L 89 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

Fremsat den 24. februar 2005 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 8, stk. 2, nr. 1, udgår: »i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden langs Vesterhavet på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune«.

3. I § 15, stk. 4, nr. 7 , ændres »amtsrådets« til: »miljøministerens«.

4. I § 19 a, § 19 c, stk. 1, § 19 d, stk. 1, og § 19 e (2 steder) , ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

5. I § 19 a indsættes efter »som fremgår af«: »handleplanen til gennemførelse af «.

6. I § 19 b, stk. 1 og 4, § 19 f, stk. 1, § 19 g, stk. 3, og § 19 h, stk. 1 og 2 (2 steder) , ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

7. I § 19 b, stk. 6, og § 19 h, stk. 1, ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens«.

8. I § 20, stk. 2, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«

9. I § 21, stk. 3, ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

10. I § 23, stk. 8 og 9, § 26, stk. 3, § 26 a, stk. 3, og § 27, stk. 1, ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«

11. I § 24, stk. 5, og § 26 a, stk. 1 og 2 , ændres »amtsrådet« til: » kommunalbestyrelsen«.

12. I § 29 ændres »amtsråd« til: »kommunalbestyrelser«

13. I § 33, stk. 3, udgår «, amtsrådet«.

14. I § 33, stk. 4, ændres »Amtsrådet« til: »Miljøministeren«

15. I § 34, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: «kommunalbestyrelsen«

16. § 35 affattes således:

»§ 35. Miljøministeren nedsætter 2 eller 3 fredningsnævn i hver region.

Stk. 2. Miljøministeren fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn.

Stk. 3. Et fredningsnævn består af

1) en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljøministeren,

2) et medlem, der udpeges af miljøministeren, og

3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende.

Stk. 4. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.

Stk. 5. Formanden, dennes suppleant samt det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren . Det medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale valgperiode.

Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn afslutter behandlingen af en verserende sag.

Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser miljøministeren sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende ministerudpegede og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.

Stk. 8. Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 9. Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af dennes suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 10. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 11. Vederlag m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til fredningsnævnenes sekretariater . Til de medlemmer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og nr. 3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren.

17. § 46, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Taksationskommissionen består af

1) en formand, der skal være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren, og

2) to medlemmer, der udpeges af miljøministeren.«

18. § 49, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere kommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for én eller flere kommuner, kan fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.«

19. I § 52, stk. 1 og 2, ændres »Amtskommuner og kommuner« til: »Kommuner«.

20. I § 55, stk. 1, nr. 2 og 3, udgår »amtskommuner, «.

21. Efter § 55 indsættes:

»§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.«

22. I § 58, stk. 1, nr. 1 , udgår », en amtskommune«.

23. I § 60, stk.   3, ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«, og i stk. 4 ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

24. I § 60 a, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«, og i stk. 2 ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens«.

25. I § 61 udgår », Amtsrådsforeningen i Danmark«.

26. I § 62, stk. 1 , ændres »amtsrådene samt andre« til: »de«.

27. I § 63, stk. 2 , ændres »amtsrådenes« til: »kommunalbestyrelsernes«.

28. § 65, stk. 1-3 , affattes således:

»Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, og § 15, stk. 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 19. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 18, stk.1. Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der træffes afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.«

29. I § 65, stk. 4 , ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«, i stk. 5 udgår »region- og«, og stk. 6 ophæves.

30. I § 66 a ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

31. I § 67, stk. 1 , udgår »amtsrådets eller«.

32. § 67, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21, stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3.«

33. I § 68 udgår »amtsråd og«.

34. I § 73, stk. 1 , ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

35. I § 73, stk. 2 , indsættes efter »klitfredning«: »og § 15 om strandbeskyttelseslinjen«.

36. § 73, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

37. § 73, stk. 7 , der bliver stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljøministeren, når den får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1. Tilsvarende skal miljøministeren foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af ministerens tilsyn efter stk. 2.«

38. § 77 ophæves.

39. I § 78, stk. 1 , ændres »Amtsrådets og kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens«, og i stk. 2 ændres » amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

40. I § 78, stk. 1 , ændres »§ 73, stk. 6« til: »§ 73, stk. 5«.

41. I § 78 indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som efter miljøministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.«

42. § 103, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

43. I § 103, stk. 2 , der bliver stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«, og i stk. 4 , der bliver stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljøministeren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen.

Stk. 3. De vandløb, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, forbliver beskyttede.

Stk. 4. Sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i § 1.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser og pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, - overenskomster, -deklarationer og lign. er henlagt til amtsrådet.

Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører naturbeskyttelsesloven. Med udgangspunkt i aftalens kapitel 13 overføres hovedparten af amternes opgaver vedrørende beskyttede naturtyper, beskyttelseslinjer, friluftsreklamer, offentlige anlæg, adgangsregler, fredning, naturforvaltning og anden arealforvaltning til kommunerne. Administration af strandbeskyttelseslinjen og sekretariatsbetjeningen af fredningsnævn flyttes fra amterne til staten. Reglerne om sammensætning af Taksationskommissionen og sammensætning og antallet af fredningsnævn ændres, ligesom reglerne om afholdelse af udgifterne til fredningserstatninger m.v. ændres.

