L 88 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land).

Fremsat den 24. februar 2005 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om råstoffer

(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår råstofplanlægning og €" indvinding på land.)

§ 1

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til § 5 »Kortlægning« affattes således:

»Kortlægning og planlægning«

2. I § 5 ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.

3. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år.

Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i § 3 fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.

Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter planlovens § 3 eller miljømålsloven.

Stk. 4. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan.

Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration.«

4.§ 6 affattes således:

» § 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådets kortlægning og planlægning efter §§ 5 og 5 a.«

5. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området samt beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger.

Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser.

Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.

Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-6.«

6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 4. pkt., § 9, stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 1, nr. 3, § 11, stk. 1, § 11, stk. 2 og § 32, stk. 1 , ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

7. I § 7, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 10, stk. 3, 2. pkt., § 10, stk. 5, 1. pkt., § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1 , ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

8. I § 10, stk. 3, 1. pkt., § 10 stk. 5, 2. pkt., og § 31, stk. 5 , ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens«.

9. I § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt ., ændres »Amtsrådets« til: »Kommunalbestyrelsens«.

10. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Regionsrådets afgørelser kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

11. I § 17 ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.

12. I § 27 ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

13. I § 30, stk. 1, ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

14.§ 31, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

15. I § 35, stk. 1, ændres »amtsrådenes« til: »kommunalbestyrelsernes«.

16.§ 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem regionsrådet og andre myndigheder. Det samme gælder for samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og andre myndigheder.«

17.§ 36, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage regionsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.«

18.§ 37 affattes således:

» § 37. Miljøministeren kan pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at tilvejebringe oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.«

19. Overskriften til § 42 affattes således:

»Bornholms kommune«

20.§ 42 affattes således:

» § 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til regionsrådet, udføres for Bornholms Regionskommunes vedkommende af kommunalbestyrelsen.«

21. I § 44, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Forslag til den første råstofplan, der udarbejdes efter råstoflovens §§ 5 a og 6 a, som affattet ved denne lov, skal offentliggøres senest den 1. januar 2008.

Stk. 4. Indtil en råstofplan efter § 5 a træder i kraft, er kommunalbestyrelsen bundet af regionplanretningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden i en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvis er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4 i lov om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Tilladelser må ikke stride mod planlægning efter planloven eller miljømålsloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

På natur- og miljøområdet sikrer reformen en forenklet arbejdsdeling, der skaber større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen, og samtidig sikrer overordnede nationale og internationale interesser på området.

Ifølge aftalen fra juni 2004, kapitel 13, samles de konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver så vidt muligt i kommunerne, der også på miljøområdet bliver den samlede myndighed, som borgerne og virksomheder i langt de fleste tilfælde vil kunne henvende sig til.

De opgaver, hvortil der knytter sig væsentlige nationale og internationale natur- og miljøinteresser, eller som forudsætter specialviden og kun forekommer relativt sjældent, varetages fremover af staten.

Regionerne varetager visse koordinerende opgaver i forhold til miljømålsloven og vandforsyningsloven. Herudover anføres det i aftaleteksten, at regionerne kan varetage enkelte andre fagligt sammenhængende opgaver.

Ved udmøntningsplanen fra september 2004 uddybede forligspartierne aftalen af juni 2004 ved at tage stilling til placeringen af opgaverne vedrørende jordforurening, råstoffer og miljø- og natur-overvågning.

Det fremgår af udmøntningsplanen, at regionerne kortlægger råstofindvindingsområder på land, og kommunerne varetager den konkrete administration med tilladelser til og tilsyn med råstofindvindingen. Planlægning og kortlægning skal udmøntes i en sektorplan, som er bindende for kommunernes planlægning efter planloven.

Således sikressamfundet den nødvendige forsyning med et bredt spektrum af råstoffer: Grus, sand, kalk, kridt m.v. Denne planlægning må nødvendigvis omfatte større geografiske områder for at dække samfundets forsyningsbehov. Det er endvidere en opgave, der stiller krav om særlig ekspertise på det råstofgeologiske område. Denne ekspertise har en vis sammenhæng med den ekspertise, der anvendes i jordforureningssager, som ligeledes hovedsageligt placeres i regionerne.

I overensstemmelse med reformens udgangspunkt om, at de konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver placeres i kommunerne, lægges opgaverne med tilladelser til og tilsyn med råstofindvinding i kommunerne.

