Bilag

Landeveje der klassificeres som hovedlandeveje pr. 1. januar 2007

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter reformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen. Lovforslaget indeholder samtidig en angivelse af de amtsveje, der i forbindelse med reformen foreslås at overgå til staten.

Vejlovgivningen består af fire centrale love og en række administrativt fastsatte forskrifter. De fire love er lov om offentlige veje (vejloven), lov om private fællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Lovene bygger på en inddeling af de offentlige veje i tre niveauer, svarende til den nuværende administrative inddeling af den offentlige sektor, hvor de mest overordnede veje bestyres af staten ved Vejdirektoratet (hovedlandeveje), mens amter og kommuner bestyrer henholdsvis landeveje og kommuneveje. Opgaverne på vejområdet vedrørende de offentlige veje er således i dag fordelt på ca. 290 administrative enheder. Længden af det offentlige vejnet udgør i alt knap 72.000 km. Heraf administrerer staten godt 1.600 km, svarende til 2,3 pct. af det samlede offentlige vejnet. Amterne administrerer ca. 10.000 km, svarende til knap 14 pct., mens kommunerne administrerer ca. 60.000 km veje svarende til knap 84 pct. af det samlede offentlige vejnet.

I henhold til aftalen om en strukturreform skal de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer reduceres til to med henblik på at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal samtidig sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transportknudepunkter og international trafik. De ca. 10.000 km veje, som amterne bestyrer, fordeles mellem kommunerne og staten. Nedlæggelsen af amterne og den ændrede kommunale inddeling med større og dermed færre kommuner indebærer således, at opgaverne på vejområdet fremover vil blive fordelt på væsentligt færre administrative enheder end hidtil.

Efter aftalen skal hovedparten af de nuværende amtsveje overgå til kommunerne. Det gælder bl.a. alle lokalt orienterede veje, herunder amtsveje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgange.

De mest overordnede veje forudsættes overført til staten. Det gælder veje, der indgår i erhvervslivets transportkorridorer, veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, samt andre vejstrækninger af væsentlig betydning for trafikken mellem lands- og egnsdele.

Som en konsekvens af at amterne nedlægges, er det nødvendigt at ændre en række bestemmelser i vejlovgivningen. Ændringerne er indeholdt i lovforslagets §§ 1-4.

Lovforslagets § 5 indeholder de ændringer, der er nødvendige i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ændringerne vedrører navnlig bestemmelserne om udpegning af de medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner, som amterne hidtil har udpeget.

Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslagets § 6, stk. 3, en opregning i loven af, hvilke af de nuværende landeveje (amtsveje) der ved amternes nedlæggelse skal overgå til staten som hovedlandeveje, jf. ovenfor.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De ændringer, som foreslås i §§ 1-5, er i alt væsentligt en følge af, at amterne nedlægges, og at amternes nuværende funktioner, herunder som vejbestyrelse for amtsvejene, dermed ophører. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke i sig selv vurderes at have økonomiske celler administrative konsekvenser for det offentlige.

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger opgaverne.

Trafik- og Energiministeriet udsendte på den baggrund forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom i DUT-høring den 28. oktober 2004.

Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det senest afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Der er enighed om, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 1.329 mio. kr. fra hovedkonto 2, Trafik og infrastruktur, på den amtskommunale kontoplan. Dertil kommer ca. 17 mio. kr. til amternes varetagelse af vejrelaterede opgaver på trafiksikkerhedsområdet.

De anførte beløb er baseret på udgiftsopg¢relserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau. Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer.

Der er enighed om, at fordelingen af trafiksikkerhedsmidlerne bør ses i sammenhæng med den fremtidige organisering af trafiksikkerhedsarbejdet. Dette spørgsmål er pt. under drøftelse i en arbejdsgruppe underjustitsministeriet, med deltagelse af bl.a. KL, ARF og Trafik- og Energiministeriet.

