L 76 (som fremsat): Forslag til lov om et
evalueringsinstitut for kommuner m.v.
Fremsat den 24. februar 2005 af
indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om et evalueringsinstitut for kommuner
m.v.
Kapitel 1
Evalueringsinstituttets
formål
§ 1.
Evalueringsinstituttet er en statslig institution, der har til
formål ved analyser at evaluere den kommunale og regionale
opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og
regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse,
kvalitetsudvikling og økonomistyring.
Kapitel 2
Evalueringsinstituttets opgaver og
finansiering
§ 2.
Instituttet gennemfører evalueringer med de i § 1
nævnte formål af kommunernes og regionernes
opgavevaretagelse samt af selvejende institutioner m.v., som kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Evalueringerne kan
omfatte en eller flere af de i 1. pkt. nævnte
myndigheder.
Stk. 2. Instituttet rådgiver
offentlige myndigheder om evalueringer. Instituttet samarbejder med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre offentlige myndigheder
og institutioner i spørgsmål om evaluering, herunder
evalueringer af økonomistyring m.v. inden for den decentrale
forvaltning.
Stk. 3. Instituttet har til opgave at
indsamle nationale og internationale erfaringer med evalueringer.
Instituttet skal løbende udvikle og forny metoder til
evaluering, herunder metoder til økonomistyring m.v.
§ 3.
Instituttet gennemfører af egen drift de i § 2
nævnte opgaver. Evaluering og rådgivning kan inden for
en særskilt økonomisk ramme rekvireres af indenrigs-
og sundhedsministeren. Andre ministerier, kommunalbestyrelser og
regionsråd samt andre offentlige institutioner kan mod
anvisning af finansiering hertil ligeledes rekvirere evalueringer
og rådgivning, jf. de i § 2 nævnte
opgaver.
§ 4.
Instituttet kan modtage supplerende finansiel støtte i form
af tilskud og gaver m.v. fra andre, jf. Finansministeriets regler
herom. Eventuelle tilskud og gaver m.v. skal offentliggøres
i instituttets årsprogram, årsberetning samt regnskab,
jf. § 6 stk. 2.
Stk. 2. Instituttet kan drive
indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret
virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf.
Finansministeriets regler herom.
Kapitel 3
Evalueringsinstituttets bestyrelse
§ 5.
Instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for
instituttets virksomhed inden for rammerne af gældende regler
og normer for statslige virksomheder.
Stk. 2. Bestyrelsen består af en
formand, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, og fire
andre medlemmer der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren
på følgende måde:
1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Kommunernes Landsforening.
2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
regionsrådene i forening.
3) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
finansministeren.
4) 1 medlem udpeges efter indstilling fra den
videregående uddannelsesinstitution, som geografisk er
placeret i samme område eller by, og hvor der er en faglig
tilknytning til instituttet.
Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for en
tre-årig periode. Bestyrelsens medlemmer kan maksimalt
udpeges for to perioder ad gangen. Der vil være mulighed for
genudpegning efter en periode uden sæde i bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen kan i samarbejde
med direktøren indhente særlig bistand fra eksterne
personer og myndigheder, f.eks. i form af nedsættelse af
sagkyndige grupper til gennemførelse af evalueringer med
deltagelse af såvel interne som eksterne personer.
§ 6.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af
evalueringsinstituttet og fastlægger rammerne for
instituttets virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder efter
forslag fra instituttets direktør, jf. § 9, et
årsprogram for instituttets virksomhed i det kommende
år, herunder indsatsområder, et budget for instituttets
virksomhed i det kommende år, herunder den del af
instituttets virksomhed, der er nævnt i § 4,
instituttets regnskab, herunder den del af finansieringen, der er
nævnt i § 4 samt en årsberetning over
instituttets aktiviteter i det sidste år. Nærmere
regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter, jf.
§ 11.
Stk. 3. De i § 6,
stk. 2 nævnte oplysninger offentliggøres inden en
af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist.
Kapitel 4
Evalueringsinstituttets
rådgivende udvalg
§ 7.
Bestyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget
udarbejder en udtalelse om evalueringsinstituttets årsprogram
og årsberetning. Det rådgivende udvalgs udtalelse
fremsendes til bestyrelsen og offentliggøres samtidig med
offentliggørelsen af årsprogram og årsberetning,
jf. § 6, stk. 3.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer
beslutning om, hvorvidt instituttets årsprogram og
årsberetning skal ændres som følge af det
rådgivende udvalgs udtalelser i henhold til stk. 1.
Beslutning herom træffes inden bestyrelsens fremsendelse af
årsprogram og årsberetning til indenrigs- og
sundhedsministeren.
Stk. 3. Det rådgivende udvalg,
der består af 14 medlemmer, udpeges af indenrigs- og
sundhedsministeren på følgende måde:
1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Socialforskningsinstituttet.
2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Danmarks Evalueringsinstitut.
3) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Arbejdsmiljøinstituttet.
4) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Danmarks Statistik.
5) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Funktionærernes & Tjenestemændenes
Fællesråd.
6) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Det
Kommunale Kartel.
7) 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Akademikernes Centralorganisation.
8) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra
Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd.
9) 4 medlemmer udpeges personligt af indenrigs-
og sundhedsministeren.
Stk. 4. Det rådgivende udvalg
nedsættes for en tre-årig periode, der følger
bestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 5. Bestyrelsesformanden indkalder
til og leder møder i det rådgivende udvalg.
Stk. 6. Nærmere regler om det
rådgivende udvalg og dets virke, herunder regler for det
rådgivende udvalgs råd og vejledning til instituttets
bestyrelse og direktør om faglige og metodemæssige
problemstillinger, fastsættes i evalueringsinstituttets
vedtægter, jf. § 11.
Kapitel 5
Evalueringsinstituttets
direktør
§ 8.
Instituttets direktør ansættes og afskediges af
indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
Direktøren har det daglige ansvar for ledelse af instituttet
inden for de for statslige institutioner gældende regler.
§ 9.
Instituttets direktør varetager den daglige ledelse af
instituttet og er i sin virksomhed ansvarlig over for bestyrelsen
og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 6,
stk. 1. Direktøren udarbejder forslag til instituttets
årsprogram, årsberetning, budget og regnskab, jf.
§ 6, stk. 2.
§ 10.
Instituttets direktør har ansvaret for såvel
gennemførelsen af evalueringer, som det faglige ansvar for
resultaterne i rapporterne fra instituttet.
Kapitel 6
Evalueringsinstituttets virksomhed
§ 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter instituttets
vedtægter, herunder bestemmelser for bestyrelsens og det
rådgivende udvalgs virke og regler. Bestyrelsen og det
rådgivende udvalg fastsætter selv sin forretningsorden
inden for rammerne af instituttets vedtægter.
Stk. 2. Instituttets årsprogram,
budget, årsberetning og regnskab, jf. § 6,
stk. 2, skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Årsprogrammet og budgettet skal forelægges indenrigs-
og sundhedsministeren til godkendelse inden den 1. oktober og
årsberetning og regnskab inden den 1. april.