2. Hovedpunkterne i forslaget

Amtskommunerne har efter de gældende regler langt den overvejende del af myndighedsopgaverne på naturbeskyttelseslovens område. Amtskommunerne spiller således en væsentlig rolle i den samlede naturbeskyttelse i Danmark. Det er amterne, der administrerer og håndhæver den generelle naturbeskyttelse efter loven og gennemfører registrering af de beskyttede naturtyper. Endvidere yder amterne et væsentligt bidrag til fredningsindsatsen, idet de forbereder og deltager aktivt i et stort antal fredningssager. Endelig forestår amterne gennemførelsen af de knap 100 endnu ikke afsluttede projekter til genopretning af vådområder, der er en del af Vandmiljøplan II (VMPII).

De opgaver på naturbeskyttelseslovens område, der overføres til kommunerne med kommunalreformen, er således af betydeligt omfang, og der er tale om opgaver, der kræver specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning for naturbeskyttelsen i Danmark.

Lovforslagets formål er, at de fleste af de nuværende amtslige opgaver efter naturbeskyttelsesloven fremover placeres i kommunerne. Således samles de konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver så vidt muligt i kommunerne. Disse opgaver vil navnlig være:

€" Administration i forbindelse med beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3).

€" Administration i forbindelse med Natura 2000-områderne €" bortset fra statsejede arealer €" herunder vurdering af anmeldelser af aktiviteter med eventuel virkning på et Natura 2000-område samt forpligtelserne til at gennemføre de foranstaltninger, som fremgår af de kommunale handleplaner for Natura 2000-områderne.

€" Administration af reglerne om beskyttelseslinjer ved søer og åer, skove, fortidsminder, og kirker.

€" Godkendelse af placering og udformning af visse offentlige anlæg i det åbne land.

€" Administration af reglerne om friluftsreklamer i det åbne land.

€" Administration af regler om offentlighedens adgang til naturen.

€" Naturpleje af de kommunale arealer, der er beskyttet efter lovens § 3 eller ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde samt pleje af privatejede fredede arealer.

Opgaverne omfatter også håndhævelse og tilsyn med overholdelse af reglerne.

På grund af opgavernes nationale karakter overføres følgende af amternes opgaver til staten

€" strandbeskyttelseslinjer,

€" naturovervågning og

€" færdiggørelse af de største og mest komplicerede VMPII-projekter.

Ud over det ovenfor nævnte har kommunalreformen en række konsekvenser på fredningsområdet, som ikke er nærmere beskrevet i aftalen. Efter de gældende regler er der nedsat et fredningsnævn for hvert amt, og det ene af fredningsnævnets tre medlemmer udpeges af amtsrådet, som også har ydet sekretariatsbistand til nævnet. Endvidere afholder amterne som hovedregel 1/4 af fredningserstatningerne m.v. Også det ene af Taksationskommissionens tre medlemmer udpeges af det pågældende amtsråd.

Hovedindholdet af forslagene til ændring af naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredninger er følgende:

€" Amtsrådets sekretariatsbetjening af fredningsnævnene, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen overgår til staten, som endvidere afholder en større andel af udgifterne vedrørende fredningsnævnene.

€" Amtsrådets ret til at nedlægge forbud imod en anvendelse af ejendom, der strider imod en påtænkt fredning, overgår til kommunalbestyrelsen.

€" Fredningsnævnene vil fremover blive nedsat med udgangspunkt i den geografiske afgrænsning af regionerne. Der nedsættes 2-3 fredningsnævn i hver region.

€" Fredningsnævnene består ud over formanden af et medlem, der udpeges af ministeren og et medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen.

€" Staten afholder som hovedregel tre fjerdedele af fredningserstatningen og kommunalbestyrelsen en fjerdedel.

€" Taksationskommissionen består ud over formanden af 2 medlemmer, der fremover begge udpeges af miljøministeren.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Miljøministeriet udsendte på den baggrund forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse i DUT-høring den 18. november 2004 samt i fornyet høring den 9. december 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget skal overføres 89,5 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 65,7 mio. kr. til primærkommunerne og 23,8 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til opgaveområdet, er kontoret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at udgøre 177,3 mio. kr., som fordeles med 130,2 mio. kr. til primærkommunerne og 47,1 mio. kr. til staten. Hertil kommer ikke direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6, som vurderes at udgøre 45,4 mio. kr., som først endeligt kan opgøres og fordeles, når der er taget stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6.

Lovforslaget indeholder endvidere som en ny mulighed en adgang til at der ydes regionale tilskud til fremme af realiseringen af den regionale udviklingsplan inden for en samlet ramme af størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt.

En plan for overdragelse og dokumentation af relevante data, sager og it-systemer som følge af den ændrede opgavefordeling på området forudsættes aftalt mellem den afgivende og den modtagende myndighed inden udgangen af første kvartal 2006, så opgaverne uhindret kan varetages, når loven træder i kraft.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslaget ikke indeholder økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre, at kommunerne som udgangspunkt varetager de borgerrettede opgaver på lovens område. Dette indebærer en forenkling for borgerne, idet der bliver én hovedindgang til den offentlige sektor.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Forholdet til anden lovgivning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag som fremsættes i denne folketingssamling til gennemførelse af kommunalreformen.

Kommunernes opgaver vedrørende Natura 2000-områder har tæt sammenhæng med de indsatsplaner mv., der bliver fastlagt ved ændringen af lov om miljømål.