I forbindelse med at vej bestyrelsesansvaret for kommunevej nr. 170, Rønne-Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby-Nexø overdrages til staten, overdrages der 4,1 mio. kr. fra Bornholms Regionskommune til staten i henhold til DUT-reglerne.

For så vidt angår fordelingen af amternes nettodriftsudgifter mellem kommunerne og staten, lægger Trafik- og Energiministeriet en fordelingsnøgle til grund, der afspejler de udgiftsdrivende faktorer på veje, der overføres til henholdsvis kommunerne og staten. I fordelingsnøglen for nettoudgiftsudgifterne indgår amternes udgifter til drift opgjort i forhold til bl.a. vej- og sporlængder, trafikarbejde, andel af tung trafik samt areal og bygværker.

På grundlag heraf er det Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de ovenfor anførte nettodriftsudgifter skal fordeles med 69,7 pct. til primærkommunerne og 30,3 pct. til staten, svarende til hhv. 929 mio. kr. og 403 mio. kr.

Der er enighed om, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til vejområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at være i størrelsesordenen 279 mio. kr. i 2005 pris- og lønniveau, men kan først endeligt opgøres og fordeles, når der tages stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6. Ligeledes kan anlægsudgifterne først endeligt opgøres i forbindelse med den endelige aftale.

Det er Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de direkte henførbare udgifter på Konto 6 skal fordeles efter det samlede aktivitetsomfang på kommende kommune- og statsveje, svarende til 65,8 pct. til primærkommunerne og 34,2 pct. til staten.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi, i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omlægningen af opgaver mellem stat, amter og kommuner samt ændringen i udpegningen af medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner vurderes således ikke at have konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

4. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik (DTL), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation ( AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ( FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Statsansattes Kartel (StK), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Sundhedskartellet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Dansk Vejforening, Forenede Danske Motorejere (FDM), Dansk Cyklist Forbund, Danmarks TransportForskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Vejlovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«.

Kommunalreformen indebærer, at de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer €" stat, amter og kommuner €" reduceres til to, idet amterne nedlægges.

Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje.

Til nr. 2

Vejloven inddeler de offentlige veje i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. Betegnelsen »landeveje« er overalt i loven anvendt som betegnelse for veje, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne ophæves betegnelsen »landeveje« i lovens § 1, stk. 2, og alle andre steder i loven, hvor betegnelsen er anvendt.

Til nr. 3

Vejlovens § 2 fastlægger myndighedsansvaret for de offentlige veje. Efter bestemmelsen er trafik- og energiministeren øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene, og kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene.

Ved nedlæggelsen af amterne ophører amtsrådenes funktion som forvaltningsmyndighed på vejområdet. Forslaget til vejlovens § 2, stk. 5, er en konsekvens heraf.

Til nr. 4

Efter vejlovens § 4, stk. 1, kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, med visse begrænsninger påklages til trafik- og energiministeren.

Med nedlæggelsen af amterne er der ikke længere grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejloven. Forslaget til vejlovens § 4, stk. 1, er en konsekvens heraf.

Til nr. 5

Kompetencen til at afgøre tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet har hidtil været delt mellem amtsrådet og trafik- og energiministeren afhængig af, om tvisten vedrører kommuner i samme amt eller kommuner i forskellige amter.

Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen i vejlovens § 5 om behandlingen af tvister, således at alle tvister fremover afgøres af trafik- og energiministeren.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i vejlovens § 7, stk. 2, kan trafik- og energiministeren bl.a. fastsætte regler om amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af data vedrørende vejvæsenet. Som følge af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen, så den alene gælder i forhold til kommunerne.

Til nr. 7

Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Når amterne nedlægges, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse, hvorefter amterne skal føre et samlet register over kommunevejene i amtsrådskredsen, ligesom der heller ikke er grundlag for, at trafik- og energiministeren skal føre et samlet register over statens og amternes veje.