§ 12.
Instituttet udarbejder en rapport over en evaluering, instituttet
har gennemført, jf. § 2. De evaluerede
myndigheder, jf. § 2, stk. 1, modtager inden
offentliggørelse rapporten i høring og gives
lejlighed til at fremkomme med udtalelser. Instituttet skal tage
stilling til høringssvarene, herunder hvorvidt den
fremsendte rapport til de evaluerede myndigheder skal ændres
som følge af de indhentede udtalelser.
Stk. 2. En af instituttet afgivet
rapport sendes med de indhentede udtalelser til indenrigs- og
sundhedsministeren til orientering senest 14 dage før
offentliggørelsen. Bestyrelsen fastsætter
retningslinier for, hvorledes de evaluerede myndigheder skal
orienteres før offentliggørelse.
Stk. 3. Instituttet
offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer
offentligheden om instituttets aktivitet.
Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager
om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den
endelige rapport er offentliggjort.
Stk. 5. Når
evalueringsinstituttet til brug for gennemførelse af en
evalueringsrapport modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger
og data der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som
følge af videregivelsen deres interne karakter.
§ 13.
Instituttet kan i forbindelse med udarbejdelse af en
evalueringsrapport m.v. forlange alle oplysninger, der
skønnes af betydning for evalueringen, tilvejebragt og
udleveret af de eller den evaluerede myndighed. Oplysningerne
bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form.
§ 14.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om evalueringer, som er gennemført efter
§ 2, stk. 1.
Kapitel 7
Geografisk placering
§ 15.
Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer, hvor i landet
instituttet er placeret.
Kapitel 8
Nedlæggelse
§ 16.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om at
nedlægge instituttet, såfremt dette skønnes
nødvendigt.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
§ 17. Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
§ 18. I
forbindelse med udpegning af instituttets bestyrelse
fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren procedure for
igangsætning af instituttets virksomhed.
Stk. 2. De beføjelser, jf.
§§ 2 og 13, som instituttet har over for regionerne,
har instituttet indtil den 1. januar 2007 over for
amtskommunerne.
Stk. 3. Indtil regionsrådene i
forening kan udpege et medlem til bestyrelsen, udpeges dette medlem
af Amtsrådsforeningen, jf. § 5, stk. 2, nr.
2.
Stk. 4. Det af
Amtsrådsforeningen udpegede medlem, jf. stk. 2,
udtræder af bestyrelsen senest pr. 1. januar 2007, jf.
§ 5, stk. 3.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver
dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den
offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne,
H:S og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der
sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den
offentlige sektor mellem kommuner, regioner og statslige
myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres
fra tre til to.
Det foreliggende lovforslag udmønter
den del af aftalen, der vedrører etablering af et
evalueringsinstitut.
2. Evalueringsinstituttets
formål
Med kommunalreformen bliver kommunerne
større og får et klart ansvar for at levere
velfærdsydelser af høj kvalitet. Samtidig er det
vigtigt at skabe åbenhed og gennemsigtighed i hele den
offentlige sektor, således at det står klart for
borgeren, hvilke krav der kan stilles til offentlig service, og
hvordan ressourcerne anvendes.
Givet de makroøkonomiske rammer og
udviklingen i arbejdsstyrken i de kommende år vil
større effektivitet i den kommunale og regionale
opgavevaretagelse være afgørende for, i hvor
høj grad det vil være muligt at gennemføre
serviceforbedringer.
For at udnytte potentialet i den nye
kommunale struktur fuldt ud med større og mere
bæredygtige kommuner oprettes et evalueringsinstitut, der
systematisk følger op på både den kommunale og
regionale opgavevaretagelse og offentliggør sammenligninger
af resultaterne.
Hovedsigtet for instituttets virksomhed vil
være den kommunale opgavevaretagelse. Samtidig foreslås
regionerne også at være omfattet af
evalueringsinstituttets virksomhed. Baggrunden er bl.a., at
kommunalreformen lægger op til et styrket samarbejde mellem
kommuner og regioner. Derfor bør muligheden for at inddrage
samspillet mellem kommuner og regioner og egentlig regional
opgavevaretagelse være til stede for instituttet.
Evalueringsinstituttet vil få en
væsentlig rolle i forbindelse med den nye kommunale struktur,
idet instituttets analyser kan øge politikernes og
forvaltningens indsigt i effektiv opgavetilrettelæggelse og
dermed mulighederne for udbredelse af bedste praksis. Det kan
således allerede i dag være svært for såvel
borgere som folkevalgte at danne sig et klart billede af, hvilke
dele af den offentlige forvaltning, der mest effektivt leverer de
offentlige ydelser, og hvad der er årsagerne til effektiv
opgavevaretagelse. Instituttet skal således gennem dets
analyser udbrede de gode eksempler på effektiv administration
og styring.
Evalueringsinstituttet har til formål
ved analyser at evaluere den kommunale og regionale
opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og
regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse,
kvalitetsudvikling og økonomistyring. Instituttets
evalueringer skal sprede kendskabet til de bedste metoder for
effektiv anvendelse af ressourcerne.
Det er målsætningen, at
instituttet skal gennemføre en bred vifte af analyser med
henblik på at levere de bedst mulige og præcise
anbefalinger til effektiv opgavetilrettelæggelse i kommuner
og regioner. Instituttet skal således gennemføre mere
traditionelle evalueringer, men skal også udarbejde
benchmarking og andre typer af analyser alt afhængig af
formålet.
Instituttets evalueringer vil medvirke til,
at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag, og
at borgerne får den bedst mulige kvalitet i den offentlige
forvaltning set i forhold til ressourceforbruget. Instituttets
evalueringer skal således skærpe kommunalbestyrelsernes
og regionsrådenes opmærksomhed om ressourceforbrug og
effektiv opgavevaretagelse.
Endvidere vil evalueringer af kommuner og
regioner samtidig gennem større åbenhed medvirke til
at styrke borgernes demokratiske kontrol med de folkevalgte,
øge kommunalpolitikernes og regionsrådenes mulighed
for kontrol med administrationen og give administrationen en
række værktøjer til bedre
opgaveudførelse.
3. Evalueringsinstituttets
opgaver
Hovedopgaven for instituttet vil være
at gennemføre evalueringer af kommunernes og regionernes
opgavevaretagelse samt af selvejende institutioner, som medregnes
til den offentlige forvaltning med det formål bl.a. at vise,
hvor opgavetilrettelæggelsen er mest effektiv. I den
forbindelse vil en central opgave være at pege på
konkrete tiltag, som kan skabe en bedre kvalitet og effektivitet i
de offentlige ydelser.
Evalueringerne kan omfatte sammenligninger
(benchmarking) på tværs af kommuner, regioner og
institutioner. Evalueringerne kan endvidere foretages på
tværs af sektorområder, herunder håndteringen af
disse områder i forhold til den centrale forvaltning i
kommunerne og regionerne. Endelig kan evalueringerne omfatte den
enkelte kommune eller region, herunder institutionerne.
Evalueringerne kan omfatte et eller flere
kalender- og/eller regnskabsår.
