L 69 (som fremsat): Forslag til lov om forpligtende
kommunale samarbejder.
Fremsat den 24. februar 2005 af
indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om forpligtende kommunale samarbejder
Forpligtende kommunale samarbejder
§ 1.
Kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2,
stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning
fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Samarbejdet omfatter:
1) beskæftigelsesområdet for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter:
a) § 13, stk. 2-5, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
og regler udstedt i medfør heraf og
b) § 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område i det omfang,
bestemmelsen finder anvendelse på kommunalbestyrelsens
opgaver efter litra a,
2) genoptræningsområdet for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter:
a) § 141 i sundhedsloven,
b) § 44, jf. § 86,
stk. 2, og §§ 85 og 86 i lov om social service
og
c) § 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område for så vidt
angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra b,
3) natur- og miljøområdet for
så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter:
a) lov om miljøbeskyttelse og regler
udstedt i medfør af loven,
b) lov om vandforsyning m.v. og regler udstedt i
medfør af loven,
c) lov om forurenet jord og regler udstedt i
medfør af loven,
d) lov om beskyttelse af havmiljøet og
regler udstedt i medfør af loven,
e) lov om kemiske stoffer og produkter og regler
udstedt i medfør af loven,
f) lov om betalingsregler for spildevand m.v. og
regler udstedt i medfør af loven,
g) lov om godtgørelse i forbindelse med
indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer
(lukkede nikkel-cadmium-batterier) og regler udstedt i
medfør af loven,
h) lov om råstoffer og regler udstedt i
medfør af loven,
i) lov om okker og regler udstedt i medfør
af loven,
j) lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og regler udstedt i medfør af
loven,
k) lov om naturbeskyttelse, dog med undtagelse af
§ 35, stk. 11, og § 49, stk. 3, samt
regler udstedt i medfør af loven,
l) lov om vandløb og regler udstedt i
medfør af loven,
m) regler udstedt i medfør af lov om
sommerhuse og campering m.v.,
n) § 11 a, nr. 7, § 11 e,
stk. 3, § 11 g samt kapitel 6 og § 51 i
lov om planlægning og regler udstedt i medfør af loven
for så vidt angår anlæg omfattet af lovens
§ 11 g og
o) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, jf.
§ 18, stk. 3, i lov om støtte til udvikling
af landdistrikterne,
4) det sociale område for så vidt
angår kommunalbestyrelsens opgaver efter:
a) § 10, stk. 4, § 11,
stk. 3, § 12, § 32, § 36,
§§ 41 og 42, § 45, §§ 97 og
98, §§ 100-104, §§ 107-110,
§§ 112-114, § 116,
§§ 124-136, § 141, § 142,
stk. 5, § 144 og § 149 i lov om social
service og
b) § 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område for så vidt
angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a og
5) specialundervisningsområdet for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter:
a) § 3, stk. 2, § 4,
§ 20, stk. 2 og 5, § 21, stk. 1, jf.
§ 20, stk. 3, og § 22, stk. 1, jf.
§ 20, stk. 2, i lov om folkeskolen og regler udstedt
i medfør heraf for så vidt angår undervisningen
i specialskoler og specialklasser og § 12, stk. 2, i
lov om folkeskolen og regler udstedt i medfør heraf for
så vidt angår pædagogisk-psykologisk
rådgivning og
b) lov om specialundervisning for voksne og regler
udstedt i medfør heraf.
§ 2. Indenrigs-
og sundhedsministeren udpeger de grupper af kommuner, hvis
kommunalbestyrelser skal samarbejde efter reglerne i denne lov, og
udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der inden for hver af de
udpegede grupper af kommuner er bemyndiget til at varetage
udøvelsen af opgaverne for hvert af de i § 1,
stk. 2, nr. 1-5, nævnte opgaveområder på
vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner.
Udøvelsen af opgaverne må ikke varetages af de
delegerende kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren udfærdiger senest den 1. juli 2005 en
fortegnelse over de i stk. 1 nævnte grupper af kommuner
og over de i stk. 1 nævnte bemyndigede
kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Ved udpegelsen af grupper af
kommuner efter stk. 1 skal det tilstræbes, at de
befolkningsmæssigt og geografisk danner et
hensigtsmæssigt grundlag for varetagelse af de kommunale
opgaver, som samarbejdet skal omfatte, jf. § 1,
stk. 2.
Stk. 4. Ved udpegelsen af grupper af
kommuner efter stk. 1 og ved udpegelsen af de i stk. 1
nævnte bemyndigede kommunalbestyrelser skal der tages hensyn
til kommunalbestyrelsernes ønsker om at indgå
forpligtende kommunale samarbejder i medfør af denne lov og
ønsker om indholdet af bemyndigelserne.
Stk. 5. Ved udpegelsen af grupper af
kommuner efter stk. 1 skal der tages særligt hensyn til,
at kommunalbestyrelsen i en kommune, der udgør en ø,
ønsker at indgå i et samarbejde efter denne lov. Der
skal endvidere tages særligt hensyn til, at
kommunalbestyrelserne i de kommuner, der udgør en ø,
og som ønsker at indgå i en
kommunesammenlægning, der alene omfatter kommunerne på
øen, ønsker at indgå i et samarbejde efter
denne lov.
§ 3. Hvor en
beslutning, der træffes efter regler nævnt i
§ 1, stk. 2, efter lovgivningen skal træffes
af kommunalbestyrelsen i et møde, skal beslutningen
træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et
møde.
§ 4. De
delegerende kommunalbestyrelser betaler den bemyndigede
kommunalbestyrelses omkostninger ved udøvelsen af de
opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen.
Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning og betaling af omkostningerne efter stk. 1.
Klage
§ 5.
Afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i
medfør af § 2, stk. 1, kan ikke
påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Klage over afgørelser,
der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2,
stk. 1, kan indbringes for den myndighed, der er klageinstans
i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses
afgørelser.
Omgørelse
§ 6. Den
delegerende kommunalbestyrelse kan i et møde ændre
afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af
§ 2, stk. 1, i det omfang, kommunalbestyrelsen
ifølge lovgivningen ville kunne ændre
afgørelsen, såfremt denne var truffet af et udvalg
eller administrationen i den delegerende kommune. Kan
kommunalbestyrelsen efter lovgivningen ikke træffe
afgørelse i sagen, kan det organ i den delegerende kommune,
som efter lovgivningen i kommunalbestyrelsens sted kan træffe
afgørelse i sagen, under tilsvarende betingelser ændre
afgørelsen.
Udveksling af oplysninger m.v.
§ 7. En
kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af
§ 2, stk. 1, kan til brug for kommunalbestyrelsens
udøvelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen
afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger,
der er fornødne til udøvelsen af opgaven.
Stk. 2. En delegerende
kommunalbestyrelse kan i det omfang, det er fornødent, til
brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af en opgave
afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som
er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.
Stk. 3. I en sag, der rejses ved
ansøgning, kan den bemyndigede kommunalbestyrelse og den
delegerende kommunalbestyrelse uden ansøgerens samtykke
udveksle oplysninger efter stk. 1 og 2 om ansøgerens
rent private forhold, såfremt oplysningerne, hvis den
bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende
kommunalbestyrelses opgaver, ikke skulle indhentes fra en anden del
af forvaltningen i den bemyndigede kommune.
Stk. 4. En kommunalbestyrelse, der er
bemyndiget i medfør af § 2, stk. 1, kan til
brug for kommunalbestyrelsens udøvelse af en opgave omfattet
af bemyndigelsen indhente de samme oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville
kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne
havde varetaget opgaven.
Stk. 5. Når arbejdsdokumenter,
der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven er interne, videregives i medfør af
stk. 1-3, mister dokumenterne ikke som følge af
videregivelsen deres interne karakter. Det samme gælder
interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i
miljøoplysninger.
Personale
§ 8. En
kommunalbestyrelse, der for et af de i § 1, stk. 2,
nr. 1-5, nævnte opgaveområder er bemyndiget i
medfør af § 2, stk. 1, overtager den 1.
januar 2007 de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med udøvelsen af opgaver på det
pågældende opgaveområde.
Stk. 2. Hver delegerende
kommunalbestyrelse henholdsvis hvert sammenlægningsudvalg for
en delegerende kommune, der oprettes den 1. januar 2007, og den
bemyndigede kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget for en bemyndiget kommune, der
oprettes den 1. januar 2007, skal på grundlag af et
aftaleudkast udarbejdet af den delegerende kommunalbestyrelse
henholdsvis sammenlægningsudvalget for en sådan kommune
forhandle med henblik på snarest muligt og inden den 15. juli
2006 at indgå en aftale om, hvilke ansatte der skal
overføres efter stk. 1. Er sådan aftale ikke
indgået inden den 15. juli 2006, eller erklærer den
delegerende eller den bemyndigede kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget for en af disse kommuner
forhandlingerne afsluttet uden resultat, træffer vedkommende
delingsråd, jf. kapitel 4 i lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen, inden den 15. august 2006 beslutning om, hvilke
ansatte der skal overføres efter stk. 1. Aftaleudkast
og aftale henholdsvis delingsrådsbeslutning efter 1. og 2.
pkt. skal tillige omfatte fordelingen af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af
§ 10, stk. 2.
Stk. 3. § 8, stk. 3,
§ 9, stk. 2, § 10, stk. 3,
§ 13, stk. 4 og 5, §§ 14, 15 og 16
samt kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen finder
tilsvarende anvendelse for fordelingen efter stk. 2 af ansatte
og af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd og
andre ansatte omfattet af § 10, stk. 2. Regler
fastsat i medfør af kapitel 4 i lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen finder tilsvarende anvendelse for fordelingen
efter stk. 2 af ansatte og af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af
§ 10, stk. 2, medmindre indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter andet.
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for fordelingen efter
stk. 1 og 2 af de ansatte og af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af
§ 10, stk. 2.
§ 9. De pligter
og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende
anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv
overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er
fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel
aftale, og som som følge af en bemyndigelse efter
§ 2, stk. 1, overføres til den bemyndigede
kommune, og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
§ 10.
Tjenestemænd, der som følge af en bemyndigelse efter
§ 2, stk. 1, overføres til den bemyndigede
kommune, overgår til ansættelse under den nye
ansættelsesmyndighed på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af
stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse
udbetalt den samlede tjenestemandspension af den nye
ansættelsesmyndighed. Det samme gælder andre ansatte,
der som følge af en bemyndigelse efter § 2,
stk. 1, overføres til den bemyndigede kommune, og som
har en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme
rettigheder som tjenestemandspensionsordninger.
Særlige bestemmelser
§ 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for grupper af kommuner
udpeget efter § 2, stk. 1, for hvilke særlige
omstændigheder gør sig gældende, fravige
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan for grupper af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, for hvilke særlige
omstændigheder gør sig gældende, efter
forhandling med vedkommende minister fravige regler i anden
lovgivning, der vedrører de i § 1, stk. 2,
nævnte opgaveområder.
§ 12.
§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1,
§ 16, stk. 1, og § 46 i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
gælder ikke for kommunalbestyrelser, på vegne af hvilke
en anden kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af
§ 2, stk. 1, varetager udøvelsen af opgaverne
efter § 1, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Det lokale
beskæftigelsesråd, som den kommunalbestyrelse i gruppen
af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er bemyndiget
til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1,
på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen,
nedsætter efter § 46 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, består
af følgende medlemmer, der udpeges af den bemyndigede
kommunalbestyrelse:
1) 1 medlem af den bemyndigede kommunalbestyrelse
samt 1 medlem af hver af de øvrige kommunalbestyrelser i
gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, efter
indstilling fra den pågældende kommunalbestyrelse,
2) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening,
3) op til 3 medlemmer efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark,
4) 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd,
5) 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes
Centralorganisation,
6) op til 2 medlemmer efter indstilling fra De
Samvirkende Invalideorganisationer,
7) 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende
Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter
for erhvervet praktiserende læger,
8) 1 medlem efter indstilling fra de lokale
integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i gruppen af
kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, i forening
og
9) op til 2 medlemmer fra relevante lokale
foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af
rådet i forening.
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse i
gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er
bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1,
stk. 2, nr. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen, varetager sammen med staten sekretariatsbistanden for det
i stk. 2 nævnte lokale beskæftigelsesråd og
træffer den i § 52, stk. 1 og 2, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
nævnte beslutning om medlemmernes vederlæggelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i
gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1,
betaler udgifterne ved det i stk. 2 nævnte lokale
beskæftigelsesråds virksomhed med undtagelse af statens
udgifter til sekretariatsbistand efter stk. 3. De kommunale
udgifter fordeles mellem kommunerne i forhold til det af indenrigs-
og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunerne
for 2006, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.
§ 13.
§ 5, stk. 2, i integrationsloven gælder ikke
for så vidt angår de i § 1, stk. 2, nr.
1, nævnte opgaver for en kommunalbestyrelse, der i henhold
til § 2, stk. 1, er bemyndiget til på vegne af
alle kommunalbestyrelserne i en gruppe af kommuner at varetage
udøvelsen af opgaverne efter § 1, stk. 2, nr.
1.
§ 14.
Samarbejdet efter denne lov omfatter ikke kommunalbestyrelsens
opgaver efter § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-c, i det
omfang, en kommunalbestyrelse i en gruppe af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, deltager i et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
herom.
Ikrafttræden m.v.
§ 15. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dog træder § 1, stk. 2, i kraft
den 1. januar 2007.
Stk. 2. Sager om kommunalbestyrelsens
opgaver efter regler nævnt i § 1, stk. 2, der
er under behandling den 1. januar 2007, overgår i det omfang,
dette følger af §§ 2 og 3, til behandling hos
den kommunalbestyrelse, der efter § 2, stk. 1, er
bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaverne.
§ 16. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver
dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den
offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne,
HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker
en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige
sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at
antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til
to.
Det foreliggende lovforslag udmønter
den del af aftalen, der vedrører de forpligtende kommunale
samarbejder.
Forligspartierne har fundet, at et
indbyggertal i størrelsesordenen minimum ca. 30.000
indbyggere vil være et godt sigtepunkt for nye
bæredygtige kommuner, der skal have yderligere ansvar inden
for en række områder. Det følger videre af
aftalen om en strukturreform, at kommuner med under ca. 20.000
indbyggere, der ikke ønsker sammenlægning med andre
kommuner med henblik på at opnå den nødvendige
bæredygtighed, som alternativ hertil skal indgå et
forpligtende samarbejde med en eller flere kommuner om visse
opgaver. De pligtmæssige samarbejder skal efter aftalen
omfatte en fast kreds af kommuner, der geografisk grænser op
til hinanden.
Med dette lovforslag skabes de
fornødne lovgivningsmæssige rammer for de forpligtende
kommunale samarbejder. Lovforslaget indeholder således
bestemmelser om udpegelse af de omfattede grupper af kommuner og om
den nærmere fastlæggelse af de opgaveområder, der
i overensstemmelse med aftalen om en strukturreform skal være
omfattet af samarbejderne. Lovforslaget fastslår i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform, at der for
kommunalbestyrelserne i de omfattede kommuner er pligt til at
samarbejde, og at samarbejdets form er delegation.
2. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af aftalen om en
strukturreform, at forligspartierne er enige om, at den
løbende opgaveoverførsel til kommunerne siden sidste
kommunalreform samt borgernes stigende forventninger til kvaliteten
og effektiviteten af de kommunale ydelser har skabt behov for
større kommuner. Behovet for større kommuner er
yderligere forstærket ved de opgaveoverflytninger til
kommunerne, der er aftalt mellem forligspartierne.
Forligspartierne har fundet, at et
indbyggertal i størrelsesordenen minimum ca. 30.000
indbyggere vil være et godt sigtepunkt for nye
bæredygtige kommuner, der skal have yderligere ansvar inden
for en række områder.
Det følger af aftalen om en
strukturreform, at kommuner med under ca. 20.000 indbyggere, der
ikke ønsker sammenlægning med andre kommuner, som
alternativ hertil skal indgå et forpligtende samarbejde med
en eller flere kommuner om visse opgaver.
Det følger videre af aftalen om en
strukturreform, at indenrigs- og sundhedsministeren efter
samråd med de involverede kommuner og i enighed med
forligspartierne vil kunne træffe afgørelse om en
kommunesammenlægning i tilfælde, hvor en kommune med
under ca. 20.000 indbyggere ikke har indgået en forpligtende
aftale om en kommunesammenlægning eller om et forpligtende
samarbejde efter dette lovforslag. Hjemmelen til
kommunesammenlægninger i disse tilfælde og som led i
kommunalreformen i øvrigt fremgår af forslaget til lov
om revision af den kommunale inddeling, der fremsættes
samtidig med dette lovforslag.
Forligspartierne har fundet, at
befolkningsgrundlaget i et forpligtende samarbejde skal være
på mindst ca. 30.000 indbyggere. De kommuner, som samarbejder
i forpligtende samarbejder, skal således samlet have mindst
ca. 30.000 indbyggere.
Baggrunden herfor er, at forligspartierne har
anset, at et større befolkningsunderlag er nødvendigt
for en fagligt bæredygtig varetagelse af en række af de
nye kommunale opgaver. Som alternativ til, at denne
bæredygtighed skabes ved kommunesammenlægninger, kan
kommunerne skabe den ved forpligtende samarbejder.
Da formen for de forpligtende samarbejder vil
være delegation, og da ansvaret bevares i den delegerende
kommune, vil medarbejderne på de enkelte opgaveområder
ikke fuldt ud kunne samles i én kommune. Dette er baggrunden
for kravet om et befolkningsgrundlag på mindst ca.
30.000.
Det fremgår videre af aftalen om en
strukturreform, at de forpligtende samarbejder skal omfatte en fast
kreds af kommuner og kun kan indgås af kommuner, der
geografisk grænser op til hinanden.
Forligspartierne er dog enige om, at der skal
tages særlige hensyn til de øer, der i dag
udgør €" eller er på vej til at danne €" en
selvstændig kommune, og hvor kommunalbestyrelsen ikke
ønsker, at kommunen skal indgå i en
kommunesammenlægning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved
brev af 29. juni 2004 til samtlige kommunalbestyrelser anmodet om
senest den 1. januar 2005 at modtage oplysning om, hvordan den
nødvendige bæredygtighed ønskes opnået. I
samme brev har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet kommuner
med mindre end ca. 20.000 indbyggere om at oplyse, hvilken
kommunesammenlægning kommunalbestyrelsen ønsker at
indgå i. Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at
indgå i en kommunesammenlægning, er kommunalbestyrelsen
bedt om at oplyse, med hvilken kommune eller med hvilke kommuner
den har indgået aftale om at danne et forpligtende
samarbejde.
Samtidig er kommunalbestyrelserne på de
øer, der i dag udgør €" eller er på vej
til at danne €" en selvstændig kommune, og hvor
kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at kommunen skal
indgå i en sammenlægning, i overensstemmelse med
aftalen om en strukturreform anmodet om at oplyse, hvordan
bæredygtigheden kan sikres ved forpligtende samarbejder med
kommuner på fastlandet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udpegning af de forpligtende
kommunale samarbejder
På baggrund af kommunernes
tilkendegivelser vil indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte den nye kommunale inddeling i overensstemmelse med
reglerne i en ny inddelingslov, jf. herved § 1 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om revision af den kommunale
inddeling.
Samtidig vil indenrigs- og sundhedsministeren
med udgangspunkt i kommunernes aftaler herom udpege de kommuner,
der skal arbejde sammen efter reglerne i dette lovforslag. Det skal
herved tilstræbes, at de kommuner, der skal indgå i
forpligtende samarbejder, befolkningsmæssigt og geografisk
danner et hensigtsmæssigt grundlag for varetagelsen af de
opgaver, som samarbejdet omfatter, og der skal tages hensyn til
kommunalbestyrelsernes ønsker om at indgå aftale om
forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 1-4, og bemærkningerne hertil.
Efter aftalen om en strukturreform er
indgåelse af et forpligtende kommunalt samarbejde for
kommuner med under ca. 20.000 indbyggere et alternativ til en
kommunesammenlægning. Grundlaget for et forpligtende
kommunalt samarbejde vil således være, at mindst
én af kommunerne i samarbejdet har under ca. 20.000
indbyggere, og ved sammensætningen af gruppen af kommuner i
samarbejdet skal der navnlig lægges vægt på
behovet for at sikre en bæredygtig opgavevaretagelse i den
eller de små kommuner i samarbejdet.
Antallet af kommuner i hver gruppe vil kunne
variere afhængigt af kommunernes ønsker, men det vil i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform være et
krav, at det samlede befolkningsgrundlag i gruppen er på
mindst ca. 30.000 indbyggere.
Herudover vil det €" ligeledes i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform €"
være et krav, at grupperne af kommuner er geografisk
sammenhængende. Dette indebærer, at hver kommune i
gruppen skal have fælles grænse med mindst én af
de andre kommuner i gruppen.
Der vil ved grupperingen af kommunerne blive
taget udgangspunkt i kommunernes aftaler om at indgå
forpligtende samarbejder.
Der vil i overensstemmelse med aftalen om en
strukturreform blive taget særligt hensyn til forholdene for
de øer, der i dag udgør €" eller er på vej
til at danne €" en selvstændig kommune, og hvor
kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at kommunen skal
indgå i en kommunesammenlægning.
I det omfang, der fra sådanne kommuner
måtte være fremkommet ønsker om at indgå
forpligtende samarbejder med kommuner på fastlandet, vil der
således være mulighed for, at indenrigs- og
sundhedsministeren ved udpegelsen af kommunerne i samarbejdet kan
fravige visse af de generelle retningslinier for disse samarbejder,
som følger af aftalen om en strukturreform.
