L 92 Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 14-06-2005

Optrykt: 14-06-2005

Lovforslag efter 2. behandling

20042_l92_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. juni 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
organisering af myndighederne m.v.)

§ 1

I lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, (miljømålsloven) fo­re­ta­ges følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår »13«.

2. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Miljøministeren er vanddistriktsmyndighed.«

3. § 2, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 2 om antallet af internationale vanddistrikter.«

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan.«

5. I § 3, stk. 3, ændres »§§ 28-34« til: »§§ 28-31«.

6.§ 4 affattes således:

»§ 4. Vandplanen skal være i overensstemmelse med del A i bilag 2 til loven.

Stk. 2. Enhver revision skal herudover være i overensstemmelse med del B i bilag 2 til loven.«

7. I § 9, stk. 1, ændres »Fødevareministeriet« til: »Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender«.

8. § 9, stk. 2, og § 21, stk. 2, ophæves.

9. I § 22 udgår »og amtsrådet« to steder i stk. 1 og et sted i stk. 2.

10. I § 22, stk. 3, udgår »samt regler om opgavefordelingen mellem ministeren og amtsrådene«.

11.§ 27, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan anmode kommunerne om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, herunder bestemme, i hvilken form oplysningerne skal indsendes.«

12. Efter § 27 indsættes i kapitel 10 efter overskriften »Regler om tilvejebringelse«:

»§ 27 a. Forud for udarbejdelse og revision af vandplanen indkalder miljøministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst 6 måneder forslag m.v. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen, arbejdsprogram med tidsplan og udkast til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden 8 uger efter modtagelsen.

Stk. 3. Ministeren sender det offentliggjorte materiale, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.«

13.§ 28, stk. 1, affattes således:

»Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt en basisanalyse, jf. § 6, og en statusrapport, jf. § 27, samt forslag til:

1) Udpegning af drikkevandsforekomster, jf. § 8.

2) Udpegning af skaldyrvande, jf. § 9.

3) Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.

4) Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr. 3.

5) Vandplan, jf. § 4.«

14.§ 28, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Når et forslag er udarbejdet efter stk. 1, nr. 5, sender ministeren forslaget til berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Ministeren fastsætter en frist for fremsættelse af indsigelser.

Stk. 3. Ministeren vedtager et forslag til vandplan på baggrund af stk. 1 og 2.«

15.§ 29, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til § 28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser miljøministeren om fristen efter stk. 3«.

16. I § 29, stk. 3, ændres »Vanddistriktsmyndigheden« til: »Ministeren«.

17.§ 29, stk. 4-6 , affattes således:

»Stk. 4. Ministeren sender forslaget til vandplan til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen, jf. stk. 3, vedtager ministeren de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag endeligt.

Stk. 6 . Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag udleveres mod betaling.«

18. I § 30, 1. pkt., ændres »det endelige forslag til vandplan« til: »vedtagelsen af den endelige vandplan«, og i 2. pkt . ændres »Vanddistriktsmyndigheden« til: »Miljøministeren.«

19. I § 30, 3. pkt., udgår »-34«.

20. I § 31, stk. 1 og 2, ændres »Vanddistriktsmyndigheden« til: »Miljøministeren«.

21. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår »med de ændringer, der måtte følge af proceduren efter § 32 eller § 34, stk. 2«.

22. I § 31, stk. 2, ændres »miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder« til: »kommunalbestyrelser, regionsråd og statslige myndigheder«.

23. I § 31, stk. 3, udgår »kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder«.

24.Overskriften til kapitel 11 affattes således:

»Kommunale handleplaner«.

25. I kapitel 11 indsættes før § 32:

»§ 31 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i § 31 b-§ 31 e. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 25, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger, som er indeholdt i handleplanen.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om handleplanens indhold.

§ 31 b. Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til en handleplan senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, jf. § 31, stk. 1, nr. 6. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 5. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sender forslaget til handleplan, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til handleplan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at forslaget kan udleveres mod betaling.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod det i stk. 1 nævnte forslag.