På den baggrund kan der peges på
følgende hovedopgaver for instituttet:
·
Gennemføre evalueringer og benchmarking på tværs
af kommuner og regioner samt af enkelte kommuner og regioner og
på grundlag af disse udvælge de mest effektive og i
dialog med de evaluerede afdække forklaringerne på
resultaterne. Instituttets analyser vil omfatte bl.a. den
økonomiske, juridiske, organisatoriske og administrative
opgavetilrettelæggelse. Sigtet med analyserne vil være
at afdække, hvorvidt opgavevaretagelsen og forvaltningen af
de offentlige ressourcer sker effektivt og økonomisk.
· Rådgive
offentlige myndigheder om evalueringer.
· Indsamle
nationale og internationale erfaringer med evalueringer.
· Tjene som
videns- og læringscenter for kommuner og regioner, herunder
udarbejde og benytte den nyeste viden og værktøjer til
øget effektivisering og forbedret økonomistyring.
Instituttets evalueringer kan omfatte de
rammebetingelser, som kommuner og regioner er undergivet i deres
opgavevaretagelse, herunder statslige rammebetingelser for
kommunernes og regionernes drift. Dette vil medvirke til, at der i
evalueringer også bliver sat fokus på evt.
uhensigtsmæssigheder i rammebetingelserne. Hvor statens og
kommunernes opgavevaretagelse sker i tæt sammenhæng,
kan det endvidere være naturligt at inddrage sammenligninger
til den statslige opgavevaretagelse.
Analyserne fra instituttet har således
et bredt sigte og omfatter bl.a. ydelserne fra kommuner og
regioner, den organisatoriske ramme og processen for fremskaffelse
af den enkelte kommunale og regionale ydelse. Det er udgangspunktet
at fremhæve de eksempler på effektiv drift og
organisering, som der måtte være med henblik på
at fremme disse, således at andre kommuner og regioner kan
tage ved lære heraf.
Instituttets virksomhed vil ikke omfatte
finans- og forvaltningsrevision i den udformning, som er beskrevet
i den kommunale styrelseslov. Analyserne vil hovedsageligt omfatte
en økonomisk, organisatorisk og forvaltningspolitisk tilgang
til den kommunale og regionale opgavevaretagelse i modsætning
til finans- og forvaltningsrevision.
Oprettelsen af evalueringsinstituttet
berører ikke den kommunale revisions opgaver.
Den uafhængige og sagkyndige revisor,
som kommunalbestyrelsen ansætter efter reglerne i den
kommunale styrelseslov, varetager såvel finansiel revision
som forvaltningsrevision. Den finansielle revision indebærer,
at revisor foretager en regnskabsmæssig og
bevillingsmæssig legalitetskontrol. Ved
forvaltningsrevisionen vurderes det, om udførelsen af
kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den
øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget
på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Den kommunale revision skal ikke ved
forvaltningsrevisionen vurdere hensigtsmæssigheden af de
kommunalpolitiske beslutninger, der træffes af
kommunalbestyrelsen og udvalgene. Efter den kommunale styrelseslov
stilles der alene krav om, at den kommunale revision foretager en
løbende forvaltningsrevision, dvs. med udgangspunkt i de
analyser og vurderinger, som allerede udføres til
støtte for den finansielle revision af regnskabet. Den
kommunale revision kan derimod ikke uden aftale med
kommunalbestyrelsen udføre udvidet forvaltningsrevision,
dvs. særligt dybtgående forvaltningsrevision i form af
større analyser m.v.
I instituttets arbejde og analyser skal der
anvendes en bred vifte af analyseredskaber som f.eks.
produktivitetsanalyser, effektivitets- og kvalitetsanalyser,
analyse af økonomistyring og sagsgange, organisatoriske
analyser, tidsrække- og tidsserieanalyser og inter- og
intrakommunale analyser. En af instituttets opgaver vil være
at udbrede anvendelsen af disse analyseredskaber til forskellige
sektorer med henblik på at skabe mulighed for på
tværs at vurdere kvaliteten og effektiviteten i
opgavevaretagelsen.
Instituttet bør i sin virksomhed i
forhold til specifikke fagområder trække på
eksisterende arbejder og analysekapacitet, herunder samarbejde med
f.eks. Socialforskningsinstituttet, Danmarks Evalueringsinstitut,
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut m.fl. Instituttet
bør generelt indgå i et bredt samarbejde med allerede
eksisterende analyse- og evalueringsinstitutioner.
Instituttet kan i udviklingen af
datagrundlaget tage udgangspunkt i de allerede eksisterende
nøgletal på det kommunale og regionale område
samt andre evalueringsmetoder fra forskellige sektorer. Instituttet
skal samtidig vurdere, om det nødvendige datagrundlag er til
stede, og hvis ikke, så indsamle og bearbejde de
nødvendige informationer.
Instituttet skal endvidere tjene som videns-
og læringscenter for landets kommuner og regioner, herunder
udarbejde værktøjer til øget effektivisering og
forbedring af økonomistyringen. Instituttet får
således en væsentlig rolle i forbindelse med dialog med
relevante institutioner, herunder forskningsinstitutioner,
universiteter m.v., der beskæftiger sig med
evalueringsvirksomhed på forskellig vis.
Instituttet skal så vidt muligt
samarbejde med relevante institutioner, bl.a. i forbindelse med
indhentning og udveksling af oplysninger. Instituttet er ikke
reguleret af lov om sektorforskningsinstitutionen.
Udover den ordinære drift, som
beskrevet ovenfor, kan evalueringsinstituttet påtage sig
rekvirerende opgaver. Instituttet kan som rekvireret aktivitet
(indtægtsdækket virksomhed) udføre analyser i
det omfang, en myndighed, eksempelvis et ministerium, en
kommunalbestyrelse, et regionsråd, en institutionsbestyrelse
el.lign. måtte ønske det.
Det konkrete metodevalg og opbygning af
evalueringerne overlades til instituttet, ligesom det er
instituttets ansvar at sikre kvaliteten af evalueringerne.
4. Evalueringsinstituttets
organisering
Forslaget om organiseringen af
evalueringsinstituttets virksomhed afspejler tre overordnede
hensyn.
For det første sikres det, at
gennemførelse og indholdet af instituttets rapporter,
herunder anbefalinger og konklusioner fremstår som
uafhængige. Endvidere forudsættes det, at kvaliteten af
instituttets rapporter m.v. er høj. Dette forudsætter,
at den nødvendige faglige kapacitet er til stede i
instituttet enten gennem fastansættelse eller gennem anden
tilknytning, herunder faglige konsulenter m.v.
For det andet sikres det, at der med respekt
for evalueringsinstituttets status er et samspil mellem
instituttets overordnede prioritering af den ordinære
virksomhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriets virksomhed.
For det tredje sikres det, at de evaluerede
parter, herunder først og fremmest kommunerne og de
kommunale institutioner samt regionerne i bred forstand samarbejder
med evalueringsinstituttet på en hensigtsmæssig
måde.