Kommunerne og Vejdirektoratet vil fortsat skulle udarbejde vejfortegnelser over samtlige offentlige veje, som den enkelte kommune eller Vejdirektoratet bestyrer, jf. § 8, stk. 1.

Til nr. 8 og 9

Efter den gældende bestemmelse i vejlovens § 9 kan trafik- og energiministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte formen for amtskommuners og kommuners vejregnskaber samt pålægge amtskommuner og kommuner at indsende årlige oplysninger om vejbudgetter og afholdte vejudgifter.

I forbindelse med overvejelserne om ændring af bestemmelsen, som følge af nedlæggelsen af amterne, har det været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der fortsat er behov for at opretholde en særlig bestemmelse i vejloven om kommuners vejregnskaber under hensyn til, at der i lov om kommuners styrelse §§ 46 og 57, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, er hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler vedrørende formen for kommuners årsbudget, flerårlige bud­get­over­slag, regnskab, m.v. De nærmere regler herfor er fastsat i »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der er mellem de to ministerier enighed om, at der ikke er behov for at opretholde den særlige bestemmelse om vejregnskaber i vejlovens § 9. Bestemmelsen og den tilhørende overskrift foreslås derfor ophævet.

Til nr. 10-16

Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8.

Til nr. 17 og 18

§§ 21 og 22 i vejloven indeholder under overskriften » Landeveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for disse bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8.

Til nr. 19 og 20

§§ 23 og 24 i vejloven indeholder under overskriften » Kommuneveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af kommunerne. Bestemmelserne foreskriver en pligt for kommunerne til i visse tilfælde at høre andre vejbestyrelser, hvis anlægsarbejder på en kommunevej berører en skærende hovedlandevej (statsvej) eller landevej (amtsvej).

Som følge af nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder på kommunevejene at høre amterne. I forbindelse med den ændring af § 23, stk. 2, og § 24, som nødvendiggøres heraf, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide kommunernes pligt til at høre Vejdirektoratet forud for en beslutning om gennemførelse af større arbejder på det kommunale vejnet, hvis arbejdet kan få konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på en tilstødende eller planlagt hovedlandevej eller rutenummeret vej, dvs. de mest betydende kommuneveje, der bestyres af en anden kommunalbestyrelse. Formålet med høringspligten er at undgå, at større arbejder på en kommunevej får utilsigtede negative konsekvenser for trafikken på det overordnede vejnet. Reglerne om høring af Vejdirektoratet foreslås samlet i en ny § 24. Høringspligten omfatter ikke alene tilfælde, hvor en kommune ønsker at foretage fysiske ændringer i en kommunevejs udformning, men gælder også, hvis en kommune med f.eks. trafiktekniske midler, signaler m.v. ønsker at gennemføre ændringer, der væsentligt kan ændre vejens kapacitet, således at det påvirker trafikafviklingen på det tilstødende overordnede vejnet.

Til nr. 21

Vejlovens § 28 foreskriver, at amtsrådet, forinden et nyt landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal høre Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen i de kommuner, i hvis område vejen forløber. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for denne bestemmelse.

Da planer om nyt kommunalt vejanlæg kan få konsekvenser for vejplanlægningen eller trafikafviklingen på veje i nabokommunerne, forslås den gældende bestemmelse i § 28 erstattet af en ny bestemmelse, hvorefter der forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunens vejplan, skal ske høring af de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg.

Til nr. 22

Som følge af nedlæggelsen af amterne er det nødvendigt at ændre § 29. Ved den nye affattelse af bestemmelsen udgår den gældende bestemmelses 1. pkt. Samtidig præciseres kommunalbestyrelsens pligt til at høre Vejdirektoratet inden optagelse af et nyt vejanlæg på kommunens vejplan, hvis det pågældende vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller bestående rutenummereret vej i øvrigt.

Til nr. 23-29

Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår.