I disse tilfælde vil indenrigs- og
sundhedsministeren således, hvor dette er i overensstemmelse
med ønskerne fra kommunalbestyrelsen i en sådan
ø-kommune, kunne fravige det krav, som ellers følger
af aftalen om en strukturreform om, at kommuner i et forpligtende
samarbejde, samlet skal have mindst ca. 30.000 indbyggere.
Endvidere vil indenrigs- og sundhedsministeren af hensyn til de
nævnte ø-kommuner kunne beslutte, at en kommune
på fastlandet skal indgå i et forpligtende samarbejde
med en sådan ø-kommune efter lovens regler, uanset at
kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune ikke har
ønsket et sådant samarbejde.
Der henvises herved til lovforslagets
§ 2, stk. 5, og bemærkningerne hertil.
Herudover indeholder lovforslagets
§ 11 en bestemmelse, der er tiltænkt anvendt for
forpligtende kommunale samarbejder, der omfatter sådanne
ø-kommuner, og som giver indenrigs- og sundhedsministeren
mulighed for at dispensere fra lovens regler og fra regler i anden
lovgivning, der vedrører de opgaveområder, der er
omfattet af det forpligtende samarbejde. Der henvises herom til
lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
3.2. De omfattede
opgaveområder
Efter aftalen om en strukturreform skal de
forpligtende kommunale samarbejder for det første omfatte
opgaveområder, hvor kommunerne med aftalen får tillagt
ansvar for nye opgaver, og hvor forligspartierne har anset et
større befolkningsunderlag nødvendigt for en fagligt
bæredygtig varetagelse af disse nye kommunale opgaver. For
det andet skal samarbejderne omfatte visse hidtidige kommunale
opgaver, som har en sådan sammenhæng med de
nævnte opgaver, at dette er begrundet i hensynet til en
enstrenget varetagelse af opgaverne.
Det foreslås, at de forpligtende
kommunale samarbejder skal omfatte følgende opgaver:
€ Hele den kommunale
beskæftigelsesindsats, som kommunerne skal varetage i
jobcentre.
€ Alle kommunale opgaver vedrørende
genoptræning, der ikke foregår under
sygehusindlæggelse.
€ Alle kommunale opgaver på natur- og
miljøområdet, herunder både de af de hidtidige
amtskommunale opgaver, der med kommunalreformen overgår til
kommunerne, og de hidtidige kommunale opgaver.
€ En række opgaver vedrørende
ydelse af hjælp efter lov om social service, herunder
både hidtidige amtskommunale opgaver, der med
kommunalreformen overgår til kommunerne, og en række
hidtidige kommunale opgaver.
€ Kommunernes opgaver efter folkeskoleloven
vedrørende specialundervisning i specialskoler og
specialklasser og vedrørende pædagogisk-psykologisk
rådgivning samt alle kommunale opgaver vedrørende
specialundervisning af voksne.
Om det nærmere indhold af de opgaver,
som er omfattet af samarbejderne, henvises til § 1,
stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.
3.3. Samarbejdets form
Lovforslaget pålægger
kommunalbestyrelserne i de efter lovforslagets § 2,
stk. 1, udpegede grupper af kommuner pligt til at samarbejde
på de omfattede opgaveområder.
Det fremgår af aftalen om en
strukturreform, at formen for de forpligtende samarbejder vil
være delegation, således at den eller de kommuner, der
delegerer en opgave til en anden kommune, vil bevare ansvaret
€" herunder det økonomiske ansvar €" for opgaven,
idet alene udøvelsen vil skulle overlades til en anden
kommune.
Delegation mellem kommunalbestyrelser kan
på en række områder ske uden lovhjemmel. Det
drejer sig navnlig om områder, der ikke indebærer
varetagelse af myndighedsopgaver. Derimod kræver delegation
af myndighedsopgaver lovhjemmel.
De forpligtende samarbejder efter
lovforslaget omfatter alle de opgaver, som inden for de
omfattede opgaveområder påhviler kommunerne. Det
gælder både myndighedsudøvelse og de andre
opgaver, der efter den omhandlede lovgivning påhviler
kommunerne.
Lovforslaget regulerer således de
pågældende kommuners samarbejde om de omfattede
opgaveområder , således at de på de
omhandlede områder pålægges en pligt til
at samarbejde efter lovens regler. Lovforslaget regulerer derimod
ikke de omfattede kommuners muligheder for at samarbejde
indbyrdes eller med andre kommuner vedrørende varetagelsen
af opgaver inden for andre opgaveområder. Der
henvises herved tillige til bemærkningerne til § 1,
stk. 1.
Idet samarbejdsformen er delegation, bevarer
kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune kompetencen til at
udføre de opgaver, som efter den omhandlede lovgivning
påhviler den, men udøvelsen af denne kompetence
overlades til én af de andre kommunalbestyrelser i
gruppen.
Lovforslaget stiller krav om, at kun
én kommune i gruppen varetager opgaver inden for hvert af de
områder, der er omfattet af loven. Der vil således
blive tale om, at én kommunalbestyrelse varetager
udøvelsen af alle opgaver inden for ét område
for alle kommunerne i gruppen, jf. lovforslagets § 2,
stk. 1.
Udpegningen af, hvilken kommunalbestyrelse
der inden for hver af de udpegede grupper af kommuner er bemyndiget
til at varetage udøvelsen af hvert af de omfattede
opgaveområder på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen, vil blive foretaget af indenrigs- og sundhedsministeren
samtidig med udpegelsen af de omfattede grupper af kommuner, jf.
lovforslagets § 2, stk. 1. Ved udpegningen vil
ministeren tage hensyn til kommunalbestyrelsernes ønsker,
jf. lovforslagets § 2, stk. 4.
Da der er tale om pligtmæssig
delegation, er det i lovforslagets § 2, stk. 1,
fastsat, at de delegerende kommuner ikke kan varetage
udøvelsen af opgaverne. Det betyder bl.a., at en delegerende
kommunalbestyrelse ikke vil kunne beslutte at behandle en sag, som
efter delegation i medfør af lovforslaget skal behandles af
den bemyndigede kommune.
Den delegerende kommunalbestyrelse vil dog
kunne omgøre afgørelser, der er truffet i den
bemyndigede kommune, hvis kommunalbestyrelsen ifølge
lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis denne
var truffet i den delegerende kommune, idet det vil være en
forudsætning, at den delegerende kommunalbestyrelse
træffer en sådan afgørelse i et møde, jf.
lovforslagets § 6.
Endvidere indeholder lovforslaget en
bestemmelse, hvorefter en beslutning omfattet af det forpligtende
kommunale samarbejde, som efter lovgivningen skal træffes af
kommunalbestyrelsen i et møde, skal træffes af den
delegerende kommunalbestyrelse i et møde, jf. lovforslagets
§ 3. Bestemmelsen er fastsat for at fastholde ansvaret
for opgavevaretagelsen i den delegerende kommune.
3.4. Udveksling af oplysninger
Det er en forudsætning for en kommunes
udførelse af opgaver efter den lovgivning, der er
nævnt i § 1, stk. 2, herunder behandling af
konkrete sager, at kommunen er i besiddelse af en række
forskellige oplysninger. Dette omfatter bl.a. oplysninger om de
borgere og virksomheder, som sagerne vedrører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det
nødvendigt, at den bemyndigede kommunalbestyrelse med hensyn
til adgangen til oplysninger til brug for udøvelsen af
opgaver omfattet af bemyndigelsen, stilles på samme
måde, som hvis der havde været tale om opgaver, som
kommunalbestyrelsen havde udført for sig selv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det
tilsvarende nødvendigt, at den delegerende
kommunalbestyrelse kan anvende oplysninger indhentet af den
bemyndigede kommunalbestyrelse som led i udøvelsen af de
delegerede opgaver i samme omfang, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse ville have kunnet, hvis den bemyndigede
kommunalbestyrelse havde varetaget alle opgaver for den delegerende
kommunalbestyrelse. Den delegerende kommunalbestyrelse har
således både ret og pligt til at føre tilsyn
med, hvorledes opgaven varetages, jf. herved bemærkningerne
til § 2, stk. 1, og vil til brug herfor have behov
for at kunne indhente de nævnte oplysninger. Den delegerende
kommunalbestyrelse kan endvidere som bopælskommune behandle
sager, der ikke er omfattet af det forpligtende kommunale
samarbejde, i forhold til de borgere, hvis sag behandles af den
bemyndigede kommunalbestyrelse. Den delegerende kommunalbestyrelse
bør således kunne benytte de nævnte oplysninger
til andre opgaver, som den delegerende kommunalbestyrelse lovligt
kan varetage. Den delegerende kommunalbestyrelse bør i de
nævnte situationer have adgang til oplysninger hos den
bemyndigede kommune, som svarer til den adgang, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse selv ville have haft, hvis den bemyndigede
kommunalbestyrelse havde varetaget alle opgaver for den delegerende
kommunalbestyrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at
denne adgang til oplysninger bør gælde såvel
ikke-fortrolige oplysninger, almindelige fortrolige oplysninger som
følsomme oplysninger.
Herudover finder Indenrigs- og
Sundhedsministeriet det hensigtsmæssigt, at der er enkle og
enslydende regler for udveksling af oplysninger mellem den
bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse, uanset om
oplysningerne behandles elektronisk eller manuelt.
For at sikre den beskrevne adgang til
oplysninger for henholdsvis den bemyndigede og den delegerende
kommunalbestyrelse er det nødvendigt på enkelte
punkter at fravige lovgivningen vedrørende udveksling af
oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder
forvaltningslovens og persondatalovens regler om videregivelse af
oplysninger.
Lovforslaget indeholder derfor i
§ 7, stk. 1-3, bestemmelser vedrørende
udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den bemyndigede
kommunalbestyrelse som led i det forpligtende samarbejde.
Bestemmelserne giver adgang til, at den
delegerende og den bemyndigede kommune kan udveksle oplysninger i
det omfang udvekslingen er saglig og nødvendig for
henholdsvis den bemyndigede kommunes udøvelse af en opgave
omfattet af bemyndigelsen og den delegerende kommunes varetagelse
af opgaver, som efter lovgivningen påhviler den.
Bestemmelserne om den delegerende kommunes indhentelse af
oplysninger fra den bemyndigede kommune til brug for varetagelsen
af opgaver, som efter lovgivningen påhviler den delegerende
kommune, gælder endvidere alene i det omfang, de nævnte
oplysninger er indhentet af den bemyndigede kommune som led i
udøvelsen af en opgave omfattet af bemyndigelsen.
Det er efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse ikke givet, at
forvaltningslovens § 28, stk. 2 , der
regulerer udvekslingen af følsomme oplysninger mellem
myndigheder, indeholder hjemmel til, at der i det omfang, det som
anført ovenfor må anses nødvendigt, kan ske
udveksling af sådanne oplysninger mellem en kommune, der er
bemyndiget efter lovforslagets § 2, stk. 1, og den
kommune, som har delegeret opgaverne. Følsomme oplysninger
må efter § 28, stk. 2, kun udveksles med
samtykke fra den, oplysningerne vedrører, eller under
iagttagelse af de betingelser, bestemmelsen i øvrigt
fastsætter for udveksling af sådanne oplysninger. Det
er ikke efter bestemmelsen tilstrækkeligt for, at der kan ske
udveksling af følsomme oplysninger, at den myndighed,
hvortil oplysningerne ønskes videregivet, har et sagligt
behov for at modtage oplysningerne.
Lovforslagets § 7, stk. 1 og
2, indeholder derfor en fravigelse fra forvaltningslovens
§ 28, stk. 2, der skal sikre, at udveksling af
følsomme oplysninger mellem den delegerende og den
bemyndigede kommunalbestyrelse som led i et forpligtende samarbejde
kan ske i alle tilfælde, hvor der er et sagligt behov
herfor.
Videregivelsesbestemmelsen i
persondatalovens § 8, stk. 3, gælder
for alle følsomme oplysninger, som videregives af
forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det
sociale område, såfremt udvekslede personoplysninger
stammer fra et elektronisk system (eller et manuelt register),
eller såfremt oplysningerne i forbindelse med udvekslingen
underkastes elektronisk databehandling (f.eks. ved forsendelse af
e-mail). Bestemmelsen svarer i hovedtræk til
forvaltningslovens § 28, stk. 2.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at denne bestemmelse €" i det omfang der er tale
om videregivelse €" svarende til, hvad der ovenfor er
beskrevet vedrørende forvaltningslovens § 28,
stk. 2, kan være til hinder for, at der kan ske
udveksling af oplysninger mellem en kommune, der er bemyndiget
efter lovforslagets § 2, stk. 1, og den kommune, som
har delegeret opgaverne.
Lovforslagets § 7, stk. 1 og
2, indeholder derfor en fravigelse fra persondatalovens
§ 8, stk. 3.
Persondataloven gennemfører direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i lovens
§ 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af
direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er således
ikke i strid med direktivet.
Efter forvaltningslovens
§ 29 må følsomme oplysninger i sager,
der rejses ved ansøgning, som udgangspunkt ikke indhentes
fra anden forvaltningsmyndighed eller fra andre dele af
forvaltningen uden samtykke.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse bør den bemyndigede kommunalbestyrelse uden
ansøgerens samtykke til brug for behandlingen af en
ansøgningssag på vegne af en delegerende
kommunalbestyrelse i fornødent omfang kunne indhente alle
oplysninger om ansøgeren fra den delegerende
kommunalbestyrelse, som den bemyndigede kommunalbestyrelse ville
have kunnet anvende, hvis den selv havde været i besiddelse
af oplysningerne.
Der er herved lagt vægt på, at
der €" i modsætning til sædvanlige tilfælde
af udveksling af oplysninger mellem myndigheder til brug for
behandlingen af ansøgningssager €" er tale om et
samarbejde mellem to myndigheder som led i en delegationsordning,
således at den ene myndighed udøver opgaven, mens den
anden bevarer ansvaret. Ydermere er det tillagt betydning, at
delegationen er pligtmæssig.
Lovforslagets § 7, stk. 1, jf.
stk. 3, indeholder derfor en fravigelse af forvaltningslovens
§ 29, der indebærer, at den bemyndigede
kommunalbestyrelse i ansøgningssager uden ansøgerens
samtykke kan indhente følsomme oplysninger fra den
delegerende kommunalbestyrelse, såfremt oplysningerne, hvis
den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den
delegerende kommunalbestyrelses opgaver og dermed selv havde
været i besiddelse af de pågældende oplysninger,
ikke skulle indhentes fra en anden del af forvaltningen i den
bemyndigede kommune, og således kunne have været
anvendt uden ansøgerens samtykke.
Tilsvarende bør den delegerende
kommunalbestyrelse til brug for behandlingen af en
ansøgningssag uden ansøgerens samtykke i
fornødent omfang kunne indhente oplysninger om
ansøgeren fra den bemyndigede kommunalbestyrelse i det
omfang, den bemyndigede kommunalbestyrelse ville have kunnet
anvende oplysningerne, hvis den havde behandlet
ansøgningssagen.
Lovforslagets § 7, stk. 2, jf.
stk. 3, indeholder derfor en fravigelse af forvaltningslovens
§ 29, der indebærer, at den delegerende
kommunalbestyrelse i ansøgningssager uden ansøgerens
samtykke kan indhente følsomme oplysninger fra den
bemyndigede kommunalbestyrelse, såfremt oplysningerne, hvis
den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den
delegerende kommunalbestyrelses opgaver og dermed selv havde
været i besiddelse af de pågældende oplysninger,
ikke skulle indhentes fra en anden del af forvaltningen i den
bemyndigede kommune. Bestemmelsen giver alene den delegerende
kommunalbestyrelse mulighed for at indhente oplysninger, som er
tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse som led i
udøvelsen af en opgave efter bemyndigelsen.
I sager, hvor en borger søger om eller
får hjælp efter sociallovgivningen, jf.
§§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område , må
oplysninger, herunder følsomme oplysninger, som udgangspunkt
ikke indhentes fra anden forvaltningsmyndighed uden samtykke.
Lovforslagets § 7, stk. 1 og
2, jf. stk. 3, indeholder derfor tillige en fravigelse fra
disse regler, der skal sikre, at udveksling af oplysninger mellem
den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse i sager, der
behandles efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, kan ske i alle tilfælde,
hvor der er et sagligt behov herfor. Udvekslingen af
følsomme oplysninger i sådanne sager forudsætter
dog, at oplysningerne, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse
havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver og
dermed selv havde været i besiddelse af de
pågældende oplysninger, ikke skulle indhentes fra en
anden del af forvaltningen i den bemyndigede kommune, jf. herved
ovenfor vedrørende forvaltningslovens § 29.
Lovgivningen vedrørende udveksling af
oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder
forvaltningslovens og persondatalovens regler om videregivelse af
oplysninger, finder anvendelse i alle andre relationer end med
hensyn til den videregivelse, som er omfattet af de nævnte
bestemmelser.
Lovforslagets § 7, stk. 4,
indeholder en bestemmelse, der har til formål at sikre, at
den bemyndigede kommunalbestyrelse til brug for udøvelsen af
en opgave omfattet af bemyndigelsen har adgang til de samme
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra
private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af
den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne selv havde
udført opgaven.
3.5. Aktindsigt i interne
arbejdsdokumenter
Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt
ikke undergivet aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 12,
stk. 1, og offentlighedslovens § 7.
I relation til oplysninger, der er omfattet
af persondataloven, gælder efter persondatalovens
§ 32, stk. 2, at oplysninger, der behandles for den
offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan
undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i
offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og
§ 14.
Det vil efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse være uhensigtsmæssigt,
at selve delegationen efter lovforslagets § 2,
stk. 1, bevirker, at der skal meddeles aktindsigt i
oplysninger, som ellers ville være undtaget fra aktindsigt.
Herved kan parter og udenforstående få adgang til
notater og lign., som alene vedrører myndighedernes interne
beslutningsproces, blot fordi opgaven er omfattet af den
pligtmæssige delegation til en anden kommune, og der af denne
grund er behov for at udveksle oplysningerne mellem den delegerende
og den bemyndigede kommune.
Der er derfor i lovforslagets § 7,
stk. 5, indsat en bestemmelse, hvorefter arbejdsdokumenter,
som videregives efter lovforslagets § 7, stk. 1-3,
og som efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven er interne,
ikke som følge af videregivelsen mister deres interne
karakter. Bestemmelsen indebærer en tilsvarende
begrænsning i indsigtsretten efter persondataloven.
Bestemmelsen i § 7, stk. 5,
fraviger tillige lov om aktindsigt i miljøoplysninger for
så vidt angår interne miljøoplysninger, der er
omfattet af den nævnte lov. Det vil også på dette
område være uhensigtsmæssigt, såfremt selve
det forpligtende kommunale samarbejde skulle indebære en
pligt til at meddele aktindsigt i oplysninger, som ellers ville
være undtaget fra aktindsigt.
4. Personale
4.1. Overførsel af ansatte
Det foreslås i lovforslagets
§ 8, stk. 1, at de ansatte, der udelukkende eller
helt overvejende er beskæftiget med opgaver, der som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde delegeres til en anden kommune,
overføres til den bemyndigede kommune den 1. januar
2007.
Bestemmelsen omfatter ansatte i de
delegerende kommuner. Bestemmelsen omfatter endvidere amtskommunalt
ansatte, der indtil 1. januar 2007 udelukkende eller helt
overvejende er beskæftiget med opgaver, der som led i
kommunalreformen overføres til kommunerne, og som er
omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.
Bestemmelsen om overførsel af ansatte
til de bemyndigede kommuner skal ses på baggrund af
regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform,
hvorefter ansatte, der er beskæftiget med en opgave, der som
led i kommunalreformen overføres til en ny myndighed,
også overføres til den pågældende
myndighed. Med lovforslaget stilles således ansatte, der er
beskæftiget med opgaver, der delegeres som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde, på samme måde som
andre ansatte, der er beskæftiget med opgaver, der som led i
kommunalreformen overføres til en anden myndighed. Der kan
herved nærmere henvises til forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen, der fremsættes samtidig med dette
lovforslag.
Delegation inden for et forpligtende
samarbejde omfatter alene udøvelsen af de kommunale opgaver
efter den i § 1, stk. 2, nævnte lovgivning.
Det er derfor kun ansatte, som udelukkende eller helt overvejende
er beskæftiget med udøvelsen af opgaverne, der
overføres til den bemyndigede kommune. De delegerende
kommuner skal have ansvaret for opgavevaretagelsen på de
opgaveområder, der er omfattet af § 1, stk. 2.
Derfor omfatter overførslen efter lovforslaget ikke ansatte,
som er beskæftiget med de opgaver, der er knyttet til den
delegerende kommunes varetagelse af ansvaret for opgaven, herunder
med udarbejdelse af overordnede retningslinier for og tilsyn med
udøvelsen af opgaverne, medmindre de helt overvejende er
beskæftiget med udøvelsen af opgaver efter den i
§ 1, stk. 2, nævnte lovgivning.
I forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen fastsættes bl.a. regler om overførsel
af ansatte til myndigheder, hvortil en opgave overføres i
henhold til kommunalreformen. Det følger af disse regler, at
amtskommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af en opgave, der
overføres til en kommune, overføres til
ansættelse i den pågældende kommune. Der henvises
herved nærmere til det nævnte lovforslag.
Overførsel af amtskommunalt ansatte
efter disse regler sker til den kommune, der bliver ansvarlig for
opgaven. I det omfang, der er tale om opgaver omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, vil sådan
overførsel således efter disse regler kunne ske til en
delegerende kommune i et forpligtende kommunalt samarbejde.