For at imødekomme bl.a. disse hensyn
oprettes instituttet som en statslig institution under Indenrigs-
og Sundhedsministeriet med en bestyrelse.
5. Ledelse af
evalueringsinstituttet
Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger
bestyrelsesformanden og bestyrelsesmedlemmerne.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, regionsrådene i forening, Finansministeriet og
desuden en repræsentant for én lokal
videregående uddannelsesinstitution i forhold til
instituttets geografiske placering. Udpegningen og
sammensætningen af bestyrelsen tager udgangspunkt i de
væsentligste interessenter i forhold til det kommunale og
regionale område. Den foreslåede model skal sikre, at
bestyrelsen er effektiv, og samtidig sikres en høj faglighed
og dermed troværdighed omkring instituttet.
Til instituttet knyttes et rådgivende
udvalg, som skal bidrage til instituttets faglige udvikling samt
give mulighed for faglig sparring i forhold til den daglige ledelse
og bestyrelsen. Det rådgivende udvalg sikrer inddragelse af
en bred repræsentation af interessenter i forhold til
råd og vejledning m.v. af instituttet.
Evalueringsinstituttets direktør
udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen. Direktøren har ansvaret for ledelse af
instituttet, herunder ansættelse og afskedigelse af
instituttets øvrige personale. Direktøren skal i
samarbejde med bestyrelsen og instituttets rådgivende udvalg
sikre evalueringer af høj faglig kvalitet.
6. De konkrete evalueringer
I instituttets vedtægter, som
fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren,
fastsættes nærmere retningslinier for bl.a.
arbejdsdelingen mellem bestyrelse, rådgivende udvalg og
instituttets ledelse i forhold til de enkelte evalueringer m.v.
Til hver større evaluering kan
bestyrelsen i samarbejde med direktøren nedsætte en
evalueringsgruppe. Evalueringsgruppen kan bestå enten af
ansatte fra instituttet og/eller særlige kyndige med
ekspertise inden for det område, som rapporten omhandler.
Evalueringsgruppen får lejlighed til at gennemgå udkast
til rapport m.v., når evalueringen er gennemført.
Instituttet kan til gennemførelse af
evalueringer ligeledes anmode om faglige ydelser hos andre
relevante institutter, centre, private virksomheder m.v. under
hensyntagen til de statslige udbudsregler.
De evaluerede parter skal have mulighed for
at komme med en udtalelse i forhold til den konkrete evaluering.
Instituttet skal efterfølgende træffe beslutning om,
hvorvidt udtalelsen giver anledning til ændringer i
rapporten.
Inden offentliggørelse af instituttets
evalueringer fremsendes disse til indenrigs- og sundhedsministeren
til orientering. Alle instituttets evalueringer
offentliggøres, når de er afsluttede.
Instituttet gives mulighed for at forlange
alle relevante oplysninger tilvejebragt og udleveret i forbindelse
med gennemførelse af evalueringer.
7. Opgave og kompetencefordeling
I nedenstående oversigt er
opgavefordelingen mellem indenrigs- og sundhedsministeren,
bestyrelse, direktøren og det Rådgivende udvalg for
instituttet skitseret:
Indenrigs- og
sundhedsministeren | Bestyrelse | Direktøren | Rådgivende Udvalg |
- Udpeger bestyrelsesformand - Udpeger bestyrelsesmedlemmer efter
indstilling - Godkender årsprogram, budget,
årsberetning og regnskab efter indstilling fra
bestyrelsen - Fastsætter vedtægter - Orienteres om rapporterne før
offentliggørelse | - Overordnet strategisk og faglig ledelse af
instituttet - Indstiller overordnet prioritering af
indsatsområder til ministeren - Godkender forslag til årsprogram,
budget, årsberetning, regnskab m.v. - Indstiller ansættelse af direktør
til indenrigs- og sundhedsministeren - Godkender arbejdsplaner, kommissorier og
sammensætning af evt. evalueringsgrupper | - Forestår den daglige ledelse af
evalueringsinstituttet - Udarbejder forslag til sammensætning af
eventuelle evalueringsgrupper - Udarbejder forslag til kommissorium for de
enkelte evalueringer m.v. - Skal sikre evalueringernes
gennemførelse - Forhandler udkast til budget med ministeriet
efter godkendelse af bestyrelsen - Ansætter og afskediger instituttets
øvrige personale | - Udtaler sig én gang årligt om
instituttets årsrapport - Udtaler sig én gang årligt om
instituttets årsberetning - Udtaler sig om bestyrelsens indstilling til
prioriteringen af indsatsområder - Giver råd og vejledning til instituttets
ledelse og bestyrelsen om faglige og metodemæssige
problemstillinger |
8. Administrative og
økonomiske konsekvenser for det offentlige
Som det fremgår af aftalen om
strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i
forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet
om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger
opgaverne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte
på den baggrund lovforslaget i høring den 1. december
2004. Formålet med drøftelserne af de
økonomiske konsekvenser har været at kvalificere
skønnene over de økonomiske konsekvenser.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at lovforslaget ikke har nævneværdige
kommunaløkonomiske konsekvenser i forbindelse med
tilvejebringelsen af oplysninger m.v., men det forventes, at
instituttet bidrager til en mere effektiv kommunal
opgavevaretagelse.
Regeringen vil søge tilslutning til
den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i
forbindelse med den lovgivning, som fastlægger
ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds-
og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i
folketingssamlingen 2005/2006.
8.1. Økonomiske konsekvenser
for staten
Driftsudgifterne til instituttet
fastsættes årligt på finansloven under Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
På Finansloven for 2005 er der afsat
2,5 mio.kr. i 2005, 3,5 mio.kr. i 2006 og fra 2007 og frem 5,5
mio.kr. årligt.
Instituttet vil kunne udføre analyser
som indtægtsdækket virksomhed efter statens regler
herom. Indenrigs- og sundhedsministeren godkender en ramme for
denne aktivitet.
Instituttet vil have mulighed for at lade
eksterne udføre analyseaktiviteter. Dog vil ansvaret for
instituttets rapporter altid ligge hos direktøren og
bestyrelsen, jf. forslagets §§ 6 og 10.
Ønsker andre ministerier eller
myndigheder at blive inddraget i ordningen efter forslagets
§ 3, forudsættes det, at udgifterne til en analyse
afholdes af det pågældende ministerium,
kommunalbestyrelse, regionsråd eller anden myndighed.
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
9. Høring
Lovforslaget har i perioden den 1. december
2004 til den 7. januar 2005 været i høring hos
Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,
Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab,
Hovedstadens udviklingsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service, Dansk
Industri, Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Akademikernes Centralorganisation,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark,
Centralorganisationernes FællesUdvalg, Kommunale
tjenestemænd og overenskomstansatte, Statsansattes kartel,
Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab,
Sundhedskartellet, Landsforeningen af landsbysamfund,
Landdistrikternes fællesråd, Sammenslutning af Danske
Småøer, Folketingets Kommunaludvalg, Det Kommunale
Kartel, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
Århus Universitet, Handelshøjskolen i Århus,
Forskerparken i Århus, Socialforskningsinstituttet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks
Statistik.
10. Administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har hverken administrative eller
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
| Positive konsekvenser Færre udgifter | Negative konsekvenser Merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Er ikke muligt at opgøre på
nuværende tidspunkt. | Der er på FL 2005 afsat 2,5 mio.kr. i
2005, 3,5 mio.kr. i 2006 og fra 2007 og frem 5,5 mio.kr.
årligt. Forslaget har ingen kommunaløkonomiske
konsekvenser. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
EU-retlige konsekvenser | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med instituttet er at sikre en
høj faglig kvalitet i gennemførelse af evalueringer
af kommuners og regioners opgavevaretagelse for herigennem at
fremme kommuners og regioners ressourceanvendelse, herunder gennem
kvalitetsudvikling og økonomistyring. Overordnet skal
instituttet på sigt medvirke til at fremme effektiviteten i
kommuner og regioner.
Bestemmelsen fastsætter, at instituttet
oprettes som en statslig institution. Ved den foreslåede
bestemmelse sikres, at evalueringerne gennemføres, så
der skabes størst mulig accept og deltagelse fra de
evaluerede parter og det øvrige samfund. Ved oprettelse som
en statslig institution følger, at instituttet i sin
virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende
regler for statslige bevillinger og regnskabsføring.
Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes
statens regler.
Det er hensigten, at instituttets
evalueringer hovedsageligt vil være på det kommunale
område.
Oprettelsen af evalueringsinstituttet
berører ikke den kommunale revisions opgaver, jf. de
generelle bemærkninger
Til § 2
Til stk. 1.
Instituttets kompetence dækker samtlige
kommuner og regioner samt selvejende institutioner, som modtager
tilskud mv. fra kommuner og regioner og dermed sidestilles med
offentlig myndighed. Disse offentlige myndigheder og institutioner
er forpligtet til at medvirke til evalueringerne eller dele heraf,
jf. § 13.
Der vil kunne gennemføres evalueringer
på tværs af myndigheder, herunder forvaltningerne eller
af enten enkelte kommuner og regioner eller delsektorer heraf.
Endvidere kan analyserne omfatte enkelte myndigheder og
institutioner under kommunernes og regionernes opgavevaretagelse
samt omfatte tværgående forvaltninger, f.eks.
fælleskommunale samarbejder og institutioner. Evalueringer
på tværs af sektorer, f.eks. mellem socialområdet
og sundhedsområdet, kan ligeledes være en del af
instituttets virksomhed.
Til stk. 2 og 3.
Instituttet skal være et centralt
videnscenter for analyser af kommunal og regional opgavevaretagelse
til brug for statslige, regionale og kommunale interessenter samt i
samarbejde med interessenterne være en væsentlig kilde
til udvikling af evalueringsværktøjer, herunder
udvikling af økonomistyring og kvalitetsudvikling m.v. Med
kvalitetsudvikling forstås i første omgang metoder til
måling af kvalitet, f.eks.
brugertilfredshedsundersøgelser som kan anvendes i
forbindelse med effektivitetsopgørelser. Det er
væsentligt, at instituttet løbende opsamler ny viden
på området både nationalt og internationalt.
Hermed skal instituttet sikre en vedvarende høj kvalitet i
såvel egne analyser som i rådgivningen til eksterne
parter vedrørende disse analyser.
Til § 3
Evalueringsinstituttet vil på eget
initiativ kunne iværksætte større analyser.
Instituttet vil i den forbindelse - i modsætning til den
kommunale revision - kunne vurdere hensigtsmæssigheden af de
kommunalpolitiske beslutninger med henblik på at komme med
anbefalinger til en effektiv opgavetilrettelæggelse.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan
rekvirere evalueringer og rådgivning fra instituttet inden
for en særskilt økonomisk ramme på finansloven.
Endvidere kan andre ministerier, kommunalbestyrelser eller
regionsråd anmode instituttet om at foretage evalueringer.
Det kan f.eks. være evalueringer af et bestemt område
eller mellem en række kommuner og regioner. Evalueringer
rekvireret af andre ministerier, kommunalbestyrelser eller
regionsråd finansieres af de eller den rekvirerende part.
Til § 4
Til stk. 1.
Bestemmelsen giver instituttet mulighed for
at indhente finansiel støtte til almindelig virksomhed og
forskningsvirksomhed finansieret af andre, herunder bl.a.
forskellige offentlige puljer. Det sikres i vedtægten til
instituttet, at offentligheden får kendskab til, hvilke
midler der finansierer instituttet, og til hvilke
formål/evalueringer midlerne gives gennem
offentliggørelse i instituttets årsprogram og
årsberetning. Med instituttets mulighed for at indhente
yderligere finansiering end den til enhver tid gældende
finanslovsbevilling sikres en mulighed for at udnytte instituttets
kompetencer i en bred kontekst. Bestemmelsen giver i øvrigt
instituttet mulighed for at kunne modtage tilskud og gaver inden
for reglerne i Finansministeriets budgetvejledning. Modtagne
tilskud og gaver offentliggøres i såvel instituttets
årsprogram som i årsberetning.
Til stk. 2.
Bestemmelsen giver instituttet mulighed for
at kunne gennemføre eksternt finansierede opgaver via
indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret
virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Denne
bestemmelse giver bl.a. instituttet mulighed for på linie med
tilsvarende institutioner at afgive tilbud på evaluerings- og
analyseopgaver, som udbydes. Instituttet skal overholde
Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer samt
reglerne for ikke-konkurrenceforvridende virksomhed.
Til § 5
Til stk. 1.
I bestemmelsen foreslås, at instituttet
ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig for instituttets faglige
virksomhed. Endvidere er bestyrelsen ansvarlig over for indenrigs-
og sundhedsministeren i forhold til instituttets overholdelse af de
regler, som følger af en status som statslig institution.
Instituttet er grundlæggende i sin faglige virksomhed
uafhængig af indenrigs- og sundhedsministeren.
Til stk. 2.
Det foreslås, at indenrigs- og
sundhedsministeren udpeger bestyrelsens formand. Ministeren udpeger
herudover fire bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra en
række af interessenterne.
Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen
skal der lægges vægt på, at medlemmet besidder
faglig indsigt og kompetence vedrørende
evalueringsinstituttets opgaver. Det er således
væsentligt, at bestyrelsesmedlemmerne kan bidrage aktivt til
sikring af instituttets faglige udvikling, hvilket
forudsætter et solidt kendskab til instituttets
opgavevaretagelse. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal også
formå at profilere instituttet og sikre instituttets
omdømme og troværdighed.
Bestyrelsen skal ligeledes sikre
sammenhængen mellem det kommunale og statslige niveau,
herunder i forhold til indenrigs- og sundhedsministeren. Et
kendskab til disse offentlige områder vil være en
fordel for bestyrelsesmedlemmerne.
Bestyrelsens sammensætning bliver
herefter:
· Formanden
udpeges af indenrigs- sundhedsministeren.
· 1 medlem
udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
Kommunernes Landsforening.
· 1 medlem
udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
regionerne i forening.
