L 57 (som fremsat): Forslag til lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder.

Fremsat den 24. februar 2005 af forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder

§ 1. Formålet med loven er at tilvejebringe det nødvendige retlige grundlag for udbygning og forbedring af forsvarets kystradarsystem i forhold til de i § 4 nævnte love. Kystradarsystemet har som hovedformål at skabe forbedret overvågning af og øget sikkerhed i de danske farvande samt beskyttelse af havmiljøet. Udover varetagelsen af en række civile samfundsopgaver skal den forbedrede overvågning endvidere blandt andet styrke hævdelsen af dansk suverænitet samt udøvelsen af jurisdiktionskompetence i det danske myndighedsområde.

§ 2. Forsvarsministeren bemyndiges i forbindelse med udbygning og forbedring af forsvarets kystradarsystem til:

1) At udforme og etablere kystradarer med master og teknisk udstyr på de steder, som er omtrentligt angivet på kortet, som er optaget som bilag til loven.

2) At udskifte eksisterende master tilhørende andre masteejere samt at overflytte disses og andre operatørers antenner til forsvarets nye master, som opføres i stedet for de udskiftede.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan undtagelsesvist i tilfælde af væsentligt ændrede forudsætninger for valget af den enkelte placering fravige de udpegede placeringer af kystradarer med master og teknisk udstyr, jf. stk. 1.

§ 3. Forsvarsministeren bemyndiges til at gennemføre eventuelle ejendomserhvervelser ved ekspropriation for at skaffe de til opstillingen af masterne nødvendige anlægsarealer samt vejadgange.

§ 4. Forsvarsministerens udpegning af anlægsarealer til opførelse af radarmaster erstatter de ellers nødvendige tilladelser og dispensationer m.v., fra offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder efter planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven, skovloven og byggeloven.

§ 5. Opstilling og udskiftning af radarmaster i forbindelse med kystradarprojektet skal ske i overensstemmelse med lov om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Kravet om fælles masteudnyttelse kan undtagelsesvist fraviges af forsvarsministeren efter en konkret vurdering, hvor fælles masteudnyttelse efter forsvarsministerens skøn ville være forbundet med særligt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder, og hvor hensynet hertil vejer tungere end hensynet til at begrænse den yderligere masts visuelle påvirkning af omgivelserne.

Stk. 3. Ved udskiftning af master foretaget af forsvarsministeren i tilfælde, hvor andre operatører har benyttet den udskiftede mast, tilfalder lejeindtægten fra de andre operatører efter udskiftningen Forsvarsministeriet, som indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser over for de andre operatører. Ejeren af den udskiftede mast har ret til fuld erstatning for den tabte nettofortjeneste ved tabet af disse indtægter, som i tilfælde af uenighed fastsættes efter mastelovens § 5.

Stk. 4. Ved udskiftning af master, jf. stk. 3, har ejeren af den udskiftede mast ret til tidsubegrænset gratis brug af antenneplads i den nye mast, men kun for antenner til eget brug, som var opsat og i drift på den udskiftede mast på udskiftningstidspunktet.

§ 6. Overtagelsessummen ved ekspropriation i henhold til § 3 fastlægges af de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 7. Forsvarsministerens afgørelser efter § 2, stk. 2, samt § 5, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Eventuelle søgsmål til prøvelse af forsvarsministerens afgørelser skal anlægges inden 6 måneder fra afgørelsesdatoen.

§ 8. Såfremt forsvaret senere måtte ophøre med brugen af radarmasterne, fjernes disse og anlægsarealerne retableres. Dette gælder dog ikke, såfremt masterne fortsat ønskes benyttet af andre operatører, som i givet fald ved den fortsatte brug vil hæfte solidarisk og på lige fod for retableringsomkostningerne. Forsvarsministeren vil i den forbindelse fastsætte nærmere vilkår for de efterfølgende brugeres opfyldelse af retableringsforpligtelsen.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. maj 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets formål og baggrund

Kystradarprojektet har sit udgangspunkt i Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004. Heri erkendes behovet for dels nye kystradaranlæg til erstatning for eksisterende nedslidt materiel, dels nye kystradarer til supplerende radarovervågning af ikke tidligere radardækkede farvandsområder. Behovet for bedre radardækning er også begrundet i udvidelsen af territorialfarvandsgrænsen fra 3 til 12 sømil i 1999. Dette behov er siden øget €" ikke mindst på baggrund af konventionsarbejder i FN-regi, EU initiativer og et stigende nationalt ambitionsniveau for styrkelse af sejladssikkerhed og overvågning. Projektet skal således ses i sammenhæng med det supplerende regeringsgrundlag »Vækst. Velfærd. Fornyelse II« samt regeringens handlingsplan fra maj 2004 vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerhed. Disse samlede behov for bedre radardækning nødvendiggør en udbygning af projektet således, at radardækning af bl.a. Jammer Bugt samt udpegede nødområder langs den jyske vestkyst inkluderes.

Formålet med kystradarprojektet er grundlæggende at forbedre opgaveløsningen i relation til bl.a. søredning, sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet. Sekundært skal kystradarprojektet bidrage til hævdelse af dansk suverænitet, herunder gennemførelse af en effektiv efterretningsindhentning, overvågning og varsling i indre danske farvande.

Overvågning af trafik og af aktiviteter i danske og tilstødende farvande er det primære middel i løsningen af såvel de civile samfundsopgaver som for hævdelse af dansk suverænitet og medvirken i udøvelse af jurisdiktionskompetence i dansk myndighedsområde.

På grund af de geografiske forhold kan en stor del af farvandene omkring Danmark med fordel overvåges fra installationer på land. Anvendelsen af landbaserede installationer i farvandsovervågningen udgør et økonomisk samt personelbesparende og materielmæssigt attraktivt supplement til sejlende enheder i farvandsovervågningen.

Det grundlæggende fundament for løsning af en række af søværnets civile og militære opgaver i nærområdet ligger således i tilvejebringelsen af et opdateret maritimt trafikbillede (»Recognized Maritime Picture«).

Ved det opdaterede maritime trafikbillede forstås et situationsbillede opbygget af såvel realtids informationer fra radarsystemer, det automatiske identifikationssystem (AIS) 1) , elektrooptiske systemer og lign., som af informationer baseret på indrapporteringer eller efterretninger. Samlet giver det opdaterede maritime trafikbillede et tilstrækkeligt identifikationsniveau af alle aktiviteter i danske og tilstødende farvande. Dette billede sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver. Det opdaterede maritime trafikbillede udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget ved løsning af en række militære og civile opgaver omkring eksempelvis:

€ udførelse og kontrol af eftersøgnings- og redningsaktioner,

€ håndhævdelse af havmiljølovgivningen €" herunder havmiljøovervågning,

€ havforureningskontrol- og bekæmpelse,

€ kontrol med skibe, som transporterer farligt eller forurenende gods,

€ assistance til skibe, der er anvist nødområde,

€ bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet,

€ bekæmpelse af terrorvirksomhed samt

€ fredstidsmæssig suverænitetshævdelse.