Efter vejlovens § 34, stk. 1, kan der til sikring af muligheden for at udvide en offentlig vej pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. For nogle af de landeveje, der skal overgå til kommunerne, kan der således være pålagt byggelinier på op til 100 m, ligesom der også fremtidigt kan være behov for at sikre visse af disse veje udvidelsesmulighed med byggelinier op til 100 m. Det forslås derfor, at der kan pålægges byggelinier på op til 100 m på hovedlandeveje og andre rutenummererede (kommune)veje, dvs. de mest betydende kommuneveje, mens der på øvrige kommuneveje som hidtil kan pålægges byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 50 m.

Til nr. 30

Efter vejlovens § 57 nedsætter trafik- og energiministeren til afgørelse af erstatningsspørgsmålet i ekspropriationssager én eller flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. En taksationskommission består af 3 medlemmer, hvoraf formanden udnævnes af trafik- og energiministeren. Ved behandlingen af den enkelte sag udtager formanden 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af taksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om taksationskommissionernes virkeområde samt reglerne om udpegning af medlemmer til kommissionerne.

For så vidt angår taksationskommissionernes geografiske virkeområde, der har fulgt den nuværende amtsinddeling, foreslås det, at det overlades til trafik- og energiministeren at fastsætte kommissionernes forretningsområder, svarende til hvad der gælder for overtaksationskommissionerne, jf. § 58, stk. 1. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af taksationskommissioner (16 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men kommissionernes forretningsområder vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling.

Med hensyn til udpegningen af medlemmer til kommissionerne foreslås det, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget af amtsrådene, fremover udpeges af de nye kommuner. Herved bevares kommissionernes lokale element.

Det foreslås, at hver kommune udpeger 2 medlemmer til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag.

De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. taksationskommission svarende til taksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag.

Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste.

I forbindelse med ændringen af reglerne for udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne er det fundet hensigtsmæssigt samtidig i loven at tidsbegrænse funktionsperioden for kommissionernes formænd til 6 år med mulighed for genudpegning, svarende til hvad der gælder i relation til formændene for overtaksationskommissionerne.

Til nr. 31

Efter vejlovens § 58 nedsætter trafik- og energiministeren et antal overtaksationskommissioner til at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne, jf. § 57. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområde.

En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden og 2 faste medlemmer udnævnes af trafik- og energiministeren. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af overtaksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. Ligesom for taksationskommissionerne gælder, at nedlæggelsen af amterne nødvendiggør en ændring af reglerne for udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne. Der er derimod ikke behov for at ændre reglerne om kommissionernes forretningsområde, som fastsættes af trafik- og energiministeren. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af overtaksationskommissioner (7 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men overtaksationskommissionernes forretningsområder, som hidtil har fulgt amtsinddelingen, vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling.

Det foreslås, at kommunerne overtager udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne fra amterne, idet hver kommune udpeger 1 medlem til kommissionerne. Herved bevares kommissionernes lokale element.

Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til overtaksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag.

De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. overtaksationskommission svarende til overtaksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag.

Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste.

Til nr. 32

Henvisningen til boligministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger.

Til nr. 33

Efter vejlovens § 67 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven, fritaget for stempelafgifter til det offentlige.

Efter at stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, er bestemmelsen ikke længere relevant og foreslås derfor ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 6, vedrørende § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås, at § 67 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.

Til nr. 34

Ændringerne er en følge af, at § 67 ophæves.

Til nr. 35-37

Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Det er fundet hensigtsmæssigt i den forbindelse at tilpasse § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5, sprogligt.

Til nr. 38 og 39

Efter § 73, stk. 3, skal vejbestyrelsen, inden den fastsætter adgangsbestemmelser, bl.a. forhandle med de myndigheder, der udarbejder regionplan.

Med kommunalreformen falder regionplanlægningen væk, og kommuneplanen bliver det dokument, der samler konkrete bestemmelser for arealanvendelsen og erstatter dermed regionplanerne. Som følge heraf gives § 73, stk. 3, en ny affatning, og i stk. 4 ændres »en af de myndigheder« til »den myndighed«.