§ 31 c. Kommunalbestyrelsen vedtager en handleplan senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af forslag til handleplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af handleplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal procedurerne i §§ 31 a, 31 b, 31 d og 31 e følges, og fristen i stk. 1 forlænges med 3 måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den endeligt vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne handleplan til miljøministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af handleplanerne.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 3, herunder at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling.

§ 31 d. Et forslag kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 31 e. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.«

26.§§ 32-34 ophæves.

27. I § 35, stk. 1, og i § 46, stk. 1, ændres »Amtsrådet« til: »Miljøministeren«.

28. I § 35, stk. 1, ændres »amtsrådets« til: »miljøministerens og kommunalbestyrelsens«, og som 2. pkt. indsættes:

»Kommunalbestyrelsen opkræver gebyret på vegne af ministeren«.

29. I § 35, stk. 3, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-7«.

30. I § 35 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Miljøministeren meddeler den enkelte kommunalbestyrelse senest den 1. juli i året før den aktuelle budgetperiode det beløb, jf. stk. 1, som gebyret skal dække i kommunen«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

31. I § 36, stk. 2, ændres »amtsråd« til: »regionsråd«, og », Hovedstadens Udviklingsråd« udgår.

32.§ 37, stk. 1, affattes således:

»Miljøministeren udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan opdeles efter geografiske områder.«

33. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens geo­gra­fi­ske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.«

34.§ 38 og § 39, stk. 2, ophæves.

35.§ 42 affattes således:

»§ 42. Indsatsprogrammet, der udarbejdes på grundlag af basisanalysen, foreliggende overvågningsdata og forslag m.v., jf. § 42 a, indeholder retningslinjer for kommunalbestyrelsernes handleplaner. Indsatsprogrammet kan indeholde konkrete forslag til handleplanerne.«

36. I kapitel 14 ændres overskriften »Natura 2000-planens tilvejebringelse« til: »Naturplanlægningens tilvejebringelse«.

37. Efter § 42 indsættes efter overskriften »Natura 2000-planens tilvejebringelse«, der bliver til »Naturplanlægningens tilvejebringelse«:

»§ 42 a. Forud for udarbejdelse og revision af Natura 2000-planen indkalder miljøministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst 6 måneder forslag m.v. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen.

Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden 8 uger efter modtagelsen.«

38.§ 43, stk. 1, affattes således:

»Miljøministeren offentliggør ved annoncering et forslag til Natura 2000-plan. Ved annonceringen oplyser ministeren om indsigelsesfristen, jf. stk. 4. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.«

39. I § 43, stk. 3, ændres » miljøministeren og andre statslige« til: »statslige, regionale«, og 2. pkt. udgår.

40. I § 43, stk. 4, og § 45, stk. 2, 2. pkt., ændres »Amtsrådet« til: »Ministeren«.

41.§ 44 ophæves.

42. I § 45, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«.

43. I § 45, stk. 2, 3. pkt., ændres »§§ 43 og 44« til: »§ 43«.

44.§ 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ministeren sørger efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Natura 2000-plan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen sendes samtidig til de regionale, kommunale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres.«

45. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 43-45« til: »§§ 43 og 45«.

46. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Den kommunale handleplan skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter indeholde:

1) Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden.

2) Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.

3) Forventede metoder og forvaltningstiltag, som kommunalbestyrelsen vil tage i anvendelse for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Stk. 2. Handleplanen må ikke stride imod retningslinjer fastsat i en Natura 2000-plan.

Stk. 3. Handleplanen skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. I disse tilfælde skal handleplanen ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan.

Stk. 5. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om handleplanens indhold og tilvejebringelse.

§ 46 b. Kommunalbestyrelsen vedtager senest 6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse, jf. § 45, stk. 3, eller offentliggørelse af en ændring efter § 46, stk. 2, et forslag til en handleplan, herunder ændring af handleplan. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 2. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod forslaget til handleplan.

§ 46 c. Kommunalbestyrelsen vedtager senest 1 år efter Natura 2000-planens offentliggørelse den endelige handleplan.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af det endelige forslag til handleplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af handleplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal procedurerne i §§ 46 a, 46 b, 46 d og 46 e følges og fristen i stk. 1 forlænges med 3 måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den endeligt vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne handleplan til miljøministeren.