I forbindelse med tilvejebringelsen og opdateringen af det maritime trafikbillede indgår kystradarerne som vigtige sensorer, idet overvågningen af den maritime trafik bl.a. er baseret på data fra radarerne.

Den nuværende strukturelle opbygning og de anvendte radartyper betyder, at det nuværende radarsystem har områder uden dækning, hvorfor der opstår store »huller« i det opdaterede maritime trafikbillede med manglende overvågning til følge. Dette problem vil blive afhjulpet med kystradarprojektet. Med det forbedrede maritime trafikbillede er grundlaget tilvejebragt for en meget bedre overvågning af skibstrafikken end den, der hidtil er kendt.

II. Høringssvar

Forslagene til masteplaceringer er udarbejdet efter høring af Miljøministeriet for at sikre den faglige vurdering af, hvor de nye master vil forringe kysternes landskabelige værdier mindst muligt.

Forsvarsministeriet har endvidere gennemført en første høringsrunde hos kommuner og amter, hvorved man har oplyst om projektets indhold og de planlagte placeringer af radarmasterne. De indkomne høringssvar er sammenfattet i Forsvarsministeriets notat af 15. december 2004.

På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget revurderinger af 9 af masteplaceringerne, hvorefter 5 er blevet ændret i forhold til høringsforslaget for at begrænse påvirkningen af naturen og kystlandskaberne.

Dernæst har lovforslaget været udsendt til høring hos statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder samt til en række foreninger og interesseorganisationer. De indkomne svar har givet anledning til ændring af yderligere 2 af mastepositionerne for yderligere at begrænse påvirkningen af naturen og kystlandskaberne. Høringssvarene med Forsvarsministeriets bemærkninger er sammenfattet i Forsvarsministeriets notat af 14. februar 2005.

III. Lovforslagets indhold

Forsvarsministerens udpegning af anlægsarealer til opførelse eller udskiftning af radarmasterne med hjemmel i lovens § 2, erstatter nødvendige tilladelser til opstilling af masterne fra offentlige forvaltningsmyndigheder herunder fredningsnævn, amter, kommuner, Kulturarvsstyrelsen og statsskovdistrikter. De hensyn, som normalt skal varetages af de nævnte forskellige myndigheder efter hver sit regelsæt, er i videst muligt omfang tilgodeset ved udformningen af nærværende lov. Det er bl.a. masteplaceringernes indbyrdes afhængighed, som gør det vanskeligt at få opstillet masterne ved individuelle myndighedsansøgninger i hvert tilfælde.

Ved valget af anlægsarealer er og vil der blive taget hensyn til udnyttelse af eksisterende masteplaceringer således, at så få master som muligt opføres, og der vil endvidere så vidt muligt blive gjort brug af frivillige aftaler med lodsejerne.

Loven sikrer dog forsvarsministeren adgang til at erhverve anlægsarealer ved ekspropriation efter gældende regler, såfremt de nævnte muligheder er udtømte. Kravet om udtømte alternative muligheder er i overensstemmelse med det almindelige nødvendighedskrav i forbindelse med ekspropriation.

Ved opførelse af master ved allerede eksisterende masteplaceringer vil der ske fælles udnyttelse af den nye mast i overensstemmelse med masteloven, jf. lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004. Dog kan forsvarsministeren fravige princippet om fælles masteudnyttelse i tilfælde, hvor dette f.eks. måtte vise sig særligt omkostningskrævende eller teknisk vanskeligt, og hvor hensynet til at undgå dette vejer væsentligt tungere end formålet med kravet om fælles masteudnyttelse. I denne vurdering kan indgå kommunens ønsker om planlægningen af den fysiske arealanvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit VI om forholdet til de gældende regler i masteloven.

Radaranlæggene vil foruden master og radar komme til at bestå af enten små teknikrum i masten eller små teknikhuse på jorden. Der vil blive etableret hegn rundt om radarstationerne og gennemført nødvendig beskæring af skovbevoksning på jorden inden for og i nærheden af hegnet. Endvidere vil der efter behov kunne etableres slørende beplantning omkring anlægsarealet.

IV. Dækningsmæssige og tekniske forhold for valg af radarplaceringer

1. Dækningsmæssige forhold

Overordnet gælder det for alle radarer, at det område, de kan dække, afhænger af den højde over havet, de er placeret i. Jo højere de er placeret over havet, jo længere kan de række. Et forhold der skyldes jordens krumning.

Derudover gælder, at en radar kan »se« alle de steder, man kan »se« visuelt i et frit synsfelt. Derfor er et andet kriterium for placering af en radar, at den har et frit »synsfelt«. Hvis dette ikke er muligt, skal radaren kombineres med andre for at opnå tilstrækkelig dækning. Det område, der ikke kan dækkes fra en given radar, kaldes »radarskyggen«. Den kan være forårsaget af geografien (topografien), f.eks. bakker, eller af menneskeskabte forhindringer, som f.eks. bygninger.

Placeringen af kystradarerne er sammenhængende. Dersom en radars placering ændres i forhold til den oprindeligt fastlagte kæde vil der opstå »huller« i den samlede radardækning. På den måde er den enkelte radarplacering i kæden afhængig af placeringen af de nærliggende radarer hele kæden igennem.

Hvis en placering ændres, kan det således få indflydelse på placeringen af de nærmest placerede, idet der til stadighed skal være en komplet dækning af de ønskede områder. Dette kan betyde, at flere placeringer skal revurderes, hvis blot én placering ændres (domino-effekten). Dette forhold understreger nødvendigheden af en helhedsløsning, fordi radarovervågningerne således er indbyrdes afhængige. Dette gælder dog i mindre grad for dækningen af de områder på den jyske vestkyst, hvor der alene er tale om spotdækning (dækning af isoleret område) af nødområder 2) .

1.2. Tekniske forhold ved valg af en radar placering

I forbindelse med valget af en placering for en radar skal følgende tages i betragtning, hvilket gælder såvel den valgte placering samt eventuelle alternative nærplaceringer (som antages at være indenfor en radius af ca. 1-2 kilometer fra den primære placering) i samme område:

€ Den for radardækningen nødvendige højde over havets overflade (normalt angivet i m over havet €" den såkaldte »antennekote«) skal kunne opnås også ved de alternative placeringer.

€ Der skal kunne etableres strømforsyning til den valgte placering, der som minimum kvalitetsmæssigt lever op til de gældende normer for elektricitet (»bystrøm«). Det skal bemærkes, at der ikke etableres nødstrømsanlæg på nye sites. Nødstrømsanlæg bibeholdes på de eksisterende radarplaceringer, hvor de allerede er etableret.

€ Der skal kunne etableres den nødvendige mast/bygning, således at radarantennen har den nødvendige antennekote med henblik på at opnå den ønskede radardækning.

€ Der skal kunne etableres adgang for service.

€ Der skal kunne etableres tele-forbindelser for såvel telefon- som datatrafik til brug for radarudstyr samt sikrings- og alarmanlæg (brand, indbrud, osv.)

1.3. Offshore radarplacering

Placering af radarer offshore er generelt fravalgt i kystradarprojektet af de nedenfor nævnte grunde.

Placering af en radar offshore stiller ikke andre krav til antennekote og radarmateriellet end en placering umiddelbart ved kysten, men der skal forefindes elektricitet i den nødvendige kvalitet og mængde. Endvidere skal der for placering offshore tillige forefindes et el-generatoranlæg, der i tilfælde af fejl i den primære elforsyning kan sikre kontinuerlig drift, indtil den primære elforsyning kan genoprettes. Dette etableres via et nedgravet søkabel. Endvidere bør tele- og dataforbindelser fremføres dubleret.

En alternativ dataforbindelse (mikrobølge-link) kræver en mast med tilhørende antenneinstallation og nødvendigt elforsyningsudstyr i land, hvilket skal medtages i projektet.

Det fremgår af de grundlæggende kravspecifikationer til kystradarudstyret, at en kystradar højst må være ude af drift i en uge per år, hvilket svarer til en tilgængelighed på mindst 98 % af tiden. Dette betyder, at der ikke kan tillades længere tids stilstand, og at reparation følgelig må kunne påbegyndes inden for højst 24 timer. For en offshore placering vil dette ikke altid kunne opfyldes, idet erfaringer viser, at der ikke med sikkerhed kan bruges både/skibe til anløb af f.eks. fyr, når der er vindhastigheder over 14 m/sek., svarende til hård vind/stiv kuling.

Etablering af en helikopterlandingsplatform i forbindelse med et offshore radartårn vil være forbundet med overordentlig store udgifter, og beflyvning vil ikke være mulig under alle vejrforhold.

En offshore placering vil ikke i sig selv løse problemerne omkring eventuelle radarskygger. Hvis radaren skal se hen over en ø eller halvø, vil der også ved offshore placeringer kunne opstå radarskygger.

Teknisk set er offshore placering således et ringere alternativ end landbaseret placering, idet kravet om tilgængelighed langt fra er til stede. Hertil kommer kravet om dubleret kommunikationsforbindelse. Af ovennævnte grunde - herunder at offshoreløsningen alligevel vil medføre, at der skal opstilles en kommunikationsmast på fastlandet til overførsel af data - er offshoreløsningen fravalgt.

2. Fastlæggelse af radarplacering

2.1. Områder for radarplacering

Grundlaget for kystradarprojektet er et behov for, at alle væsentlige danske farvandsafsnit og gennemsejlinger fra Jammer Bugt til farvandet øst for Bornholm er radardækket med undtagelse af de indre dele af Lillebælt samt visse dele af Det Fynske Øhav og Smålandsfarvandet. Årsagen til disse undtagelser er, at der især er lagt vægt på overvågning af de større, trafikerede sejlruter, og disse berører ikke de omtalte farvandsafsnit. Endvidere er der et behov for, at nødområderne langs den jyske vestkyst er radardækket. For at kunne opfylde disse behov for radardækning er det nødvendigt dels at udskifte eksisterende nedslidt kystradarmateriel, dels at opstille et antal supplerende radarer.

Antallet af radarplaceringer i kystradarprojektet er delvist styret af et behov for overlapning af radarernes dækning. Behovet for dækningsoverlap opstår, dels fordi en radars dækningsområde ikke er den samme under forskellige meteorologiske forhold, dels som følge af et krav om, at radardækningen ikke må forringes i væsentlig grad i tilfælde af udfald på en enkelt radar. Udgangspunktet for fastlæggelse af de nødvendige radarplaceringer i kystradarprojektet er dels eksisterende radarsites, hvor der allerede er opført radartårne, og hvor det alene er radarantennen og tilhørende radarudstyr, der skal udskiftes, dels eksisterende radarsites, hvor radarmasten tillige skiftes og dels eksisterende Vessel Traffic Service (VTS)-radarer, som for nuværende og fremover indgår i overvågningen af danske farvande.

Ved så vidt muligt at tage udgangspunkt i eksisterende radarplaceringer reduceres projektets indgreb i kystlandskabet mest muligt.

De eksisterende kystradarplaceringer er:

€ Bangsbo (Frederikshavn)

€ Anholt,

€ Hellebæk,

€ Stevns,

€ Møns Klint,

€ Gedser,

€ Keldsnor,

€ Rytterknægten (Bornholm) og

€ Hammeren (Bornholm)

De eksisterende VTS(Vessel Traffic System)-radarplaceringer er:

€ Enebjerg (nord for Kerteminde)

€ Sprogø

€ Hou (nordøst på Langeland).

Placeringerne er vist på kortbilaget til loven.

De nye kystradarplaceringer er fundet på baggrund af nedenstående analyse:

Dækning af nødområderne ud for Esbjerg og Thyborøn opnås ved at placere en radar ved hvert af disse steder. Med henblik på at opnå dækning i Jammer Bugt er radarplacering i områderne Hanstholm og Hirtshals oplagte valg, idet farvandene ud for Hanstholm og Hirtshals tillige er udpeget som nødområder. For at opnå fuld dækning af Jammer Bugt ud til territorialfarvandsgrænsen er det nødvendigt at opstille yderligere en radar i et område mellem Hanstholm og Hirtshals. Dækning af Tannis Bugt opnås ved tillige at opstille en radar ved Skagen, som sammen med radaren ved Hirtshals giver den nødvendige dækning.

Dækning i det nordlige Kattegat opnås ved at supplere radaren ved Bangsbo (Frederikshavn) med en radar placeret på Læsø, som er valgt på grund af øens helt centrale geografiske placering i forhold til den vigtige sejlrute T. Sejlrute T løber fra en position ca. 5 sømil nordøst om Skagen, over Kummel Banke til en position ca. 9 sømil øst om Anholt Østerrev og herfra videre sydover til en position umiddelbart øst om Hatter Barn og herfra gennem Storebælt til Gulstav Flak ca. 3 sømil syd om Langelands sydspids, gennem Femern Bælt og Kadetrenden (syd om Gedser Rev) og ud i Østersøen.

Styrende for radarplacering i relation til dækning i det centrale Kattegat har været en placering på Anholt, der ligger ideelt placeret i forhold til dækning af rute T. Dækningen fra en radar på Anholt er dog ikke tilstrækkelig til at opnå fuld dækning i Ålborg Bugt, hvorfor radarplacering i et område omkring Limfjordens udløb i Kattegat ved Hals og på nordsiden af Djursland ved Bønnerup har været nødvendige og oplagte valg.

Den nødvendige dækning i det sydlige Kattegat opnås dels ved en radarplacering på Sjællands Odde. En placering på Søværnets Artilleriskole Sjællands Odde (Gniben) er et naturligt valg, idet der på området allerede er opsat en TDC-mast, radarantenner og andet militært udstyr på et af forsvaret ejet areal. Fuld dækning i det sydlige Kattegat tilvejebringes ved at supplere radaren på Sjællands Odde med en radar på Røsnæs og en ved Hov, der i kombination med VTS-radaren på Enebjerg (Fyns Hoved) giver dækning i dette område. Herved vil Hatter Barn og Rev være omfattet af dækningen.

Dækning af rute T gennem Storebælt opnås ved en kombination af VTS-radarerne på Enebjerg og Sprogø samt ved Hou (Nordlangeland). Den del af Langelandsbæltet, der ikke dækkes af VTS-radaren ved Hou, dækkes af den eksisterende radarplacering ved Keldsnor på Sydlangeland.

Idet de eksisterende radarer ved henholdsvis Keldsnor og Gedser ikke til fulde dækker Femern Bælt, er det nødvendigt med en supplerende radar, der mest hensigtsmæssigt placeres i et område omkring Rødbyhavn, som ligger cirka midt imellem før nævnte radarplaceringer.

Med henblik på at opnå fuld dækning af Hesselø Bugt er det nødvendigt at supplere radaren på Sjællands Odde med en radar i et område omkring Vejby Strand. Dækning af farvandet øst for Gilleleje og Øresund nord for Helsingør tilvejebringes ved den eksisterende radarplacering ved Hellebæk. På grund af Kronborg og pynten ved slottet giver radarplaceringen ved Hellebæk ikke dækning af Øresund syd for Helsingør, hvilket nødvendiggør en radarplacering sydvest for Kronborg. Øvrig dækning af Øresund opnås ved en radarplacering på Peberholm, som tillige dækker den trafikerede Køge Bugt.

Dækning af Fakse Bugt og farvandet øst for Møn og Falster varetages af de eksisterende radarplaceringer ved Stevns, Møns Klint og Gedser.

Farvandet omkring Bornholm er ikke fuldt dækket af de eksisterende radarer ved Hammeren og Rytterknægten. Den mangelfulde dækning af farvandet øst for Bornholm skyldes radarskygger forårsaget af landskabets beskaffenhed mellem Rytterknægten og Bornholms østkyst. Dette forhold nødvendiggør en radarplacering på Bornholms østkyst ved Nexø.

2.2. Lavluftvarslingskapacitet.

Et antal af de eksisterende nedslidte kystradarer kan detektere og følge såvel skibe som lavtgående fly. Data vedrørende lavtgående fly tilgår flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste. I forbindelse med udskiftningen af disse radarer er det besluttet at udvide det område, hvor der er radardækning af det lave luftrum. Det har i den forbindelse vist sig hensigtsmæssigt at kombinere overvågningen af overfladetrafikken med trafikken i det lave luftrum. Dette opnås ved at opstille et antal radarer af en type, der kombinerer overflade- og lavluftdækning. De farvandsområder, der ikke er radardækket ved hjælp af denne type radar, dækkes ved hjælp af en radartype, der alene er en overfladevarslingsradar.

2.3. Radartyper.

Der indgår to radartyper i kystradarprojektet: En Scanter 2001 og en Scanter 4000 radar.

En Scanter 2001 radar er en overfladevarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe.

Scanter 2001 radaren består af en roterende antenne og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden.

En Scanter 4000 radar er en kombineret overflade- og lavluftvarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe samt lavtgående fly.

En Scanter 4000 radar består af to roterende antenner og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden.

2.4. Site-surveys.

Radarplaceringerne er fastlagt på baggrund af »site-surveys«. Et site-survey er den engelske betegnelse for det analysearbejde, der fastlægger den optimale placering for radarudstyret i et givet område ud fra kriterier såsom krav til radardækning, krav til udstyrets placering og vedligeholdelse samt landskabsmæssige forhold, jf. i øvrigt punkt 1.2. Arbejdet er dels analysearbejde på »papir« ud fra kort samt områdebeskrivelser, dels arbejde »i marken«, hvor de enkelte steder besøges og gennemanalyseres. Ved gennemgangen »i marken« verificeres de påtænkte placeringer med eventuelle eksisterende master og høje bygninger, og det vurderes, hvorvidt disse eksisterende lokaliteter kan anvendes i projektet i henhold til mastelovens intentioner. Endvidere optages der billeder til dokumentation. Herudover er der sluttelig gennemført dækningsmæssig computer-simulering for at verificere den forventede radardækning.

2.5. Højden af nye master ved udskiftning af eksisterende master.

Mastehøjden begrænses som udgangspunkt for at minimere den visuelle påvirkning af omgivelserne. Alligevel er det almindeligt ved udskiftning af eksisterende master, at den nye mast må bygges højere end den mast, den erstatter. Dette er begrundet i følgende forhold. Ved udskiftning af en eksisterende mast har forsvaret pligt til at overflytte de nuværende antenner til den nye mast på en sådan måde, at dækningen ikke forringes. Det betyder, at disse antenner ikke må placeres lavere på den nye mast. Dertil kommer, at der ikke må placeres andet udstyr, herunder radarantenner, i disse antenners nærhed, da det kan forstyrre deres funktion. På denne baggrund fastlægges en mastehøjde, der passer med de gængse moduler, der anvendes til at konstruere masten med. Efterfølgende er radardækningen blevet analyseret på baggrund af den fastlagte radarantennekote med henblik på at tilsikre, at den nødvendige dækning er opnået.

2.6. Radarplaceringer.

2.6.1. Eksisterende radarplaceringer.

Placeringerne er omtrentligt vist på kortbilaget til loven.

Frederikshavn, Bangsbo (Frederikshavn Kommune):

Ved Forsvarsministeriets etablissement Kattegats Marinedistrikt udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den nuværende ca. 15 m høje kystradarmast, som er placeret ved en eksisterende antennepark, udskiftes med en ca. 12 m høj gittermast.

Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af den nye mast.

Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i en eksisterende bunker.

Anholt (Grenå Kommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Kystudkigsstation Anholt udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det eksisterende ca. 55 m høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner.

Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet.

Hellebæk (Helsingør Kommune):

I Hellebæk er opført en kystudkigsstation med opsat radarudstyr. Der vil her alene ske udskiftning af en af de eksisterende radarantenner, der er placeret på huset, med en ny. Der opstilles ingen mast.

Der opstilles ikke teknikhus, idet det tilhørende radarudstyr placeres i huset.

Keldsnor (Sydlangeland Kommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Keldsnor udskiftes den eksisterende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 m høje gittermast udskiftes med Scanter 4000 radarantenner.

Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i en eksisterende bunker.

Gedser (Sydfalster Kommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Gedser Odde er opstillet et ca. 40 m højt radartårn. Det har været overvejet, om dette radartårn skulle benyttes til at placere den nye radarantenne på.

I forbindelse med høringsrunderne har der været indsigelse mod at bibeholde det eksisterende radartårn fra Storstrøms Amt og Danmarks Naturfredningsforening, som af landskabelige grunde foretrækker en placering ved et rensningsanlæg i udkanten af Gedser by. På den baggrund er der gennemført et nyt site-survey, hvor navnlig en placering ved rensningsanlægget øst for Gedser By er blevet undersøgt.

Da denne placering er anvendelig, er den valgt på grund af hensynet til beskyttelse af kystlandskabet.

Der opføres en 54 m gittermast med teknikrum i masten i 30 m højde, samt et teknikhus ved mastefoden ved det eksisterende rensningsanlæg umiddelbart øst for Gedser by.

Møns Klint (Møns Kommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Marinestation Møn udskiftes den eksisterende kystradar med en ny.

Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 m høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet.

Stevns (Stevns Kommune):

På Stevns (ved klinten) er der nær det tidligere »Stevnsfort« placeret en af søværnets kystradarstationer. På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Stevns udskiftes den eksisterende radar med en ny.

Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 m høje gittermast udskiftes med en Scanter 2001 radarantenne. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i en eksisterende bygning.

Rytterknægten (Bornholms Regionskommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Rytterknægten udskiftes den eksisterende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 m høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner.

Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet.

Hammeren (Bornholms Regionskommune):

På Forsvarsministeriets etablissement Signalstation Hammeren udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den eksisterende ca. 12 m høje mast udskiftes med en ny kraftigere ca. 12 m høj gittermast, idet den eksisterende mast ikke har den fornødne bæreevne.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den nye mast, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden.

2.6.2. Nye radarplaceringer €" valgte og fravalgte.

De valgte placeringer er omtrentligt vist på kortbilaget til loven. Ved valget af placeringer er der generelt lagt vægt på at vælge steder, hvor forringelserne af kystområdernes landskabelige værdier og naturværdier er mindst mulige. For yderligere at sikre disse hensyn, er placeringerne valgt efter høring af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Hirtshals (Hirtshals Kommune):

I dette område er der under site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Hirtshals Fyr ved Stenbjerg.

€ Danland Feriecenter.

€ Hirtshals (Horne) ved TDC telekommunikationsmast.

€ Hirtshals (Tårnby) ved Sonofon telekommunikationsmast.

€ Engbjerg (sydvest for Horne)

En placering ved Hirtshals Fyr er fravalgt primært på grund af fyrets fredningsmæssige status. Ved Danland Feriecenter er opført en TV-antennemast. Denne placering er imidlertid fravalgt af byggetekniske årsager. Placeringen ved en Sonofons telekommunikationsmast er fravalgt af især dækningsmæssige årsager. Ud fra dækningsmæssige og landskabsmæssige kriterier blev det i første omgang vurderet, at placeringen ved den eksisterende TDC-mast var den bedste.

Efter indsigelser i forbindelse med høringsrunderne blev der foretaget et nyt site-survey på masten ved Tårnby, på lokaliteten »Engbjerg«, og yderligere beregninger godtgjorde, at denne placering kan benyttes, dersom den eksisterende ca. 48 m høje mobiltelefonmast erstattes med en ca. 54 m høj mast. På grund af den større afstand til kysten i forhold til en placering ved Skansen nord for Horne indbygges teknikrum.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den 54 m høje nye mast med teknikrum i en højde af ca. 30 m.

De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål.

Skagen (Skagen Kommune):

I dette område er der under site-survey navnlig undersøgt følgende placeringer:

€ Skagens Gren (Farvandsvæsenets udkigspost tæt ved Drachmanns grav).

€ Operationsområde Skagen.

€ Skagen havn.

Placeringen ved Skagen Gren er fravalgt, idet en placering på dette sted vil virke meget skæmmende for hele området. På Skagen havn blev udpeget et inddæmmet område af havnen, hvorpå masten kunne bygges. Det pågældende område er dog efterfølgende blevet bebygget. Operationsområde Skagen, hvor der allerede i dag findes et antal radarantenner, er valgt som den bedste løsning ud fra en landskabsmæssig vurdering.

Efter indsigelser i forbindelse med høringrunderne er der gennemført et nyt site-survey, hvor navnlig følgende alternative placeringer er nærmere undersøgt:

€ Øst for Buttervej - nord for rensningsanlægget.

€ Skagen Havn.

I området øst for Buttervej og nord for rensningsanlægget er i forvejen opført flere ca. 100 m høje telekommunikationsmaster, to store skorstene samt tre vindmøller. Disse forhindringer vil imidlertid kunne danne skygger for radardækningen, og en placering her er således fravalgt af dækningsmæssige årsager.

Skagen Havn har ikke kunnet benyttes, idet der ikke findes et anvendeligt område for radarplacering.

Det fastholdes således, at der opføres en ca. 24 m høj gittermast i umiddelbar nærhed af radomerne på Forsvarsministeriets etablissement Operationsområde Skagen. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden

Læsø (Læsø Kommune):

I dette område er der under site-survey undersøgt især følgende mulige placeringer:

€ Læsø Fyr ved Syrodde (Nord).

€ Højsande (ved udsigtstårn).

€ Telekommunikationsmast ved Bangsbo.

€ Læsø vandværk ved eksisterende Sonofon telekommunikationsmast.

En placering ved Læsø Fyr eller ved Højsande er fravalgt af navnlig landskabsmæssige grunde, idet en radarstation ved disse positioner ville have store landskabsmæssige konsekvenser. Den eksisterende telekommunikationsmast ved Bangsbo er fravalgt, idet denne mast er vurderet til at være fuldt udnyttet allerede. En udskiftning af denne mast vil endvidere være meget bekosteligt på grund af såvel placeringen i det moseagtige område som mastens anslåede ca. 100 meters højde.

Placeringen ved vandværket ved den eksisterende telekommunikationsmast har således ud fra en vurdering af de landskabsmæssige og økonomiske konsekvenser vist sig at være den bedst egnede placering.

Ved Læsø Vandværk opføres en ca. 60 m høj gittermast, og en eksisterende ca. 45 m høj gittermast nedtages. Der indbygges teknikrum i den nye mast i en højde af ca. 36 m.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes til telekommunikationsformål.

Hals (Hals Kommune):

I dette område er der under site-survey undersøgt navnlig følgende mulige placeringer:

€ Normandshage ved hjemmeværnsanlæg.

€ Mulbjerge ved Dokkedal.

En placering ved Mulbjerge blev fravalgt af fredningsmæssige årsager, hvorfor den eneste brugbare placering således har vist sig at være en placering på hjemmeværnsområdet. Ved at gennemføre en placering ved hjemmeværnsområdet samplaceres en nærliggende telekommunikationsmast med den nye radarmast.

På Forsvarsministeriets etablissement Halsanlægget opføres en ca. 60 m høj gittermast. Den eksisterende ca. 50 m høje gittermast ved det nærtliggende rensningsanlæg nedtages (udstyret fra den eksisterende mast integreres i den nye mast). Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

Bønnerup (Nørre Djurs Kommune):

I dette område er der under site-survey undersøgt fortrinsvis følgende mulige placeringer:

€ Fornæs Fyr.

€ Bønnerup Bavnehøj, eksisterende telekommunikationsmast.

Placeringen ved Fornæs Fyr er dels fravalgt af fredningsmæssige årsager, dels grundet mangelfuld dækning af Ålborg Bugt. Placeringen ved Bønnerup Bavnehøj er derfor valgt som den bedst egnede placering ud fra dækningsmæssige samt landskabsmæssige kriterier.

En eksisterende ca. 60 m høj gittermast, der ejes af TDC, og som er beliggende ved Bønnerup Bavnehøj, forventes efter en mindre ombygning at kunne benyttes for opsætning af radar. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål.

Såfremt bæreevnen for konstruktionen ikke er tilstrækkelig, erstattes den eksisterende mast med en ny ca. 60 m høj kraftigere gittermast, og der vil blive indbygget teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m. Radarantennen vil blive opsat i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr vil blive placeret i teknikrummet. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål i begge tilfælde.

Sjællands Odde (Trundholm Kommune):

På Sjællands Odde er placeret Forsvarsministeriets etablissement Artillerikursus Sjællands Odde, hvor der i forvejen er opsat en TDC-mast, en del radarantenner og andet militært udstyr. Her nedtages en eksisterende ca. 48 m høj gittermast og erstattes med en ca. 60 m høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål.

Rødbyhavn (Rødby Kommune):

I dette område er der under site-survey undersøgt blandt andet følgende mulige placeringer:

€ Rensningsanlægget.

€ Vindmøllepark.

€ DLG-silo på havnen.

Placeringen på DLG-siloen er valgt som den bedst egnede placering ud fra en landskabsmæssig vurdering. Hertil kommer, at siloen også benyttes af teleoperatører for opsætning af mobilantenner. Endvidere er en af søværnets kystudkigshytter i forvejen placeret på toppen af siloen.

En ca. 12 m høj gittermast opsættes på DLG-siloen på havnen.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på taget af siloen.

Helsingør (Helsingør Kommune):

I dette område er der under site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Ny mole ved færgeleje.

€ Gammel mole over for Kronborg.

€ Eksisterende telekommunikationsmast ved bilforhandler.

€ Beredskabsstyrelsens kursusejendom i Snekkersten.

€ Roklubben.

€ Eksisterende mast på DSB baneterræn.

€ Ved Helsingør Rensningsanlæg.

Placeringen på DSB baneterræn blev valgt som den bedst egnede placering ud fra dækningsmæssige hensyn, samt da omgivelserne her allerede er påvirket af bygningsmæssige anlæg og el-master, m.v.

På baggrund af bemærkninger i høringsrunderne er placeringen flyttet mod syd på den anden side af baneterrænet bag kommunens rensningsanlæg, hvor der opstilles en ca. 54 m høj gittermast med teknikhus i bunden af masten. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikhuset

Peberholm:

Følgende lokaliteter omkring Peberholm blev undersøgt:

€ Placering på Drogden Fyr.

€ Placering på eksisterende Dragør Fort.

€ Placering ved Aflandshage (Amager).

€ Placering på Peberholm.

Det vurderes, at den optimale placering af radaren under hensyntagen til dækningsmæssige og tekniske forhold vil være en placering på den i forbindelse med Øresundsbroen etablerede kunstige halvø Peberholm. På Peberholm findes allerede en ca. 60 m høj mast. Den negative påvirkning i forhold til omgivelserne er her mindst mulig på grund af halvøens karakter af et kunstigt teknisk anlæg med antenne, vejføring og bro, m.v.

Der skal foruden et radarsystem tillige opsættes et fjernbetjent elektro-optisk (EO) anlæg med infrarødt lys og dagslys kamera til brug ved farvandsovervågningen, som af logistiske årsager skal placeres samme sted som radarudstyret. Radarens billede vil blive distribueret til både danske og svenske myndigheder.

Der er to alternative placeringer på halvøen. Enten en løsning, hvor den eksisterende ca. 60 m høje mast til kommunikationsantenner erstattes med en ny mast med en højde på ca. 66 m, og hvortil antennerne i den eksisterende mast overflyttes, og hvor en Scanter 2001 radarantenne opsættes i toppen af masten. Det tilhørende radarudstyr anbringes i et teknikrum, der indbygges i masten i en højde på ca. 42 m.

Alternativet hertil er en løsning med en selvstændig ca. 36 m høj mast til radarantennen og elektro-optisk udstyr samtidig med, at den nævnte eksisterende mast bliver stående. Den nye mast skal i givet fald placeres i nogen afstand fra den eksisterende mast for at undgå interferens mellem udstyret de to steder. Også ved denne løsning skal en Scanter 2001 radarantenne opsættes på toppen af masten sammen med elektro-optisk udstyr, og det tilhørende radarudstyr anbringes i et teknikhus på jorden. Sidstnævnte løsning med en ny selvstændig mast uden ændring af den eksisterende kræver fravigelse af mastelovens krav om fælles masteudnyttelse, jf. lovens § 5, stk. 2. Forsvarsministeren vil senere træffe afgørelse herom efter § 5, stk. 2, på baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper i den forbindelse.

Vejby Strand (Græsted-Gilleleje Kommune):

I dette område er der under site-survey undersøgt især følgende mulige placeringer:

€ Hesselø

€ Vejby Strand

€ Nakkehoved ved Gilleleje

€ Melby Lejren

Hesselø er fundet uegnet af tekniske og økonomiske årsager, idet der hverken forefindes strøm eller telefonforbindelse, hvorfor opførelse af en radarstation på Hesselø vil være forbundet med uforholdsmæssigt store indgreb og udgifter. Nakkehoved er fundet uegnet navnlig af landskabsmæssige årsager. Melby Lejren er fravalgt af især tekniske og fredningsmæssige årsager.

Placering ved Vejby Strand ved en eksisterende kommunikationsmast, der tilhører Dansk Mobiltelefon I/S, er valgt som den bedste løsning af tekniske og landskabsmæssige årsager.

Den eksisterende ca. 72 m høj gittermast har ikke den fornødne bæreevne for opsætning af såvel radarudstyr som telekommunikations-udstyr, hvorfor der opstilles en ny ca. 74 m høj gittermast.

Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 50 m. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål.

Nexø (Bornholms Regionskommune):

I dette område er der under site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Eksisterende telekommunikationsmast ved Skyttegård.

€ Ny telekommunikationsmast under opførelse i udkanten af havnen i Nexø.

Af tekniske og navnlig landskabelige grunde, herunder da der i øvrigt ved Skyttegård allerede findes en mast, er denne placering valgt.

Det tilstræbes, at den eksisterende ca. 54 m høj gittermast ved Skyttegård udbygges ved montage af en radarantenne på siden i ca. 20 meters højde.

Det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden.

Såfremt bæreevnen for konstruktionen ikke er tilstrækkelig, erstattes den eksisterende mast med en ny ca. 60 m høj kraftigere gittermast, og der vil blive indbygget teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m. Radarantennen vil blive opsat i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr vil blive placeret i teknikrummet.

De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål i begge tilfælde.

På baggrund af høringsrunderne er der gennemført yderligere site-surveys blandt andet ved BFK-siloen i Nexø Havn samt ved en eksisterende telekommunikationsmast i udkanten af Nexø Havn. Efter en samlet vurdering, herunder af navnlig tekniske og dækningsmæssige hensyn, må placeringen ved Skyttegård dog fastholdes.

Såfremt bæreevnen på den eksisterende mast ikke er tilstrækkelig, opsættes, blandt andet efter indsigelse fra den indledende høring, en ca. 24 m høj gittermast med teknikhus placeret på jorden.

Hou (Odder Kommune):

I dette område er der i forbindelse med site-survey udpeget en placering ved et kraftvarmeværk i udkanten af byen.

Efter indsigelser i forbindelse med høringsrunderne er der gennemført et nyt site-survey, hvor navnlig følgende placeringer er nærmere undersøgt:

€ Ved telefonvæsenets tidligere teknikhus på Spøttrupvej.

€ Eksisterende telekommunikationsmast ved grovvarefabrikken i Boulstrup.

Placeringen ved Spøttrupvej er fravalgt, da der ved den anden placering i Boulstrup ved grovvarefabrikken står en ca. 48 m høj telekommunikationsmast, hvor der vil kunne etableres mastedeling. Derved minimeres påvirkningen i forhold til omgivelserne.

Den eksisterende ca. 48 m høje mast ved grovvarefabrikken i Boulstrup udskiftes med en ca. 54 m høj gittermast. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikrum, der indbygges i masten i en højde af ca. 30 m. Det nuværende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål.

Røsnæs (Kalundborg Kommune):

I dette område er der i forbindelse med site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Eksisterende Kystudkigsstation Røsnæs.

€ Ved et skovbryn i nærheden af Vågehøj.

€ Ved et skovbryn ved Rullehøje.

€ Ved udskiftning/udnyttelse af en eksisterende TDC mast ved Højebrente.

Kystudkigsstationen tilhører Farvandsvæsenet, og på Vågehøj har der tidligere i 1950´erne og 1960´erne været placeret en radarstation.

Kystudkigsstationen er fravalgt af dækningsmæssige og landskabsmæssige grunde, idet en placering her ville kræve en mastehøjde på mindst 60 m.

Placeringen i skovbrynet af Vågehøj er fravalgt af landskabsmæssige årsager.

På baggrund af navnlig en landskabsmæssig vurdering, under inddragelse af Skov- og Naturstyrelsen, er skovbrynet ved Rullehøje udpeget som den mest hensigtsmæssige placering.

Efter indsigelser i forbindelse med høringsrunderne er der gennemført et nyt site-survey, hvor navnlig muligheden for opførelse af en alternativ mast på Højebrente nærmere er undersøgt.

Forsvarsministeriet ved Forsvarets Bygningstjeneste har bedt Malthas Tegnestue besigtige området ved Rullehøj på Røsnæs. En landskabsarkitekt ved tegnestuen har efterfølgende udarbejdet notat af 3. februar 2005. I notatet er der blandt andet anført følgende:

»Specielt når man oplever landskabet fra vandet er det nærliggende at overveje en placering op ad TDC´s 100 m mast. Man skal ikke udskifte eller forstærke 100 m-masten, det vil være fatalt rent visuelt, da synligheden så øges væsentligt€.Sammenfattende er det vurderingen, at en placering som foreslået ved Rullehøje er logisk for en kystradar og hensynsfuld i forhold til landskabsoplevelserne i området«.

Efter en samlet vurdering fastholdes placeringen ved Rullehøje.

En ca. 36 m høj gittermast opstilles i skovbrynet syd for tilkørselsvejen til Rullehøje.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden.

Svinkløv Klitplantage (Fjerritslev Kommune):

I området omkring Slette Strand er der i første omgang i forbindelse med site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ I Tranum skydeområde mellem Blokhus og Slettestrand.

€ Ved Svinkløv Badehotel.

€ Sanden Bjerggaard Hotel og Kursuscenter.

€ Langdalen.

Placeringerne i skydeområdet mellem Blokhus og Slettestrand, ved Svinkløv Badehotel og Langdalen er fravalgt ud fra en landskabsmæssig og fredningsmæssig vurdering.