· 1 medlem
udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
finansministeren.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra den videregående
uddannelsesinstitution, som geografisk er placeret i samme
område eller by, og hvor der er en faglig tilknytning til
instituttet.
For at sikre en lokal forankring af
instituttet får den videregående
uddannelsesinstitution, som geografisk er placeret i samme
område eller by, og hvor der kan være en faglig
tilknytning til instituttet, en plads i instituttets bestyrelse.
Hermed sikres ligeledes en faglig repræsentant i
bestyrelsen.
Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem
mænd og kvinder ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for
indstilling og udpegning.
Til stk. 3.
I bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen
udpeges for en tre-årig periode, og at samme person vil kunne
blive udpeget igen, dog maksimalt én gang, således at
bestyrelsesmedlemmer maksimalt har sæde i bestyrelsen seks
år ad gangen. Dette skyldes hensynet til en fortsat
videreudvikling af instituttets faglige virksomhed, hvor nye
indfaldsvinkler vil have betydning for den fremadrettede faglige
udvikling. Ved flere på hinanden gentagne udpegninger af de
samme bestyrelsesmedlemmer risikeres en ensretning af instituttets
virksomhed mod f.eks. bestemte metoder og evalueringsområder.
Ved at begrænse antallet af gentagne udpegninger sikres en
dynamik og derigennem fortsat faglig og kvalitativ udvikling for
instituttet.
Det sikres dog i bestemmelsen, at personer,
som har siddet i bestyrelsen i to på hinanden følgende
perioder, efter en periode uden for bestyrelsen kan genudpeges.
Til stk. 4.
Der lægges med bestemmelsen op til, at
instituttet kan anmode eksterne eksperter om bistand til
udførelse af instituttets opgaver, såfremt dette
skønnes nødvendigt.
Ekspertbistand kan komme fra udefrakommende
enkeltpersoner og institutioner m.v. Dette kan enten ske via
løs tilknytning gennem enkeltydelser eller ved egentlig
ansættelse. Indhentning af særlig bistand foretages i
samarbejde mellem bestyrelse og direktør.
Til § 6
Til stk. 1.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse
af instituttet og fastlægger rammerne for instituttets
virksomhed, herunder for metodevalg og koncept for instituttets
analyser. I denne sammenhæng bør selvevaluering
indgå som et element. Det forudsættes, at instituttet i
valg af metode og koncept for de enkelte rapporter tager hensyn til
de forhold og egenarter, herunder styreformer som måtte
kendetegne de evaluerede områder. Dette vil blive reguleret i
vedtægten, jf. § 11, stk. 1.
Instituttets rapporter skal
gennemføres ved anvendelse af et bredt spektrum af metoder.
Eksempler kan være produktivitetsanalyser, benchmarking,
effektivitets- og kvalitetsanalyser, herunder kvalitetsindikatorer,
økonomistyring, sagsgangsanalyser, tidsrække- og
tidsserieanalyser og brugertilfredshedsundersøgelser.
Endvidere kan der foretages internationale sammenligninger.
Kvantitative og kvalitative data hos institutioner, kommuner,
regioner og andre bør uden begrænsninger være
til rådighed for evalueringerne, jf. lovforslagets
§ 13.
Til stk. 2.
Bestyrelsen udarbejder efter indstilling fra
instituttets direktør forslag til instituttets virksomhed i
de kommende år (årsprogram), der indeholder en
prioriteret plan for de aktiviteter og indsatsområder, der
tænkes gennemført i det kommende år. Endvidere
udarbejdes efter indstilling fra direktøren forslag til
budget, herunder forslag til omfang og prioritering af den
indtægtsdækkede virksomhed m.v. Desuden udarbejdes
regnskab for instituttets virksomhed, herunder evt. tilførte
midler som falder ud over finanslovsbevillingen. Endvidere sikrer
bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar efter indstilling fra
direktøren at udarbejde en beretning om instituttets
virksomhed i det forgangne år (årsberetning). Af
årsberetning fremgår, hvilke evalueringer instituttet
har foretaget i det forgangne år samt andre forhold omkring
instituttets virksomhed, som måtte have offentlighedens
interesse, herunder instituttets økonomi m.v.
Nærmere regler for årsprogram,
budget, årsberetning og regnskab samt indholdet heraf
fastsættes i instituttets vedtægter.
Til stk. 3.
Årsprogram, budget, årsberetning
og regnskab offentliggøres inden en af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat frist.
Til § 7
Til stk. 1.
For at sikre instituttet en faglig udvikling
og sparring og med henblik på instituttets muligheder for
udvikling af kompetencer i en bred forstand oprettes et
rådgivende udvalg i tilknytning til instituttet. Et
rådgivende udvalg giver ligeledes en bredere
repræsentation af interessenter til instituttet, end det er
muligt i en bestyrelse.
Det rådgivende udvalg har som opgave
mindst én gang årligt at udtale sig om instituttets
årsprogram og årsberetning samt udtale sig om
bestyrelsens indstilling om prioriteringen af indsatsområder.
Endelig skal det rådgivende udvalg give råd og
vejledning til instituttets ledelse og bestyrelsen om faglige og
metodemæssige problemstillinger.
Udvalgets udtalelser fremsendes til
bestyrelsen inden offentliggørelse samt
offentliggøres i forbindelse med offentliggørelsen af
instituttets årsprogram og årsberetning. Det er
bestyrelsens ansvar at sikre, at det rådgivende udvalgs
udtalelser offentliggøres på passende vis.
Til stk. 2.
Bestemmelsen sikrer, at det er bestyrelsens
ansvar, at instituttets rådgivende udvalg bliver orienteret
om instituttets virksomhed, samt at bestyrelsen skal træffe
beslutning om, hvorvidt det rådgivende udvalgs udtalelser
giver anledning til ændringer af årsprogram og
årsberetning. Endvidere sikres det i bestemmelsen, at det
rådgivende udvalgs udtalelser kan have indflydelse på
årsprogrammet. Nærmere regler herom fastsættes i
instituttets vedtægter, jf. § 11, stk. 1.
Til stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsen, at det
rådgivende udvalg består af 14 medlemmer. Medlemmerne
udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
en række interessenter. Forslaget lægger op til, at
instituttets rådgivende udvalg får en bred
sammensætning fra de faglige miljøer, som dels
afspejler instituttets opgavevaretagelse, dels at
sammensætningen afspejler de personalegrupper, som vil
være omfattet af evalueringerne. Endelig er det
ønsket, at det rådgivende udvalg rummer en række
personer med særlig faglig indsigt i instituttets
opgavevaretagelse, herunder kendskab til evalueringer og metoder
hertil. Dette sikres bl.a. ved, at Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd udpeger tre medlemmer.
Endelig udpeger indenrigs- og
sundhedsministeren fire medlemmer til udvalget bl.a. med henblik
på at inddrage relevante interessenter, som ikke selv kan
indstille medlemmer.
