L 85 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).

Fremsat den 24. februar 2005 af trafik‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme
af energi- og vandbesparelser i bygninger

(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)

§ 1

I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1 og 5, ændres »kommuner« til: »kommuner, regioner«.

2. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal følge arbejdet i energispareudvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Kommunerne og regionerne skal efter anmodning optages som medlemmer af energispareudvalg.«

3. I § 8, stk. 2, ændres »kommuner« til: »kommuner og regioner«.

4.§ 14, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 14. § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.

Stk. 2. Trafik- og energiministeren kan efter forhandling med finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.«

§ 2

I lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, udgår »amtskommuner samt«.

§ 3

I lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, som ændret ved § 24 i lov nr. 450 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, ændres »amtskommune« til: »region«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter de dele af aftalen, der vedrører lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. I disse love foretages en række ændringer som konsekvens af, at amtskommunerne nedlægges, og at der oprettes regioner.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget (også kaldet energispareloven) foretages en række konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

I energisparelovens kapitel 3 om lokalt samarbejde om energibesparelser er der fastsat regler om kommunernes samarbejde med og deltagelse i lokale energispareudvalg, herunder i forbindelse med det lokale Agenda 21-arbejde. Det fremgår af bemærkningerne til energispareloven, at der med kommuner sigtes til både primærkommuner og amtskommuner. Lov om planlægning indeholder reglerne om det lokale Agenda 21-arbejde, og i forbindelse med kommunalreformen vil reglerne i lov om planlægning kapitel 6 a blive ændret, så regionsrådene overtager dele af amtsrådenes nuværende Agenda 21-arbejde. Som følge heraf indeholder dette lovforslag de fornødne konsekvensændringer i energisparelovens kapitel 3, så regionerne kan indgå i det lokale samarbejde om energibesparelser. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal fremover følge arbejdet i energispareudvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Endvidere vil regionerne efter anmodning kunne optages som medlemmer af energispareudvalg.

Ændringerne i energisparelovens § 14 vedrører afgrænsningerne af de offentlige institutioner, selskaber, foreninger m.v., som reglerne i lovens § 13 om energibesparelser i offentlige institutioner m.v. skal gælde for. Ændringerne skal sikre, at reglerne om energibesparelser fortsat efter kommunalreformen kan dække alle hidtil omfattede offentlige institutioner og virksomheder m.v.

Den nuværende formulering i § 14, stk. 1, hvorefter § 13 også gælder for selskaber, institutioner, foreninger m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller hvis de har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne, tager udgangspunkt i formuleringen i offentlighedslovens § 1, stk. 3, hvor begrebet kommune anvendes for hele den kommunale sektor, dvs. både kommuner og amtskommuner. Ved ændringen kommer § 13 også til at gælde for selskaber, institutioner, foreninger m.v., hvis udgifter overvejende dækkes af regionale midler, eller som har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på en regions vegne. Dette følger den ændring, der vil blive foretaget af offentlighedslovens § 1, stk. 3, i forbindelse med kommunalreformen.

Tilsvarende ændres bestemmelsen i § 14, stk. 2, om, at trafik- og energiministeren efter forhandling med finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten eller kommuner, eller hvor staten eller kommuner har bestemmende indflydelse. Fremover skal sådanne regler også kunne fastsættes for virksomheder, der ejes af regioner, eller hvor regioner har bestemmende indflydelse.

Lov om Elsparefonden

I lov om Elsparefonden foretages en enkelt konsekvensændring som følge af kommunalreformen. I henhold til lov om Elsparefonden udpeger trafik- og energiministeren Elsparefondens bestyrelse, og 6 af bestyrelsesmedlemmerne har hidtil skulle repræsentere forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommunerne og amtskommunerne samt energi- og miljøorganisationer. Med lovforslaget udgår amtskommunerne af denne opregning, og regionerne vil ikke blive medtaget. Dette vil i praksis betyde, at der til Elsparefondens bestyrelse vil blive udpeget en repræsentant fra kommunerne i stedet for som i dag en fælles repræsentant fra kommunerne og amtskommunerne.

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

I lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger foretages ligeledes en enkelt konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Her vil kravet om, at energimærkning og energiplan skal være offentligt tilgængelig i bygninger ejet af staten, en amtskommune eller en kommune, blive ændret til bygninger ejet af staten, en region eller en kommune.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringerne af lov om fremme af besparelser i energiforbruget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne. Ændringerne vurderes heller ikke at give anledning til at ændre ressourcefordelingen mellem stat, regioner eller kommuner.

Ændringen af lov om Elsparefonden har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Ændringen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger vurderes så marginal, at det ikke giver anledning til at ændre ressourcefordeling mellem stat, region eller kommune som følge heraf.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringerne af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har som en del af et lovudkast om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om Elsparefonden, lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og lov om fremme af besparelser i energiforbruget været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslagene i lovudkastet kun vil få meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har som en del af et lovudkast om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om Elsparefonden, lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og lov om fremme af besparelser i energiforbruget været i høring hos:

Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Statsministeriet, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, CPR-kontoret, Kort- og Matrikelstyrelsen, Vejdirektoratet, Told og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CVR), Konkurrencestyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Rigspolitiet, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Skov- og Naturstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HS, HUR, Kommunalteknisk Chefforening, Foreningen af kommunale beredskabschefer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation (AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen Af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Geoforum Danmark, Dansk Postordre Handel, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Post Danmark A/S, Falcks Redningskorps, Dansk Energi, ELFOR, DONG A/S, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn, Dansk Fjernvarme, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF).