I en række andre lovforslag vedrørende bl.a. naturforvaltning, forslag til lov om ændring af lov om vandløb, lov om okker og lov om Skjern Å Naturprojekt, overføres amternes naturforvaltningsopgaver til kommunerne.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Sammen med miljøministerens øvrige forslag til udmøntning af kommunalreformen har lovforslaget været sendt i høring til:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, ALMA €" Foreningen for amternes landskabsmedarbejdere, Amternes Vadehavssamarbejde, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Brancheforeningen SPT, Branchesikkerhedsråd nr. 10, Det Grønne Område, Branchesikkerhedsrådet for Jernindustrien, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Campingrådet, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), CO Industri, DAKOFA, Danmarks Cykle-Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private Vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilharziose Laboratorium, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Cyklistforbund, Dansk Dambrugerforening, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Havbrugerforening, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maritime, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske Læskedrikfabrikanter, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Vandværkers Forening, DANVA, Datatilsynet, DAVID c/o Århus Amt, De danske Skovdyrkerforeninger, De samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Det danske Handelskammer, Det Norske Veritas, Det Økologiske Råd, Domstolsstyrelsen, DONG, DTC, Dyrenes Beskyttelse, ELFOR, Elkraft, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2, Entomologisk Fredningsudvalg, FAB €" Foreningen af Byplanlæggere, FATCH, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, FMK-Sekretariatet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Affaldshåndtering og Deponering, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af danske jordbrugskalkværker, Foreningen af danske kemiske industrier, Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af danske Privathavne, Foreningen af danske ral- og sandsugere, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd og disses suppleanter i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Forsikring og Pension, Forskningscenter for Skov & Landskab, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, Grænseregion Syd, Grøn Livsstil, Grønne Familier, GTS €" Godkendt Teknologisk Service, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), HUR, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværks-foreningen, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kolonihaveforbundet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), LIF Lægemiddelindustrien, Mejeriforeningen, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, MLK-Sammenslutningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom, Naturklagenævnet, NOAH, Nordisk Konservatorforbund, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien i Danmark, Procesindustrien, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Skatteministeriet, SMOK, Socialministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Sønderjyllands Grusentreprenørforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Trafikministeriet, Transportrådet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 92-gruppen for bæredygtig udvikling.

Sammenfattende skema

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan amtsrådet udarbejde forslag til en samlet revision af den tidligere foretagne udpegning af vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i § 3. Forslaget indsendes til miljøministerens godkendelse. Amtsrådets beføjelse overføres til kommunalbestyrelsen. Det forudsættes, at en revision skal ske samlet for hele kommunen. De vandløb, der ved lovens ikrafttræden er udpeget af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet, forbliver generelt beskyttede. Dette er præciseret med § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Bestemmelsen beskriver, at klitfredningslinjen er fastlagt langs den jyske vestkyst ved en opremsning af de amtskommuner, som ligger ved Skagerrak og Vesterhavet. Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne fjernes navnene på amtskommunerne.

Til nr. 3

Med vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992 overgik fredningsnævnenes opgaver vedrørende strandbeskyttelseslinjen til amterne. Opgaven var før da en statslig opgave.

På grund af de særlige nationale interesser, der knytter sig til kysterne og dermed til administrationen af strandbeskyttelseslinjen, overføres amternes opgaver vedrørende strandbeskyttelseslinjen til miljøministeren.

Miljøministeriet administrerer i forvejen bestemmelserne om klitfredning i lovens §§ 8-11, der omfatter arealer langs den jyske vestkyst. På de klitfredede arealer træffer Miljøministeriet ved de lokale statsskovdistrikter afgørelse om dispensation fra klitfredningslinjen og fører tilsyn med overholdelsen af reglerne. Samtidig forestår distrikterne sandflugtsdæmpningen efter lovens § 53 på private og statsejede arealer.

Bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen er altid administreret særdeles restriktivt, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i lovens administration. Miljøministeriets afgørelser skal som hidtil kunne påklages til Naturklagenævnet.

Til nr. 4, 6 og 7

Forslaget indebærer, at amtsrådenes beføjelser og forpligtelser vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder i kapitel 2 a overføres til vedkommende kommunalbestyrelse(r).

Kommunalbestyrelsen overtager forpligtelsen efter § 19 a til at gennemføre de foranstaltninger, som fremgår af den kommunale handleplan til gennemførelse af Natura 2000-planen efter reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Kommunalbestyrelsen skal således iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, at undgå betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, eller at sikre eller genoprette naturtypernes eller arternes bevaringsstatus.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse skal som udgangspunkt søges opfyldt ad frivillighedens vej gennem aftaler med de relevante lodsejere om ændringer af driften, jf. § 19 c. I de tilfælde hvor det ikke vil være muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår og inden for rimelig tid, skal kommunalbestyrelsen træffe en afgørelse, der fastsætter de nødvendige indgreb i driften, jf. § 19 d.

I situationer, hvor der er en overhængende trussel mod en naturtype eller en art, kan der være behov for et særligt hurtigt indgreb. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 19 e.

Efter § 19 b skal konkrete aktiviteter, der nævnes i bilag 2 til loven, anmeldes inden iværksættelsen med henblik på vurdering af virkningen på området. Kun aktiviteter, der ikke kræver tilladelse efter anden naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivning skal anmeldes. Anmeldelsen skulle tidligere ske til amtsrådet, men foreslås ændret til for fremtiden at skulle ske til kommunalbestyrelsen.