Reglerne i nærværende lovforslag
om overførsel af ansatte til den bemyndigede kommune inden
for et forpligtende kommunalt samarbejde indebærer, at der
kan blive tale om, at amtskommunalt ansatte, som indtil den 1.
januar 2007 udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget
med udøvelsen af opgaver, som delegeres inden for et
forpligtende kommunalt samarbejde, den 1. januar 2007
overføres til den bemyndigede kommune.
Fastlæggelsen af, hvilke konkrete
ansatte der skal overføres til de bemyndigede kommuner, skal
i overensstemmelse med regeringens aftale med Dansk Folkeparti om
en strukturreform som udgangspunkt ske ved aftale mellem den
delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse.
I den forbindelse fastsættes i
lovforslagets § 8, stk. 2 og 3, en
fremgangsmåde for indgåelsen af sådanne aftaler,
herunder at det i medfør af forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen nedsatte delingsråd træffer
afgørelse, hvis sådan aftale ikke indgås.
Endvidere vil den delegerende og den bemyndigede kommune i
overensstemmelse med reglerne i forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål være forpligtet
til at orientere repræsentanter for de ansatte og de ansatte
om fremgangsmåden for indgåelsen af sådanne
aftaler m.v. Der henvises herved nærmere til § 8,
stk. 2 og 3, og bemærkningerne til bestemmelserne.
4.2.
Virksomhedsoverdragelsesloven
Efter gældende ret vil visse ansatte
ved en overførsel til en bemyndiget kommune fra en kommune
eller en amtskommune som følge af en delegation efter
§ 2 være omfattet af reglerne i
virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 710 af
20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling).
Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer
på den ene side, at personalet som udgangspunkt har pligt til
at tåle et arbejdsgiverskifte og således ikke kan
betragte arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke
i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige
ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte
ansatte. På den anden side indebærer
virksomhedsoverdragelsesloven, at personalet som udgangspunkt har
ret til fortsat ansættelse på de hidtidige
vilkår.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder
imidlertid ikke anvendelse ved overførsel af administrative
funktioner mellem offentlige myndigheder, jf. lovens § 1,
stk. 2.
Ved en overførsel af opgaver fra en
offentlig myndighed til en anden finder
virksomhedsoverdragelsesloven således ikke efter
gældende ret anvendelse for ansatte, der er beskæftiget
med myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper
af ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med
driftsopgaver.
Med henblik på at sikre et ensartet
retsgrundlag for alle ansatte i henhold til overenskomst m.v.
foreslås det derfor i overensstemmelse med regeringens aftale
med Dansk Folkeparti om en strukturreform i lovforslagets
§ 9, at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende
anvendelse for personale, der er ansat ved kollektiv overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som
overføres til en bemyndiget kommune som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde, og som ikke efter de
gældende regler er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Herved sikres alle overenskomstansatte m.v.,
som overføres som følge af delegationen, ensartede
rettigheder i forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at
de pågældendes ansættelsesvilkår
videreføres uændret under den bemyndigede
kommunalbestyrelse.
Lovforslaget præciserer på den
anden side, at de overenskomstansatte m.v. som udgangspunkt er
forpligtet til at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelse under
den bemyndigede kommunalbestyrelse.
Efter en samlet afvejning af de rettigheder
og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven,
vurderes lovforslaget at medføre en forbedret retsstilling
for de overenskomstansatte m.v., som efter de gældende regler
ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
4.3. Tjenestemænd
Det foreslås i lovforslagets
§ 10, at tjenestemænd, der som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde overføres til en
bemyndiget kommune, overgår til ansættelse på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår.
Lovforslaget indebærer, at
ansættelsesmyndigheden er den bemyndigede kommunalbestyrelse,
og at ansættelsesområdet er den bemyndigede
kommune.
Overgang til ansættelse hos den
bemyndigede kommune vil ikke i sig selv være en forflyttelse.
De tjenestemænd, der overføres, vil således ikke
kunne kræve sig afskediget med
rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge
af selve overgangen til ansættelse under den bemyndigede
kommunalbestyrelse.
Endvidere indebærer lovforslaget, at de
pågældende tjenestemænd fremover vil kunne
være forpligtede til at overtage en anden passende stilling i
den bemyndigede kommune.
Ved vurderingen af, om en anden stilling kan
anses for passende, vil det blandt andet skulle indgå, at
ændringen af ansættelsesområdet sker som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde, der oprettes som led i den
generelle kommunalreform. Det betyder, at de pågældende
tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage
en anden passende stilling inden for det nye
ansættelsesområde, dvs. den bemyndigede kommune, som de
ikke ville have været forpligtede til at overtage inden for
rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde.
Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen
til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at
overtage en anden stilling måtte være af særlig
indgribende karakter over for den enkelte.
Det fastslås med lovforslaget, at
tjenestemænd og andre ansatte, der har en pensionsordning,
der i det væsentlige giver samme rettigheder som
tjenestemandspensioner, og som som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde overføres til en bemyndiget kommune, ved
pensionering fra denne ansættelse får udbetalt
tjenestemandspensionen af denne kommune. Samtidig fastsættes
i lovforslagets § 8, stk. 2, regler til sikring af,
at der sker en fordeling af pensionsforpligtelsen vedrørende
de pågældende mellem den delegerende og den bemyndigede
kommune.
5. Udtræden og opløsning
af forpligtende kommunale samarbejder
Det fremgår af aftalen om en
strukturreform, at kommuner på under ca. 20.000 indbyggere,
hvor der ikke er opbakning til en kommunesammenlægning, der
kan bringe indbyggertallet op på ca. 20.000 indbyggere, som
alternativ vil skulle indgå et forpligtende samarbejde med en
eller flere kommuner med henblik på at sikre den faglige
bæredygtighed for opgavevaretagelsen.
Det følger endvidere af aftalen, at i
det omfang en kommune på mindre end ca. 20.000 indbyggere
ikke har indgået en aftale med en eller flere kommuner om en
sammenlægning eller et forpligtende samarbejde, vil
indenrigs- og sundhedsministeren efter samråd med de
involverede kommuner og i enighed med forligspartierne kunne
træffe afgørelse om en kommunesammenlægning.
En eventuel opløsning af et
forpligtende kommunalt samarbejde forudsætter derfor, at der
for så vidt angår de af de involverede kommuner, der
har mindre end ca. 20.000 indbyggere, er mulighed for i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform at træffe
beslutning om en kommunesammenlægning.
Det samtidig fremsatte forslag til lov om
revision af den kommunale inddeling indebærer, at lov om
fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i
kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af
27. oktober 2003 (inddelingsloven) €" der indeholder hjemmel
til gennemførelse af ændringer af landets inddeling i
kommuner og amtskommuner €" ophæves.
Baggrunden for lovens ophævelse er, at
lovforslag om revision af den kommunale inddeling indeholder
hjemmel til en omfattende revision af den kommunale inddeling,
kriterierne for ændringerne samt proceduren herfor, og at det
ville det være uhensigtsmæssigt, såfremt
inddelingsloven, der indeholder andre kriterier og andre
procedureregler, skulle gælde parallelt med denne lov i
perioden fra lovens ikrafttræden til den 1. januar 2007. Der
vil således efter inddelingslovens ophævelse af hensyn
til de lokale sammenlægningsprocedurer, herunder
sammenlægningsudvalgenes nedsættelse, ikke være
mulighed for i perioden fra fastlæggelsen af den nye
kommunale inddeling senest den 1. juli 2005 €" dvs. samtidig
med udpegelsen af kommuner til de forpligtende samarbejder, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2 €" at træffe
beslutning om kommunesammenlægninger.
Det forudsættes derfor, at der
efterfølgende fremsættes forslag til en ny
inddelingslov med henblik på fremtidige ændringer af
den kommunale inddeling, herunder fremtidige
kommunesammenlægninger, der kan træde i kraft efter den
1. januar 2007.
Et sådant lovforslag vil naturligt
kunne indeholde regler om opløsning af grupper af kommuner
udpeget efter dette lovforslag, således at der gives
kommuner, der deltager i forpligtende kommunale samarbejder,
mulighed for at udtræde heraf. Reglerne i et sådant
lovforslag skal sikre, at kravene i aftalen om en strukturreform
vedrørende bæredygtighed for kommuner med under ca.
20.000 indbyggere efterleves. Et sådant lovforslag vil
endvidere eventuelt kunne omfatte regler om udpegelse af
forpligtende kommunale samarbejder til hel eller delvis
afløsning af opløste samarbejder. Herved vil en
kommune, der udtræder af et forpligtende samarbejde,
eventuelt kunne indgå aftale om deltagelse i et andet
forpligtende samarbejde med henblik på, at aftalen kan danne
grundlag for udpegelsen af et nyt samarbejde.
På denne baggrund giver dette
lovforslag ikke kommunerne mulighed for at udtræde af et
forpligtende kommunalt samarbejde, ligesom lovforslaget heller ikke
giver ministeren mulighed for at opløse et forpligtende
kommunalt samarbejde.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Som det fremgår af aftalen om
strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen med
reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen
er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte
på den baggrund lovforslaget i DUT-høring den 1.
december 2004. Formålet med drøftelserne af de
økonomiske konsekvenser har været at kvalificere
skønnene over de økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget indebærer, at de mindre
kommuner, der ikke ønsker at indgå i en
kommunesammenlægning, får mulighed for at indgå
forpligtende kommunale samarbejder om løsningen af en
række kommunale opgaver.
Lovforslaget vil for de omfattede kommuner
indebære en administrativ omlægning, idet
udøvelsen af opgaver på hvert af de
opgaveområder, der er omfattet af lovforslaget, samles hos
én kommune inden for hvert forpligtende samarbejde.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser
for kommunerne, idet det er fastsat i lovforslaget, at den
kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse,
betaler den bemyndigede kommunalbestyrelses omkostninger ved
udøvelse af de opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen.
Lovforslaget er derfor udgiftsneutralt i den forstand, at der ikke
sker reguleringer af bloktilskuddet, men potentialet for
synergigevinster vurderes at være betydeligt.
Regeringen vil søge tilslutning til
den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i
forbindelse med den lovgivning, som fastlægger
ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds-
og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i
folketingssamlingen 2005/2006.
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for staten.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har inden fremsættelsen
været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation, Amtsrådsforeningen,
Centralorganisationernes FællesUdvalg, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk
Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport
og Logistik, Datatilsynet, Det kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister,
Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Hovedstadens Sygehusfællesskab,
Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd
og overenskomstansatte, Konkurrencestyrelsen, Københavns
Kommune, Landbrugsrådet, Landdistrikternes
fællesråd, Landsforeningen af landsbysamfund,
Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutning af Danske
Småøer, Sammenslutning af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Statsansattes kartel, og
Sundhedskartellet.
11. Sammenfattende skema
| Positive
konsekvenser/mindreudgifter | Negative
konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner | Lovforslaget er udgiftsneutralt, men
potentialet for synergigevinster vurderes at være
betydeligt. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner | Lovforslaget vil for de omfattede kommuner
indebære en administrativ omlægning, idet
udøvelsen af opgaver på hvert af de
opgaveområder, der er omfattet af lovforslaget, samles hos
én kommune inden for hvert forpligtende samarbejde. | L ovforslaget vil for de omfattede kommuner
indebære en administrativ omlægning, idet
udøvelsen af opgaver på hvert af de
opgaveområder, der er omfattet af lovforslaget, samles hos
én kommune inden for hvert forpligtende samarbejde. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsens stk. 1 fastslår de
af lovforslaget omfattede kommunalbestyrelsers pligt til
at samarbejde inden for de opgaveområder, som er nævnt
i stk. 2. Det forpligtende samarbejde omfatter alle
kommunens opgaver efter den nævnte lovgivning.
Dog følger det af § 3, at
beslutninger, der efter lovgivningen skal træffes af
kommunalbestyrelsen i et møde, uanset bemyndigelsen skal
træffes af den delegerende kommunalbestyrelse. Der henvises
herved til bemærkningerne til den nævnte
bestemmelse.
Om det pligtmæssige samarbejdes form,
som er pligtmæssig delegation, og om den bemyndigede
kommunalbestyrelses mulighed for at overlade udøvelsen af
opgaver, som den udøver efter bemyndigelse, til andre,
henvises til bemærkningerne til § 2,
stk. 1.
Lovforslaget regulerer ikke de omfattede
kommuners muligheder for at samarbejde indbyrdes eller med
andre kommuner vedrørende varetagelsen af opgaver inden for
andre opgaveområder end dem, der er omfattet af
stk. 2.
Sådant samarbejde kan etableres efter
de almindelige regler herom. Disse regler indebærer navnlig,
at opgaver, som ikke omfatter myndighedsudøvelse, normalt
uden særlig lovhjemmel kan overlades til andre offentlige
myndigheder eller til private. Sådanne opgaver vil
eksempelvis kunne overføres til selvstændig
varetagelse i et kommunalt fællesskab, som kommunen deltager
i, og som er oprettet i medfør af den kommunale
styrelseslovs § 60. Endvidere vil udøvelsen af
sådanne opgaver kunne overlades til en kommunalbestyrelse
inden for eller uden for den omhandlede gruppe af kommuner eller
til et kommunalt fællesskab, som kommunen ikke deltager i, i
det omfang der i den generelle lovgivning om kommunernes muligheder
for at udføre opgaver, herunder i kommunalfuldmagtsreglerne
og i lovregler om kommuners udførelse af opgaver for andre
offentlige myndigheder, er hjemmel til, at kommuner og kommunale
fællesskaber kan udføre disse opgaver for hinanden.
Herudover vil sådanne opgaver kunne overlades til
private.
Lovgivningen indeholder på visse
områder hjemmel til, at kommuner kan samarbejde om
løsningen af visse opgaver, herunder myndighedsopgaver. Som
eksempler på sådan lovgivning kan nævnes lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv. I det omfang
sådanne regler ikke er omfattet af de i lovforslagets
§ 1, stk. 2, nævnte opgaveområder, kan
de således også anvendes af kommuner, som er omfattet
af lovforslaget.
Stk. 1 fastslår videre, at de
forpligtende samarbejder skal påbegyndes den 1. januar 2007,
hvor kommunalreformen træder i kraft, og hvor kommunerne
således overtager ansvaret for en lang række nye
opgaver.
Dette indebærer, at de bemyndigede
kommuner i de forpligtende kommunale samarbejder på dette
tidspunkt overtager udøvelsen af de opgaver, der efter
stk. 2, er omfattet af samarbejderne. Dette gælder
også udøvelsen af opgaver, herunder sagbehandling, der
er påbegyndt i en delegerende kommune, jf. herved
§ 15, stk. 2.
Det forudsættes, at
kommunalbestyrelserne i de omfattede kommuner forud for
samarbejdets ikrafttræden orienterer borgerne herom.
Til stk. 2
Bestemmelsens stk. 2 fastlægger de
sagsområder, som de forpligtende samarbejder skal
omfatte.
Det fremgår af aftalen om en
strukturreform, at de forpligtende samarbejder som minimum skal
omfatte: Beskæftigelsesområdet, visitationsfunktioner
på socialområdet, den samlede specialundervisning i
specialklasser m.v., specialundervisningen for voksne, al
genoptræning, der ikke foregår under
sygehusindlæggelse, samt de opgaver på natur og
miljøområdet, som kommunerne overtager fra de
nuværende amter.
Af hensyn til en enstrenget varetagelse af
visse opgaver skal ifølge aftalen også nogle af de
hidtidige kommunale opgaver indgå i samarbejdet. Det
fremgår af aftalen, at dette gælder
kontanthjælpsområdet, specialundervisningen i
specialklasser, visitationsfunktioner m.v.
Lovforslaget omhandler samarbejde på de
områder, der umiddelbart fremgår af aftalen om en
strukturreform, og samarbejde på visse andre områder,
der har en så nær sammenhæng hermed, at hensynet
til en enstrenget opgavevaretagelse i de omfattede kommuner
tilsiger det.
Ansvaret for varetagelsen af de kommunale
opgaver, som er omfattet af bestemmelsen, vil uanset delegation i
henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1,
påhvile den delegerende kommunalbestyrelse. Denne
kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede
retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, jf. herved
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Om den delegerende kommunalbestyrelses tilsyn
med udøvelsen af opgaverne henvises til bemærkningerne
til § 2, stk. 1.
De opgaver, som skal være omfattet af
de forpligtende samarbejder, er fastlagt i stk. 2 ved
henvisning til den lovgivning, der hjemler den kommunale
opgavevaretagelse. Den nærmere beskrivelse af de kommunale
opgaver findes således i sektorlovgivningen med
tilhørende forskrifter, og den korte beskrivelse af de
omhandlede kommunale opgaver, som er indeholdt i det
følgende, berører ikke forståelsen heraf.
Til nr. 1:
Bestemmelsens litra a
fastlægger de kommunale opgaver vedrørende
beskæftigelse, der foreslås omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder.
Det drejer sig om hele den kommunale
beskæftigelsesindsats, således som den fastlægges
i § 13, stk. 2-5, i forslag til lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som
fremsættes samtidig med dette lovforslag. Det er de opgaver,
som kommunerne efter lovforslaget skal varetage i jobcentre.
Efter det nævnte lovforslags
§ 13, stk. 2, nr. 1, omfatter den kommunale
beskæftigelsesindsats kommunernes opgaver efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen varetager efter denne
lov beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er
omfattet af lovens § 2, nr. 2-7, samt nr. 8, for så
vidt angår personer, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse. Dette kan bl.a. være
personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp og
sygedagpenge samt personer med begrænsninger i
arbejdsevnen eller handicap. Indsatsen omfatter tilbud om
formidling, information og vejledning, fastlæggelse af et
individuelt kontaktforløb, tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud, udarbejdelse af jobplaner og tilbud om fleksjob.
Indsatsen omfatter endvidere tilskud til udgifter til
hjælpemidler og introduktion ved tilbud samt ydelse af
befordringsgodtgørelse. Kommunen kan indgå
aftaler om jobrotation med private eller offentlige arbejdsgivere
samt om opkvalificering ved ansættelse uden
løntilskud samt give tilskud til hjælpemidler i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud og tilskud
til introduktion ved ansættelse.
Herudover omfatter kommunernes opgaver efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også
forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den specialiserede
revalideringsindsats, som før påhvilede
amtskommunerne.
Efter § 13, stk. 2, nr. 2,
omfatter den kommunale beskæftigelsesindsats tillige
beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og
virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven) og
integrationsloven.
§ 13, stk. 4, i forslaget til
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats giver beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om aktiv
socialpolitik og sygedagpengeloven der er omfattet af den kommunale
beskæftigelsesindsats.
De opgaver efter lov om aktiv socialpolitik,
der efter § 13 i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal
være omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats,
vil bl.a. være opgaver i forbindelse med vejledning og
opfølgning, jobsøgning og udarbejdelse af CV,
rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning,
visitation til revalidering og udarbejdelse af en jobplan for
revalideringsforløbet, herunder beslutning om
løntilskud til revalidender og om særlig støtte
under revalidering til udgifter, der er en følge af
uddannelsen. Endvidere vil der være tale om opgaver i
forbindelse med visitation til fleksjob, rådighedsvurdering
og rådighedsafprøvning af personer, der modtager
ledighedsydelse, mens de venter på fleksjob, efter de regler,
der gælder herom. De opgaver efter sygedagpengeloven, der
efter § 13 i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal
være omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats,
vil være opgaver i forbindelse med opfølgning med
henblik på at bevare den sygemeldtes tilknytning til
arbejdsmarkedet, herunder udarbejdelse af en opfølgningsplan
og koordinering med f.eks. den praktiserende læge og den
sygemeldtes arbejdsgiver, samt vurderingen af, om en
sygedagpengemodtager kan genoptage arbejdet helt eller delvist.
Endvidere vil det være vurderingen af, om der er grundlag for
at forlænge sygedagpengeudbetalingen udover 52 uger, f.eks.
fordi det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil
blive iværksat.
Endvidere giver lovforslagets § 13,
stk. 5, integrationsministeren bemyndigelse til efter aftale
med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om,
hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven
der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
På integrationslovens område påtænkes de
omhandlede opgaver at være tilbud om introduktionsprogram,
herunder udarbejdelse af individuel kontrakt og opfølgning
på kontrakten, henvisning til danskuddannelse, aktive tilbud,
jobsøgning og udarbejdelse af CV, samt
rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning.
Endelig omfatter den kommunale
beskæftigelsesindsats efter § 13, stk. 2, nr.
3, opgaverne efter samme lovforslags § 13, stk. 3.
Efter denne bestemmelse har kommunerne særlige opgaver med
formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud og ansvar for at
inddrage virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen, herunder
revalidering.
Den beskrevne afgrænsning af de
opgaver, som er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder,
indebærer, at opgaver vedrørende vurderingen af, om de
grundlæggende betingelser for at modtage hjælp til
forsørgelse er opfyldt, og beregningen af hjælpens
størrelse, ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.
Det er således alene den beskæftigelsesrettede indsats
over for kontanthjælpsmodtagerne m.fl., som foregår i
jobcentrene, der skal være omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder.
Det følger af henholdsvis
§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og
§ 16, stk. 1, i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at kommunerne
skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens
forvaltning alene udfører den kommunale
beskæftigelsesindsats, og at kommunen skal etablere et
jobcenter, hvor opgaverne varetages. Det følger af det
nævnte lovforslags § 46, at kommunalbestyrelsen
skal nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd til at
rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcentret.