Råstofkortlægningen og råstofplanlægningen med udpegning af indvindingsområder og råstofinteresseområder på land forestås af regionsrådet. Råstofplanlægningen skal udføres på baggrund af råstofkortlægningen. Ved planlægningen skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, landskabelige værdier, geologiske og videnskabelige interesser mv. efter den gældende lovs § 3. Råstofplanen skal udpege konkrete indvindingsområder. Tilladelse til råstofindvinding kan som altovervejende hovedregel kun meddeles inden for de udpegede indvindingsområder.

Råstofplanens bindende karakter gør, at der bør fastsættes regler om en tilblivelsesprocedure, der sikrer, at statslige og kommunale myndigheders interesser indgår i planlægningen, ligesom hensynet til den regionale udviklingsplanlægning skal varetages. For at sikre en vis fleksibilitet i forhold til anden planlægning og for at sikre en fortsat råstofforsyning skal regionsrådet hvert fjerde år vurdere, om råstofplanen skal revideres. Revisionen af råstofplanerne følger tidspunktet for de regionale udviklingsplaners revision. Der kan endvidere udarbejdes tillæg til råstofplanen.

Behandling af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding og tilsyn med råstofindvindingen på land forestås af kommunalbestyrelsen, som i sin administration er bundet af råstofplanen, og de heri udpegede indvindingsområder.

Kommunens afgørelser efter råstofloven tilsendes regionsrådet og de øvrige særligt klageberettigede.

Ændringerne af råstofloven berører kun indvinding på land, mens råstoflovens bestemmelser om indvinding på havområdet forbliver uændret.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1 Gældende regler

Efter den gældende råstoflov har amtsrådene alle kompetencer vedrørende råstofindvinding på land. Der er således amtsrådene, der forestår kortlægning og planlægning af råstofindvindingen og meddeler de konkrete tilladelser til råstofindvinding.

Regionplanen skal efter den gældende planlov indeholde retningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Ved regionplanlægningen skal der foretages en afvejning af råstofinteresserne over for en række andre interesser vedrørende arealanvendelsen. På baggrund af afvejningen udlægger amtsrådene i regionplanerne såkaldte graveområder, dvs. områder, hvor råstofinteresserne er prioriteret højt i forhold til andre interesser, og hvor indvinding må forventes koncentreret i regionplanperioden.

En del råstofholdige arealer er ikke udlagt til graveområder i regionplanen, idet de ikke påregnes udnyttet inden for regionplanens tidshorisont. Disse råstofinteresseområder vil imidlertid i regionplanlægningen kunne sikres for at undgå, at der foregår aktiviteter i områderne, der vil kunne forhindre en råstofindvinding, før amtsrådet har taget stilling til, om råstofforekomsten kan indvindes forud for andre formål, eller om råstofinteressen må vige. Retningslinjerne er normalt udformet således, at det sikres, at områderne i videst muligt omfang friholdes for reservation til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre udnyttelse af råstofferne.

Uden for de udlagte graveområder vil regionplanretningslinjerne oftest være udformet, så der ikke eller kun under ganske særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Retningslinjerne anfører typisk, at væsentlige samfundsmæssige interesser skal tale for en tilladelse til råstofindvinding.

Med udgangspunkt i regionplanerne behandler amtsrådene ansøgninger om tilladelser til råstofindvinding. Det er ligeledes amtsrådene der fører tilsyn med råstofindvindingen på land.

Staten har kompetencen vedrørende kortlægning, planlægning og meddelelse af tilladelser til råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen.

2.2 Ændringsforslaget

Med lovforslaget foreslås amternes kompetence på råstofområdet, delt mellem regionerne og kommunerne. Staten beholder kompetencen vedrørende kortlægning, planlægning og meddelelse af tilladelser til råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen.

Det foreslås, at regionsrådet skal udføre en råstofkortlægning og en planlægning på råstofområdet, som skal være i overensstemmelse med de regionale udviklingsplaner. Kortlægningen og planlægningen skal udmøntes i en bindende råstofplan, som skal omfatte en periode på mindst 12 år. Planen kan revideres samtidig med de regionale udviklingsplaner.

Da planen kan vedrøre statslige, regionale, kommunale og private interesser, er der foreslået regler for offentliggørelse og høring, inden planen vedtages, således at det sikres, at alle disse interesser indgår i regionsrådets planlægning.