I perioden indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod eller give påbud om aktiviteter i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder, jf. forslagets § 19 f. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en aktivitet anmeldt efter reglerne i § 19 b ikke kan iværksættes. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 19 f må træffes med udgangspunkt i den basisanalyse, der er udarbejdet for det enkelte beskyttelsesområde, jf. miljømålslovens § 40.

Det må forventes, at der bliver behov for samarbejde mellem flere kommunalbestyrelser om konkrete indgreb, både før og efter de endelige Natura 2000-planer foreligger. Samarbejde kan eksempelvis være nødvendigt i de tilfælde, hvor et beskyttelsesområde går over en kommunegrænse, eller hvor en aktivitet i en kommune kan få betydning for et beskyttelsesområde i en nabokommune.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at det ved ændringen af miljømålsloven (lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) er foreslået at opdele de hidtidige indsatsprogrammer i et statsligt indsatsprogram og en kommunal handleplan.

Til nr. 8 og 9

Bestemmelsen i § 20 fastsætter de landskabelige og andre beskyttelseshensyn, der skal varetages ved placering og udformning af offentlige anlæg i det åbne land. De nærmere regler fremgår af en bekendtgørelse om godkendelsesordningen, der omfatter offentlige vejanlæg, visse elanlæg samt visse rørledningsanlæg.

Godkendelseskompetencen har hidtil været delt mellem miljøministeren ved Skov- og Naturstyrelsen og amterne.

Efter de gældende regler godkender Skov- og Naturstyrelsen hovedlandeveje, mens amtsrådet godkender amts- og kommuneveje i det åbne land. Godkendelsesordningen omfatter både nye veje, nye linjeføringer for eksisterende veje samt andre ændringer, der ikke indebærer nye linjeføringer, men kan få væsentlig indflydelse på landskabet. Hvis et anlæg forudsætter ændringer i tilstanden i bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder træffes afgørelsen af Skov- og Naturstyrelsen.

Luftledninger til elforsyning på over 150 kV godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, mens el-ledninger under denne størrelse godkendes af amtsrådet.

I konsekvens af amternes nedlæggelse omklassificeres amtsvejene til henholdsvis kommuneveje og statsveje. Som følge heraf overføres amternes kompetence efter godkendelsesordningen til kommunerne. Der er ikke tilsigtet ændringer i godkendelsesordningen som følge af den ændrede struktur.

Efter forslaget til ændring af § 21 overføres administrationen af forbudet mod opstilling af reklameskilte m.v. i det åbne land fra amterne til kommunerne. Administrationen vedrører det generelle forbud mod at opstille reklamer i det åbne land samt regler udstedt efter stk. 2, nr. 2, om reklamer i erhvervsområder og stk. 2, nr. 5, om mindre oplysningsskilte i det åbne land. Samtidig overføres kompetencen til at træffe afgørelse om reklamer på idrætsanlæg i det åbne land efter regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3.

Bortset fra reglerne om reklamer på idrætsanlæg er der primært tale om en tilsynsopgave, idet der ikke kan dispenseres fra lovens forbud. Administrationen består i stillingtagen til lovligheden af allerede opstillede skilte m.v. og i virksomheders henvendelser om lovligheden af en ønsket placering af skilte.

Det største antal sager om skiltning i strid med lovens forbud er ønsker om skiltning langs større veje. I dag løser flere amter tilsynsforpligtelsen efter naturbeskyttelsesloven sammen med deres opgaver som vejmyndighed, således at deres vejafdelinger fører tilsyn efter begge lovgivninger.

Med den nye struktur fordeles de nuværende amtsveje mellem staten og kommunerne.

Med overførsel af administrationen af forbudet mod opstilling af rekalmeskilte m.v. i det åbne land fra amterne til kommunerne vil kommunerne fremover €" ud over at skulle føre tilsyn med egne veje som vejmyndighed €" også skulle føre tilsyn med skiltning (friluftsreklamer) langs med såvel kommuneveje som statsveje.

Vejdirektoratet gennemkører - som vejmyndighed efter bestemmelserne i vejlovgivningen - løbende statsvejene for at påse, at der ikke er opstillet skilte, bygninger, reklamer eller lignende på vejarealet og vejenes byggelinjeareal.

Det overvejes at overføre tilsynet med skiltningen i det åbne land efter § 21 til Vejdirektoratet. Tilsynet kan udføres sammen med Vejdirektoratets øvrige opgaver på statsvejene og vil indebære en forenkling og effektivisering af tilsynet ved statsvejene og sikrer en ensartet og restriktiv håndhævelse af lovens forbud mod friluftsreklamer. Miljøministeren har hjemmel i § 73, stk. 3, til at overføre tilsynet til Vejdirektoratet. For så vidt angår evt. overførsel af tilsynet efter § 21 for statsvejenes vedkommende til Vejdirektoratet, vil Miljøministeriet efter forhandling med Trafikministeriet udarbejde nærmere retningslinjer herfor, herunder regler om klage til Naturklagenævnet.

Om adgangen til at klage over Vejdirektoratets afgørelser henvises til lovforslaget vedrørende § 78.

Kommunerne fører det øvrige tilsyn med overholdelsen af lovens forbud, herunder på kommunevejene.