§ 46 d. Et forslag til handleplan kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for det konkrete Natura 2000-område, jf. § 46 a, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 46 e. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.«

47.§ 47 affattes således:

»§ 47. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af Natura 2000-planen, kommunale handleplaner og forslag hertil, herunder om betaling for udlevering af dokumenter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner og forslag hertil skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.«

48.§ 48 affattes således:

»§ 48. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, herunder vedtagne kommunale handleplaner.«

49.§ 49 ophæves.

50. I § 51, stk. 1, udgår », amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds«.

51. I § 51, stk. 3, ændres »59-67« til: »58 a-66«.

52. I § 52, stk. 1, udgår »og amtsrådet«, og i stk. 2 ændres »amtsrådet« til: »ministeren«.

53. Efter § 52 indsættes i kapitel 15 :

»§ 52 a. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om ændring af bilag 1 og 2 til loven.«

54. I § 53 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En endeligt vedtaget kommunal handleplan kan påklages til Miljøklagenævnet, for så vidt angår indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 31 a-31 e.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

55. I § 54 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 46 c kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 46 a-46 e.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

56. I § 57 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige fristerne i §§ 31 c og 46 c, for så vidt angår hele eller dele af den kommunale handleplan i forbindelse med afgørelser truffet efter stk. 1.«

 

57. Bilag 1 affattes således:

 

58. Efter bilag 1 indsættes som bilag 2 :

BILAG 2

»VANDPLANER

A. Vandplanen skal indeholde følgende:

1) En sammenfatning af basisanalysen, jf. § 6. Sammenfatningen skal omfatte:

1.1) En generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika:

a) for overfladevand:

i) kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser

ii) kortlægning af typer af overfladevandområder i vandløbsoplande og de tilstødende kystvande

iii) identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder

b) for grundvand:

i) kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

1.2) Et resumé af betydende belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

i) skøn over punktkildeforurening

ii) skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over areal­an­ven­del­sen,

iii) skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding,

iv) analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

2) Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.

3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

4) Kort over oprettede overvågningsnet, jf. § 22.

5) Kort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder, jf. § 22.

6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. § 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.

7) Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, jf. § 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget.

7.1. Et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand.

7.2. En rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse.

7.3. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i §§ 8 og 13.

7.4. Et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser.

7.5. Et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med § 25.

7.6. Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet.

7.7. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer.

7.8. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld.

7.9. Et resumé af foranstaltningerne under § 25 for vandforekomster, hvor målene i kapitel 6 i loven ikke kan ventes opfyldt.

7.10. Nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål.

7.11. Nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande.

8) En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11, stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.

9) En sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført.

10) En liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet.

11) Oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af § 25, og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til § 22.

12) En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold.

B. Enhver revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:

1) En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

2) En sammenfatning af eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående vandplan, jf. § 3, stk. 3.

3) En sammenfatning af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.

4) En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.«

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 374 af 2. juni 1999, lov nr. 1273 af 20. december 2000, § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, § 34 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og senest ved § 3 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2.§ 5 affattes således:

»§ 5. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

3.§ 6 affattes således:

»§ 6. Miljøministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8 er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter § 14 a.«

4. I § 7 udgår »amtsrådet eller«.

5. I § 8 udgår »og amtsrådenes«.

6.§ 12 affattes således:

»§ 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen.

Stk. 2. Såfremt en indsatsplan udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal koordinationsforumet omfatte de involverede kommunalbestyrelser.«

7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 4, § 23, stk. 3, der bliver stk. 4, to steder i § 27, og i § 29, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

8. I § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 52, stk. 2, ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

9. I § 13 a, stk. 2, og § 14 a, stk. 1, ændres »regionplanlægningen« til: »kommuneplanlægningen«.

10.§ 13 b affattes således:

»§ 13 b. Den, der udarbejder en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a, skal inddrage alle de berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen.