Kommunalbestyrelserne får kompetencen til meddelelse af tilladelser til råstofindvinding på landjorden og til at påse, at de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunalbestyrelserne er i deres administration bundet af råstofplanen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Miljøministeriet udsendte på den baggrund forslag til lov om ændring af lov om råstoffer i DUT-høring den 18. november 2004 samt i fornyet høring den 9. december 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget skal overføres 3,9 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 2,5 mio. kr. til primærkommunerne og 1,4 mio. kr. til regionerne. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til opgaveområdet, er kontoret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at udgøre 10,8 mio. kr., som fordeles med 6,9 mio. kr. til primærkommunerne og 3,9 mio. kr. til regionerne. Hertil kommer ikke direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6, som vurderes at udgøre 2,7 mio. kr., som først endeligt kan opgøres og fordeles, når der er taget stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6.

En plan for overdragelse og dokumentation af relevante data, sager og it-systemer som følge af den ændrede opgavefordeling på området forudsættes aftalt mellem den afgivende og den modtagende myndighed inden udgangen af første kvartal 2006, så opgaverne uhindret kan varetages, når loven træder i kraft.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Som udgangspunkt giver ændring af myndighedskompetencen på råstofområdet ikke nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er herved forudsat, at der ved kommunalbestyrelsernes overtagelse af kompetencen til at behandle ansøgninger om råstofindvinding og føre tilsyn hermed foreligger et centralt udarbejdet vejledningsmateriale, der sikrer en ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre, at kommunerne som udgangspunkt varetager de borgerrettede opgaver på lovens område. Dette indebærer en forenkling for borgerne, idet kommunerne bliver hovedindgang for borgere og virksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Forholdet til anden lovgivning

Efter de gældende bestemmelser i Museumslovens § 24 skal amtsrådet underrette vedkommende kulturhistoriske museum senest samtidig med, at der meddeltes tilladelse til råstofindvinding. Efter det forslag om ændring af museumsloven, som gennemføres til implementering af kommunalreformen, er det kommunalbestyrelsen, som overtager forpligtelsen til underretning.

9. Alternativ regulering

Alternativ regulering er ikke en mulighed.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Sammen med Miljøministerens øvrige forslag til udmøntning af kommunalreformen har lovforslaget været sendt i høring til:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation. Akademirådet, ALMA €" Foreningen for amternes landskabsmedarbejdere, Amternes Vadehavssamarbejde, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Brancheforeningen SPT. Branchesikkerhedsråd nr. 10, Det Grønne Område, Branchesikkerhedsrådet for Jernindustrien, Bryggeriforeningen. Byggesocietetet, Campingrådet. Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), CO Industri, DAKOFA, Danmarks Cykle-Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private Vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilharziose Laboratorium, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Cyklistforbund, Dansk Dambrugerforening, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Havbrugerforening, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maritime, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske Læskedrikfabrikanter, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Vandværkers Forening, DANVA, Datatilsynet, DAVID c/o Århus Amt, De danske Skovdyrkerforeninger, De samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Det danske Handelskammer, Det Norske Veritas, Det Økologiske Råd, Domstolsstyrelsen, DONG, DTC. Dyrenes Beskyttelse, ELFOR, Elkraft, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2, Entomologisk Fredningsudvalg, FAB €" Foreningen af Byplanlæggere, FATCH, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, FMK-Sekretariatet. Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Affaldshåndtering og Deponering, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af danske jordbrugskalkværker, Foreningen af danske kemiske industrier, Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af danske Privathavne, Foreningen af danske ral- og sandsugere, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd og disses suppleanter i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Forsikring og Pension, Forskningscenter for Skov & Landskab, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, Grænseregion Syd, Grøn Livsstil, Grønne Familier, GTS €" Godkendt Teknologisk Service, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), HUR, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværks-foreningen, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kolonihaveforbundet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), LIF Lægemiddelindustrien, Mejeriforeningen, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, MLK-Sammenslutningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom, Naturklagenævnet, NOAH, Nordisk Konservatorforbund, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien i Danmark, Procesindustrien, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rådet for Større Badesikkerhed. Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Skatteministeriet, SMOK, Socialministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Sønderjyllands Grusentreprenørforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Trafikministeriet, Transportrådet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 92-gruppen for bæredygtig udvikling.

