme gode
tilgængelighed, som byomdannelsesområderne i
centralkommunerne, hvor efterspørgslen efterhånden er
god.
I de ydre dele af det ydre storbyområde
ligger udviklingsmulighederne dels i forbindelse med kommunernes
mulighed for at overføre nye arealer til byzone, dels i
forbindelse med omdannelse og fortætning af velbeliggende
stationsnære byarealer, som f.eks. omdannelserne ved Lyngby
og Glostrup stationer.
Byudvikling og byomdannelsen i det ydre
storbyområde skal med hensyn til intensiteten af
områdernes udnyttelse tage udgangspunkt i områdernes
beliggenhed i forhold til den eksisterende og den besluttede
infrastruktur, herunder særligt den kollektive
trafikbetjening.
Som i de tre øvrige områdetyper
vil de overordnede principper for byudvikling mv. blive
konkretiseret i et Landsplandirektiv, jf. stk. 4.
Landsplandirektivet udarbejdes efter reglerne i lovforslagets
§ 22 a. Kommunerne vil ifølge lovforslaget selv kunne
bidrage til at omsætte de overordnede principper, herunder
lokaliseringsstrategierne, i den kommunale planlægning.
Lovforslaget indebærer bl.a., at kommunerne, når
principperne er overholdt, selv kan udlægge ny byzone i de
ydre dele af det ydre storbyområde.
I dag forudsætter ændring af
byzonen, at regionplanmyndigheden vedtager nye
regionplanretningslinjer, der konkret afgrænser
arealudlæg. Det kan kommunerne fremover selv gøre.
Hermed øges det kommunale råderum væsentlig i
forhold til i dag.
Et andet eksempel er
stationsnærhedspolitikken. Det er ikke intentionen, at
Landplandirektivet skal detailstyre, hvorledes
stationsnærhedsprincippet omsættes i den konkrete
arealplanlægning. Ud fra overordnede hensyn fastlægger
Landsplandirektivet principper og kriterier for udpegning af
arealer til byfunktioner af regional betydning. De konkrete
udpegninger, afgrænsning af arealer og fatsættelse af
anvendelsesbestemmelser sker i kommuneplanlægningen.
Kommunerne har udspilsretten.
Ad nr. 3
Fingerbystrukturen indebærer, at
områderne mellem byfingrene friholdes for bebyggelse og
anlæg til bymæssige formål og fastholdes som
grønne kiler og regionale friluftsområder. Denne
kvalitet skal fortsat opretholdes. De grønne kiler omfatter
både de regionale friluftsområder mellem byfingrene, og
tværgående grønne kiler, som sikrer rekreative
muligheder mellem de enkelte bydele i fingrene.
Lige som de regionale og lokale kiler ikke
må reduceres gennem overførsel af arealer til byzone,
må der heller ikke ske en indskrænkning af disse
arealer gennem placering af funktioner, som reelt har en
bymæssig funktion, og som bør placeres i byzone. Det
kan f.eks. være offentlige institutioner med
idrætsfaciliteter, som har en lukket karakter i forhold til
en almen brug. Derimod vil der i de grønne kiler €" med
respekt for områdernes forskellighed og følsomhed
€" kunne placeres fritidsanlæg, som er alment
tilgængelige.
De grønne kiler mellem byfingrene,
bliver gradvis bredere, når man nærmer sig
Købstadsringen. Her er arealerne en del af det øvrige
hovedstadsområde, hvor der kan ske en byudvikling af lokal
karakter i tilknytning til kommunecentrene og afrundinger af andre
bysamfund, jf. forslaget til nr. 4.
Ad nr. 4
Ved byudvikling af lokal karakter
forstås udvikling med erhverv og byfunktioner, som betjener
et opland, der omfatter kommunen og de nærliggende kommuner,
men ikke et regionalt opland svarende til større dele af
hovedstadsområdet. Tilsvarende skal boligudbygning begrundes
i lokale behov.
I de små byer €" landsbyer,
små stationsbyer mv. €" kan der ske mindre udbygninger
af de eksisterende byområder i form af afrundinger af
bebyggelserne.
Lovforslaget indebærer €" ligesom
i de ydre dele af det ydre storbyområde €" at den
enkelte kommune, når disse principper overholdes, selv kan
udlægge ny byzone. Hermed øges det kommunale
råderum væsentlig i forhold til i dag.
Ad stk. 2
De overordnede principper for byudvikling
afhænger af områdernes beliggenhed i forhold til den
overordnede struktur i hovedstadsområdet. Principperne
fastholder og videreudvikler de grundprincipper, som i de seneste
knapt 60 år har sikret en byudvikling, som har været
udformet med udgangspunkt i en fingerbystruktur.
Fingerbystrukturen fastlægger, at
byudvikling overvejende skal ske i byfingre i tilknytning til en
trafikal infrastruktur bestående af banebetjening med S-tog,
regionaltog og metro og et overordnet vejnet, mens arealerne mellem
byfingrene friholdes til regionale friluftsområder.
Fingerbystrukturen har sikret, at
trafikafviklingen i hovedstadsområdet foregår mere
smidigt end i mange andre storbyregionerer, og at de offentlige
investeringer i trafikal infrastruktur udnyttes optimalt.
Fingerbystrukturen er også kendt fra Stockholm og Berlin,
mens andre europæiske storbyer har udviklet sig som
»kagebyer«, hvor nye byområder placeres i lag
uden på de ældre byområder. Den byform
medfører oftest store trafikale problemer. De fleste nyere
amerikanske storbyer har udviklet sig som store bylandskaber med
spredt bebyggelse (»urban sprawl«), stort arealforbrug
til byformål, store rejseafstande, stor bilafhængighed
og en kostbar og arealkrævende infrastruktur.
Der skelnes i lovforslaget mellem fire
områdetyper: et indre storbyområde (i den hidtidige
regionplanlægning kaldet Håndfladen), et ydre
storbyområde (i den hidtidige regionplanlægning kaldet
Fingerbyen, hvor der skelnes mellem de indre og ydre dele af
byfingrene), de grønne kiler mellem de indre dele af
byfingrene, samt det øvrige hovedstadsområde, som
omfatter by- og landskabsområderne uden for det ydre
storbyområde (i den hidtidige regionplanlægning kaldet
området uden for Købstadsringen og by- og
landskabsområderne mellem de ydre dele af byfingrene).
Som udgangspunkt omfatter det indre
storbyområde Københavns og Frederiksberg Kommuner samt
de dele af de omkringliggende kommuner, hvor der er et
sammenhængende byområde på tværs af
kommunegrænser.
Det ydre storbyområde omfatter
nuværende og potentielle byområder langs de regionale
baner/S-banerne mod købstæderne Helsingør,
Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, samt
S-banen mod Farum. Opdelingen mellem det indre og ydre
storbyområde kan gå gennem en kommune.
De grønne kiler omfatter de regionale
grønne områder mellem de indre dele af byfingrene i
det ydre storbyområde samt de grønne kiler mellem de
enkelte byområder i en byfinger i det ydre
storbyområde.
Det øvrige hovedstadsområde
omfatter by- og landskabsområderne uden for
Købstadsringen, samt by- og landskabsområderne mellem
de ydre dele af byfingrene i det ydre storbyområde.
Den konkrete afgrænsning af de fire
områdetyper ændres over tid og vil afhænge af den
fremtidige overordnede infrastruktur og planlægning i
hovedstadsområdet. Den vil derfor blive fastlagt i
Landsplandirektiv, jf. stk. 4.
Ad stk. 3
Hensigten er at friholde passager på
tværs af kommunegrænser gennem hovedstadsområdet
til fremtidige tekniske anlæg. Et eksempel er de eksisterende
regionplanretningslinjer for langsigtede arealreservationer til
transportkorridorer. Transportkorriodorerne blev oprindeligt udlagt
af Hovedstadsrådet i 1979 og har siden været fastholdt
i regionplanerne, senest i HUR€™s Regionplan 2001. De
overordnede arealreservationer vil fremgå af
Landsplandirektivet, jf. stk 4. Tilsvarende kan det være
hensigtsmæssigt at fastholde
støjkonsekvensområder i Landsplandirektivet,
således at de respekteres i den kommunale
planlægning.
Ad stk. 4
De overordnede principper for byudvikling og
rekreative hensyn, som er fastlagt i § 5 i og i § 5 j,
stk. 1 og 3, vil blive konkretiseret i et Landsplandirektiv.
På grund af de særlige regler i hovedstadsområdet
vil miljøministeren i 2006 tilvejebringe et
Landsplandirektiv, der med virkning fra 1. januar 2007
fastsætter overordnede principper for byudvikling og
rekreative hensyn mv., som erstatter de overordnede principper i
»Regionplan 2005«, mens den resterende del af
»Regionplan 2005« forbliver i kraft. Både
regioner og kommuner får hermed et grundlag for såvel
deres planlægningsarbejde som for deres revision.
Landsplandirektivet vil fortsat have form af principper, som
kommunerne har råderum til at omsætte i
kommuneplanlægningen.
Landsplandirektivet vil blive udarbejdet i
dialog med kommunalbestyrelserne, regionsrådene og de
relevante statslige myndigheder under inddragelse af offentligheden
efter reglerne i forslaget til § 22 a. Det vil blive forelagt
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg til
orientering før udsendelse. Landsplandirektivet kan
også omhandle arealreservationer til f.eks.
transportkorridorer og andre overordnede interesser.
For at sikre en dynamisk tilpasning mellem
udvikling og planlægning vil der være behov for
løbende at kunne ændre Landsplandirektivet. Det kan
f.eks. være en modernisering af lokaliseringsprincipperne
eller en videreudbygning af den overordnede struktur, f.eks. med
forlængede byfingre. Det sidste vil indebære en
ændring af hvilke områder, som indgår i hver af
de 4 områdetyper i hovedstadsområdet, jf. stk. 2.
I nogle perioder vil Landsplandirektivet
være langtidsholdbart, mens udviklingen i
hovedstadsområdet og de kommunale behov i andre perioder kan
indebære behov for hyppigere ændringer. Den
løbende dialog med kommunalbestyrelserne og den
løbende overvågning af centrale udviklingstræk i
hovedstadsområdet giver miljøministeren grundlag for
at vurdere behovet for ændringer. De såkaldte
dialogprojekter mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder
kan give væsentlige indspil hertil. Aktuelle eksempler fra
hovedstadsområdet er dialogprojekter om »Revitalisering
af Københavns vestegn« og »Ny by ved St.
Rørbæk i Frederikssundsfingeren«, som er
iværksat som opfølgning på
Landsplanredegørelse 2003.
Ad § 5 k
De regionale udviklingsplaner for Region
Hovedstaden og Region Sjælland vil skulle respektere de
regler, som er fastlagt for planlægningen i
hovedstadsområdet, og udviklingsplanerne vil ligesom i det
øvrige land indgå som regionernes bidrag til
landsplanlægningen efter planloven.
Til nr. 12 og 13
De gældende regler i lovens kapitel 3
indeholder reglerne for regionplanlægningen, der varetages af
amtsrådet. Som en konsekvens af, at der ikke længere
skal udarbejdes regionplaner, indebærer lovforslaget, at de
gældende regler i lovens kapitel 3 om regionplanlægning
ophæves. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1. og 2.5.
Overskriften til kapitel 3 foreslås
ændret som en konsekvens af, at kapitlet fremover indeholder
de nye bestemmelser om regional udviklingsplanlægning.
Bestemmelsen i den gældende
§ 10, der ophæves som en del af kapitel 3,
indeholder en bestemmelse om amternes adgang til at yde lån
til finansiering af overtagelse af fast ejendom efter
§ 47 a eller foranstaltninger til virkeliggørelse
af region- og kommuneplanlægningen.
Lovforslaget indeholder ikke en tilsvarende
bestemmelse om adgang for regionsrådene til at yde lån.
Regionerne får dog adgang til at fremme realisering af de
regionale udviklingsplaner ved at yde økonomisk
støtte til kommuner og private til konkrete projekter, jf.
bemærkninger til den foreslåede § 10 a,
stk. 6, nedenfor.
Forslaget til et nyt kapitel 3 indeholder
bestemmelserne om regional udviklingsplanlægning.
Hovedindholdet i den regionale udviklingsplan er nærmere
beskrevet i de almindelige bemærkninger under afsnit 2.6.
Ad § 10 a, stk. 1
Efter den foreslåede § 10 a,
stk. 1, er regionsrådet forpligtet til at sikre, at der
foreligger en regional udviklingsplan for regionen. Efter den
foreslåede § 22 c skal regionsrådet
således offentliggøre et forslag til en regional
udviklingsplan inden udgangen af første halvdel af
valgperioden. Se bemærkninger til § 22 c nedenfor
under nr. 22.
Ad § 10 a, stk. 2
Forslagets § 10 a, stk. 2,
fastsætter, at den regionale udviklingsplan ikke må
stride mod regler eller beslutninger, der er udstedt eller truffet
med hjemmel i § 3. Udviklingsplanen skal udarbejdes under
iagttagelse af regler og rammer, som udstedes af staten, f.eks. i
landsplandirektiver og andre statslige planbeslutninger.
Se også om statens rolle i forhold til de regionale
udviklingsplaner i de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.
Der er ikke fastsat regler for den regionale
udviklingsplan om overensstemmelse med f.eks. en vandplan eller en
Natura 2000-plan, som det er tilfældet for kommune- og
lokalplaner, jf. reglerne i § 11, stk. 4, og
§ 13, stk. 1. Dette skyldes, at den regionale
udviklingsplan ikke foretager præcise udpegninger. De
præcise udpegninger af arealanvendelse sker i kommuneplanen
og i lokalplaner udstedt inden for rammerne af kommuneplanen. Det
følger dog af § 3, stk. 2, og § 48
i miljømålsloven, at regionsrådet ved
udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen er bundet af en vedtagen vandplan og Natura 2000-plan,
herunder vedtagne handleplaner, jf. forslag til lov om
ændring af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
Ad § 10 a, stk. 3
Forslaget til § 10 a, stk. 3,
fastlægger indholdet af den regionale udviklingsplan.
Hovedindholdet af udviklingsplanerne er ligeledes generelt
beskrevet under de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Formålet med den regionale
udviklingsplan
Den r egionale udviklingsplan skal være
et redskab til at fremme regionernes vækst og
bæredygtige udvikling. U dviklingsplanen udtrykker
regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af
regionen på tværs af sektorområder. Den regionale
udviklingsplan skal give et samlet fremtidsbillede af regionen og
dens territoriale struktur. De regionale udviklingsplaner vil ikke
indeholde præcise udpegninger.
En række regionale organer udarbejder
planer og strategier på forskellige sektorområder. Det
gælder vækstfora på erhvervsområdet og de
regionale beskæftigelsesråd på
beskæftigelsesområdet. Den regionale udviklingsplan
binder disse planer og strategier sammen og tegner et fælles
billede for regionens samlede udvikling, der også omfatter de
øvrige udviklingsopgaver, regionsrådet får
ansvar for, herunder natur og miljø, rekreative
områder, uddannelse og kultur.
Den regionale udviklingsplan skal give
regionen og kommunerne mulighed for at skabe løsninger, som
passer særligt til de forhold, som findes i de enkelte egne
af landet.
Udviklingsplanens emnekatalog
Efter den foreslåede § 10,
stk. 3, skal den regionale udviklingsplan på grundlag af
en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling
for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, samt
for
1) natur og miljø, herunder rekreative
formål,
2) erhverv, inkl. turisme,
3) beskæftigelse,
4) uddannelse samt
5) kultur.
Det er op til regionsrådene at
afgøre, hvor grundigt og i hvilket omfang de enkelte emner
behandles. Det er et led i de prioriteringer, regionsrådene
skal foretage, bestemt af de særlige forhold i regionen og af
de politiske tiltag, det enkelte regionsråd måtte
ønske at fremme. Det må forventes,at
regionsrådene vil inddrage de enkelte emner i forskelligt
omfang, og at derderfor vil blive en vis uensartethed mellem
de enkelte regionale udviklingsplaner.
Natur og miljø, herunder
rekreative formål
De regionale udviklingsplaner skal beskrive
den ønskelige fremtidige udvikling af natur og miljø
i regionen. De skal særligt angive udviklingen af
potentialerne i regionen for miljø og natur, herunder for
landskab og friluftsliv. De grundlæggende
forudsætninger for opstilling af ønsker
vedrørende natur og miljø vil være planer
udarbejdet i henhold til miljømålsloven og
vandforsyningsloven, samt den beskyttelse og de hensyn, som de
almindelige bestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven og
skovloven tilsiger.
Ønskerne kan f.eks. være at
udvikle og forbedre naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser og sikre koordination og udvikling af
økologiske forbindelser mellem naturområder, at
udvikle og forbedre de landskabelige og rekreative værdier
herunder adgangsmuligheder til bl.a. kyster, søer og i
værdifulde landskabs- og naturområder,
sammenhængende stinet og natur- og landskabsoplevelser af
høj kvalitet, samt generelt at forbedre
miljøtilstanden.
Erhverv, inkl. turisme
På erhvervsområdet baseres de
regionale udviklingsplaner på de regionale
erhvervsudviklingsstrategier. Disse strategier udarbejdes i
regionale vækstfora og tager afsæt i de centrale
vækstvilkår og i styrker og svagheder i regionens
erhvervsstruktur. På den baggrund vil det i nogle regioner
være relevant f.eks. at tage afsæt i turismestrategier,
i andre i strategier for landbrugserhvervet, og i andre igen kan
det være med udgangspunkt i strategier for byrelaterede
erhverv. De regionale vækstfora nedsættes i henhold til
forslag til lov om erhvervsfremme. I vækstforaene udvikles
initiativer til at forbedre de lokale vækstvilkår,
herunder også udviklingen af udkantsområderne, og der
indstilles til regionsrådet om anvendelsen af
regionsrådets egne midler til erhvervsudvikling og til staten
om anvendelsen af EU€™s strukturfondsmidler.
Vækstforaene er sammensat af repræsentanter fra
regionen, kommunerne, det lokale erhvervsliv, videninstitutioner og
arbejdsmarkedets parter. Regionsrådene stiller
sekretariatsbetjening til rådighed for vækstforaene og
kan derigennem sikre en tæt sammenhæng mellem
erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan.
Udviklingen af de regionale
vækstvilkår er et centralt element i den bredere
regionale udvikling. Derfor skal erhvervsudviklingsstrategien
udgøre en del af grundlaget for udviklingsplanen.
Regionsrådet skal således basere sin udviklingsplan
på vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategi, der
indgår som bilag til udviklingsplanen.
Erhvervsudviklingsstrategien skal ligge inden for rammerne af den
lovgivning, der udgør det samlede grundlag for
udviklingsplanen. Svarende til bestemmelserne for kommuneplanen kan
erhvervsudviklingsstrategien dermed ikke stride mod beskrivelsen af
den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale
udviklingsplan. Denne sammenknytning af erhvervsudviklingsstrategi
og regional udviklingsplan vil blive sikret af dialogen mellem
vækstforum og regionsråd samt det forhold, at
regionsrådet er repræsenteret i vækstfora.
Vækstforaene etableres pr. 1. april
2006. Regionsrådet kan nedsætte et eller to
vækstfora i regionen. Økonomi- og erhvervsministeren
kan desuden give tilladelse til, at der oprettes flere
vækstfora i regionen, eller at to regioner opretter et
fælles vækstforum.
Også regionens udvikling af den
regionale turismeindsats, som skal indgå i den regionale
udviklingsplan, vil blive varetaget efter indstilling fra
vækstfora.
Eftersom erhvervsudviklingsstrategien skal
udgøre en del af grundlaget for den regionale
udviklingsplan, forudsættes strategien i hovedtræk at
være klar, inden forslaget til regional udviklingsplan
offentliggøres. Det er i øvrigt muligt for et
vækstforum løbende at foretage justeringer af sin
erhvervsudviklingsstrategi. Disse justeringer formodes ikke at
være så omfattende, at de ændrer grundlaget for
den regionale udviklingsplan.
Beskæftigelse
Regionsrådene har plads i de regionale
beskæftigelsesråd. De regionale
beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og
udarbejder analyser, ligesom de løser tværgående
beskæftigelsespolitiske problemstillinger, herunder i
forbindelse med flaskehalse. De regionale
beskæftigelsesråds analyse- og
overvågningsarbejde udgør derfor en del af det
grundlag, som regionsrådets udviklingsplan baserer sig
på.
Uddannelse
Regionerne har indstillingsret til
undervisningsministeren om placering af nye gymnasier og hf-kurser
og af ungdomsuddannelserne i øvrigt. Det vil være
hensigtsmæssigt at behandle regionsrådets ønsker
hertil i den regionale udviklingsplan for at sikre en
sammenhæng med byudvikling og erhvervsudvikling.
Kultur
Regionsrådene har for at styrke den
regionale udvikling mulighed for at medvirke til at
igangsætte kulturelle tilbud, som kan videreføres af
andre parter i en mere permanent drift. Det vil være
hensigtsmæssigt at indarbejde kulturtilbud med regional
udviklingseffekt i de regionale udviklingsplaner.
Ad § 10 a, stk. 4
Den regionale udviklingsplan skal ses i
sammenhæng med anden planlægning. Udviklingsplanen skal
således redegøre for sammenhængen mellem den
fremtidige udvikling og den statslige og kommunale
planlægning for infrastruktur, herunder den statslige og
kommunale planlægning for trafikal infrastruktur.
Samspillet og samarbejdet mellem den
nationale, regionale og lokale planlægning og
planlægningen i nabolandene får større og
større betydning. Der er etableret formelle organer i
Øresundsregionen og ved den dansk-tyske grænse. De
regionale udviklingsplaner skal, hvor det måtte være
relevant, forholde sig til en plan- og udviklingsmæssig
sammenhæng ud over landets grænser. Forslaget til nr. 2
skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget til lov om
erhvervsfremme § 8, stk. 8, og § 9,
stk. 3, som indeholder hjemlerne til, at regionerne kan
deltage i grænseoverskridende samarbejder.
Den regionale udviklingsplan skal
redegøre for de handlinger, som regionsrådet vil
foretage for at realisere visionen. Det kan både være
gennem handlinger på de sektorområder, der er behandlet
i den regionale udviklingsplan, og tværgående
indsatser. Regionsrådets redegørelse for de
handlinger, det vil foretage, vil have karakter af
regionsrådets intentioner og således ikke være
udtømmende eller af forpligtende karakter. Den enkelte
borger eller virksomhed vil derfor ikke kunne kræve
handlingerne gennemført. Loven stiller ikke krav om, at
regionsrådene anfører eventuelle
rækkefølgeangivelser i de regionale udviklingsplaner.
Loven stiller heller ikke krav til tidsperspektivet i den regionale
udviklingsplan.
Ad § 10 a, s tk. 5
Det er et krav til de regionale
udviklingsplaner, at de viser regionsrådets fremtidsbillede
for regionens udvikling på kort. Kortbilaget har ingen
retligt bindende virkninger, men er en illustration af
regionsrådets ønsker til den fremtidige udvikling af
regionen.
Kortets signaturforklaring kan ikke
detaljeres på forhånd, da signaturerne skal modsvare
udviklingsplanens indhold. Signaturerne skal illustrere, hvor
regionsrådet forestiller sig en fremtidig udvikling, som
foreslås understøttet. Signaturerne kan f.eks. angive
byudvikling, herunder både bolig og erhverv, særlige
rekreative formål og infrastruktur m.v. Signaturen er
skitsemæssig og angiver ikke et præcist areal eller
område.
Kortets væsentligste funktion er at
illustrere, hvor den regionale udviklingsplan peger på en
ønsket udvikling. Regionsrådet kan ikke gøre
indsigelse over for kommunernes planlægning med udgangspunkt
i en illustration på kortbilag. Hvis kortet eksempelvis
illustrerer et fokusområde for øget satsning på
videnserhverv i en bestemt del af regionen, betyder dette
ikke, at den regionale udviklingsplan bestemmer, hvor den type
virksomheder må lokalisere sig eller ikke må lokalisere
sig. Det betyder alene, at regionsrådet efter en dialog med
f.eks. kommunerne, erhvervslivet og regionens vidensinstitutioner
har fundet, at der er særlig basis for at udvikle gode
rammebetingelser for den type virksomheder i det område.