Stk. 2. En indsatsplan udarbejdet af en kommunalbestyrelse efter § 13 eller § 13 a kan ikke vedtages endeligt, hvis berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden 12 uger efter, at de berørte kommunalbestyrelser har modtaget det færdige udkast til planen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 3. En indsigelse efter stk. 2 skal være begrundet.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning af indsatsplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 5. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

Stk. 6. En indsatsplan udarbejdet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg efter § 13 a kan ikke vedtages endeligt før 12 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget det færdige udkast til planen. Kommunalbestyrelsen påser, at bestemmelserne i stk. 1, § 13 a, stk. 2, og yderligere retningslinjer udstedt af ministeren efter § 15 eller § 16, stk. 1, er overholdt, samt at hensynet til beskyttelsen af vandressourcerne i øvrigt er tilgodeset. Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist gør indsigelse mod udkastet, kan indsatsplanen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed. Kan enighed ikke opnås mellem en kommunalbestyrelse og en ejer af et alment vandforsyningsanlæg, bortfalder indsatsplanen.

Stk. 7. Når en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a er vedtaget, skal de berørte grundejere og andre berørte parter have skriftlig, individuel underretning herom og om indholdet af planen.«

11.§ 13 c, stk. 1, 1. pkt., ophæves, i 2. pkt . udgår »inden for dens beføjelser«, og i stk. 2 indsættes efter »vedtaget efter«: »§ 13 og«.

12.§ 13 d, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 1-3.

13.§ 13 d, stk. 5, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal, inden der indgås aftale efter stk. 1, meddele indholdet af den påtænkte aftale til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke strider mod vandplanen, jf. miljømålsloven, eller indsatsplaner vedtaget efter § 13 eller vil vanskeliggøre gennemførelsen af disse planer. Fremsætter kommunalbestyrelsen inden en frist af 2 uger indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.«

14. I § 13 d, stk. 6, der bliver stk. 3, udgår »og 4«.

15. I § 14, stk. 3 og 4, § 29, stk. 2og 4, og fire steder i § 32, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 63, stk. 2, ændres »Amtsrådet« til: »Miljøministeren«.

16.§ 14 a, stk. 2 og 3, ophæves, og i stk. 4 , der bliver stk. 2, udgår »vedtaget efter stk. 2 og 3«.

17. I § 15, stk. 2, ændres »amtsråd« til: »kommunalbestyrelser«.

18. I § 16, stk. 4, udgår »amtsrådets eller«.

19.§ 19 ophæves.

20.§ 20 affattes således:

»§ 20. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding, herunder:

1) Anlæg med en årlig indvinding af grundvand på højst 3.000 m³, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder.

2) Vandforsyningsanlæg for mindre bebyggelser på landet, for så vidt anlægget kan forsyne hele bebyggelsen og indvindingen af grundvand højst udgør 6.000 m³ årligt.

Stk. 2. Tilladelse til anlæg omfattet af stk. 1, nr. 1, og som højst forsyner 4 husstande med vand til brug i husholdning og almindeligt landbrug, kan kun nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der må antages at være nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarlig.«

21. Tre steder i § 21 udgår »eller amtsrådet, jf. §§ 19 og 20,«.

22. I § 22, stk. 4, udgår »§ 19, nr. 2, og«.

23. I § 22 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for anlæg omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1.«

24. I § 23, stk. 1 og 2, udgår », der omfattes af § 20,«.

25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »udførelse og drift.« til: »udførelse og drift, jf. dog stk. 3.«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »andre retsregler.« til: »andre retsregler, jf. dog stk. 3.«

26. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for vandindvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

27.§ 26, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27.«

28. I § 26, stk. 2, ændres » § 20.« til: »§ 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.«

29.§ 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et bestående alment vandforsyningsanlæg, hvis tilslutningen findes ønskelig ud fra en samlet vurdering af forholdene i et område eller ud fra den enkelte ejendoms forhold.«

30.§ 29, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

31. I § 29, stk. 4, udgår »og 3«.

32. I § 32, stk. 1, 3. pkt., og § 45, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 29, stk. 3, 3. pkt.,« til: »§ 29, stk. 3, 2. pkt.,«.

