Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ægteskabsloven og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)

(Lovforslag nr. L 78).

Lovforslaget har tidligere været fremsat som lovforslag nr. L 149 af 15. december 2004. Lovforslag nr. L 149 bortfaldt ved nyvalg til Folketinget den 8. februar 2005. Det fremsatte lovforslag er i alt væsentligt identisk med lovforslag nr. L 149.

Lovforslaget indebærer i hovedtræk følgende:

€" Strafniveauet for udlændinge, der arbejder ulovligt, skærpes mærkbart.

Forslaget indebærer en væsentlig skærpelse af straffen for udlændinge med ulovlig beskæftigelse. Der foreslås således en fordobling af strafferammen fra bøde eller fængsel indtil seks måneder til bøde eller fængsel indtil et år. Endvidere tilsigtes en væsentlig forøgelse af bødeniveauet, nemlig fra i dag 400 kr. for den første måned, udlændingen arbejder ulovligt, og derefter stigende med 150 kr. pr. måned til fremover 1.000 kr. for den første måned, udlændingen arbejder ulovligt, og derefter stigende med 500 kr. pr. måned.

€" Senere tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der arbejder ulovligt.

Det foreslås, at udlændinge, som er blevet straffet for ulovligt arbejde her i landet, først kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter en karensperiode af 10 års €" i gentagelsestilfælde 15 års €" varighed. Derved sikres det, at udlændinge skal vente længere end ellers (normalt 7 år) på at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de har arbejdet ulovligt, f.eks. under behandlingen af deres asylsag.

€" Straf for at udøve bistand til, at en udlænding arbejder ulovligt her i landet.

Efter udlændingeloven straffes den, der bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt her i landet, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det foreslås, at også personer, der ved at stille husrum m.v. til rådighed bistår en udlænding med at arbejde ulovligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

€" Afskaffelse af madkasseordningen.

Forslaget indebærer, at madkasserne afskaffes og erstattes af kostpenge. Det motivationsfremmende element i madkasseordningen videreføres ved, at afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen m.v., ikke får tøj- og lommepenge. Ordningen om udlevering af supplerende børnekasser til børn i familier, der har været omfattet af madkasseordningen, videreføres.

€" Styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om opholdstilladelse af helbredsmæssige grunde.

Lovforslaget indebærer, at Integrationsministeriet uden udlændingens samtykke kan indhente allerede foreliggende helbredsoplysninger €" dvs. journalen udarbejdet af Dansk Røde Kors på asylcentret €" i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Endvidere præciseres det, at helbredsforhold som udgangspunkt skal dokumenteres af personer med lægefaglig baggrund.

€" Præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed.

Europarådets menneskerettighedskommissær har i sin rapport om Danmark bl.a. anført, at Flygtningenævnets uafhængighed bør sikres. Der har ikke i praksis været tilfælde, der har givet grund til at rejse spørgsmål om uafhængigheden, men ud fra mere principielle overvejelser og for yderligere at understrege Flygtningenævnets uafhængighed foreslås det, at integrationsministeren afskæres fra den formelle mulighed for at udøve indirekte indflydelse på nævnets virksomhed, der følger af kompetencen til at beskikke og genbeskikke nævnsmedlemmer. Beskikkelseskompetencen flyttes derfor fra integrationsministeren til Flygtningenævnets formandskab.

€" Fremhævelse af hensynet til familiens enhed.

Menneskerettighedskommissæren har endvidere bl.a. kritiseret, at forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i den danske udlændingelovgivning er reguleret i bemærkningerne til loven. Denne måde at regulere på er i fuld overensstemmelse med dansk retstradition, men for at undgå misforståelser foreslås det at ændre de relevante regler om familiesammenføring, således at det i selve loven fremhæves, at der ved afgørelsen af de konkrete sager skal tages højde for hensynet til familiens enhed.

€" Udvidelse af personkredsen, der kan få økonomisk støtte ved frivillig hjemvenden.

Det foreslås €" som opfølgning på regeringens aftale af 8. november 2004 med Dansk Folkeparti om bl.a. en udvidelse af repatrieringslovens personkreds €" at fordoble det formuebeløb, som kommunerne skal se bort fra ved vurderingen af, om en udlænding selv har midler til repatriering, og at nedsætte aldersgrænsen for den personkreds, der kan få støtte.