Til nr. 10 - 12

Forslaget overfører alle myndighedsopgaverne vedrørende offentlighedens adgang fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne. Det drejer sig om mulighederne for bl.a. at tilsidesætte ellers lovlig skiltning, kræve visse hegn fjernet samt om administrationen af anmeldelsesordningen, der giver mulighed for at forhindre nedlæggelse af veje og stier i det åbne land. Derudover overføres amtsrådenes adgang til indskrænkning af offentlighedens færdsel på ikke-statslige arealer og amtsrådenes opgaver vedrørende sejladsregulering.

Der er udstedt bekendtgørelser om regulering af sejlads på Suseå, Gudenåen og Karup Å, hvor amtsrådene står for administrationen. Miljøministeren har desuden fastsat bestemmelser om regulering af vandscootersejlads på søterritoriet, hvorefter sejlads med sådanne fartøjer kun må finde sted med amtsrådets godkendelse. Amtsrådenes opgaver ifølge disse bekendtgørelser forudsættes overført til kommunalbestyrelserne.

Til nr. 13

Med nedlæggelsen af amterne vil det fremover være miljøministeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der kan rejse en fredningssag. Amterne spiller i dag en væsentlig rolle i den samlede fredningsindsats i Danmark.

Der er rejst ca. 125 fredningssager siden ikrafttrædelsen af naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992. Heraf er kommunerne sagsrejser eller medsagsrejser i 44 sager, medens amterne er sagsrejser eller medsagsrejser i 59 sager.

Til nr. 14

Efter de gældende regler yder amtsrådet efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af en fredningssag. Denne opgave overføres efter forslaget til staten. Det drejer sig dels om teknisk bistand i forbindelse med forberedelsen af de offentlige møder, der er obligatoriske i alle fredningssager (kortmateriale, tilrettelæggelse af besigtigelser samt fremskaffelse af faktuelle oplysninger om det pågældende område), dels om faglige vurderinger af en påtænkt fredning eller en ansøgt dispensation fra en fredning. Endvidere anmodes amterne i mange sager om en nærmere vurdering af indkomne erstatningskrav.

Til nr. 15

Efter de gældende regler kan miljøministeren og amtsrådet nedlægge et foreløbigt, tidsbegrænset forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, der strider imod en påtænkt fredning. Med forslaget overføres amtsrådets kompetence til kommunalbestyrelsen.

Til nr. 16

Efter de gældende regler er der nedsat et fredningsnævn for hvert amt og et for Bornholms Kommune. Efter nedlæggelsen af amterne nedsættes i stedet 2 eller 3 fredningsnævn, som tilsammen dækker det geografiske område, som hver region dækker. Ministeren fastlægger det geografiske område, som det enkelte fredningsnævn dækker.

Efter de gældende regler består et fredningsnævn af en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljøministeren, et medlem, der vælges af amtsrådet samt et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Det vil sige, at der er to faste medlemmer af fredningsnævnet, nemlig formanden og det amtsrådsvalgte medlem, medens det kommunalbestyrelsesvalgte medlem skifter afhængig af, hvilken kommune sagen vedrører.

Efter forslaget udpeges det medlem, der efter de gældende regler vælges af amtsrådet, af miljøministeren. Herved undgås det, at kommunalbestyrelsen udpeger to medlemmer, og samtidig sikres det, at nævnet fortsat består af to faste medlemmer. Den foreslåede model svarer til den, der i dag gælder for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner.

Det medlem af fredningsnævnet, der ifølge forslaget skal udpeges af miljøministeren, skal have lokalkendskab.

Den hidtidige regel i stk. 2 om særlige valgregler for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er ikke længere aktuel efter nedlæggelsen af amtskommunerne.

Efter de gældende regler udpeges formanden for en periode, der bestemmes af miljøministeren, medens de øvrige to medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.

Det foreslås, at valgperioden for det ministervalgte medlem af fredningsnævnet fastsættes af ministeren på tilsvarende måde som valgperioden for formanden og dennes suppleant. Det kommunalt valgte medlem vælges som hidtil for den kommunale valgperiode.

Svarende til de gældende bestemmelser om det amtsrådsvalgte medlem i forretningsordenen for fredningsnævn, deltager det ministervalgte medlem i alle beslutninger i det fredningsnævn, han er medlem af, medens det kommunalbestyrelsesvalgte medlem kun deltager i beslutninger vedrørende arealer i vedkommendes kommune.

For at gøre formandsressourcerne yderligere fleksible foreslås, at de gældende regler, hvorefter suppleanten kan overtage fredningssager for formanden, selv om denne ikke har forfald, suppleres med en bestemmelse, hvorefter også formanden og dennes suppleant kan overtage sager fra formanden i en anden fredningskreds i samme region, når der er behov herfor. En sådan fleksibilitet vil også medvirke til at sikre en kort sagsbehandlingstid.

Efter de gældende regler betales vederlag til nævnsformændene af staten, medens alle øvrige udgifter vedrørende et fredningsnævn betales af vedkommende amtskommune.

Efter forslaget overføres amternes hidtidige pligt til at afholde udgifterne til fredningsnævnenes juridiske sekretærer og kontorhold samt øvrige udgifter til formanden til staten, medens udgifterne vedrørende de ministervalgte og de kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af fredningsnævnet afholdes af den/de kommuner, som fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om en forholdsmæssig fordeling mellem de omfattede kommuner af udgifterne vedrørende det af ministeren valgte medlem.