Ad § 10 a, stk. 6
Regionsrådene kan fremme realiseringen
af de regionale udviklingsplaner ved i overensstemmelse med
sektorlovgivningen at yde økonomisk støtte til
kommuner og private til konkrete projekter, der understøtter
udviklingsplanen. Hjemlen til at yde støtte skal
således findes i sektorlovgivningen. Bestemmelsen indeholder
ikke i sig selv hjemmel til at yde støtte.
Ad § 10 a, stk. 7
Det er hensigten, at den regionale
udviklingsplan skal indgå i grundlaget for kommuneplanerne.
Forslaget om, at regionsrådet kan stille forslag til kommune-
og lokalplanlægningen, skal ses i forlængelse heraf.
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge
regionsrådets forslag, men er forpligtet til at svare
regionsrådet.
Muligheden for at stille forslag til kommune-
og lokalplanlægningen er en blandt flere muligheder
regionsrådene kan benytte sig af for at realisere
udviklingsplanen. Regionsrådenes øvrige muligheder for
at realisere den regionale udviklingsplan er beskrevet under de
almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Ad § 10 b
Efter den foreslåede bestemmelse skal
Bornholms kommunalbestyrelse udarbejde en regional udviklingsplan
for Bornholm. Bornholms kommunalbestyrelse får dog efter
forslaget mulighed for at beslutte, at Bornholms Regionskommune
skal være omfattet af den regionale udviklingsplan for Region
Hovedstaden. Bornholms kommunalbestyrelse skal senest et halvt
år inde i den kommunale valgperiode give Hovedstadens
regionsråd besked, hvis Bornholms kommunalbestyrelse
ønsker, at Bornholm skal være omfattet af den
regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Hvis Bornholms
kommunalbestyrelse udarbejder en regional udviklingsplan for
Bornholm, vil kommunalbestyrelsen i relation til den regionale
udviklingsplan være omfattet af reglerne om planers
tilvejebringelse i kapitel 6 på lige fod med
regionsrådene. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22
(§ 22 c) og nr. 28 (§ 25).
Den regionale udviklingsplan for Bornholm vil
være omfattet af bestemmelsen i § 29, stk. 1,
om miljøministerens indsigelse mod regionale
udviklingsplaner, der ikke er i overensstemmelse med overordnede
interesser.
Bornholms kommunalbestyrelses muligheder for
at fremme realiseringen af den regionale udviklingsplan ved at yde
økonomisk støtte vil afhænge af
sektorlovgivningen.
Uafhængigt af om Bornholms
kommunalbestyrelse vælger at udarbejde en regional
udviklingsplan for Bornholm, vil Bornholms Regionskommune blive
hørt forud for statslige planinitiativer, der berører
kommunen, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 22
a, stk. 1) om høring, ligesom Bornholms
kommunalbestyrelse på eget initiativ vil kunne
fremsætte forslag til landsplanlægningen, jf. forslaget
til § 22 a, stk. 3.
Til nr. 14
Ad § 11,
stk. 1
Bestemmelsen omhandler pligten til at
udarbejde kommuneplaner og svarer til den gældende lovs
§ 11. Det præciseres, at kommuneplanen skal omfatte
en periode på 12 år ligesom de hidtidige regionplaner.
Hovedstrukturens mere strategiske og langsigtede overvejelser kan
række længere.
Ad § 11, stk. 2
Bestemmelsen fastlægger i
sammenhæng med forslaget til § 11 a og
§ 11 b de mindstekrav, kommuneplanen skal opfylde, og
giver et overblik over indholdet i den fremtidige kommuneplan.
Bestemmelsen sammenskriver og erstatter sammen med § 11 a
og § 11 b de nugældende regler i planlovens
§ 11, stk. 3 og 4, om kommuneplanens indhold og
hovedstruktur, planlovens § 11, stk. 5, om rammer
for indholdet af lokalplaner, samt planlovens § 6,
stk. 3, om de emner, der skal fastsættes retningslinjer
for i regionplanen.
Kommunerne får med aftalen om
strukturreformen kompetence til at planlægge for de
detaljerede aspekter af de nuværende regionplaner.
Kommuneplanen skal efter lovforslaget fremover indeholde mål
og retningslinjer for udviklingen både i byerne og det
åbne land. Bestemmelsen fastsætter, at kommuneplanen,
som i dag, består af en hovedstruktur med overordnede
mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og rammer
for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Som
noget nyt skal kommuneplanen endvidere indeholde retningslinjer for
arealanvendelsen m.v. for de emner, der er nævnt i
§ 11 a (kommuneplankataloget).
Kommuneplanens retningslinjer kan have
forskellig karakter. Retningslinjerne kan således både
omfatte eksisterende og fremtidige aktiviteter og omfatte
særlige beskyttelsesinteresser. Retningslinjerne kan udpege
eller afgrænse arealer, der reserveres til bestemte
formål, f.eks. byzone, boliger, erhverv, veje, særligt
forurenende industrivirksomheder m.v. Retningslinjerne kan
også udpege forskellige arealtyper, såsom
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
særligt værdifulde landbrugsområder eller
skovrejsningsområder, med tilknyttede bestemmelser om
mulighederne for ændret arealanvendelse m.v. Retningslinjerne
kan endvidere bestå i fastsættelse af
lokaliseringsprincipper eller €" kriterier, f.eks. principper
for placering af transporttunge virksomheder eller placering af
kontorvirksomheder. Der kan også være tale om
principper for udbygningen af den offentlige og private service i
forhold til kommunens byer. Endelig kan retningslinjerne
bestå af bestemte målsætninger for et
områdes miljøkvalitet, f.eks. det maksimalt
tilladelige støjniveau i et område.
Efter forslaget skal kommuneplanen fortsat
indeholde en hovedstruktur. Hovedstrukturen skal give en samlet
beskrivelse af de overordnede mål for udviklingen og
arealanvendelsen i kommunen, både for så vidt
angår udviklingen i byzonen, landzonen og
sommerhusområder. Kommuneplanens hovedstruktur omfatter
således hele kommunens geografiske område.
Hovedstrukturen kan give et overblik over
planens indhold og være indgangen til kommuneplanens mere
detaljerede indhold.
Efter forslaget kan emnerne i
kommuneplankataloget behandles på såvel overordnet
niveau som på et mere detaljeret niveau. Der er ikke med
forslaget tilsigtet en begrænsning i kommunernes frihed til
at disponere kommuneplanen. Der er således med forslaget
intet til hinder for, at hovedstrukturen indeholder overordnede
retningslinjer for de i § 11 a indeholdte emner, eller at
kommuneplanen, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks.
opdeles i en hovedstruktur, en retningslinjedel og en rammedel,
eller at kommuneplanens retningslinjer opdeles efter katalogets
emner, som regionplanerne i dag. Det afgørende er, at
kommunalbestyrelsen forholder sig til alle emner i emnekataloget,
og at retningslinjerne i deres arealdisponering på en
hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal.
Retningslinjerne skal være så præcise, at der
ikke kan være tvivl om indholdet. De skal kunne danne
grundlag for den efterfølgende administration.
Kommuneplanens retningslinjer for det
åbne land vil udgøre grundlaget for
kommunalbestyrelsernes administration af planlovens
landzonebestemmelser og for kommunalbestyrelsernes administration
af de foreslåede fremtidige kompetencer inden for bl.a.
natur-, miljø- og vejlovgivningen, der er en følge af
kommunalreformen.
Kommuneplanens rammer for indholdet af
lokalplaner er afgørende for kommunalbestyrelsens kompetence
til at udarbejde lokalplaner. Der skal derfor foreligge rammer for
de områder, hvor der forventes gennemført
lokalplanlægning. Hertil kommer, at kommunalbestyrelserne
inden for byzoner og sommerhusområder skal kunne
modsætte sig opførelse af bebyggelse eller
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer,
når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser
i kommuneplanens rammedel.
Ad § 11, stk. 3
Bestemmelsen præciserer, at
kommuneplanen skal indeholde kort, der viser de afgrænsede
områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og
rammer. Kortet er sammen med kommuneplanens hovedstruktur,
retningslinjerne og rammerne for lokalplaner bindende for
kommunalbestyrelsen, som skal virke for planens
gennemførelse, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af anden lovgivning.
Ad § 11, stk. 4
Bestemmelsen svarer til § 6,
stk. 2, og § 11, stk. 2, men er omskrevet bl.a.
på baggrund af de foreslåede nye regler om regionale
udviklingsplaner. Kommuneplanen må efter forslaget
således ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan.
Kommuneplanen må i overensstemmelse med
de eksisterende regler ikke stride mod regler eller beslutninger
efter § 3 (landsplandirektiver). På baggrund af
forslaget til den nye bestemmelse i § 5 e om
planlægning for større butikker og butiksområder
er bestemmelsen foreslået suppleret, således at
kommuneplanen ikke må stride mod miljøministerens
regler efter § 5 e.
Tilsvarende foreslås, at kommuneplanen
ikke må stride mod regler efter § 5 j for
planlægningen i hovedstadsområdet.
Efter de eksisterende regler må
kommuneplanen ikke stride mod en vandplan eller en Natura
2000-plan. Det foreslås, at det tilføjes, at
kommuneplanen ikke må stride imod handleplaner for
realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål
m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder. Det foreslås endvidere, at
kommuneplanen ikke må stride mod en råstofplan, jf.
§ 5 a i lov om råstoffer. Baggrunden herfor er
forslaget til lov om ændring af lov om miljømål
m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov
om vandforsyning m.v. og forslaget til lov om ændring af lov
om råstoffer, der fremsættes samtidig med dette
lovforslag.
Ad § 11 a
Efter de gældende regler i planlovens
§ 11, stk. 3 og 4, skal kommuneplanen indeholde en
hovedstruktur, der angiver de overordnede mål for udvikling
og arealanvendelse i hele kommunen, herunder udbygningen med
boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning,
kolonihaveområder og andre rekreative områder.
Planlovens § 6, stk. 3, bestemmer, at regionplanen
på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen skal
indeholde retningslinjer for en række emner. § 6 a
indeholder særlige regler for regionplanlægning i
kystnærhedszonen. Disse bestemmelser erstattes af de
foreslåede bestemmelser i § 11 a.
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at hensigten er at fastholde nuværende
mål for udviklingen. Af den foreslåede bestemmelse
fremgår, hvilke emner der skal behandles og fastsættes
retningslinjer for i kommuneplanen.
Ad nr. 1: Udlægning af arealer
til byzoner og sommerhusområder
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 1, hvorefter en regionplan skal
indeholde retningslinjer for afgrænsningen af byzoner og
sommerhusområder. Retningslinjerne skal fastsættes ud
fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til
byformål og byvækstens fordeling mellem kommunerne.
Efter forslaget skal kommuneplanen fremover indeholde tilsvarende
retningslinjer for de enkelte byer.
Ved afgrænsningen skal der tages hensyn
til de øvrige interesser, der er i området, og der
må lægges vægt på en hensigtsmæssig
udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik- og serviceforsyning.
Al fremtidig byvækst €" både erhvervs- og
boligområder m.m. €" bør placeres i byzone i
eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil. Ønskes
et areal overført til byzone eller sommerhusområde
sker dette fortsat ved lokalplanlægning. Tilbageførsel
af arealer fra byzone eller sommerhusområde sker på
baggrund af de eksisterende regler i planlovens kapitel 10.
Ad nr. 2: Beliggenheden af
områder til forskellige byformål, f.eks.
boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af
offentlige institutioner, serviceformål,
byomdannelsesområder m.v.
Bestemmelsen svarer til dele af planlovens
§ 11, stk. 4. Det er almindelig praksis, at
kommuneplanens hovedstruktur på et eller flere oversigtskort
med tilhørende tekst og retningslinjer angiver
arealanvendelser i kommunens byzoneområder. Kommuneplanen
skal ifølge forslaget indeholde retningslinjer for
beliggenheden af arealer til forskellige byfunktioner som boliger,
erhverv, offentlige institutioner, service og
byomdannelsesområder. Det kan ske i kommuneplanens
hovedstruktur med tilhørende retningslinjer eller andre
steder i kommuneplanen, hvis det findes mest
hensigtsmæssigt.
Ad nr. 3: Den kommunale
detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale
del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder,
samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål og maksimale bruttoeteagearealer for de enkelte
butikker i de enkelte områder, jf. §§ 5 c
€" 5 e .
Bestemmelsen er en redaktionel ændring
af indholdet i planlovens § 6, stk. 3, nr. 5,
§ 6 b og dele af § 11, stk. 4.
Bestemmelsen skal sikre, at der på baggrund af en samlet
vurdering af udviklingen i kommunen udarbejdes retningslinjer for
den kommunale detailhandelsstruktur.
Den kommunale detailhandelsstruktur kan
f.eks. beskrives i kommuneplanens hovedstruktur ved
fastlæggelse af målene for udviklingen i kommunens byer
og bydele og retningslinjer for de hertil knyttede muligheder for
at planlægge for nye butikker. Kommunerne skal fortsat
fastlægge de overordnede mål for udviklingen i de
enkelte områder til butiksformål.
Kommuneplanen skal afgrænse
beliggenheden af den centrale del af en by og den centrale del af
en bydel i store byer og i sammenhængende byområder i
hovedstadsområdet, jf. § 5 d, stk. 1.
Kommuneplanen skal desuden afgrænse eventuelle
aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 2, nr.
4.
Kommuneplanen skal endvidere fastsætte
det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte
områder og fastsætte det maksimale bruttoetageareal for
de enkelte butikker i områderne.
Der skal endvidere fastsættes rammer
for lokalplaner for alle områder til butiksformål efter
bestemmelserne i forslaget til § 11 b, stk. 1, nr.
6.
Kommunernes planlægning til
butiksformål skal ske inden for rammerne af de fastsatte
regler efter § 5 e og inden for de eksisterende
regler i kapitel 2 b om planlægning til
butiksformål.
Planloven indeholder en række krav til
kommuneplanens redegørelse for den del af kommuneplanen, der
indeholder rammer for forsyningen med butikker. Herunder
bestemmelser om oplysning om de særlige
planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1.500
m2 for udvalgsvarebutikker. Der foreslås ingen
ændring af disse bestemmelser.
Ad nr. 4: Beliggenheden af
trafikanlæg
Bestemmelsen er en redaktionel
sammenskrivning af indholdet i planlovens § 6,
stk. 3, nr. 2, og dele af § 11, stk. 4.
Regionplanerne skal efter de eksisterende regler indeholde
retningslinjer for den regionale infrastruktur, herunder veje,
jernbaner, havne og flyvepladser. Kommuneplanens hovedstruktur skal
efter de gældende regler indeholde en beskrivelse af
trafikbetjeningen i hele kommunen. Heri angives det eksisterende
vej-, sti- og banenet og eventuelle havnefunktioner og flyvepladser
samt udbygningsmålene for trafikanlæggene og
betjeningen med kollektive trafikmidler.
De nuværende ca. 10.000 km amtsveje
fordeles ifølge aftalen om strukturreformen mellem
kommunerne og staten på grundlag af objektive kriterier.
Hovedparten af de nuværende amtsveje overgår til
kommunerne.
Kommunerne får fremover ansvaret for
planlægning af alle lokale trafikanlæg. Statslige
trafikanlæg planlægges af staten.
Efter forslag til lov om trafikselskaber skal
staten mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan for den
jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik
på kontrakt med staten. I planen redegøres for statens
overvejelser, og statens prioriteringer synliggøres.
Efter forslag til lov om trafikselskaber skal
der i hver region oprettes et eller flere trafikselskaber. Hver
kommune deltager i et trafikselskab. Trafikselskaberne får
det samlede ansvar for den lokale og regionale busdrift samt de
privatbaner, der ikke overgår til statsligt niveau. Hvert
trafikselskab får ansvaret for planlægning af offentlig
servicetrafik inden for trafikselskabets område og herudover
pligt til at udarbejde trafikplaner. Ved offentlig servicetrafik
forstås trafik, som private virksomheder ikke ville
påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i
hvert fald ikke i samme omfang eller på samme
vilkår.
Trafikselskabernes planlægning
udgør en væsentlig forudsætning for kommunernes
udbygningsplaner.
Ad nr. 5: Beliggenheden af tekniske
anlæg
Bestemmelsen svarer til sidste led af
planlovens § 6, stk. 3, nr. 2, dog er ordet
»større« udeladt. Kommunerne skal efter de
gældende regler planlægge for placeringen af de mindre
tekniske anlæg. Regionplanerne indeholder i dag
retningslinjer for placering af bl.a. energiforsyningsanlæg,
vindmøller og større affaldsbehandlingsanlæg.
Kommunerne skal efter de gældende regler i § 11,
stk. 5, nr. 6, fastsætte rammebestemmelser for placering
af tekniske anlæg.
Betegnelsen tekniske anlæg omfatter
transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg,
miljøanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Der
kan f.eks. være tale om kollektive trafikanlæg som
sporanlæg, godsterminaler, stationsanlæg,
værksteds- og klargøringsanlæg,
rensningsanlæg, affaldsdeponerings- og
affaldsbehandlingsanlæg, vindmøller,
kraftværker, oplagspladser, garage- og
værkstedsanlæg m.v.
Kommuneplanen skal efter bestemmelsen udpege
arealer til forskellige tekniske anlæg og fastsætte
retningslinjer herfor. For de tekniske anlæg, der
forudsætter en efterfølgende lokalplanlægning
skal der fortsat efter de gældende regler fastsættes
bestemmelser i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.
Visse tekniske anlæg forudsætter ikke
lokalplanlægning, men kan udlægges efter regler i
særlovgivningen, f.eks. udlægning af veje. Her sikrer
bestemmelsen, at kommuneplanen også indeholder retningslinjer
for disse anlæg.
Efter aftalen om strukturreformen skal staten
varetage planlægningen af anlæg af national og regional
betydning med indspil til planlægningen fra kommunerne og
regionerne. Det gælder f.eks. større tekniske
anlæg, der strække sig gennem flere kommuner,
risikoanlæg og andre tekniske anlæg, hvor staten har
VVM-kompetencen og godkendelseskompetencen efter
miljøbeskyttelseslovgivningen og vanskeligt lokaliserbare
anlæg, der i dag bliver sikret gennem
regionplanlægningen, f.eks. større
affaldsbehandlingsanlæg.
Ad nr. 6: Beliggenheden af
områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige
beliggenhedskrav
Bestemmelsen er enslydende med planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 3. Virksomhed, der er omfattet af
denne bestemmelse, er f.eks. forurenende industrivirksomhed,
rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner,
knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser, samt
skyde- og øvelsesterræner. En del af disse
virksomheder er omfattet af miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser om godkendelse af særligt forurenende virksomhed
samt af den foreslåede nye § 11 g (VVM-pligtige
anlæg).
Udviklingen inden for
forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
gør, at mange virksomheder kan reducere eventuelle
emissioner og dermed begrænse deres påvirkning af de
umiddelbare omgivelser. Sådanne virksomheder med ingen eller
få emissioner bør placeres i byområder, enten
integreret med andre byfunktioner eller i særlige
erhvervsområder. Der vil dog fortsat i begrænset omfang
være virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i
byernes erhvervsområder, eller som har behov for en
særlig beliggenhed uden for byerne.
Regionplanerne har hidtil indeholdt
udlægning af et eller flere områder, hvor der kan
placeres virksomhed med særlige beliggenhedskrav. Der vil
således næppe være behov for at udpege nye
arealer til virksomhed med særlige beliggenhedskrav i alle
kommuner. Bestemmelsen sikrer, at kommunen beslutter, om der er
egnede arealer, og om der skal udlægges arealer til disse
virksomhedstyper.
Arealer til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav skal forbeholdes de anlæg og virksomheder,
der ikke kan placeres andre steder.
Ad nr. 7: Beliggenheden af de i
§ 11 g nævnte anlæg
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 4. Bestemmelsen vedrører
VVM-pligtige anlæg. Der henvises til bemærkningerne til
§§ 11 g-11 i.
Ad nr. 8: Sikring af, at
støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige
anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. også
§ 15 a
Den nugældende § 10 i
bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler
i medfør af lov om planlægning
(samlebekendtgørelsen) indeholder krav til retningslinjer i
regionplanen til sikring af, at støjbelastede arealer i
landzone ikke udlægges til støjfølsom
anvendelse. Der indgik tidligere i samlebekendtgørelsen et
krav om, at kommuneplanerne skulle indeholde retningslinjer til
sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og
sommerhusområder ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen
fastsættes bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger. I forbindelse med vedtagelse af
planlovens regler om byomdannelse i 2003 blev bestemmelserne
delvist indskrevet i planlovens § 15 a vedrørende
lokalplaner og samtidig ophævet i samlebekendtgørelsen
(lov nr. 440 af 10. juni 2003 om ændring af lov om
planlægning (Byomdannelse)), lovforslag nr. 103,
Folketingstidende 2002-03: 3878, 10049, Tillæg A 2345, 2329,
Tillæg B 706, 929, 1271, Tillæg C 489. Efter forslaget
skal kommuneplanen fremover indeholde retningslinjer til sikring
af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige
anvendelse kan sikres mod støj ved etablering af
afskærmningsforanstaltninger. Bestemmelsen vil gælde
for kommuneplanlægningen både i landzone, byzone og
sommerhusområder.
Ad nr. 9: Beliggenheden af arealer
til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre
rekreative områder
Der er tale om en redaktionel sammenskrivning
af planlovens § 6, stk. 3, nr. 10, og dele af
§ 11, stk. 4. Efter § 6, stk. 3, nr.
10, skal regionplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af
arealer til fritidsformål. Ved arealer til
fritidsformål forstås €" udover
sommerhusområder, som er særligt nævnt i nr. 1
€" områder til feriehoteller, feriecentre,
campingpladser og lign., områder til lystbådehavne,
idrætsanlæg og andre friluftsaktiviteter, herunder
golfbaner. Bestemmelsen har desuden udgjort grundlaget for, at den
hidtidige regionplanlægning i vid udstrækning har
indeholdt strategier for friluftslivet, herunder strategier og
planlægning for områder til rekreativ udfoldelse og
færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og
reduktion af især større trafikanlægs
barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet.
Denne praksis forudsættes videreført i
kommuneplanlægningen.
Efter planlovens § 11, stk. 4,
skal hovedstrukturen i kommuneplanen angive de overordnede
mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder for
så vidt angår kolonihaveområder og andre
rekreative områder. Ved kolonihaver forstås havelodder,
der er omfattet af lov om kolonihaver, jf. planlovens
§ 11 c, stk. 2. Der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Ad nr. 10: Varetagelsen af de
jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og
sikringen af særligt værdifulde
landbrugsområder
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 6. Varetagelsen af
jordbrugsmæssige interesser har siden 1977 været en del
af region- og kommuneplanlægningen med henblik på at
varetage de jordbrugsmæssige arealinteresser, herunder
især sikring af arealer til jordbrugsformål i forhold
til byvækst og andre arealkrævende dispositioner.
I 1978 blev der skabt lovgrundlag for at
udarbejde landbrugsplaner i medfør af landbrugslovgivningen.
Grundlaget herfor er fastholdt i den gældende lovgivning (lov
nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme), lovforslag nr. 113,
Folketingstidende 2003-04: 4552, 10472, 10975, Tillæg A 4011,
3946, Tillæg B 1380, Tillæg C 685. I medfør af
den eksisterende lov om landbrugsejendomme skal
amtsrådet/Bornholms kommunalbestyrelse således mindst
én gang i hver valgperiode i samarbejde med
kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse
af jordbrugserhvervene. Analyserne skal sikre, at de
jordbrugsmæssige interesser indgår i region-, kommune-
og lokalplanlægningen. Analyserne danner grundlag for
udpegning af de særligt værdifulde
landbrugsområder i regionplanerne med henblik på at
sikre disse områder. Sikringen af områderne
indebærer, at de forbeholdes jordbrugsmæssig
anvendelse, og at jordbruget i disse områder får
mulighed for en hensigtsmæssig udvikling og øget
sikkerhed for foretagne investeringer.