Fælles for medlemmerne af det
rådgivende udvalg er, at medlemmerne skal bidrage aktivt til
instituttets faglige udvikling samt medvirke til instituttets
omdømme og troværdighed. En solid faglig forankring i
forhold til området for instituttets opgavevaretagelse er
derfor en forudsætning og ligger da også til grund for
de organisationer, som foreslås. Særligt i forhold til
kendskab og erfaring med evalueringer vil det rådgivende
udvalgs medlemmer kunne bidrage til instituttets faglige udvikling.
Kendskab til den offentlige organisering og politiske forhold er
ligeledes væsentlige egenskaber, som kan bidrage yderligere
til instituttets udvikling.
På baggrund heraf foreslås det
rådgivende udvalgs sammensætning at blive som
følger:
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Socialforskningsinstituttet.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Danmarks Evalueringsinstitut.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Arbejdsmiljøinstituttet.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Danmarks Statistik.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Funktionærernes &
Tjenestemændenes Fællesråd.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Det Kommunale Kartel.
· 1 medlem
udpeges efter indstilling fra Akademikernes
Centralorganisation.
· 3 medlemmer
udpeges efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige
forskningsråd.
· 4 medlemmer
udpeges personligt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Til stk. 4.
I bestemmelsen foreslås, at medlemmerne
af det rådgivende udvalg udpeges for en tre-årig
periode. Der er ikke forudsat nogle begrænsninger på
antallet af perioder, den enkelte kan udpeges. Hensigten hermed er
at sikre instituttet så god og faglig ekspertise i den
faglige udvikling som muligt, herunder en kontinuitet i
instituttets virksomhed. Perioden for udpegningen følger
bestyrelsens perioder.
Til stk. 5.
Bestemmelsen fastsætter, at
instituttets bestyrelsesformand indkalder til og leder møder
i det rådgivende udvalg. Formålet er at sikre en
sammenhæng mellem bestyrelse og instituttets rådgivende
udvalg.
Til stk. 6.
Med henblik på at sikre at det
rådgivende udvalg bliver en integreret del af instituttets
virke, fastsættes nærmere regler om samspillet mellem
bestyrelsen, direktøren og det rådgivende udvalg i
instituttets vedtægter, jf. i øvrigt § 11,
stk. 1. Dette omfatter bl.a. regler for udvalgets muligheder
for at rådgive instituttets bestyrelse og direktør om
faglige og metodemæssige problemstillinger.
Til § 8
I bestemmelsen foreslås, at
instituttets direktør ansættes og afskediges af
indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen.
Endvidere foreslås i bestemmelsen, at
direktøren i sine dispositioner er undergivet de til enhver
tid gældende regler for statslige institutioner.
Til § 9
Instituttets direktør varetager den
daglige administrative og økonomiske ledelse af instituttet
og er således ansvarlig for instituttets personale og
finansiering, herunder indtægtsdækket virksomhed. Det
foreslås endvidere, at direktøren har en
væsentlig rolle i forhold til samarbejdet mellem bestyrelsen,
det rådgivende udvalg og instituttet. Desuden foreslås
det, at direktøren spiller en væsentlig rolle i
forhold til instituttets omdømme, herunder er medvirkende i
samarbejde med bestyrelse og rådgivende udvalg til at sikre
en høj faglig kvalitet af instituttets arbejde.
Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets
vedtægter.
Med bestemmelsen sikres endvidere, at
direktøren har ansvaret for ansættelse og afskedigelse
af instituttets øvrige personale under hensyntagen til de
statslige regler på området.
Det forudsættes, at instituttets faste
medarbejdere yder sekretariatsbistand og bidrager med
evalueringsfaglig ekspertise i forhold til bestyrelsen. Instituttet
bør tilstræbe at rekruttere personale bredt, dvs.
både ansætte personer med evalueringsfaglig ekspertise
og ekspertise i forhold til den kommunale og regionale
opgavevaretagelse.
Bestemmelsen sikrer dog også, at det er
bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for instituttets
virksomhed, jf. § 6, stk. 1, samt at
direktøren ligeledes har et administrativt ansvar over for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Endvidere fastslår
bestemmelsen, at direktøren udarbejder forslag til
instituttets årsprogram, årsberetning, budget og
regnskab, som forelægges til bestyrelsens godkendelse, jf.
§ 6, stk. 2.
Til § 10
Det foreslås, at instituttets
direktør har ansvaret for, at evalueringernes
gennemførelse og resultater foretages på et
højt fagligt niveau. Det er endvidere direktørens
ansvar, at evalueringerne gennemføres inden for de givne
tidsrammer. Nærmere regler herfor fastsættes i
instituttets vedtægter.
Til § 11
Til stk. 1.
Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af
instituttets vedtægter. Det foreslås, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter vedtægten.
Vedtægten skal nærmere regulere
instituttets forhold og arbejdsmåde.
Vedtægten skal endvidere
præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejder og
dialog med relevante eksterne institutioner, universiteter og andre
med faglig relevant ekspertise.
I vedtægten skal præciseres, at
bestyrelsen kan etablere netværk til interessenter, relevante
samarbejdspartnere, forskningsråd m.v. under hensyntagen til
instituttets faglige profil og troværdighed. Bestyrelsen kan
i sin forretningsorden fastsætte mere detaljerede regler
herfor.
Vedtægterne skal endelig
fastlægge rammerne for bestyrelsens og det rådgivende
udvalgs forretningsorden, herunder rammerne i forhold til det
rådgivende udvalg.
Til stk. 2.
For at sikre sammenhæng med
øvrige aktiviteter inden for ministerområdet og
koordinationen med andre ministerier og myndigheder samt sikre en
hensyntagen til det administrative departementale tilsyn godkender
indenrigs- og sundhedsministeren instituttets årsprogram for
de kommende evalueringer, budget, herunder rammerne for
indtægtsdækket virksomhed m.v. samt årsberetning
og regnskab, jf. § 6, stk. 2.
Til § 12
Til stk. 1.
Det foreslås, at de evaluerede parter
høres senest en måned før
offentliggørelsen af rapporten. Høringssvar
fremsendes til instituttet.
Høringssvarene forelægges
bestyrelsen for instituttet. Instituttet har ifølge
bestemmelsen en pligt til at forholde sig til høringssvarene
med henblik på, om høringssvarene giver anledning til
ændringer i evalueringen. Endvidere skal instituttet afgive
skriftlige bemærkninger til de evaluerede myndigheder om
høringssvarene, herunder hvorvidt svarene giver anledning
til ændringer i evalueringen.
Det sikres i vedtægten, jf.
§ 11, for instituttet, at de evaluerede parter får
mulighed for at udtale sig gennem høringsprocedure, inden
rapporten offentliggøres. Hensigten hermed er, at de
evaluerede parter, herunder kommunalbestyrelserne og
regionsrådene, får mulighed for at udtale sig
også i forhold til evalueringer m.v. af selvejende
institutioner, jf. § 2, stk. 1.
Til stk. 2.
I bestemmelsen foreslås, at
offentliggørelsestidspunktet fastsættes til tidligst
14 dage efter, at indenrigs- og sundhedsministeren er orienteret om
rapporten m.v. Endvidere foreslås i bestemmelsen, at
instituttets bestyrelse fastsætter nærmere
retningslinjer for orientering af de evaluerede myndigheder.