Til nr. 40 og 41

Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår.

Til nr. 42

Vejlovens § 104 indeholder særlige regler om oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Vejlovens § 104, stk. 2, gives derfor en ny affattelse.

Til nr. 43

Den ændrede affattelse af § 106, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet.

Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af, at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer.

Til nr. 44

Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges.

Til § 2

Til nr. 1

Privatvejslovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«.

Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer €" stat, amter og kommuner €" til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje.

Til nr. 2

I forbindelse med ændringerne af klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, som nødvendiggøres af kommunalreformen, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i privatvejslovens § 7, stk. 1, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold.

Til nr. 3

Henvisningen til »lov om by- og landzoner« ændres, idet denne lov er afløst af »lov om planlægning«.

Til nr. 4

Den ændrede affattelse af § 52, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over private veje eller udlagte private veje er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet.

Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer.

Til § 3

Til nr. 1

Vejbidragslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«.

Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer €" stat, amter og kommuner €" til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., hvorefter de beføjelser, der efter loven udøves af vejbestyrelsen, i Københavns Kommune tilkommer kommunalbestyrelsen, har ikke længere noget selvstændigt indhold, idet vejbestyrelsen i en kommune overalt er identisk med kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje«, som i vejlovgivningen er knyttet til de veje, der administreres af amterne, dermed udgår.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, stammer fra lovens tilblivelse i 1972, hvor det var Trafik- og Energiministeriet, der fastsatte adgangsbestemmelser på hovedlandeveje og landeveje. Efter at kompetencen til at fastsætte adgangsbestemmelser i 1978 overgik til de enkelte vejbestyrelser, har bestemmelsen ikke længere nogen betydning og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 5

Bestemmelsen i vejbidragslovens § 19 vedrører adgangen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes bistand til Vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandeveje og amterne som vejbestyrelse for landeveje med administration af vejbidrag.

Forslaget er en følge af nedlæggelsen af amterne.

Til nr. 6

Efter vejbidragslovens § 20 kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, hvorefter der ikke længere er grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejbidragsloven.

Til § 4

Til nr. 1

Vintervedligeholdelseslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«.

Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer €" stat, amter og kommuner €" til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje.

Til nr. 2

Det foreslås, at definitionen af private fællesveje og stier i § 1, stk. 4, ændres således, at den kommer til at svare til definitionen af private fællesveje i privatvejsloven, jf. § 2, stk. 1.

Til nr. 3

Efter vejbidragslovens § 5, stk. 1, kan vejbestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7.

Hvis amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette, jf. § 5, stk. 3, overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. I forbindelse med at amterne nedlægges, og en del af amternes veje overgår til staten, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at Vejdirektoratet får samme mulighed, som amtsrådene tidligere har haft, for at delegere adgangen til at træffe bestemmelser efter stk. 1 til vedkommende kommunalbestyrelse.

Til nr. 4

Henvisningen til § 55, stk. 2, i lov om naturfredning er ikke længere relevant, idet denne bestemmelse nu er afløst af § 23 i lov om naturbeskyttelse. Forslaget er en konsekvens heraf.

Til nr. 5 og 6

Efter vintervedligeholdelseslovens § 19 kan afgørelser, som er truffet i henhold til loven eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, påklages efter reglerne i lov om offentlige veje, for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje.

Klagebestemmelsen er ikke ændret siden lovens ikrafttræden i 1970. Det er derimod klagereglerne i såvel lov om offentlige veje som i lov om private fællesveje, som der henvises til. Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 ændredes således klagereglerne i lov om offentlige veje, lov om private fællesveje samt i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, idet der i disse love blev indsat bestemmelser om, at trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.