33. I § 32, stk. 2, 3. pkt., § 40, stk. 2, § 45, stk. 2 og 3, § 46, stk. 3, to steder i § 47, § 48, stk. 1 og 2 , og § 63, stk. 1 , ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«.

34. I § 33, stk. 1, ændres »for den myndighed, der kan meddele tilladelse til den ændrede vandindvinding.« til: »kommunalbestyrelsen.«

35. I § 36 udgår »eller amtsrådet«.

36. I § 39, stk. 1, udgår », amtskommunerne«.

37. I § 41 ændres »amtskommuner« til: »kommuner«.

38. I § 42, stk. 2, ændres »58 a-67« til: »58 a-66«.

39.§ 48, stk. 3, ophæves.

40.§ 52 c affattes således:

»§ 52 c. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til

1) udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. § 13,

2) varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. § 12, og

3) kommunalbestyrelsens administration forbundet med opkrævning af gebyrer.

Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr til dækning af de udgifter, der er omfattet af stk. 1 og § 35 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Gebyrer fastsættes forholdsmæssigt i forhold til den tilladte indvindingsmængde meddelt efter § 20 for tilladelser meddelt til indvinding af grundvand, dog undtaget indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4. For tilladelser til indvinding af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til industriformål fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden overstiger 25.000 m3 i en kommune, fastsættes gebyret dog til en tredjedel af 25.000m3. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden på landsplan overstiger 25.000m3, skal virksomheden, hvis den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at betale gebyr af mere end en tredjedel af 25.000m3. Fritagelse for betaling af gebyr skal ske for den eller de mindste indvindingstilladelser først. Er indvindingstilladelserne lige store, vælger virksomheden, hvilken kommune dokumentation indsendes til.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelsesordningen herunder om, hvilken dokumentation virksomheden skal fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå fritagelse og om fremgangsmåden.

Stk. 6. For indvindinger af grundvand omfattet af § 20, dog undtaget indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, men som ikke kræver tilladelse, jf. § 86, fastsættes gebyrer på baggrund af den beregnede gennemsnitlige indvinding.

Stk. 7. Gebyrer som nævnt i stk. 1 og 2 påhviler den, der har indvindingsretten, og tilfalder kommunalbestyrelsen og miljøministeren.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Sker betaling ikke rettidigt, skal der fra sidste rettidige indbetalingsdag for hver påbegyndt måned betales 1,3 pct. i rente, dog mindst 50 kr.«

41.§ 53 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

42. I § 53 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

43. I § 55, stk. 2, ophæves 2. pkt.

44. I § 58, stk. 2, ændres »Den myndighed, som kan meddele tilladelse til vandindvindingsanlægget,« til: »Kommunalbestyrelsen«.

45. I § 59 a, 2. pkt., ændres »Den myndighed, som kan meddele tilladelse til vandindvindingen,« til: »Kommunalbestyrelsen«.

46.§ 62, stk. 9, ophæves.

47. I § 63 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysningerne anført i stk. 1 skal indsendes.«

48. I § 64, stk. 1, udgår »amtsrådet,«.

49. I § 67 udgår », amtsrådet«.

50. I § 69, stk. 3, ændres »det pågældende amtsråd« til: »den pågældende kommunalbestyrelse«.

51.§ 70 affattes således:

»§ 70. Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre register over de indvindingstilladelser, som er meddelt inden for kommunen af en landvæsensret, et amtsråd eller kommunalbestyrelsen.«

52.§ 72, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser meddeles skriftligt til den pågældende.«

53. I § 72, stk. 3, ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens og miljøministerens«.

54. I § 73, stk. 1, ændres »amtsrådets« til: »miljøministerens«.

55. I § 74, stk. 1, ændres »lov om offentlighed i forvaltningen« til: »forvaltningsloven«.

56. I § 74 b udgår »eller et amtsråd«.

57.§ 75 affattes således:

»§ 75. Følgende afgørelser kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. dog § 76:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser.

