L 91 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l91_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

 

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)

(Lovforslag nr. L 91).

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Som det fremgår af strukuraftalens kapitel 13, ønsker forligspartierne overordnet set, at der på natur- og miljøområdet gennemføres en forenklet arbejdsdeling, der skaber større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen og samtidig sikrer overordnede nationale og internationale interesser på området.

Det bemærkes, at der er nedsat et kvalitetsstyringsudvalg, som skal komme med forslag til udformning af en kvalitetsstyringsordning. Ordningen skal styrke de decentrale natur- og miljøadministrationer og dermed bidrage til at sikre borgere og virksomheder en effektiv og ensartet administration og skal tillige sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser. Udvalgsarbejdet skal danne grundlag for eventuel fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2005/06.

I relation til miljøbeskyttelseslovens område fremgår det af aftalen, at staten tager sig af helt særlige myndighedsopgaver. Statens opgaver omfatter således blandt andet tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kommunale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotentiale. Kommunernes opgaver omfatter hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelsesloven. Dog skal godkendelse og tilsyn med en række særligt komplicerede virksomheder varetages af staten.

På den baggrund indebærer dette lovforslag, at amtsrådenes hidtidige ansvar for grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af vandindvinding, samt spildevandsudledning som udgangspunkt overføres til kommunalbestyrelserne.

Tilsvarende overføres amtsrådenes beføjelser med hensyn til godkendelse og tilsyn med særligt forurenende virksomheder til kommunalbestyrelserne, dog således, at visse særligt forurenende virksomheder får miljøministeren som myndighed. Den endelige fordeling mellem miljøministeren og kommunalbestyrelserne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse med udgangspunkt i anbefalingerne fra det såkaldte Myndighedsudvalg, der afgav sin redegørelse den 9. november 2004. Udvalget pegede på tre parametre, som bør være afgørende for om kompetencen skal ligge hos ministeren eller kommunalbestyrelserne. For det første hvor miljømæssigt kompliceret virksomhederne er, og hvilken miljømæssig risiko, der knytter sig til deres produktion. For det andet hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne, og for det tredje hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationel tilrettelæggelse på myndighedsside. Udvalget har udmøntet ovenstående i en række kriterier, hvorefter et flertal i udvalget har anbefalet, at i størrelsesorden 235 virksomheder vil ligge hos ministeren.

I overensstemmelse med Myndighedsudvalgets anbefalinger foreslås en ny bestemmelse, hvorefter miljøministeren efter ansøgning fra en virksomhed eller en kommunalbestyrelse herudover i væsentlige sager kan beslutte at overføre godkendelses- og tilsynskompetencen vedrørende listevirksomhed fra kommunalbestyrelsen til ministeren.

Endvidere foreslås tilsynet (herunder påbudskompetencen) med alle kommunale spildevandsudledninger placeret hos ministeren. Det samme gælder de kommunale affaldshåndteringsanlæg, der har størst forureningspotentiale. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren om fastlæggelsen heraf. Også amtsrådenes pligt til generelt at føre overordnet tilsyn med (overvåge) miljøtilstanden i omgivelserne overføres til miljøministeren..

Det bemærkes, at Miljøministerens beføjelser i vidt omfang forventes delegeret til en styrelse.

Det foreslås herudover, at regionsrådene får hjemmel til at give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsplan.

Endelig foreslås en generel ændring af klagereglerne. Hidtil har Miljøklagenævnet været klagemyndighed for en del af de afgørelser, med hensyn til hvilke Miljøstyrelsen har truffet afgørelse som klagemyndighed (større eller principielle sager og sager vedr. visse listevirksomheder) og enkelte sager, hvor Miljøstyrelsen i dag er 1. instans. Med det foreliggende lovforslag foreslås det, at Miljøklagenævnet bliver eneste klageinstans i alle sager, der i dag kan indbringes for miljøministeren (i praksis Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen).

For at sikre at der ikke skabes mistillid til kommunernes afgørelser pga. mistanke om at uvedkommende hensyn har haft indflydelse, lovfæstes det nu at klage over afgørelser efter § 42 ikke kan afskæres, når kommunalbestyrelsens afgørelser vedrører egne virksomheder. § 42 giver hjemmel til at udstede påbud til andre virksomheder end listevirksomheder. Bestemmelsen i § 92, der hidtil har været brugt til at afskære klage over visse påbud efter § 42, bl.a. sager om støj fra fritidshjem og børnehaver, ændres nu således, at klage over afgørelser, der vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder, ikke kan afskæres. Klageadgangen sikrer således, at en uvildig myndighed (Miljøklagenævnet) kan få lejlighed til at vurdere sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse vedrørende egne virksomheder.

Lovændringerne vil i øvrigt nødvendiggøre en gennemgang af en lang række af de eksisterende bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven med henblik på konsekvensændringer som følge af den ændrede myndighedsstruktur.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.