Når udøvelsen af kommunernes
opgaver inden for et forpligtende kommunalt samarbejde delegeres i
henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, er der
ikke behov for, at den eller de delegerende kommuner opretter en
beskæftigelsesforvaltning eller et jobcenter eller
nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd. Derfor er
der i dette lovforslags § 12 gjort særlig
undtagelse fra de krav herom, som følger af forslaget til
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Der henvises herved til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Ansvaret for varetagelsen af kommunens
opgaver på beskæftigelsesområdet vil uanset
delegation i henhold til dette lovforslags § 2,
stk. 1, påhvile den delegerende kommunalbestyrelse.
Denne kommunalbestyrelse kan således fastsætte
overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den
bemyndigede kommune er forpligtet til at følge, jf. herved
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Der er derfor ikke for så vidt
angår de delegerende kommuner i et forpligtende kommunalt
samarbejde i øvrigt grundlag for at fravige de regler, som
følger af forslaget til lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats om organiseringen af den
kommunale beskæftigelsesindsats.
Om kommunernes opgaver på
beskæftigelsesområdet og organiseringen heraf henvises
i øvrigt i det hele til forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Med bestemmelsens litra b
foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal være omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder i det omfang, § 16
finder anvendelse på de kommunale opgaver på
beskæftigelsesområdet, jf. litra a.
§ 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område indeholder en
særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre
tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af
loven, løses.
Tilsynspligten efter § 16
gælder efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område bl.a. en række af de opgaver på
beskæftigelsesområdet, som efter litra a foreslås
omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Dette
gælder behandlingen af sager efter sygedagpengeloven, lov om
aktiv socialpolitik og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det er anset hensigtsmæssigt, at
udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige
kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de
beføjelser inden for beskæftigelsesområdet, der
skal føres tilsyn med.
Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer
uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af
denne tilsynsopgave, som for varetagelsen af de opgaver efter litra
a, der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Til nr. 2:
Bestemmelsens litra a og b
fastlægger de kommunale opgaver vedrørende
genoptræning, der foreslås omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder.
Det drejer sig om opgaver efter
§ 141, stk. 1, i forslag til sundhedsloven, der
fremsættes samtidig med dette lovforslag. Efter bestemmelsen
tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri genoptræning til
personer, der efter udskrivning fra et sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Om det
nærmere indhold af denne forpligtelse henvises til forslag
til sundhedsloven.
Efter §§ 204-206 i forslag til
sundhedsloven pålægges kommuner og regioner at etablere
et samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om
indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de
tilgrænsende sektorer. Kommunernes opgaver efter de
nævnte bestemmelser er ikke omfattet af
nærværende lovforslag om forpligtende kommunale
samarbejder.
Endvidere foreslås kommunernes opgaver
vedrørende genoptræning efter §§ 85 og
86 i forslag til lov om social service, der fremsættes
samtidig med dette lovforslag, omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder. Efter disse bestemmelser er kommunen bl.a.
forpligtet til at tilbyde genoptræning til personer, der har
behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og til
afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse.
Af hensyn til en enstrenget opgavevaretagelse
foreslås det tillige, at de øvrige opgaver, som efter
§§ 85 og 86 i forslag til lov om social service
påhviler kommunen, er omfattet af de forpligtende kommunale
samarbejder. Det drejer sig om hjælp, omsorg, støtte
samt hjælp til udvikling af færdigheder og til
vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til
personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunernes forpligtelse efter
forslaget til lov om social service § 44, jf.
§ 86, stk. 2, til at tilbyde
vedligeholdelsestræning til børn foreslås
tillige omfattet af de forpligtende samarbejder.
Det følger af § 141,
stk. 2, i forslaget til sundhedsloven, at
genoptræningsindsatsen efter bestemmelsens stk. 1,
tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale
træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Det
forudsættes således, at genoptræningsindsatsen
efter sundhedsloven sker i sammenhæng med de kommunale
træningstilbud m.v. efter lov om social service. Disse tilbud
er efter bestemmelsen omfattet af de forpligtende kommunale
samarbejder, jf. ovenfor.
Med bestemmelsens litra c
foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal være omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder for så vidt angår de
kommunale opgaver vedrørende genoptræning efter lov om
social service, jf. litra b.
§ 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område indeholder en
særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre
tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af
loven, løses.
Tilsynspligten efter § 16
gælder efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område bl.a. opgaver efter lov om social service.
Det er anset hensigtsmæssigt, at
udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige
kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de
beføjelser vedrørende genoptræning, der skal
føres tilsyn med.
Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer
uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af
denne tilsynsopgave, som for varetagelsen de opgaver efter litra b,
der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Til nr. 3:
Bestemmelsen fastlægger, hvilke
kommunale opgaver på natur- og miljøområdet der
foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.
Det drejer sig om alle de opgaver på natur- og
miljøområdet, som ikke skal varetages af
miljøministeren eller af regionsrådene €" med
undtagelse af enkelte opgaver på naturbeskyttelseslovens
område.
Baggrunden for denne afgrænsning er
hensynet til at sikre en tilstrækkelig faglig
bæredygtighed samt en enstrenget, ensartet og effektiv
varetagelse af opgaverne.
For at kunne varetage de stadig mere
specialiserede opgaver på natur- og miljøområdet
og for at sikre opgavevaretagelsen i et langsigtet perspektiv er
det således nødvendigt, at der etableres fagligt
bæredygtige og robuste administrative natur- og
miljøenheder i kommunerne. Dette sker med samlingen af
væsentlige dele af natur- og miljøopgaverne i
større kommuner. De små kommuner vil ikke blive
styrket til at varetage fremtidens opgaver på natur- og
miljøområdet. En samling af de kommunale natur- og
miljøopgaver i de forpligtende kommunale samarbejder vil
således kunne sikre en tilstrækkeligt faglig
forsvarlig, ensartet og effektiv administration.
De forpligtende kommunale samarbejder vil
have en størrelse, der vil kunne råde over den
tilstrækkelige faglige ekspertise, og som vil kunne opbygge
det tilstrækkelige videns- og erfaringsgrundlag til at kunne
løse opgaverne fagligt forsvarligt.
Ud over at der derved opnås
større administrative enheder, der vil kunne have
tilstrækkelig faglig ekspertise til at løse opgaverne,
vil der samtidig blive tale om en fagligt sammenhængende
miljøadministration (i forhold til de hidtil amtskommunale
opgaver), hvilket også ud fra en rationaliseringsbetragtning
vil være hensigtsmæssigt.
En enstrenget varetagelse af opgaverne vil
samtidig give borgere og virksomheder en entydig indgang til det
offentlige på området.
Lovforslagets § 14 indebærer,
at kommunalbestyrelsens opgaver efter
miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og
vandforsyningsloven, uanset at de er omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder, fortsat vil kunne varetages i kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, herunder i miljøcentre og affaldsselskaber. Der
henvises herved til § 14 med bemærkninger.
De opgaver, som foreslås omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, er helt overordnet beskrevet
nedenfor. Såvel opgaver fastlagt i de nævnte love som i
de tilhørende bekendtgørelser foreslås omfattet
af de forpligtende samarbejder. Det drejer sig om
følgende:
€ Kommunernes opgaver i henhold til
miljøbeskyttelsesloven, hvilket blandt andet omfatter
opgaver vedrørende beskyttelse af jord og grundvand,
spildevandsbortskaffelse, affaldsbortskaffelse, godkendelse af
visse særligt forurenende virksomheder (dem som staten ikke
bliver myndighed for), påbudsudstedelse for alle andre
virksomheder, godkendelse af visse virksomheder efter
risikobekendtgørelsen samt tilsyn med de nævnte
aktiviteter. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra a)
€ Kommunernes opgaver i henhold til
vandforsyningsloven, hvilket blandt andet omfatter opgaver
vedrørende indsatsplanlægning,
vandforsyningsplanlægning, vandindvinding og
vandindvindingsanlæg, anden indvinding og bortledning af
vand, ændring i og bortfald af retten til vandindvinding,
forholdet mellem et vandforsyningsanlæg og forbrugerne samt
tilsynsopgaver. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra b)
€ Kommunernes opgaver i henhold til
jordforureningsloven, hvilket blandt andet omfatter
meddelelse af påbud om undersøgelser og
afværgeforanstaltninger og behandling af anmeldelser om
flytning af jord. Desuden er en række tilsynsopgaver
omfattet. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra c)
€ Kommunernes opgaver i henhold til
havmiljøloven, hvilket navnlig omfatter
beføjelsen til at meddele tilladelse til og føre
tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale indenfor
søterritoriet, opgaver vedrørende sanering og
bekæmpelse af olie- eller kemikalieforurening i havne og
på kyststrækninger samt opgaver vedrørende
udarbejdelse af beredskabsplaner, herunder underretning af
miljøministeren og forsvaret om beredskabsplanerne.
(§ 1, stk. 2, nr. 3, litra d)
€ Kommunernes opgaver i henhold til lov
om kemiske stoffer og produkter, hvilket omfatter enkelte
opgaver vedrørende bekæmpelsesmidler samt
vedrørende tilsyn. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra
e)
€ Kommunernes opgaver i henhold til lov
om betalingsregler for spildevand m.v., hvilket navnlig
omfatter opkrævning af tilslutnings- og vandafledningsbidrag
for tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg samt
fordeling af udgifter til udførelse, drift og
vedligeholdelse ved private spildevandsanlæg, såfremt
de hertil tilsluttede ejendomme ikke kan blive enige om
fordelingen. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra f)
€ Kommunernes opgaver i henhold til lov
om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier) vedrørende navnlig anmeldelse fra
virksomheder, der afleverer akkumulatorer i kommunen.
(§ 1, stk. 2, nr. 3, litra g)
€ Kommunernes opgaver i henhold til
råstofloven. Kommunalreformen indebærer, at
kompetence til at give tilladelse til råstofindvinding efter
lovens kapitel 3 flyttes fra amtskommunerne til kommunerne.
(§ 1, stk. 2, nr. 3, litra h)
€ Kommunernes opgaver efter
okkerloven. Ved kommunalreformen overtager kommunerne
amtskommunernes beføjelser til at godkende
udgrøftning og dræning i okkerlovens område,
når dette kan ske, uden at der kræves etablering af
okkerrensningsanlæg. Hvis okkerrensningsanlæg er
påkrævet, vil godkendelsen fortsat ligge på
statsligt niveau. Ligeledes overføres tilsynet med lovens
overholdelse til kommunerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3,
litra i)
€ Kommunernes opgaver efter lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven).
Efter kommunalreformen overføres opgaven
med udarbejdelsen af vand- og Natura 2000-planer fra amtskommunerne
til staten. I overensstemmelse med strukturaftalen sikres det
lokale indspil ved, at kommunerne efter miljømålsloven
får mulighed for at komme med ideer/forslag/oplæg forud
for udarbejdelsen af planerne. Kommunernes høringsret
bevares ved offentliggørelsen af forslag til de statslige
planer. Derudover skal kommunerne udarbejde kommunale handleplaner,
som skal sikre den konkrete gennemførelse af de statslige
planer. For selve vedtagelsen af handleplanerne gælder
lovforslagets § 3. (§ 1, stk. 2, nr. 3,
litra j)
€ Kommunernes opgaver efter
naturbeskyttelsesloven.
Ved gennemførelsen af kommunalreformen
overfører ændringen af naturbeskyttelsesloven
følgende opgaver fra amtskommunerne til kommunerne:
Administrationen af de generelt beskyttede naturtyper, bygge- og
beskyttelseslinjer, dvs. sø- og åbeskyttelseslinjen,
om skovbyggelinjen, fortidsmindelinjen og kirkebyggelinjen,
administrationen af kapitel 2a om internationale
naturbeskyttelsesområder, afgørelse om visse
offentlige anlæg (vejanlæg, visse elanlæg og
rørledningsanlæg) i det åbne land,
afgørelser om tilladelse til opsætning af reklamer
på idrætsanlæg, administration af reglerne om
offentlighedens adgang, retten til at pleje ikke statsejede,
fredede arealer, ret til at nedlægge et foreløbigt
forbud mod anvendelse af en ejendom, der strider imod en
påtænkt fredning. Det betyder samtidig, at bl.a.
afgørelser om dispensation og om tilsyn og
håndhævelse efter naturbeskyttelseslovens
§ 73, stk. 1, overgår til kommunerne.
Alle disse opgaver foreslås
overført til de forpligtende kommunale samarbejder.
For at opnå en enstrenget administration
foreslås det, at også de opgaver, som kommunerne hidtil
har varetaget i byzone og sommerhusområder, fremover
varetages af de forpligtende samarbejder. Kommunernes opgaver
vedrørende naturbeskyttelsesloven bliver herved, med nogle
ganske få undtagelser, samlet i de forpligtende kommunale
samarbejder. Undtaget er kun kommunernes betaling af en del af
fredningserstatninger og af diæter m.v. til det
kommunalvalgte medlem af fredningsnævnet. (§ 1,
stk. 2, nr. 3, litra k)
€ Kommunernes opgaver efter
vandløbsloven.
Som led i kommunalreformen ophæver
lovforslaget om ændring af vandløbsloven inddelingen
af de offentlige vandløb i amtsvandløb og
kommunevandløb. Endvidere overføres amtskommunernes
opgaver vedrørende tilsyn med og vedligeholdelse, regulering
og restaurering af amtsvandløb samt opgaver
vedrørende offentlige pumpelag til kommunerne.
Alle amtskommunernes hidtidige opgaver
foreslås omfattet af de forpligtende kommunale
samarbejder.
Kommunerne varetager i dag for så vidt
angår kommunevandløb, private vandløb og
private pumpelag helt de samme opgaver som amtskommunerne varetager
for amtsvandløbene. Det forslås derfor, at disse
opgaver også skal indgå i de forpligtende kommunale
samarbejder, således at alle kommunens ensartede opgaver kan
samles, og der kan opnås en enstrenget forvaltning.
(§ 1, stk. 2, nr. 3, litra l)
€ Kommunernes opgaver efter regler
udstedt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.
(campingreglementet).
Bestemmelsen i sommerhusloven om, at ministeren
kan bemyndige et amtsråd til at meddele tilladelser til
sådan ferieboligudlejning, som kræver
miljøministerens tilladelse i henhold til lovens
§ 1, ændres, så det i stedet bliver
kommunerne, ministeren kan delegere denne kompetence til. I praksis
er der tale om, at amtskommunerne hidtil har været bemyndiget
til at træffe afgørelser i henhold til
campingreglementet (bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar
2000). Fremover vil kompetencen altovervejende blive
overført til kommunerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3,
litra m)
Herudover foreslås kommunernes
opgaver efter planloven vedrørende anlæg omfattet af
planlovens § 11 g omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder. Efter planlovens § 11 g må
enkeltanlæg, der må antages at påvirke
miljøet væsentligt (VVM-pligtige anlæg), ikke
påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i
kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget
med tilhørende redegørelse.
De opgaver, der foreslås omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, er opgaver efter planlovens
§ 11 a, nr. 7, § 11 e, stk. 3,
§ 11 g samt de hermed forbundne opgaver efter lovens
kapitel 6 om planers tilvejebringelse og ophævelse og
§ 51 om tilsyn, samt opgaver efter regler udstedt i
medfør af loven for så vidt angår de af
§ 11 g omfattede anlæg, herunder regler udstedt i
medfør af § 11 g, stk. 4, og § 11
h, jf. planloven som affattet ved forslag til lov om ændring
af lov om planlægning (Udmøntning af
kommunalreformen). Omfattet af samarbejdet er herefter
afgørelser om, hvorvidt et anlæg er omfattet af
VVM-pligt (screeningsopgaven), udarbejdelse af forslag til
retningslinjer i kommuneplanen (VVM-tillæg) med
tilhørende redegørelse for de
miljømæssige konsekvenser (VVM-vurdering €" det
faglige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning) samt
meddelelse af VVM-tilladelse efter planloven (f.eks. tilladelse til
mindre husdyrbrug, der ikke kræver kapitel 5 godkendelse
efter miljøbeskyttelsesloven). Endvidere omfattes
kommunalbetyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed i forbindelse med
tilsynet med overholdelsen af § 11 g og regler fastsat
for administrationen af § 11 g.
Baggrunden er, at disse planlovsopgaver har
en sådan nær sammenhæng med opgaver på
natur- og miljøområdet, som skal løses i de
forpligtende samarbejder, at de for at sikre den faglige kvalitet i
VVM-sagerne ligeledes bør være omfattet af disse
samarbejder. Reglerne om Vurdering af Virkningerne på
Miljøet indgår f.eks. samtidig i behandlingen af sager
om godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder
(kap. 5-virksomheder) efter miljøbeskyttelsesloven. Efter
samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 428 af 2.
juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om
planlægning med senere ændringer) kræves der
således ikke en VVM-tilladelse efter planloven, hvis
anlægget er omfattet af krav om godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven og visse andre tilladelser efter
anden lovgivning på natur- og miljøområdet.
Bestemmelsen omfatter alene opgaver
vedrørende VVM-pligtige anlæg. Dette indebærer,
at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en kommuneplan eller et
kommuneplantillæg efter planloven, uanset at dele heraf
vedrører VVM-pligtige anlæg, ikke efter bestemmelsen i
§ 1, stk. 2, nr. 3, litra n, vil være omfattet
af de forpligtende kommunale samarbejder. Bestemmelsen
indebærer alene, at den bemyndigede kommune i forbindelse med
udarbejdelsen af sådan kommuneplan eller
kommuneplantillæg, skal varetage udøvelsen af de
opgaver, der vedrører VVM-pligtige anlæg.
Beslutningen om vedtagelse af
kommuneplantillæg, der alene vedrører VVM-pligtige
anlæg (både forslag og endelig vedtagelse) vil
være omfattet af lovforslagets § 3, og skal derfor
træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
anlægget er beliggende, dvs. den delegerende
kommunalbestyrelse. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra
n)
Endelig foreslås kommunernes opgaver
efter § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, jf.
§ 18, stk. 3, i landdistriktsstøtteloven
vedrørende tilskudsordningen Miljøvenlige
Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningen) omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder.
MVJ-ordningen har til formål at fremme
natur- og miljøhensyn gennem frivillige aftaler med
lodsejere, hvor de forpligter sig til at beskytte og forbedre den
eksisterende natur og mindske miljøpåvirkninger af
jordbrugets anvendelse af de Særligt Følsomme
Landbrugsområder (SFL-områder). MVJ-ordningen anvendes
blandt andet som et instrument til at fremme mål efter
Vandmiljøplan III og EU's Fuglebeskyttelses- og
Habitatsdirektiver. SFL-områderne udpeges alene af hensyn til
en målretning af MVJ-indsatsen. Fødevareministeren kan
delegere dele af sin kompetence på området til
kommunerne.
For at sikre en optimal sammenhæng
mellem de lokale myndigheders ansvar på miljø- og
naturområdet og effekten af MVJ-ordningerne skal kommunerne
forestå udpegningen af SFL-områderne, efter
retningslinier som Fødevareministeriet fastsætter. Som
et naturligt element i de lokale myndigheders opgave med at fremme
miljø- og naturhensyn skal kommunerne endvidere varetage
informationsopgaver og opsøgende arbejde i
lokalområdet med henblik på at fremme indgåelsen
af MVJ-aftaler. Den øvrige administration skal varetages af
staten (Fødevareministeriet).
Idet de forpligtende kommunale samarbejder
skal omfatte de kommunale miljø- og naturopgaver, er det
derfor af afgørende betydning, at samarbejderne tillige
omfatter de nævnte kommunale opgaver vedrørende
MVJ-ordningerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra o)
Til nr. 4:
Bestemmelsens litra a
fastlægger de kommunale opgaver på socialområdet,
som foreslås omfattet af de forpligtende kommunale
samarbejder efter dette lovforslag.
Forslag til lov om social service, der
fremsættes samtidig med dette lovforslag, ændrer som
led i kommunalreformen myndighedsstrukturen på det sociale
område, således at myndighedsansvaret,
forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret
i forhold til tilbud og ydelser efter lov om social service samles
i kommunerne. Lovforslaget medfører derimod ikke
ændringer i forhold til tilbuddenes indhold og borgernes ret
til ydelser.
Det foreslås, at såvel hidtidige
amtskommunale opgaver på området som en række
hidtil kommunale opgaver skal være omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder.
Efter bestemmelsen foreslås
udøvelsen af følgende kommunale opgaver efter
forslaget til lov om social service omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder: rådgivning om valg af
hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf
(§ 10, stk. 4), rådgivning,
undersøgelse og behandling af børn og unge med
særlige problemer (§ 11, stk. 3), tilbud om
gratis rådgivning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer
(§ 12), optagelse i særligt dagtilbud til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v. (§ 32), optagelse i
særligt klubtilbud til større børn og unge, der
på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v. (§ 36), dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af
et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse (§ 41), hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende og
kronisk eller langvarig lidelse (§ 42), ydelse af
ledsageordning til unge handicappede mellem 16 og 18 år
(§ 45), ydelse af ledsageordning til personer under 67
år, der ikke kan færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
(§ 97), hjælp i form af kontaktperson til
døvblinde (§ 98), dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige husholdning til
personer med særlige behov (§ 100), behandling af
stofmisbrugere (§ 101), tilbud af behandlingsmæssig
karakter til personer med særlige behov (§ 102),
beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer og særligt tilrettelagte
beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer (§ 103), aktivitets- og
samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer
(§ 104), optagelse i midlertidige ophold i boformer for
personer med særlige behov (§ 107), optagelse i
boformer, der er egnede til længerevarende ophold for
personer med behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller
behandling (§ 108), optagelse i kvindekrisecenter
(§ 109), midlertidigt ophold i boformer til personer med
særlige sociale problemer (§ 110), støtte
til hjælpemidler (§ 112), hjælp til
køb af forbrugsgoder (§ 113), støtte til
køb af bil (§ 114), hjælp til ændret
boligindretning og hjælp til boligskifte til personer med
særlige behov (§ 116), magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten (§§ 124-136),
handleplaner for personer under 65 år (§ 141),
godkendelse af opholdssteder for børn og unge
(§ 142, stk. 5), godkendelse af private botilbud
(§ 144) og tilsyn med opholdssteder for børn og
unge (§ 149).