2) Miljøministerens afgørelser efter § 29, stk. 2 og 4, og § 32 samt afgørelser i konkrete sager efter kapitel 8.«

58. I § 76, nr. 1, udgår », amtsrådenes og Hovedstadens Udviklingsråds«, og i nr. 4 udgår »og amtsrådenes«.

59. I § 78, stk. 1, 2, 4 og 7, og § 79 ændres »klagemyndigheden« til: »Miljøklagenævnet«.

60. I § 78, stk. 1, 3 og 6, ændres »klagemyndighedens« til: »Miljøklagenævnets«.

61. I § 78, stk. 4, ændres »Klagemyndighedens« til: »Miljøklagenævnets«.

62.§ 80 affattes således:

»§ 80. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser kan påklages af

1) afgørelsens adressat,

2) Sundhedsstyrelsen og

3) enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter § 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter § 21 om tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter § 32 om tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Vandindvindingstilladelser omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra klageadgangen i stk. 2. Det samme gælder tilladelser efter § 21, der vedrører vandindvindingstilladelser efter § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påklage miljøministerens afgørelser.«

63.§§ 81-83 ophæves.

64. I § 84, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 14 a, stk. 4« til: »§ 14 a, stk. 2«.

65. I § 84, stk. 2, udgår »eller stadfæstes«, og efter »loven« indsættes: »og i regulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2«.

66.§§ 89 og 89 a ophæves.

§ 3

I lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning. (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, eller dele heraf, dog senest den 1. januar 2007. Ministeren kan desuden fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte amter. Regionsrådenes rettigheder og pligter i disse bestemmelser træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. Den eller de berørte amtskommuner bistår indtil den 1. januar 2007 ministeren vedrørende opgaver, som ministeren overtager efter stk. 2. Ministeren træffer bestemmelse om bistanden efter nærmere drøftelse med den eller de berørte amtskommuner.

Stk. 4. § 1, nr. 30, træder i kraft den 1. januar 2006, således at ministeren senest den 1. juli 2006 meddeler den enkelte kommunalbestyrelse det beløb, som gebyret skal dække i kommunen for budgetperioden 2007.

Stk. 5. Amtsrådet udarbejder basisanalysen, jf. § 40 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), for Natura 2000-områderne på land og inden for den kystnære del af vanddistriktet senest den 1. juli 2006.

Stk. 6. § 2, nr. 55, og § 4, stk. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 7. § 1, nr. 51, og § 2, nr. 38, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 8. Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, herunder regler udstedt i medfør af loven, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med de opgaveflytninger mellem amtskommunerne og staten, der sker i henhold til § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, i denne lov før den 1. januar 2007.

Stk. 9. Stk. 8 træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 5

I det omfang regler i anden lovgivning pålægger en myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og hvor det følger af denne lovgivning, at forpligtelsen ændres til en forpligtelse til at overholde en vandplan, skal den pågældende myndighed tillige overholde retningslinjer i en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvis, er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4, stk. 2, i lov om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

§ 6

Stk. 1. Sager efter vandforsyningsloven, jf. denne lovs § 2, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til den kompetente kommunalbestyrelse henholdsvis miljøministeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Uanset denne lovs § 2, nr. 10 og 16, behandler miljøministeren indsigelser efter vandforsyningslovens § 13 b, stk. 2, og § 14 a, stk. 3, der er indbragt for miljøministeren inden lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager efter vandforsyningslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3, jf. denne lovs § 2, nr. 29, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, sendes tilbage til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med denne lovs § 2, nr. 29.

Stk. 4. Sager om stadfæstelse af vandforsyningsregulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. denne lovs § 2, nr. 43, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, bortfalder.

Stk. 5. Klagesager efter vandforsyningsloven, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Sager efter vandforsyningsloven, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet som 3. instans, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Klagesager efter vandforsyningsloven, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, jf. denne lovs § 2, nr. 62, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen inden den 1. januar 2007, bortfalder.

Stk. 8. En indsatsplan vedtaget af amtsrådet efter vandforsyningslovens § 13 opretholdes, indtil kommunalbestyrelsen ændrer eller ophæver indsatsplanen eller, såfremt indsatsplanen omfatter et geografisk område, der er større end den enkelte kommune, den del af indsatsplanen, der vedrører den pågældende kommunes geografiske område.