11. Virksomhedspanel

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) som har vurderet, at forslaget ikke indeholder økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende lov omfatter §§ 5 og 6 alene bestemmelser vedrørende kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. Da der med de foreslåede bestemmelser i §§ 5 a og 6 a nu også skal ske en råstofplanlægning, foreslås det, at overskriften til § 5 ændres fra »kortlægning« til »kortlægning og planlægning«.

Til nr. 2

Efter de gældende regler udfører amtsrådet kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. Denne opgave flyttes med lovforslaget til regionsrådene.

Til nr. 3

Efter den gældende råstoflov har amtsrådene alle kompetencer vedrørende råstofindvinding på land. Der er således amtsrådene, der forestår kortlægning og planlægning af råstofindvindingen og meddeler de konkrete tilladelser til råstofindvinding.

Regionplanen skal efter den gældende planlov indeholde retningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Ved regionplanlægningen skal der foretages en afvejning af råstofinteresserne over for en række andre interesser vedrørende arealanvendelsen. På baggrund af afvejningen udlægger amtsrådene i regionplanerne såkaldte graveområder, dvs. områder, hvor råstofinteresserne er prioriteret højt i forhold til andre interesser, og hvor indvinding må forventes koncentreret i regionplanperioden.

En del råstofholdige arealer er ikke udlagt til graveområder i regionplanen, idet de ikke påregnes udnyttet inden for regionplanens tidshorisont. Disse råstofinteresseområder vil imidlertid i regionplanlægningen kunne sikres for at undgå, at der foregår aktiviteter i områderne, der vil kunne forhindre en råstofindvinding, før amtsrådet har taget stilling til, om råstofforekomsten kan indvindes forud for andre formål, eller om råstofinteressen må vige. Retningslinjerne er normalt udformet således, at det sikres, at områderne i videst muligt omfang friholdes for reservation til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre udnyttelse af råstofferne.

Uden for de udlagte graveområder vil regionplanretningslinjerne oftest være udformet, så der kun under ganske særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Retningslinjerne anfører typisk, at væsentlige samfundsmæssige interesser skal tale for en tilladelse til råstofindvinding.

Med udgangspunkt i regionplanerne behandler amtsrådene ansøgninger om tilladelser til råstofindvinding. Det er ligeledes amtsrådene der fører tilsyn med råstofindvindingen på land.

Det foreslås, at regionsrådene skal forestå kortlægningen af råstofforekomster. På baggrund af denne kortlægning udarbejder regionsrådene en råstofplan. I planerne udlægges råstofindvindingsområder og råstofinteresseområder. Ved planlægningen skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, landskabelige værdier, arkæologiske, geologiske og videnskabelige interesser mv. efter den gældende lovs § 3. Planlægningen på råstofområdet skal være i overensstemmelse med de regionale udviklingsplaner. Planerne vil indholdsmæssigt svare til de hidtidige regionplanretningslinjer for råstofindvinding. Rå­stof­inter­esse­om­råder­ne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, med mindre der opnås enighed herom mellem regionsrådet og de implicerede parter efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse, herunder i forbindelse med kommuneplanlægningen i det åbne land.

Efter de gældende regler giver amtsrådet tilladelse til indvinding af råstoffer på land. Kommunalbestyrelsen skal efter lovforslaget give tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen. Ved behandlingen af ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ligesom amtsrådet skal nu, tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn, og på den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, landskabelige værdier, arkæologiske, geologiske og videnskabelige interesser mv. efter den gældende lovs § 3. Efter planloven skal der altid tages stilling til om ansøgningen skal VVM-vurderes.

Kommunalbestyrelserne er i deres planlægning og administration bundet af råstofplanen, og de heri udpegede indvindingsområder.

Det indebærer at som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding finde sted inden for de i råstofplanen udlagte graveområder, hvor indvinding af råstoffer er tillagt første prioritet efter en afvejning i forhold til de øvrige interesser i området, landskabelige, landbrugsmæssige, grundvandsmæssige, arkæologiske, geologiske m.v. Et graveområde skal typisk kunne dække forsyningsbehovet i to til tre planperioder   12 år og rumme kvalitetsmaterialer af primært sand, grus, sten, velegnet til både beton, asfaltmaterialer og anlægsformål.