Kravet i landbrugslovens § 3,
stk. 1, om udarbejdelse og offentliggørelse af analyser
for jordbrugserhvervet fastholdes. I forslag til lov om regional
statsforvaltning, som fremsættes samtidig med dette
lovforslag, foreslås opgaven varetaget af statsforvaltningen.
Analyserne foretages mindst én gang i hver valgperiode.
Formålet med analyserne er at sikre, at de
jordbrugsmæssige interesser indgår i kommune- og
lokalplanlægningen. Retningslinjer for varetagelsen af de
jordbrugsmæssige interesesser indgår efter lovforslaget
i kommuneplanen.
Der henvises endvidere til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 11 b, stk. 2.
Ad nr. 11: Beliggenheden af
skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning
er uønsket
Nr. 11 er enslydende med planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 7. Kravet om en regionplanudpegning
af skovrejsningsområder og af områder, hvor
skovtilplantning er uønsket, har til formål at
udlægge arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig
helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt at
plante ny skov, henholdsvis hvor skov er uønsket.
Udpegningerne i regionplanerne er retningsgivende for
administrationen af en lang række regelsæt, herunder
skovloven og lov om drift af landbrugsjorder (lov nr. 434 af 9.
juni 2004) og den i medfør af denne lov udstedte
bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og
natur (bekendtgørelse nr. 892 af 9. juni 2004).
Skovrejsningen skal tjene en række
formål, herunder at forøge træproduktionen,
fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet og
miljøbeskyttelse. Tre formål med skovrejsningen har
fået forøget vægt. Det er skovrejsning med
henblik på at beskytte grundvands- og
drikkevandsressourcerne, fremme af bynære friluftsmuligheder
og fremme af den biologiske mangfoldighed.
Udpegning af områder, hvor
skovtilplantning er uønsket, sker med henblik på at
sikre, at natur- og landskabsværdier, der ikke er forenelig
med skov, friholdes for skovtilplantning.
Disse formål varetages efter
lovforslaget fremover i kommuneplanen.
Ad nr. 12: Lavbundsarealer, herunder
beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 9, dog således at det
præciseres, at kommuneplanen udover at udpege beliggenheden
tillige skal rumme retningslinjer for lavbundsarealer. Det skal ses
i lyset af, at regionplanerne i dag indeholder en kortlægning
af lavbundsarealer, ligesom de indeholder retningslinjer om, at
byggeri og anlæg så vidt muligt skal undgås
på lavbundsarealer. Det foreslås, at retningslinjer for
lavbundsarealer indgår i kommuneplanen. Ved genopretning af
vådområder forstås genskabelse af den naturlige
hydrologi i større samlede områder, så der over
tid genskabes naturtyper som moser, sumpskove, rørskove,
lavvandede søer, naturlige vandløb og våde
bredarealer.
Ad nr. 13-16 overordnet:
Nr. 13-16 er en omskrivning af § 6,
stk. 3, nr. 8, hvorefter regionplanerne skal indeholde
retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier og
naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder
udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
beskyttelsesinteresser. Det foreslås præciseret, at
naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdier omfatter
natur, herunder de økologiske forbindelser, landskab,
kulturhistorie og geologi. Bestemmelserne i nr. 13-16
lovfæster praksis fra de eksisterende regionplaner med
henblik på at fastholde de nuværende mål for
udviklingen. Samtidig er der foretaget en ændring,
således at bestemmelserne omfatter både det åbne
land og byerne i overensstemmelse med, at kommunerne overtager
plankompetencen på tværs af det åbne land og
byerne.
Ad nr. 13: Varetagelsen af
naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
økologiske forbindelser samt af potentielle
naturområder og potentielle økologiske
forbindelser
For så vidt angår
naturbeskyttelsesinteresserne har Miljøministeriet på
baggrund af amternes hidtidige arbejde og de internationale
forpligtelser udviklet en metode til at gennemføre en
naturplanlægning baseret på opdeling af
naturområder efter deres kvalitet samt udpegning af arealer
med potentielle naturkvaliteter og økologiske forbindelser.
Naturplanlægningen er et velegnet instrument som grundlag for
en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats, f.eks.
naturgenopretning, naturpleje og forvaltning af forskellige
tilskudsordninger til varetagelse af naturhensyn, herunder
især tilskudsordningerne under de miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger (de såkaldte MVJ-ordninger).
Naturplanlægningen giver også et mere præcist
grundlag for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser i
forbindelse med administrationen af gældende lovgivning.
Tilrettelæggelsen af naturplanlægningen og
målfastlæggelsen for naturbeskyttelsen vil skulle
spille tæt sammen med overvågningsprogrammet NOVANA,
ligesom den vil skulle ses i sammenhæng med de
forudsætninger for kommuneplanlægningen, der
følger af Natura 2000-planer i de internationale
naturbeskyttelsesområder og vandplaner efter
miljømålsloven. Med særlige
naturbeskyttelsesinteresser menes Natura 2000-områder,
generelt beskyttede naturområder efter
naturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede områder og
naturfredede områder. Potentielle naturområder er
områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde
levesteder for vilde planter og dyr, jf. også
bemærkningerne til nr. 11 og 12. Potentielle
naturområder kan også være områder, som kan
retableres som natur for at skabe større
sammenhængende naturområder, eller hvor
økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres.
Ad nr. 14: Sikring af
kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder for beliggenheden
af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige
kulturhistoriske bevaringsværdier
De kulturhistoriske bevaringsværdier
knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed i det
åbne land og byerne fra forhistorisk tid og frem til nyeste
tid. Mange steder opleves sammenhængende kulturhistoriske
helheder, såkaldte kulturmiljøer. Ved et
kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset
område, som ved sin fremtræden afspejler
væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
De værdifulde kulturmiljøer kan række flere
hundrede år tilbage og beskrive et udviklingsforløb,
eller de kan illustrere en bestemt epoke.
Regionplanerne indeholder i dag
retningslinier for varetagelsen af de kulturhistoriske
bevaringsværdier, herunder kirkeomgivelser og beliggenheden
af værdifulde kulturmiljøer. Bevaringsværdierne
omfatter således ikke blot enkeltstående
kulturelementer som fortidsminder, bevaringsværdige bygninger
og anlæg, men også helheder som en herregård med
dens jordtilliggende, en jernbanestrækning med stationer
eller et havne- og industriområde. Kommuneplanerne skal
fremover indeholde retningslinjer for sikring af disse
bevaringsværdier.
Ved kortlægningen og udpegningen af
kulturmiljøer har amterne anvendt »Kulturhistorien i
planlægningen«, også benævnt KIP-metoden,
medens kortlægningen af by- og bygningsbevaringsinteresserne
er sket i kommuneatlas ved brug af SAVE-systemet €" Survey of
Architectural Values in the Environment. I Kulturarvsstyrelsens
kulturmiljøatlas er begge fremgangsmåder benyttet.
Metoderne udvikles løbende blandt andet i forbindelse med
udpegningen af potentielle naturparkområder.
Kulturarvsstyrelsen er i gang med at definere
og udpege særlige kulturarvsarealer med kendte
arkæologiske forekomster af national interesse. Udpegningen
vil være afsluttet i 2005. Formålet hermed er at
henlede opmærksomheden på, at en ændret
arealanvendelse, for eksempel i forbindelse med byggeri, kan
indebære krav om forudgående arkæologisk
undersøgelse.
Ad nr. 15: Varetagelsen af
landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af
områder med landskabelig værdi, herunder større,
sammenhængende landskaber
For så vidt angår de
landskabelige bevaringsværdier i det åbne land har
planlægningen herfor været rettet mod at bevare de
værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks.
ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber. Også
geologiske bevaringsværdier med værdifulde geologiske
landskabstræk, som åse, dale, bakker, sletter,
kystområder og -profiler, er varetaget gennem denne
planlægning. Planlægningen har også været
rettet mod at bevare uforstyrrede landskaber uberørt af
byudvikling og tekniske anlæg.
Miljøministeriet har iværksat
udarbejdelsen af en metode til landskabsbeskrivelse, der inddeler
landet i karakterområder på baggrund af en
naturgeografisk og kulturgeografisk analyse, der beskriver
områdernes karakteristika, dvs. en beskrivelse af
områdernes sårbarhed overfor forandring m.v. I metoden
indgår desuden værdisætning af områderne og
muligheden for at bruge den til handlingsplaner for det åbne
land. Metoden vil kunne bruges ikke blot af kommunerne i den
sammenfattende planlægning i kommunen og i
enkeltsagsbehandlingen, men også af regionsrådene i den
råstofplanlægning, der skal gennemføres på
råstofområdet som erstatning for udpegning af
råstofindvindingsområder i regionplanerne.
Ad nr. 16: Sikring af geologiske
bevaringsværdier, herunder for beliggenheden af områder
med særlig geologisk værdi
Sikring af geologiske interesser i landskabet
er i forslaget udskilt til et selvstændigt punkt, idet de
udgør en særskilt interesse udover den landskabelige.
Landskaber med varierende geologiske formationer og særlig
geologisk værdi illustrerer landets geologiske udvikling op
gennem tiden samt de geologiske processer, og de har dermed
særlig betydning for forskning og undervisning samt for
offentlighedens naturforståelse.
Ad nr. 17: Anvendelsen af
vandløb, søer og kystvande
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 12.
Det har siden 1982 været et krav, at
regionplanerne indeholder retningslinjer for vandkvaliteten af
søer, vandløb og kystvande. I 1989 blev kravet
udvidet til også at omfatte anvendelsen af vandløb,
søer og kystvande.
I 2003 overførtes planlægningen
for vandkvaliteten fra regionplanerne til vandplanlægningen i
medfør af miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17.
december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven)), lovforslag nr. 15,
Folketingstidende 2003-04: 496, 2805, 2989, Tillæg A 467,
396, 3604, Tillæg B 215, Tillæg C 104. Dog
således, at regionplanerne skulle omfatte retningslinjer for
vandkvaliteten, indtil der foreligger endeligt vedtagne vandplaner.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§§ 3 og 4.
Kravet om regionplanretningslinjer for
anvendelsen af søer, vandløb og kystvande
foreslås overført til kommuneplanlægningen.
Retningslinjerne for anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande omfatter eksempelvis rekreativ anvendelse såsom
badning, sejlads og fiskeri.
Ad nr. 18: Arealanvendelsen i
kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i
§ 5 a, stk. 1, og § 5 b
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6 a, stk. 1, hvorefter det påhviler
regionplanmyndighederne at tilvejebringe regionale retningslinjer
for kystnærhedszonen. Det foreslås, at kommuneplanerne
fremover skal indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i
kystnærhedszonen. Retningslinjerne skal omfatte alle arealer
i kystnærhedszonen.
Det forslås endvidere, at eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen skal vises på
et kortbilag, jf. den forslåede bestemmelse i § 11
e, stk. 2. Endvidere skal kommuneplanen ledsages af en
redegørelse om den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder,
jf. den foreslåede § 11 e, stk. 1, nr. 7.
Ad nr. 19: Realisering af regler
eller beslutninger efter lovens § 3 og § 5 j
Forslaget indebærer, at retningslinjer
for realisering af regler eller beslutninger efter lovens
§ 3, som efter planlovens § 6, stk. 3, nr.
13, fastsættes i regionplanen, fremover vil skulle
fastsættes i kommuneplanen.
Tilsvarende foreslås, at kommuneplanen
skal indeholde retningslinjer for realisering af regler for
planlægning i hovedstadsområdet.
Ad § 11 b, stk. 1
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 11, stk. 5. Der skal fortsat fastsættes
rammer for indholdet af lokalplaner for de områder, hvor der
forventes gennemført en lokalplanlægning. Nr. 6 er ny.
Der er alene tale om en redaktionel indskrivning af den
gældende lovs § 11 b om indholdet af lokalplaner
for butikker i bestemmelsen. Rammerne kan indeholde retningslinjer
for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen
i kommunen, hvis disse er begrundet i
planlægningsmæssige hensyn og omhandler kommunale
forhold, jf. forslaget til § 11 b, stk. 2.
Ad § 11 b, stk. 2
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 5, og § 11, stk. 6.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at kommuneplanen også
kan regulere andre forhold end de, der er udtrykkeligt nævnt
i § 11 a og § 11 b.
Efter de gældende regler har
amtsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at varetage
landbrugsmæssige interesser, herunder f.eks.
investeringssikkerhed, ved at udpege arealer til lokalisering af
landbrugets driftsbygninger og -anlæg inden for de udpegede
særligt værdifulde landbrugsområder. Det er
imidlertid fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at
kommuneplanerne kan omfatte en udpegning af arealer til
lokalisering af landbrugets driftsbygninger og -anlæg inden
for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Den foreslåede præcisering i
bestemmelsen understreger kommunalbestyrelsens mulighed for at
varetage hensynet til landskab, natur og bosætning gennem en
planlægning for lokalisering af landbrugsbyggeri i de
særligt værdifulde landbrugsområder, der ofte er
af regional udstrækning og betydning.
Det er samtidig en mulighed, som
kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende til at
imødegå konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer,
landskab og natur. En udpegning af arealer til fremtidigt
landbrugsbyggeri og -anlæg vil således kunne
konkretisere kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for
landzonereglerne i planloven for landbrugsbyggeri, der kræver
landzonetilladelse, f.eks. fordi det antager industriel karakter.
Samtidig vil udpegningen kunne tjene som en vigtig
borgerinformation om områder, hvor der i fremtiden må
forventes at komme nyt landbrugsbyggeri og -produktion.
Den gældende lovs præcisering af,
at kommuneplanen kan angive bevaringsværdige bygninger, er
udgået af bestemmelsen i konsekvens af forslaget til
§ 11 a, nr. 14 (sikring af kulturhistoriske
bevaringsværdier m.v.).
Ad § 11 e, stk. 1
Bestemmelsen er en udbygning og
eksemplificering af, hvad redegørelsen efter den
gældende lovs § 11, stk. 7, som minimum skal
indeholde og svarer desuden i det væsentlige til planlovens
§ 6, stk. 6, om redegørelsen for
regionplanens forudsætninger. Som en forenkling af
bestemmelsen i planlovens § 11, stk. 7, udgår,
at redegørelsen skal omfatte den hidtil udførte
planlægning, idet en sådan pligt følger af
planlovens § 23 a om kommuneplanstrategien.
Redegørelsen for planens forudsætninger udgør
kommuneplanens baggrundsmateriale. Der er ikke tilsigtet
ændringer i redegørelsens retsvirkninger i forhold til
gældende ret.
Nr. 1 svarer til planlovens § 11,
stk. 7, og bestemmer, at redegørelsen skal indeholde
oplysninger om den forudsatte rækkefølge for planens
gennemførelse.
Nr. 2 præciserer, at
redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan planen
forholder sig til den regionale udviklingsplan og den vedtagne
strategi for udviklingen, jf. lovens § 23 a.
Nr. 3 er ny. Det er fundet
hensigtsmæssigt i lovens tekst at bestemme, at
redegørelsen for kommuneplanen skal indeholde oplysninger om
blandt andet naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer,
beskyttede naturområder og beskyttede sten- og jorddiger og
om tekniske anlæg såsom
højspændingsanlæg og vejudlæg fastlagt i
anlægslove med videre. De relevante oplysninger vil kunne
gives som en tekst suppleret med kortbilag.
Nr. 4 svarer til planlovens § 6,
stk. 6. Vandplanen og Natura 2000-planen bliver en bindende
forudsætning for kommuneplanlægningen og anden
planlægning. Det er hensigtsmæssigt for andre
myndigheder og borgerne, at de relevante bestemmelser for
arealanvendelsen i vandplanen og Natura 2000-planen fremgår
af redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. Det
foreslås derfor, at kravet til redegørelsen for
regionplanens forudsætninger bliver et krav til
redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. Det
vil sige, at kommuneplanens redegørelse skal indeholde
oplysning om de bestemmelser i vandplanen og Natura 2000-planen,
der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden
for kommunens geografiske område. De relevante oplysninger
vil kunne gives som en tekst suppleret med kortbilag.
Nr. 5 er ny og er en konsekvens af forslaget
til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v., der i
§ 31 a og § 46 a introducerer bindende
handleplaner for kommunernes realisering af vandplanen og Natura
2000-planen. Det foreslås, at redegørelsen i relevant
omfang skal indeholde oplysninger om disse handleplaner.
Nr. 6 er ny og er en konsekvens af forslaget
til lov om ændring af lov om råstoffer. Efter den nye
§ 5 a i lov om råstoffer skal regionsrådene
udarbejde en råstofplan, der beskriver de områder, hvor
der vil kunne meddeles tilladelse til råstofindvinding.
Tilladelse til råstofindvinding kan derefter som udgangspunkt
kun meddeles for de udpegede områder. Det foreslås, at
redegørelsen i relevant omfang skal indeholde oplysninger om
råstofplanen.
Nr. 7 svarer til 2. pkt. i planlovens
§ 6 a, stk. 3.
Nr. 8 er ny. Forslaget om, at
redegørelsen tillige skal omfatte planens sammenhæng
til nabokommunernes planlægning, tilsigter at sikre, at
tværkommunal koordineringaf byggeri,
arealinteresser, infrastrukturanlæg m.v., der rækker
overkommunegrænsen, indtænkes i kommuneplanprocessen.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
forslaget til § 29 b, hvorefter en kommunalbestyrelse kan
fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis
forslaget har væsentlig betydning for kommunens
udvikling.
Nr. 9 er ny. Forslaget om, at
redegørelsen skal omfatte planens sammenhæng til
planlægning om offentlig servicetrafik, skal sikre, at den
kommunale planlægning har en sammenhæng til den
kollektive trafikbetjening.
Ad § 11 e, stk. 2
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6 a, stk. 3, 1. pkt.
Ad § 11 e, stk. 3
Bestemmelsen svarer til planlovens
§ 6, stk. 7. Der henvises til bemærkningerne
til §§ 11 g-11 i.
Ad § 11 e, stk. 4
Bestemmelsen er enslydende med planlovens
§ 11, stk. 8.
Ad § 11 g - 11 i
VVM-reglerne er for anlæg på land
en del af regionplanlægningen, hvilket bl.a. indebærer,
at regionplanmyndigheden er VVM-myndighed. Det vil sige HUR i
hovedstadsregionen og for resten af landet
amtsrådene/Bornholms kommunalbestyrelse. (lov nr. 368 af 2.
juni 1999 om ændring af lov om planlægning (VVM-regler
m.v.)), lovforslag nr. 134, Folketingstidende 1998-99: 2831, 6812,
7131, Tillæg A 3209, 3178, Tillæg B 881, 1254,
Tillæg C 720.
VVM-direktivet stiller krav om, at der skal
foreligge en redegørelse om miljøpåvirkningerne
i bred forstand for alle projekter, som må antages at kunne
påvirke miljøet væsentligt. En række
projekter er efter VVM-direktivet obligatorisk VVM-pligtige, mens
der for en lang række andre projekter skal gennemføres
en såkaldt screening med udgangspunkt i det konkrete projekt
med henblik på at vurdere, om projektet må antages at
kunne påvirke miljøet væsentligt og
således er VVM-pligtigt. For alle de VVM-pligtige projekter
gælder endvidere efter VVM-direktivet, at de skal være
reguleret af en tilladelse.
VVM-direktivets procedurekrav er
implementeret via regler i planloven og samlebekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999) med krav om
regionplantillæg med retningslinjer for det
pågældende anlæg. VVM-proceduren indledes med
indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden. Bl.a. på
grundlag heraf udarbejdes en redegørelse for anlæggets
miljømæssige konsekvenser og et planforslag.
Såvel redegørelse som planforslag
offentliggøres og sendes samtidig til berørte
myndigheder med en høringsfrist på mindst 8 uger. I
høringsperioden har miljøministeren mulighed for at
gøre indsigelse mod planforslaget €" den såkaldte
»veto-ret«. Efter udløbet af
høringsperioden og under forudsætning af, at
miljøministeren ikke har gjort indsigelse mod planforslaget,
kan regionplanmyndigheden endeligt vedtage planforslaget, hvorefter
de for anlægget nødvendige miljøgodkendelser og
tilladelser kan gives. Hvis regionplanmyndigheden beslutter ikke at
vedtage planforslaget endeligt, kan der ikke gives godkendelse
eller tilladelse til anlægget.
For så vidt angår kravet om en
forudgående tilladelse er dette implementeret i planlovens
§ 6 c og samlebekendtgørelsens § 8,
stk. 1 (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om
supplerende regler i medfør af lov om planlægning med
senere ændringer), som stiller krav om en såkaldt
VVM-tilladelse efter planloven. Ifølge
bekendtgørelsens § 8, stk. 3, er de
anlæg, der er omfattet af bl.a. bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed (efter
miljøbeskyttelsesloven), undtaget fra kravet om
VVM-tilladelse. Det vil sige, hvis anlægget f.eks. skal have
en miljøgodkendelse, behøver det ikke en
VVM-tilladelse efter de gældende regler.
Lovforslaget indebærer en
parallelforskydning af VVM-reglerne fra regionplanniveauet til
kommuneplanniveauet, og lovforslagets sigte er alene at
gennemføre de ændringer, der er nødvendige som
opfølgning på kommunalreformen.
Ved forslaget ændres der ikke i
VVM-proceduren, bortset fra at kommunerne kommer til at overtage
regionplanmyndighedens opgaver. Dog med den undtagelse, at der
gives hjemmel til, at infrastrukturprojekter, som har national
interesse, samt de største og mest komplicerede anlæg,
som staten vil skulle være miljøgodkendelsesmyndighed
for, overføres til en statslig VVM-procedure. Den statslige
VVM-procedure gennemføres i samarbejde med de relevante
sektormyndigheder.
VVM-reglerne findes i den gældende lov
i § 6, stk. 3, nr. 4, og stk. 7, § 6
c og § 8 . I lovforslaget findes VVM-reglerne i
§§ 11 g-11 i, § 11 a, nr. 7, og
§ 11 e, stk. 3. Herudover findes i planlovens
§ 5, stk. 3, § 7 og § 7 a
bestemmelser om oplysningspligt i VVM-sager. Disse bestemmelser
videreføres i § 57 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 46. Regler om tilsyn og klage i relation til
VVM-reglerne findes i lovens § 51 og § 58, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41 og
47.
Ad § 11 g
Bestemmelsen i § 11 g svarer
indholdsmæssigt til planlovens § 6 c med de
ændringer, som følger af den foreslåede
ændring af opgavefordelingen i forbindelse med
kommunalreformen. Ordene »større
enkeltanlæg« er dog ændret til
»enkeltanlæg« for at præcisere den
gældende retstilstand. Baggrunden herfor er, at
VVM-direktivets kriterium for om et anlæg er VVM-pligtigt
ikke alene er størrelsen, men om anlægget må
antages at påvirke miljøet væsentligt. Der er
således ikke tale om en realitetsændring.
§ 11 g, stk. 2,
fastlægger i loven procedurer for tilvejebringelse af
retningslinjer i kommuneplanen svarende til de gældende
bestemmelser for tilvejebringelse af regionplantillæg, jf.
planlovens § 22, stk. 2.
§ 11 g, stk. 3 og 4, svarer
til lovens § 6 c, stk. 2 og 3.
Ad § 11 h
§ 11 h svarer til lovens
§ 8.
Ad § 11 i, stk. 1
Efter de gældende regler har
miljøministeren mulighed for undtagelsesvis at overtage
regionplanmyndighedens VVM-kompetence. Dette sker i så fald
efter planlovens § 3, hvorefter ministeren i
særlige tilfælde i sager, der har større
betydning, kan overtage regionplanmyndighedens
beføjelser.