Der er ved afgrænsningen af
opgaveområderne lagt vægt på, at reglerne i lov
om social service har en sådan indbyrdes sammenhæng, at
hensynet til en helhedsorienteret og bæredygtig
sagsbehandling taler for, at et større antal af de hidtidige
kommunale opgaver bør indgå i de forpligtende
kommunale samarbejder. Hermed skabes det bedste grundlag for at
undgå gråzoner, ligesom betjeningen af den enkelte
borger vil blive mere sammenhængende.
Med bestemmelsens litra b
foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal være omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder for så vidt angår de
kommunale opgaver efter lov om social service, som efter litra a er
omfattet af samarbejderne.
§ 16 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område indeholder en
særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre
tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af
loven, løses.
Tilsynspligten efter § 16
gælder efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område bl.a. opgaver efter lov om social service.
Det er anset hensigtsmæssigt, at
udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige
kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de
beføjelser efter lov om social service, der skal
føres tilsyn med.
Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer
uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af
denne tilsynsopgave, som for varetagelsen de opgaver efter litra a,
der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Til nr. 5:
Bestemmelsen fastlægger de kommunale
opgaver vedrørende folkeskolens specialundervisning og
specialundervisningen for voksne, som foreslås omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder efter dette lovforslag.
De udvidelser af kommunernes kompetence
vedrørende folkeskolens specialundervisning og
specialundervisning for voksne, der vil ske som led i
kommunalreformen, er udmøntet i forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for
voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og
forskellige andre love, som fremsættes samtidig med dette
lovforslag.
De kommunale opgaver vedrørende
folkeskolens specialundervisning, som skal være omfattet af
de forpligtende kommunale samarbejder, er kommunalbestyrelsens
opgaver efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5,
§ 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, og
§ 22, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, for
så vidt angår specialundervisningen i specialskoler og
specialklasser, samt den pædagogisk-psykologiske
rådgivning, der efter folkeskolelovens § 12,
stk. 2, skal ske forud for enhver henvisning til
specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter.
Folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 4 og
forskrifter udstedt i medfør heraf fastsætter
generelle regler om specialundervisning samt
pædagogisk-psykologisk rådgivning, som bl.a.
vedrører de nævnte kommunale opgaver.
Med kommunalreformen overtager kommunerne de
funktioner, der hidtil har været varetaget af amtskommunerne
i relation til folkeskolens specialundervisning og
specialpædagogiske bistand, bortset fra de opgaver
vedrørende lands- og landsdelsdækkende institutioner,
der er henlagt til regionerne, og de andre driftsopgaver, som
regionerne måtte varetage efter aftale med kommunerne.
Dermed skal kommunerne også overtage
forpligtelsen til at drive og oprette de tilbud, der hidtil har
været givet i amtskommunalt regi, og hvis indhold er så
specialiseret, at der vil være behov for en betydelig
ekspertise for at opretholde det nuværende faglige niveau i
opgavevaretagelsen.
Ud over driften af undervisningstilbud skal
kommunerne også på folkeskoleområdet træffe
afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltninger,
der tilbydes børn, hvis udvikling stiller krav om en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.
Disse afgørelser forudsætter ligeledes en betydelig
ekspertise for at opretholde det faglige niveau i
opgavevaretagelsen, og befolkningsgrundlagets størrelse
anses for afgørende for at kunne sikre grundlaget for denne
ekspertise i den kommunale forvaltning og i den
pædagogisk-psykologiske rådgivning.
Disse opgaver, som kommunerne overtager fra
amtskommunerne, foreslås omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder.
Ud over varetagelsen af de hidtidige
amtskommunale opgaver på folkeskoleområdet
foreslås også oprettelse og drift af hidtidige
kommunale specialskoler og specialklasserækker omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, idet kommunalreformen
vanskeliggør en sondring mellem disse tilbud og tilbud, der
hidtil har været amtskommunale. Dette kommer også til
udtryk ved, at klageadgangen til det nuværende
Klagenævn for vidtgående specialundervisning udvides,
så også klager vedrørende de nuværende
kommunale specialskoler og specialklasserækker falder ind
under nævnets kompetence.
De nævnte kommunale opgaver er omfattet
af folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5,
§ 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, og
§ 22, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, der
dog også omfatter anden specialundervisning end
specialundervisningen i specialskoler og specialklasser. Det er
imidlertid alene specialundervisningen i specialskoler og
specialklasser, der foreslås omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder.
De forpligtende kommunale samarbejder skal
således efter forslaget ikke omfatte den specialundervisning,
som foregår som en del af den almindelige undervisning eller
i tilknytning til den almindelige undervisning. Det kan f.eks.
være elever, der deltager i klassens almindelige
undervisning, men har en støttelærer i alle eller i
nogle af timerne, eller elever, som har behov for særlig
støtte i læsning, og derfor får et kortvarigt
læsekursus på skolen.
Endvidere foreslås efter bestemmelsen
pædagogisk-psykologisk rådgivning omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, jf. § 12,
stk. 2, i lov om folkeskolen, hvorefter henvisning til
specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, sker
efter sådan rådgivning. Det foreslås, at dette
skal gælde al pædagogisk-psykologisk rådgivning i
forbindelse med specialundervisning, der ikke er af
foreløbig karakter, herunder også sådan
rådgivning i forbindelse med specialundervisning, der ikke
foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder,
jf. ovenfor.
Ansvaret for specialundervisningen af voksne
er i dag placeret hos amtskommunerne, men overtages som led i
kommunalreformen af kommunerne. Alle kommunernes opgaver efter lov
om specialundervisning af voksne foreslås efter bestemmelsen
placeret i de forpligtende kommunale samarbejder.
Til § 2
Til stk. 1
Bestemmelsens 1. pkt. indeholder den
fornødne hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte, hvilke kommuner der skal samarbejde efter
loven, samt udpege, hvilken kommunalbestyrelse der inden for hver
af de udpegede grupper af kommuner er bemyndiget til at varetage
udøvelsen af hvert af de i § 1, stk. 2, nr.
1-5, nævnte opgaveområder.
Det følger i overensstemmelse med
regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform
endvidere af bestemmelsen, at samarbejdets form er delegation. Den
bemyndigede kommunalbestyrelse varetager således
udøvelsen af opgaverne på vegne af den delegerende
kommunalbestyrelse, der bevarer ansvaret for
opgavevaretagelsen.
Det er i bestemmelsens 2. pkt.
fastsat, at de delegerende kommunalbestyrelser ikke må
varetage udøvelsen af opgaverne.
Baggrunden herfor er, at delegation efter
dette lovforslag adskiller sig fra traditionel delegation mellem
sideordnede myndigheder derved, at delegationen i et forpligtende
kommunalt samarbejde er pligtmæssig.
En adgang for den delegerende
kommunalbestyrelse til generelt eller i konkrete tilfælde
uanset bemyndigelsen at varetage udøvelsen af opgaverne
ville derfor kunne anvendes til at omgå lovforslagets krav om
pligtmæssigt samarbejde.
Den delegerende kommunalbestyrelse har
således ikke mulighed for af egen drift at behandle en sag,
som ellers skulle være behandlet af den bemyndigede
kommunalbestyrelse (call in) med den virkning, at en sag, der er
omfattet af det forpligtende samarbejde, afgøres af
kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, et stående
udvalg eller af administrationen i den delegerende kommune.
Den delegerende kommunalbestyrelse vil dog
under visse betingelser kunne omgøre afgørelser, der
er truffet i den delegerende kommune, jf. nærmere
§ 6 med bemærkninger.
Endvidere er der i lovforslaget fastsat en
bestemmelse, hvorefter en beslutning omfattet af det forpligtende
kommunale samarbejde, som efter lovgivningen skal træffes af
kommunalbestyrelsen i et møde, skal træffes af den
delegerende kommunalbestyrelse i et møde, jf. herved
§ 3 og bemærkningerne til bestemmelsen.
Lovforslaget giver ikke mulighed for, at de
omhandlede kommuner samarbejder om løsningen af de opgaver,
der er omfattet af forslaget, på andre måder end ved
delegation.
Kommunalbestyrelserne i en af lovforslaget
omfattet gruppe af kommuner i et forpligtende samarbejde kan
således ikke som alternativ til bemyndigelse efter
§ 2, stk. 1, til en kommunalbestyrelse inden for
gruppen overlade udøvelsen af opgaverne til en
kommunalbestyrelse uden for den omhandlede gruppe af kommuner, til
en anden offentlig myndighed eller til private.
Kommunalbestyrelserne i et forpligtende
samarbejde kan heller ikke som et alternativ til bemyndigelse inden
for gruppen af disse kommunalbestyrelser overføre opgaver
omfattet af § 1, stk. 2, til selvstændig
varetagelse i et kommunalt fællesskab oprettet i
medfør af den kommunale styrelseslovs § 60. Ved et
kommunalt fællesskab forstås en aftale om samarbejde
mellem kommuner, som medfører indskrænkning i de
enkelte kommunalbestyrelsers beføjelser, og hvorved der er
oprettet et selvstændigt styrelsesorgan, hvortil kompetencen
overføres. Heller ikke en inden for et forpligtende
kommunalt samarbejde bemyndiget kommunalbestyrelse kan
overføre opgaver omfattet af § 1, stk. 2, som
den varetager for sig selv, til selvstændig varetagelse i et
kommunalt fællesskab, idet det følger af stk. 1,
at denne kommunalbestyrelse skal varetage udøvelsen af
opgaverne på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen.
Dette indebærer, at kommunalbestyrelser
i grupper af kommuner omfattet af lovforslaget ikke efter 1. januar
2007 kan deltage i kommunale fællesskaber vedrørende
opgaver omfattet af § 1, stk. 2.
Der er dog i lovforslagets § 14
foreslået en bestemmelse, hvorefter de forpligtende kommunale
samarbejder ikke omfatter kommunalbestyrelsens opgaver efter
miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og
vandforsyningsloven i det omfang, en kommunalbestyrelse i et
forpligtende kommunalt samarbejde, deltager i et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
herom. Der henvises herved til § 14 og
bemærkningerne til bestemmelsen.
Det følger af bemyndigelsen, at den
bemyndigede kommunalbestyrelse har pligt til at varetage
udøvelsen af de delegerede opgaver på vegne af de
øvrige kommunalbestyrelser i gruppen.
Når den bemyndigede kommunalbestyrelse
i et forpligtende kommunalt samarbejde udøver opgaverne
på vegne de delegerende kommunalbestyrelser, er den
forpligtet til at overholde den lovgivning, der gælder for
opgavevaretagelsen. Dette omfatter både materielle regler for
indholdet af opgavevaretagelsen og processuelle regler for
sagsbehandlingen inden for det pågældende
opgaveområde, herunder eksempelvis sagsbehandlingsregler i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område i sager, for hvilke denne lov gælder. Det
gælder også generel materiel lovgivning, herunder
eksempelvis almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om
saglighed, og generelle sagsbehandlingsregler i f.eks.
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder
for, at en kommunalbestyrelse i det forpligtende samarbejde, som
efter stk. 1 er bemyndiget til at varetage udøvelsen af
opgaver på vegne af de øvrige kommunalbestyrelser i
samarbejdet, overlader udøvelse af opgaver, som den
udøver i henhold til denne bemyndigelse, til andre uden for
samarbejdet. Dette vil kunne ske efter de almindelige regler
herom.
Den bemyndigede kommunalbestyrelse kan
således overlade udøvelsen af opgaver, som den
udøver efter bemyndigelse, til andre kommunalbestyrelser,
til kommunale fællesskaber, som den ikke selv deltager i, og
til private i det omfang, der i lovgivningen er hjemmel hertil.
Overladelse af udøvelsen af opgaverne til andre
kommunalbestyrelser eller til kommunale fællesskaber
forudsætter endvidere, at der i den generelle lovgivning om
kommunernes muligheder for at udføre opgaver, herunder i
kommunalfuldmagtsreglerne og i lovregler om kommuners
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, er
hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber kan
udføre disse opgaver for hinanden.
Lovforslagets § 13 indeholder dog
en bestemmelse, hvorefter adgangen efter integrationslovens
§ 5, stk. 2, til at delegere kommunale
myndighedsopgaver på integrationsområdet afskæres
for så vidt angår opgaver omfattet af de forpligtende
kommunale samarbejder. Der henvises til bestemmelsen og
bemærkningerne hertil.
Det tilføjes, at den delegerende
kommunalbestyrelse, idet den bevarer ansvaret for
opgavevaretagelsen, ved at fastsætte retningslinier herom,
som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at
følge, vil kunne hindre, at den bemyndigede
kommunalbestyrelse overlader udøvelsen af en opgave til
andre. Den delegerende kommunalbestyrelse vil tillige kunne
kræve, at den bemyndigede kommunalbestyrelse overlader
opgaven til en bestemt udfører.
Det følger af stk. 1, 1.
pkt., at kun én kommune inden for hver gruppe af
kommuner kan bemyndiges til at varetage opgaver inden for hvert af
de områder, der er nævnt i ét nummer i
§ 1, stk. 2. Det er således den samme
kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage udøvelsen af
alle opgaverne på hvert opgaveområde for alle
kommunerne i gruppen.
Der er ikke i øvrigt i forslaget sat
begrænsninger for, hvorledes opgaverne fordeles mellem
kommunalbestyrelserne. Det er således ikke et krav, at alle
kommunalbestyrelser i gruppen gives bemyndigelse til at varetage
udøvelsen af opgaver på de andres vegne, og der er
intet til hinder for, at én kommunalbestyrelse kan
bemyndiges til at varetage udøvelsen af opgaverne inden for
flere eller alle de af loven omfattede opgaveområder.
Den bemyndigede kommunalbestyrelse har,
medmindre andet følger af anden lovgivning, mulighed for
efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at
delegere udøvelsen af kompetencen videre til udvalg og til
den kommunale administration. Det følger af delegationen, at
det skal være ansatte i den bemyndigede €" og ikke i den
delegerende €" kommune, som skal udføre de opgaver, som
er omfattet af § 1, stk. 2. Vedrørende
overførsel af personale som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde henvises til §§ 8-10 med
bemærkninger.
Der gælder ikke, medmindre andet
følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den
bemyndigede kommunalbestyrelses adgang til tilsyn og kontrol med
udvalg og den kommunale administration og til at tage enhver sag
op, som vedrører udøvelsen af opgaverne.
Delegation mellem kommunalbestyrelserne
indebærer ikke etablering af en ny myndighed. Det overordnede
ansvar for udførelsen af opgaverne forbliver hos den
delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede
kommunalbestyrelse udfører opgaverne, handler den på
vegne af den delegerende kommunalbestyrelse. Dette gælder
uanset, på hvilket niveau i den bemyndigede kommunale
organisation sagen behandles.
Dette betyder bl.a., at den delegerende
kommunalbestyrelse fortsat vil være ansvarlig for de
afgørelser på de omhandlede områder, som
kommunen efter den omhandlede lovgivning skal træffe. Den
delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel det politiske
som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der
træffes.
Som følge af, at den delegerende
kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for afgørelserne, har
den delegerende kommunalbestyrelse adgang til at fastsætte
overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den
bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge.
Retningslinierne for behandlingen af sager inden for de enkelte
opgaveområder vil således ikke nødvendigvis
være ens for de forskellige kommuner i et samarbejde, uanset
at én kommune som følge af delegationen varetager
udøvelsen af opgaverne for alle kommunerne på det
pågældende opgaveområde.
Som følge af sit ansvar for
varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af det forpligtende
samarbejde, har den delegerende kommunalbestyrelse endvidere efter
almindelige retsgrundsætninger en pligt €" og dermed
også ret €" til at føre tilsyn med, hvorledes
opgaverne varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten
svarer til den tilsynspligt, der gælder for
kommunalbestyrelser uden for forpligtende samarbejder i forhold til
kommunens egen opgavevaretagelse. Tilsynspligten omfatter
såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for
opgavevaretagelsen, som overholdelsen af eventuelle retningslinier
for opgavevaretagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den
ansvarlige kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet
skal føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal
indgå i tilsynet. Tilsynet kan inden for forpligtende
kommunale samarbejder eksempelvis ske ved generel instruktion
og/eller ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den
delegerende kommunalbestyrelse løbende skal modtage på
forhånd fastlagte typer af oplysninger om den bemyndigede
kommunes udøvelse af opgaverne. For så vidt
angår udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den
bemyndigede kommune henvises til lovforslagets § 7.
Der gælder ikke, medmindre andet
følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den
delegerende kommunalbestyrelses mulighed for efter almindelige
principper om delegation i kommunestyret at delegere
udøvelsen af ansvaret til udvalg eller den kommunale
forvaltning.
Til stk. 2
Ministerens beslutning efter stk. 1 vil
efter stk. 2 ske ved en fortegnelse, der udfærdiges
senest den 1. juli 2005. Fortegnelsen vil endvidere indeholde de
ændringer i den kommunale inddeling, der gennemføres i
medfør af § 1, stk. 1, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om revision af den kommunale inddeling,
jf. lovforslagets § 1, stk. 2, de nye kommuners
navne, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer i de nye kommuner, jf. lovforslagets
§ 6, stk. 2. Fortegnelsen vil fremgå af den
bekendtgørelse om den nye kommunale inddeling, som
indenrigs- og sundhedsministeren skal fastsætte senest den 1.
juli 2005.
Til stk. 3
Bestemmelsens stk. 3-5 indeholder en
nærmere angivelse af de retningslinier, som i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform skal danne
grundlag for udpegelsen af de grupper af kommuner, der skal
samarbejde efter loven. Stk. 4 indeholder tillige
retningslinier for udpegelsen af, hvilken kommunalbestyrelse der
inden for hver af de udpegede grupper af kommuner er bemyndiget til
at varetage udøvelse af opgaverne for hvert af de i
§ 1, stk. 2, nr. 1-5, nævnte
opgaveområder.
Det er således fastsat i bestemmelsens
stk. 3, at det ved udpegelsen af grupper af kommuner efter
stk. 1 skal tilstræbes, at de befolkningsmæssigt
og geografisk danner et hensigtsmæssigt grundlag for
varetagelse af de kommunale opgaver, som samarbejdet skal
omfatte.
Efter aftalen om en strukturreform er
indgåelse af et forpligtende kommunalt samarbejde for
kommuner med under ca. 20.000 indbyggere et alternativ til en
kommunesammenlægning. Grundlaget for et forpligtende
kommunalt samarbejde vil således være, at mindst
én af kommunerne i samarbejdet har under ca. 20.000
indbyggere, og ved sammensætningen af gruppen af kommuner i
samarbejdet skal der navnlig lægges vægt på
behovet for at sikre en bæredygtig opgavevaretagelse i den
eller de små kommuner i samarbejdet.
Antallet af kommuner i hver gruppe vil kunne
variere afhængigt af kommunernes ønsker, men det vil i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform være et
krav, at det samlede befolkningsgrundlag i gruppen er på
mindst ca. 30.000 indbyggere.
Herudover vil det €" ligeledes i
overensstemmelse med aftalen om en strukturreform €"
være et krav, at grupperne af kommuner er geografisk
sammenhængende. Dette indebærer, at hver kommune i
gruppen skal have fælles grænse med mindst én af
de andre kommuner i gruppen.
Kravet i stk. 3 om, at det ved
udpegningen af kommuner i et forpligtende samarbejde skal
tilstræbes, at kommunerne geografisk danner et
hensigtsmæssigt grundlag for varetagelsen af de kommunale
opgaver, medfører endvidere, at ministeren ved udpegelsen af
grupper af kommuner kan tillægge det betydning, om kommunerne
i et sådant samarbejde €" uanset at hver kommune i
gruppen har fælles grænse med mindst én af de
andre kommuner €" udgør et geografisk
uhensigtsmæssigt grundlag for samarbejdet.
Til stk. 4
Der vil efter stk. 4 ved udpegelsen af
grupper af kommuner efter stk. 1 og ved udpegelsen af de i
stk. 1 nævnte bemyndigede kommunalbestyrelser skulle
tages hensyn til kommunalbestyrelsernes ønsker.
Ministeren vil kunne undlade at
imødekomme kommunalbestyrelsernes ønske om
indgåelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, hvis det
samlede befolkningsgrundlag i gruppen ikke er på mindst ca.
30.000 indbyggere.
Forpligtende kommunale samarbejder vil
også kunne omfatte kommuner, der etableres gennem en
kommunesammenlægning som led i kommunalreformen. I
sådanne tilfælde vil der skulle tages hensyn til
ønskerne fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der som
følge af kommunesammenlægningen fra 1. januar 2007 vil
indgå i en større kommune.