Angår en fredningssag flere kommuner, tiltrædes fredningsnævnet af de kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer fra de berørte kommuner. Disse medlemmer deltager kun i beslutninger vedrørende arealer i den kommune, som de repræsenterer. Hver kommune afholder udgifterne til deres eget medlem.

Til nr. 17

Efter de gældende regler består Taksationskommissionen af en formand, der er landsdommer, og som udpeges af miljøministeren, samt af to andre medlemmer, ét udpeget af miljøministeren og ét medlem udpeget af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende.

Efter forslaget udpeges begge medlemmer af miljøministeren. Herved sikres der kontinuitet i Taksationskommissionens arbejde. Det forudsættes, at ministeren udpeger et medlem, der har særlige forudsætninger for at fungere som lægdommer, medens det andet medlem forudsættes at have den rette faglige ekspertise på området.

Udgifterne til det amtsrådsvalgte medlem afholdes efter de gældende regler af det pågældende amt, medens udgifterne til det ministervalgte medlem afholdes af staten. Det forudsættes, at staten fremover afholder udgifterne til de to ministervalgte medlemmer.

Til nr. 18

Efter de gældende regler om betaling af erstatningerne i fredningssager afholder staten som hovedregel 3/4 af fredningsomkostningerne, medens amtet afholder 1/4. Kommunerne kan af fredningsnævn eller Naturklagenævnet tilpligtes at afholde hele eller dele af den statslige andel af fredningserstatningen i sager, der hovedsagelig har betydning for en kommune. I sager, som både har national betydning, og som medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet bestemme, at staten afholder 9/10 og amtet 1/10 af erstatningen m.v.

Efter forslaget skal kommunerne fremover som hovedregel afholde den 1/4 af fredningserstatningen m.v., som efter de gældende regler afholdes af amtet, og staten skal som hidtil afholde 3/4 jf. stk. 3. Bestemmelsen om, at kommunerne kan tilpligtes at afholde hele eller dele af den statslige andel af erstatningen m.v., opretholdes.

Bestemmelsen om, at staten kan tilpligtes at afholde 9/10 af erstatningen, opretholdes ligeledes. Dog er forudsætningerne for at anvende bestemmelsen ændret, idet staten fremover kan tilpligtes at afholde 9/10 af erstatningen, når fredningen enten er af national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr.

Til nr. 19

Efter forslaget overføres amternes pligt til at pleje egne § 3 arealer og egne Natura 2000-arealer til kommunerne i det omfang, disse arealer måtte blive overført til kommunerne.

Efter bekendtgørelse nr. 837 af 4. september 2000, der er udstedt med hjemmel i § 52 stk. 3, har amterne endvidere adgang til at gennemføre plejeforanstaltninger på privatejede, fredede arealer efter nærmere fastsatte regler. Denne plejeadgang forudsættes også overført til kommunerne som følge af kommunalreformen. Ca. 5 pct. af Danmarks areal er fredet.

Til nr. 20

De naturforvaltningsopgaver, som amterne hidtil har varetaget, vil fremover blive gennemført af staten og kommunerne.

Efter forslaget udgår amterne som mulige modtagere af lån og tilskud med henblik på erhvervelser, bevaring, pleje, genopretning og forbedring af friluftslivets muligheder i forbindelse med naturforvaltningsprojekter. Kommunerne vil forsat kunne modtage disse typer af finansiering. Muligheden har været benyttet i begrænset omfang.

Til nr. 21

Tilskudene skal fremme realiseringen af udviklingsplanen. Det ventes, at der primært vil være tale om tilskud til faciliteter til støtte for friluftslivet og turismen, som f.eks. velfærdsbygninger, stiforløb, oplysningstavler og lign. I mindre omfang ventes der givet støtte til egentlig naturgenopretning, naturpleje og lign. Støtten vil blive givet under hensyntagen til EU€™s statsstøtteregler.

Til nr. 22

Efter forslaget udgår amterne af bestemmelsen om udnyttelsen af forkøbsretten.

Til nr. 23

Efter forslaget overføres amternes mulighed for ekspropriation i forbindelse med realisering af Natura 2000-planen til kommunerne, idet kommunerne fremover skal gennemføre Natura 2000-planerne på privat ejendom uden for skovarealer.

Til nr. 24

Efter gældende ret har det været amtsrådet, som ministeren kunne bemyndige til at udøve beføjelserne i sager om genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Efter forslaget er det kommunalbestyrelserne, som ministeren kan bemyndige.

Miljøministeren har hidtil udnyttet sin hjemmel i § 60 a til at bemyndige amtsrådet til at udøve ministerens beføjelser i samtlige sager om genopretning af vådområder. En del af disse projekter er imidlertid meget store, teknisk vanskelige og ressourcekrævende, og det kan derfor som følge af kommunalreformen i en række tilfælde være mere hensigtsmæssigt, at projektet forestås af miljøministeren i stedet for af kommunalbestyrelsen, særligt i sager, der omfatter flere kommuner. Der er alene tale om færdiggørelse af allerede igangsatte projekter, da fristen for igangsættelse af nye projekter er udgangen af 2005. Det vurderes, at der vil være tale om færdiggørelsen af ca. 10-15 projekter, hvoraf 7-8 er meget store og teknisk vanskelige. 3 af disse store projekter skal gennemføres ved medfinansiering af Lifemidler.

