L 79 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.).

Fremsat den 23. februar 2005 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven

(Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

§ 1

I lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som ændret ved § 4 i lov nr. 1380 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

"Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse, jf. § 3. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5."

2. I § 5, stk. 1 , indsættes efter "har overtaget ansvaret for den pågældende«: », jf. dog stk. 3«.

3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Indplacering på danskuddannelse og modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e skal modtage undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, sker i forbindelse med undervisningens iværksættelse i henhold til stk. 3 på foranledning af den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Har visitering til en kommune ikke fundet sted, når undervisningen iværksættes, foretager indkvarteringsoperatøren en foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul i henhold til stk. 3.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 1- 4 « til: »stk. 1-5«.

6. I § 9, stk. 4, indsættes efter »om tilsynet med prøver«: », om honorering af og befordrings- godtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer og om afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, herunder om at udgifterne ved afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland helt eller delvis påhviler prøvedeltageren«.

§ 2

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens manglende dansktilegnelse.«

2. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.«

3.§ 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve i dansk, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og de regler, der er udstedt i medfør heraf.«

4. § 23 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.«

5. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 3« til: »§ 23 a, stk. 1, nr. 2«.

6. I § 52 ændres »§ 11, stk. 7 « til: »§ 11, stk. 9«.

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 8 affattes således:

»§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.

Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkår for genbosætning i Danmark.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.«

2. § 9, stk. 2 og 3 , affattes således:

»Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns dansk­uddannelse og integration i det danske samfund.

Stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, eller som har påtaget sig at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 22.«

3. I § 9, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«

4. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 7 og 8« til: »§ 7 og § 8, stk. 1 eller 2«.

5. I § 10, stk. 4, ændres »§§ 6 og 9-9 f« til: »§ 6, § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f«.

6. I § 22, stk. 1, ændres »§§ 7 eller 8« til: »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,«.

7. I § 26, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 7, stk. 1 og 2,«: »eller § 8, stk. 1 og 2,«.

8. I § 32 a og § 53 a, stk. 4 , ændres »§§ 7-8« til: »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,«.

9. I § 32 b, § 34, stk. 3, § 42 a, stk. 8, § 49 a, og § 53 a, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§§ 7 eller 8« til: »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2«.

10. I § 42 f, stk. 2, ændres »§ 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3« til: »§ 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3«.

11. I § 42 f, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-3 og 7«.

12. I § 42 f indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

13. I § 42 f, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »som nævnt i stk. 1-5« til: »som nævnt i stk. 1-5 og 7«.

14. I § 42 f, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 2-4 og stk. 5, jf. stk. 2-4,«: »og stk. 7«.

15. I § 42 f, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«.

16. I § 46 e ændres »§ 42 f, stk. 7« til: »§ 42 f, stk. 8«.

17.§ 56, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, eller der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 8, stk. 1 (statusændringssag),«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget har været fremsat som lovforslag nr. L 97 af 11. november 2004 (Folketingstidende 2004-2005, 1. samling, tillæg A s. 2826 og s. 2783 og FF s. 1815). Lovforslaget bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget til afholdelse den 8. februar 2005.

I forbindelse med genfremsættelsen udskydes lovforslagets ikrafttrædelse til den 1. juli 2005. Konsekvensrettelser som følge heraf, herunder ændrede økonomiske beregninger, er indarbejdet i forslaget.

Desuden foreslås det præciseret i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, at begyndelsestidspunktet for det treårige uddannelsestilbud regnes fra det tidspunkt, hvor uddannelsestilbuddet står åbent for den pågældende udlænding. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Herudover er det fremsatte lovforslag i alt væsentligt identisk med lovforslag nr. L 97.

Regeringen har siden sin tiltræden prioriteret integrationsindsatsen højt. En lang række initiativer er i de seneste år iværksat med henblik på at integrere udlændinge hurtigere og bedre i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Det primære formål med initiativerne har været, at udlændinge hurtigst muligt skal blive selvforsørgende.

Med henblik på at sikre kvaliteten af den enkelte udlændings introduktionsprogram, herunder at udlændingen opnår arbejdsmarkedstilknytning så hurtigt som muligt, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen udarbejde en individuel kontrakt, hvor målet for den enkeltes introduktionsprogram og de aktiviteter, der skal føre frem til målet, angives. Kommunalbestyrelsen har pligt til mindst hver tredje måned at følge op på kontraktens indhold og målsætning. Regeringen har endvidere indført en præmieringsordning, hvorefter kommunerne får et tilskud på ca. 20.000 kr. for hver udlænding, der har bestået en danskprøve, og ca. 30.000 kr. for hver udlænding, der kommer i arbejde inden udløbet af den treårige introduktionsperiode.

Der er indført nye og forenklede tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Ændringerne indebærer bl.a., at udlændinge trinvist kan blive opkvalificeret ved at kombinere tilbud om danskuddannelse, anden uddannelse og virksomhedsbaserede tilbud. Samtidig er der åbnet mulighed for, at udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, kan få virksomhedsbaserede tilbud.

Reglerne om opnåelse af dansk indfødsret og tidsubegrænset opholdstilladelse er blevet strammet, så der stilles krav om, at udlændingen har bestået en danskprøve.

En omfattende reform af danskundervisningen til voksne udlændinge trådte i kraft den 1. januar 2004 med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hovedsigtet med reformen på området har været at effektivisere, styrke og i højere grad erhvervsrette danskuddannelsen, samtidig med at kvaliteten fastholdes. Flere udlændinge skal gennemføre det fulde uddannelsesforløb på kortere tid, og undervisningen skal tilrettelægges i tæt tilknytning til kursisternes beskæftigelse eller aktivering. Med større konkurrence om udbuddet, begrænsning af uddannelsesretten til tre år, indførelse af progressionsbaseret afregning med udbyderne af uddannelsen samt mulighed for at opkræve deltagergebyr er der med danskuddannelsesloven skabt en række incitamenter af økonomisk og anden art, der skal bidrage til at sikre lovens formål udmøntet i praksis.

Regeringen har til stadighed opmærksomheden rettet mod områder, hvor integrationsindsatsen kan blive bedre.

Analyser peger på, at selvforsørgende, familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning er blevet styrket, men samtidig har det vist sig, at en mindre del af disse ikke deltager i danskuddannelse, ligesom der ses en tendens til, at en del selvforsørgende, familiesammenførte falder fra, inden uddannelsen er afsluttet. Det er af væsentlig betydning for familiesammenførte udlændinges egen og deres børns integration, at de pågældende tilegner sig det danske sprog og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark så hurtigt som muligt. Lovforslaget indeholder derfor en række forslag, der skal fremme, at flest muligt gennemfører danskuddannelsen systematisk og målrettet eller tilegner sig det danske sprog på anden måde. Der henvises til afsnit 2.

Endvidere foreslås det, at flygtninge, der midlertidigt opholder sig på asylcentre efter opholdstilladelsens meddelelse, sikres obligatorisk, intensiv og målrettet danskuddannelse på centret i den periode på 1 - 2 måneder, der normalt går, fra de pågældende har fået opholdstilladelse, til kommunen overtager integrationsansvaret for de pågældende. Desuden stilles forslag om, at det kommunale danskuddannelsestilbud fremrykkes for denne gruppe flygtninge, således at danskuddannelsen videreføres, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for de pågældende. Der henvises til afsnit 3.

Hvert år kommer ca. 500 flygtninge til Danmark som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international aftale (kvoteflygtninge). I efteråret 2003 foretog Integrationsministeriet en analyse af kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsessituation i Danmark. Analysen, der omfattede kvoteflygtninge genbosat i Danmark i perioden 1997-2001, viste bl.a., at selv om 61 % af kvoteflygtningene er i den erhvervsaktive alder, er kun 7 % af disse i beskæftigelse, og 90 % modtog overførselsydelser. Analysen viste også, at der blandt kvoteflygtninge fra perioden 1997€"2001 er en lavere andel i beskæftigelse end i indvandrergruppen generelt. En arbejdsgruppe i Integrationsministeriet (kvotearbejdsgruppen) har på den baggrund foretaget en analyse af den eksisterende kvoteordning og foreslået nye kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge og integrationsfremmende initiativer i relation til denne gruppe. Arbejdsgruppens forslag indgår i dette lovforslag. Der henvises til afsnit 4.

Lovforslaget indeholder herudover forslag om, at der indføres en hjemmel i danskuddannelsesloven til at fastsætte regler om, at prøver i særlige tilfælde kan afholdes i udlandet. Der henvises til afsnit 5.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til enkelte andre konsekvensændringer og justeringer på integrationslovens område.

2. Styrkelse af selvforsørgende, familiesammenførte udlændinges danskindlæring

Kendskab til det danske sprog og til kultur- og samfundsforhold i Danmark er en afgørende forudsætning for integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Det er derfor af væsentlig betydning, at udlændinge, der kommer til Danmark, tilegner sig det danske sprog og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark så hurtigt som muligt. Det gælder for alle udlændinge, som kommer her til landet €" også udlændinge, der kommer til Danmark for at leve sammen med en herboende ægtefælle.

De fleste selvforsørgende, familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, deltager i danskuddannelse. Der er imidlertid en mindre gruppe, der ikke modtager kommunens uddannelsestilbud, ligesom der er mange, der ikke gennemfører det fulde uddannelsesforløb med aflæggelse af en afsluttende prøve.

Bestået danskuddannelse er normalt en forudsætning for, at udlændinge kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og senere dansk indfødsret. Kommunens tilbud om danskuddannelse er fra 1. januar 2004 begrænset til en treårig periode.

På Integrationsministeriets vegne har Ankestyrelsen i august 2004 gennemført en stikprøveundersøgelse i 21 kommuner, der viser, hvor mange af de familiesammenførte udlændinge der følger danskundervisningen, og hvorfor undervisningen eventuelt bliver afbrudt. Undersøgelsen viser, hvordan det er gået en gruppe på 265 familiesammenførte udlændinge, for hvem en kommunalbestyrelse overtog integrationsansvaret i 2003. De 265 udlændinge omfattet af undersøgelsen udgør ca. 15 % af den samlede gruppe selvforsørgende, familiesammenførte voksne udlændinge omfattet af integrationsloven, for hvem en kommunalbestyrelse overtog integrationsansvaret i 2003. Resultaterne af undersøgelsen er overvejende positive. Mange familiesammenførte udlændinge følger danskundervisningen, men undersøgelsen viser, at der stadig er en mindre del, der ikke reagerer på kommunens tilbud om danskuddannelse. Hertil kommer, at ca. 1/3 af de personer, der gik i gang med danskundervisningen i 2003, var ophørt med undervisningen 1-1½ år efter uddannelsesstart. Det fremgår af undersøgelsen, at de angivne ophørsårsager er sygdom, barsel og beskæftigelse. En mindre del har afsluttet undervisningen med en prøve, og en del er ophørt med undervisningen, fordi de er flyttet til en anden kommune. Det er ikke oplyst, om de, der er flyttet, fortsætter danskundervisningen i den nye kommune.

Undersøgelsen (»Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning«) er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. (Folketingsåret 2004/2005, alm. del €" bilag 15).

En undersøgelse gennemført i perioden januar-juni 2004 af LG Insight i samarbejde med Odense Kommune om arbejdsmarkedstilknytningen for 60 kvinder fra tredjelande bosat på Fyn (»Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning på Fyn €" Livs- og arbejdsstrategier«, august 2004) peger bl.a. på, hvordan manglende sproglige kompetencer virker som en barriere for disse kvinder. Ofte taler kvinderne et rimeligt dansk, men næsten ingen kan skrive dansk. En del ledige kvinder har gået på sprogskole i længere perioder uden tilsyneladende at lære tilstrækkeligt dansk. Dette skyldes bl.a., at undervisningen ofte afbrydes af bl.a. barselsperioder og sygdom.

Lovforslaget skal bidrage til at fremme, at alle familiesammenførte deltager i danskuddannelse eller tilegner sig sproget på anden måde, og at alle fuldfører uddannelsen med aflæggelse af den afsluttende prøve. Det foreslås således, at ansøgeren og den herboende ægtefælle som en betingelse for ægtefællesammenføring skal underskrive en erklæring om, at de begge efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns danskindlæring og integration i det danske samfund, jf. afsnit 2.1, at kommunalbestyrelsen får pligt til at give de udlændinge, der ikke tilegner sig det danske sprog målrettet og systematisk, en meddelelse om de mulige konsekvenser heraf, jf. afsnit 2.2, og at den sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti på ca. 50.000 kr., som den herboende ægtefælle skal stille som en betingelse for ægtefællesammenføringen, efter anmodning nedskrives med halvdelen, når den familiesammenførte ægtefælle har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelse ved afslutningen af uddannelsesforløbet, jf. afsnit 2.3. Forslagene om styrkelse af selvforsørgende familiesammenførtes dansktilegnelse forventes især at ville styrke ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund. Gennem øget dansktilegnelse vil de pågældende kvinder også få mulighed for at opnå øget viden om de forhold, der gælder i Danmark for så vidt angår ligestilling mellem kønnene.

2.1. Erklæring om aktiv deltagelse i danskuddannelse og integration i det danske samfund

Der er efter regeringens opfattelse behov for på et tidligt tidspunkt at fremhæve betydningen af et godt kendskab til det danske sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold, når man som udlænding tager bopæl i Danmark. Regeringen finder derfor, at par, der ønsker ægtefællesammenføring i Danmark, skal underskrive en erklæring om, at de efter bedste evne vil deltage aktivt i den udenlandske ægtefælles og eventuelle medfølgende børns danskindlæring og integration i det danske samfund. Erklæringen skal underskrives af begge ægtefæller.

Underskrivelse af den nævnte erklæring skal efter regeringens opfattelse være en betingelse for ægtefællesammenføring. Ægtefællesammenføring vil således blive nægtet, hvis en af ægtefællerne eller begge ægtefæller ikke vil underskrive erklæringen.

Det vil fremgå af erklæringen, at baggrunden for denne er, at den udenlandske ægtefælle og eventuelle medbragte udenlandske børns integration i det danske samfund er nødvendig for at sikre, at de får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive ydende og aktive medborgere.

Den udenlandske ægtefælle skal derfor erklære sig villig til selv at arbejde aktivt for hurtigst muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse, ligesom den pågældende selv skal medvirke til at opnå en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Dette svarer til formålet med integrationsloven, jf. lovens § 1.

Den udenlandske ægtefælle skal endvidere erklære sig villig til at deltage i et introduktionsprogram, der omfatter deltagelse i danskuddannelse og evt. tilbud om aktivering, og herunder gennem målrettet og systematisk deltagelse i danskuddannelse eller på anden måde så hurtigt som muligt opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark.

Det skal desuden fremgå af erklæringen, hvilken betydning danskkundskaber har for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret her i landet. Der kan efter gældende regler som udgangspunkt kun opnås tidsubegrænset opholdstilladelse eller indfødsret i Danmark, hvis udlændingen består en af integrationsministeren godkendt danskprøve. Det skal efter forslaget endvidere fremgå af erklæringen, at den sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti på ca. 50.000 kr., som den herboende ægtefælle skal stille som en betingelse for ægtefællesammenføringen, efter anmodning nedskrives med halvdelen, når den familiesammenførte ægtefælle har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved afslutningen af danskuddannelsen.

Endelig skal den udenlandske ægtefælle erklære sig villig til at arbejde for eventuelle medbragte børns integration ved €" i samarbejde med daginstitutioner, skoler m.v. €" at sikre, at børnene så tidligt som muligt tilegner sig det danske sprog, og at de vejledes om at tage ansvar for egen læring. Det skal ligeledes fremgå af erklæringen, at principperne om, at der skal være respekt og udfoldelsesmuligheder for både piger og drenge, og at man ikke må afstraffe børnene fysisk, gælder i Danmark. Endvidere skal det fremgå, at der i skolerne gælder principper om elevers og forældres medbestemmelse og samarbejde mellem forældre og skole.

Den herboende ægtefælle skal også underskrive og dermed erklære sig villig til at arbejde aktivt for ansøgerens og eventuelle medbragte udenlandske børns dansktilegnelse og integration i det danske samfund.

Erklæringen vil blive udformet af Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2.

2.2. Meddelelse om konsekvenserne af manglende dansktilegnelse

Med henblik på at sikre, at alle udlændinge omfattet af integrationsloven er opmærksomme på de mulige konsekvenser af manglende tilegnelse af det danske sprog inden for den periode på tre år, hvor det kommunale danskuddannelsestilbud normalt er til rådighed, foreslås det, at kommunalbestyrelsen får pligt til som led i den løbende opfølgning på den individuelle kontrakt at give de udlændinge, der ikke gennemfører danskuddannelse målrettet og systematisk eller tilegner sig sproget på anden måde inden for den i dansk­uddannelsesloven fastlagte tidsramme (tre år), en meddelelse om de mulige konsekvenser af manglende dansktilegnelse.

Kommunalbestyrelsen får således pligt til regelmæssigt at følge op på, om den enkelte udlænding tilegner sig sproget som forudsat. Det gælder også de udlændinge, der fravælger det kommunale danskuddannelsestilbud.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen om, at deltagelse i introduktionsprogram, herunder tilbudt danskuddannelse, er en betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, og at bestået danskprøve er en betingelse for både tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere yde udlændingen vejledning om vigtigheden af at tilegne sig det danske sprog for den pågældendes mulighed for at kunne begå sig i det danske samfund, herunder gøre udlændingen opmærksom på muligheden for at opnå tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse end normalt, hvis den pågældende har opnået væsentlig tilknytning til det danske samfund, bl.a. ved tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere gøre udlændingen opmærksom på, at den sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti på ca. 50.000 kr., som den herboende ægtefælle ifølge udlændingelovens § 9, stk. 4, skal stille som betingelse for ægtefællesammenføringen, efter anmodning nedskrives med halvdelen, når udlændingen har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved afslutningen af danskuddannelsesforløbet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

2.3. Nedskrivning af den økonomiske sikkerhed med halvdelen efter afsluttet danskuddannelse

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1 og 2, tilbyder kommunalbestyrelsen voksne udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse i op til tre år.

Udlændinge, der er omfattet af det treårige introduktionsprogram efter integrationsloven, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, herunder danskuddannelse, jf. integrationslovens § 16, stk. 2 og 3.

Integrationsloven indeholder mulighed for at nedsætte introduktionsydelsen for udlændinge, der uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i danskuddannelsen, jf. § 30, stk. 1.

Selvforsørgende ægtefællesammenførte udlændinge modtager ikke introduktionsydelse, men det er afgørende for regeringen, at også denne gruppe af udlændinge lærer dansk hurtigst muligt og dermed kan integreres i det danske samfund. Regeringen finder derfor, at der for denne gruppe af udlændinge bør indføres et målrettet økonomisk incitament til fra første færd at deltage aktivt i danskuddannelsen eller tilegne sig dansk på anden måde.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, skal der som betingelse for ægtefællesammenføring som udgangspunkt stilles økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til den familiesammenførte ægtefælle.

Beløbet for den økonomiske sikkerhed, der stilles i form af en bankgaranti, satsreguleres. I perioden 1. januar 2005€" 31. december 2005 udgør beløbet 54.158,00 kr.

Det foreslås, at den økonomiske sikkerhed efter anmodning nedsættes med halvdelen, når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter reglerne om ægtefællesammenføring, har bestået deres afsluttende danskprøve, jf. danskuddannelseslovens § 9, eller modtaget bevis for aktiv deltagelse efter afslutningen af danskuddannelsesforløbet, jf. danskuddannelseslovens § 5, stk. 4. Det betyder, at den pågældendes ægtefælle i så fald skal betale præmie for en mindre garantisum, og at det beløb, der er bundet til garantisummen, bliver mindre med deraf følgende bedre mulighed for optagelse af lån m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er regeringens opfattelse, at risikoen for, at en udlænding, der har gennemført danskuddannelsen, vil få behov for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, alt andet lige vil være mindre end for en udlænding, der ikke har gennemført danskuddannelsen. Behovet for økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven vil derfor være mindre.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3.

3. Obligatorisk, fremrykket og styrket danskuddannelse for flygtninge

3.1. Obligatorisk og styrket danskuddannelse efter meddelelse af asyl, men før kommunens overtagelse af integrationsansvaret

Efter udlændingelovens § 42 f, stk. 2, skal en udlænding over 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, og som er registreret som asylansøger, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af asylansøgning, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i dansk eller engelsk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke kan meddeles opholdstilladelse og derfor skal udrejse eller udsendes af landet.

Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse og dermed også undervisningspligten efter udlændingelovens § 42 f, stk. 2, gælder også for asylansøgere, som er blevet meddelt opholdstilladelse som flygtning eller anden asylrelateret opholdstilladelse, til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge eller anden asylrelateret opholdstilladelse, vil således kunne være omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse i op til to måneder efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.

Når Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse ophører, overtages ansvaret for den enkelte flygtning m.v. af kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.

Til opfyldelse af undervisningspligten efter udlændingelovens § 42 f tilbydes der på samtlige landets asylcentre danskundervisning til asylansøgere og til flygtninge, der har fået asyl m.v., inden kommunens overtagelse af integrationsansvaret for den pågældende (overgangsfasen). I dag skal udlændinge, der efter meddelelse af opholdstilladelse er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, som udgangspunkt deltage i mindst 10 timers ugentlig undervisning i dansk eller engelsk sprog og i danske kultur- og samfundsforhold. Udlændingene kan tillige deltage i undervisning i andre fag. Der henvises til bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

Det er regeringens opfattelse, at udlændinge, der netop er blevet meddelt opholdstilladelse, vil være særligt motiverede for at lære dansk.

Det foreslås på den baggrund, at undervisningen i dansk og danske kultur- og samfundsforhold styrkes for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, men som stadig opholder sig på et asylcenter. Det foreslås således, at det nuværende tilbud i overgangsfasen på 10 timers ugentlig undervisning i dansk eller engelsk sprog og danske kultur- og samfundsforhold erstattes af 20 €" 25 timers ugentlig undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Det vil således ikke længere være muligt at vælge undervisning i engelsk sprog frem for dansk sprog i overgangsfasen.

Forslaget udelukker ikke, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, kan fortsætte undervisningen i andre fag (f.eks. engelsk, matematik og it) ved siden af danskundervisningen.

Forslaget skal bidrage til, at venteperioden på asylcentret, indtil boligplacering i kommunen finder sted, bruges konstruktivt til intensiv danskundervisning samt undervisning i dansk kultur og danske samfundsforhold med henblik på at sikre bedre og hurtigere integration i det danske samfund.

Styrkelsen af danskundervisningen vil også komme de flygtninge til gode, der senere repatrierer til deres hjemland, idet den uddannelsesmæssige ballast, de pågældende medbringer fra deres ophold i Danmark, og den mulighed for deltagelse i samfundslivet, som kendskab til det danske sprog giver, vil være en styrke, der også kan bidrage til at lette tilværelsen for de pågældende i hjemlandet efter repatrieringen.

Der vil som i dag kunne gøres undtagelse fra reglerne om obligatorisk deltagelse i danskundervisning i overgangsfasen, hvis særlige grunde taler imod, at den pågældende deltager i undervisningen. Indkvarteringsoperatøren bestemmer som i dag, om en udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse, skal deltage i undervisningen i overgangsfasen.

Danskundervisningen på asylcentrene i overgangsfasen vil blive tilrettelagt således, at den harmonerer med det efterfølgende kommunale danskuddannelsestilbud, og at der bliver en glidende overgang mellem danskundervisningen på asylcentrene efter meddelelse af asyl m.v. og danskundervisningen i kommunalt regi, når kommunen har overtaget integrationsansvaret for den pågældende.

For at skabe tættest mulig sammenhæng med den danskuddannelse, der tilbydes, når kommunen har overtaget ansvaret for den enkelte udlænding, skal der allerede på asylcentret, når den pågældende udlænding har fået asyl, foretages en indplacering på dansk­uddannelse og modul i henhold til danskuddannelseslovens regler. Ved indplaceringen vurderes udlændingens aktuelle dansksproglige niveau. På baggrund heraf og ud fra oplysninger om den pågældendes skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet indplaceres udlændingen på den danskuddannelse og det modul, hvor udlændingen vil få størst udbytte af undervisningen.

Det foreslås, at indplaceringen på danskuddannelse og modul i overgangsfasen gennemføres på foranledning af den kommunalbestyrelse, der skal overtage integrationsansvaret for den pågældende. I de tilfælde, hvor visitering af en flygtning m.v. til en kommune ikke har fundet sted, når undervisningen på asylcentret iværksættes, foretager indkvarteringsoperatøren på det pågældende asylcenter €" for at undgå ventetid €" en foreløbig indplacering af den pågældende udlænding efter Integrationsministeriets Vejledning om visitation til danskuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 3, nr. 10 €" 16.

3.2. Danskuddannelse efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret

Efter integrationslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven, jf. desuden § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven.

Ud over de 1-2 måneder, der typisk går, fra en flygtning får asyl m.v., til flygtningen flytter ud i en kommune, jf. herved afsnit 3.1, vil der således ofte gå yderligere ca. en måned, før det kommunale danskuddannelsestilbud påbegyndes. Det skal sikres, at hele denne venteperiode på normalt 2-3 måneder, hvor den enkelte udlænding må formodes at være særlig motiveret for at lære dansk, bruges konstruktivt til systematisk og målrettet danskundervisning.

For at undgå unødig ventetid efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for den gruppe af flygtninge m.v., der har modtaget et fremrykket og intensiveret danskundervisningstilbud på asylcentret og allerede er indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. afsnit 3.1, foreslås det derfor, at kommunalbestyrelsen for denne gruppe udlændinge forpligtes til at videreføre danskuddannelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2.

4. Kvoteflygtninge

4.1. Indledning

Danmark har i mange år €" bl.a. gennem genbosætning €" bidraget til at løse de flygtningeproblemer, der er opstået rundt om i verden som følge af krige, katastrofer, brutale regimer m.v. Danmark har således en lang tradition for at påtage sig et humanitært medansvar for nogle af verdens udsatte flygtninge.

Siden 1979 er der hvert år givet opholdstilladelse til et antal flygtninge, der efter aftale med UNHCR genbosættes i Danmark. Antallet af disse flygtninge €" kvoteflygtninge €" fastsættes årligt i finansloven. De sidste mange år har den årlige kvote udgjort 500 genbosætningspladser.

Opholdstilladelse gives efter udlændingelovens § 8, hvorefter der efter ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8.

En analyse gennemført af Integrationsministeriet i efteråret 2003 af kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsessituation i Danmark viste bl.a., at 90 % af kvoteflygtninge genbosat i Danmark i perioden 1997-2001 modtog overførselsydelser, og at beskæftigelsesgraden blandt kvoteflygtninge i samme periode var lavere end for indvandrergruppen generelt.

På denne baggrund nedsatte integrationsministeren i januar 2004 en arbejdsgruppe, der skulle foretage en nøjere analyse af den eksisterende kvoteordning, herunder kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, og foreslå eventuelle nye udvælgelseskriterier m.v. Endvidere fik arbejdsgruppen til opgave at fremkomme med mulige integrationsfremmende initiativer i relation til kvoteflygtningene.

Arbejdsgruppen afgav den 21. juni 2004 en redegørelse om udvælgelse af og præintegrationsforløb for kvoteflygtninge. Redegørelsen er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Folketingsåret 2003/2004, alm. del €" bilag 380).

I det følgende gennemgås kvotearbejdsgruppens anbefalinger om ændringer i kvoteordningen. Integrationsministeriets bemærkninger er anført i tilknytning til de enkelte anbefalinger.

4.2. Styrkede integrationshensyn ved udvælgelsen af kvoteflygtninge

Nogle af de flygtninge, der tidligere er blevet genbosat her i landet, har haft særdeles vanskeligt ved at finde sig til rette og blive selvforsørgende, aktive borgere i det danske samfund. Arbejdsgruppen har på den baggrund overvejet, hvordan Danmark på den ene side fortsat kan bidrage til at løse globale flygtningeproblemer gennem genbosætning og på den anden side i større udstrækning, end tilfældet er i dag, sikre sig, at de personer, der genbosættes i Danmark som kvoteflygtninge, kan finde sig til rette og blive selvforsørgende, aktive borgere i det danske samfund.

4.2.1. Fordeling af flygtningekvoten på kategorier

Den årlige fordeling af flygtninge efter udlændingelovens § 8 har traditionelt været opdelt i følgende kategorier:

1. Flygtninge fra henholdsvis Asien, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika, Afrika og Europa

2. Flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Danmark modtager efter en ordning kaldet »Twenty or More« årligt ca. 20 flygtninge, der har behov for psykisk eller fysisk behandling ud over, hvad opholdslandet har mulighed for at yde)

3. Hastesager €" flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet

4. »Stowaways« €" blindpassagerer på danske skibe (ikke anvendt i mange år)

5. Særlige tilfælde €" tilfælde, der ligger uden for de øvrige kategorier (ikke anvendt i mange år)

Arbejdsgruppen har vurderet, at denne opdeling ikke i dag er fuldt dækkende, og arbejdsgruppen har endvidere fundet det hensigtsmæssigt, at Danmark ikke på forhånd binder sig til at tage bestemte grupper af flygtninge. Arbejdsgruppen har imidlertid vurderet, at det vil være af stor signalmæssig betydning, at Danmark udadtil klart tilkendegiver, at man fortsat forbeholder en vis del af kvoten til såkaldte særlige grupper.

Arbejdsgruppen har på denne baggrund anbefalet, at opdelingen af flygtningekvoten i overordnede udvælgelseskriterier forenkles, således at den fremover kommer til at bestå af følgende kategorier:

1. Flygtninge fra udvalgte geografiske områder €" f.eks. Asien og Afrika

2. Flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme ( »Twenty or More« )

3. Et antal flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager)

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefaling, og ministeriet finder således, at opdelingen af flygtningekvoten i overordnede udvælgelseskriterier bør forenkles på den måde, at den fremover skal bestå af de ovenfor nævnte tre kategorier.

Integrationsministeriet finder i den forbindelse, at beslutningskompetencen med hensyn til, hvor mange personer der skal tilbydes genbosætning i Danmark under de nævnte kategorier, bør henlægges til integrationsministeren. Der henvises til afsnit 4.4.2.

4.2.2. Udvælgelseskriterier

Grundkriteriet for udvælgelsen af kvoteflygtningene er i dag, at de pågældende har behov for beskyttelse. Ved vurderingen af, om en person har behov for beskyttelse, tages der udgangspunkt i den bedømmelse, som UNHCR har foretaget. Herudover er det en forudsætning for genbosætning i Danmark, at den person, der skal genbosættes, også ifølge danske regler skal kunne anerkendes som flygtning på tidspunktet for genbosætningen. Udlændingelovens § 8 har hidtil været anvendt således, at det har været en forudsætning for genbosætning i Danmark, at den enkelte flygtning har været omfattet af flygtningedefinitionen i FN€™s Flygtningekonvention €" og dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, om konventionsflygtninge. Siden foråret 2004 har også personer, der opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus, været omfattet.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at kredsen af de UNHCR-flygtninge, som Danmark udvælger sine kvoteflygtninge iblandt, udvides. Det nuværende kriterium, der kun omfatter personer omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, betyder i nogle tilfælde, at Danmark må afvise at tilbyde beskyttelse til personer, uanset at de efter UNHCR€™s opfattelse måtte have et meget påtrængende genbosætningsbehov. Det gælder f.eks. enlige kvinder med mindreårige børn fra krigs- og uro-områder eller andre »women at risk«. Det vil ligeledes kunne gælde personer, for hvem opholdstilladelse i Danmark vil være af helt afgørende helbredsmæssig betydning.

Efter arbejdsgruppens opfattelse kan flygtninge, der opfylder de danske regler for asyl/beskyttelsesstatus, således ikke siges altid at have større beskyttelses- og genbosætningsbehov end de øvrige flygtninge under UNHCR€™s mandat. Det nuværende kriterium betyder endvidere, at Danmark undertiden må afvise at tilbyde genbosætning til personer under UNHCR€™s mandat, som ellers måtte anses for at have det største integrationspotentiale. Arbejdsgruppen har fundet, at disse mangler i vid udstrækning vil kunne afhjælpes ved at udvide det grundlæggende udvælgelseskriterium, således at der gives adgang til at tilbyde genbosætning til flygtninge under UNHCR€™s mandat efter samme kriterier, som gælder for at meddele opholdstilladelse til udlændinge, der er indrejst i Danmark som spontane asylansøgere.

Ud over adgangen til at få asyl eller beskyttelsesstatus har spontane asylansøgere i dag i visse tilfælde mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag. Der kan således meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), og § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), til (afviste) asylansøgere, der opholder sig her i landet. Herudover har asylansøgere i dag mulighed for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, såfremt væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. En asylansøger kan imidlertid kun indgive ansøgning og få denne behandlet, hvis særlige grunde taler derfor, herunder hvis den pågældende har en arbejdskontrakt eller et arbejdstilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Arbejdsgruppen har i den forbindelse bemærket, at også en række andre genbosætningslande lægger vægt på et bredere beskyttelseskriterium, samt at UNHCR flere gange har opfordret genbosætningslandene til at have fleksible udvælgelseskriterier for at kunne tilbyde genbosætning til andre personer under UNHCR€™s mandat end dem, der er omfattet af flygtningekonventionen.

Arbejdsgruppen har på denne baggrund anbefalet, at kredsen af de UNHCR-flygtninge, som kvoteflygtningene udvælges til genbosætning iblandt, fremover udvides, således at kvoteflygtninge vil kunne udvælges blandt personer, der

- har behov for beskyttelse i udlændingelovens § 7€™s forstand (konventions- eller beskyttelsesstatus),

- befinder sig i en sådan situation, f.eks. »women at risk«, at væsentlige hensyn af humanitær karakter taler for at give den pågældende opholdstilladelse i Danmark, jf. principperne for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

- ikke gennem længere tid har kunnet vende tilbage til deres hjemland, selv om de pågældende ikke længere risikerer forfølgelse dér, såfremt der ikke er udsigt til, at han eller hun kan vende hjem, jf. principperne i udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

- er mindreårige og uledsagede €" dvs. opholder sig i opholdslandet uden sine forældre eller andre voksne, der er trådt i forældrenes sted, og disse personers opholdssted ikke kendes €" og den pågældende er i en reel nødsituation ved et fortsat ophold i opholdslandet eller ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. principperne i udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

- har kvalifikationer, der er omfattet af positivlisten (særlig kvalificeret arbejdskraft på de naturvidenskabelige og teknologiske områder, den såkaldte jobkort-ordning) i henhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. Efter Integrationsministeriets opfattelse taler hensynet til den enkelte kvoteflygtning for, at der ved udvælgelsen lægges vægt på, i hvilken udstrækning udlændingen har mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen.

Det foreslås ud fra samme hensyn endvidere, at også UNHCR-flygtninge, der ved indrejse i Danmark ville kunne opnå opholdstilladelse efter andre af udlændingelovens regler, bliver omfattet af ordningen. Således vil også UNHCR-flygtninge, der €" i modsætning til hovedreglen om, at opholdstilladelse skal være opnået inden indrejse €" efter indrejse i Danmark ville kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. stk. 18, 2. pkt., om familiesammenføring, eller § 9 c, stk. 1, jf. stk. 4, 2. pkt., om særlige grunde, og som er omfattet af grundprincipperne i disse bestemmelser, kunne tilbydes genbosætning i Danmark. Opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, kan bl.a. gives til ægtefæller til personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, til personer med stærk familiemæssig tilknytning til en herboende person og i ægtefællesammenføringstilfælde, hvor 24-års-kravet fraviges.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 8 ændres, således at kvoteflygtninge fremover udvælges blandt UNHCR-flygtninge, der

- er omfattet af flygtningekonventionen,

- opfylder kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller

- efter grundprincipperne i de øvrige bestemmelser i udlændingeloven ville kunne være blevet meddelt opholdstilladelse, såfremt de var indrejst i landet som asylansøgere.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.2.3. Supplerende genbosætningskriterier og forhold, der udelukker genbosætning

Ved den konkrete udvælgelse af personer blandt de flygtninge, der er omfattet af de fastlagte udvælgelseskriterier, lægges der i dag bl.a. vægt på flygtningenes uddannelse, sprogkundskaber og arbejdserfaring. Endvidere lægges vægt på, at familier genbosættes samlet, og at genbosætningen af flygtninge, der tilhører kategorier, som erfaringsmæssigt er vanskelige at integrere, begrænses.

Såfremt kredsen af personer, som kvoteflygtningene udvælges iblandt, udvides, vil det allerede med de nuværende supplerende udvælgelseskriterier blive lettere at finde kvoteflygtninge med integrationspotentiale, der kan tilbydes genbosætning i Danmark.

Arbejdsgruppen har imidlertid fundet, at der kan være behov for at skærpe og tydeliggøre kravene til den enkeltes integrationspotentiale. Arbejdsgruppen har derfor peget på nogle kriterier, som der efter arbejdsgruppens opfattelse fremover bør lægges vægt på ved udvælgelsen af de konkrete kvoteflygtninge.

Det klare udgangspunkt for udvælgelsen bør være pågældendes integrationspotentiale, idet genbosætning normalt kun kan betragtes som vellykket, hvis den pågældende har vilje og evne til at blive et selvforsørgende og ydende medlem af det danske samfund på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. herved princippet i integrationslovens § 1, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, må naturligvis besvares efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder. Arbejdsgruppen har anbefalet, at følgende forhold indgår med betydelig vægt:

- Sproglige forudsætninger. Den enkelte bør i almindelighed kunne læse og skrive sit eget sprog, og an­alfabeter bør som udgangspunkt ikke tilbydes genbosætning. Såfremt der imidlertid er tale om en eller to analfabeter i en familie eller en gruppe af personer, bør dette udgangspunkt dog kunne fraviges, hvis familien eller gruppen i øvrigt vurderes at have integrationspotentiale. Personer, der har tillært sig et eller flere fremmedsprog, bør som udgangspunkt gives prioritet, da der er en vis formodning for, at de også vil være motiverede for at lære dansk. Det bør under alle omstændigheder så vidt muligt sikres, at den enkelte kan kommunikere på et sprog, der beherskes af personer (tolke m.v.) her i landet, således at det er muligt at kommunikere med den pågældende også i den første tid efter ankomsten til Danmark.

- Uddannelse og arbejdserfaring. Uddannelse og arbejdserfaring er vigtig, men arbejdsgruppen har i denne forbindelse understreget, at den højeste uddannelse ikke nødvendigvis er udtryk for det bedste integrationspotentiale. Personer med høje uddannelser kan have en forventning om at kunne komme til at arbejde inden for deres fag i løbet af forholdsvis kort tid efter ankomsten til Danmark. Det vil ofte være en forventning, som det danske samfund ikke kan honorere.

- Familieforhold. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse væsentligt, at genbosætningen bidrager til at holde en familie samlet. Familier bør derfor som hidtil søges genbosat samlet, uanset at ikke alle familiemedlemmer har samme integrationspotentiale.

- Børnefamilier. Familier med børn bør prioriteres højt, da disse ofte vil have lettere ved at integrere sig end f.eks. enlige. Det betyder dog ikke, at enlige eller eksempelvis par uden børn ikke vil kunne genbosættes, men der bør i så fald lægges vægt på de enkeltes muligheder for at etablere andre netværk i Danmark.

- Netværk ud over familien. Netværket kan være opstået i opholdslandet, og en samlet genbosætning af en gruppe kan styrke integrationspotentialet for den enkelte.

- Den enkeltes alder. Ældre og helt unge uden familie eller netværk må som udgangspunkt forventes at have vanskeligere ved at klare sig under væsentligt ændrede omstændigheder.

- Motivation. Endelig er den enkelte kvoteflygtnings motivation og handlekraft efter arbejdsgruppens opfattelse af allerstørste betydning for en vellykket integration. Mangler i forhold til et eller flere af de øvrige kriterier vil derfor kunne opvejes af netop motivation og handlekraft. Arbejdsgruppen har i den forbindelse anført, at der kan være flere gode grunde til, at en person ikke udviser motivation eller handlekraft €" f.eks. som følge af mange års tilværelse som flygtning under vanskelige vilkår og/eller traumatisering. Hvis hensynet til integrationspotentiale skal have et reelt indhold som udvælgelseskriterium, har det imidlertid været arbejdsgruppens opfattelse, at det er nødvendigt at se bort fra årsagerne til, at dette potentiale er fraværende hos nogle.

Arbejdsgruppen har samtidig anbefalet, at enkelte kategorier bør undtages fra kravet om integrationspotentiale. Dette gælder såvel hastesager som personer med særligt behandlingskrævende sygdomme omfattet af »Twenty or More« -kategorien.

Arbejdsgruppen har endvidere fundet, at der bør udvises en vis fleksibilitet ved anvendelse af kravet om integrationspotentiale, når der er tale om personer, der overvejes meddelt opholdstilladelse i Danmark som led i en strategisk genbosætning. Strategisk genbosætning betyder, at der gennem forhandling med det eller de lande, der huser flygtningene (opholdslandene), opnås en række fordele; ikke kun for de flygtninge, der genbosættes, men også for andre flygtninge, opholdslandene og genbosætningslandene. Såfremt Danmark indgår i en multilateral genbosætningsindsats eksempelvis for at løse en konkret flygtningekrise, bør det således være muligt at genbosætte en samlet gruppe, selv om der måtte være personer i gruppen, der ikke har det fornødne integrationspotentiale.

Efter den gældende kvoteordning undergives kvoteflygtninge den samme vurdering af sikkerheds- og efterretningsaspekter som spontane asylansøgere. Det betyder blandt andet, at udlændingelovens udelukkelsesgrunde i § 10, herunder udelukkelse som følge af krigsforbrydelser eller terrorvirksomhed, allerede i dag finder anvendelse over for personer, der overvejes genbosat i Danmark som kvoteflygtninge.

Imidlertid har arbejdsgruppen fundet, at der er yderligere forhold, der bør udelukke genbosætning, idet der er tale om personer, der inviteres til at bo i Danmark. På den baggrund har arbejdsgruppen anbefalet, at kriminalitet €" også ud over de forhold, som er omtalt i udlændingelovens § 10 €" som altovervejende hovedregel bør medføre, at der ikke kan tilbydes genbosætning til den pågældende, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold uden væsentlig risiko for gentagelse.

Genbosætning bør endvidere ikke tilbydes til personer med alvorlig sygdom, medmindre der er tale om personer, der modtages under kategorien »Twenty or More«. Særligt for så vidt angår »Twenty or More« -sagerne har arbejdsgruppen vurderet, at der €" som det er sket de senere år €" også fremover bør lægges vægt på, at der er udsigt til helbredelse eller betydelig forbedret livskvalitet for de personer, der modtages under denne kategori. Dette vil bl.a. betyde, at oplysninger om psykisk sygdom som altovervejende hovedregel fortsat vil medføre, at genbosætning afslås. Denne hovedregel bør dog fraviges, hvis den pågældende er en del af en familiegruppe, der i øvrigt skønnes egnet til genbosætning i Danmark.

Arbejdsgruppen har endvidere anført, at det bør overvejes ikke at tilbyde genbosætning til personer med særligt smitsomme sygdomme.

Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at afhængighed af rusmidler bør medføre, at den pågældende ikke kan tilbydes genbosætning, idet der dels kan være en potentiel risiko for, at den pågældende vil begå kriminalitet her i landet på grund af sin afhængighed, dels at det antagelig også er begrænset, i hvilket omfang den pågældende kan integrere sig og bidrage positivt til samfundet.

For regeringen er det først og fremmest afgørende, om en kvoteflygtning har mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her. Hensynet til den enkelte kvoteflygtning taler således for, at der ved udvælgelsen lægges større vægt end i dag på udlændingens mulighed for at forbedre sin livssituation ved at flytte til Danmark.

Integrationsministeriet er på den baggrund enigt i arbejdsgruppens anbefalinger om, at der ved udvælgelsen skal lægges større vægt end i dag på udlændingens uddannelsesforhold, netværk og motivation m.v.

Samtidig vil regeringen gøre en omfattende indsats for at hjælpe langt flere af den meget store del af verdens flygtninge, der opholder sig i nærområderne, herunder hjælpe de 2-3 mio. afrikanske flygtninge, der kunne vende hjem, hvis de fik hjælp dertil.

Integrationsministeriet er endvidere enigt i arbejdsgruppens anbefalinger om, at hastesager og sager under kategorien »Twenty or More« skal undtages fra de supplerende genbosætningskriterier.

Med hensyn til personer, der lider af særligt smitsomme sygdomme, er Integrationsministeriet af den opfattelse, at hensynet til folkesundheden taler for, at der ikke tilbydes genbosætning til denne persongruppe, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, f.eks. tungtvejende beskyttelseshensyn eller nære familierelationer til herboende personer. Personer med særligt smitsomme sygdomme vil i givet fald blive genbosat under »Twenty or More« -ordningen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.3. Særlige betingelser for genbosætning

4.3.1. Gennemførelse af sundhedsundersøgelse i opholdslandet

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der af hensyn til at kunne påse, om udvælgelseskriterierne med hensyn til sygdom, jf. afsnit 4.2.3, skal have betydning i den konkrete sag, gennemføres en særlig sundhedsundersøgelse af de personer, der i øvrigt opfylder betingelserne for at blive genbosat i Danmark, før der træffes en endelig afgørelse om genbosætning. Undersøgelsen skal derfor foretages i opholdslandet inden ankomsten til Danmark.

Arbejdsgruppen har fundet, at en sådan undersøgelse tillige kan bidrage til at tilvejebringe et bedre oplysningsgrundlag til brug for visitering af de enkelte kvoteflygtninge til kommunerne og €" med fornøden hjemmel til videregivelse af oplysningerne €" til brug for kommunernes forberedelse af de pågældendes ankomst.

Idet andre genbosætningslande har gode erfaringer med at anvende International Organisation for Migration (IOM) til sundhedsundersøgelser i opholdslande, har arbejdsgruppen anbefalet, at man søger at indgå en aftale med IOM om gennemførelse af sådanne undersøgelser.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende gennemførelse af en særlig sundhedsundersøgelse forud for endelig beslutning om genbosætning i Danmark. Da helbredsoplysningerne, der fremkommer ved undersøgelsen, indgår i Udlændingestyrelsens grundlag for beslutningen om, hvorvidt genbosætning bør tilbydes eller ej, og da undersøgelsen endvidere kan bidrage til kommunernes forberedelse af de pågældende kvoteflygtninges ankomst, bør det efter Integrationsministeriets opfattelse være en udtrykkelig betingelse, at den pågældende udlænding medvirker til en sådan sundhedsundersøgelse samt giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til integrationskommunen.

Imidlertid kan der forekomme særlige tilfælde, der taler imod at pålægge den pågældende at medvirke til en sundhedsundersøgelse, hvilket navnlig vil være tilfældet i hastesager.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.3.2. Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark

Arbejdsgruppen har peget på, at det er vigtigt, at informationen til flygtningene er fyldestgørende, og at flygtningene på det grundlag vurderer, om de positivt ønsker at tage ophold og blive aktive selvforsørgende medborgere i Danmark.

For at understrege og tydeliggøre dette har arbejdsgruppen anbefalet, at der udformes en særlig erklæring, som flygtningen skal underskrive som betingelse for at blive tilbudt genbosætning. Erklæringen skal i kort og letlæst form indeholde oplysninger om de vigtigste forhold, som flygtningen skal være opmærksom på, herunder vigtigheden af at få et arbejde, nødvendigheden af at lære dansk, pligten til at deltage i et introduktionsprogram, begrænsningerne i muligheden for familiesammenføring samt niveauet for den hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge og andre, der ikke har opholdt sig her i landet i de seneste 7 ud af 8 år. Erklæringen skal være underskrevet forud for Udlændingestyrelsens endelige beslutning om at tilbyde den pågældende genbosætning i Danmark.

Integrationsministeriet er enigt med arbejdsgruppen heri. Det foreslås derfor, at UNHCR-flygtninge som betingelse for tilbuddet om genbosætning skal underskrive en erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark, medmindre særlige grunde taler derimod. Særlige grunde vil navnlig kunne foreligge i hastesager.

Erklæringen vil blive udformet af Integrationsministeriet i samarbejde med Udlændingestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.4. Ændringer i tilrettelæggelsen af kvotearbejdet

4.4.1. Fastlæggelse af kvotens størrelse og indførelse af flerårige kvoter

Antallet af UNHCR-flygtninge, der skal tilbydes genbosætning i Danmark, fastsættes årligt af Folketinget på Finansloven. I de sidste mange år har den årlige kvote omfattet 500 flygtninge, som er blevet modtaget efter aftale med UNHCR.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der fremover skal opereres med flerårige kvoter €" eksempelvis 3-årige kvoter €" hvor der det enkelte år inden for den 3-årige periode kan bruges færre eller flere pladser afhængigt af det konkrete behov. Formålet med indførelse af 3-årige kvoter er at kunne lette arbejdet med strategisk genbosætning og på smidig vis give mulighed for at overføre pladser til et efterfølgende år, hvis det i et enkelt år har vist sig umuligt at finde et tilstrækkeligt antal personer med det fornødne integrationspotentiale. Det bør være udgangspunktet, at kvoten opbruges inden for den 3-årige periode, men såfremt det ikke skønnes muligt at opbruge kvoten, skal ubrugte pladser, herunder de dertilhørende midler til integration, konverteres til støttemidler, der skal øremærkes til genbosætningsarbejde i tredjelande.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefaling, og ministeriet vil efter lovforslagets gennemførelse indrette administrationen i overensstemmelse hermed.

4.4.2. Overordnet fordeling af den fastsatte kvote

I dag er det det såkaldte Kvoteudvalg, der efter at have konsulteret UNHCR fastlægger den overordnede fordeling af den årlige flygtningekvote på 500 personer på de forskellige kategorier, jf. afsnit 4.2.1. Kvoteudvalget består af repræsentanter for Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, medens KL har observatørstatus.

Arbejdsgruppen har peget på, at den store fokus, der er på modtagelse og integration af flygtninge og indvandrere her i landet €" i kombination med muligheden for at anvende genbosætningsinstituttet mere strategisk €" taler for, at den overordnede fordeling af kvoten på forskellige kategorier fremover besluttes politisk.

På den baggrund har arbejdsgruppen anbefalet, at det nuværende Kvoteudvalg nedlægges, og at der i stedet indføres en ordning, hvorefter beslutningen om fordelingen af kvoten træffes af integrationsministeren efter indstilling fra Udlændingestyrelsen.

Uanset om der fremover arbejdes med en flerårig kvote som anbefalet, bør der efter arbejdsgruppens opfattelse stadig ske en årlig overordnet fordeling af den fastsatte kvote, idet der inden for en f.eks. 3-årig periode kan ske en betydelig udvikling i den globale flygtningesituation, hvilket efter arbejdsgruppens opfattelse nødvendiggør en løbende prioritering af den danske genbosætningsindsats. Udlændingestyrelsens indstilling til integrationsministeren kan kombineres med en kort afrapportering om det forgangne års brug af kvoten.

Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af sin indstilling som hidtil konsultere UNHCR med henblik på at inkludere organisationens vurdering af det aktuelle genbosætningsbehov.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefaling og foreslår derfor, at det fremover er integrationsministeren, der efter indstilling fra Udlændingestyrelsen bestemmer den overordnede fordeling af kvoteflygtningene.

Det vil fortsat være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse i de konkrete sager om, hvilke personer der kan tilbydes genbosætning inden for den fastlagte overordnede fordeling af kvoten.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.4.3. Færre sager på skriftligt grundlag

Efter den gældende ordning sker udvælgelsen af de enkelte personer, der tilbydes genbosætning i Danmark, enten på udvælgelsesrejser (kvoterejser), hvori Dansk Flygtningehjælp deltager, eller på basis af skriftlige forelæggelser fra UNHCR. Udvælgelsen af 30-50 % af kvoteflygtningene sker i dag efter skriftlig forelæggelse fra UNHCR. Udlændingestyrelsen træffer i dag afgørelse i sådanne sager efter høring af Dansk Flygtningehjælp.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at udvælgelsen fremover som altovervejende hovedregel sker på kvoterejser, således at man fra dansk side selv får lejlighed til at interviewe de enkelte personer og træffe afgørelse på grundlag heraf. Dette vil efter arbejdsgruppens opfattelse give en bedre forudsætning for at vurdere de pågældende personers integrationspotentiale. Fremover bør det alene som udgangspunkt være de sager, hvor der kan ses bort fra integrationspotentialet, der kan afgøres på skriftligt grundlag, dvs. hastesager og sager under »Twenty or More« -kategorien.

Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at de sager, der modtages på skriftligt grundlag fra UNHCR, fremover behandles i Udlændingestyrelsen uden høring af Dansk Flygtningehjælp, idet det henset til sagernes karakter og forventede fremtidige omfang forekommer hensigtsmæssigt €" og tilstrækkeligt €" at sagerne alene vurderes af den myndighed, der træffer den konkrete afgørelse.

For så vidt angår udvælgelsesrejserne har arbejdsgruppen anbefalet, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere deltager i rejserne, idet udvælgelsen af kvoteflygtningene udelukkende sker blandt personer, som ifølge UNHCR har såvel et beskyttelses- som et genbosætningsbehov. I stedet bør repræsentanter fra kommunerne €" som i dag er ansvarlige for integrationsindsatsen €" tilbydes at deltage i kvoterejserne, således at kommunerne kan få et mere direkte kendskab til de forhold, som kvoteflygtningene kommer fra. De kommunale repræsentanter kan endvidere bistå Udlændingestyrelsen i vurderingen af integrationspotentialet hos de personer, som delegationen interviewer med henblik på genbosætning. De endelige afgørelser bør dog fortsat træffes af styrelsen.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefalinger og vil efter lovforslagets gennemførelse indrette administrationen i overensstemmelse hermed.

Integrations ministeriet finder det imidlertid væsentligt, at Udlændingestyrelsen har mulighed for at trække på den ekspertise, som er opbygget i Dansk Flygtningehjælp. Det er derfor hensigten, at Dansk Flygtningehjælp inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme tilbydes at deltage i kvoterejserne.

4.4.4. Tilrettelæggelse af kvoteflygtningenes rejse til Danmark

Efter den gældende ordning står Dansk Flygtningehjælp for tilrettelæggelsen af rejsen til Danmark for de personer, der tilbydes genbosætning her i landet. Rejsen arrangeres i samarbejde med IOM (International Organisation for Migration). Dansk Flygtningehjælp holder samtidig kontakt med den modtagende kommune og sørger for, at de pågældende modtages ved ankomsten.

Arbejdsgruppen finder, at det bør overvejes fremover at lade Udlændingestyrelsen i samarbejde med kommunerne overtage arbejdet med at tilrettelægge rejserne og modtagelsen i kommunerne. Baggrunden herfor er, at der i forvejen er tæt kontakt mellem styrelsen og kommunerne i forbindelse med visiteringen af flygtningene til kommunerne. Tilrettelæggelsen af kvoteflygtningenes rejser vil også fremover skulle ske i samarbejde med IOM.

Integrationsministeriet er enigt og vil efter lovens gennemførelse tage initiativ til at indrette administrationen i overensstemmelse hermed.

4.5. Integrationsinitiativer over for kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge visiteres på samme måde som andre flygtninge til en kommune, der fra modtagelsen har ansvaret for integration af den enkelte kvoteflygtning. Kommunernes ansvar over for denne gruppe svarer således til ansvaret over for andre nyankomne flygtninge, der er omfattet af integrationsloven. Dette indebærer bl.a., at kommunerne skal anvise kvoteflygtninge en bolig eller et midlertidigt opholdssted, og at den enkelte kvoteflygtning inden en måned skal tilbydes et introduktionsprogram på gennemsnitligt 37 timer om ugen inklusive eventuel forberedelse.