Hensigten med lovændringen var at skabe mulighed for, at visse enkeltsager, der tidligere blev varetaget af Trafik- og Energiministeriets departement, kunne henlægges til en styrelse. I forbindelse hermed blev indsat bestemmelser i de tre love, der giver trafik- og energiministeren mulighed for at afskære klageadgang til trafik- og energiministeren.

Klagebestemmelsen i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje blev ikke ændret tilsvarende, idet Trafik- og Energiministeriet antog, at henvisningen i denne lov til klagereglerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje uden videre udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for også at afskære klageadgangen til trafik- og energiministeren for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven. Trafik- og Energiministeriet vurderer, at der i den foreliggende sammenhæng kan være anledning til at præcisere dette.

Da det som følge af kommunalreformen er nødvendigt at ændre klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i vintervedligeholdelsesloven, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Ved ændringen gives § 19 i vin­ter­ved­lige­hol­del­ses­lo­ven derfor en ny affattelse, og som § 19 a indsættes en bestemmelse svarende til vejbidragslovens § 20 a, hvorefter trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Trafik- og Energiministeriet oprettet myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt trafik- og energiministeren. Bestemmelsen giver endvidere trafik- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.

Det foreslås, at § 19 a træder i kraft den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 ændredes betegnelsen »borgerlig straffelov« til »straffeloven«.

Det foreslås, at lovens henvisning i § 3, stk. 4, til borgerlig straffelov ændres tilsvarende.

Til nr. 2

Til behandling af forslag om ekspropriation og fastsættelse af erstatning i den forbindelse nedsætter trafik- og energiministeren ekspropriationskommissioner.

Efter lovens § 6 består en ekspropriationskommission af 5 medlemmer. Formanden er en af de i lovens § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til ekspropriationskommissionerne.

Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til ekspropriationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares.

Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til ekspropriationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til ekspropriationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag.

De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for kommissarierne ved statens ekspropriationer. Der er for tiden to kommissarier, som dækker henholdsvis Jylland og øerne. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg.

Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste.

Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionen.

Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det anlæg, som der eksproprieres til, er beliggende, udpeger en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder uden stemmeret, ændres ikke.

Til nr. 3

Efter lovens § 7 nedsætter trafik- og energiministeren en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af ekspropriationskommissionernes afgørelser om erstatning ved ekspropriation. Der er for tiden nedsat tre taksationskommissioner, der dækker henholdsvis det nordlige Jylland, Fyn og sydlige Jylland og øerne.

En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af den enkelte sag, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne.

Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til taksationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares.

Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag.

De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for de enkelte taksationskommissioner. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg.

Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste.

Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionen.

Til nr. 4

Henvisningen til Landbrugsministeriet ændres, idet dette ministerium nu indgår i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. kongelig resolution af 27. september 1994 (bekendtgørelse nr. 898 af 14. oktober 1994) og kongelig resolution af 30. december 1996 (bekendtgørelse nr. 126 af 21. januar 1997).

Til nr. 5

Henvisningen til landbrugsministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger.

Til nr. 6

Efter ekspropriationsproceslovens § 30 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige.

Reglerne om stempel- og tinglysningsafgifter er ændret flere gange siden lovens vedtagelse i 1964.

Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m., der trådte i kraft den 1. januar 2000, afskaffedes stempelafgiften på dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, herunder dokumenter vedrørende overdragelse af fast ejendom. Med loven ophævedes samtidig afsnit III a i retsafgiftsloven, der indeholdt bestemmelser om afgifter af tinglysning.

Til erstatning for reglerne i retsafgiftslovens afsnit III om afgifter af tinglysning indførtes ved lov nr. 382 af 2. juni 1999 nye regler om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Lovforslaget blev fremsat og behandlet i Folketinget sammen med lovforslaget om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m.

Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår bl.a., at de er baseret på betænkning nr. 1364 fra stempeludvalget (1998), og at det har været hensigten, at omfanget af afgiftspligten fremover alene skulle være fastlagt i de to love. Det er således anført, at andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bortfalder samtidig med lovenes ikrafttræden. I bemærkningerne nævnes eksplicit, at bestemmelsen i § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom foreslås ophævet. Der ses imidlertid ikke at være sket nogen formel ophævelse af § 30 i ekspropriationsprocesloven.

Told & Skat har efterfølgende i en række konkrete sager fastslået, at der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation.

Idet det må antages at have været hensigten, at der ikke længere skal gælde særlige undtagelsesregler i forbindelse med betaling af afgift ved tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation, foreslås bestemmelsen i § 30 ophævet.

Det foreslås, at § 30 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.

Til § 6

Ifølge aftalen om en kommunalreform nedlægges amterne med virkning fra den 1. januar 2007. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog foreslås § 1, nr. 33, og § 5, nr. 6, vedrørende fritagelse for stempel og tinglysningsafgift og § 4, nr. 6, vedrørende klageadgang for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven at træde i kraft den 1. juli 2005, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser.

Ved nedlæggelsen af amterne fordeles de ca. 10.000 km amtsveje mellem kommunerne og staten. Det fremgår af strukturreformaftalen, at den endelige fordeling skal foretages i relation til en række specificerede kriterier og hensyn. På baggrund af aftaleteksten kan der udledes en række overordnede principper for udmøntning af aftalen:

€" Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommunerne.

€" De overordnede veje samles i staten.

€" Fordelingen skal ske på grundlag af objektive kriterier.

€" Den fortsatte lokale statslige tilstedeværelse og kontakt vedr. statsvejnettet skal sikres via de lokale driftskontorer under Vejdirektoratet.

Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til kommunerne:

€" Alle lokalt orienterede veje, herunder veje med lokalpræg, dvs. lav trafik og mange vejadgange.

Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til staten:

€" Den ny struktur skal sikre et sammenhængende overordnet vejnet mellem de større byer, transportknudepunkter og internationale trafikforbindelser.

€" Statsvejnettet skal sikre effektive forbindelser til/ fra de vigtigste trafikknudepunkter, herunder havne, lufthavne og grænseovergange.

€" Herudover skal staten varetage:

€" Veje med betydelig vægt i relation til industri- og erhvervscentres logistik- og distributionssystemer.

€" Veje der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, set i lyset af stigende international samhandel og behovet for effektiv afvikling af transittrafikken.

€" Veje der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med øget pendling.

Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). Med baggrund i ovenstående kriterier og hensyn er i § 6, stk. 3, jf. lovens bilag, angivet de landeveje (amtsveje), der foreslås at overgå til staten pr. 1. januar 2007.

Af kortet i bilag 1 til lovforslaget fremgår dels de nuværende hovedlandeveje (statsveje), dels de kommende hovedlandeveje, som staten overtager fra amterne. Amternes øvrige veje får ved lovens ikrafttræden status som kommuneveje.

Som en særlig ordning er det ud fra regionalpolitiske hensyn fundet hensigtsmæssigt, at staten i forbindelse med kommunalreformen overtager vejbestyrelsesansvaret for vejforbindelsen mellem Rønne og Nexø. Med lovforslagets § 6, stk. 4, er derfor foreslået, at kommunevejene nr. 170, Rønne €" Åkirkeby og nr. 171, Åkirkeby €" Nexø opklassificeres til hovedlandeveje ved kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007.

Muligheden for at indgå aftale med Bornholms Kommune om varetagelsen af strækningens drift og vedligeholdelse undersøges.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, præciseres det, at sager vedrørende de veje, der ved lovens ikrafttræden overgår til henholdsvis staten og kommunerne, og som ikke er færdigbehandlet af amtsrådet henholdsvis Bornsholms Kommune for så vidt angår kommunevej nr. 170 og 171, overføres til den nye vejbestyrelse.

Bilag 1

Kort over hovedlandeveje pr. 1. januar 2007

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov