L 79 Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven.

(Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.).

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l79_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

 

 

Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

(Lovforslag nr. L 79).

Lovforslaget har tidligere været fremsat som lovforslag nr. L 97 af 11. november 2004. Lovforslag nr. L 97 bortfaldt ved udskrivelse af valg til Folketinget den 8. februar 2005. Det fremsatte lovforslag er i alt væsentligt identisk med lovforslag nr. L 97.

Kendskab til det danske sprog og til kultur- og samfundsforhold i Danmark er en afgørende forudsætning for integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Det er derfor af væsentlig betydning, at udlændinge, der kommer til Danmark, tilegner sig det danske sprog og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark så hurtigt som muligt. De fleste selvforsørgende, familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, deltager i danskuddannelse. Der er imidlertid en mindre gruppe, der ikke modtager kommunens tilbud, ligesom der er mange, der ikke gennemfører det fulde uddannelsestilbud med aflæggelse af en afsluttende prøve.

Lovforslaget skal bidrage til at fremme, at alle familiesammenførte udlændinge deltager i ­danskuddannelse eller tilegner sig sproget på anden måde, og at alle fuldfører uddannelsen med aflæggelse af en afsluttende prøve.

Det foreslås derfor,

€" at ansøgeren og den herboende ægtefælle som en betingelse for ægtefællesammenføring skal underskrive en erklæring om, at de begge efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns danskuddannelse og integration i det danske samfund,

€" at kommunalbestyrelsen får pligt til at give de udlændinge, der ikke tilegner sig det danske sprog målrettet og systematisk, en meddelelse om de mulige konsekvenser heraf, og

€" at den sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. (nu 54.158,00 kr.), som den herboende ægtefælle skal stille som en betingelse for ægtefællesammenføringen, efter anmodning nedskrives med halvdelen, når den familiesammenførte ægtefælle har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelse ved afslutningen af uddannelsesforløbet.

For at fremskynde og intensivere danskindlæringen for flygtninge, der opholder sig på asylcentre, og som har fået meddelt opholdstilladelse, indeholder lovforslaget herudover et tilbud om obligatorisk, styrket og fremrykket danskuddannelse. Det ugentlige timetal udvides fra det tidspunkt, hvor den pågældende er meddelt opholdstilladelse, fra de nuværende 10 timer til 20-25 ugentlige timer i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Det vil ikke længere være muligt at vælge undervisning i engelsk sprog i stedet for dansk sprog.

Kommunens danskuddannelsestilbud for denne gruppe udlændinge vil ligeledes blive fremrykket, således at danskuddannelsen på asylcentret kan videreføres uden ventetid efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret.

Lovforslaget er endvidere en opfølgning på en redegørelse af 21. juni 2004 fra en arbejdsgruppe nedsat af Integrationsministeriet om udvælgelse af og præintegrationsforløb for kvoteflygtninge, hvori der stilles forslag om nye kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge og om integrationsfremmende initiativer i relation til denne gruppe.

Det har vist sig, at en stor del af de kvoteflygtninge, der tidligere er blevet genbosat her i landet som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR), har haft vanskeligt ved at slå rod i Danmark og få glæde af at være i landet. Hensynet til den enkelte kvoteflygtning taler således for, at der ved udvælgelsen lægges større vægt end i dag på udlændingens mulighed for at forbedre sin livssituation ved at flytte til Danmark.

Lovforslaget indeholder derfor følgende forslag til nye udvælgelseskriterier og styrket integrationsindsats for kvoteflygtninge:

€" Opdeling af flygtningekvoten i overordnede kategorier forenkles.

€" Kvoteflygtninge udvælges blandt en større kreds af UNHCR-flygtninge.

€" Der fastsættes nye kriterier ved udvælgelse af kvoteflygtninge, hvor der i højere grad end i dag tages hensyn til den enkeltes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, netværk, motivation m.v.

€" Der stilles krav om en særlig sundhedsundersøgelse inden genbosætningen i Danmark.

€" Der gennemføres nye integrationsfremmende initiativer over for kvoteflygtninge, herunder en styrket informationsindsats inden genbosætningen i Danmark.

€" Der indføres nye forretningsgange ved tilrettelæggelse af kvotearbejdet.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om, at der indføres en hjemmel i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. til at fastsætte regler om, at prøver i særlige tilfælde kan afholdes i udlandet, og enkelte andre konsekvensændringer og justeringer på danskuddannelseslovens og integrationslovens område.