Undersøgelser af kvoteflygtninges integration har imidlertid bl.a. vist, at kvoteflygtningene har meget høje forventninger til tilværelsen i Danmark. Dette er blevet bekræftet af flere kommunale medarbejdere, som arbejdsgruppen har mødtes med. Kvoteflygtningene kommer endvidere til Danmark uden det forudgående kendskab til dansk sprog og danske samfundsforhold, som andre flygtninge kan have tilegnet sig under ophold på et asylcenter. Forskellen mellem kvoteflygtninge og flygtninge, der har opholdt sig på et asylcenter €" på det tidspunkt, hvor de overgives til kommunerne €" er utvivlsomt blevet endnu større efter den reform af asylansøgernes vilkår, der blev gennemført med lov nr. 292 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juli 2003. Formålet med reformen var bl.a. at skabe forudsætningerne for en vellykket integration for de asylansøgere, der efterfølgende meddeles opholdstilladelse. Et centralt element i den forbindelse var, at asylansøgerne skal deltage i undervisning i dansk eller engelsk og danske kultur- og samfundsforhold.

Arbejdsgruppen har på den baggrund €" og under hensyntagen til, at kvoteflygtningene i dag udgør en langt større andel af de flygtninge, som visiteres til kommunerne, end tidligere €" overvejet, om der kan etableres et særligt introduktionsforløb for kvoteflygtninge med henblik på at styrke deres muligheder for en hurtig og vellykket integration i det danske samfund.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om den information, der gives til flygtningene, før der træffes endelig beslutning om genbosætning, er tilstrækkelig. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet, om den tid, der forløber fra beslutningen om genbosætning, til flygtningen faktisk udrejser fra opholdslandet og påbegynder et egentligt integrationsforløb i bopælskommunen, kan udnyttes bedre, herunder til bedre information til kvoteflygtningene om forholdene i Danmark og til en bedre forberedelse af opholdet i Danmark.

Arbejdsgruppen har herudover overvejet, hvorledes overgangen fra tilværelsen i opholdslandet til livet i Danmark kan gøres lettere. Efter arbejdsgruppens opfattelse er denne overgangsfase en afgørende periode, hvor flygtningen typisk vil være særdeles motiveret for at sætte sig ind i forholdene i Danmark. Samtidig vil forløbet af denne fase ofte være afgørende for, om flygtningen får en god start i Danmark og dermed får lagt fundamentet til en vellykket integration her i landet. Endelig har arbejdsgruppen overvejet, om der kan etableres et særligt intensivt introduktionsforløb umiddelbart efter kvoteflygtningens ankomst til Danmark.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at informationsindsatsen forud for genbosætningen i Danmark styrkes, jf. afsnit 4.5.1, at der gennemføres et før-afrejse-kursus i opholdslandet for de flygtninge, der er endelig godkendt til genbosætning i Danmark, jf. afsnit 4.5.2, at samarbejde og dialog mellem Udlændingestyrelsen og de modtagende kommuner styrkes, jf. afsnit 4.5.3, at kommunerne opfordres til at udarbejde en modtagelsesplan for flygtninge, jf. afsnit 4.5.4, at der skabes hjemmel til at fratage en kommunalbestyrelse integrationsansvaret for flygtninge, jf. afsnit 4.5.5, og at frivillige lokale kræfter i højere grad inddrages i integrationsarbejdet, jf. afsnit 4.5.6. I afsnit 4.5.7. omtales spørgsmålet om etablering af særlige ankomstcentre.

4.5.1. Øget information om forholdene i Danmark

Efter den gældende ordning bliver de kvoteflygtninge, som det overvejes at tilbyde genbosætning i Danmark, på kvoterejserne interviewet af medarbejdere fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. I den forbindelse uddeles skriftligt materiale og fotos, der skal illustrere forholdene i Danmark.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er det helt afgørende, at flygtningenes forventninger til opholdet i Danmark afstemmes med den virkelighed, som de vil møde i det danske samfund. Den frustration, som ofte vil opstå, når for høje forventninger efterfølgende viser sig ikke at blive indfriet, forringer muligheden for et vellykket integrationsforløb. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør det tilstræbes, at genbosætning alene tilbydes flygtninge, som €" efter at have modtaget fyldestgørende information om forholdene i Danmark €" positivt ønsker at tage ophold og blive selvforsørgende, aktive medborgere i Danmark.

Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at informationsindsatsen forud for flygtningenes beslutning om eventuelt at acceptere tilbuddet om genbosætning i Danmark styrkes. Dette kan ske ved, at det skriftlige materiale, der udleveres til flygtningene, gøres mere målrettet. En styrkelse af indsatsen kan endvidere ske ved, at materialet på et tidligt tidspunkt udleveres til og præsenteres for de relevante flygtninge. De pågældende vil dermed få mulighed for at sætte sig ind i det og forberede eventuelle spørgsmål, inden de bliver interviewet individuelt.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefalinger og vil efter lovforslagets gennemførelse styrke informationsindsatsen forud for kvoteflygtningenes beslutning om accept af tilbuddet om genbosætning i overensstemmelse med det anførte.

De pågældende flygtninge vil modtage oplysning om det danske samfund, om deres rettigheder og pligter i Danmark, herunder om deres modtagelse og bosætning, om kommunens introduktionsprogram med tilbud om aktivering og danskuddannelse og pligt til at deltage heri, om mulighederne for at modtage sociale ydelser, om mulighederne for familiesammenføring samt om muligheden for efter genbosætning i Danmark at få rådgivning om og økonomisk støtte til frivillig repatriering til det oprindelige hjemland.

Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og andre aktører på området vil stå for den nærmere udformning af materialet.

4.5.2. Før-afrejse-kursus

Det er efter arbejdsgruppens opfattelse afgørende, at overgangen fra tilværelsen i opholdslandet til livet i Danmark bliver så let og smidig for flygtningen som muligt. Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at de flygtninge, der har accepteret, og som er endelig godkendt til genbosætning i Danmark, som altovervejende hovedregel gennemfører et særligt før-afrejse-kursus i opholdslandet af en uges varighed.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at før-afrejse-kurset bør omfatte elementært kendskab til det danske sprog og helt grundlæggende information om det danske samfund og livet i Danmark. Information om klima, geografi, boligforhold, sundhedsforhold, uddannelsessystemet, demokrati, familiestruktur, arbejdsmarked, praktiske forhold m.m. bør indgå i kurset. Kurset bør tillige i muligt omfang indeholde oplysninger om og eventuelt billeder fra den kommende bopælskommune eller bopælsregion. De pågældende flygtninge vil bl.a. kunne få udleveret Medborgerhåndbogen, en håndbog for nye borgere om det danske samfund. Medborgerhåndbogen, der indtil nu er oversat til 8 af de mest anvendte indvandrersprog i Danmark €" oversættelse til yderligere 9 sprog er iværksat €" giver en generel orientering om det danske samfund og om, hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. Medborgerhåndbogen kan eventuelt udleveres i en lydudgave til flygtninge, der ikke kan læse.

Endelig bør kurserne €" uanset at de udvikles i en vis standardiseret form €" tilrettelægges med udgangspunkt i de flygtninge, der konkret står over for genbosætning i Danmark.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at undervisningen og informationsindsatsen forestås af medarbejdere fra Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og eventuelt kommunerne. Baggrunden herfor er, at det vil være medarbejdere fra Udlændingestyrelsen, der har foretaget udvælgelsen af de personer, som skal genbosættes i Danmark, ligesom det vil være medarbejdere fra styrelsen, der ifølge arbejdsgruppens forslag €" i samarbejde med IOM €" vil stå for den praktiske tilrettelæggelse af rejsen til og modtagelsen i Danmark, jf. herved afsnit 4.4.4.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens forslag og vil efter lovforslagets gennemførelse tage initiativ til udviklingen af et før-afrejse-kursus. Kurset vil blive udviklet af Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen. KL inddrages i forbindelse hermed. Kurset vil blive gennemført af Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen, men også den kommende bopælskommune vil kunne inddrages i kursets gennemførelse. Kursets danskundervisningsdel forventes gennemført bl.a. ved hjælp af særligt udviklet undervisningsmateriale bl.a. baseret på selvstudier.

4.5.3. Løbende dialog med kommunerne

For at sikre, at der etableres et sammenhængende præintegrationsforløb for kvoteflygtninge, er det efter arbejdsgruppens opfattelse afgørende, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet er i tæt dialog med den kommune, der skal overtage ansvaret for den enkelte kvoteflygtnings integration. Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen allerede forud for kvoterejserne skal have kontakt til de kommuner, der kan komme i betragtning som modtagere af flygtningene. Kommunerne skal endvidere på et så tidligt tidspunkt som muligt orienteres om, hvornår flygtningene kan forventes at ankomme til Danmark. Dette kan bl.a. ske på særlige orienteringsmøder, hvor repræsentanter for det lokale samfund, f.eks. personer fra foreningslivet, relevante kommunale sagsbehandlere m.fl., af Udlændingestyrelsen bliver orienteret nærmere om de flygtninge, der er visiteret til det pågældende område.

Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at kommunerne skal modtage så mange oplysninger som muligt vedrørende den enkelte flygtnings forhold, herunder baggrund, vilkår i opholdslandet, helbredsmæssige forhold, uddannelse, erfaringer, præferencer osv. Der kan dog være fortrolighedshensyn, som gør, at visse oplysninger ikke uden videre kan videregives til bopælskommunen. Såvel UNHCR€™s som Udlændingestyrelsens asylsag vedrørende den enkelte flygtning vil €" i lighed med, hvad der gælder for flygtninge, som er indrejst til Danmark som spontane asylansøgere €" ikke blive videregivet til bopælskommunen. Kommunen skal endelig have kopi af det materiale, der er udleveret til den enkelte flygtning, samt kopi af den underskrevne erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark, jf. afsnit 4.3.2.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens forslag og vil efter lovforslagets gennemførelse tage initiativ til, at Udlændingestyrelsens arbejde omkring kvoterejserne mere systematisk tilrettelægges på den beskrevne måde.

Udlændingestyrelsen vil således forud for kvoterejsernes afholdelse være i kontakt med de kommuner, som kan være relevante at visitere de pågældende kvoteflygtninge til. Umiddelbart efter kvoterejsens gennemførelse orienteres de relevante kommuner om, hvilke kvoteflygtninge de kan forvente at skulle modtage. Herefter arrangerer styrelsen orienteringsmøder med kommunerne, hvor der bl.a. - i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven - gives generelle oplysninger om de vilkår, som de pågældende flygtninge kommer fra, deres forudsætninger i forhold til mødet med Danmark og samtidig mere konkrete oplysninger om helbredsmæssige forhold, uddannelse, erhvervsmæssige erfaringer m.v.

I forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af før-afrejse-kurserne, jf. afsnit 4.5.2, drøfter Udlændingestyrelsen endvidere med de enkelte kommuner og KL, hvilket informationsmateriale der er relevant i forhold til introduktion til de kommende bopælskommuner.

4.5.4. Modtagelsesplan

Efter den hidtidige praksis er der som udgangspunkt kun blevet visiteret kvoteflygtninge til kommuner, der har udtrykt ønske herom. Mange kommuner har således stor erfaring med modtagelse af kvoteflygtninge. Med den stigende andel af det samlede antal flygtninge, som kvoteflygtninge forventes at ville udgøre i de kommende år, kan denne praksis ikke forventes opretholdt.

Det har efter arbejdsgruppens opfattelse været vigtigt, at arbejdet med modtagelsen af især kvoteflygtninge €" men også modtagelse af spontane flygtninge €" bliver systematiseret, og at erfaringerne udveksles mellem kommunerne. På den baggrund har arbejdsgruppen anbefalet, at der i integrationsloven indføjes en bestemmelse om, at kommuner, hvortil der bliver visiteret kvoteflygtninge, skal udarbejde en skriftlig plan for modtagelse af disse. En tilsvarende ordning kunne efter arbejdsgruppens opfattelse med fordel indføres for andre flygtninge m.v., der visiteres til kommunerne.

Integrationsministeriet finder, at udarbejdelse af en sådan modtagelsesplan bør være frivillig for kommunerne, idet en obligatorisk ordning kan virke unødigt bureaukratisk.

Integrationsministeriet vil derfor efter lovforslagets gennemførelse skriftligt opfordre kommunerne til at udarbejde en modtagelsesplan omfattende alle nyankomne flygtninge i kommunen. Modtagelsesplanen kan indeholde oplysninger om, hvorledes modtagelsen af flygtningene vil finde sted, og hvorledes flygtningene vil blive orienteret om bolig, skoler, dagtilbud, helbredsundersøgelser og anden generel information i forbindelse med som ny borger at være tilflyttet kommunen. Modtagelsesplanen kan endvidere indeholde oplysninger om kommunens tilbud til nyankomne flygtninge, herunder procedurer for henvisning til danskuddannelse og aktiveringstilbud. Med henblik på at styrke og inddrage frivillighedssektoren i integrationsarbejdet kan planen endelig indeholde oplysninger om, hvordan flygtningene kan få kontakt til frivillighedsgrupper og foreninger, jf. herved også afsnit 4.5.6.

Med henblik på at forbedre erfaringsudvekslingen mellem kommunerne vil Integrationsministeriet offentliggøre modtagelsesplanerne på ministeriets hjemmeside.

4.5.5. Overdragelse af en kommunes integrationsopgave til andre

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der indsættes en hjemmel i integrationsloven til €" på nøje fastlagte betingelser €" at fratage en kommunalbestyrelse integrationsansvaret for kvoteflygtninge og andre flygtninge m.v. i tilfælde, hvor kommunen ikke kan varetage opgaven på en effektiv eller betryggende måde, og i stedet overlade ansvaret til andre aktører, f.eks. andre kommuner, organisationer eller private firmaer.