Det må derfor forventes, at ministeren udnytter sin bemyndigelsesbeføjelse i mindre omfang end hidtil. Dette er i overensstemmelse med forudsætningerne i strukturaftalen på miljø- og naturområdet, idet det forudsættes, at staten tager sig af større, teknisk komplicerede sager, jf. side 71 i aftalen.

Til nr. 25

Efter forslaget bortfalder amternes repræsentation i Naturforvaltningsudvalget. Fremover repræsenteres det regionale og kommunale politiske niveau alene af KL, som også i dag er repræsenteret i udvalget.

Til nr. 26

Amternes opgaver med naturovervågning udgår.

Til nr. 27

Der er ikke fastsat regler om amternes naturvejledning.

Til nr. 28

Efter forslaget overføres amtsrådets dispensationsbeføjelser vedrørende generelle naturtypebeskyttelse efter § 3 til kommunalbestyrelsen. Det drejer sig dels om beskyttelsen af søer over 100 m2 og udpegede vandløb dels om heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der enkeltvis eller tilsammen eller sammen med beskyttede søer er større end 2.500 m2. Kommunalbestyrelsen kan kun dispensere fra forbudsbestemmelsen i særlige tilfælde, og dispensationsbeføjelsen forudsættes som hidtil administreret restriktivt og efter nærmere retningslinjer, som fastsættes af miljøministeren, jf. neden for under nr. 32.

Endvidere overføres amtsrådets pligt til at foretage løbende vedligeholdelse af den vejledende registrering af de beskyttede naturtyper, jf. cirkulære nr. 128 af 13. juli 1993 samt til på forespørgsel at oplyse, om et areal er omfattet af beskyttelsen, jf. bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper.

Administrationen af de generelt beskyttede naturtyper vil med kommunalreformen overgå til et større antal enheder, som følgelig vil skulle behandle relativt få sager, skønsmæssigt ikke over 20 om året. Der er derfor behov for at sikre en ensartet administration af naturtypebeskyttelsen, som er et vigtigt led i den samlede naturbeskyttelse i Danmark og i varetagelse af Danmarks internationale forpligtelser, og som kræver specialviden. På den baggrund er det besluttet, at kommunerne i et tæt samarbejde med staten etablerer en kvalitetsstyringsordning, der blandt andet skal sikre en koordinering af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænserne

Efter den sidste opgørelse er ca. 9 pct. af Danmarks areal omfattet af § 3 beskyttelsen.

Endvidere overflytter lovforslaget amtsrådenes administration af naturbeskyttelseslovens regler i §§ 16, 17, 18 og 19 om beskyttelseslinjer ved søer og åer, skove, fortidsminder og kirker til kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen om dispensationsadgangen forudsættes administreret som hidtil og efter nærmere retningslinjer, som fastsættes af miljøministeren, jf. neden for under nr. 32.

Endelig flytter forslaget amtsrådets administration vedrørende strandbeskyttelseslinjen efter § 15 til miljøministeren, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvens af, at administrationen af strandbeskyttelseslinjen overføres fra amtsrådet til ministeren, jf. bemærkningerne til nr. 28.

Forslaget om, at regionplanerne udgår som en del af grundlaget for dispensationerne til udbygning med vindmøller, er en konsekvens af, at regionplanlægningen falder væk med kommunalreformen.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 4-7.

Til nr. 31 og 32

Efter den gældende tilsvarende bemyndigelse er der i bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper og i bekendtgørelse nr. 945 af 16. september 2004 fastsat bestemmelser om blandt andet amternes administrationen af de § 3 beskyttede naturtyper og af bygge- og beskyttelseslinjerne. Når kommunerne overtager opgaverne, vil der blive fastsat tilsvarende regler for kommunernes nye opgaver.

Til nr. 33

Forslaget er en konsekvens af, at arbejdet med naturbeskyttelsen samles i kommunerne.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1 påhviler det almindelige tilsyn med overholdelsen af loven amterne. Efter stk. 2 fører miljøministeren tilsynet med overholdelse af bestemmelserne om klitfredning og efter stk. 3 fører kommunalbestyrelserne tilsynet i byzone og sommerhusområder med overholdelsen af beskyttelseslinjerne ved søer og åer samt skove. Med forslaget overføres den generelle tilsynsforpligtelse til kommunerne med undtagelse af tilsynet med overholdelsen af kystbeskyttelsen og klitfredningerne, som varetages af staten. Forslaget i nr. 34 til ændring af stk. 1 flytter den generelle tilsynskompetence fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen.

Til nr. 35

Dette forslag til ændring af § 73, stk. 2, flytter tilsynet med overholdelse af bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen til miljøministeren, jf. bemærkningerne til nr. 34.

Til nr. 36

Forslaget om ophævelse af den hidtidige bestemmelse om kommunalbestyrelsens ( begrænsede) tilsyn er en konsekvens af, at det almindelige tilsyn ved ændringsforslag nr. 34 er overført fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen.

I den gældende lovs § 68, stk. 1 og § 73, stk. 8, er der hjemmel dels til at ministeren kan fastsætte nærmere regler om amters og kommuners pligt til at tilvejebringe oplysninger, dels til at fastsætte nærmere regler om tilsynsvirksomheden. Disse bemyndigelser vil blive anvendt til at fastsætte regler om årlige indberetninger om kommunernes tilsyns- og plejevirksomhed.

Til nr. 37

Efter den gældende bestemmelse skal kommunalbestyrelsen indberette til tilsynsmyndigheden, når den får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens kompetence.

