L 58 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen).

Fremsat den 24. februar 2005 af forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen)

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde.«

2.§ 25, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode.«

3. I § 27 ændres »amtskommunernes« til: »regionernes«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, der fastlægger redningsberedskabets opgaver og bestemmelser om beredskabsplanlægning inden for den civile sektors beredskab. Hovedloven blev vedtaget som lov nr. 1054 af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497). Lovens § 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr. 1092 af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven. Endvidere er loven ændret ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 4235, 6838 og 6993, Tillæg A s. 4786 og Tillæg B s 538). Ved loven ændredes § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 1, § 47, 2. pkt., og § 53, stk. 1., indsattes nye § 9, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 2, 2. pkt., § 23 a, § 25, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 2, 2. pkt., § 36 a, § 37, stk. 2, 2. pkt., § 54 a og § 54 b samt nyaffattedes § 35, stk. 3, § 36 og § 56, stk. 1, 1. pkt. Desuden er loven ændret ved lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 6690, 8505, 8761 samt Tillæg A s. 6896). Herudover er loven ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven (jf. Folketingstidende 2002/2003, forhandlingerne s. 3991, 7365 og 7559, Tillæg A s. 2414, Tillæg B s. 1935 og Tillæg C s. 311). Ved loven ophævedes § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2, § 4, stk. 3-5, § 11, § 12, stk. 2, og kapitel 6, ændredes § 5, stk. 1, § 9, stk. 3 og 4, § 12, stk. 4, § 17, stk. 1, § 25, stk. 1 og 2, § 27, § 28, stk. 1 og 2, § 38, stk. 2, § 45, § 51, stk. 3, § 57 og § 65, stk. 4, indsattes nye § 9, stk. 2, 6. pkt., § 10, stk. 2, 5. pkt., § 35, stk. 2, og § 54, stk. 2, samt nyaffattedes overskriften til kapitel 5 og § 24. Endelig er loven ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love. Ved loven ændredes § 9, stk. 3.

1. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to.

De foreslåede ændringer i beredskabsloven er en konsekvens af, at amtskommunerne nedlægges i forbindelse med reformen.

Beredskabsloven bygger på et sektoransvarsprincip og pålægger offentlige myndigheder på alle niveauer en pligt til €" inden for eget område €" at gennemføre en beredskabsplanlægning, dvs. en planlægning, der tilsigter at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.

2. De økonomiske og administrative og konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Forsvarsministeriet udsendte på den baggrund forslag til lov om ændring af beredskabsloven i DUT-høring den 27. oktober 2004.

Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Der er enighed om, at der i forbindelse med forslag til lov om ændring af beredskabsloven i sig selv ingen økonomiske og administrative konsekvenser er for det offentlige. Planlægning, der tilsigter at opretholde og videreføre en myndigheds funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer er således en integreret del af den pågældende myndigheds daglige virksomhed.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) som har vurderet, at forslaget ikke forventes at indeholde økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Vandværkers Forening, Kommunalteknisk Chefforening, Sammenslutningen af Bedriftsværnsledere Storkøbenhavn €" Sjælland, Sammenslutningen af Bedriftsværnsledere Jylland €" Fyn, Forsikring & Pension, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Amtsdirektørforeningen, Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falcks Redningskorps, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabs-Forbundet, Dansk Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, HORESTA, Selskabet for Risikovurdering, Brandteknisk Selskab, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Centralorganisationen for Stampersonel i Redningsberedskabet, Landstalsmandsudvalget for Menige, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Det kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Politiforbundet i Danmark, Teknisk Landsforbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Foreningen for Arbejdsledere i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, nr. 2 og nr. 3

Beredskabsloven bygger på et sektoransvarsprincip og pålægger offentlige myndigheder på alle niveauer en pligt til €" inden for eget område €" at gennemføre en beredskabsplanlægning, dvs. en planlægning, der tilsigter at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.

Kommunalreformen nødvendiggør derfor en konsekvensændring af beredskabslovens § 25, stk. 2 og stk. 3 og § 27.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.