Råstofplanens overordnede retningslinjer for råstofindvinding kan desuden give mulighed for indvinding uden for de udlagte graveområder i særlige tilfælde. Der kan f.eks. være tale om rødbrændende ler, som er en begrænset ressource, eller kvartssand, kalk, kridt og sand/grus af særlig høj kvalitet til f.eks. betonproduktion, hvor det pågældende råstof forekommer i så begrænsede mængder, at det ikke kan berettige udlæg af egentlige graveområder og hvor det ikke vil være i afgørende modstrid med de øvrige interesser i det pågældende område.

Desuden kan det være en miljømæssig og transportøkonomisk fordel at indvinde råstoffer til fyld og bundsikring til lokale formål så tæt ved brugsstedet som muligt i de tilfælde, hvor der er langt til det nærmeste graveområde. I alle tilfældene må indvinding uden for graveområderne kun finde sted, hvis det er foreneligt med hensynet til de øvrige interesser i området.

Denne mulighed for at fravige den eksisterende planlægning for råstofindvinding findes allerede i dag, hvor de fleste regionplaner indeholder mulighed for, at der under ganske særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte graveområder. Retningslinjerne i regionplanerne anfører typisk, at væsentlige samfundsmæssige interesser skal tale for en tilladelse til råstofindvinding. Samtidig kan amtsrådet vedtage et regionplantillæg, hvis amtsrådet ønsker at give tilladelse til råstofindvinding i et område, der ikke er udlagt hertil i regionplanen.

For at fastholde denne mulighed for fleksibilitet for råstofindvindingstilladelser kan råstofplanerne således indeholde tilsvarende retningslinjer. For at undgå at regionsrådenes råstofplanlægning udhules, bør råstofplanens retningslinjer for indvinding uden for de udlagte graveområder forudsætte, at en fravigelse af planen forudsætter regionsrådets samtykke.

Til nr. 4

Efter den nugældende råstoflov har miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for amtsrådenes kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. Denne hjemmel har ikke været udnyttet, idet ministeren alene har udstedt cirkulærer om og vejledninger i råstofkortlægning- og planlægning.

Som følge af at kortlægnings- og planlægningskompetencen foreslås overført til regionsrådene ændres bestemmelsen således, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte bindende regler for regionsrådenes kortlægning og planlægning både materielt og proceduremæssigt. Det fortsatte behov for kortlægning af ressourcernes omfang og kvalitet vil variere geografisk afhængigt af eksisterende viden og forsyningssituationen, herunder for mulighederne for forsyning fra havindvinding. Ministerens fastsættelse af eventuelle nye retningslinjer for kortlægning og planlægning skal sikre en ensartet forsyningsplanlægning for hele landet.

Til nr. 5

Der fastsættes en procedure for såvel udarbejdelse af forslag til råstofplan eller ændringer hertil.

Efter de gældende regler fastlægges amtsrådenes råstofplanlægning i regionplanen. Tilvejebringelsen af regionplanen sker efter regler fastsat i planloven. Det følger af den gældende planlovs § 22 og § 23, at amtsrådet inden udarbejdelse af forslag til regionplan eller ændringer hertil skal indkalde ideer, forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelsen sker ved offentlig bekendtgørelse med en frist på mindst 8 uger til at komme med indlæg.

Fremover vil råstofplanlægningen blive fastlagt i regionsrådets råstofplan. Råstofplanens bindende karakter gør, at der bør fastsættes regler om en tilblivelsesprocedure, der skal sikre, at statslige og kommunale myndigheders og privates interesser indgår i planlægningen, ligesom hensynet til den regionale udviklingsplanlægning skal varetages. I bestemmelsen foreslås derfor offentligheds- og høringsregler, der svarer til de procedureregler, der gælder for de nuværende regionplaner. Bestemmelsen i stk. 4, hvorefter en råstofplan ikke kan vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige hensyn har modsat sig dette, førend der er opnået enighed mellem parterne, svarer til § 28 i den gældende planlov.

Bestemmelsen i stk. 5 om offentliggørelse af den endeligt vedtagne råstofplan svarer til bestemmelsen i den gældende planlovs § 30. Regionsrådet skal umiddelbart efter den endelige vedtagelse af råstofplanen foretage offentlig annoncering. Annonceringen skal indeholde oplysninger om, hvor den vedtagne råstofplan kan rekvireres, eventuelt mod betaling. Selve offentliggørelsen bør ske i lokale dag- og/eller ugeblade, der har almindelig udbredelse i området, på regionens hjemmeside og i øvrigt på den måde, der er almindeligt brugt. Planen skal være offentlig tilgængelig, hvilket betyder, at der skal være adgang til at læse den, f.eks. i regionens forvaltning, på biblioteker eller lignende. Planen skal endvidere sendes til de berørte myndigheder. Fremsendelsen af den endeligt vedtagne råstofplan til miljøministeren samt øvrige relevante myndigheder kan ske i trykt såvel som i elektronisk format.

Til nr. 6, 7, 8 og 9

Ifølge forslaget skal den konkrete administration med tilladelser til og tilsyn med råstofindvinding varetages af kommunalbestyrelserne, hvor det tidligere var amtsrådene, som meddelte tilladelse til indvinding af råstoffer og førte tilsyn hermed.

Til nr. 10

Efter den gældende råstoflov er det amtsrådet, der forestår kortlægning og planlægning af råstofindvindingen. I regionplanen fastlægges efter bestemmelserne i den gældende planlov retningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Klage over vedtagelse af regionplanretningslinjer følger af den gældende planlovs § 58, stk. 1, nr. 4, hvorefter alene retlige spørgsmål kan påklages til Naturklagenævnet.

Det foreslås, at regionsrådene forestår kortlægningen af råstofforekomster og på denne baggrund udarbejder en råstofplan. Klage over den endelige vedtagelse af en råstofplan foreslås gennemført efter samme model som klage over vedtagelse af regionplaner efter den gældende planlov, således at alene retlige spørgsmål kan påklages til Naturklagenævnet.

Til nr. 11

Efter forslaget kan miljøministeren fastsætte regler om, at efterforskning af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra regionsrådet, hvor det tidligere var amtsrådet, der skulle meddele tilladelse.

Der kræves ikke som udgangspunkt efter loven tilladelse til efterforskning på land, men der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler med krav om meddelelse af tilladelse. Der vil efter omstændighederne kunne fastsættes regler vedrørende samspillet mellem kortlægning og efterforskning af råstoffer og de øvrige interesser i området, herunder natur- og miljømæssige forhold.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse kan amtsrådet, når visse vilkår er opfyldt, ekspropriere fast ejendom. Efter forslaget overføres denne kompetence til kommunalbestyrelsen, som også efter forslaget får tillagt kompetencen til at meddele konkrete tilladelser til råstofindvinding.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse kan miljøministeren og et amtsråd på fremmed grund lade foretage boringer m.v., når det skønnes nødvendigt i forbindelse med opgaver efter denne lov. Med forslaget overføres denne kompetence til regionsrådet.

Til nr. 14

Bestemmelsen om kommunalbestyrelsens indberetningspligt til tilsynsmyndigheden er blevet overflødig, da tilsynsforpligtelsen nu er tillagt kommunalbestyrelsen.

Til nr. 15

Ændringen er en følge af amtskommunernes nedlæggelse, og miljøministeren kan nu fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsernes administration af § 7 om tilladelser.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse i råstofloven kan miljøministeren, efter forhandling med vedkommende ministre, fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre myndigheder. Da kompetencerne for så vidt angår råstoffer på land nu deles mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, foreslås det, at miljøministeren, efter forhandling med vedkommende ministre, kan fastsætte regler for samarbejdet både mellem regionsrådene og andre myndigheder og mellem kommunalbestyrelserne og andre myndigheder.

Til nr. 17

Efter den gældende råstoflov kan miljøministeren beslutte at overtage amtsrådet beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Da amtsrådets kompetencer vedrørende råstoffer nu deles mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne, foreslås det, at ministeren nu kan overtage både regionsrådets og kommunalbestyrelsernes beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse kan ministeren pålægge amtsrådene at tilvejebringe oplysninger til brug for vurderingen af forhold, der er omfattet af loven. Da amtsrådenes opgaver nu deles mellem regionsrådene og kommunalbestyrelserne indebærer forslaget, at miljøministeren kan pålægge såvel regionsråd som kommunalbestyrelser at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.

Til nr. 19

Den gældende bestemmelse i § 42 vedrører både Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner.

Da bestemmelsen med forslaget ændres til alene at vedrøre Bornholms kommune, foreslås det, at overskriften til bestemmelsen ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 20

Da Bornholm på grund af øens ganske særlige geologi og dens fysiske afstand til den øvrige del af Region Hovedstaden indtager en særstilling, overlades kompetencen til at udføre en endelig kortlægning og planlægning på råstofområdet til kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, som i lighed med landets øvrige kommunalbestyrelser tillige meddeler tilladelser til råstofindvinding og fører tilsyn dermed.

Til nr. 21

Straffebestemmelsen i den gældende lovs § 44, stk. 4, vedrørende juridiske personers strafansvar omfatter bl.a. amtskommuner, kommuner, staten, aktieselskaber, andelsselskaber mv.. Bestemmelsen ændres således, at de juridiske personer ikke længere benævnes i bestemmelsen. I stedet fremgår det, at strafansvaret for juridiske personer pålægges efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ændringen er en konsekvens af de regler om juridiske personers strafansvar, som blev gennemført ved lov nr. 474 af 212. juni 1996. Det blev i den forbindelse forudsat, at bestemmelser i særlovgivningen om juridiske personers strafansvar generelt affattes på den foreslåede måde.

Til § 2

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2007. Samtidig foreslås overgangsbestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen overtager de sager, som amterne endnu ikke har afsluttet denne dato.

Råstofplanerne efter den foreslåede § 5 a afløser de hidtidige retningslinjer for råstofindvinding i regionplanerne, det vil sige retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Offentliggørelse af forslag til den første råstofplan skal ske senest 1. januar 2008, således at udarbejdelsen af råstofplaner følger den tidsmæssige kadence i udarbejdelsen af de regionale udviklingsplaner, der efter den foreslåede § 22 c som affattet ved forslag til lov om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen), skal ske inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Funktionsperioden for regionsrådene begynder 1. januar 2007. Regionsrådene skal derfor prioritere arbejdet med at færdiggøre forslag til råstofplanerne inden den 1. januar 2008.

For så vidt angår de hidtidige regionplanretningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, vil disse således fremover blive erstattet af de råstofplaner, som skal udarbejdes efter den nye § 5 a, som er foreslået i § 1, nr. 3.

Indtil en råstofplan efter lov om råstoffer, der gælder for regionen, træder i kraft, skal kommunalbestyrelsens administration ske i respekt af de hidtidige regionplanretningslinjer, der vil blive opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4 i forslag til lov om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Råstofplanen forudsættes at indeholde oplysning om, at den træder i stedet for regionplanretningslinjerne.

Kommunalbestyrelserne er i deres planlægning og administration bundet af regionplanens retningslinjer for råstofindvinding, herunder af de i regionplanen udlagte indvindingsområder og råstofinteresseområder.

Det indebærer, at som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding finde sted inden for de i regionplanen udlagte graveområder, hvor indvinding af råstoffer er tillagt en første prioritet efter en afvejning i forhold til de øvrige interesser i området, landskabelige, landbrugsmæssige, grundvandsmæssige, arkæologiske m.v. Et. graveområde skal typisk kunne dække forsyningsbehovet i to til tre planperioder   12 år og rumme kvalitetsmaterialer af primært sand, grus og sten, velegnet til både beton, asfaltmaterialer og anlægsformål.

Regionplanens retningslinjer for råstofindvinding giver desuden typisk mulighed for indvinding uden for de udlagte graveområder i særlige tilfælde. Der kan f.eks. være tale om rødbrændende ler, som er en begrænset ressource, eller kvartssand, kalk, kridt og sand/grus af særlig høj kvalitet til f.eks. betonproduktion, hvor det pågældende råstof forekommer i så begrænsede mængder, at det ikke kan berettige udlæg af egentlige graveområder og hvor det ikke vil være i afgørende modstrid med de øvrige interesser i det pågældende område.

Desuden kan det være en miljømæssig og transportøkonomisk fordel at indvinde råstoffer til fyld og bundsikring til lokale formål så tæt ved brugsstedet som muligt i de tilfælde, hvor der er langt til det nærmeste graveområde. I alle tilfældene må indvinding uden for graveområderne kun finde sted, hvis det er foreneligt med hensynet til de øvrige interesser i området.

For at sikre, at planlægningen på råstofområdet ikke udhules, skal tilladelse til indvinding uden for graveområderne altid ske efter samtykke fra regionsrådet.