Høringssvarene for så vidt angår dette lovforslag vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

Ændringen i § 7, stk. 1, indebærer, at de lokale energispareudvalg, der har til formål at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet, fremover skal forhandle om koordineringen af energispareaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder, kommuner, regioner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

Ændringen i § 7, stk. 5, omhandler energispareudvalgenes årlige redegørelse for gennemførte og forventede energibesparelsesaktiviteter, herunder redegørelse for udvalgenes initiativer for at samarbejde med kommuner, regioner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

Forpligtelsen til at følge energispareudvalgenes arbejde har hidtil påhvilet både kommunerne og amtskommunerne. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal fremover følge energispareudvalgenes arbejde med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Forpligtelsen vil bl.a. kunne opfyldes ved at læse energispareudvalgenes referater m.v. og formidle indholdet til relevante parter.

Regionerne vil, ligesom kommunerne og amtskommunerne i dag, selv kunne vælge, om regionen ønsker at blive optaget som medlem af et energispareudvalg. De lokale energispareudvalg har de kollektive energiforsyningsvirksomheder i området som medlemmer, og endvidere optages efter anmodning erhvervsvirksomheder og erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer som medlemmer med henblik på at tilgodese en alsidig og saglig repræsentation.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger om lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af kommunalreformen.

Hidtil har der i medfør af § 8, stk. 2, kunnet fastsættes regler om, at kommuner i nærmere angivet omfang skal deltage i energispareudvalgene, hvis det anses for nødvendigt for at sikre lovens formål. Kommuner omfatter ifølge lovens bemærkninger både kommuner og amtskommuner.

Ændringen giver trafik- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om, at også regioner i nærmere givet omfang skal deltage i energispareudvalgene, hvis det anses for nødvendigt for at sikre gennemførelsen af lovens formål. Der er ikke i dag fastsat regler for kommunerne eller amtskommunerne herom.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

Ændringen vedrører afgrænsningen af, hvilke offentlige selskaber, institutioner, foreninger m.v. reglerne i lovens § 13 om energibesparelser i offentlige institutioner m.v. gælder for. Fastlæggelse heraf har hidtil svaret til det tilsvarende begreb i lov om offentlighed i forvaltningen § 1, stk. 3, hvor henvisningen til kommuner omfatter hele den kommunale sektor, dvs. såvel kommuner som amtskommuner. Ved ændringen medtages nu også en henvisning til regionerne. Selskaber, institutioner, foreninger m.v. vil således være omfattet, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne. Ændringen skal sikre, at reglerne om energibesparelser fortsat efter kommunalreformen kan dække alle hidtil omfattede offentlige institutioner m.v. Ændringen af afgrænsningen svarer til en lignende ændring af begrebet i § 1, stk. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen, der vil blive gennemført som en konsekvens af kommunalreformen.

Der er i øjeblikket kun fastsat regler om energibesparelser på det statslige område, jf. cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.

Ifølge de nugældende regler kan trafik- og energiministeren efter forhandling med finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at lovens § 13 om energibesparelser i offentlige institutioner m.v. tillige skal gælde for virksomheder, der ejes af staten eller kommuner, eller hvor staten eller kommuner har bestemmende indflydelse. Da henvisningen til kommuner ligesom i lovens § 14, stk. 1, omfatter hele den kommunale sektor, dvs. såvel kommuner som amtskommuner, ændres henvisningen til fremover også at omfatte regioner. Ændringen indebærer således, at sådanne regler fremover også vil kunne fastsættes for virksomheder, der ejes af regioner, eller hvor regioner har bestemmende indflydelse. Ændringen skal sikre, at der efter kommunalreformen fortsat er mulighed for at fastsætte reglerne om energibesparelser for alle hidtil omfattede offentlige virksomheder.

Der er ikke i øjeblikket fastsat sådanne regler for den kommunale sektor.

Til § 2

Med lovforslaget foretages der en enkelt konsekvensændring som følge af kommunalreformen i lov om Elsparefonden. Ifølge de hidtidige regler i § 2, stk. 1, i lov om Elsparefonden om trafik- og energiministerens udpegning af Elsparefondens bestyrelse, skal 6 af bestyrelsesmedlemmerne repræsentere forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommunerne og amtskommunerne samt energi- og miljøorganisationer. Fremover vil der til Elsparefondens bestyrelse blive udpeget en repræsentant fra kommunerne i stedet for som i dag en repræsentant fra kommunerne og amtskommunerne.

Til § 3

Forslaget er en konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Den hidtidige bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger om, at energimærkning og energiplan skal være offentligt tilgængelig, såfremt en bygning er ejet af staten, en amtskommune eller en kommune, ændres til at vedrøre bygninger ejet af staten, en region eller en kommune. Der vil være tale om den samme bygningsmasse uanset ændringer i ejerforholdene som følge af kommunalreformen.

Der forventes fremsat et nyt lovforslag om fremme af energibesparelser i bygninger i marts 2005 med henblik på at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne. Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger vil blive ophævet ved det pågældende lovforslags ikrafttræden pr. 1. januar 2006.

Til § 4

Loven træder i kraft 1. januar 2007.

Til § 5

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Med § 5 foreslås det, at ændringerne i dette lovforslag har samme territoriale gyldighedsområde som hovedlovene.