Til stk. 5
Der vil efter stk. 5 i overensstemmelse
med aftalen om en strukturreform ved fastlæggelsen af de
grupper af kommuner, der skal udgøre forpligtende
samarbejder, blive taget særligt hensyn til øer, der i
dag udgør €" eller er på vej til at danne €"
en selvstændig kommune.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil
således, hvor dette er i overensstemmelse med ønskerne
fra kommunalbestyrelsen i en sådan ø-kommune, kunne
fravige det krav, som ellers følger af aftalen om en
strukturreform om, at kommuner i et forpligtende samarbejde samlet
skal have mindst ca. 30.000 indbyggere. Endvidere vil indenrigs- og
sundhedsministeren af hensyn til de nævnte ø-kommuner,
kunne beslutte, at en kommune på fastlandet skal indgå
i et forpligtende samarbejde med en sådan ø-kommune
efter lovens regler, uanset at den pågældende kommune
ikke har ønsket et sådant samarbejde. Der vil
også for så vidt angår udpegelsen af kommuner til
forpligtende samarbejder med ø-kommuner kunne tages hensyn
til den indbyrdes geografiske placering af de samarbejdende
kommuner. Der vil herunder kunne tages hensyn til, at
rejseafstandene for de borgere, der skal betjenes, ikke bliver
urimeligt lange.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår, at beslutninger,
der efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i
et møde, uanset delegationen efter § 2,
stk. 1, skal træffes af den delegerende
kommunalbestyrelse i et møde.
Bestemmelsen indebærer således,
at den bemyndigede kommunalbestyrelse uanset delegationen ikke kan
træffe de af bestemmelsen omfattede beslutninger.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at
samarbejdsformen inden for de forpligtende samarbejder er
delegation. Delegationen indebærer, at den delegerende
kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for opgavevaretagelsen på
de opgaveområder, der delegeres. I tilfælde, hvor det
følger af lovgivningen, at en beslutning skal træffes
af kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan
delegeres til et udvalg eller til den kommunale administration, er
det for at fastholde ansvaret for opgavevaretagelsen i den
delegerende kommune nødvendigt at fastsætte, at
beslutningen skal træffes af den delegerende
kommunalbestyrelse.
Det forhold, at en kompetence i lovgivningen
er tillagt kommunalbestyrelsen, er som udgangspunkt alene udtryk
for, at opgaverne skal løses i kommunalt regi.
Kommunalbestyrelsen har således som udgangspunkt mulighed for
at delegere udøvelsen af sin kompetence til udvalg og til
den kommunale administration.
Kommunalbestyrelsen er dog afskåret fra
at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den
kommunale administration, hvis andet følger af
lovgivningen.
Et sådant forbud mod delegation til
udvalg og til den kommunale administration kan følge af
lovgivningen, fordi det er fastsat eller forudsat i den skrevne
lovgivning på de enkelte opgaveområder, at beslutning
skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Det kan endvidere som følge af en sags
beskaffenhed følge af uskreven lovgivning, dvs. af
almindelige retsgrundsætninger, at behandlingen af sagen skal
ske i kommunalbestyrelsen i et møde og altså ikke kan
overlades til et udvalg eller til forvaltningen. Det kan f.eks.
være tilfældet i sager, der på grund af deres
betydning eller karakter i øvrigt i særlig grad
forudsætter politisk behandling, bl.a. med den deraf
følgende mulighed for eventuelle mindretal for at
tilkendegive en afvigende opfattelse.
Bestemmelsen omfatter både
tilfælde, hvor det følger af den skrevne lovgivning,
og tilfælde, hvor det som følge af sagens beskaffenhed
følger af almindelige retsgrundsætninger, at
beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Som eksempler på beslutninger,
der efter regler omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder,
skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, kan
nævnes beslutninger om vedtagelse af kommunale handleplaner
efter miljømålsloven. Endvidere kan nævnes
kommunalbestyrelsens valg af et medlem til fredningsnævn
efter naturbeskyttelseslovens § 35, stk. 3.
§ 3 indebærer, at selve den
beslutning, som efter lovgivningen skal træffes af
kommunalbestyrelsen, skal træffes af den delegerende
kommunalbestyrelse. Bemyndigelsen efter § 2, stk. 1,
indebærer, at den bemyndigede kommune skal medvirke ved
forberedelsen af kommunalbestyrelsesbeslutninger omfattet af
§ 3.
For beslutninger efter § 3
gælder de sædvanlige regler om forberedelse af
kommunalbestyrelsesbeslutninger. Dette indebærer bl.a., at
beslutningerne som udgangspunkt skal forberedes gennem
udvalgsbehandling i den delegerende kommune.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter,
at betalingen for udførelse af opgaver efter loven
udgør kostprisen ved udførelsen af opgaven for den
bemyndigede kommune. Prisen kan hverken være højere
eller lavere.
Baggrunden herfor er, at det efter
almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes
opgavevaretagelse hverken er en kommunal opgave at yde tilskud til
andre kommuner eller at opnå fortjeneste ved kommunens
virksomhed.
Vederlaget til den bemyndigede kommune skal
således omfatte alle de direkte omkostninger, der er
forbundet med opgavevaretagelsen, dvs. de omkostninger, der direkte
kan henføres til den pågældende aktivitet, som
f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser,
reparations- og vedligeholdelsesudgifter, husleje m.v., og
kommunens indirekte omkostninger herved dvs. de omkostninger, der
ikke direkte kan henføres til den pågældende
aktivitet, som f.eks. andel af fællesudgifter til lokaler,
administration m.v. samt omkostninger knyttet til kapitalapparatet
(afskrivning af anlægsaktiver og forrentning af drifts- og
anlægskapital).
Det er således forudsat, at den
bemyndigede kommune i forbindelse med udførelsen af
opgaverne foretager en opgørelse af de omkostninger, der er
forbundet med at udføre opgaverne for hver af de
øvrige kommunalbestyrelser.
Bestemmelsen omfatter kun de omkostninger,
den bemyndigede kommune har som følge af bemyndigelsen.
Reglerne om, hvilken kommunalbestyrelse en udgift i forbindelse med
varetagelsen af en opgave påhviler, følger i
øvrigt af lovgivningen på de enkelte
opgaveområder.
Eksempelvis indeholder kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
regler herom for så vidt angår sager, der behandles
efter reglerne i denne lov. Det er således også den
delegerende kommune, der har ansvaret for den endelige afregning,
regnskab og revision af de refusionsberettigede udgifter, der er
afholdt som led i varetagelsen af de delegerede opgaver på
beskæftigelsesområdet, der er omfattet af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
og som led i behandlingen af sager efter lov om social service.
De udgifter, der efter lovgivningen
påhviler den delegerende kommunalbestyrelse, vil i det
omfang, de afholdes af den bemyndigede kommune som led i dennes
udøvelse af opgaverne i det forpligtende samarbejde,
være omfattet af stk. 1.
Efter § 61 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område kan sager om
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser indbringes for det
sociale nævn. Denne adgang omfatter uenighed om de
forpligtelser, der påhviler kommunerne i sager, for hvilke
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område finder anvendelse, jf. herved lovens
§ 2, stk. 4. Dette omfatter bl.a.
udgiftsforpligtelser i sagerne, jf. lovens kapitel 3.
§ 61 finder derimod ikke anvendelse på
forpligtelser, som følger af nærværende
lovforslag.
Til stk. 2
Ved bestemmelsens stk. 2 er der givet
indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler om beregningen og betalingen af den
bemyndigede kommunes omkostninger ved udøvelsen af
opgaverne.
Sådanne regler vil kunne omfatte den
nærmere fastlæggelse af omkostningerne, herunder
hvorledes omkostningerne beregnes. Reglerne vil endvidere kunne
omfatte fastsættelse af terminer og frister for betaling af
disse omkostninger.
Til § 5
Til stk. 1
Når delegation €" som det er
tilfældet ved bemyndigelse i medfør af forslagets
§ 2, stk. 1 €" sker mellem sideordnede
myndigheder, antages der ikke at være rekursadgang til den
delegerende myndighed. Dette er præciseret med den
foreslåede bestemmelse i stk. 1.
For borgerne vil dette ikke medføre en
ringere retsstilling, idet en borger normalt ikke har krav
på, at kommunalbestyrelsen behandler en klage over
forvaltningens afgørelse. Den delegerende kommunalbestyrelse
vil dog under visse betingelser have adgang til af egen drift at
ændre en afgørelse, der er truffet af den bemyndigede
kommune, jf. § 6 med bemærkninger.
I de tilfælde, hvor der efter
lovgivningen er fastsat en klageadgang til kommunalbestyrelsen i
den delegerende kommune, vil denne bestå, jf.
stk. 2.
Til stk. 2
I stk. 2 er det fastsat, at den rette
klageinstans for en afgørelse, der er truffet af en
kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af
§ 2, stk. 1, er den klageinstans, som ifølge
lovgivningen har kompetence til at behandle den
pågældende klage over den delegerende
kommunalbestyrelses afgørelse. Det er således den
samme myndighed, der skal behandle en eventuel klage, som hvis der
ikke forelå en bemyndigelse efter § 2,
stk. 1.
Bemyndigelse i medfør af
§ 2, stk. 1, af en kommunalbestyrelse, der er
underlagt en anden regional klageinstans end den delegerende
kommunalbestyrelse, fører således ikke til, at klager
skal indbringes for den klageinstans, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse er underlagt. Klager skal fortsat indbringes for
den klageinstans, som den delegerende kommunalbestyrelse er
underlagt.
I tilfælde, hvor der i lovgivningen er
fastsat en remonstrationsordning, følger det heraf, at sagen
forinden behandling i klageinstansen skal revurderes af den
myndighed, der har truffet afgørelsen, dvs. den bemyndigede
kommune. Klage vil i sådanne tilfælde efter
lovgivningen typisk skulle indgives til denne myndighed, og dette
skal fremgå af den klagevejledning, der ledsager
afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 25,
stk. 1. En sådan remonstrationsordning gælder
eksempelvis efter § 66 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Svarende til, hvad der gælder for
rekurs, føres det almindelige kommunale tilsyn med
varetagelsen af de af § 1, stk. 2, omfattede opgaver
af den regionale statsforvaltning, som fører tilsyn med den
delegerende kommunalbestyrelse.
Til § 6
Det fastsættes i 1. pkt., at
den delegerende kommunalbestyrelse i et møde kan ændre
afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af
§ 2, stk. 1, i det omfang den delegerende
kommunalbestyrelse ifølge lovgivningen ville kunne
ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet
af et udvalg eller af administrationen i den delegerende
kommune.
Bestemmelsen sikrer den delegerende
kommunalbestyrelse mulighed for af egen drift at ændre
afgørelser truffet i den bemyndigede kommune i samme omfang,
som det ville være tilfældet, hvis afgørelsen
var truffet i den delegerende kommune.
Hermed gives den delegerende
kommunalbestyrelse mulighed for i et vist omfang at sikre, at
beslutninger truffet af den bemyndigede kommune træffes inden
for rammerne af de generelle retningslinier, der er udstukket af
den delegerende kommune.
Det er et krav efter bestemmelsen, at den
ændrede afgørelse træffes af den delegerende
kommunalbestyrelse i et møde. Den delegerende
kommunalbestyrelse kan derfor ikke delegere adgangen til at
omgøre den bemyndigede kommunes afgørelser til et
udvalg eller administrationen.
Det er et krav efter bestemmelsen, at den
delegerende kommunalbestyrelse efter lovgivningen ville kunne
ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet
af et udvalg eller af den kommunale administration i den
delegerende kommune. Lovgivningen omfatter såvel skrevne
lovregler som uskrevne retsgrundsætninger.
Spørgsmålet om, hvilke
afgørelser der vil kunne omgøres efter bestemmelsen,
må således i vidt omfang afgøres efter
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om
tilbagekaldelse. Efter de nævnte grundsætninger vil
afgørelser, der alene er begunstigende, kun i
begrænset omfang kunne ændres. Om tilbagekaldelse kan
ske, beror efter disse grundsætninger på en konkret
afvejning i hvert enkelt tilfælde.
Den bemyndigede kommune vil som følge
af opgavernes placering og varetagelse i denne kommune have den
fornødne sagkundskab til at træffe den nye
afgørelse. Dette betyder, at den delegerende kommune i mange
tilfælde med fordel vil kunne overlade det til den
bemyndigede kommune at træffe en ny afgørelse ud fra
den delegerende kommunes retningslinier.
Bestemmelsens 2. pkt. tager
højde for, at det i § 17 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område er fastsat, at
kommunalbestyrelsen ikke kan behandle sager om hjælp til
enkeltpersoner, og at kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke udvalg
sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer der skal behandle
sådanne sager.
I det omfang sådanne sager er omfattet
af de forpligtende kommunale samarbejder, fastsættes det i
2. pkt., at adgangen for den delegerende
kommunalbestyrelse til at omgøre den bemyndigede kommunes
afgørelser, er tillagt det eller de udvalg, som i
medfør af § 17 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område kan træffe
afgørelse i den pågældende type sager. Det er
€" som i 1. pkt. €" en betingelse, at afgørelsen i
den eller de sager, der ønskes omgjort, ville kunne
ændres, såfremt afgørelsen var truffet af
udvalget selv eller af administrationen i den delegerende
kommune.
Det bemærkes, at det følger af
§ 14, stk. 4, i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at
§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område ikke skal gælde for sager om
hjælp til enkeltpersoner inden for
beskæftigelsesområdet.
Til § 7
Til stk. 1-3
Bestemmelserne fastsætter visse
særlige regler om udveksling af oplysninger mellem den
delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse.
Stk. 1 giver den bemyndigede
kommunalbestyrelse adgang til €" til brug for udøvelsen
af en opgave på vegne den delegerende kommunalbestyrelse
€" at afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de
oplysninger, som er fornødne hertil.
Stk. 2 giver den delegerende
kommunalbestyrelse adgang til i det omfang, det er fornødent
€" til brug for varetagelsen af en opgave, som efter
lovgivningen påhviler den delegerende kommunalbestyrelse
€" at afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse
oplysninger, som den bemyndigede kommunalbestyrelse har modtaget
som led i udøvelsen af en opgave på vegne den
delegerende kommunalbestyrelse.
Stk. 3 fastsætter, at
udveksling af følsomme oplysninger efter stk. 1 og 2 i
ansøgningssager uden ansøgerens samtykke kan ske i
det omfang, oplysningerne, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse
havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver,
ikke skulle indhentes fra en anden del af forvaltningen i den
bemyndigede kommune, og dermed kunne være anvendt uden
ansøgerens samtykke.
Bestemmelserne gælder alle oplysninger
€" såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger
€" og uanset om oplysningerne behandles manuelt eller
elektronisk. Bestemmelserne vedrører også oplysninger
om rent private forhold (følsomme oplysninger), jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens
§§ 7 og 8.
Efter stk. 1-3 forudsætter
udvekslingen af oplysninger, at den kommunalbestyrelse, der
modtager oplysningerne, har et sagligt begrundet behov herfor med
henblik på udførelsen af de pågældende
opgaver. Den bemyndigede kommunalbestyrelse kan således efter
stk. 1, alene afkræve den delegerende kommunalbestyrelse
de oplysninger, der er nødvendige for at udøve den
delegerede opgave. Den delegerende kommunalbestyrelse kan efter
stk. 2, alene afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse
de oplysninger, der er nødvendige for at varetage andre
opgaver, som efter lovgivningen påhviler den, jf. herved de
almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Disse opgaver omfatter
bl.a. den delegerende kommunes tilsyn med den bemyndigede kommunes
udøvelse af opgaverne. Stk. 2 omfatter således
også den delegerende kommunes eventuelle løbende
indhentelse af oplysninger fra den bemyndigede kommune som led i
dette tilsyn, jf. herved bemærkningerne til § 2,
stk. 1.
Endvidere forudsætter udveksling af
oplysninger omfattet af persondataloven, at anvendelsen af
oplysningerne til disse formål sker inden for rammerne af
finalité-princippet, jf. persondatalovens § 5,
stk. 2. Indsamling af oplysninger skal efter denne bestemmelse
ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere
behandling må ikke være uforenelig med disse
formål.
I det omfang, der er behov for at udveksle
ikke-følsomme oplysninger mellem en delegerende og en
bemyndiget kommunalbestyrelse, vil dette efter forvaltningslovens
§ 28, stk. 3, altid kunne ske i det omfang, der er
et sagligt behov herfor.
Forvaltningslovens § 28 viger for
persondataloven, såfremt udvekslede personoplysninger stammer
fra et elektronisk system (eller et manuelt register), eller
såfremt oplysningerne i forbindelse med udvekslingen
underkastes elektronisk databehandling (f.eks. ved forsendelse af
e-mail). Persondataloven gælder dog kun for
personoplysninger, og udveksling af ikke-personoplysninger
reguleres derfor af forvaltningsloven, uanset de er underkastet
elektronisk databehandling.
De af persondatalovens almindelige materielle
behandlingsregler i § 5, stk. 1, §§ 6
€" 8 og § 11, stk. 1, som gælder for
behandling af personoplysninger, ikke specifikt for videregivelse,
er ikke til hinder for udveksling af oplysninger mellem den
bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse som omhandlet i
stk. 1-3. Videregivelsesbestemmelsen i persondatalovens
§ 8, stk. 2, vedrører særlige
kategorier af følsomme oplysninger, herunder oplysninger om
strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at denne bestemmelse
€" i det omfang der overhovedet er tale om videregivelse
mellem den bemyndigede og den delegerende kommune €" heller
ikke vil være til hinder for, at der udveksles oplysninger
som omhandlet i stk. 1-3.
Stk. 1 og 2 indebærer imidlertid
fravigelse af bestemmelserne i forvaltningslovens § 28,
stk. 2, om videregivelse af følsomme oplysninger mellem
myndigheder, hvorefter sådan videregivelse alene kan ske
efter samtykke eller under iagttagelse af de betingelser,
bestemmelsen i øvrigt fastsætter herfor. Stk. 1
og 2 indebærer tillige fravigelse af persondatalovens
§ 8, stk. 3, om videregivelse af følsomme
oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver
inden for det sociale område, hvorefter sådan
videregivelse alene kan ske efter samtykke eller under iagttagelse
af de betingelser, bestemmelsen i øvrigt fastsætter
herfor. Der kan herved henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.
For så vidt angår
ansøgningssager indebærer stk. 3, jf. stk. 1
og 2, en fravigelse af forvaltningslovens § 29, hvorefter
henholdsvis den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse
efter stk. 1 og 2, uden ansøgerens samtykke i
fornødent omfang kan afkræve hinanden følsomme
oplysninger, såfremt oplysningerne, hvis den bemyndigede
kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende
kommunalbestyrelses opgaver og dermed selv havde været i
besiddelse af de pågældende oplysninger, ikke skulle
indhentes fra en anden del af forvaltningen i den bemyndigede
kommune. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.4.
Videre indebærer bestemmelserne
fravigelse fra §§ 11 a og 11 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
hvorefter der som udgangspunkt ikke må indhentes oplysninger,
herunder følsomme oplysninger, fra anden myndighed uden
samtykke. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.4.
Det bemærkes, at stk. 3 ikke ud
over det anførte indebærer nogen fravigelse fra
forvaltningslovens § 29. Såfremt følsomme
oplysninger, der er nødvendige til brug for behandlingen af
en ansøgningssag, ville bero i en anden del af den
bemyndigede kommunes forvaltning, hvis den bemyndigede
kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende
kommunalbestyrelses opgaver, giver stk. 3 sammenholdt med
stk. 1 og 2 ikke den bemyndigede henholdsvis den delegerende
kommunalbestyrelse mulighed for uden samtykke at indhente de
pågældende oplysninger til brug for behandlingen af
ansøgningssagen. I sådanne tilfælde vil
oplysningerne således alene kunne udveksles uden samtykke,
hvis betingelserne i forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr.
3, er opfyldt. Efter denne bestemmelse forudsætter
indhentelse af følsomme oplysninger til brug for
behandlingen af en ansøgningssag, at særlige hensyn
til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger
ansøgerens interesse i, at oplysningerne ikke indhentes.
Til stk. 4
Bestemmelsen vedrører den bemyndigede
kommunes adgang til at indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder end den delegerende kommune og fra private til brug for
udøvelsen af opgaver efter bemyndigelse i henhold til
lovforslagets § 2, stk. 1. Efter bestemmelsen gives
den bemyndigede kommunalbestyrelse samme adgang hertil, som den
delegerende kommunalbestyrelse ville have haft, hvis den selv havde
varetaget udøvelsen af opgaven.
Bestemmelsen gælder alle oplysninger
€" såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger
€" og uanset om oplysningerne behandles manuelt eller
elektronisk. Bestemmelserne vedrører også oplysninger
om rent private forhold (følsomme oplysninger).
Til stk. 5
Bestemmelsen fastlægger, at interne
arbejdsdokumenter, der udveksles mellem den delegerende og den
bemyndigede kommune efter stk. 1-3, ikke som følge
heraf mister deres interne karakter. Bestemmelsen indebærer
således i de nævnte tilfælde en fravigelse af
forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt og
en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt efter
persondataloven.
Bestemmelsens 2. pkt.
indebærer, at dette uanset bestemmelsen i § 2,
stk. 2, 1. pkt., i lov om aktindsigt i miljøoplysninger
også gælder for interne miljøoplysninger, der er
omfattet af denne lov. Ved interne miljøoplysninger
forstås miljøoplysninger i et dokument, der efter
offentlighedslovens § 7 er internt.
Miljøoplysninger skal forstås i overensstemmelse med
§ 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, hvoraf
det bl.a. fremgår, at dette omfatter miljøoplysninger,
som foreligger i en hvilken som helst form. Der fremsættes
samtidig med dette lovforslag et lovforslag til ændring af
lov om aktindsigt i miljøoplysninger, der bl.a. ændrer
lovens § 2 om adgang til aktindsigt i bl.a. interne
miljøoplysninger og lovens § 3.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Bestemmelsen gælder kun i det omfang,
de interne arbejdsdokumenter er udvekslet efter stk. 1-3, dvs.
som følge af bemyndigelsen efter § 2, stk. 1.
For al anden udveksling af interne arbejdsdokumenter og interne
miljøoplysninger mellem en delegerende og en bemyndiget
kommune gælder offentlighedslovens, forvaltningslovens,
persondatalovens og miljøaktindsigtslovens almindelige
regler.
