Skriftlig fremsættelse (23. februar
2005)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for
falske afsonere m.v.).
(Lovforslag nr. L 9).
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en revision af straffelovens generelle regler om
forældelse af strafansvar. Lovforslaget har desuden til
formål at skærpe straffen for den, som tilskynder en
anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for
falske afsonere.
Lovforslaget er en genfremsættelse af
det lovforslag (L 98), som bortfaldt i forbindelse med afholdelse
af valg til Folketinget.
Lovforslaget bygger navnlig på
Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om visse
forældelsesretlige spørgsmål samt
betænkning nr. 1438/2004 om forældelse af strafansvar
for særlovsovertrædelser fra Justitsministeriets udvalg
om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet
(Brydensholt-udvalget).
Det foreslås for det første, at
forældelsesfristens længde i alle tilfælde vil
være bestemt af strafmaksimum i den pågældende
straffebestemmelse eller være fastsat direkte i loven. Det
betyder, at forældelsesfristen ikke længere i nogen
tilfælde vil afhænge af den konkret forskyldte straf.
Lovforslaget indebærer samtidig, at der i alle tilfælde
vil gælde samme forældelsesfrist for juridiske personer
som for fysiske personer.
Dernæst foreslås det, at der for
visse overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og
tilskudslovgivningen fastsættes en
minimumsforældelsesfrist på 5 år. I disse sager
vil forældelsesfristen være 5 år, selvom der i
det konkrete tilfælde er et strafmaksimum i
særlovgivningen på f.eks. 1 år, og hvor
forældelsesfristen derfor efter de almindelige regler ville
være 2 år.
Det foreslås desuden, at der ikke
indtræder forældelse af strafansvar, når en
konkret lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark
tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken
strafansvaret er uforældeligt. Som eksempel på en
sådan mellemfolkelig overenskomst kan nævnes statutten
for Den Internationale Straffedomstol (ICC-statutten), hvoraf det
følger, at forbrydelser, der henhører under
straffedomstolens jurisdiktion, ikke forældes.
Lovforslaget indeholder tillige forslag om
ændrede bestemmelser om afbrydelse af
forældelsesfrister, så anklagemyndigheden og politiet
får samme simple fremgangsmåde til at afbryde
forældelsen, som andre offentlige myndigheder har i dag. Det
vil sige, at forældelsesfristen afbrydes, når den
pågældende gøres bekendt med, at han eller hun
er sigtet for overtrædelsen. Det foreslås samtidig, at
fristafbrydelse i forhold til juridiske personer kan ske overfor
personer, der efter de gældende regler i retsplejeloven kan
modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne. Det
betyder, at forældelsesfristen kan afbrydes over for en vid
kreds af personer, f.eks. ansatte.
Der foreslås endvidere længere
forældelsesfrister for bødestraffe. Det
foreslås, at alle bøder under 10.000 kr.
forældes efter 5 år, hvis der ikke forinden er indgivet
begæring om udpantning, mens den tilsvarende
forældelsesfrist for bøder over 10.000 kr. skal
være 10 år. Forældelsesfristen for
forvandlingsstraf for bøder foreslås også
ændret, således at forvandlingsstraffen bortfalder
efter 3 år for bøder under 10.000 kr., mens den
bortfalder efter 5 år for bøder over 10.000 kr.
Endelig foreslås strafferammen i
straffelovens § 164, stk. 3, om falske afsonere m.v.
ændret fra 6 måneders fængsel til 1 års
fængsel. Denne del af lovforslaget tilsigter en
skærpelse af straffen for den, som tilskynder en anden til at
afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for falske
afsonere.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at
henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal
jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.