Som en konsekvens af, at det fremover kun er kommunalbestyrelsen og ministeren, der er tilsynsmyndighed, ændres bestemmelsen således, at disse to myndigheder skal underrette hinanden, hvis der konstateres ulovligheder, som ikke er omfattet af deres kompetence.

Til nr. 38

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet der med nedlæggelsen af amterne ikke længere er behov for en bestemmelse om, at amtsrådenes beføjelser efter loven i Bornholms, Københavns og Frederiksberg kommuner udføres af de pågældende kommunalbestyrelser.

Til nr. 39

Ændringerne af klagebestemmelsen er en konsekvens af ændringerne i myndighedsstrukturen.

Til nr. 40

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 36.

Til nr. 41

Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 9 påtænkes at tilsynet efter § 21 overføres til Vejdirektoratet. Beslutning efter den foreslåede § 78, stk. 6, om klage over sådanne tilsynsafgørelser, vil ske efter forhandling med Trafikministeriet.

Til nr. 42 og 43

Bestemmelsen i den gældende lov er en overgangsbestemmelse til den oprindelige lov fra 1992.

Stk. 1 vedrører færdigbehandling af sager om tilladelser efter den tidligere naturfredningslov, der ikke var afsluttet ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. juli 1992. Bestemmelsen er ikke længere aktuel og ophæves derfor.

Det gældende stk. 2 tillægger amtsrådet påtaleretten i henhold til servitutter efter lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder. Lovforslaget flytter disse kompetencer til kommunalbestyrelsen.

Det gældende stk. 4 henlægger de beføjelser, der tilkom fredningsnævn efter afgørelser i henhold til den tidligere naturfredningslov om bygge- og beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer til amtsrådet. Efter forslaget henlægges kompetencerne til kommunalbestyrelserne bortset fra kompetencen vedrørende strandbeskyttelseslinjen, der overflyttes til ministeren.

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2007, og der foreslås en række overgangsbestemmelser. Disse indebærer, at de sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for amterne, skal færdigbehandles af de nye myndigheder, som er kommunalbestyrelserne og miljøministeren. Dette gælder også for sager i Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner.

Tilsvarende skal de sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for fredningsnævnene, færdigbehandles af de nye fredningsnævn og efter de nye fredningsregler i § 1. Det drejer sig om de nye regler om fordelingen af fredningserstatningen mellem staten og kommunerne og om sekretariatsbistanden til fredningsnævnene.

Fredningssager, som er færdigbehandlet af fredningsnævnet efter de gældende regler, og som verserer for Naturklagenævnet ved lovens ikrafttræden, skal som udgangspunkt også behandles efter de nye fredningsregler.

Naturklagenævnet vil derfor i disse sager altid skulle ændre fredningsnævnets erstatningsafgørelse med henblik på at tage stilling til fordelingen af erstatningen mellem stat og kommune samt, hvis det fredede område ligger i flere kommuner, om fordelingen mellem disse. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor mange sager, der er tale om, og dermed i hvilket omfang der er behov for at fastsætte særlige overgangsregler for disse sager. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte overgangsbestemmelser herom.

Fredningssager, der er færdigbehandlet af Naturklagenævnet efter de gældende regler, og som verserer for Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles af den nye taksationskommission og som udgangspunkt efter de nye regler om fordelingen af fredningserstatningen. Taksationskommissionen kan imidlertid alene træffe afgørelse om erstatningens størrelse, men ikke om fordelingen af denne mellem de respektive myndigheder. Hertil kommer, at erstatningen typisk udbetales, når Naturklagenævnet har truffet afgørelse. Det er ikke på indeværende tidspunkt muligt at vurdere problemets omfang, herunder særligt hvor mange sager, der verserer ved lovens ikrafttræden, hvorfor det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte overgangsregler herfor.

Efter lovforslagets § 1 overføres amtsrådets almindelige tilsynspligt med overholdelsen af blandt andet fredninger til kommunalbestyrelsen. Endvidere er det i bekendtgørelse nr. 951 af 16. september 2004 om pleje af fredede arealer og om tilsyn bestemt, at amtsrådet kan gennemføre pleje på fredede, ikke statsejede arealer. Det er forudsat, at denne plejeadgang ligeledes overføres til kommunalbestyrelsen.

Der er imidlertid i en række fredningsafgørelser og fredningskendelser m.v. truffet særlig afgørelse om, udførelsen af pleje, herunder at amtsrådet skal udføre en nærmere foreskrevet pleje, samt at amtet skal udøve tilsynet med fredningsbestemmelserne, evt. sammen med en anden myndighed. Der kan endvidere i en fredning være pålagt amtsrådet at udføre en nærmere beskrevet handling, f. eks. opførelse af et fugletårn eller anlæg af en parkeringsplads. Der kan i ovennævnte situationer være behov for konkret at tage stilling til, hvem der skal varetage disse opgaver efter den 1. januar 2007. Der kan endvidere være behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om fordelingen af ansvaret for gennemførte fredninger imellem de berørte kommuner.

Lovforslaget indeholder derfor i stk. 6 hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om den fremtidige varetagelse af sådanne opgaver.

Endelig fremgår det af forslaget, at de vandløb, som ministeren efter indstilling fra amterne har udpeget som generelt beskyttede, forbliver beskyttede. Efter kommunalreformen er det fremover kommunerne, der indstiller en revision af de beskyttede vandløb til miljøministerens godkendelse.