Skriftlig fremsættelse (24. februar
2005)
Forsvarsministeren
(Søren Gade):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
beredskabsloven. (Konsekvensrettelser i forbindelse med
kommunalreformen).
(Lovforslag nr. L 58).
Lovforslaget er en del af den
lovgivningsmæssige gennemførelse af
kommunalreformen.
Regeringen har den 24. juni 2004 indgået
en aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform, der bl.a.
indebærer en nedlæggelse af amtskommunerne og
etablering af 5 nye regioner.
Beredskabsloven bygger på et
sektoransvarsprincip og pålægger offentlige myndigheder
på alle niveauer en pligt til €" inden for eget
område €" at gennemføre en
beredskabsplanlægning, dvs. en planlægning, der
tilsigter at opretholde og videreføre samfundets funktioner
i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder
krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til
forsvaret.
De foreslåede ændringer i
beredskabsloven er en konsekvens af kommunalreformen, idet
nedlæggelsen af amtskommunerne og etableringen af fem
regioner nødvendiggør en
konsekvensændring af beredskabslovens § 25,
stk. 2 og 3 samt § 27.
Lovforslaget indebærer således, at
amtskommunerne udgår af lovteksten, mens regionerne
indskrives.