Det følger af pkt. 3 i aftalen om en strukturreform af juni 2004 (indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti), at det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes med lokale fælles jobcentre mellem stat og kommune, således at borgere og virksomheder får én indgang til beskæftigelsesindsatsen. Det følger endvidere af bilag 2 til denne aftale, at der som led i den fremtidige organisering og styring af beskæftigelsesindsatsen, herunder beskæftigelsesindsatsen i forhold til flygtninge og indvandrere, skal være mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Det vil være tilfældet, hvis jobcenteret ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller hvis resultater af indsatsen €" eller dele heraf €" afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre. I sådanne situationer kan de statslige beskæftigelsesregioner indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om forbedring af indsatsen. I situationer med alvorlige resultatproblemer kan ministeren efter indstilling fra beskæftigelsesregionen pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver.

Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt bør fremsættes forslag om indførelse af mulighed for at fratage en kommunalbestyrelse ansvaret for integrationsindsatsen. Et sådant forslag bør således afpasses de regler, der som led i aftalen om en strukturreform på beskæftigelsesområdet vil blive fremsat om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

4.5.6. Større inddragelse af frivillige i integrationsforløbet

En lang række frivillige organisationer udfører allerede i dag €" ofte i samarbejde med kommunerne €" et stort og vigtigt arbejde på integrationsområdet. Det gælder f.eks. den indsats, der gøres via idrætsorganisationer og via humanitære/kirkelige organisationer. En undersøgelse fra marts 2004 gennemført af Dansk Flygtningehjælp har vist, at der på daværende tidspunkt var ca. 3.000 frivillige i Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper fordelt på mere end 150 kommuner. Desuden har Dansk Røde Kors og en række andre organisationer €" både lokale og landsdækkende €" etableret frivillighedsprojekter, der er rettet mod flygtninge og indvandrere.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er det vigtigt, at disse gode erfaringer fra frivillighedsarbejdet spredes til alle kommuner.

Kommuner, frivillighedsgrupper og foreninger kan sammen skabe lokale netværk, der kan virke som katalysatorer i integrationsprocessen. Gennem det frivillige arbejde opnås en hurtigere integration i det lokale samfund, indlæringen af det danske sprog styrkes gennem muligheden for at bruge sproget i praksis, og kommunens administration af integrationsopgaven lettes, idet de frivillige kan yde en stor del af den assistance, som flygtningene har behov for i det daglige liv. Det kan f.eks. være lektiehjælp til både børn og voksne, hjælp til at orientere sig som forbruger i kommunen, hjælp til at identificere relevante fritidstilbud, myndigheder osv.

Frivillige kan være danskere, men kan også være velintegrerede udlændinge, som vil kunne fungere som en slags rollemodeller, og som måske tillige kan have bedre mulighed for at sætte sig ind i de problemer og udfordringer, som de nytilkomne står over for. Det kan i den forbindelse overvejes at tilrettelægge særlige undervisningsforløb for eventuelle støttefamilier og/eller andre nøglepersoner, som måtte ønske det. Disse forløb kan bygge på de erfaringer, som Dansk Flygtningehjælp har opsamlet i sit arbejde med frivillige.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at der i alle kommuner gøres en koordineret indsats mellem kommunen og lokale frivillige kræfter for at tilrettelægge et godt integrationsforløb for nytilkomne (kvote)flygtninge. Indsatsen skal så vidt muligt være planlagt inden flygtningens ankomst og være indarbejdet i kommunens generelle modtagelsesplan, jf. afsnit 4.5.4.

Efter arbejdsgruppens opfattelse bør Integrationsministeriet €" eventuelt i samarbejde med andre ministerier eller kommunale parter €" påtage sig rollen som overordnet drivkraft i denne proces.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens anbefalinger.

Der nedsættes pr. 1. december 2004 en arbejdsgruppe ( »Kvoteflygtninge og Frivillige« ) med deltagelse af Integrationsministeriet, der varetager formandskab og sekretariat, Udlændingestyrelsen, Socialministeriet, KL samt Frederiksberg og Københavns kommuner. Endvidere inddrages Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd løbende. Andre myndigheder, organisationer m.v. kan inddrages i arbejdet på ad hoc basis. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af april 2005 fremlægge en kort handlingsplan med forslag til, hvordan frivillighedsarbejdet mest hensigtsmæssigt kan organiseres i modtagekommunerne, inddragelse af frivillige i udarbejdelsen af kommunale modtagelsesplaner samt integrationskurser m.m. for frivillige, der engageres i arbejdet med modtagelse af kvoteflygtninge.

4.5.7. Etablering af særlige ankomstcentre

Arbejdsgruppen har overvejet, om kvoteflygtninge umiddelbart efter deres ankomst bør tilbydes et kort, intensivt introduktionsforløb på et særligt ankomstcenter. Baggrunden herfor har været, at kvoteflygtninge ikke som spontane flygtninge, der opholder sig i et asylcenter i en periode inden meddelelse af opholdstilladelse, har haft mulighed for gradvist at stifte bekendtskab med det danske sprog og samfund.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke anbefalet ankomstcentre som en generel løsning bl.a. under henvisning til, at der herved vil komme et ekstra forløb ind, før flygtningene kommer ud til den kommune, der vil være ansvarlig for den videre integrationsindsats, at evt. medfølgende børn vil skulle skifte skole, og at det er vanskeligt at lave egentlige erhvervsrettede tilbud under et sådant ophold. Fra kommunal side er det blevet fremført, at det er vigtigt, at flygtningene kommer i gang med det egentlige program i kommunen fra starten, hvor de typisk er højt motiverede. Det har endvidere været fremført, at det af hensyn til flygtninges psykiske tilstand er vigtigt, at flygtninge hurtigst muligt placeres det sted, hvor de skal forme deres umiddelbare fremtid.

Arbejdsgruppen har dog peget på, at anvendelse af særlige ankomstcentre kan være en løsning i forbindelse med kommunesamarbejde, eller hvis integrationsansvaret eventuelt fratages nogle kommuner.

Integrationsministeriet er enigt i arbejdsgruppens vurdering. Integrationsministeriet finder således, at særlige ankomstcentre ikke bør anvendes som en generel løsning, men at kommunerne €" evt. i samarbejde med andre kommuner €" konkret kan vælge at anvende en form for ankomstcentre til lokal, indledende indslusning af modtagne kvoteflygtninge i kommunen. For så vidt angår spørgsmålet om fratagelse af integrationsansvaret henvises til afsnit 4.5.5.

5. Afholdelse af danskprøver i henhold til danskuddannelsesloven i udlandet

I dag er der ikke hjemmel i danskuddannelsesloven for integrationsministeren til at fastsætte regler om afholdelse af prøver i udlandet. Integrationsministeriet har i enkelte tilfælde givet tilladelse til, at en del af en prøve blev afholdt i udlandet. Der har været tale om personer, som midlertidigt har opholdt sig i udlandet på det tidspunkt, hvor den skriftlige del af Studieprøven eller Prøve i Dansk 2 blev afholdt.

Hvis muligheden for at afholde prøver i udlandet er til stede, undgås en ventetid på et halvt år, idet der kun afholdes prøver to gange om året.

Det foreslås derfor at indsætte en hjemmel i dansk­uddannelsesloven for integrationsministeren til at fastsætte regler om afholdelse af prøver i henhold til dansk­uddannelsesloven i udlandet og om betaling for udgifterne ved afholdelse af prøverne i udlandet eller på Færøerne og i Grønland. Det forudsættes, at merudgifterne ved, at prøven foregår i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, afholdes af prøvedeltageren.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

6. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

6.1. Styrkelse af familiesammenførte udlændinges danskindlæring

Forslagene til styrkelse af familiesammenførte udlændinges danskindlæring, jf. afsnit 2, forventes at indebære en adfærdsændring, således at flere selvforsørgende familiesammenførte end hidtil vil gennemføre dansk­uddannelsen.

Som anført i afsnit 2 viser en stikprøveundersøgelse, som Den Sociale Ankestyrelse har gennemført for Integrationsministeriet i 2004, at 87 pct. af de selvforsørgende, familiesammenførte udlændinge, som kommunerne overtog ansvaret for i 2003, blev henvist til danskundervisning, og at 96 pct. heraf har påbegyndt undervisningen. Dette svarer til, at 84 pct. af de selvforsørgende, familiesammenførte udlændinge påbegynder danskundervisningen. Allerede med de gældende regler er der således et stort antal, som påbegynder danskundervisningen.

Undersøgelsen viser imidlertid samtidig, at efter ca. 1½ år er godt 30 pct. af de udlændinge, der oprindeligt påbegyndte undervisningen, ophørt igen. Godt 20 pct. af disse har afsluttet med en prøve, mens resten er flyttet eller ophørt grundet sygdom, barsel m.v. Undersøgelsen viser ikke, om de udlændinge, der er ophørt uden at afslutte med prøve, påbegynder undervisningen igen.

Hvor stor en adfærdsændring, de foreslåede tiltag vil medføre, er selvsagt vanskeligt at vurdere, men det må forventes, at færre udlændinge vil ophøre med undervisningen efter 1½ år. Lovforslaget skønnes på den baggrund isoleret set at medføre forventede merudgifter på 1,5 mio. kr. i 2005, 4,1 mio. kr. i 2006, 7,4 mio. kr. i 2007 og 8,2 mio. kr. i 2008 på § 18.31.01. Introduktionsprogram og danskundervisning. Det skal bemærkes, at merudgiften er behæftet med en betydelig usikkerhed. De forventede merudgifter i 2005 finansieres ved overførsel på tillægsbevillingsloven for 2005 fra § 18.31.79. Reserve. Merudgiften i 2006 og frem indbudgetteres tilsvarende på FFL 2006.

6.2. Fremrykket og intensiveret danskundervisning til flygtninge, der har fået opholdstilladelse

Forslagene om en fremrykket og intensiveret danskundervisning til flygtninge m.v., der har fået opholdstilladelse jf. afsnit 3, indebærer dels en udvidelse af danskundervisningstilbudet, dels en opgradering af den eksisterende undervisning på asylcentrene, således at undervisningen lever op til kravene i dansk­uddannelsesloven. Hertil kommer merudgifter til ekstra børnepasning på asylcentrene i den udvidede undervisningstid samt evt. udgifter til transport til den kommende opholdskommune (det lokale sprogcenter) i tilknytning til den fremrykkede visitationsprocedure.

De samlede merudgifter på § 18.21.03. Indkvartering og underhold af asylansøgere skønnes at udgøre 1,8 mio. kr. i 2005 og 3,6 mio. kr. årligt fra 2006.

Merudgifterne modsvares delvist af besparelser til dansk­uddannelse senere i forløbet, når kommunerne har overtaget integrationsansvaret for de pågældende udlændinge. Besparelsen, der tidligst vil kunne realiseres efter to år, skønnes at udgøre 1,0 mio. kr. i 2007 og 2,9 mio. kr. årligt i 2008 og fremefter. Besparelsen modregnes i bloktilskuddet. Nettomerudgiften i 2005 finansieres ved overførsel på tillægsbevillingsloven for 2005 fra § 18.31.79. Reserve. Merudgiften i 2006 og frem indbudgetteres tilsvarende på FFL 2006.

6.3. Nye udvælgelseskriterier, styrket integrationsindsats for kvoteflygtninge samt ændrede forretningsgange ved tilrettelæggelsen af kvotearbejdet

Forslagene om ændrede udvælgelseskriterier for kvoteflygtninge og øget information om forholdene i Danmark, herunder afholdelse af før-afrejse-kursus, samt nye forretningsgange ved tilrettelæggelsen af kvotearbejdet, jf. afsnit 4.2.2, 4.5.1, 4.5.2, og 4.4, forventes ikke at have økonomiske konsekvenser, idet forslagene forudsættes finansieret ved omprioritering inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer til kvoteflygtninge m.v. Som følge af lovforslaget overføres der på tillægsbevillingsloven for 2005 1,0mio. kr. fra § 18.34.05. Tilskud til Dansk Flygtningehjælp til§ 18.11.15. Udlændingestyrelsen, heraf 0,6 mio. kr. lønsum og 0,4 mio. kr.drift. Særlige udgifter i forbindelse med kvoterejser, afholdelse af før-afrejse-kursus m.v., herunderrejseudgifter afholdes på § 18.21.06. Asylsagsbehandling. De økonomiske konsekvenser i 2006 og frem vil blive indbudgetteret på FFL 2006, således at der overføres 2,0 mio. kr. fra§ 18.34.05. Tilskud til Dansk Flygtningehjælp til § 18.11.15.Udlændingestyrelsen, heraf 1,2 mio. kr. lønsum og 0,8 mio. kr. på FFL 2006.

Forslaget om en særlig sundhedsundersøgelse i opholdslandet, jf. afsnit 4.3.1, skønnes isoleret set at medføre merudgifter på ca. 1 mio. kr. årligt fra 2005 og frem på § 18.21.06. Asylsagsbehandling. Udgiften forventes delvist modsvaret af besparelser på § 18.31.01.20. Hjælp i særlige tilfælde på 0,75 mio. kr. årligt, hvor de kommunale udgifter til sundhedsundersøgelser og helbredskontrol efter gældende regler finansieres i karensperioden, dvs. perioden indtil flygtninge m.v. er omfattet af sygesikringen. Den resterende merudgift på 0,25 mio. kr. årligt fra 2005 og frem finansieres ved forventede modgående besparelser på § 18.31.01. Introduktionsprogram og danskundervisning som følge af de ændrede udvælgelseskriterier for kvoteflygtninge. Merudgiften samt de modgående besparelser optages påtillægsbevillingsloven for 2005. De økonomiske konsekvenser i 2006 og frem indbudgetteres på FFL 2006.

Merudgifter til udvikling af undervisningsmateriale skønnes at udgøre 1 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i 2005 og 0,6 mio. kr. i 2006. Udgiften afholdes på § 18.34.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge . De løbende merudgifter til udlevering af undervisningsmateriale skønnes at udgøre 0,3 mio. kr. årligt fra 2005 og frem. Som følge af lovforslaget overføres der på tillægsbevillingsloven for 2005 0,3 mio. kr. til § 18.21.06. Asylsagsbehandling fra § 18.34.01.40. Tilskudvedrørende indvandrere og flygtninge . De økonomiske konsekvenser i 2006 og frem indbudgetteres på FFL 2006.