Forslaget muliggør, at
miljøministeren kan fastlægge, hvilke
anlægstyper kommunerne skal være VVM-myndighed for, og
hvilke ministeren skal behandle. Sigtet er, at ministeren vil tage
sig af de særligt komplicerede virksomheder, statslige
infrastrukturanlæg og infrastrukturprojekter af national
interesse. Et myndighedsudvalg har været nedsat med henblik
på en nærmere belysning af arbejdsdelingen mellem stat
og kommuner med hensyn til miljøgodkendelse og tilsyn med
visse listevirksomheder. Det er tanken, at VVM-vurderingen af en
virksomhed behandles af den samme myndighed, som behandler
godkendelsen efter miljøbeskyttelsesloven.
Forslaget indebærer, at ministeren som
VVM-myndighed pålægges de samme forpligtelser i
relation til VVM-reglerne, som i øvrigt gælder for
kommunerne. Således pålægges ministeren via
bestemmelsen at følge samme tilvejebringelsesregler,
herunder reglerne om inddragelse af den berørte
offentlighed, som vil gælde for kommunerne som
VVM-myndighed.
Inden for de pågældende
anlægstyper vil ministeren også skulle afgøre,
om etablering, udvidelse og ændringer af sådanne
anlæg er VVM-pligtige. Ministerens beføjelser
forventes delegeret til en under miljøministeriet oprettet
styrelse, jf. planlovens § 52, stk. 3.
Ad § 11 i, stk. 2
Forslaget indeholder hjemmel til at
fastsætte regler til gennemførelsen af den del af
aftalen om strukturreformen, der anfører, at kommunernes
afgørelser om husdyrbrug efter VVM-reglerne i en
overgangsperiode på to år fra kommunalreformens
ikrafttrædelse skal godkendes af Miljøministeriet.
Baggrunden for forslaget er, at et
højt beskyttelsesniveau ved reguleringen af
husdyrproduktionen skal fastholdes. Under hensyn til kompleksiteten
af landbrugets miljøproblemer foreslås der etableret
en overgangsordning, som sikrer, at kommunerne får tid til at
opbygge de nødvendige kompetencer, inden der tages endelig
stilling til, om opgaven kan løses uden statslig
involvering.
Bestemmelsens stk. 2, nr. 1, indeholder
hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne
i screeningssagerne, dvs. sager hvori der skal træffes
afgørelse om, hvorvidt et anlæg til intensivt
husdyrbrug skal gennemgå en VVM-vurdering, skal indsende
udkast til afgørelse til miljøministeren, som afgiver
en bindende udtalelse om, hvorvidt de nødvendige hensyn er
varetaget og i givet fald meddeler samtykke til, at
kommunalbestyrelsen kan træffe den pågældende
afgørelse. Dette kan både være afgørelser
om, at det pågældende anlæg ikke er VVM-pligtigt
og afgørelser om, at et anlæg skal gennemgå en
vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-pligt).
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Naturklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2, nr. 2, indeholder hjemmel til at
fastsætte regler om, at forslag til kommuneplantillæg
med tilhørende redegørelse for de
miljømæssige konsekvenser, det vil sige i de
tilfælde, hvor anlægget har gennemgået en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser, skal
indsendes til miljøministeren, før de sendes i
offentlig høring. Miljøministeren afgiver en bindende
udtalelse om, hvorvidt de nødvendige hensyn er varetaget,
det vil sige, om VVM-vurderingen skønnes
fyldestgørende, og meddeler i givet fald samtykke til, at
forslaget sendes i offentlig høring. Det endeligt vedtagne
kommuneplantillæg vil kunne påklages til
Naturklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2, nr. 3, indeholder hjemmel til at
fastsætte regler om, at kommunernes VVM-tilladelser til
anlæggets etablering og drift skal indsendes til
miljøministeren, for at ministeren kan vurdere, om
tilladelsen skal påklages til Naturklagenævnet.
VVM-tilladelser er efter lovforslagets § 1, nr. 47, der
svarer til de nugældende regler, underkastet fuld
prøvelse i nævnet.
De regler, der udstedes med hjemmel i
bestemmelsen, bliver forsynet med en udløbsklausul,
hvorefter reglerne automatisk ophæves på en dato 2
år efter reglernes ikrafttræden, medmindre der
bestemmes andet inden denne dato.
Til nr. 15 og 16
Forslagene er en konsekvens af, at
regionplanerne falder væk, og at der derfor ikke skal
foreligge en region- og kommuneplan for Bornholm.
Til nr. 17
Den gældende lovs § 13,
stk. 1, fastsætter, at kommunalbestyrelsen har ret til
at tilvejebringe lokalplaner inden for de rammer, der følger
af regler udstedt af ministeren efter § 3
(landsplandirektiver), regionplanlægningen, kommuneplanen
m.v.
Den foreslåede affattelse af
§ 13, stk. 1, er dels en konsekvens af, at
regionplanerne falder væk, og dels af at der ikke
længere skal foreligge en region- og kommuneplan for
Bornholm.
Lovforslaget opretholder den gældende
regel om, at lokalplaner ikke må stride mod regler eller
beslutninger efter § 3. Det foreslås tillige, at
lokalplaner ikke må stride mod regler efter § 5 e for
detailhandel og regler efter § 5 j for planlægningen i
hovedstadsområdet.
Med forslaget til lov om ændring af lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov
om vandforsyning m.v. skal kommunerne udarbejde konkrete
handleplaner for indsatsen på grundlag af den statslige vand-
og Natura 2000-planlægning. Som en konsekvens heraf
tilføjer forslagets § 13, stk. 1, nr. 3, at
en lokalplan ikke må stride mod disse handleplaner.
Endvidere er den ændrede udformning af
§ 13, stk. 1, en konsekvens af forslag til
ændring af lov om råstoffer, hvorefter
regionsrådet skal udarbejde en råstofplan, der
indeholder en udpegning af indvindingsområder i regionen.
Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres
planlægning og administration, jf. råstoflovens
§ 5 a, stk. 5. Lovforslaget fastsætter
således, at lokalplaner ikke må stride mod
råstofplanen.
Til nr. 18
Forslaget er en konsekvens af, at den
foreslåede § 11 g erstatter den gældende
§ 6 c, som der henvises til i den gældende
§ 16, stk. 5. Se bemærkningerne til
§ 11 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 19
Bestemmelsen fastslår i
overensstemmelse med gældende praksis, at byggeri m.m. ikke
kan igangsættes med kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis der
er nedlagt veto mod planforslaget, eller miljøministeren har
truffet beslutning om »call-in«. Den foreslåede
ændring er en konsekvens af, at indsigelsesreglerne efter
forslaget findes i §§ 29-29 b.
Til nr. 20
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov
om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om
ophævelse af lov om regionale faglige
kulturmiljøråd. I museumsloven etableres der efter
lovforslaget i § 23 a hjemmel til, at en eller flere
kommuner kan nedsætte et lokalt
kulturmiljøråd.
Til nr. 21
Forslaget om at ophæve § 22
er en konsekvens af, at regionplanerne efter forslaget falder
væk. Den foreslåede § 22 b indeholder en
bestemmelse om tilvejebringelse af regionale udviklingsplaner,
kommune- og lokalplaner, der svarer til § 22,
stk. 1.
Til nr. 22
Ad § 22 a,
stk. 1
I henhold til den gældende planlovs
§ 2, stk. 2, skal miljøministeren efter
nyvalg til Folketinget afgive en redegørelse om
landsplanarbejdet til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg. Der er ikke i loven stillet krav til den
proces, som udarbejdelsen af landsplanredegørelsen skal
gennemløbe. Der har imidlertid udviklet sig den praksis, at
der udarbejdes et forslag til landsplanredegørelse, som
fremlægges til offentlig debat i mindst otte uger, inden for
hvilke myndigheder, organisationer og borgere har mulighed for at
komme med kommentarer og forslag til ændringer i
redegørelsen. Herefter har miljøministeren så
enten afgivet sin endelige redegørelse eller fremlagt et nyt
forslag til redegørelse til offentlig debat. Det
foreslås, at denne praksis nu lovfæstes. Den
foreslåede procedure vil endvidere finde anvendelse i
tilfælde, hvor miljøministeren i henhold til den
foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 2,
afgiver redegørelser om de landsplanmæssige interesser
inden for særlige emner.
Miljøministeren har endvidere i nogle
tilfælde indhentet ideer og forslag til
landsplanredegørelsens indhold, inden forslaget blev
udarbejdet €" såkaldt foroffentlighed. Denne
foroffentlighed er dog ikke en rodfæstet praksis. Det vil
desuden være afhængigt af den politik, som
miljøministeren ønsker fremlagt i
landsplanredegørelsen, om en sådan foroffentlighed er
nødvendig. Lovforslaget rummer derfor ikke krav om
foroffentlighed, men miljøministeren vil som hidtil
kunne gennemføre en sådan, når det
skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Miljøministeren kan efter den
gældende planlovs § 3, stk. 1, fastsætte
bindende regler for indholdet af planlægningen, de
såkaldte landsplandirektiver. Udstedelsen af sådanne
landsplandirektiver er ikke i loven bundet af en særlig
procedure, men et udkast bliver efter praksis forhandlet med de
berørte myndigheder og organisationer, ligesom der som regel
gennemføres en offentlighedsprocedure, som kan erstatte
lovens almindelige bestemmelser om offentliggørelse af
planforslag. Det foreslås, at forslag til landsplandirektiver
underlægges de almindelige bestemmelser om en offentlig
debatperiode for planforslag m.v. Det foreslås, at
bestemmelsen tillige finder anvendelse i forbindelse med
miljøministerens udstedelse af regler efter § 5 e for
detailhandel og § 5 j, stk. 2 og 4, for planlægningen i
hovedstadsområdet. Der foreslås dog en
undtagelsesbestemmelse i forslaget til stk. 5, hvorefter
ministeren i særlige tilfælde kan fravige
procedurekravene, for så vidt angår regler efter §
3, stk. 1.
Landsplandirektiver kan bl.a. benyttes til at
lokalisere en offentlig, samfundsmæssig nødvendig
aktivitet. Eksempler herpå er linjeføring for gas- og
elledninger og placering af en national prøvestation for
vindmøller. Emnet for et landsplandirektiv er i
sådanne situationer givet, og der er således normalt
ingen grund til at indhente ideer og forslag til
landsplandirektivets indhold, inden selve forslaget til
landsplandirektiv offentliggøres. Der stilles derfor ikke
forslag om en obligatorisk foroffentlighedsfase, men
miljøministeren kan gennemføre en sådan,
når det skønnes nødvendigt eller
hensigtsmæssigt. Det samme forhold gør sig imidlertid
ikke gældende for regler efter § 5 e for
detailhandel, hvor der derfor foreslås bestemmelser om
foroffentlighed, jf. bemærkningerne til stk. 4
nedenfor.
Ad § 22 a, stk. 2
Alle bidrag efter stk. 1 indsendes til
miljøministeren. Når det vurderes, at der er behov for
regional koordination, kan ministeren efter forslaget anmode
regionsrådene om at koordinere kommunalbestyrelsernes bidrag.
Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, når der er
rejst spørgsmål, der går på tværs af
kommunegrænser eller på tværs af en regional
udviklingsplan.
Ad § 22 a, stk. 3
Det foreslås, at kommunalbestyrelser og
regionsråd også på eget initiativ kan komme med
forslag til landsplanlægningen. Miljøministeren er
ikke forpligtet til at følge forslagene, men et forslag kan
være en indgang til dialog mellem miljøministeren og
et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.
Ad § 22 a, stk. 4
Med forslaget indføres en idefase
forud for miljøministerens fremsættelse af forslag til
retningslinjer for detailhandlen Bestemmelsen skal sikre, at bl.a.
kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes ønsker
indgår i planarbejdet på et tidligt tidspunkt.
Ministeren fastsætter selv en frist for afgivelse af ideer,
forslag m.v.
Forslaget om foroffentlighed svarer til den
gældende planlovs krav om, at regionplanmyndigheden
før udarbejdelse af et forslag til regionplan eller
ændringer hertil skal indkalde ideer og forslag m.v. med
henblik på planlægningsarbejdet og er en følge
af, at miljøministeren med lovforslagets § 5 e
overtager opgaver, der hidtil har påhvilet
regionplanmyndigheden.
Ad § 22 a, stk. 5
Forslaget indeholder mulighed for ministeren
til i særlige tilfælde at fravige procedurekravene for
tilvejebringelse af regler efter planlovens § 3
(landsplandirektiver). Forslaget tager sigte på særlige
situationer, hvor der er tvingende behov for en hurtig beslutning.
Bestemmelsen vil således kunne finde anvendelse ved et
pludseligt opstået behov for indkvartering af et stort antal
flygtninge i et eksisterende bygningskompleks eller i forbindelse
med et pludseligt opstået behov for at placere vanskeligt
placerbare materialer eller miljøfarligt affald.
Bestemmelsen forudsættes kun anvendt helt undtagelsesvis og
efter forudgående forhandling med vedkommende
kommunalbestyrelse.
Ad §§ 22 b og 22 c
Det nuværende kapitel 6 indeholder
regler for tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner.
Reglerne foreslås anvendt på tilsvarende måde for
de regionale udviklingsplaner. Dog indeholder forslaget ikke regler
om en idefase forud for offentliggørelsen af et forslag
(foroffentlighed) ved tilvejebringelse af regionale
udviklingsplaner, jf. nedenfor. Endvidere er det efter forslaget
ikke muligt at foretage ændringer i en regional
udviklingsplan. For kommune- og lokalplaner medfører
forslaget ingen ændringer. De kan fortsat både
tilvejebringes og ændres efter reglerne i kapitel 6.
Det er en følge af den regionale
udviklingsplans politiske natur, at denne udarbejdes af
regionsrådet efter hvert valg til dette, altså med fire
års mellemrum. Den regionale udviklingsplan skal beskrive en
ønskelig fremtidig udvikling for regionen, bl.a. baseret
på en afvejning af udviklingstendenser og mål på
tværs af sektorområder. Der kan derfor ikke laves
tillæg til eller revisioner af den regionale udviklingsplan,
uden at dette indebærer, at der udarbejdes en ny regional
udviklingsplan. Den regionale udviklingsplans overordnede karakter
betyder, at det ikke er nødvendigt at lave revisioner af
eller tillæg til den regionale udviklingsplan. Loven
åbner dog mulighed for, at regionsrådet kan udarbejde
en ny udviklingsplan inden for 4-års-perioden, når det
finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Denne
mulighed kan anvendes, dersom forudsætningerne for den
regionale udviklingsplan, f.eks. på erhvervsområdet,
ændres fundamentalt.
Det er hensigten, at den regionale
udviklingsplan skal indgå i grundlaget for kommuneplanerne.
Regionsrådene pålægges derfor at
offentliggøre et forslag til en regional udviklingsplan
inden udgangen af første halvdel af regionsrådets
valgperiode på linje med, hvad der gælder for de
kommuneplanstrategier, der også indgår i grundlaget for
kommuneplanlægningen.
De første regionsråd
træder først i fuld funktion den 1. januar 2007, et
år inde i den første valgperiode. Det kan give
vanskeligheder med at nå at færdiggøre de
regionale udviklingsplaner inden den 1. januar 2008.
Regionsrådene skal derfor prioritere arbejdet med de
regionale udviklingsplaner højt fra starten.
Det forventes, at der bliver etableret en
løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale
udviklingsplaner. Dialogen vil blandt andet blive forankret i de
kontaktudvalg, der i henhold til forslag til lov om regioner og om
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab
oprettes mellem kommunerne og regionerne. Den regionale
udviklingsplan forventes udviklet på baggrund af bl.a.
indspil fra regionens kommuner, så den efter forhandling med
kommunerne bliver en sammenfatning og koordinering af de kommunale
strategiønsker og planer. Desuden vil
erhvervsudviklingsstrategierne blive udarbejdet i det relevante
vækstforum, for hvilket regionsrådet har
sekretariatsfunktionen. Det er fundet hensigtsmæssigt at
overlade tilrettelæggelsen af arbejdet i denne fase til
regionsrådene, og der stilles derfor ikke forslag om regler
om foroffentlighed. Der vil med andre ord ikke blive behov for
særskilt at indkalde ideer og forslag m.v. med henblik
på arbejdet med den regionale udviklingsplan.
Det foreslås, at offentlighedsprocessen
for den regionale udviklingsplan følger principperne i
kapitel 6 i den nuværende planlov. Det vil sige, at der fra
regionsrådet offentliggør forslag til den regionale
udviklingsplan bliver mindst otte uger til at fremsætte
indsigelser og kommentarer, jf. § 24, stk. 3.
Staten, landets øvrige regioner, kommuner og vækstfora
i regionen skal have forslaget sendt til høring, jf.
§ 25. Regionsrådet tager på baggrund af de
indkomne kommentarer stilling til eventuelle ændringer af
forslaget til den regionale udviklingsplan. Herefter kan forslaget
vedtages endeligt af regionsrådet. Også reglerne i
lovens § 27, stk. 3, om bekendtgørelse af
ændringerne vil gælde for den regionale
udviklingsplan.
Der kan i den regionale udviklingsplan
være tiltag og beslutninger, som har betydning for andre
regioner. Det foreslås derfor i lovforslagets § 1,
nr. 28, vedrørende lovens § 25, at de fire andre
regioner skal høres om den regionale udviklingsplan som led
i offentlighedsproceduren. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til de foreslåede ændringer af
§ 25.
Til nr. 23
§ 23 er en regel om revision af
regionplaner. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en
konsekvens af, at regionplanerne efter forslaget falder
væk.
Til nr. 24
Som konsekvens af, at kommunerne bliver
større, og at kommuneplanen også skal varetage
interesserne i det åbne land, foreslås de eksisterende
regler om revision af kommuneplaner ændret, idet det ikke
anses for sandsynligt, at det vil være relevant med en ren
genvedtagelse af planen. Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed
for at begrænse revisionen af planen til særlige emner
eller områder i kommunen og genvedtage den øvrige del
af planen.
Af hensyn til at opnå ensartet
sprogbrug i loven foreslås det, at udtrykket
»temaer« i § 23 a ændres til
»emner«. Der tilsigtes ikke nogen
realitetsændringer med dette forslag.
Til nr. 25
Den foreslåede ændring betyder,
at § 23 e ikke skal omhandle ændringer i
regionplaner. Ændringen er en konsekvens af, at
regionplanerne efter forslaget falder væk. § 23 e
hænger sammen med § 23 a om kommunalbestyrelsens
ret og pligt til at tilvejebringe en kommuneplanstrategi efter
regler, der bl.a. sikrer offentlighedens inddragelse. Efter
§ 23 e skal kommunalbestyrelsen ikke følge
tilvejebringelsesproceduren i § 23 a, når en
ændring i kommuneplanen er en direkte følge af
ændringer i regionplanen eller lovgivningen, der er bindende
for kommuneplanlægningen. Den foreslåede ændring
af § 23 e betyder, at bestemmelsen kun omhandler
ændringer i lovgivningen.
Til nr. 26
Forslaget om at ændre § 24,
stk. 1 og 2, er en konsekvens af nedlæggelsen af
regionplanmyndighederne og af forslaget om, at regionsrådene
skal udvikle en regional udviklingsplan efter reglerne i lovens
kapitel 6. Den regionale udviklingsplan skal i modsætning til
kommune- og lokalplanforslag ikke ledsages af en
redegørelse, og derfor er der foreslået en
omformulering af bestemmelsen i § 24, stk. 1.
Regionsråd er ikke kommunale råd. § 24,
stk. 2, er derfor ændret, så også medlemmer
af regionsråd bliver omfattet af bestemmelsen og dermed kan
få afvigende meninger vedrørende planforslag
ført til protokol og offentliggjort.
Til nr. 27
Forslaget er en konsekvens af
regionplanmyndighedernes nedlæggelse og oprettelsen af
regionsråd.
Til nr. 28
Den foreslåede affattelse af
§ 25 er hovedsagelig en konsekvens af den ændrede
myndighedsstruktur som følge af kommunalreformen.
Den gældende lovs § 25,
stk. 1, fastsætter, at planforslag skal sendes i
høring til miljøministeren samt til de berørte
statslige og kommunale myndigheder samtidig med
offentliggørelsen. Den foreslåede affattelse af
§ 25, stk. 1, tager udgangspunkt i den
gældende lovs § 25, stk. 1. Som en konsekvens
af, at regionsrådene ikke er kommunale myndigheder,
foreslås den gældende formulering ændret,
således at det fremgår, at også berørte
regionale myndigheder skal have planforslag i høring.
Endvidere forudsættes det, at planen sendes i høring
til det trafikselskab, hvis interesser berøres af
forslaget.
Der kan i den regionale udviklingsplan
være tiltag og beslutninger, som har betydning for andre
regioner. Forslaget til § 25, stk. 2,
fastsætter således, at forslag til regionale
udviklingsplaner skal sendes i høring hos de øvrige
regionsråd samt Bornholms kommunalbestyrelse.
Forslaget til § 25, stk. 2, er
endvidere en konsekvens af, at regionsrådene i medfør
af forslag til lov om erhvervsfremme skal nedsætte et eller
flere vækstfora. Lovforslaget indebærer således,
at forslag til regionale udviklingsplaner skal sendes i
høring til de regionale vækstfora, hvis interesser
berøres.
Den foreslåede affattelse af
§ 25, stk. 3, erstatter den gældende lovs
§ 25, stk. 2, og er en konsekvens af forslag til lov
om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om
ophævelse af lov om regionale faglige
kulturmiljøråd. I museumsloven etableres der med den
foreslåede lovændring i § 23 a hjemmel til,
at en eller flere kommuner kan nedsætte et lokalt
kulturmiljøråd. Den foreslåede formulering af
§ 25, stk. 3, indebærer således, at
forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter
områder med kulturmiljøinteresser, nu skal sendes til
det lokale kulturmiljøråd og ikke som hidtil til det
regionale faglige kulturmiljøråd.
Til nr. 29
Forslaget er en konsekvens af
regionplanmyndighedernes nedlæggelse og oprettelsen af
regionsråd.
Til nr. 30
Forslaget indebærer, at den
gældende lovs § 27, stk. 2, ophæves og
enkelte ændringer af § 27, stk. 3. Forslaget
om at ophæve det gældende stk. 2 om vedtagelse
betinget af gennemførelsen af de nødvendige
ændringer i kommune- og regionplan er en konsekvens af, at
kommunalbestyrelsen i praksis ikke behøver gøre
vedtagelsen af en lokalplan afhængig af ændringer i
kommuneplanen, men kan behandle lokalplanforslaget og det
nødvendige tillæg til kommuneplanen på samme
møde.
Det foreslåede stk. 2, der
erstatter det gældende stk. 3, fastsætter, at
miljøministeren skal høres ved væsentlige
ændringer i et forslag til en kommuneplan eller regional
udviklingsplan. Den foreslåede affattelse af stk. 2 er
en konsekvens af, at der efter lovforslaget ikke skal udarbejdes
regionplaner længere, og at den nye kommuneplan kommer til at
indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere blev behandlet
i regionplanen. Endvidere er forslaget en konsekvens af, at
regionsrådene efter lovforslaget skal udarbejde regionale
udviklingsplaner.
Til nr. 31
Forslaget indebærer en ændring af
henvisningen i § 28, stk. 1, til bestemmelsen i
§ 27, stk. 3, som en konsekvens af
ændringsforslag nr. 30.
Til nr. 32 og 33
I aftalen om strukturreformen er der lagt op
til, at staten får en mere aktiv rolle for at sikre
overordnede planhensyn. Dette indebærer bl.a., at
miljøministeren overtager regionplanmyndighedernes opgave
med at påse kommunernes overholdelse af overordnede hensyn i
deres forslag til kommuneplaner. Ændringen medfører
endvidere, at miljøministeren i modsætning til, hvad
der tidligere har været gældende, vil have pligt til at
fremsætte en indsigelse mod et kommuneplanforslag, hvis det
er i strid med overordnede interesser. Regionsrådene
skal ikke påse, at den kommunale planlægning er i
overensstemmelse med overordnede interesser, men
regionsrådene har adgang til at fremsætte indsigelse
over for forslag til kommuneplaner, der er i strid med den
regionale udviklingsplan.
Forslaget betyder en mindre detailstyring af
kommunerne, idet indsigelsesadgangen som hovedregel alene retter
sig imod forslag til kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner. Den eneste adgang til at fremsætte indsigelse
over for lokalplanforslag bliver efter lovforslagets
§ 29, stk. 2 og 3. Se bemærkningerne til disse
bestemmelser nedenfor.
Som en konsekvens af ændringen af det
eksisterende indsigelsessystem foreslås, at de eksisterende
indsigelsesbestemmelser i §§ 29-29 b affattes
på ny, jf. § 1, nr. 33. Systematikken i de
foreslåede indsigelsesregler er, at indsigelsesbegrebet som
hidtil fastlægges i § 28. I den foreslåede
§ 29 findes reglerne om statens adgang til at
fremsætte en indsigelse. § 29 a vedrører
regionsrådenes adgang til at fremsætte indsigelse over
for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner,
og § 29 b indeholder regler om kommunernes adgang til at
fremsætte indsigelse mod hinandens planforslag.
Ad ophævelse af den
gældende lovs §§ 29 €" 29 b
Miljøministeren kan efter den
gældende lovs § 29, stk. 1, fremsætte
indsigelse over for forslag til regionplaner til varetagelse af
statslige interesser. Hensynet til de statslige interesser vil
efter forslaget blive sikret gennem den foreslåede nye
affattelse af bestemmelsen i § 29, hvorefter
miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse
over for et forslag til regional udviklingsplan, et forslag til
kommuneplan og ændringer til kommuneplan, der ikke er i
overensstemmelse med overordnede interesser. Med overordnede
interesser menes bl.a. statslige interesser. Se
bemærkningerne nedenfor til § 29.
Den gældende § 29 a er en
bestemmelse om regionplanmyndighedens pligt til at fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner,
kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i
kystnærhedszonen. Interessen i kystnærhedszonen vil
efter forslaget til § 29 blive varetaget af
miljøministeren, der har pligt til at fremsætte
indsigelse efter § 28 overfor planforslag, der ikke er i
overensstemmelse med overordnede interesser.
Kommunalbestyrelserne får efter
forslaget en generel adgang til at komme med indsigelse mod andre
kommuners planforslag, der også dækker indsigelser
begrundet i hensynet til detailhandel.
Ad § 29
Reglerne om miljøministerens adgang
til at fremsætte indsigelse findes i den gældende lovs
§ 29, stk. 1, hvorefter miljøministeren til
varetagelse af statslige interesser kan fremsætte indsigelse
efter § 28 over for et forslag til regionplan og
ændring til en regionplan.
Efter den foreslåede affattelse af
§ 29, stk. 1, har miljøministeren pligt til
at fremsætte indsigelse over for forslag til regionale
udviklingsplaner og kommuneplaner og ændring af
kommuneplaner, når miljøministeren vurderer, at
forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser.
Lovforslaget indebærer således, at
miljøministeren nu har pligt til at fremsætte
indsigelse, hvor der i den gældende lov er tale om en ret for
ministeren.
Indsigelsesbeføjelsen udøves
på vegne af samtlige statslige myndigheder, hvis interesser
berøres af den regionale udviklingsplan eller kommuneplanen.
Bestemmelsen forudsætter således en tæt
koordination af den statslige vurdering og stillingtagen til disse
planforslag. Det forudsættes, at det hidtidige samarbejde
mellem de statslige myndigheder om indsigelser mod forslag til
regionplaner fortsætter.
Udtrykket overordnede interesser i den
foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, 1.
pkt., dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen
af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for
kommende generationer. Der kan f.eks. være tale om at opfylde
internationale forpligtigelser til at beskytte særlige
naturområder, tilgodese behovet for rent drikkevand nu og i
fremtiden eller varetage andre statslige sektorinteresser som
landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan således
også være en overordnet interesse at sikre energi-
eller trafikforsyning for en del af landet, eller at der ikke
placeres støjfølsomt byggeri inden for
støjkonsekvenszonen omkring forsvarets skyde- og
øvelsesaktiviteter. Det er ligeledes en overordnet
interesse, at regler eller beslutninger efter planlovens
§ 3 (landsplandirektiver) eller regionplanretningslinjer,
der efter lovforslagets § 3 er tillagt retsvirkning som
bindende regler efter planlovens § 3, overholdes.
Miljøministerens indsigelsesadgang
efter den foreslåede affattelse af § 29,
stk. 1, omfatter forslag til regionale udviklingsplaner,
forslag til kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner.
Efter de gældende regler kan miljøministeren ikke
gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner og
ændringer til en kommuneplan.
Den foreslåede § 29,
stk. 2, erstatter den gældende § 29 a. Efter
den gældende bestemmelse skal regionplanmyndigheden
fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for
arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med
bestemmelserne i lovens § 5 a, stk. 1, § 5
b, § 11 a eller § 16, stk. 3.
Lovforslaget medfører, at det fremover
vil være miljøministeren, der har pligt til at
fremsætte indsigelse mod planer, der strider mod
§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f
eller § 16, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse
omfatter alene forslag til lokalplaner, da miljøministeren
forudsættes at fremsætte indsigelse mod forslag til
kommuneplaner og ændring af kommuneplaner, der er i strid med
nationale planlægningsinteresser i kystområderne efter
forslaget til § 29, stk. 1. Som efter den
gældende § 29 a gælder pligten til at
gøre indsigelse ikke, såfremt forholdet er af
underordnet betydning.
Den foreslåede § 29,
stk. 3, er enslydende med den gældende lovs
§ 29, stk. 4. Efter denne bestemmelse kan en
statslig myndighed fremsætte indsigelse efter § 28
mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som
myndigheden varetager. Vetobeføjelsen tilkommer både
centrale og decentrale statslige myndigheder.
Ad § 29 a
Det fremgår af aftalen om
strukturreformen, at kommuneplanen skal udmøntes inden for
rammerne af den regionale udviklingsplan, og at kommunerne i deres
planlægning skal følge den regionale udviklingsplan,
samt at regionsrådet kan gøre indsigelse i forhold til
kommunernes konkrete planlægning, hvis den er i strid med den
regionale udviklingsplan.
I overensstemmelse hermed kan
regionsrådet efter forslaget gøre indsigelse over for
forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner,
såfremt planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan. Regionsrådets indsigelsesret skal være
båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling,
herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling.
Fremsætter regionsrådet
indsigelse inden for indsigelsesfristen, kan kommuneplanforslaget
ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed
mellem parterne om de nødvendige ændringer. Uafklarede
spørgsmål kan af hver af parterne indbringes for
miljøministeren.
Baggrunden for forslaget er et ønske
om at kunne modvirke kommunale dispositioner, der vil stille sig i
vejen for realiseringen af den regionale udviklingsplan. Kommunerne
har dog efter lovforslaget ikke pligt til at virke for den
regionale udviklingsplans gennemførsel.
Som et eksempel kan nævnes, at et
regionsråd kan gøre indsigelse mod udlægning af
areal til en større forurenende virksomhed eller til en
vindmøllepark, hvis det kan begrundes, at anlægget
eller mølleparken vil ødelægge et
landskabsområde, der er væsentligt for den regionale
udviklingsplans ønsker for den fremtidige udvikling af
friluftslivet, der vil kunne tiltrække turister til
området. Regionsrådet kan derimod ikke generelt
modsætte sig, at kommuner udlægger arealer til
forurenende virksomhed eller til vindmølleparker.
Tilsvarende kan regionsrådet ikke gøre indsigelse,
hvis en kommune nedlægger en aktivitet, selvom den er
beskrevet i den regionale udviklingsplan.
Da udviklingsplanen er udarbejdet efter
dialog med regionens kommuner, forventes bestemmelsen at blive
udnyttet sjældent.
Regionsrådet har efter forslaget til
§ 29 a, stk. 2, pligt til at underrette
miljøministeren om indsigelser efter den foreslåede
§ 29 a, stk. 1. Bestemmelsen har samme formål
som den tilsvarende bestemmelse i den gældende
§ 29, stk. 3. Formålet er generelt at give
ministeren mulighed for at følge udviklingen på
planlovens område.
Ad § 29 b
Den foreslåede § 29 b,
stk. 1, kan både finde anvendelse, hvor et forslag
strider mod eksisterende planlægning, og hvor et planforslag
stiller hindringer i vejen for en fremtidig
hensigtsmæssig planlægning i kommunen. Bestemmelsen
forudsætter, at planforslag sendes i høring hos
nabokommuner og for kommuner beliggende i hovedstadsområdet
hos alle kommuner inden for området.
Den generelle bestemmelse i § 29 b,
stk. 1, giver nabokommuner mulighed for indsigelse mod
planforslag. I hovedstadsområdet gælder
indsigelsesretten, jf. forslaget til § 29 b, stk. 2,
for alle kommuner i området, idet hovedstadsområdet
udgør ét byområde. Et forslag om byudvikling i
én kommune kan således afgørende påvirke
byudviklingsmulighederne og have betydelige trafikale konsekvenser
i andre kommuner, og et rekreativt område i én kommune
kan meget vel være af betydning for borgere i andre kommuner
end blot den pågældende kommune og nabokommunerne.
Efter den foreslåede § 29 b,
stk. 3, skal uenighed om planlægning mellem to kommuner
indbringes for regionsrådet, der træffer
afgørelse. I den situation, hvor kommunerne ikke er
beliggende i samme region, indbringes uenigheden for
miljøministeren.
Den foreslåede § 29 b,
stk. 3, 1. pkt., er en afvigelse fra den almindelige
bestemmelse i § 28, stk. 2, hvorefter uenighed efter
§ 28, stk. 1, af hver af parterne kan indbringes for
miljøministeren. Som en konsekvens heraf foreslås
§ 28, stk. 2, samtidig ændret, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 34
Forslaget er en konsekvens af
regionplanmyndighedernes nedlæggelse.
Til nr. 35
Efter § 33 a i den gældende
lov er amtsrådene forpligtet til at udarbejde 4-årige
lokal Agenda 21-strategier, som skal indeholde amtsrådets
politiske målsætninger inden for følgende
indsatsområder:
1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og
byomdannelse,
3) fremme af biologisk mangfoldighed,
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
i det lokale Agenda 21-arbejde, og
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold.
Kapitel 6 a om Lokal Agenda 21 blev indsat
ved en ændring af planloven i 2000 (lov nr. 110 af 15.
februar 2000 om ændring af lov om planlægning og lov om
ændring af forskellige love som følge af oprettelsen
af Hovedstadens Udviklingsråd (Revision af kommuneplaner,
lokal Agenda 21 og fravigelse af reglerne om planlægning i
kystnærhedszonen vedrørende sommerhusområder
m.v.)), lovforslag nr. 92, Folketingstidende 1999-2000: 1671, 3816,
4005, Tillæg A 2580, 2560, Tillæg B343, Tillæg C
341.
Amtsrådene har særligt
præsteret en stor indsats inden for såkaldte »
fej for egen dør« -aktiviteter. F.eks.
miljøstyring, grønne regnskaber, pesticidfri pleje af
udendørs områder, byøkologi i nybyggeri,
grønne indkøb, økologiske fødevarer,
diverse oplysningskampagner m.v. i amtets egen virksomhed (de
forskellige forvaltninger), sygehuse, institutioner og
ungdomsuddannelser. Disse opgaver kan overføres og
videreudvikles i de kommende regioner.
Det foreslås derfor, at forpligtelsen
til at offentliggøre en lokal Agenda 21-strategi
overføres til de kommende regionsråd. Som en del af
kommunalreformen vil regionsrådene få ansvaret for
driften af nogle institutioner, herunder sygehuse. Forslaget om at
lade regionsrådene arbejde med lokal Agenda 21 skal ses i
forlængelse heraf. Regionsrådene kan med lokal Agenda
21 bl.a. anvende miljøstyring og grønne regnskaber i
forhold til regionernes egen forvaltning og egne institutioner,
på samme måde som det i dag sker i amterne.
Som konsekvens af at regionsrådenes
opgaver bliver anderledes i forhold til de nuværende opgaver
i amtsrådene lægges der op til en justering af de
ovennævnte indsatsområder, således at de kommer
til at harmonere med regionsrådenes opgaver. Da ansvaret for
det åbne land fremover varetages af staten og kommunerne, vil
de kommende regionsråd ikke have opgaver, hvor det er oplagt
at integrere en lokal Agenda 21-indsats med hensyn til biologisk
mangfoldighed. På denne baggrund stilles der ikke krav om
behandling af dette indsatsområde. Som konsekvens af, at der
er lagt op til, at det er kommunerne, som i fremtiden skal
løfte opgaver med hensyn til byudvikling og byomdannelse,
stilles der heller ikke krav om, at regionsrådene skal
behandle dette indsatsområde. I stedet foreslås, at
regionsrådene skal vedtage en strategi, som bl.a. indeholder
regionsrådets politiske målsætninger inden for
følgende indsatsområde: fremme af bæredygtig
regional udvikling (indsatsområde 2). Hvis et
regionsråd beslutter sig for at arbejde med biologisk
mangfoldighed i lokal Agenda 21-regi, vil de politiske
målsætninger kunne indgå under det
foreslåede indsatsområde nr. 2.
Herudover vil de indsatsområder, som
skal indgå i strategien være de samme som de tidligere
amters, og den hidtidige metodefrihed både med hensyn til
form og indhold fastholdes.
Der foreslås ingen ændringer i de
indsatsområder, som skal indgå i den kommunale
strategi, men det forudsættes, at kommunernes nye opgaver vil
afspejle sig i kommunalbestyrelsens politiske
målsætninger også på dette
område.
Til nr. 36
Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes
nedlæggelse og oprettelsen af regioner.
Til nr. 37-39
Forslagene er en konsekvens af
regionplanmyndighedernes nedlæggelse.
Til nr. 40
Kommunens udgifter til erstatning og
sagsomkostninger har hidtil kunnet refunderes med1/3
fra vedkommende amtsråd og1 /3 fra staten. Da erstatningsreglen
blev indført ved en lovændring i 1985, var fordelingen
begrundet i, at erstatningerne skulle udredes af myndighederne
på de tre offentlige planlægningsniveauer, kommune,
amtskommune og stat med1 /3 hver. Fremover får
kommunerne efter lovforslaget en helt central rolle, hvor
kommuneplanen bliver den bærende plantype. Regionplanen
afskaffes, og det bliver kommunerne, der alene får
kompetencen til at planlægge for de enkelte arealudlæg.
Det foreslås derfor, at kommunerne fremover overtager
amternes hidtidige forpligtigelse, og at staten fortsat skal
refundere1/3 af kommunernes udgifter.
Til nr. 41
Amtsrådenes/Hovedstadens
Udviklingsråds opgaver som tilsynsmyndighed i relation til
VVM-reglerne overføres ved forslaget til kommunerne.
Forslaget er en konsekvens af, at følgende kompetencer som
følge af kommunalreformen overføres til kommunerne,
nemlig kompetencen til at træffe afgørelser om VVM,
jf. forslaget til § 11 g, samt kompetencen til at meddele
VVM-tilladelser efter de regler, der skal erstatte
samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 428 af 2.
juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om
planlægning med senere ændringer).
Efter den foreslåede § 11 i,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kan ministeren
fastsætte regler om, at ministeren i visse kategorier af
anlæg omfattet af den foreslåede § 11 g
overtager kommunalbestyrelsens beføjelser. Det er fundet
hensigtsmæssigt, at ministeren i forhold til disse
anlæg også overtager opgaverne som
tilsynsmyndighed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
hvori det foreslås, at ministeren bliver tilsynsmyndighed for
de virksomheder, hvor godkendelseskompetencen henlægges til
ministeren, jf. også bemærkningerne til nr. 14
(§ 11 i).
Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget til
stk. 3 foretage indberetning til miljøministeren,
når kommunalbestyrelsen får kendskab til forhold, der
er i strid med VVM-reglerne i tilfælde, hvor
miljøministeren er tilsynsmyndighed, på samme
måde som kommunalbestyrelsen efter de gældende regler
skal foretage indberetning til amtsrådet/Hovedstadens
Udviklingsråd.
Til nr. 42
Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes
og Hovedstadens Udviklingsråds nedlæggelse og
oprettelsen af regioner.
Til nr. 43
Formålet med bestemmelsen er at fremme
og lette mulighederne for, at borgere, virksomheder og myndigheder
kan kommunikere digitalt. Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 (lov om
ændring af forvaltningsloven (Digital kommunikation)), blev
der indsat en bestemmelse i forvaltningsloven (§ 32 a).
Bestemmelsen giver ministeren følgende bemyndigelse:
»Vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til
at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den
offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen
af digital kommunikation«. Se lovforslag nr. 72,
Folketingstidende 2001-02: 2343, 4989, Tillæg A 2069, 2062,
Tillæg B 392, Tillæg C 251.
Bemyndigelsen i forvaltningslovens
§ 32 a €" hvorefter ministeren kan fastsætte
regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser
til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår
herfor €" omfatter ikke kommunikation mellem borgerne
indbyrdes eller kommunikation fra offentlige myndigheder til
borgerne. § 54 a giver bemyndigelse til, at
miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af
digital kommunikation m.v., også for så vidt
angår kommunikation mellem borgere og virksomheder indbyrdes
samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne m.v. Det
er ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal
anvendes i situationer, der dækkes af forvaltningslovens
§ 32 a.
Med bemyndigelsen for miljøministeren
til at fastsætte nærmere regler kan der løbende
tages højde for den teknologiske udvikling. Bemyndigelsen
forventes f.eks. anvendt i tilfælde, hvor der er tvivl om,
hvorvidt en bestemmelse i planloven hindrer digital kommunikation.
I sådanne tilfælde vil ministeren i medfør af
den foreslåede bemyndigelse kunne fjerne denne tvivl ved at
fastsætte regler, der udtrykkeligt tillader digital
kommunikation. Bemyndigelsen er endvidere relevant i
tilfælde, hvor miljøministeren ønsker at
fastsætte nærmere vilkår for den digitale
kommunikation, herunder f.eks. fastsættelse af krav om
anvendelse af bestemte formater m.v. Fastsættelsen af regler
herom vil ske i samråd med de berørte parter.
Bemyndigelsen indeholder mulighed for at
fastsætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes.
Derimod indeholder den foreslåede bemyndigelse ikke hjemmel
til at fastsætte bestemmelser, som ville udelukke anvendelsen
af digital kommunikation, i det omfang dette efter gældende
ret er berettiget. Der er heller ikke hjemmel til at
fastsætte bestemmelser, der udelukker andre
kommunikationsformer end digital kommunikation, f.eks. ved at
fastsætte at kommunikationen alene kan ske ved brug af
digital kommunikation. Det forudsættes, at de almindelige
samtykkekrav ved digital kommunikation iagttages. Som udgangspunkt
foreligger der en ret til at kommunikere digitalt, men ikke en
pligt til at kommunikere på denne måde.
Til nr. 44 og 45
Forslagene er en konsekvens af
nedlæggelsen af amtskommunerne og af Hovedstadens
Udviklingsråd.
Til nr. 46
Efter den gældende lov er
miljøministerens adgang til at pålægge
oplysningspligt reguleret i § 5, mens
regionplanmyndighedens adgang til at pålægge
oplysningspligt er reguleret i §§ 7 og 7 a. I
lovforslaget foreslås det, at de gældende
§§ 5, 7 og 7 a ophæves, og at der i stedet
indsættes en samlet bestemmelse om oplysningspligt, som
omfatter både ministerens, regionsrådenes og
kommunalbestyrelsernes adgang til at kræve oplysninger.
Ad § 57 a, stk. 1
Efter den gældende lovs § 5,
stk. 1, kan miljøministeren pålægge HUR,
amtsråd og kommunalbestyrelser at give oplysninger til brug
for landsplanlægningen. Den foreslåede § 57
a, stk. 1, indeholder en tilsvarende oplysningspligt for
regionsråd og kommunalbestyrelser.
For at sikre, at miljøministeren har
det fornødne overblik over udviklingen i
hovedstadsområdet, jf. § 5 i, stk. 2,
foreslås det endvidere at pålægge de relevante
regionsråd og kommunalbestyrelser at give de
nødvendige oplysninger hertil.
Bestemmelsen erstatter den gældende
planlovs § 7 a, ifølge hvilken det påhviler
Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner samt
Københavns og Frederiksberg kommuner at tilvejebringe og
stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens
Udviklingsråd, som er nødvendige for
regionplanlægningen.
Ad § 57 a, stk. 2
Den gældende lovs § 7,
stk. 1, fastsætter, at regionplanmyndigheden kan
forlange de oplysninger, der er nødvendige for
kommuneplanlægningen, fra myndigheder samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder.
Det foreslås, at
miljøministeren, regionsrådet og kommunalbestyrelsen
får mulighed for at pålægge både statslige,
regionale og kommunale myndigheder, samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder, det vil sige virksomheder som
udfører offentlig servicevirksomhed, f.eks. elselskaber, at
give de oplysninger, der er nødvendige for
planlægningen. Oplysningspligten medfører ikke en ret
til at kræve, at der eksempelvis iværksættes en
særlig undersøgelse eller analyse hos vedkommende
myndighed eller virksomhed. Det er således alene foreliggende
oplysninger, der kan kræves udleveret.
Ad § 57 a, stk. 3
Bestemmelsen er enslydende med den
gældende lovs § 5, stk. 2.
Ad § 57 a, stk. 4
Efter den gældende lovs § 7,
stk. 2, skal regionplanmyndigheden høres, inden der
træffes beslutning om beliggenheden eller udførelsen
af større anlæg inden for regionplanmyndighedens
område. I lovforslagets § 57 a, stk. 4,
foreslås det, at det fremtidig vil være
kommunalbestyrelsen, der skal have mulighed for at udtale sig,
inden der træffes beslutninger om lokalisering eller
etablering af større anlæg. Udover den ændrede
myndighedsfordeling er der ikke indholdsmæssige
ændringer i forhold til den gældende lovs
§ 7, stk. 2.
Ad § 57 a, stk. 5
Private virksomheder har efter den
gældende lovs § 5, stk. 3, og § 7,
stk. 3, oplysningspligt over for henholdsvis
miljøministeren og regionplanmyndigheden i VVM-pligtige
projekter.
Det foreslås at opretholde
miljøministerens adgang til at pålægge private
virksomheder oplysningspligt i VVM-sager. Samtidig foreslås
det, at kommunalbestyrelserne også skal kunne
pålægge oplysningspligt efter bestemmelsen. Det
foreslås endvidere, at også koncessionerede og
tilsvarende virksomheder skal være omfattet af bestemmelsen
om oplysningspligt i VVM-sager.
Oplysningspligten medfører, at
virksomhederne ikke alene skal afgive de foreliggende oplysninger,
men også skal foretage de undersøgelser, der er
nødvendige for VVM-vurderingen.
Til nr. 47 og 48
Forslagene vedrører lovens
§ 58 om klage til Naturklagenævnet.
Der er tale om ændringer af
§ 58, stk. 1, nr. 3 og 4, som konsekvens af
forslagene om, at kompetencen til at meddele VVM-tilladelser samt
kompetencen til at træffe afgørelser om VVM, jf.
forslaget til § 11 g, overføres til
kommunerne.
Efter den foreslåede § 11 i,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at miljøministeren i visse
kategorier af anlæg omfattet af den foreslåede
§ 11 g overtager kommunalbestyrelsens beføjelser.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 3 og 5,
indebærer, at der bliver samme adgang til at påklage
afgørelser truffet af miljøministeren, som
afgørelser truffet af kommunerne.
Endvidere forslås en ændring af
§ 58, stk. 1, nr. 4, samt et nyt stk. 2 som
konsekvens af forslagene om, at kommunerne overtager hovedparten af
de nuværende regionplanmyndigheders opgaver på
planområdet, og indførelsen af en ny plantype, den
regionale udviklingsplan. Der vil efter den forslåede
formulering af nr. 4 være samme adgang til at klage over
kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,
som efter de gældende regler afgøres af
regionplanmyndighederne.
Det foreslås, at der tilsvarende bliver
adgang til at klage over regionsrådets afgørelser for
så vidt angår retlige spørgsmål. Det er
f.eks. et retligt spørgsmål, om regionsrådet ved
tilvejebringelsen af den regionale udviklingsplan har fulgt
reglerne i lovens kapitel 6.
Der foreslås dog i et nyt stk. 2
den begrænsning, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af
kommuneplanen eller en lokalplan ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed for så vidt angår
spørgsmålet om, hvorvidt planen er i strid med
beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den
regionale udviklingsplan.
Den regionale udviklingsplan har betydning
som bidrag til grundlaget for landsplanlægningen, ligesom den
har betydning for kommuneplanens udformning og vedtagelse.
Udviklingsplanen udgør således grundlaget for
regionrådets eventuelle indsigelser mod forslag til
kommuneplan. Når kommuneplanen er vedtaget efter afklaring af
eventuelle indsigelser, er det kommuneplanen, som udgør
grundlaget for arealdisponering m.v. Den enkelte borger, virksomhed
eller andre offentlige myndigheder vil således efter
forslaget ikke kunne påberåbe sig, at en konkret
disposition strider mod den regionale udviklingsplan. Det er alene
kommuneplanen, som udgør et administrationsgrundlag for
kommunerne herunder i forbindelse med lokalplanlægning.
Udviklingsplanens betydning ligger således alene i relation
til processen forud for vedtagelse af kommuneplaner eller af senere
ændringer af/tillæg til kommuneplaner.
Til nr. 49
Forslaget er en konsekvens af, at der efter
lovforslagets § 1, nr. 47, indføres en ny nr. 5 i
§ 58, stk. 1, hvorefter miljøministerens
afgørelser i VVM-sager kan påklages til
Naturklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål. Forslaget medfører, at kredsen af
klageberettigede over retlige spørgsmål efter den nye
§ 58, stk. 1, nr. 5, er den samme, som når
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i VVM-sager.
Til nr. 50
Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes
nedlæggelse og af den foreslåede nye nr. 5 i
§ 58, stk. 1.
Til nr. 51
Forslaget er en konsekvens af, at kommunerne
og miljøministeren efter forslaget overtager
VVM-kompetencen. § 11 g, stk. 4, er, bortset fra
ændring af myndighed, enslydende med § 6 c,
stk. 3.
Til § 2
Den ændrede opgavefordeling på
planlovens område træder i kraft den 1. januar 2007,
medmindre andet følger af den foreslåede
overgangsordning.
Der foreslås en overgangsordning,
hvorefter regionplanmyndighederne, bortset fra Bornholms
kommunalbestyrelse, som hovedregel ikke skal kunne tilvejebringe
nye regionplanretningslinjer i året, før de nye regler
træder i kraft. Derfor foreslås planlovens
§ 22 og § 23 om tilvejebringelse og
ændring af regionplaner ophævet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 21 og 23, med virkning fra den 1. januar 2006.
Endvidere foreslås, at bestemmelserne i § 3,
stk. 2 og 7, får virkning fra samme tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3, stk. 2 og 7.
Administrationen af regionplansagerne
fastholdes i øvrigt i amtsrådene/Hovedstadens
Udviklingsråd indtil den 1. januar 2007, jf. også
bemærkningerne til § 3, stk. 7.
Da Bornholms Regionskommune allerede i dag
varetager både kommune- og regionplanlægningen på
Bornholm, vurderes det, at der ikke vil være behov for, at
ordningen skal gælde for Bornholm. I § 4
foreslås særlige overgangsregler for Bornholm.
Det er endvidere fundet
hensigtsmæssigt, at amtsrådene/Hovedstadens
Udviklingsråd i perioden frem til den 1. januar 2007 kan
tilvejebringe regionplanretningslinjer for større
enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad (VVM-tillæg) efter de
hidtil gældende regler. VVM-sager, der ikke er
færdigbehandlet af regionplanmyndigheden inden den 1. januar
2007 overgår til vedkommende kommunalbestyrelse eller
miljøministeren, jf. § 5, stk. 1.
Til § 3
Ad stk. 1.
Forslaget indebærer, at den kommende
»Regionplan 2005« med virkning fra den 1. januar 2007
opretholdes, og at kommunalbestyrelserne skal overholde
regionplanretningslinjerne, som om de var udstedt i medfør
af planlovens § 3, stk. 1, indtil kommunerne har
opdateret deres kommuneplaner med det nye indhold. Dette
indebærer, at disse alene kan ændres af
miljøministeren, og at kommunalbestyrelser skal følge
disse retningslinjer i deres planlægning efter planloven, som
ikke må være i strid med retningslinjerne, medmindre
ministeren beslutter, at de kan ophæves. Dette gælder
dog ikke regionplanretningslinjer i regionplantillæg for
VVM-pligtige anlæg, som opretholdes, som om det var
retningslinjer i kommuneplaner, og som derfor kan ændres
efter de almindelige regler om ændring af kommuneplaner, jf.
bemærkningerne til stk. 4.
De nye kommuneplaner forudsættes at
blive udformet i den første valgperiode frem til 2009. I
forbindelse med denne planlægning kan kommunalbestyrelsen
vælge at udnytte den nye plankompetence til at ændre
afgrænsningen af de forskellige udpegninger og til at udpege
nye arealer til f.eks. byvækst, fritidsformål, tekniske
anlæg m.v. Den nye kommuneplan vil imidlertid ikke kunne
vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, før
miljøministeren har ophævet eller ændret
retningslinjerne for den pågældende kommunes
vedkommende. Miljøministeren vil i forbindelse hermed
påse, at kommuneplanforslaget respekterer overordnede
interesser.
Da Bornholms kommunalbestyrelse allerede
efter de gældende regler er både regionplanmyndighed og
kommuneplanmyndighed, foreslås i § 4 særlige
overgangsregler for Bornholm.
Efter planlovens § 29, stk. 2,
og § 29 a skal regionplanmyndigheden fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner,
kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, hvis
planforslaget er i strid med regler eller beslutninger efter
§ 3 eller i strid med regionplanlægningen for de
emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4.
Regionplanmyndigheden skal endvidere fremsætte indsigelse mod
forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen efter
bestemmelserne i § 29 a. Indtil den 1. januar 2007 skal
amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd
fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner,
hvis planforslaget er i strid med regionplanretningslinjer. Pligten
gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning
for reglernes eller beslutningernes formål. Kun
ændringer, som kan gennemføres inden for rammerne af
de gældende retningslinjer for planlægningen, kan
aftales mellem parterne. Hvis planforslaget er i strid med
retningslinjerne, kan det kun gennemføres, hvis ministeren
dispenserer fra eller ændrer/ophæver retningslinjerne,
jf. forslagets § 3, stk. 7.
Ad stk. 2
I § 3, stk. 2, foreslås
en bestemmelse, hvorefter miljøministeren kan
fastsætte regler, der tillægger et forslag til
regionplanretningslinjer virkning som bindende regler. Den
foreslåede bestemmelse, der er tænkt som en undtagelse,
er begrænset til forslag, hvor indsigelsesfristen er
udløbet inden den 1. januar 2006, det vil sige, at forslaget
skal have været offentliggjort mindst 8 uger inden den
nævnte dato.
Ad stk. 3
Regionplanerne er tillagt retsvirkninger i en
række sektorlove og indgår i øvrigt i
administrationsgrundlaget for kommunernes afgørelser
på en række sektorområder.
I perioden indtil den 1. januar 2007
gælder regionplanerne fortsat som administrationsgrundlag,
men efter den 1. januar 2007 vil de skulle erstattes af
kommuneplanen. I perioden indtil kommunerne har opdateret deres
kommuneplaner efter de nye regler, er der behov for at fastholde
det hidtidige administrationsgrundlag. Dette fastholdes i relation
til planlovens regler ved, at kommunalbestyrelserne efter de
foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 skal overholde
regionplanretningslinjerne, som om de var udstedt i medfør
af planlovens § 3, stk. 1.
Efter planlovens § 9 skal
kommunalbestyrelserne virke for gennemførelsen af
regionplanretningslinjer, herunder ved udøvelsen af deres
beføjelser efter lovgivningen, og efter lovens
§ 12 skal kommunalbestyrelsen virke for
gennemførelsen af kommuneplanen. Det foreslås, at
kommunalbestyrelserne fra den 1. januar 2007, hvor lovens
§ 9 ophæves, og indtil kommunalbestyrelserne efter
reglerne i planloven, som ændret ved denne lov, har
tilvejebragt de nødvendige retningslinjer i kommuneplanen,
skal være forpligtet til at virke for gennemførelsen
af regionplanretningslinjer omfattet af stk. 1 eller 2. Hermed
opretholdes det hidtidige administrationsgrundlag i
overgangsperioden.
Herudover er der tale om, at en række
bestemmelser i sektorlovgivningen udtrykkeligt tillægger
regionplanen retsvirkninger, som fremover vil blive knyttet til
kommuneplanen, når retningslinjerne for de relevante emner er
indarbejdet i kommuneplanen, og der foretages derfor en række
konsekvensændringer i sektorlovgivningen. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 8 og
bemærkningerne til § 5.
Ad stk. 4
Det foreslås, at regionplantillæg
for VVM-pligtige anlæg, der er tilvejebragt af
regionplanmyndigheden inden den 1. januar 2007, opretholdes, som om
de var retningslinjer i kommuneplanen. Forslaget betyder, at
kommunalbestyrelsen ikke behøver at (gen)vedtage
retningslinjerne for et sådant anlæg, men kan
indarbejde dem i kommuneplanen uden ændringer, og at
retningslinjerne kan ændres af kommunalbestyrelsen.
Ad stk. 5
I 2003 overførtes planlægningen
for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for
vandkvaliteten fra regionplanerne til vandplanlægningen i
medfør af miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17.
december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven)). Dog således, at
regionplanerne skulle omfatte retningslinjer for vandressourcerne
og vandkvaliteten, indtil der er offentliggjort endeligt vedtagne
vandplaner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 14 (ad § 11 a, nr.
17).
Regionplanernes retningslinjer for
anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne efter planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 12, samt kvaliteten af
vandløb, søer og kystvande efter planlovens
§ 6, stk. 3, nr. 13, skal ikke indarbejdes i
kommuneplanerne efter de foreslåede regler, men vil blive
fastholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2,
indtil en vandplan efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
der gælder for vanddistriktet, træder i kraft,
hvorefter de bortfalder automatisk. Vandplanen forudsættes at
indeholde oplysning om, at den træder i stedet for
regionplanretningslinjerne.
Ad stk. 6
For så vidt angår
regionplanretningslinjerne efter planlovens § 6,
stk. 3, nr. 11, for anvendelsen af arealer til udnyttelse af
sten, grus og andre naturforekomster i jorden vil disse fremover
blive erstattet af de råstofplaner, som vil skulle udarbejdes
efter råstofloven, jf. forslag til ændring af lov om
råstoffer, og vil derfor ikke skulle indarbejdes i
kommuneplanen. Regionplanretningslinjerne vil blive fastholdt i
medfør af § 3, stk. 1 eller 2, indtil en
råstofplan efter lov om råstoffer, der gælder for
regionen, træder i kraft. Råstofplanen
forudsættes at indeholde oplysning om, at den træder i
stedet for regionplanretningslinjerne.
Ad stk. 7
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
den foreslåede overgangsordning, hvorefter
regionplanmyndighederne, bortset fra Bornholms kommunalbestyrelse,
som hovedregel ikke skal kunne tilvejebringe nye
regionplanretningslinjer €" herunder regionplantillæg
€" i året før de nye regler træder i kraft.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til, at
miljøministeren fra den 1. januar 2006 med virkning for en
eller flere kommuner kan dispensere fra, helt eller delvis
ophæve eller ændre regionplanretningslinjer
tilvejebragt af amtsrådene og Hovedstadens
Udviklingsråd, herunder ved tilvejebringelse af tillæg.
Det foreslås således at give ministeren de samme
beføjelser i forhold til de retningslinjer, som ved loven
tillægges bindende virkning, som ministeren i øvrigt
har i forhold til regler efter § 3, stk. 1, udstedt
af ministeren. Regionplanretningslinjerne forudsættes, som
nævnt under bemærkningerne til stk. 1, helt eller
delvis ophævet, når der er tilvejebragt en kommuneplan
efter de nye regler. Der kan blive tale om en delvis
ophævelse, hvis en kommune f.eks. ønsker at vedtage en
kommuneplan eller tillæg til kommuneplanen, som kun for nogle
emner indarbejder regionplanretningslinjerne i kommuneplanen. Der
kan endvidere i konkrete tilfælde være behov for at
fravige eller ændre regionplanretningslinjerne, før
kommuneplanen er tilvejebragt. Der kan f.eks. blive behov for et
tillæg, der vedrører vindmøller, placeringen af
en større offentlig institution eller en byzoneudvidelse til
et privat byggeri, hvor kommunen kun kan gennemføre
lokalplanlægning for et ønsket projekt efter en
ændring af regionplanens retningslinjer. Da administrationen
af regionplansagerne i øvrigt fastholdes i
amtsrådene/Hovedstadens Udviklingsråd indtil den 1.
januar 2007, foreslås det, at det eller de berørte
amtsråd/Hovedstadens Udviklingsråd skal bistå
miljøministeren efter nærmere aftale indtil den 1.
januar 2007.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder særlige
overgangsbestemmelser, som tager højde for de særlige
forhold, som gør sig gældende for planlægningen
på Bornholm, hvor regionplanen og kommuneplanen er erstattet
af en region- og kommuneplan.
Bestemmelsen fastslår, at region- og
kommuneplanen for Bornholm pr. 1. januar 2007 opretholdes, indtil
den ændres eller ophæves i medfør af en
kommuneplan for Bornholm, idet der dog foreslås særlige
regler for opretholdelsen af de retningslinjer, som skal erstattes
af en vandplan efter miljømålsloven og en
råstofplan efter råstofloven, idet der ikke er hjemmel
til at planlægge for disse forhold i kommuneplanen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 3, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at ministeren
tillægges kompetence til at dispensere fra, helt eller delvis
ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til
retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne
samt kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, idet
det ikke kan udelukkes, at der kan blive behov herfor i perioden,
indtil der foreligger en endeligt vedtaget vandplan.
Endvidere foreslås en bestemmelse om,
at region- og kommuneplanen for Bornholm er kommuneplan i
bestemmelser i lovgivningen, der tillægger kommuneplaner
retsvirkning. Bestemmelsen erstatter planlovens § 11,
stk. 10.
Til § 5
Det foreslås, at der i planloven
indsættes en fælles overgangsbestemmelse for de
bestemmelser i sektorlovgivningen, der pålægger en
myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og som med
virkning fra den 1. januar 2007, som følge af
kommunalreformen, ændres til en forpligtelse til at overholde
retningslinjerne i en kommuneplan. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at den pågældende myndighed skal
overholde retningslinjer i en regionplan, der midlertidigt helt
eller delvist er opretholdt i medfør af § 3,
stk. 1 eller 2, indtil kommunalbestyrelsen efter reglerne i
planloven, som ændret ved denne lov, har tilvejebragt de
nødvendige retningslinjer i kommuneplanen. Som det
fremgår af bemærkningerne til § 3,
stk. 1, forudsættes de nye kommuneplaner at blive
udformet i den første valgperiode frem til 2009. Det
forudsættes, at miljøministeren ændrer eller
ophæver regionplanretningslinjerne i forbindelse med
tilvejebringelsen af kommuneplanen.
Til § 6
Ad stk. 1
De fleste sager om VVM-pligtige anlæg
vil efter den 1. januar 2007 blive overført til kommunerne.
I regler fastsat efter den foreslåede § 11 i, vil
det blive fastsat, hvilke sager der overføres til staten.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 14.
Kommunalbestyrelserne henholdsvis
miljøministeren vil skulle behandle sagerne efter de
foreslåede nye regler. De nye regler indebærer en
parallelforskydning af VVM-reglerne fra regionplanniveauet til
kommuneplanniveauet, men indebærer ikke ændringer af de
materielle bestemmelser for meddelelse af tilladelser m.v. til
sådanne anlæg.
Ad stk. 3
For så vidt angår arealer, som i
forbindelse med den nye kommunale inddeling kommer til at ligge i
flere kommuner, indebærer forslaget, at den enkelte kommune
vil skulle færdigbehandle sagen for deres del af arealet.
Til § 7
Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse
til at fastsætte de nødvendige overgangsregler,
hvilket skønnes nødvendigt under hensyn til, at det
må påregnes, at der i forbindelse med overgangen til
den nye lovgivning vil kunne opstå behov for overgangsregler,
som det ikke er muligt at fastlægge på
forhånd.
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til
lovens titel indsættes: »1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse.« |
| | |
§ 1,s tk. 2. Loven
tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og
samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en
hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte
amtskommuner og kommuner, | | 2. I § 1,
stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommuner«
til: »regioner«. |
| | |
§ 2 ,
stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver
miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet
til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. | | 3. § 2, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver
miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet
til brug for den regionale udviklingsplanlægning og
kommuneplanlægningen. Ministeren kan i øvrigt i
fornødent omfang afgive en redegørelse for de
landsplanmæssige interesser i særlige emner til brug
for den regionale udviklingsplanlægning og
kommuneplanlægningen. |
| | Stk. 3. Redegørelsen for
landsplanarbejdet, jf. stk. 2, skal omfatte de særlige
forhold af betydning for planlægningen i
hovedstadsområdet.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
| | |
| | 4. Efter § 2
indsættes: »§ 2 a.
Miljøministeren offentliggør hvert 4. år en
oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen,
herunder de interesser der er fastlagt i medfør af denne lov
og lovgivningen i øvrigt.« |
| | |
§ 3, stk. 2, 1. pkt.
Miljøministeren kan tillægge regler efter stk. 1
retsvirkning som regionplaner. | | 5. I § 3,
stk. 2, 1. pkt. ændres »regionplaner«
til: »kommuneplaner«. |
| | |
§ 3, stk. 3.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde
pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd
og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse,
herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt
indhold. | | 6. I § 3,
stk. 3, og § 4, stk. 1,
ændres »Hovedstadens Udviklingsråd,
amtsråd« til: »regionsråd«. |
§ 4, stk. 1. I
forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens
formål, kan miljøministeren yde økonomisk
støtte og fritage Hovedstadens Udviklingsråd,
amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde lovens
regler. | | |
| | |
§ 3, stk. 4.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte
at overtage Hovedstadens Udviklingsråds, amtsråds og
kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning. | | 7. I § 3,
stk. 4, ændres »Hovedstadens
Udviklingsråds, amtsråds« til:
»regionsråds«. |
| | |
§ 5.
Miljøministeren kan pålægge Hovedstadens
Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser at
tilvejebringe oplysninger til brug for landsplanarbejdet.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. | | 8. § 5 ophæves. |
Stk. 2. Offentlige myndigheder samt
koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give oplysninger
om forberedelse eller udførelse af undersøgelser,
planlægning og større anlægsdispositioner, som
kan få betydning for landsplanlægningen. | | |
Stk. 3. Private virksomheder skal
efter anmodning fra miljøministeren give de oplysninger og
foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når
de påtænker at etablere større
enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad. | | |
| | |
§ 5 a , s
tk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter
landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne,
fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen
gælder bestemmelserne i §§ 5 b, 6 a, 11 a, 16,
stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3. | | 9. I § 5
a, stk. 3, ændres »§§ 5 b, 6
a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3« til:
»§ 5 b, § 11 a, nr. 18, § 11 e,
stk. 1, nr. 7, og stk. 2, § 11 f,
§ 16, stk. 3 og 5, § 29 og § 35,
stk. 3«. |
| | |
§ 5 e.
Miljøministeren afgiver hvert andet år en
redegørelse til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer
udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for
detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i
§§ 1, 5 c og 5 d. | | 10. § 5
e affattes således: »§ 5 e.
Miljøministeren skal fastsætte regler om: 1) beliggenheden af og de maksimale
bruttoetagearealer for butikker, når
butiksstørrelserne overstiger 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m2
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, 2) beliggenheden af og det maksimale
bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre
og aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2.
pkt., og § 5 d, stk. 2, nr. 4, når det samlede
bruttoetageareal i et område overstiger 3.000 m2,
og 3) beliggenheden af de centrale byområder i
hovedstadsområdet. |
| | Stk. 2. Miljøministeren afgiver
hvert andet år en redegørelse til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen
belyser og vurderer udviklingen i lands-, kommune- og
lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på
baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5
d.« |
| | |
| | 11. Efter § 5
f indsættes: »Kapitel 2 c Planlægning i
hovedstadsområdet |
| | Ȥ 5 h.
Hovedstadsområdet omfatter i denne lov kommunerne i Region
Hovedstaden (bortset fra Bornholms Regionskommune) samt
Bramsnæs, Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge,
Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Stevns og
Vallø kommuner. |
| | |
| | § 5 i .
Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal
udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i
området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den
overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af
regional betydning skal koordineres med udbygning af
hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig
hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. |
| | Stk. 2. Miljøministeren stiller
oplysninger om udviklingen i hovedstadsområdet til
rådighed for den kommunale planlægning i
hovedstadsområdet. |
| | |
| | § 5 j.
Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre,
at |
| | 1) byudvikling og byomdannelse i det indre
storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med
hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive
trafikbetjening, |
| | 2) byudvikling og nye byfunktioner i det ydre
storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den
eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at
styrke den kollektive trafik, |
| | 3) de grønne kiler ikke inddrages til
byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg, |
| | 4) byudvikling i det øvrige
hovedstadsområde er af lokal karakter og sker i tilknytning
til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. |
| | Stk. 2. Miljøministeren
fastlægger i regler efter § 3, stk. 1, en opdeling af
Hovedstadsområdet i 1) det indre storbyområde, 2) det
ydre storbyområde (fingerbyen), 3) de grønne kiler og
4) det øvrige hovedstadsområde. |
| | Stk. 3. Kommuneplanlægningen i
hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer
til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg,
støjkonsekvensområder og lign. af betydning for
udviklingen i området som helhed. |
| | Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler efter § 3, stk. 1, der konkretiserer
de i § 5 i og i stk. 1 og 3, nævnte overordnede
principper for planlægningen i hovedstadsområdet.
Miljøministeren kan herunder foretage mindre betydende
fravigelser fra stk. 1. |
| | |
| | § 5 k. De regionale
udviklingsplaner, der dækker hovedstadsområdet, skal
respektere de regler, som er fastsat for
kommuneplanlægningen, jf. § 5 j.« |
| | |
Kapitel 3 Regionplanlægning | | 12. Overskriften til
kapitel 3 affattes således: »Regional
udviklingsplanlægning« |
§ 5 g. Hovedstadens
Udviklingsråd er regionplanmyndighed i
hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens
Udviklingsråd. Bornholms Kommunalbestyrelse er
regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af
landet er amtsrådet regionplanmyndighed. | | 13. I Kapitel 3
ophæves §§ 5 g-10 og i stedet
indsættes: »§ 10 a. For hver
region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der
tilvejebringes af regionsrådet. Stk. 2. Den regionale udviklingsplan
må ikke stride mod regler eller beslutninger efter
§ 3. |
§ 6. For
hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den
øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. For
Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan. En
regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal omfatte en
periode på 12 år. Stk. 2. Regionplanlægningen og
region- og kommuneplanlægningen for Bornholm må ikke
stride mod regler eller beslutninger efter § 3, en
vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i
medfør af samme lovs § 36, stk. 3, eller en
Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove. Stk. 3. Regionplanen og region- og
kommuneplanen for Bornholm skal på grundlag af en samlet
vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i
amtskommunen og på Bornholm indeholde retningslinier for: | | Stk. 3. Den regionale udviklingsplan
skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en
ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer,
landdistrikter og udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative
formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse samt 5) kultur. Stk. 4. Den regionale udviklingsplan
skal redegøre for: 1) sammenhængen mellem den fremtidige
udvikling og den statslige og kommunale planlægning for
infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle
samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og
udviklingsmæssige emner, og 3) de handlinger, som regionsrådet vil
foretage som opfølgning på udviklingsplanen. |
1) arealudlæg til byzoner og
sommerhusområder, 2) beliggenheden af større offentlige
institutioner samt større trafikanlæg og andre
større tekniske anlæg, 3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der
af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles
særlige beliggenhedskrav, 4) de i § 6 c nævnte
anlæg, 5) den regionale detailhandelsstruktur, jf.
§ 6 b, 6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig
værdifulde landbrugsområder, 7) beliggenheden af skovrejsningsområder og
områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 8) varetagelsen af bevaringsværdier og
naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder
udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser, 9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan
genoprettes som vådområder, 10) beliggenheden af arealer til
fritidsformål, 11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af
sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 12) anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande og 13) realiseringen af regler eller beslutninger
efter lovens § 3. | | Stk. 5. Den regionale udviklingsplan
skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke
præcise udpegninger illustrerer det i stk. 3
nævnte indhold i planen. Stk. 6. I det omfang, det er muligt
efter anden lovgivning, kan regionsrådene fremme
realiseringen af den regionale udviklingsplan ved at yde
økonomisk støtte til kommuner og private til konkrete
projekter. Stk. 7. Regionsrådet kan over
for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune- og
lokalplanlægningen. § 10 b. Bornholms
kommunalbestyrelse udarbejder en regional udviklingsplan for
Bornholm. Stk. 2. Bornholms kommunalbestyrelse
kan dog senest et halvt år inde i den kommunale valgperiode
meddele regionsrådet for Region Hovedstaden, at Bornholms
kommunalbestyrelse ønsker, at Bornholms Regionskommune skal
være omfattet af den regionale udviklingsplan for Region
Hovedstaden.« |
Stk. 4. I hovedstadsområdet skal
regionplanlægningen udføres på grundlag af en
vurdering af udviklingen i området som helhed, og
Hovedstadens Udviklingsråd skal yderligere fastsætte
retningslinjer for 1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i
byzone og rækkefølgen herfor, 2) vandforsyningen og spildevandsafledningen
og 3) antallet af kolonihaver og deres placering,
jf. § 6 d. | | |
Stk. 5. Regionplanen henholdsvis
region- og kommuneplanen for Bornholm kan omhandle andre forhold
end nævnt i stk. 3 og 4. | | |
Stk. 6. Regionplanen henholdsvis
region- og kommuneplanen for Bornholm skal ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger, herunder den
forudsatte rækkefølge for planens
gennemførelse, samt den hidtil udførte
planlægning og administration. Redegørelsen skal
endvidere indeholde oplysning om de i vandplanen og Natura
2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove
fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af
arealanvendelsen inden for regionplanens geografiske
område. | | |
Stk. 7. Redegørelsen for den
del af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for
Bornholm, der indeholder retningslinier for de i § 6 c
nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser. | | |
Stk. 8. Redegørelsen for
den del af regionplanen, på Bornholm region- og
kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for
butiksstørrelser, skal indeholde oplysning om de
særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på
mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for
dagligvarebutikker eller 1.500 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker. | | |
| | |
§ 6 a.
Regionplanmyndigheden skal ved revisionen af regionplanen
henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, jf.
§ 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer
for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i
§§ 5 a, stk. 1, og 5 b. | | |
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i
forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller
vedtagne, uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og
ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. | | |
Stk. 3. På et kortbilag til
redegørelsen efter § 6, stk. 6, skal de
eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises,
herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse.
Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige
udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende
vandområder. | | |
| | |
§ 6 b.
Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe regionplanretningslinjer
for | | |
1) beliggenheden af og de maksimale
bruttoetagearealer for butikker, når
butiksstørrelserne overstiger 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m2
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, og 2) beliggenheden af og det maksimale
bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre
og aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2.
pkt., og § 5 d, stk. 2, nr. 4, når det samlede
bruttoetageareal i et område overstiger 3.000
m2. | | |
Stk. 2. I hovedstadsområdet skal
Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fastsætte
regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale
byområder i regionen. | | |
| | |
§ 6 c. Større
enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, må ikke
påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i
regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm om
beliggenheden og udformningen af anlægget med
tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf.
§ 6, stk. 7. | | |
Stk. 2. Hvis et ønsket
anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med
retningslinierne i regionplanen henholdsvis region- og
kommuneplanen for Bornholm, påhviler det
regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til
regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt.
Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse
efter § 35 ikke kan opnås. | | |
Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af
stk. 1, ikke må påbegyndes uden
regionplanmyndighedens tilladelse. | | |
| | |
§ 6 d. Regionplanen for
hovedstadsområdet skal indeholde retningslinjer for
udlæg af arealer til kolonihaver i et antal og med en
placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene i
regionen, og som sikrer, at der er udlagt arealer til kolonihaver,
der kan erstatte haver, som forventes nedlagt. | | |
Stk. 2. Ved kolonihaver forstås
havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver. | | |
| | |
§ 7. Efter anmodning fra
regionplanmyndigheden skal myndigheder samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er
nødvendige for regionplanlægningen. | | |
Stk. 2. Der skal gives
regionplanmyndigheden lejlighed til at udtale sig, inden en
statslig myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende
virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller
udførelsen af større anlæg eller institutioner
inden for regionplanmyndighedens område. | | |
Stk. 3. Private virksomheder skal give
regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de
undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser, når de
påtænker at etablere de i § 6 c omhandlede
anlæg inden for regionplanmyndighedens område. | | |
§ 7 a. Det påhviler
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og
stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens
Udviklingsråd, som er nødvendige for
regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de
miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i
§ 6 c nævnte anlæg. | | |
| | |
§ 8.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke anlæg der er omfattet af § 6 c. Anlæg,
der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid
undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en
miljømæssig vurdering kan foretages. | | |
Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af | | |
1) afgørelser om, at et anlæg er
omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6
c, 2) beslutninger om, at et forslag til
regionplanretningslinier for et anlæg, der er omfattet af
bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages, 3) beslutninger om, at et forslag, der er
offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og 4) afgørelser om, at en tilladelse efter
regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 3,
meddeles eller ikke meddeles. | | |
| | |
§ 9. Amtsråd,
Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke
for gennemførelse af regionplanens henholdsvis region- og
kommuneplanen for Bornholms retningslinier for forhold omfattet af
§ 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres
planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride
mod regionplanlægningen for disse forhold. | | |
| | |
§ 10. En amtskommune kan
yde lån til finansiering af | | |
1) en kommunes overtagelse af fast ejendom efter
§ 47 A og 2) erhvervelse af fast ejendom, etablering af
anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til
virkeliggørelse af region- og
kommuneplanlægningen. | | |
Stk. 2. Lån i henhold til
stk. 1, nr. 2, kan ydes til kommuner og fælleskommunale
selskaber samt til private virksomheder, der forestår
forsynings- og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i
amtskommunen, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse meddeler
garanti for lånet. | | |
Stk. 3. Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan yde lån til
finansiering af erhvervelse af fast ejendom, etablering af
anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til
virkeliggørelse af kommuneplanlægningen. Lån kan
ydes til kommunale forsyningsvirksomheder og fælleskommunale
selskaber samt til private virksomheder, der forestår
forsynings- og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i den
pågældende kommune. | | |
Stk. 4. Lån i henhold til
stk. 1, nr. 2, og stk. 3 kan kun ydes til udgifter, der
kan afholdes eller finansieres af kommuner. Der kan ikke ydes
lån til finansiering af driftsudgifter. | | |
Stk. 5. Udlån i henhold til
stk. 1 og stk. 3 kan ikke overstige størrelsen af
de likvide aktiver, som ved lovens ikrafttræden er i den
pågældende amtskommunes, henholdsvis Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuners, fond for frigørelses-
og afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på
de af fonden ydede lån. | | |
Stk. 6. Lån ydet i henhold til
stk. 1 og stk. 3 forrentes med en årlig rente
svarende til markedsrenten. Amtsrådet, i Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner kommunalbestyrelsen, kan dog
bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor særlige forhold
taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser, kan tillige
bestemme, at nedbringelse af lån ikke skal påbegyndes
før indtil 8 år efter lånets udbetaling.
Lån til arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med
indbetalingen af salgssummen ved afhændelse af arealerne. | | |
Stk. 7. Tilsagn om lån kan
højst meddeles for en 3-årig periode. | | |
| | |
| | 14. §§ 11-11 d
ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 11. For hver kommune
bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en
kommuneplan. Stk. 2. Kommuneplanen må ikke
stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af
§ 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger
efter § 3, en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i
medfør af samme lovs § 36, stk. 3, eller en
Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove. Stk. 3. I kommuneplanen
fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de
enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de
overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen,
herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening,
serviceforsyning, kolonihaveområder og andre rekreative
områder. Stk. 5. Rammerne for indholdet
af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med
hensyn til: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og
anvendelsesformål, 2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for
bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 4) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen
af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,
havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til
boligformål, institutionsformål, centerformål,
rekreative formål eller erhvervsformål, der er
forenelige med anvendelse til boligformål, | | »§ 11. For hver
kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal
omfatte en periode på 12 år. Stk. 2. Kommuneplanen fastlægger
på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i
kommunen: 1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede
mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, 2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf.
§ 11 a, og 3) rammer for lokalplanernes indhold for de
enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. Stk. 3. De afgrænsede
områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og
rammer, skal vises på kort. Stk. 4. Kommuneplanen må ikke
stride mod: 1) beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, 2) regler eller beslutninger efter § 3,
§ 5 e og § 5 j 3) en vandplan, en Natura 2000-plan, eller
handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i
medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 4) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov
om skove, eller 5) en råstofplan, jf. § 5 a i lov
om råstoffer. |
5) forsyningen med offentlig og privat
service, 6) institutioner og tekniske anlæg,
herunder varmeforsyningsforhold, 7) områder til fritidsformål,
herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c, 8) trafikbetjeningen, 9) overførsel af arealer til byzone eller
sommerhusområder og 10) rækkefølgen for bebyggelse og
ændret anvendelse af nye arealer til byformål, de i nr.
4 nævnte byomdannelsesområder og
sommerhusområder. | | |
Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde
retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen
og bebyggelsen i kommunen, herunder angivelse af
bevaringsværdige bygninger. | | |
Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af
en redegørelse for planens forudsætninger, herunder
den forudsatte rækkefølge for planens
gennemførelse samt den hidtil udførte
planlægning og administration. | | |
Stk. 8. Redegørelsen for den
del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med
butikker, jf. stk. 5, nr. 5, skal indeholde | | |
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende
bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og
bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses
omsætning, | | |
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, | | |
3) en angivelse af målene for
detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland
der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres
inden for de udlagte arealer, | | |
4) oplysning om, hvordan planlægningen
tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder
hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og
mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der
foreslås udlagt til butiksformål, | | |
5) en angivelse af tilgængeligheden for de
forskellige trafikarter til de udlagte arealer til
butiksformål og | | |
6) oplysning om de særlige
planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500
m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. | | |
Stk. 9. For Bornholm skal der
foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6,
stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de
større bysamfund og fastsætte rammer for indholdet af
lokalplaner for de i stk. 5 nævnte forhold. Planen kan
indeholde retningslinjer for andre forhold af betydning for
arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af
bevaringsværdige bygninger og arealer, der kan
tilbageføres til landzone. | | |
Stk. 10. Region- og kommuneplanen for
Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i
lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og
kommuneplaner retsvirkninger. | | |
| | |
§ 11 a.
Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf.
§ 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de
nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med
bestemmelserne i §§ 5 a, stk. 1, og 5 b. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke
udnyttede arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de
reservationer, der ikke er aktuelle. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af
hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for
at forbedre større sammenhængende
sommerhusområder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for
de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige
bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik
på 1) at ny bebyggelse indpasses i den
kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til
kysten. | | § 11 a. Kommuneplanen
skal indeholde retningslinjer for: 1) udlægning af arealer til byzoner og
sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige
byformål, f.eks. boligformål,
erhvervsformål, beliggenheden af offentlige
institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder
m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder
afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og
eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det
maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale
bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte
områder, jf. §§ 5 c-5 e, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, 6) beliggenheden af områder til
virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af de i § 11 g
nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer
ikke udlægges til støjfølsom anvendelse,
medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod
støjgener, jf. også § 15 a, |
| | 9) beliggenheden af arealer til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre
rekreative områder, |
| | 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt
værdifulde landbrugsområder, |
| | 11) beliggenheden af skovrejsningsområder
og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, |
| | 12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af
lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder, |
| | 13) varetagelsen af
naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
økologiske forbindelser samt af potentielle
naturområder og potentielle økologiske
forbindelser, |
| | 14) sikring af kulturhistoriske
bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde
kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske
bevaringsværdier, |
| | 15) sikring af landskabelige
bevaringsværdier og beliggenheden af områder med
landskabelig værdi, herunder større,
sammenhængende landskaber, |
| | 16) sikring af geologiske bevaringsværdier,
herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk
værdi, |
| | 17) anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande, |
| | 18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
og § 5 b, og |
| | 19) realisering af regler eller beslutninger
efter lovens § 3 og § 5 j. |
| | |
§ 11 b.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe bestemmelser i
kommuneplanens hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner
for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse med
bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse hermed 1) fastsætte rammer for placering af
arealer til butiksformål, 2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal
for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål og 3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer
for de enkelte butikker. | | § 11 b. Rammer for
indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af
kommunen med hensyn til: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og
anvendelsesformål, 2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for
bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 4) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen
af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,
havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til
boligformål, institutionsformål, centerformål,
rekreative formål eller erhvervsformål, der er
forenelige med anvendelse til boligformål, |
| | 5) forsyningen med offentlig og privat
service, |
| | 6) områder til butiksformål, herunder
for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål og for maksimale
bruttoetagearealer for de enkelte butikker, |
| | 7) institutioner og tekniske anlæg,
herunder varmeforsyningsforhold, |
| | 8) områder til fritidsformål,
herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c, |
| | 9) trafikbetjeningen, |
| | 10) overførsel af arealer til byzone eller
sommerhusområder og |
| | 11) rækkefølgen for bebyggelse og
ændret anvendelse af nye arealer til byformål, de i nr.
4 nævnte byomdannelsesområder og
sommerhusområder. |
| | Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde
retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og
§ 11 a, der kan være af betydning for
arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer
til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og
driftsanlæg inden for de udpegede særligt
værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, nr.
10. |
| | |
§ 11 c.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af
lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til
kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at
udlægge kolonihaveområder i kommunen. | | § 11 c.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af
lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til
kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at
udlægge kolonihaveområder i kommunen. |
Stk. 2. Ved kolonihaveområder og
kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet
af lov om kolonihaver. | | Stk. 2. Ved kolonihaveområder og
kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet
af lov om kolonihaver. |
| | |
§ 11 d. Et
byomdannelsesområde, jf. § 11, stk. 5, nr. 4,
skal afgrænses således, at det kun omfatter et
område, hvor anvendelsen til miljøbelastende
erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter
i den langt overvejende del af området er ophørt eller
under afvikling. | | § 11 d. Et
byomdannelsesområde, jf. § 11 b, nr. 4, skal
afgrænses således, at det kun omfatter et område,
hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,
havneformål eller lignende aktiviteter i den langt
overvejende del af området er ophørt eller under
afvikling. |
| | |
| | § 11 e. Kommuneplanen
skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder om |
| | 1) den forudsatte rækkefølge for
planens gennemførelse, |
| | 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den
regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne
strategi for udviklingen, jf. § 23 a, |
| | 3) beskyttede områder efter anden
lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller
projekterings- og anlægslove, |
| | 4) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, og de i Natura 2000-skovplanen, jf.
kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante
for planlægningen af arealanvendelsen inden for
kommuneplanens geografiske område, |
| | 5) handleplaner for kommunens realisering af
vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46
a i lov om miljømål for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder, |
| | 6) de i råstofplanen, jf. § 5 a i
lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante
for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens
geografiske område, |
| | 7) den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen og de tilgrænsende
vandområder, |
| | 8) kommuneplanens sammenhæng til
kommuneplanlægningen i nabokommunerne, og |
| | 9) kommuneplanens sammenhæng til den
statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig
service. |
| | Stk. 2. På et kortbilag til
redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i
kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der
friholdes for bebyggelse. |
| | Stk. 3. Redegørelsen for den
del af kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for de i
§ 11 g nævnte anlæg, skal indeholde en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser. |
| | Stk. 4. Redegørelsen for den
del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med
butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 6, skal
indeholde: |
| | 1) en vurdering af omfanget af det eksisterende
bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og
bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses
omsætning, |
| | 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, |
| | 3) en angivelse af målene for
detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland
der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres
inden for de udlagte arealer, |
| | 4) oplysning om, hvordan planlægningen
tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder
hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og
mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der
foreslås udlagt til butiksformål, |
| | 5) en angivelse af tilgængeligheden for de
forskellige trafikarter til de udlagte arealer til
butiksformål og |
| | 6) oplysning om de særlige
planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse
af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000
m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m²
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. |
| | |
| | § 11 f.
Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf.
§ 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de
nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med
bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5
b. |
| | Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke
udnyttede arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de
reservationer, der ikke er aktuelle. |
| | Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af
hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for
at forbedre større sammenhængende
sommerhusområder. |
| | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for
de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige
bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik
på: |
| | 1) at ny bebyggelse indpasses i den
kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til
kysten. |
| | |
| | Vurdering af Virkningerne på
Miljøet |
| | § 11 g.
Enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes,
før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om
beliggenheden og udformningen af anlægget med
tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf.
§ 11 e, stk. 3. |
| | Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af
retningslinjer i kommuneplanen for anlæg omfattet af
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen forud for
igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for
anlæggets forventede væsentlige virkninger på
miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af
hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt
indkalde ideer og forslag til brug for fastlæggelsen af
redegørelsens indhold. |
| | Stk. 3. Hvis et ønsket
anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med
retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det
kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til
kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt.
Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse
efter § 35 ikke kan opnås. |
| | Stk. 4. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af
stk. 1, ikke må påbegyndes uden
kommunalbestyrelsens eller ministerens tilladelse. |
| | |
| | § 11 h.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke anlæg der er omfattet af § 11 g.
Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er
dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en
miljømæssig vurdering kan foretages. |
| | Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af: |
| | 1) afgørelser om, at et anlæg er
omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 11
g, 2) beslutninger om, at et forslag til
kommuneplantillæg for et anlæg, der er omfattet af
bestemmelserne i § 11 g, ikke vedtages, 3) beslutninger om, at et forslag, der er
offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og 4) afgørelser om, at en tilladelse efter
regler fastsat i medfør af § 11 g, stk. 4,
meddeles eller ikke meddeles. |
| | |
| | § 11 i.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren
for visse kategorier af anlæg omfattet af § 11 e
overtager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. |
| | Stk. 2. For anlæg til intensivt
husdyrbrug kan miljøministeren endvidere fastsætte
regler om, |
| | 1) at kommunalbestyrelsens afgørelser om,
hvorvidt et anlæg til intensivt husdyrbrug er omfattet af
reglerne om en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, ikke må træffes uden ministerens
samtykke, 2) at forslag til kommuneplantillæg med
tilhørende redegørelse for de
miljømæssige konsekvenser ikke må sendes i
offentlig høring uden ministerens samtykke, og 3) at kommunalbestyrelsens tilladelser efter
regler fastsat i medfør af § 11 g, stk. 4,
skal indsendes til miljøministeren.« |
| | |
§ 12. Kommunalbestyrelsen
skal virke for kommuneplanens, på Bornholm region- og
kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse
af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog
§§ 19 og 40. | | 15. I
§ 12, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3 , 1. pkt.,
udgår », på Bornholm region- og
kommuneplanens«. |
Stk. 2. Inden for byzoner kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse,
som er i strid med kommuneplanens, på Bornholm region- og
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog
ikke nedlægges, når det pågældende
område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller
lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen, på
Bornholm region- og kommuneplanen. | | |
Stk. 3. Inden for byzoner og
sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af
bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller
anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens, på
Bornholm region- og kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område
i kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen, er
udlagt til offentligt formål, eller når området
er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. | | 16. I
§ 12, stk 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., og
§ 13, stk. 3, udgår », på
Bornholm region- og kommuneplanen«. |
| | |
§ 13, stk. 3. Hvis en
udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2
er i overensstemmelse med kommuneplanen, på Bornholm region-
og kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at
udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest
muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde
forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til
planens udarbejdelse. | | |
| | |
§ 13, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i
kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen,
region- og kommuneplanen for Bornholm, regionplanlægningen
for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller
regler eller beslutninger efter § 3, en vandplan eller en
Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36,
stk. 3, eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om
skove. | | 17. § 13,
stk. 1, affattes således: »Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe
lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke
stride mod: 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter § 3,
§ 5 e og § 5 j, 3) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, en handleplan efter samme lovs
§§ 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør
af samme lovs § 36, stk. 3, 4) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov
om skove, eller 5) en råstofplan, jf. § 5 a i lov
om råstoffer.« |
| | |
§ 16 , s
tk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er
omfattet af § 6 c, er undtaget fra reglerne i
stk. 3, 4 og 6. | | 18. I
§ 16, stk. 5, ændres
»§ 6 c« til: »§ 11
g«. |
| | |
§ 17 , s
tk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke
meddeles, så længe en indsigelse efter
§§ 29 eller 29 a opretholdes eller i tilfælde,
hvor miljøministeren har truffet beslutning efter
§ 3, stk. 4. | | 19. I
§ 17, stk. 3, ændres
»§§ 29 eller 29 a« til:
»§§ 29, 29 a eller 29 b«. |
| | |
§ 20,stk. 1, nr. 2 2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre,
som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen,
herunder det regionale faglige kulturmiljøråd og | | 20. I
§ 20, stk. 1, nr. 2, og § 23 a,
stk. 1, ændres »regionale faglige« til:
»lokale«. |
| | |
§ 23
a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal
inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
valgperiode offentliggøre en strategi for
kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt
offentliggøre en sådan strategi, når den finder
det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med
offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til
miljøministeren og øvrige statslige, regionale og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det
regionale faglige kulturmiljøråd. | | |
| | |
§ 22. Regionplaner skal
revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner
kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i
dette kapitel. | | 21. § 22
ophæves. |
Stk. 2. Før udarbejdelse af et
forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder
regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet. | | |
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2
skal indeholde en kort beskrivelse af
hovedspørgsmålene i den forestående
planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig
bekendtgørelse. Regionplanmyndigheden fastsætter en
frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23,
stk. 3. | | |
Stk. 4. Region- og kommuneplanen for
Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne
for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel,
der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan
kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag
m.v. | | |
| | |
| | 22. Efter
§ 22, som ophæves, indsættes: »§ 22 a. Forud for
miljøministerens afgivelse af en redegørelse om
landsplanarbejdet eller en redegørelse for de
landsplanmæssige interesser i særlige emner, jf.
§ 2, stk. 2, og forud for miljøministerens
fastsættelse af bindende regler eller retningslinjer efter
§ 3, stk. 1, § 5 e, stk. 1, eller
§ 5 j, stk. 2 og 4, skal et forslag offentliggøres og
sendes til de berørte regionsråd og
kommunalbestyrelser. Miljøministeren fastsætter en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer
til det fremsatte forslag. |
| | Stk. 2. På anmodning fra
miljøministeren koordinerer regionsrådene
kommunalbestyrelsernes bidrag efter stk. 1. |
| | Stk. 3. Regionsråd og
kommunalbestyrelser kan på eget initiativ over for
miljøministeren fremsætte forslag til
landsplanlægningen. |
| | Stk. 4. Forud for udarbejdelsen af
forslag til regler efter § 5 e, stk. 1, indkalder
miljøministeren ideer, forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet. |
| | Stk. 5. Miljøministeren kan i
særlige tilfælde fravige stk. 1 i forbindelse med
tilvejebringelse af regler efter § 3, stk. 1. |
| | |
| | § 22 b. Regionale
udviklingsplaner tilvejebringes efter reglerne i
dette kapitel. |
| | Stk. 2. Kommune- og lokalplaner
tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel. |
| | |
| | § 22 c.
Regionsrådet henholdsvis Bornholms kommunalbestyrelse skal
inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
valgperiode offentliggøre et forslag til regional
udviklingsplan, jf. dog § 10 b, stk. 2. |
| | Stk. 2. Regionsrådet kan i
øvrigt offentliggøre et forslag til regional
udviklingsplan, når det finder det
hensigtsmæssigt.« |
| | |
§ 23. I forbindelse med
revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal
regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om den
hidtidige planlægning og de påtænkte
ændringer i planen samt en vurdering af udviklingen. | | 23. § 23
ophæves. |
Stk. 2. Beretningen
offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter
§ 22. Beretningen sendes til miljøministeren og
øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres. | | |
Stk. 3. Regionplanmyndigheden
fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af
ideer, forslag m.v. og kommentarer til beretningen. | | |
Stk. 4. Regionplanmyndigheden skal
forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at
fremkalde en offentlig debat om planrevisionens
målsætning og nærmere indhold. | | |
| | |
§ 23
a, stk. 2. Den i stk. 1
nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den
planlægning, der er gennemført efter den seneste
revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og
strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres, 2) at der skal foretages en revision af
kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller
områder i kommunen, eller 3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4
års periode. | | 24. § 23 a, stk. 2, nr.
1-3, ophæves, og i stedet indsættes: »1) at kommuneplanen skal revideres i sin
helhed, eller 2) at der skal foretages en revision af
kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller
områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen der
genvedtages for en ny 4 års periode.« |
| | |
§ 23 e.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen
af den i § 23 a nævnte strategi foretage
ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af
ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når
ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke
giver råderum for kommuneplanlægningen. | | 25. I § 23
e udgår »regionplanen eller«. |
| | |
§ 24, stk. 1. Efter
regionplanmyndighedens henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse
af et planforslag offentliggøres dette med tilhørende
redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses
om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelse af
kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om
reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved
offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om
reglerne i § 17. | | 26. § 24, stk. 1 og
2, affattes således: »Efter regionsrådets henholdsvis
kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag
offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig
offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved
offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter
stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og
ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i
§ 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af
lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17. |
Stk. 2. Ethvert medlem af det
kommunale råd, der har forlangt sin afvigende mening
vedrørende planforslaget tilført rådets
beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening
offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort
begrundelse, der affattes af medlemmet. | | Stk. 2. Ethvert medlem af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin
afvigende mening vedrørende planforslaget tilført
rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende
mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en
kort begrundelse, der affattes af medlemmet.« |
| | |
§ 24, stk. 3.
Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. | | 27. I
§ 24, stk. 3, og § 30,
stk. 1, ændres »Regionplanmyndigheden«
til: »Regionsrådet«. |
§ 30, stk. 1.
Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager
offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af
planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i
§ 25. Planen skal være offentligt
tilgængelig. | | |
| | |
§ 25. Samtidig med
offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget
til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale
myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og
lokalplaner, der omfatter områder med
kulturmiljøinteresser, skal samtidig med
offentliggørelsen sendes til det regionale faglige
kulturmiljøråd. | | 28. § 25 affattes
således: »§ 25. Samtidig med
offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget
til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget. Stk. 2. Forslag til regionale
udviklingsplaner skal samtidig med offentliggørelsen sendes
til de øvrige regionsråd samt Bornholms
kommunalbestyrelse og til de regionale vækstfora, hvis
interesser berøres af forslaget. |
| | Stk. 3. Forslag til kommuneplaner og
lokalplaner, der omfatter områder med
kulturmiljøinteresser, skal samtidig med
offentliggørelsen sendes til det lokale
kulturmiljøråd.« |
| | |
§ 27, stk. 1. Efter
udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan
regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage
forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og
§§ 28, 29, 29 a og 29 b. Hvis der rettidigt er
fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen
af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af
indsigelsesfristen. | | 29. I
§ 27, stk. 1, og § 28,
stk. 1, ændres »regionplanmyndigheden«
til: »regionsrådet«. |
| | |
§ 27, stk. 2.
Vedtagelsen kan gøres betinget af gennemførelsen af
de nødvendige ændringer i kommune- og regionplan. Stk. 3. I forbindelse med den endelige
vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det
offentliggjorte planforslag. Berører ændringen
på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere
end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan
vedtagelsen af planen ikke ske, før de
pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.
Ved væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal
miljøministeren have lejlighed til at udtale sig.
Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så
omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette
offentliggøres m.v. efter reglerne i
§§ 24-26. | | 30. § 27, stk. 2 og
3, ophæves, og i stedet indsættes: » Stk. 2. I forbindelse med den
endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af
det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen
på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere
end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan
vedtagelsen af planen ikke ske, før de
pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.
Ved væsentlige ændringer i et forslag til regional
udviklingsplan eller kommuneplan skal miljøministeren have
lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis
ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et
nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter
reglerne i §§ 24-26.« |
| | |
§ 28, stk. 1. Et
planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter
reglerne i §§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig
dette skriftligt over for regionplanmyndigheden henholdsvis
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter
§ 24, stk. 3, eller § 27, stk. 3.
Forslaget kan herefter først vedtages, når der er
opnået enighed mellem parterne om de nødvendige
ændringer. | | 31. I
§ 28, stk. 1, ændres
»§ 27, stk. 3 »til:
»§ 27, stk. 2«. |
| | |
§ 28, stk. 2.
Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne
indbringes for miljøministeren. | | 32. § 28, stk. 2,
affattes således: »Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter
stk. 1 kan af parterne indbringes for miljøministeren,
jf. dog § 29 b, stk. 3, 1. pkt.« |
| | |
§ 29.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser
fremsætte indsigelse efter § 28 over for et forslag
til regionplan og ændringer til en regionplan. | | 33. §§ 29-29 b
affattes således: »§ 29.
Miljøministeren skal fremsætte indsigelse efter
§ 28 over for et forslag til regional udviklingsplan, et
forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der
ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten
gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning. |
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal
fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner,
såfremt planforslaget er i strid med regler eller
beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen
for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4.
Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning for regionplanlægningens formål. Stk. 3. Regionplanmyndigheden skal
underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 2,
§ 29 a og § 29 b. Ophæver
regionplanmyndigheden en indsigelse, skal miljøministeren
ligeledes underrettes. | | Stk. 2. Miljøministeren skal
fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til
lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis
planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a,
stk. 1, § 5 b, § 11 f eller
§ 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf.
§ 1. Stk. 3. En statslig myndighed kan
fremsætte indsigelse efter § 28 mod et
lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden
varetager. |
Stk. 4. En statslig myndighed kan
fremsætte indsigelse efter § 28 mod et
lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden
varetager. | | |
Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår retningslinjer i region-
og kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6,
stk. 3 og 5. Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder
ikke for regionplanmyndigheden på Bornholm. | | |
| | |
§ 29 a.
Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter
§ 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner for arealer i
kystnærhedszonen, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b,
§ 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten
gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i
forhold til de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne, jf. § 1. | | § 29 a.
Regionsrådet kan gøre indsigelse efter § 28
over for forslag til kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan. Stk. 2. Regionsrådet skal
underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 1.
Ophæver regionsrådet en indsigelse, skal
miljøministeren ligeledes underrettes. |
| | |
§ 29 b. En
regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse efter
§ 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til
regionplaner og ændringer til regionplaner, hvis
regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have
væsentlig betydning for regionplanmyndighedens
planlægning for den regionale detailhandelsstruktur, jf.
§ 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b. | | § 29 b. En
kommunalbestyrelse kan fremsætte indsigelse mod en
nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling. Stk. 2. En kommunalbestyrelse i
hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over for
planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis
forslaget har væsentlig betydning for kommunens
udvikling. Stk. 3. Uafklarede
spørgsmål efter stk. 1 og 2 kan af parterne
indbringes for regionsrådet, der træffer
afgørelse. Er kommunerne ikke beliggende i samme region,
træffes afgørelsen af
miljøministeren.« |
| | |
§ 33, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter
stk. 1 til vedkommende ejere, miljøministeren og
regionplanmyndigheden. | | 34. § 33, stk. 3,
affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver underretning om
beslutninger efter stk. 1 til miljøministeren og
vedkommende ejere.« |
| | |
§ 33 a. Amtsråd og
kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første
halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en
redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis
kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21.
århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan
befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive
inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde
amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske
målsætninger for det fremtidige arbejde inden for
følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og
byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i
det lokale Agenda 21-arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæsige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte
redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen
sendes til miljøministeren. | | 35. § 33 a affattes
således: »§ 33 a.
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den
første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode
offentliggøre en redegørelse for deres strategi for
regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan
der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og
langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer
og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Stk. 2. Strategien skal for
regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets
politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder: 1) mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional
udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i
det lokale Agenda 21-arbejde og 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold. Stk. 3. Strategien skal for
kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens
politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder: |
| | 1) Mindskelse af miljøbelastningen, |
| | 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og
byomdannelse, |
| | 3) fremme af biologisk mangfoldighed, |
| | 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i
det lokale Agenda 21-arbejde og |
| | 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold. |
| | Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte
redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen
sendes til miljøministeren.« |
| | |
§ 33 b.
Miljøministeren giver hvert fjerde år en
redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner
og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.
Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de
kommunale organisationer. | | 36. I § 33
b ændres »amtskommuner« til:
»regioner«. |
| | |
§ 35. I landzoner
må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i
anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer,
jf. dog §§ 36-38. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1
til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er
omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1,
eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan
først meddeles, når de fornødne retningslinier
i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne
lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i
kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse
efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt
underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf.
§ 1. Stk. 4. Uden for landsbyer, der er
afgrænset i kommuneplanen, og områder, der er omfattet
af en lokalplan, kan en tilladelse efter stk. 1 først
meddeles, efter at kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse
fra regionplanmyndigheden og i hovedstadsområdet tillige
amtsrådet. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden
2 uger efter regionplanmyndighedens henholdsvis amtsrådets
modtagelse af sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal
regionplanmyndigheden henholdsvis amtsrådet underrette
kommunalbestyrelsen. Stk. 5. Tilladelser efter stk. 1
kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger
efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om
ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4
og 5 gælder ikke, hvis det ansøgte efter
kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de
i stk. 4 nævnte myndigheder og naboerne. Stk. 7. Ansøgeren og
regionplanmyndigheden skal have skriftlig meddelelse om
afgørelser efter stk. 1. | | 37. § 35 affattes
således: »§ 35. I landzoner
må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i
anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer,
jf. dog §§ 36-38. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1
til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er
omfattet af reglen om VVM-pligt i § 11 g, stk. 1,
eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan
først meddeles, når de fornødne bestemmelser i
kommuneplanen er endeligt vedtaget, og den fornødne
lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i
kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse
efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt
underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf.
§ 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1
kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger
efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om
ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4
gælder ikke, hvis det ansøgte efter
kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for
naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have
skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter
stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i
§§ 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1
skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog
undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt
bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en
tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i §§ 59 og 60.« |
Stk. 8. En afgørelse efter
stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i
§§ 59 og 60. | | |
Stk. 9. Tilladelser efter stk. 1
skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog
undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt
bekendtgjort lokalplan. | | |
Stk. 10. Offentliggørelsen af
en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i §§ 59 og 60. | | |
| | |
§ 45, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om
beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til
miljøministeren og regionplanmyndigheden. Endvidere
underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder
over ejendommene. | | 38. I
§ 45, stk. 4, og § 46,
stk. 4, udgår »og
regionplanmyndigheden«. |
§ 46, stk. 4.
Mindelig overenskomst om erstatningens størrelse skal
tiltrædes af miljøministeren og regionplanmyndigheden.
Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter
udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal
kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet
for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf.
§ 50. | | |
| | |
§ 46, stk. 3. Krav om
erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over
for kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har
fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning efter
§ 45, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter
regionplanmyndigheden og miljøministeren om
erstatningskravet. | | 39. I
§ 46, stk. 3, udgår
»regionplanmyndigheden og«. |
| | |
§ 46, stk. 5. Staten
og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til
erstatning og sagsomkostninger. | | 40. § 46, stk. 5,
affattes således: »Stk. 5. Staten betaler 1/3 af kommunens udgifter til
erstatning og sagsomkostninger.« |
| | |
§ 51. Kommunalbestyrelsen
påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner
og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte
vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Amtsrådet, i
hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,
påser overholdelsen af § 6 c og regler, der med
hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat
for administrationen af § 6 c. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
foretage indberetning til amtsrådet, i
hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, når
kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor amtsrådet, i hovedstadsområdet
Hovedstadens Udviklingsråd efter stk. 2 er
tilsynsmyndighed. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, påser, at påbud og forbud efter
denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser,
dispensationer m.v. overholdes. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. | | 41. § 51 affattes
således: »§ 51.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne
i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2,
opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog
stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren
påser overholdelsen af § 11 g og regler, der med
hjemmel i § 11 g, stk. 4, og § 11 h er
fastsat for administrationen af § 11 g for så vidt
angår anlæg, hvor kompetencen er henlagt til ministeren
i regler udstedt i medfør af § 11 i,
stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
foretage indberetning til miljøministeren, når
kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor miljøministeren efter stk. 2 er
tilsynsmyndighed. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden
påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes,
og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v.
overholdes. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden skal
foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet
har underordnet betydning.« |
Stk. 6. På Bornholm er
tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms
Kommunalbestyrelse. | | |
| | |
§ 52, stk. 1.
Miljøministeren bistår amtsråd, Hovedstadens
Udviklingsråd og kommunalbestyrelser med vejledning efter
denne lov. | | 42. I
§ 52, stk. 1, ændres
»amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd« til:
»regionsråd«. |
| | |
| | 43. Efter § 54
indsættes: »§ 54 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for
at anvende digital kommunikation inden for lovens område og
om de nærmere vilkår herfor.« |
| | |
§ 55, 2.
pkt. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, henholdsvis kommunalbestyrelsen lader
betingelser af varig interesse tinglyse på ejendommen
på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte
beløb. | | 44. § 55, 2. pkt.,
affattes således: »Kommunalbestyrelsen lader betingelser af
varig interesse tinglyse på ejendommen på ejerens
bekostning.« |
| | |
§ 57.
Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens
Udviklingsråds og kommunalbestyrelsens personale og personer
med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden
retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed, jf.
§ 51, og efter forudgående underretning til ejeren
eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til
forberedelse af beslutninger efter denne lov. | | 45. I
§ 57 udgår », amtsrådets,
Hovedstadens Udviklingsråds«. |
Stk. 2. Legitimation skal forevises
efter anmodning. | | |
Stk. 3. Politiet yder nødvendig
bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte
adgang. | | |
| | |
| | 46. Efter § 57
indsættes: »§ 57 a.
Miljøministeren kan pålægge regionsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for
landsplanarbejdet samt oplysninger, som er nødvendige for at
sikre det samlede overblik over hovedstadsområdets udvikling,
jf. § 5 i, stk. 2. Oplysningerne kan forlanges
afgivet i en bestemt form. |
| | Stk. 2. Efter anmodning fra
miljøministeren, regionsråd og kommunalbestyrelser
skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder
give de oplysninger, der er nødvendige for henholdsvis
landsplanlægningen, den regionale udviklingsplan og
kommuneplanlægningen. |
| | Stk. 3. Offentlige myndigheder samt
koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give
miljøministeren oplysninger om forberedelse eller
udførelse af undersøgelser, planlægning og
større anlægsdispositioner, som kan få betydning
for landsplanlægningen. |
| | Stk. 4. Der skal gives
kommunalbestyrelsen lejlighed til at udtale sig, inden en statslig
myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed
træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen
af større anlæg eller institutioner inden for
kommunen. |
| | Stk. 5. Efter anmodning fra
miljøministeren henholdsvis kommunalbestyrelsen skal
myndigheder, private virksomheder samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder give de oplysninger og foretage de
undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser, når de
påtænker at etablere de i § 11 g omhandlede
anlæg.« |
| | |
§ 58, stk. 1. Til
Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af
§ 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse,
kan påklages: | | 47. § 58, stk. 1,
affattes således: »Til Naturklagenævnet, som er nedsat i
medfør af lov om naturbeskyttelse, kan påklages: |
1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 35, stk. 1. | | 1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 35, stk. 1. |
2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 47, stk. 1. | | 2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter
§ 47, stk. 1. |
3) Amtsråds, i hovedstadsområdet
Hovedstadens Udviklingsråds og på Bornholm
kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler
fastsat af miljøministeren i henhold til § 6 c,
stk. 3. 4) Amtsråds, Hovedstadens
Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om
andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt
angår retlige spørgsmål. | | 3) Kommunalbestyrelsers og
miljøministerens afgørelser om tilladelser efter
regler fastsat af miljøministeren i henhold til
§ 11 g, stk. 4. 4) Regionsråds og kommunalbestyrelsers
afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov,
for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.
dog stk. 2. 5) Miljøministerens afgørelser om
andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter regler
fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så
vidt angår retlige spørgsmål.« |
| | |
| | 48. I
§ 58 indsættes efter stk. 1: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsers vedtagelse af en
kommuneplan eller en lokalplan kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed for så vidt angår
spørgsmålet om, hvorvidt planen er i strid med
beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den
regionale udviklingsplan, jf. § 11, stk. 4, nr.
1.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
| | |
§ 59 ,
stk. 2. Klageberettiget efter § 58,
stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er endvidere landsdækkende
foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af
væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen,
på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål,
og 2) at foreningen eller organisationen
repræsenterer mindst 100 medlemmer. | | 49. I
§ 59, stk. 2, ændres »nr. 1, 3
og 4« til: »nr. 1, 3, 4 og 5«. |
| | |
§ 60, stk. 3. Ved
rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan
Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, meddelt tilladelse eller godkendelse ikke
må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er
et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan
nævnet påbyde dette standset. | | 50. § 60, stk. 3,
affattes således: »Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58,
stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan Naturklagenævnet bestemme, at
en af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt
tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et
påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde
dette standset«. |
| | |
§ 64, stk. 2. Der kan
i regler fastsat efter § 6 c, stk. 3,
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i sådanne regler. | | 51. I
§ 64, stk. 2, ændres
»§ 6 c, stk. 3« til:
»§ 11 g, stk. 4«. |
| | |
| | § 2 |
| | Stk. 1. Loven træder i kraft den
1. januar 2007, jf. dog stk. 2. |
| | Stk. 2. § 1, nr. 21 og 23
samt § 3, stk. 2 og 7, træder i kraft den 1.
januar 2006, bortset fra på Bornholm. Amtsråd og
Hovedstadens Udviklingsråd kan dog indtil den 1. januar 2007
tilvejebringe regionplantillæg, som fastsætter
retningslinjer for større enkeltanlæg, der må
antages at påvirke miljøet i væsentlig grad
(VVM-pligtige anlæg). |
| | |
| | § 3 |
| | Stk. 1. Regionplanretningslinjer,
herunder kortbilag, der er tilvejebragt af amtsrådene og
Hovedstadens Udviklingsråd efter de hidtil gældende
regler, opretholdes, indtil de ændres eller ophæves i
medfør af stk. 7 eller falder bort efter stk. 5
eller 6. Kommunalbestyrelserne skal overholde sådanne
regionplanretningslinjer, som om de var udstedt i medfør af
§ 3, stk. 1, i lov om planlægning. Dette
gælder dog ikke regionplanretningslinjer i
regionplantillæg for VVM-pligtige anlæg omfattet af
stk. 4. |
| | Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal overholde
forslag til regionplanretningslinjer, der ikke er endeligt
vedtaget, hvis fristen for fremsendelse af indsigelser m.v. mod
planforslaget er udløbet den 1. januar 2006, som om de var
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
planlægning, indtil de ændres eller ophæves i
medfør af stk. 7 eller falder bort efter stk. 5
eller 6. |
| | Stk. 3. Kommunalbestyrelser skal virke
for gennemførelsen af regionplanretningslinjer, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen. |
| | Stk. 4. Regionplanretningslinjer i
regionplantillæg for VVM-pligtige anlæg vedtaget af
amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd efter de
hidtil gældende regler opretholdes, som om de var
retningslinjer i kommuneplaner vedtaget i medfør af
§ 11 a, nr. 7, i lov om planlægning, som affattet
ved denne lov. |
| | Stk. 5. Regionplanretningslinjer for
anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten
af vandløb, søer og kystvande falder bort i det
enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan efter
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder, der gælder for
vanddistriktet. |
| | Stk. 6. Regionplanretningslinjer for
anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden falder bort i den enkelte region ved
ikrafttrædelsen af en råstofplan efter
råstofloven, der gælder for regionen. |
| | Stk. 7
. Miljøministeren kan med virkning for en eller flere
kommuner dispensere fra, helt eller delvis ophæve,
ændre eller tilvejebringe tillæg til
regionplanretningslinjer, jf. stk. 1 og 2. Det eller de
berørte amtsråd eller Hovedstadens Udviklingsråd
bistår indtil den 1. januar 2007 miljøministeren med
at ændre eller tilvejebringe tillæg til disse
regionplanretningslinjer efter nærmere aftale. |
| | |
| | § 4 |
| | Stk. 1. Region- og kommuneplanen for
Bornholm opretholdes, indtil den ændres eller ophæves i
medfør af en kommuneplan for Bornholm efter lov om
planlægning som ændret ved denne lov, jf. dog
stk. 2 og 3. Region- og kommuneplanen for Bornholm er
kommuneplan i bestemmelser i lovgivningen, der tillægger
kommuneplaner retsvirkninger. |
| | Stk. 2. Retningslinjer i region- og
kommuneplanen for Bornholm for anvendelsen og beskyttelsen af
vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer
og kystvande opretholdes indtil ikrafttrædelsen af en
vandplan efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
der gælder for Bornholm. Miljøministeren kan dog
dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller
tilvejebringe tillæg til retningslinjerne. |
| | Stk. 3. Retningslinjer i region- og
kommuneplanen for Bornholm for anvendelsen af arealer til
udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden
opretholdes, indtil ikrafttrædelsen af en råstofplan
efter lov om råstoffer, der gælder for Bornholm. |
| | |
| | § 5 |
| | I det omfang regler i anden lovgivning
pålægger en myndighed at overholde retningslinjer i en
regionplan, og hvor denne lovgivning som følge af
kommunalreformen ændres til en forpligtelse til at overholde
retningslinjerne i en kommuneplan, skal den pågældende
myndighed tillige overholde retningslinjer i en regionplan, der
midlertidigt helt eller delvist er opretholdt i medfør af
§ 3, stk. 1 eller 2, eller § 4. |
| | |
| | § 6 |
| | Stk. 1. Sager om VVM-pligtige
anlæg efter planloven, der ikke er færdigbehandlet af
regionplanmyndigheden den 1. januar 2007 oversendes til vedkommende
kommunalbestyrelse eller til miljøministeren i de sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens opgaver og
beføjelser efter regler fastsat i henhold til § 11
i, stk. 1. Kommunalbestyrelsen eller ministeren behandler
sagen efter reglerne i lov om planlægning, som affattet ved
denne lov. |
| | Stk. 2. Kommuneplaner, der er
tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes indtil de
ændres efter reglerne i lov om planlægning, som
affattet ved denne lov. Dette gælder også kommuneplaner
i sammenlagte eller delte kommuner, der er tilvejebragt af de
hidtidige kommunalbestyrelser. |
| | Stk. 3. Kommuneplanforslag, som
vedrører arealer i kommuner, som sammenlægges eller
deles, og som ikke er endelig vedtaget den 1. januar 2007
færdigbehandles af kommunalbestyrelsen i den eller de
kommuner, hvor arealerne er beliggende efter den nævnte
dato. |
| | Stk. 4. De i medfør af lov om
planlægning udstedte regler eller beslutninger opretholdes,
indtil de ophæves eller ændres i medfør af lov
om planlægning, som affattet ved denne lov. |
| | |
| | § 7 |
| | Miljøministeren kan i øvrigt
fastsætte overgangsregler. |