I tilfælde af udveksling af interne
arbejdsdokumenter omfattet af stk. 5 skal der gives
(akt)indsigt i disse interne arbejdsdokumenter efter
offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens
almindelige regler herom. Dette indebærer bl.a., at en part
uanset delegationen har ret til at blive gjort bekendt med
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og
som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, jf.
forvaltningslovens § 12, stk. 2. Tilsvarende skal
der gives aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedens
almindelige regler herom i oplysninger i interne arbejdsdokumenter
om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig
betydning for sagsforholdet, jf. offentlighedslovens
§ 11, stk. 1. Endvidere skal der gives aktindsigt i
interne miljøoplysninger efter de regler herom, som
følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at de ansatte,
der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
opgaver, der delegeres som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde, overføres til den bemyndigede kommune den 1.
januar 2007.
Bestemmelsen omfatter ansatte i de
delegerende kommuner samt amtskommunalt ansatte, der indtil 1.
januar 2007 udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget
med opgaver, der som led i kommunalreformen overføres til
kommunerne, og som er omfattet af de forpligtende kommunale
samarbejder, jf. § 2, stk. 1.
I forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen fastsættes bl.a. regler om overførsel
af ansatte til myndigheder, hvortil en opgave overføres i
henhold til kommunalreformen. Det følger af disse regler, at
amtskommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af en opgave, der
overføres til en kommune, overføres til
ansættelse under den pågældende kommune. Der
henvises herved nærmere til det nævnte lovforslag.
Overførsel af amtskommunalt ansatte
efter disse regler sker til den kommune, der bliver ansvarlig for
opgaven. I det omfang, der er tale om opgaver omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, vil sådan
overførsel således efter disse regler kunne ske til en
delegerende kommune i et forpligtende kommunalt samarbejde.
Stk. 1 indebærer, at der kan blive
tale om, at amtskommunalt ansatte, som indtil den 1. januar 2007
udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
udøvelsen af opgaver, som delegeres inden for et
forpligtende kommunalt samarbejde, den 1. januar 2007
overføres til den bemyndigede kommune.
Delegation inden for et forpligtende
samarbejde omfatter alene udøvelsen af de kommunale opgaver
efter den i § 1, stk. 2, nævnte lovgivning.
Det er derfor kun ansatte, som udelukkende eller helt overvejende
er beskæftiget med udøvelsen af opgaverne, der efter
stk. 1 overføres til den bemyndigede kommune. De
delegerende kommuner skal have ansvaret for opgavevaretagelsen
på de opgaveområder, der er omfattet af § 1,
stk. 2. Derfor omfatter overførslen efter stk. 1
ikke ansatte, som er beskæftiget med de opgaver, der er
knyttet til den delegerende kommunes varetagelse af ansvaret for
opgaven, herunder med udarbejdelse af overordnede retningslinier
for og tilsyn med udøvelsen af opgaverne, medmindre de helt
overvejende er beskæftiget med udøvelsen af opgaver
efter den i § 1, stk. 2, nævnte
lovgivning.
Stk. 1 indebærer, at den
bemyndigede kommunalbestyrelse fra 1. januar 2007 er
ansættelsesmyndighed for de pågældende ansatte,
men regulerer ikke de ansattes rettigheder og pligter i forbindelse
med overførslen til en anden ansættelsesmyndighed.
Disse forhold er reguleret i §§ 9 og 10.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.
Til stk. 2
Bestemmelsens 1. pkt.
fastsætter, at hver delegerende kommunalbestyrelse og den
bemyndigede kommunalbestyrelse på grundlag af et aftaleudkast
udarbejdet af den delegerende kommunalbestyrelse skal forhandle med
henblik på snarest muligt og inden den 15. juli 2006 at
indgå en aftale om, hvilke ansatte der skal overføres
efter stk. 1. I tilfælde, hvor den delegerende kommune
består af flere hidtidige kommuner, der den 1. januar 2007
sammenlægges som led i revisionen af den kommunale inddeling,
jf. forslag til lov om revision af den kommunale inddeling,
følger det af bestemmelsen, at det er
sammenlægningsudvalget i den delegerende kommune, der skal
udarbejde aftaleudkast og forhandle. Tilsvarende følger det
af bestemmelsen, at i tilfælde, hvor den bemyndigede kommune
består af flere hidtidige kommuner, der den 1. januar 2007
sammenlægges som led i revisionen af den kommunale inddeling,
er det sammenlægningsudvalget i den bemyndigede kommune, der
skal forhandle. Vedrørende sammenlægningsudvalgene og
deres opgaver henvises til forslaget til lov om revision af den
kommunale inddeling.
Det følger af bestemmelsen, at udkast
til aftale skal udarbejdes af den delegerende kommunalbestyrelse
henholdsvis sammenlægningsudvalget i den delegerende kommune,
som forelægger det for den bemyndigede kommunalbestyrelse
henholdsvis sammenlægningsudvalget i den bemyndigede kommune
med henblik på forhandling. Bestemmelsen indebærer
endvidere, at den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse
henholdsvis sammenlægningsudvalgene for disse kommuner skal
lade sig repræsentere i forhandlingerne og meddele, i hvilket
omfang aftaleudkastet og fremsatte forslag til ændringer heri
kan accepteres.
Det er i 1. pkt. fastsat, at aftalen
skal indgås snarest muligt. Det forudsættes herved, at
den delegerende kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget for en sådan kommune så
hurtigt som muligt udarbejder et udkast til aftale, og at begge
kommunalbestyrelser henholdsvis sammenlægningsudvalg
fører reelle forhandlinger og bestræber sig på
så hurtigt som muligt at nå til enighed om, hvilke
ansatte der skal overføres.
Som anført i bemærkningerne til
stk. 1, kan der blive tale om, at amtskommunalt ansatte, som
indtil den 1. januar 2007 udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med udøvelsen af opgaver, som delegeres
inden for et forpligtende kommunalt samarbejde, den 1. januar 2007
skal overføres til den bemyndigede kommune.
Forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen indeholder en procedure, der bl.a. vedrører
indgåelse af aftale eller beslutning ved vedkommende
delingsråd om overførsel af ansatte til myndigheder,
hvortil en opgave overføres i henhold til kommunalreformen.
Dette omfatter overførsel af amtskommunalt ansatte, der
udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
varetagelsen af en opgave, der overføres til en kommune, til
den pågældende kommune. Det følger af disse
regler, at det inden den 15. juni 2006 skal være aftalt eller
besluttet, hvilke ansatte der skal overføres.
Indgåelse af aftale om
overførsel af sådanne amtskommunalt ansatte til den
bemyndigede kommune som led i et forpligtende kommunalt samarbejde,
jf. stk. 1, forudsætter, at der efter forslaget til lov
om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen er indgået aftale eller
truffet beslutning om overførsel af de omhandlede
amtskommunalt ansatte til den delegerende kommune.
Derfor fastsættes i bestemmelsens
1. pkt., at den delegerende og den bemyndigede
kommunalbestyrelse henholdsvis sammenlægningsudvalgene for
disse kommuner skal forhandle med henblik på at indgå
en aftale om overførsel af ansatte efter stk. 1 snarest
muligt og inden den 15. juli 2006. Det forudsættes
således, at parterne påbegynder og gennemfører
forhandlingerne så hurtigt, som det af hensyn til en eventuel
procedure vedrørende overførsel af amtskommunalt
ansatte til den delegerende kommune er muligt.
Det fastsættes i 2. pkt., at i
tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå
aftale mellem den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse
henholdsvis sammenlægningsudvalgene for disse kommuner inden
den 15. juli 2006, træffer vedkommende delingsråd inden
den 15. august 2006 beslutning om, hvilke ansatte der skal
overføres efter stk. 1. Det samme gælder efter
bestemmelsen i tilfælde, hvor den delegerende eller den
bemyndigede kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget for en af disse kommuner forud for den
15. juli 2006 måtte erklære forhandlingerne afsluttet
uden resultat.
Delingsrådene er nedsat og virker efter
reglerne i kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
I bestemmelsens 3. pkt.
fastsættes, at aftaleudkast og aftale henholdsvis
delingsrådsbeslutning efter 1. og 2. pkt. skal omfatte
fordelingen af pensionsforpligtelsen vedrørende
tjenestemænd og andre ansatte omfattet af lovforslagets
§ 10, stk. 2.
I § 10, stk. 2,
fastsættes, at tjenestemænd, der som følge af en
bemyndigelse inden for et forpligtende samarbejde overføres
til en bemyndiget kommune, ved pensionering fra denne
ansættelse får udbetalt den samlede
tjenestemandspension af den nye ansættelsesmyndighed. Det
samme gælder efter den nævnte bestemmelse andre
ansatte, der inden for et forpligtende samarbejde overføres
til en bemyndiget kommune, og som har en pensionsordning, der i det
væsentlige giver samme rettigheder som
tjenestemandspensionsordninger.
Der er således behov for, at der i
forbindelse med overførsel af tjenestemænd og andre
ansatte omfattet af § 10, stk. 2, sker en fordeling
af pensionsforpligtelsen mellem den delegerende kommune, hvorfra de
pågældende overføres, og den bemyndigede
kommune. Dette sikres ved bestemmelsen i 3. pkt.,
hvorefter dette forhold skal være omfattet af det
aftaleudkast, som den delegerende kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget skal udarbejde vedrørende
fordelingen af ansatte, og den aftale eller den
delingsrådsbeslutning, som fastlægger den endelige
fordeling af de ansatte.
Efter 3. pkt. skal aftaleudkast og
aftale henholdsvis delingsrådsbeslutning omfatte
pensionsforpligtelsen vedrørende alle tjenestemænd og
andre ansatte omfattet af § 10, stk. 2. Bestemmelsen
gælder således ikke kun pensionsforpligtelsen
vedrørende sådanne ansatte, der overføres efter
§ 8, stk. 1, men også pensionsforpligtelsen
vedrørende de ansatte omfattet af § 10,
stk. 2, der i øvrigt overføres efter aftale
mellem kommunalbestyrelserne som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde.
Til stk. 3
Efter bestemmelsens 1. pkt. finder
visse af bestemmelserne i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen tilsvarende anvendelse i forbindelse med
indgåelse af aftale og beslutning efter stk. 2.
Dette gælder det nævnte
lovforslags § 8, stk. 3, hvorefter aftaleudkastet er
fortroligt, indtil aftale er indgået eller der foreligger en
beslutning fra delingsrådet, § 9, stk. 2,
hvorefter aftaleudkastet skal sendes til vedkommende
delingsråd og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
§ 10, stk. 3, der indebærer, at den
delegerende kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalget for en sådan kommune skal
underrette delingsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
om forhandlingernes forløb, § 13, stk. 4, der
indebærer, at delingsrådets beslutning skal meddeles de
involverede myndigheder €" dvs. den delegerende og den
bemyndigede kommunalbestyrelse henholdsvis
sammenlægningsudvalgene for disse kommuner €" og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, § 13, stk. 5,
hvorefter delingsrådet ikke kan ændre sin beslutning,
§ 14, hvorefter delingsrådets beslutning ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, samt det nævnte
lovforslags kapitel 4, der vedrører delingsrådenes
nedsættelse og deres virke.
Om de nævnte bestemmelser henvises
nærmere til forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Det fremgår af 1. pkt., at det
ikke er hensigten at forpligte delingsrådet til at indkalde
til forhandlinger eller fremsætte mæglingsforslag i
tilfælde, hvor den delegerende og den bemyndigede
kommunalbestyrelse ikke kan nå til enighed. Den i stk. 2
angivne procedure for fordeling af ansatte er således
forenklet i forhold til den, som er fastsat i forslaget til lov om
visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse
med kommunalreformen. Delingsrådet kan imidlertid indkalde
til forhandlinger eller høre kommunalbestyrelserne
henholdsvis sammenlægningsudvalgene over et udkast til
beslutning, inden den træffes.
Endvidere finder efter 1. pkt.,
§§ 15 og 16 i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 ikke finder
anvendelse ved forhandlinger, aftaleindgåelse og
delingsrådsbeslutninger efter stk. 2, og at de regler om
orientering af repræsentanter for de ansatte m.v., som
følger af § 16 i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
fordelingen af ansatte efter stk. 2.
§ 16 i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen indeholder i stk. 1 regler om pligt for
myndigheder, hvorfra der overføres ansatte, til at orientere
repræsentanter for de ansatte om aftaleudkastet forud for
forelæggelsen og i stk. 2 og 3, regler om pligt for
myndigheder, hvorfra der overføres ansatte, og myndigheder,
hvis ansatte berøres af overførslerne, til at
orientere repræsentanter for de ansatte om det forelagte
aftaleudkast, forhandlingernes forløb, aftale og
delingsrådsbeslutning. I overensstemmelse med
forståelsen af § 16 i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen forstås i forbindelse med forpligtende
kommunale samarbejder ved myndigheder, hvorfra der overføres
ansatte, den delegerende kommune eller sammenlægningsudvalget
for en sådan kommune og ved myndigheder, hvis ansatte
berøres af overførslerne, bemyndigede kommuner,
hvortil der overføres ansatte efter § 8,
stk. 1, eller sammenlægningsudvalget for en sådan
kommune. Endvidere indeholder § 16, stk. 4, i
forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen regler om
de nævnte myndigheders orientering af og drøftelse med
repræsentanter for de ansatte om fremgangsmåden for
orienteringen af de ansatte om forelæggelse af aftaleudkast,
forhandlingernes forløb, aftale og
delingsrådsbeslutning. Videre indeholder § 16,
stk. 5, i det nævnte lovforslag bestemmelser om pligt
for den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, til
så hurtigt som muligt at orientere de ansatte om
aftaleindgåelse eller delingsrådsbeslutning. Endelig
indeholder § 16, stk. 6, i lovforslaget en
bestemmelse om, at repræsentanterne for de ansatte har
tavshedspligt om orientering, der vedrører aftaleudkast, som
efter det nævnte lovforslags § 8, stk. 3, er
fortrolige. Med hensyn til det nærmere indhold af
§ 16 i forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen henvises
til dette lovforslag.
Efter 2. pkt., finder regler fastsat
i medfør af kapitel 4 i forslaget til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen tilsvarende anvendelse, medmindre indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter andet. Denne henvisning
omfatter nærmere regler om delingsrådenes
nedsættelse og deres virke m.v.
Til stk. 4
Efter bestemmelsen kan indenrigs- og
sundhedsministeren efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for fordelingen efter
stk. 1 og 2 af de ansatte og af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af
§ 10, stk. 2.
For så vidt angår fordelingen af
ansatte svarer bestemmelsen til de bemyndigelser, som indenrigs- og
sundhedsministeren i § 17, stk. 2 og 3, i forslaget
til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen gives til at fastsætte
nærmere regler om fordelingen af ansatte m.v., der efter
reglerne i det nævnte lovforslag skal overføres til en
anden myndighed.
For så vidt angår fordelingen af
pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre
ansatte omfattet af § 10, stk. 2, svarer
bestemmelsen til den bemyndigelse, som indenrigs- og
sundhedsministeren i § 7, stk. 3, henholdsvis
§ 7, stk. 7, jf. § 7, stk. 3, i
forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen gives til
at fastsætte regler om fordelingen mellem den hidtidige og
den nye ansættelsesmyndighed af pensionsforpligtelsen, hvor
såvel den hidtidige som den nye ansættelsesmyndighed
eksisterer efter 1. januar 2007.
De regler, der fastsættes efter
stk. 4, kan vedrøre såvel den i stk. 2, 1.
pkt. omhandlede aftale mellem den delegerende og den bemyndigede
kommunalbestyrelse henholdsvis sammenlægningsudvalg som
delingsrådets beslutning efter stk. 2, 2. pkt.
Der henvises herved nærmere til
forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
De kommunale parter vil blive inddraget i
forbindelse med udarbejdelse af de regler, der måtte blive
udstedt i medfør af bestemmelsen. Sådanne regler vil
endvidere i udkast blive sendt i høring hos de myndigheder
og organisationer, som er blevet hørt over lovforslaget.
Til § 9
Bestemmelsen fastsætter, at
virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for
personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som
som led i et forpligtende kommunalt samarbejde overføres til
en bemyndiget kommune, og som ikke er omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Bestemmelsen gælder både for
ansatte, der overføres efter lovforslagets § 8,
stk. 1, og for andre ansatte, der i øvrigt efter aftale
mellem kommunalbestyrelserne som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde måtte blive overført til en bemyndiget
kommune.
Med bestemmelsen sikres alle
overenskomstansatte m.v., der overføres som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde, uagtet karakteren af deres
arbejdsopgaver ensartede rettigheder efter
virksomhedsoverdragelsesloven. De pågældende ansatte
bliver herunder omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler
om videreførelse af de ansattes
ansættelsesvilkår. Den nye ansættelsesmyndighed
indtræder således umiddelbart i de rettigheder og
forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i
henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om
løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af
offentlig myndighed, og individuel aftale om løn- og
arbejdsforhold, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2.
De pågældende ansatte bliver endvidere omfattet af
virksomhedsoverdragelseslovens særlige bevisbyrderegler, der
beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af
kommunalreformen, jf. nærmere virksomhedsoverdragelseslovens
§ 3.
Bestemmelsen indebærer, at alle
overenskomstansatte m.v., der overføres som led i et
forpligtende kommunalt samarbejde, som udgangspunkt er forpligtet
til efter kommunalreformen at opfylde arbejdsaftalen ved
ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed.
Virksomhedsoverdragelseslovens regler indebærer
således, at arbejdsgiverskiftet i forbindelse med
overførslen af en ansat til en ny ansættelsesmyndighed
som led i kommunalreformen ikke i sig selv er en væsentlig
ændring af ansættelsesforholdet, der kan begrunde en
ophævelse af arbejdsaftalen fra den ansattes side, men er en
ændring, den ansatte er forpligtet til at tåle,
forudsat at der ikke sker andre væsentlige ændringer i
ansættelsesforholdet. En ansat vil dog altid kunne opsige
ansættelsesforholdet med sædvanligt varsel,
såfremt denne ikke måtte ønske at blive
overført til en ny ansættelsesmyndighed. Ophæves
arbejdsaftalen af en lønmodtager, fordi overdragelsen
medfører væsentlig ændring af
arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren,
sidestilles ophævelsen med en afskedigelse i retsforholdet
mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, jf.
virksomhedsoverdragelseslovens § 3, stk. 2.
Efter en samlet afvejning af de rettigheder
og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven,
vurderes forslaget at medføre en forbedret retsstilling for
de overenskomstansatte m.v., som efter de gældende regler
ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.
Til § 10
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at
tjenestemænd, der som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde overføres til en bemyndiget kommune,
overgår til ansættelse på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Bestemmelsen gælder både for
tjenestemænd, der overføres efter lovforslagets
§ 8, stk. 1, og for andre tjenestemænd, der i
øvrigt efter aftale mellem kommunalbestyrelserne som led i
et forpligtende kommunalt samarbejde måtte blive
overført til en bemyndiget kommune.
Lovforslaget indebærer, at
ansættelsesmyndigheden er den bemyndigede kommunalbestyrelse,
og at ansættelsesområdet er den bemyndigede
kommune.
Overgang til ansættelse hos den
bemyndigede kommune vil ikke i sig selv være en forflyttelse.
De tjenestemænd, der overføres, vil således ikke
kunne kræve sig afskediget med
rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge
af selve overgangen til ansættelse under den bemyndigede
kommunalbestyrelse.
Endvidere indebærer lovforslaget, at de
pågældende tjenestemænd fremover vil kunne
være forpligtede til at overtage en anden passende stilling i
den bemyndigede kommune, som ikke ændrer tjenestens
karakter.
Ved vurderingen af, om en sådan anden
stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af
stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling
skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse
på grundlag af momenter som uddannelse, alder,
helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v.
kan siges at have fået anvist en passende stilling. Ved
vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle indgå, at
ændringen af ansættelsesområdet sker som led i
den generelle kommunalreform i den offentlige sektor. Det betyder,
at de pågældende tjenestemænd vil kunne
være forpligtede til at overtage en anden passende stilling
inden for det nye ansættelsesområde, dvs. den
bemyndigede kommune, som de ikke ville have været forpligtede
til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige
ansættelsesområde.
Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen
til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at
overtage en anden stilling måtte være af særlig
indgribende karakter over for den enkelte.
Der kan ikke angives præcise
retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden
stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske
ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye
tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligten til at
overtage den nye stilling.
Overgangen til ansættelse under den
bemyndigede kommunalbestyrelse sker på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Det vil ved den
pensionsmæssige indplacering hos den nye
ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som
følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der
er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi.
Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de
lønsystemer, der gælder hos den nye
ansættelsesmyndighed, blive sikret mod lønnedgang som
følge af overgangen.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at
tjenestemænd, der som led i et forpligtende kommunalt
samarbejde overføres til ansættelse i en bemyndiget
kommune, ved pensionering fra ansættelsen får udbetalt
tjenestemandspensionen af denne kommune.
Bestemmelsen fastslår videre, at dette
også gælder andre ansatte, der som led i et
forpligtende samarbejde overføres til ansættelse i en
bemyndiget kommune, og som har en pensionsordning, der i det
væsentlige giver samme rettigheder som
tjenestemandspensionsordninger.
Stk. 2 regulerer alene
spørgsmålet om udbetaling af pension til de
nævnte ansatte. De pågældendes øvrige
rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen
reguleres for tjenestemændenes vedkommende efter stk. 1,
og for de øvrige ansattes vedkommende efter
§ 9.