6.4. Samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet set at være udgiftsneutralt. De isoleret set forventede merudgifter til styrkelsen af familiesammenførte udlændinges danskindlæring, den fremrykkede og intensiverede danskundervisning til flygtninge m.v., der har fået opholdstilladelse, samt de nye udvælgelseskriterier og den styrkede integrationsindsats for kvoteflygtninge og de ændrede forretningsgange ved tilrettelæggelsen af kvotearbejdet finansieres af forbrug af opsparing og de afsatte midler på § 18.31.79. Reserve.

Endvidere kan der forventes afledte mindreudgifter som følge af lovforslagets forventede styrkelse af integrationsindsatsen blandt udvalgte grupper af flygtninge og indvandrere, herunder som følge af de ændrede udvælgelseskriterier for kvoteflygtninge.

7. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede administrative udgifter i kommunerne, da rådgivnings- og vejledningsopgaven i forhold til udlændinge i forvejen påhviler kommunerne.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder m.v.

Advokatsamfundet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Ledere ved Dansk­uddannelser, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, FOF€™s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politimægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde samt UNHCR.

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, omfatter kommunalbestyrelsens danskuddannelsestilbud ­dansk­ud­dannelse i op til tre år efter første optagelse på uddannelsen. Integrationsministeriet har hidtil fortolket danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, således, at det treårige uddannelsestilbud regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens første tilbud om danskuddannelse kan påbegyndes af udlændingen.

Med forslaget præciseres det i danskuddannelsesloven, at det treårige uddannelsestilbud regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen.

Det er efter forslaget uden betydning for fastlæggelsen af uddannelsestilbuddets starttidspunkt, om udlændingen rent faktisk benytter sig af tilbudet. Hvis udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte ­dansk­ud­dannelse, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte uddannelse. Dette afgøres af kommunen.

Det er således uden betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet, om udlændingen udebliver fra indkaldt møde i kommunen eller ikke reagerer på kommunens skriftlige henvisning til danskuddannelse hos en udbyder af danskuddannelse. Kommunens generelle information til borgerne om danskuddannelsestilbuddet anses ikke for at være tilstrækkelig til at igangsætte starttidspunktet for det treårige uddannelsestilbud.

Det har heller ikke betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet for uddannelsestilbuddet, at en udlænding udebliver fra visitation til uddannelse hos den udbyder af danskuddannelse, hvortil den pågældende er henvist af kommunen, eller fra udbyders konkrete tilbud om danskuddannelse.

Endelig har det ikke indflydelse på fastlæggelsen af starttidspunktet, at et konkret undervisningstilbud ikke kan påbegyndes på grund af udlændingens manglende indbetaling af deltagergebyr.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter dansk­uddannelseslovens § 5, stk. 1, er kommunalbestyrelsen i bopælskommunen forpligtet til at tilbyde dansk­uddannelse, som skal kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at dansk­uddannelsen for flygtninge m.v., der har modtaget fremrykket danskundervisning på asylcentret, jf. herved lovforslagets § 3, nr. 12, efter at de har opnået asyl m.v., videreføres af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget integrationsansvaret for den pågældende, og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal videreføre dansk­uddannelsen for flygtninge m.v., så hurtigt det er praktisk muligt, efter at kommunen har overtaget integrationsansvaret for den pågældende. Kommunalbestyrelsen kan således ikke vente op til en måned med at lade den pågældende påbegynde dansk­uddannelse. Det bemærkes herved, at det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at indplacering på dansk­uddannelse og modul for denne gruppe udlændinge sker i forbindelse med undervisningens iværksættelse på asylcentret på foranledning af den kommunalbestyrelse, der skal overtage ansvaret for den pågældende. Er indplaceringen foretaget foreløbigt af indkvarteringsoperatøren, fordi udlændingen ikke var visiteret til en kommune på tidspunktet for undervisningens iværksættelse, skal den endelige indplacering dog finde sted umiddelbart efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 3, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter dansk­uddannelseslovens § 6, stk. 1 og 3, skal en udlænding indplaceres på dansk­uddannelse og modul af udbyderen (et sprogcenter eller anden udbyder af dansk­uddannelse), efter at bopælskommunen har henvist den pågældende til dansk­uddannelse.

Det foreslås i § 6, stk. 4, 1. pkt., at indplacering på dansk­uddannelse og modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven skal modtage undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. herved lovforslagets § 3, nr. 12, sker i forbindelse med undervisningens iværksættelse i henhold til dansk­uddannelseslovens regler herom på foranledning af den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding.

Forslaget indebærer, at indplacering på dansk­uddannelse og modul skal ske, inden kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for den pågældende. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes indplaceringen på dansk­uddannelse og modul af sådanne udlændinge skal finde sted. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte, at indplaceringen foretages af den udbyder af dansk­uddannelse, der efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret skal forestå dansk­uddannelsen for den pågældende, eventuelt under medvirken af kommunens sagsbehandler på området. Kommunalbestyrelsen beslutter endvidere, om repræsentanter for kommunen og/eller udbyderen skal rejse til asylcentret for at foretage indplaceringen, eller om udlændingen skal rejse til kommunen for at få foretaget indplaceringen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere vælge at indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse om, at denne kommunalbestyrelse forestår indplaceringen eller indgå aftale med indkvarteringsoperatøren om, at denne foretager en foreløbig indplacering.

I tilfælde, hvor visitering til en kommune ikke har fundet sted på tidspunktet for undervisningens iværksættelse, foretager indkvarteringsoperatøren på det pågældende asylcenter en foreløbig indplacering på dansk­uddannelse og modul, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, 2. pkt. Den foreløbige indplacering af flygtningen m.v. sker i henhold til dansk­uddannelseslovens regler herom. Endelig indplacering foretages af kommunalbestyrelsen umiddelbart efter overtagelsen af integrationsansvaret for den pågældende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 3, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, indebærer, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afholdelse af prøver i dansk i udlandet eller på Færøerne og i Grønland.

Bemyndigelsen forventes anvendt til fastsættelse af regler om, at Integrationsministeriet kan give tilladelse til, at en afsluttende prøve i dansk (skriftlig og/eller mundtlig del af prøven) undtagelsesvis afholdes i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland, når prøvedeltageren af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i prøveafholdelsen i Danmark.

Afholdelse af prøver vil normalt skulle finde sted på en dansk repræsentation, men ministeriet kan godkende, at prøven afholdes andre steder, f.eks. på et universitet eller en anden uddannelsesinstitution.

Prøverne skal afholdes i overensstemmelse med de regler om prøveafholdelse, der gælder i Danmark, det vil sige i henhold til reglerne i dansk­uddannelsesloven og bekendtgørelse om afholdelse af prøver inden for dansk­uddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der vil blive fastsat regler, der skal sikre, at prøven kan foregå på fuldt betryggende måde med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre dette.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for prøveafholdelse i udlandet forventes desuden anvendt til indførelse af særlige vilkår for prøveafholdelse i udlandet. For så vidt angår mundtlige prøver, der normalt foregår med kursist, eksaminator og censor i samme lokale, kan der f.eks. tænkes indført nye prøveformer for prøver afholdt i udlandet, således at prøven afholdes efter samme metode, som anvendes ved en videokonference. Det vil sige, at eksaminator og censor opholder sig i Danmark, medens prøvedeltageren opholder sig i udlandet. Parterne vil kunne se hinanden via videoovervågning og vil kunne tale til hinanden og høre hinanden via internettet eller telefoner. Der skal i et sådant tilfælde være en af den prøveansvarlige udpeget eller godkendt tilsynsførende til stede hos kursisten for dermed at udelukke ikke-tilladt hjælp.

Det forudsættes, at den prøveansvarlige udbyder af dansk­uddannelse har ansvaret for prøveafholdelsen i udlandet eller på Færøerne og i Grønland. Integrationsministeriet står for udsendelse af prøvegrundlaget til den danske repræsentation i det pågældende land eller til et andet af Integrationsministeriet godkendt prøveafholdelsessted.

De personer, der kan få tilladelse til at aflægge prøver i udlandet, kan både være kursister, der har fulgt dansk­uddannelse på modulet forud for prøveaflæggelsen, og selvstuderende, der ikke har fulgt denne undervisning, men det er alene dansk­uddannelseslovens målgruppe, jf. § 2 i lov om dansk­uddannelse til voksne udlændinge m.fl., dvs. udlændinge der har opholdstilladelse og er folkeregistreret i Danmark, der har denne mulighed for prøveaflæggelse i udlandet.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1013 af 10. december 2003 om prøver inden for dansk­uddannelse til voksne udlændinge m.fl. betaler selvstuderende udlændinge (dvs. udlændinge, der ikke har fulgt dansk­uddannelse på det afsluttende modul, der fører frem til prøveaflæggelsen), der tilmelder sig en danskprøve, et prøvegebyr, der skal dække den prøveansvarlige udbyders udgifter i forbindelse med prøveaflæggelsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om betaling af prøvegebyr i forbindelse med såvel kursisters som selvstuderende udlændinges aflæggelse af danskprøve i udlandet eller på Færøerne og i Grønland. Gebyrets størrelse vil blive fastsat således, at det dækker den prøveansvarlige udbyders merudgifter samt øvrige merudgifter ved prøveafholdelsen, herunder evt. udgifter hos den repræsentation eller uddannelsesinstitution, der bidrager med lokaler, tilsyn m.v. i forbindelse med prøveaflæggelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter integrationslovens § 19 skal alle udlændinge, der er omfattet af lovens § 16, have udarbejdet en individuel kontrakt. Kommunalbestyrelsen skal mindst hver 3. måned følge op på udlændingens individuelle kontrakt, jf. integrationslovens § 20, stk. 1. Det skal som led i opfølgningen drøftes, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten, herunder om det aftalte forløb er blevet fulgt, og hvilket udbytte den pågældende udlænding har haft af det fulgte forløb. Både kommunalbestyrelsen og udlændingen underskriver kontrakten.

Med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, får kommunalbestyrelsen pligt til at give en udlænding, som ikke systematisk og målrettet tilegner sig det danske sprog inden for den i dansk­uddannelsesloven fastlagte tidsramme på normalt 3 år, meddelelse om de mulige konsekvenser af manglende dansktilegnelse for den pågældende.

Det foreslås, at den obligatoriske meddelelse om de mulige konsekvenser af manglende dansktilegnelse normalt gives i forbindelse med opfølgningen på udlændingens individuelle kontrakt. Konstaterer kommunalbestyrelsen, at en udlænding ikke har gjort dansksproglige fremskridt, skal det fremgå af den pågældende udlændings kontrakt, at kommunalbestyrelsen som led i opfølgningen på kontrakten har vejledt udlændingen om konsekvenserne af manglende dansktilegnelse for udlændingens mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret. Det skal endvidere fremgå af den pågældendes kontrakt, at kommunalbestyrelsen har vejledt udlændingen om mulighederne for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse tidligere, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4 - 6, samt om muligheden for at få nedskrevet sikkerhedsstillelsens garantisum med halvdelen, hvis den pågældende udlænding har afsluttet sin dansk­uddannelse med bestået prøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse som afslutning på dansk­uddannelsen.

Meddelelsen om de mulige konsekvenser af manglende dansktilegnelse skal ske ved en individuel samtale, medmindre kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde finder det hensigtsmæssigt at give meddelelsen på anden måde, f.eks. ved brev til den pågældende.

Til nr. 2

Den foreslåede affattelse af § 21, stk. 1, 2. pkt., svarer til den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestemmelse i dansk­uddannelseslovens § 5, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af dansk­uddannelseslovens § 5, stk. 4, der ved lovforslagets § 1, nr. 3, bliver til § 5, stk. 5.

Til nr. 4

Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, at de regler om betingelserne for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at integrationsministeren kan beslutte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Bestemmelsen indebærer, at integrationsministeren kan beslutte, hvilke af de gældende og kommende bestemmelser, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er relevante i forhold til udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter § 23 c i integrationsloven.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 1, nr. 41, i lov nr. 425 af 10. juni af 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 2, nr. 6, i lov nr. 425 af 10. juni af 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.

Til § 3

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 8 gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale.

Bestemmelsen har hidtil været anvendt således, at det har været en forudsætning for meddelelse af opholdstilladelse, at den enkelte flygtning har opfyldt kriterierne i udlændingelovens § 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, meddeles der opholdstilladelse til de UNHCR-flygtninge, der opfylder kriterierne i udlændingelovens § 7, stk. 1, og efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, meddeles der opholdstilladelse til de UNHCR-flygtninge, der opfylder kriterierne i udlændingelovens § 7, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, udvides det grundlæggende udvælgelseskriterium, således at der gives adgang til genbosætning til UNHCR-flygtninge efter samme kriterier, som gælder for at meddele opholdstilladelse til udlændinge, der er indrejst i Danmark som asylansøgere. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, vil på denne baggrund fremover kunne udvælges blandt personer, der €" såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere €" ville kunne opnå opholdstilladelse efter grundprincipperne i udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), eller § 9 a, stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt. (opholdstilladelse til personer, der har mulighed for at få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft).

Herudover giver bestemmelsen mulighed for at tilbyde genbosætning til personer, der ved indrejse i Danmark ville kunne meddeles opholdstilladelse efter grundprincipperne i udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. stk. 18, 2. pkt., eller § 9 c, stk. 1, jf. stk. 4, 2. pkt. (familiesammenføring). Således vil også UNHCR-flygtninge, der €" i modsætning til hovedreglen om at opholdstilladelse skal være opnået inden indrejse €" efter indrejse i Danmark ville kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. stk. 18, 2. pkt., om familiesammenføring, eller § 9 c, stk. 1, jf. stk. 4, 2. pkt., om særlige grunde, og som er omfattet af grundprincipperne i disse bestemmelser, kunne tilbydes genbosætning i Danmark.