Til stk. 3.
Ud over at offentliggøre rapporter har
instituttet pligt til at informere offentligheden om sin aktivitet.
Instituttet offentliggør efter indenrigs- og
sundhedsministerens godkendelse således sin plan for det
kommende års aktiviteter. Herudover offentliggør og
videreformidler instituttet som statens videnscenter på
området løbende de erfaringer og den viden, som
opsamles i form af publikationer, nyhedsbreve m.v.
Det er en forudsætning, at der i den
forbindelse ikke offentliggøres oplysninger, der er omfattet
af regler om tavshedspligt.
Endvidere må der ikke
offentliggøres materiale med personhenførbare
oplysninger, jf. persondataloven. Nærmere regler herfor
fastsættes i vedtægten.
Nærmere regler for instituttets
offentliggørelser fastsættes i vedtægten for
instituttet, jf. § 11.
Til stk. 4.
Som udgangspunkt må der udvises
tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om
offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i
bestemmelsen, at instituttets sager om evaluering først er
omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er
offentliggjort. I denne situation finder Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at der gælder særlige hensyn, idet
bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik
på at beskytte den/de kommuner og regioner, der er undergivet
evaluering og sikre den evaluerede rimelige vilkår.
Evalueringsinstrumentet er i denne sammenhæng et relativt nyt
instrument, og det er derfor nødvendigt at tage
særlige hensyn til den/de evaluerede parter. Det vil ikke
være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives
aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger
i den sammenhæng, som instituttets endelige rapport er udtryk
for. Der er dermed risiko for, at formålet med loven
forsømmes, idet det kan medføre, at en eventuel debat
om en evaluering kommer til at foregå på et
ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og
brudstykker kommer frem før tiden. Imidlertid vil alle
oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer,
dataoplysninger m.v., være undergivet bestemmelserne om
aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når
rapporten er offentliggjort.
Det understreges, at begrænsningen af
offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod andre typer
af sager vil være omfattet af offentlighedsprincippet.
Samme type bestemmelse er gældende for
Danmarks Evalueringsinstitut inden for Undervisningsministeriets
ressort, jf. lov nr. 905 af 12. september 2000 om Danmarks
Evalueringsinstitut § 8, stk. 5.
Skulle der mod forventning være tale om
personhenførbare data, er disse omfattet af persondatalovens
bestemmelser om indsigt i personoplysninger.
Til stk. 5.
I bestemmelsen foreslås, at når
instituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering
modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og
forvaltningsloven er interne, så mister arbejdsdokumenterne
ikke deres interne karakter som følge af videregivelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at instituttets behov
for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den
afgivende myndighed mister den beskyttelse af den interne
arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebærer.
Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i lov om
aktindsigt i miljøoplysninger.
Skulle der mod forventning være tale om
personhenførbare data, er disse omfattet af persondatalovens
bestemmelser om indsigt i personoplysninger.
Samme type bestemmelse er gældende for
Danmarks Evalueringsinstitut indenfor Undervisningsministeriets
ressort, jf. lov nr. 905 af 12. september 2000 om Danmarks
Evalueringsinstitut § 8, stk. 5.
Til § 13
Med bestemmelsen får instituttet
hjemmel til at forlange alle oplysninger som f.eks.
nøgletal, regnskaber og budgetter tilvejebragt og udleveret
af betydning for evalueringer eller øvrige aktiviteter.
Såvel kommuner og regioner som andre myndigheder, herunder de
selvejende institutioner, som henregnes som offentlig forvaltning,
jf. § 2 stk. 1, og kommunalbestyrelser,
regionsråd og institutioner skal således medvirke ved
gennemførelse af instituttets virksomhed, idet der
gælder en pligt for den eller de evaluerede institutioner
m.v. til at udlevere oplysninger, som instituttet forlanger.
Instituttet kan tage udgangspunkt i
eksisterende oplysninger og data, hvor dette er muligt. Der kan
være behov for at tilvejebringe nye oplysninger, da
instituttet ellers ville være afskåret fra at
gennemføre evalueringer på områder, hvor der
ikke allerede foreligger oplysninger. Tilvejebringelse af nye
oplysninger kan så vidt det er muligt ske i samarbejde mellem
de evaluerede myndigheder og evalueringsinstituttet.
Da der i forbindelse med analyser på
tværs af kommuner, regioner og evt. sektorer kan være
tale om store mængder data og oplysninger, foreslås
det, at disse indhentes i elektronisk form, så vidt det er
muligt.
Der vil ikke i evalueringerne være
registreret forhold omkring enkeltpersoner. Vil der i forbindelse
med indhentning af data være tale om
personhenførbardata, følges persondatalovens
bestemmelser herom.
Til § 14
Det foreslås, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
instituttets analysevirksomhed, som er gennemført efter
§ 2, stk. 1. Der tænkes først og
fremmest på tværgående regler om procedurer og
rammer for evalueringerne. Dette kunne f.eks. være
nærmere regler i forbindelse med høring af de
evaluerede parter, offentliggørelse m.v., jf. § 12
eller præcisering i forhold til finansiering af evalueringer,
jf. § 4.
Til § 15
Bestemmelsen giver indenrigs- og
sundhedsministeren en mulighed for at afgøre instituttets
geografiske placering.
Til § 16
Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og
sundhedsministeren til at kunne nedlægge instituttet,
såfremt dette skønnes nødvendigt.
Bestemmelsen giver mulighed for at
nedlægge instituttet, såfremt instituttet f.eks. ikke
lever op til forventningerne, eller at der tages andre
organisatoriske tiltag, som ændrer instituttets grundlag for
opgavevaretagelsen.
Til § 17
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2005.
En nærmere procedure for instituttets
igangsætning fastlægges af indenrigs- og
sundhedsministeren.
Til § 18
Til stk. 1
Det foreslås i bestemmelsen, at
nærmere procedure, herunder datoer for instituttets
igangsætning, fastlægges nærmere af indenrigs- og
sundhedsministeren i forbindelse med udpegning af instituttets
bestyrelse.
Til stk. 2
Idet regionerne ikke er oprettet før
den 1. januar 2007 sikrer bestemmelsen, at instituttet fra dets
nedsættelse har mulighed for at påbegynde sin
virksomhed. I perioden indtil oprettelse af regionerne vil
instituttets regionale fokus være amtskommunerne. Det vil
således være muligt for instituttet at evaluere den
amtskommunale opgavevaretagelse indtil regionernes oprettelse. Det
skal bemærkes, at instituttets hovedsigte også i
starten vil være kommunernes opgavevaretagelse.
Til stk. 3 og 4.
Når regionerne er oprettet, udpeges et
bestyrelsesmedlem af regionsrådene i forening. Indtil
regionernes oprettelse udpeges et medlem indstillet af
Amtsrådsforeningen, jf. § 5, stk. 2. Der gives
i denne sammenhæng dispensation for udpegelsesperioden, idet
det af Amtsrådsforeningen udpegede medlem af bestyrelsen
udtræder senest den. 1. januar 2007.