For så vidt angår
spørgsmålet om fordelingen mellem den delegerende og
den bemyndigede kommune af pensionsforpligtelsen vedrørende
tjenestemænd og øvrige ansatte omfattet af
stk. 2, henvises til § 8, stk. 2, og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 11
Det følger af aftalen om en
strukturreform, at der i forbindelse med fastlæggelsen af de
forpligtende kommunale samarbejder skal tages særlige hensyn
til de øer, der i dag udgør €" eller er på
vej til at danne €" én selvstændig kommune, og
hvor kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at kommunen skal
indgå i en kommunesammenlægning.
I overensstemmelse hermed vil indenrigs- og
sundhedsministeren €" som beskrevet i de almindelige
bemærkninger og i bemærkningerne til § 2,
stk. 5 €" ved udpegelsen af kommuner i et forpligtende
samarbejde med deltagelse af en sådan ø-kommune kunne
fravige visse af de generelle retningslinier for disse samarbejder,
som følger af aftalen om en strukturreform.
For yderligere at tage højde for de
særlige omstændigheder, som kan gøre sig
gældende for så vidt angår sådanne
ø-kommuner, indeholder § 11 en adgang for
indenrigs- og sundhedsministeren til i fornødent omfang at
fravige lovgivningen.
Denne adgang er påtænkt anvendt
for så vidt angår forpligtende samarbejder omfattende
øer, der udgør eller er på vej til at danne
én selvstændig kommune.
Fravigelse af de i bestemmelsen nævnte
regler vil ske ved meddelelse af dispensationer i forhold til
konkrete forpligtende kommunale samarbejder.
Til stk. 1
Stk. 1 omhandler muligheden for at
fravige reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder. En
sådan fravigelse vil kunne bestå i, at det forpligtende
samarbejde ikke skal omfatte alle de opgaveområder eller alle
dele af de opgaveområder, der er nævnt i § 1,
stk. 2, således at den omhandlede ø-kommune selv
varetager udførelsen af nogle af de opgaver, der er omfattet
af § 1, stk. 2. En sådan fravigelse vil
endvidere kunne bestå i, at varetagelsen af udøvelsen
af opgaverne inden for et opgaveområde deles op,
således at visse dele heraf delegeres til en kommune i
samarbejdet, mens andre dele delegeres til en anden kommune i
samarbejdet.
Til stk. 2
Efter stk. 2 kan indenrigs- og
sundhedsministeren fravige regler i anden lovgivning, der
vedrører de opgaveområder, som er omfattet af
samarbejdet. Denne adgang omfatter ikke alene de bestemmelser, som
efter § 1, stk. 2, er omfattet af samarbejdet, men
også andre bestemmelser, der vedrører de omhandlede
opgaveområder. Sådan fravigelse skal ske efter
forhandling med den ansvarlige minister.
Fravigelse af sådanne regler vil kunne
komme på tale af hensyn til betjeningen af borgerne i en
ø-kommune i tilfælde, hvor sådan betjening
forudsætter, at borgerne retter personlig henvendelse til en
bemyndiget fastlandskommune. Der kan således for så
vidt angår borgere i ø-kommuner som følge af
lang rejsetid til fastlandet gøre sig særlige hensyn
gældende. Et eksempel på en sådan fravigelse
kunne være, at den fastlandskommune, der af en
ø-kommune er bemyndiget til at varetage udøvelsen af
opgaver efter § 1, stk. 2, på vegne af
ø-kommunen, kan pålægges at tilrettelægge
sin opgavevaretagelse på en sådan måde, at
ø-kommunens borgere gives mulighed for at rette personlig
henvendelse til en repræsentant for den bemyndigede kommune
på øen.
Til § 12
Til stk. 1
Bestemmelsen fraviger for de kommuner, der
har delegeret udøvelsen af de kommunale opgaver på
beskæftigelsesområdet, jf. § 1, stk. 2,
nr. 1, reglerne i § 14, stk. 1, § 15,
stk. 1, og § 16, stk. 1, i forslaget til lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Efter de nævnte bestemmelser
skal kommunerne drage omsorg for, at en særskilt forvaltning
alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og
etablere et jobcenter, hvor opgaverne varetages. Bestemmelsen
fraviger endvidere for så vidt angår de nævnte
kommuner kravet efter § 46 i forslaget til lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, hvorefter kommunerne skal
nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd til at
rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcentret.
Baggrunden for fravigelsen af kravene om en
særlig forvaltning til udførelse af den kommunale
beskæftigelsesindsats og etablering af et jobcenter er, at
der, når udøvelsen af de kommunale opgaver inden for
et forpligtende kommunalt samarbejde delegeres i henhold til dette
lovforslags § 2, stk. 1, ikke er behov for, at den
eller de delegerende kommuner opretter en
beskæftigelsesforvaltning eller et jobcenter.
Den bemyndigede kommune skal derimod efter
§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og
§ 16, stk. 1, i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats drage omsorg
for, at en særskilt forvaltning alene udfører opgaver
vedrørende beskæftigelsesindsatsen, og etablere et
jobcenter, hvor opgaverne varetages. Denne forvaltning og dette
jobcenter skal varetage udøvelsen af opgaverne efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, for alle kommunerne i
samarbejdet.
Idet udøvelsen af
beskæftigelsesindsatsen for alle kommuner i et forpligtende
samarbejde foreslås samlet i en forvaltning og et jobcenter i
den bemyndigede kommune, anses det tillige mest
hensigtsmæssigt, at alene den bemyndigede kommune
nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd efter
§ 46 i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats til at rådgive de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.
Det lokale beskæftigelsesråd, som
den bemyndigede kommune efter § 46 i forslaget til lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
skal nedsætte, skal rådgive de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Rådet afgiver
indstillinger i forbindelse med den årlige resultatrevision
af beskæftigelsesindsatsen og kan afgive indstillinger om
jobcenterets samlede beskæftigelsesindsats og de implicerede
kommuners særskilte indsats samt statens indsats. Tilsvarende
inddrages rådet i den fremadrettede planlægning af
jobcenterets indsats og kan afgive indstillinger herom, herunder i
forhold til den planlægning, som gennemføres af
kommunerne og staten. Endelig vil rådet skulle
planlægge og udmønte en statslig bevilling til fremme
af en virksomhedsrettet indsats i lokalområdet. Reglerne om
de lokale beskæftigelsesråds opgaver findes i
§§ 48-50 i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvortil der
henvises.
Nedsættelsen af ét lokalt
beskæftigelsesråd i hvert forpligtende kommunale
samarbejde ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelserne i de
omfattede kommuner alle bevarer det økonomiske og politiske
ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Alle kommunalbestyrelser
i samarbejdet har således ansvar for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for så vidt
angår de opgaver, der efter den i § 1, stk. 2,
nr. 1, nævnte lovgivning påhviler dem. Alle
kommunalbestyrelser i samarbejdet vil derfor skulle modtage
rådgivning m.v. fra det lokale beskæftigelsesråd
nedsat af den bemyndigede kommunalbestyrelse.
Pligten til efter §§ 25 og 26
i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats at udarbejde en plan for det kommende
års beskæftigelsesindsats og den årlige
resultatrevision, der bl.a. skal vise resultater og effekter af den
kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentret, påhviler
i overensstemmelse med det anførte om ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen hver kommune i det forpligtende
kommunale samarbejde. Hver kommune skal således også
efter reglerne herom i forslaget til lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats modtage
høringssvar i forbindelse med udarbejdelse af planen for det
kommende års beskæftigelsesindsats og
resultatrevisionen.
For at sikre samarbejdet med staten i
jobcenteret skal kommunerne i det forpligtende samarbejde
sammenskrive de enkelte planer og resultatrevisioner. Der skal
således udarbejdes en samlet beskæftigelsesplan og en
samlet resultatrevision om såvel den samlede indsats for stat
og kommuner som indsatsen fordelt på henholdsvis staten og de
samarbejdende kommuner hver for sig.
For det lokale beskæftigelsesråd,
som den bemyndigede kommunalbetyrelse i et forpligtende kommunalt
samarbejde efter § 46 i forslaget til lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal
nedsætte, gælder reglerne i det nævnte lovforslag
med de undtagelser, der følger af stk. 2-4.
Til stk. 2
Bestemmelsen indeholder for så vidt
angår udpegelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer til det
lokale beskæftigelsesråd, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse efter § 46 i forslaget til lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
skal nedsætte, en fravigelse af reglerne i samme lovforslags
§ 47 om rådets sammensætning.
Det foreslås således i
bestemmelsens nr. 1, at hver kommunalbestyrelse i det
forpligtende kommunale samarbejde og ikke blot den bemyndigede
kommunalbestyrelse, der nedsætter
beskæftigelsesrådet, skal være
repræsenteret ved ét kommunalbestyrelsesmedlem i
rådet.
Bestemmelsen indeholder endvidere for
så vidt angår det medlem af det lokale
beskæftigelsesråd, som ifølge § 47 i
forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats skal udpeges efter indstilling fra
lokale integrationsråd, en fravigelse af reglerne i
§ 47.
Det foreslås således i
bestemmelsens nr. 8, at medlemmet skal udpeges efter
indstilling fra lokale integrationsråd ikke blot i den
kommune, der nedsætter det lokale
beskæftigelsesråd, dvs. den bemyndigede kommune, men i
alle kommuner i det forpligtende kommunale samarbejde. Det er
frivilligt for kommunerne at oprette lokale integrationsråd,
hvorfor der vil kunne være lokale
beskæftigelsesråd, der ikke har et medlem udpeget efter
indstilling fra lokale integrationsråd. Det er
tilstrækkeligt for udpegelse af et medlem efter indstilling
fra lokale integrationsråd, at der i én kommune i et
forpligtende samarbejde er nedsat et integrationsråd, som
indstiller et medlem til beskæftigelsesrådet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det lokale
beskæftigelsesråd, som nedsættes af den
bemyndigede kommunalbestyrelse, skal rådgive alle
kommunalbestyrelser i det forpligtende samarbejde. Der henvises
herved til bemærkningerne til stk. 1.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsætter, at den
bemyndigede kommunalbestyrelse sammen med staten varetager
sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd,
som kommunen nedsætter efter § 46 i forslaget til
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen fastsætter videre,
at den bemyndigede kommunalbestyrelse træffer beslutning om
vederlæggelse af medlemmerne af
beskæftigelsesrådet.
Under hensyn til, at udøvelsen af
beskæftigelsesindsatsen foreslås samlet i jobcentret i
den bemyndigede kommune, og denne kommune skal nedsætte det
lokale beskæftigelsesråd, er det ikke anset
hensigtsmæssigt, at alle kommunalbestyrelser i det
forpligtende kommunale samarbejde tager del i
sekretariatsbetjeningen af rådet. Det foreslås derfor,
at alene den bemyndigede kommunalbestyrelse sammen med staten
pålægges denne opgave.
Bestemmelsen indeholder således en
fravigelse af § 47, stk. 6, i forslaget til lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, hvorefter de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i fællesskab
varetager sekretariatsbistanden.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at
beslutningen om vederlæggelse af medlemmerne af det lokale
beskæftigelsesråd træffes af den bemyndigede
kommunalbestyrelse, som nedsætter
beskæftigelsesrådet. Om indholdet af beslutningen om
vederlæggelse henvises til § 52, stk. 1 og 2,
i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Til stk. 4
Under hensyn til, at det af den bemyndigede
kommunalbestyrelse nedsatte lokale beskæftigelsesråd
skal rådgive alle kommunalbestyrelserne i de forpligtende
samarbejder, jf. herved bemærkningerne til stk. 1,
foreslås det, at udgifterne til rådets virksomhed
afholdes af alle kommunerne i samarbejdet. Dette omfatter dog ikke
statens udgifter til sekretariatsbistand efter stk. 3.
Det foreslås videre, at
fordelingsnøglen for de kommunale udgifter skal være
kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, således som det er
udmeldt til kommunerne af indenrigs- og sundhedsministeren senest
1. juli 2005, jf. § 7, stk. 2, i lov om kommunal
indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts
2003 €" det såkaldte statsgaranterede
udskrivningsgrundlag.
De omhandlede udgifter omfatter alle
kommunale udgifter til det lokale beskæftigelsesråds
virksomhed, herunder såvel udgifterne til den del af
sekretariatsbistanden, som efter stk. 3 varetages af den
bemyndigede kommune, som udgifter til eventuel vederlæggelse
af beskæftigelsesrådets medlemmer, jf. stk. 3 og
bemærkningerne hertil.
Til § 13
Bestemmelsen fraviger adgangen til delegation
af myndighedsopgaver efter integrationslovens § 5,
stk. 2, for så vidt angår varetagelsen af
myndighedsopgaver efter integrationsloven, som er omfattet af de
forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslagets
§ 1, stk. 2, nr. 1.
Efter bestemmelsen i § 5,
stk. 2, i integrationsloven kan en kommunalbestyrelse efter
aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis
at forestå visse opgaver efter integrationsloven, herunder
opgaver vedrørende tilbud om introduktionsprogram.
Bestemmelsen omfatter opgaver, der har karakter af
myndighedsudøvelse, dvs. opgaver, der tager sigte på
at træffe retligt bindende afgørelser, og indeholder
hjemmel til etablering af kommunalt samarbejde om udførelsen
af sådanne opgaver efter integrationsloven.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at den bemyndigede kommunalbestyrelse i et
forpligtende kommunalt samarbejde ikke kan videredelegere
varetagelsen af myndighedsopgaver efter integrationsloven, som er
omfattet af det forpligtende kommunale samarbejde, til en
kommunalbestyrelse uden for samarbejdet. Dette gælder
både de opgaver, som den bemyndigede kommunalbestyrelse selv
har ansvaret for, og de opgaver, som den bemyndigede
kommunalbestyrelse har fået delegeret fra de øvrige
kommunalbestyrelser i det forpligtende samarbejde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at den bemyndigede kommunalbestyrelse i et forpligtende kommunalt
samarbejde varetager samtlige myndighedsopgaver efter
integrationsloven, som er omfattet af det forpligtende kommunale
samarbejde, og dermed at sikre den nødvendige
bæredygtighed for varetagelsen af disse opgaver.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til
hinder for, at den bemyndigede kommunalbestyrelse i medfør
af integrationslovens § 5, stk. 1, eller på
grundlag af almindelige forvaltningsretlige principper overlader
udførelsen af opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, til andre, herunder også opgaver, som
kommunalbestyrelsen har fået overladt som led i det
forpligtende samarbejde.
Endvidere er bestemmelsen ikke til hinder
for, at den pågældende kommunalbestyrelse i
medfør af § 5, stk. 2, i integrationsloven
bemyndiger en anden kommunalbestyrelse til at forestå
udførelsen af myndighedsopgaver omfattet af adgangen til
delegation efter § 5, stk. 2, i integrationsloven,
som ikke er omfattet af lov om forpligtende kommunale
samarbejder.
Til § 14
Bestemmelsen fastsætter, at de
forpligtende kommunale samarbejder ikke omfatter
kommunalbestyrelsens opgaver efter miljøbeskyttelsesloven,
jordforureningsloven og vandforsyningsloven i det omfang, en
kommunalbestyrelse i et forpligtende kommunalt samarbejde deltager
i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, herom.
Som nærmere beskrevet i
bemærkningerne til § 2, stk. 1, følger
det af samarbejdets pligtmæssige form, at lovforslaget ikke
giver mulighed for, at kommunalbestyrelser, der deltager i
forpligtende kommunale samarbejder, samarbejder om løsningen
af opgaver omfattet af samarbejderne på andre måder end
ved bemyndigelse inden for samarbejdet. Dette indebærer
bl.a., at de deltagende kommunalbestyrelser ikke kan overlade
opgaver omfattet af samarbejderne til selvstændig varetagelse
i et kommunalt fællesskab oprettet i medfør af den
kommunale styrelseslovs § 60.
Samarbejde i kommunale fællesskaber er
således ikke et alternativ til samarbejdet i de forpligtende
kommunale samarbejder, der €" i modsætning til, hvad der
gælder om samarbejde i kommunale fællesskaber €"
indebærer, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer
ansvaret for opgaven.
Det er dog vurderet, at der for så vidt
angår visse opgaver på miljø- og
naturområdet er behov for, at kommuner, der indgår i
forpligtende kommunale samarbejder, desuagtet fortsat skal kunne
vælge at varetage disse opgaver inden for rammerne af
kommunale fællesskaber. Dette gælder opgaver efter
miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og
vandforsyningsloven.
I de nævnte love er der fastsat
bestemmelser, hvorefter kommunerne kan deltage i kommunale
fællesskaber, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 86, jordforureningslovens § 60 og
vandforsyningslovens § 71 a. Beføjelserne er
navnlig anvendt på miljøbeskyttelseslovens
område til oprettelse af de såkaldte
miljøcentre. Miljøcentrene har i dag meget varierende
størrelser (omfattende fra 4-58 kommuner), og de enkelte
kommuner har i varierende omfang henlagt opgaver til disse
centre.
Hertil kommer, at der i vidt omfang er
henlagt forsyningsvirksomhed (faktisk forvaltningsvirksomhed) efter
de nævnte love til kommunale fællesskaber. Dette
gælder navnlig på affaldsområdet efter
miljøbeskyttelsesloven, men også i begrænset
omfang på vandområdet.
Baggrunden for, at der på disse
opgaveområder i det omfang, kompetencen er overført
til et kommunalt fællesskab, gøres undtagelse fra
kravet om, at udøvelsen af opgaverne skal ske gennem
forpligtende kommunale samarbejder, er, at den faglige
bæredygtighed normalt bedst tilgodeses i et kommunalt
fællesskab, der i praksis i de fleste tilfælde
dækker langt flere kommuner end de forpligtende kommunale
samarbejder.
For så vidt angår visse opgaver
på forsyningsområderne, herunder f.eks.
affaldsforbrænding, er det således i vidt omfang en
forudsætning for opgavevaretagelsen, at denne sker i et
samarbejde mellem et større antal kommuner. Også
vedrørende andre opgaver på forsyningsområderne
vil varetagelse i et samarbejde mellem et større antal
kommuner være mere hensigtsmæssig end deltagelse i et
forpligtende samarbejde mellem nogle få kommuner.
§ 14 muliggør bl.a., at samarbejde inden for
rammerne af kommunale fællesskaber kan opretholdes, og at
kommunalbestyrelser, der deltager i et forpligtende kommunalt
samarbejde, dermed kan undgå de konsekvenser, herunder
eventuelle økonomiske konsekvenser, som en udtræden af
disse kommunale fællesskaber måtte kunne have.
Bestemmelsen giver således mulighed
for, at kommuner i forpligtende kommunale samarbejder kan
fortsætte deres deltagelse i allerede oprettede kommunale
fællesskaber om opgaver, der er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen giver tillige mulighed for, at de omhandlede kommuner
kan være med til at oprette nye kommunale fællesskaber
om sådanne opgaver, samt at de kan overdrage nye kompetencer
til allerede oprettede kommunale fællesskaber.
I tilfælde, hvor der er tale om
oprettelse af et nyt kommunalt fællesskab eller overdragelse
af nye kompetencer til et eksisterende fællesskab,
forudsættes det, at de krav til befolkningsgrundlaget, som
efter regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform
stilles til den faglige bæredygtighed i opgavevaretagelse i
de forpligtende kommunale samarbejder, ikke tilsidesættes.
Dette vil blive påset i forbindelse med vedkommende
statsforvaltnings godkendelse i medfør af § 60 i
lov om kommunernes styrelse af det kommunale fællesskabs
vedtægter eller af ændringer af vedtægterne.
Hvis en kommune i et forpligtende kommunalt
samarbejde alene har henlagt visse opgaver på de
opgaveområder, der er omfattet af § 14, til et
kommunalt fællesskab, følger det af § 2,
stk. 1, at de øvrige opgaver på området er
omfattet af delegationen af udøvelsen af de opgaver, der er
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, inden for det
forpligtende samarbejde. Hvis en kommune i et forpligtende
samarbejde eksempelvis kun har henlagt sagsforberedelsen, men ikke
afgørelseskompetencen, til et miljøcenter, er selve
afgørelseskompetencen således omfattet af delegationen
inden for det forpligtende samarbejde.
Til § 15
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at loven
træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dog således at § 1, stk. 2, der
fastlægger de opgaveområder, som samarbejdet skal
omfatte, først træder i kraft den 1. januar 2007.
Udpegelsen efter § 2, stk. 1,
af de grupper af kommuner, der skal samarbejde efter loven, skal
ske samtidig med fastlæggelsen af den nye kommunale inddeling
efter reglerne i forslag til lov om revision af den kommunale
inddeling. Sidstnævnte lovforslag fremsættes samtidig
med dette lovforslag.
De love og lovbestemmelser vedrørende
kommunalbestyrelsens opgaver, som efter § 1, stk. 2,
skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder,
er de bestemmelser, der fra den 1. januar 2007 vil regulere den
kommunale opgavevaretagelse. Derfor foreslås, at
§ 1, stk. 2, først skal træde i kraft
på dette tidspunkt, hvor også de forpligtende kommunale
samarbejder påbegyndes, jf. § 1, stk. 1.
Til stk. 2
Efter § 1, stk. 1, skal de
forpligtende samarbejder påbegyndes den 1. januar 2007. Dette
indebærer, at de bemyndigede kommuner i de forpligtende
kommunale samarbejder på dette tidspunkt overtager
udøvelsen af de opgaver, der er omfattet af
samarbejderne.
Bestemmelsen fastslår, at dette
også gælder behandlingen af sager, der er
påbegyndt hos en anden myndighed, herunder hos den
delegerende kommune eller en amtskommune. Ved behandlingen af sager
forstås i denne henseende udøvelsen af alle de
opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen, herunder også
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 16
Bestemmelsen angiver, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.