Henvisningen til grundprincipperne i udlændingelovens § 9 b indebærer, at der kan meddeles opholdstilladelse, såfremt væsentlige humanitære hensyn taler herfor. For så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil der være tale om, at den pågældende ikke gennem længere tid har kunnet vende tilbage til sit hjemland, og at der heller ikke er udsigt til, at dette kan ske. Der vil i et sådant tilfælde dog ikke stilles krav om, at den pågældende har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder som nævnt i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2. Grundprincipperne i udlændingelovens § 9 c, stk. 3, vil være opfyldt, såfremt der er tale om en uledsaget mindreårig, der opholder sig i hjemlandet uden sine forældre eller andre voksne, der er trådt i forældrenes sted, og disse personers opholdssted ikke kendes. For så vidt angår udlændingelovens § 9 a, stk. 1, skal der være væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, der taler for at meddele den pågældende opholdstilladelse. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den pågældende er omfattet af den såkaldte positivliste. Vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, vil der navnlig være tale om, at den pågældende har en tæt familiemæssig tilknytning til Danmark.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, ved den konkrete udvælgelse af kvoteflygtningene lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Vedrørende den nærmere beskrivelse af de enkelte supplerende genbosætningskriterier henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.3. Det bemærkes, at begrebet familieforhold ligeledes omfatter hensynet til, om der er tale om en børnefamilie.

Særlige grunde vil foreligge i hastesager og sager omfattet af »Twenty or More« -ordningen. For definitionen heraf henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1. Endvidere vil der i forbindelse med strategisk genbosætning kunne foreligge særlige grunde, således at det er muligt at genbosætte en samlet gruppe. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, gøres det til en betingelse for genbosætning, at den pågældende udlænding forud for tilbuddet om genbosætning medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse i opholdslandet samt giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen visiteres.

Den særlige sundhedsundersøgelse skal indgå i Udlændingestyrelsens grundlag for beslutningen om, hvorvidt genbosætning bør tilbydes eller ej. Derudover kan sundhedsundersøgelsen bidrage til kommunernes forberedelse af de pågældende kvoteflygtninges ankomst.

Efter forslaget er det endvidere en betingelse for genbosætning, at den pågældende udlænding underskriver en erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark.

Der kan både dispenseres fra kravet om sundhedsundersøgelse og kravet om, at udlændingen underskriver erklæringen om vilkårene for genbosætning, hvis der foreligger særlige grunde. I praksis vil dispensation navnlig kunne komme på tale i hastesager. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, er det fremover integrationsministeren, der bestemmer den overordnede fordeling af kvoteflygtningene. Dette indebærer, at ministeren efter indstilling fra Udlændingestyrelsen bestemmer, hvor mange UNHCR-flygtninge der skal tilbydes genbosætning inden for de forskellige kategorier (udvalgte geografiske områder, særligt behandlingskrævende sygdomme og hastesager).

Bestemmelsen udelukker ikke, at integrationsministeren på et senere tidspunkt kan beslutte, at der skal foretages en justering af kategorierne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.2. Om de enkelte kategorier kan henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medbragte børns dansk­uddannelse og integration i det danske samfund. Erklæringen, som vil blive udfærdiget i forbindelse med lovens ikrafttræden, skal underskrives af enhver udlænding, der indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring til en herboende person.

Efter erklæringen skal de pågældende »efter bedste evne« deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medbragte børns dansk­uddannelse og integration i det danske samfund. Forventningen til de pågældendes dansk­uddannelse og integration i det danske samfund skal således ses i sammenhæng med eventuelle alvorlige sygdomme, alvorlige handicaps m.v.

Betingelsen om underskrivelse af erklæringen gælder alene i forbindelse med førstegangsansøgninger om ægtefællesammenføring. Der skal ikke afgives erklæring i forbindelse med forlængelse af en opholdstilladelse, ligesom efterfølgende manglende opfyldelse af erklæringens indhold ikke i sig selv har betydning for en meddelt opholdstilladelse. Erklæringen har således navnlig til formål i forbindelse med førstegangsansøgninger at understrege betydningen af dansk­uddannelse og integration i det danske samfund.

Vedrørende erklæringens nærmere indhold henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, svarer til de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af gældende praksis.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Beløbet for den økonomiske sikkerhed, der stilles i form af en bankgaranti, satsreguleres. I perioden 1. januar 2005-31. december 2005 udgør beløbet 54.158,00 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, 2. pkt., kan økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet som sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., når den ægtefællesammenførte udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, har bestået sin afsluttende danskprøve, jf. dansk­uddannelseslovens § 9, eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved dansk­uddannelsens afslutning, jf. dansk­uddannelseslovens § 5, stk. 5.

Dansk­uddannelsen omfatter tre dansk­uddannelser; Dansk­uddannelse 1, Dansk­uddannelse 2 og Dansk­uddannelse 3, jf. dansk­uddannelseslovens § 3, stk. 2.

Udgangspunktet er, at Dansk­uddannelse 1 og Dansk­uddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Dansk­uddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven, jf. dansk­uddannelseslovens § 9, stk. 1. Drejer det sig om Dansk­uddannelse 3 vil bestået Prøve i Dansk 3 være tilstrækkelig, til at nedskrivning af garantisummen kan finde sted.

Udlændinge, der vælger at tilegne sig det danske sprog på anden måde end ved at deltage i den dansk­uddannelse, som tilbydes af kommunen, kan aflægge danskprøve som selvstuderende på det niveau, hvor den pågældende ifølge sine forudsætninger ville være blevet indplaceret, hvis den pågældende havde modtaget kommunens tilbud om dansk­uddannelse, jf. dansk­uddannelseslovens § 6, stk. 3.

Til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som ikke har bestået en afsluttende prøve, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. dansk­uddannelseslovens § 5, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr. 3, bliver § 5, stk. 5.

Der er med hjemmel i udlændingelovens § 9, stk. 4, fastsat nærmere regler om den økonomiske sikkerhed, herunder at sikkerheden stilles i form af en anfordringsgaranti, jf. bekendtgørelse nr. 582 af 10. juli 2002 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. I forbindelse med lovens ikrafttræden vil den nævnte bekendtgørelse blive ændret, således at der fastsættes nærmere regler om nedskrivning af sikkerhedsstillelsen.

Det forudsættes i den forbindelse, at det fremover skal fremgå af anfordringsgarantien, at nedskrivning kan finde sted alene på baggrund af forelæggelse af et prøvebevis udstedt af en udbyder af dansk­uddannelse eller af et bevis for aktiv deltagelse i dansk­uddannelsen udstedt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende var bosat ved uddannelsens afslutning.

Til nr. 4-9

Ændringerne i de anførte bestemmelser er en konsekvens af, at udlændingelovens § 8 ved lovforslagets § 3, nr. 1, opdeles i et stk. 1 vedrørende kvoteflygtninge med konventionsstatus, stk. 2 vedrørende kvoteflygtninge med beskyttelsesstatus og stk. 3 vedrørende kvoteflygtninge, der efter grundprincipperne i en række af udlændingelovens bestemmelser må antages at ville kunne opnå opholdstilladelse i Danmark, såfremt de var indrejst i landet som asylansøgere.

Ændringerne indebærer, at en række bestemmelser i udlændingeloven med relation til spørgsmålet om udvisning, og om udlændingen ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse, alene omfatter udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2.

Med hensyn til de øvrige bestemmelser i udlændingeloven er udlændinge omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, omfattet af samme bestemmelser som udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2. Det indebærer, at der for alle udlændinge omfattet af § 8 gælder de samme lovregler med hensyn til f.eks. familiesammenføring og bortfald af opholdstilladelse.

Som følge af de pågældende personers særlige status som kvoteflygtninge vil spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1 (om inddragelse som følge af ændring i grundlaget for en ansøgning om opholdstilladelse m.v.), i almindelighed ikke komme på tale. Inddragelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, kan dog komme på tale i de sjældne tilfælde, hvor grundlaget for opholdstilladelsen er afgørende forrykket, f.eks. i tilfælde af personforveksling o.l.

For så vidt angår muligheden for at få udstedt pas som kvoteflygtning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, vil bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) blive præciseret således, at der til disse personer vil kunne udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Til nr. 10

Med den foreslåede ændring af § 42 f, stk. 2, undtages asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (asyl), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (ganske særlige grunde) eller § 9 e (udlændinge fra Kosovo), fra den undervisning i dansk eller engelsk sprog, der i dag foregår på landets asylcentre. Med den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7, forpligtes de pågældende i stedet til at deltage i en særligt tilrettelagt og mere intensiv danskundervisning, jf. lovforslagets § 3, nr. 12.

Asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse, vil dog fortsat kunne deltage i undervisning i andre fag end dansk, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 3.

Til nr. 11

Med den foreslåede ændring af § 42 f, stk. 4, kan asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse €" i lighed med andre asylansøgere €" hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.

Udlændinge, der på grund af alvorlig sygdom eller psykiske lidelser ikke er i stand til at deltage i den undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, som skal tilbydes efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, vil således €" ligesom andre asylansøgere €" kunne deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.

Til nr. 12

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 f, stk. 7, skal en udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 2. pkt., medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., får en asylansøger, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (asyl), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (ganske særlige grunde) eller § 9 e (udlændinge fra Kosovo), udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen.

Der er således efter den foreslåede bestemmelse undervisningspligt for (tidligere) asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge m.v., medmindre særlige grunde taler derimod. Særlige grunde vil kunne foreligge, såfremt en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder.

Undervisningspligten vedrører en særlig tilrettelagt danskundervisning for denne gruppe af udlændinge på asylcentrene.

Det fremgår af § 35, stk. 4, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., at undervisning af asylansøgere over 17 år har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge. Undervisningen omfatter undervisning i dansk eller engelsk sprog samt danske kultur- og samfundsforhold.

Med den foreslåede ændring af § 42 f forudsættes det nuværende ugentlige timetal udvidet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtning m.v., således at de pågældende som udgangspunkt skal følge undervisning i dansk sprog og dansk kultur og danske samfundsforhold i 20-25 timer ugentligt.

Det bemærkes, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, fortsat vil kunne deltage i undervisning i andre fag end dansk, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 3. Det bemærkes endvidere, at udlændinge, der er indkvarteret på et asylcenter, men som er meddelt opholdstilladelse, fortsat har pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 d. Det forudsættes, at den samlede undervisning og udførelsen af nødvendige opgaver på asylcentret ikke overstiger 37 timer.

Dansk­uddannelsen på asylcentret gennemføres i videst muligt omfang i henhold til de fagbeskrivelser, der er indeholdt i bekendtgørelse om dansk­uddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Om indplacering af de pågældende flygtninge m.v. på dansk­uddannelse og modul henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Om videreførsel af dansk­uddannelse, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring af § 42 f, stk. 7, der bliver § 42 f, stk. 8, bestemmer indkvarteringsoperatøren, om en udlænding skal deltage i undervisningen som nævnt i den ved lovforslagets § 3, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7, skal en udlænding over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.

Det er således indkvarteringsoperatøren, der bestemmer, om der foreligger sådanne særlige grunde, at udlændingen ikke skal deltage i undervisningen.

Særlige grunde vil kunne foreligge, såfremt en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring af § 42 a, stk. 8, der nu bliver § 42 f, stk. 9, indebærer, at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for danskundervisningen på asylcentrene for (tidligere) asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse, ligesom ministeren i dag kan fastsætte nærmere regler for indholdet og omfanget af den undervisning, der i øvrigt tilbydes på landets asylcentre.

Bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., der er udstedt med hjemmel i bl.a. udlændingelovens § 42 f, stk. 8, vil således blive revideret i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 12 og 13.

Til nr. 17

Efter den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 4, nr. 2, kan Flygtningenævnet på samme måde som ved statusændringssager vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, behandle statusændringssager vedrørende udlændingelovens § 8, stk. 1 og 2. Statusændringssager skal fortsat kunne behandles på skriftligt grundlag.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2005. De ved lovforslagets § 1, nr. 2-5, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 10-16, foreslåede ændringer af dansk­uddannelsesloven, integrationsloven og udlændingeloven finder anvendelse fra og med den 1. juli 2005, uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse eller afslag herpå inden denne dato, og uanset om udlændingen allerede er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 3, inden lovens ikrafttræden.

Det forudsættes, at udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, pr. 1. juli 2005 deltager i den foreslåede undervisning, jf. den ved lovforslagets § 3, nr. 12, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 f, stk. 7, i det omfang indkvarteringsoperatørerne har praktisk mulighed for at tilrettelægge dette.

De ved lovforslagets § 1, nr. 2-5, foreslåede ændringer af dansk­uddannelseslovens §§ 5 og 6 og den ved lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede ændring af integrationslovens § 21 finder anvendelse i de tilfælde, hvor den pågældende udlænding omfattes af den ved lovforslagets § 3, nr. 12, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 f, stk. 7.

Fra og med 1. juli 2005 får kommunalbestyrelsen efter den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20, stk. 6, pligt til at give alle udlændinge omfattet af integrationslovens § 16, stk. 1, der ikke tilegner sig det danske sprog systematisk og målrettet, meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens manglende dansktilegnelse. Dette gælder, uanset hvornår udlændingen er påbegyndt eller tilbudt dansk­uddannelse.

Kvoterejser og udvælgelse af kvoteflygtninge, der foretages efter den 1. juli 2005, skal finde sted efter de i lovforslaget beskrevne retningslinjer, jf. de ved lovforslagets § 3, nr. 1, 4-9 og 17, foreslåede ændringer i udlændingelovens § 8, stk. 1-6, § 10, stk. 3 og 4, § 22, stk. 1, § 26, stk. 1, nr. 6, § 32 a, § 32 b, § 34, stk. 3, § 42 a, stk. 8, § 49 a, § 53 a, stk. 1, nr. 1 og 2, § 53 a, stk. 4, og § 56, stk. 4, nr. 2.

Den ved lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, finder anvendelse fra og med den 1. juli 2005, uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden denne dato. Den økonomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, stilles i form af en anfordringsgaranti i et pengeinstitut. Den foreslåede mulighed for at nedsætte den økonomiske sikkerhed med halvdelen af det beløb, der oprindelig skulle stilles som sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, finder også anvendelse for allerede eksisterende anfordringsgarantier.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, der indgives fra og med den 1. juli 2005, skal behandles efter reglerne i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Ansøgninger om sådanne opholdstilladelser, der er indgivet inden denne dato, skal behandles efter reglerne i de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden for Færøerne og Grønland.