Ud fra en landskabsmæssig afvejning, under inddragelse af Skov- og Naturstyrelsen, blev det i første omgang vurderet, at placeringen ved Sanden Bjerggaard Hotel og Kursuscenter var den bedste.

På baggrund af høringsrunderne er der imidlertid gennemført et nyt site-survey, hvor navnlig følgende alternative placeringer er undersøgt:

€ Sydvestlige del af Svinkløv Klitplantage.

€ Lysning i den østlige del af Svinkløv Klitplantage.

€ Klitgården i Tranum Klitplantage.

€ Rødhus Ferieby.

I den sydvestlige del af Svinkløv Klitplantage blev en placering i en kotehøjde på ca. 60 m nærmere undersøgt. De omkringstående træer her er ca. 25-30 m høje, og det vil derfor være nødvendigt med en mastehøjde på ca. 36 m på denne position. Her vil den nederste del af masten være skjult af træbevoksningen i modsætning til f.eks. placeringerne i den østlige del af Svinkløv Klitplantage og Tranum Klitplantage, hvor en mast vil være meget synlig. Ved Rødhus ville der skulle opstilles en mast i en ferieby.

Forsvarsministeriet ved Forsvarets Bygningstjeneste har i den forbindelse bedt Malthas Tegnestue besigtige området ved Svinkløv Klitplantage. En landskabsarkitekt ved tegnestuen har efterfølgende udarbejdet notat af 3. februar 2005. Af notatet fremgår blandt andet:

»Placeringen i plantagen ved Svinkløv er optimal € Sammenfattende må placeringsforslaget i plantagen ved Svinkløv betegnes som den mest skånsomme, der kan opnås i forhold til naturoplevelserne, landskabet og friluftslivet i området«.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af dækningsmæssige og landskabelige forhold ved de nævnte placeringer er placeringen i den sydvestlige del af Svinkløv Klitplantage valgt. Skov- og Naturstyrelsen er blevet konsulteret i forbindelse med placeringen. Der opføres således i den sydvestlige del af Svinkløv Klitplantage en ca. 36 m høj gittermast. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden.

Hanstholm (Hanstholm Kommune):

I dette område er der i forbindelse med site-survey undersøgt hovedsagelig følgende mulige placeringer:

€ Ved Forsvarsministeriets radiokædestation på Hjertebjerg.

€ Område ved fiskemelsfabrik på hjørnet af Molevej og Strandvej.

€ Marinehjemmeværnets radarbunker.

Placeringen ved radiokædestationen på Hjertebjerg er valgt som den bedste placering ud fra en landskabsmæssig og dækningsmæssig vurdering.

På Forsvarsministeriets etablissement Radiokædestation Hanstholm på Hjertebjerg opstilles en ca. 60 m høj gittermast. Der indbygges et teknikrum i masten i en højde af ca. 36 m.

Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

Thyborøn (Thyborøn Harboøre Kommune):

I dette område er der i forbindelse med site-survey undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Ved radarmast på havnen.

€ Ved marinehjemmeværnsbunker.

Ud fra navnlig en dækningsmæssig vurdering blev placeringen ved marinehjemmeværnsbunkeren i første omgang valgt som den bedste. En mulig opstilling ved udskiftning af en eksisterende mast ved Thyborøn Havns havnekontor blev indledningsvist forkastet på grund af dækningsmæssige forhold. Nærmere efterfølgende undersøgelser efter høringsrunderne har imidlertid vist, at den blinde vinkel ved havnekontoret ikke er noget problem i praksis. Opstillingen her vil kunne ske ved udskiftning af en eksisterende ca. 47 m høj mast med en kun ca. 36 m høj ny mast, hvorfor denne position er valgt.

Der opstilles ved havnekontoret en ca. 36 m høj gittermast med Scanter 4000 radarantenner i toppen. Det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden.

Oksbøl (Blåvandshuk Kommune):

I dette område er der i forbindelse med site-survey navnlig undersøgt følgende mulige placeringer:

€ Blåvands Fyr.

€ TDC-antennepark.

€ Oksbøl-området.

€ Nordhavnen i Esbjerg ved havneindløbet.

€ Østerhavnen i Esbjerg ved havnekontoret.

Ud fra landskabsmæssige og dækningsmæssige hensyn blev placeringen på Esbjergs Nordhavn valgt frem for placeringen i Oksbøl-området som den bedste på grund af en noget bedre dækning.

På baggrund af bemærkninger i høringsrunderne, herunder at Nordhavnen ønskes anvendt til placering af et kunstmuseum, er især også placeringsmulighederne ved piererne mellem fiskerihavnen og trafikhavnen undersøgt. Det er imidlertid vurderet, at et radaranlæg her vil begrænse anvendelsen og færdselen på piererne i en sådan grad, at placeringen må fravælges.

Da dækningen ved en placering i Oksbøl-området er tilstrækkelig, er denne valgt. Skov- og Naturstyrelsen er blevet konsulteret ved valget. Der opsættes en ny ca. 60 m høj gittermast, og der indbygges teknikrum i en højde af 36 m. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet.

V. Anlægsstederne

Radarernes anlægssteder indhegnes med et ca. 2 m højt trådhegn. Der er adgang hertil gennem en aflåst låge i hegnet. Anlægsstedets udstrækning vil være ca. 12 x 12 m ved placeringer, hvor masten alene bærer en radar, og noget større, hvor masten bærer såvel radar som mobiltelefonantenner, idet der her som oftest vil være placeret flere teknikhuse på jorden.

Et teknikhus, der skal stå på jorden, er udført i dimensionerne ca. lxbxh = 2,5x3,2x2,8 m. Et teknikrum, der indbygges i en mast, er udført i dimensionerne ca. lxbxh= 2,5x2,5x2,5 m. Begge typer er beklædt med stålplader på siderne afstemt i en naturlig farve. Af landskabelige grunde benyttes så vidt muligt teknikhuse placeret på jorden. Generelt er det således, at desto større afstand der er imellem radarantennen og teknikrummet, desto større er dæmpningen af både det udsendte og det modtagne signal. Dette medfører, at for at opnå den ønskede dækning for den pågældende radar, kan der kun teknisk accepteres en vis dæmpning, og afledt deraf kun en vis fysisk adskillelse imellem radarantenne og teknikrum. Derfor vil det ikke i alle tilfælde være muligt at lave den fysiske adskillelse, der opstår ved at flytte teknikrum ned på jorden.

Der vil være mulighed for at etablere slørende beplantning med lave stedsegrønne planter/træer rundt om indhegningerne for at begrænse den visuelle påvirkning af omgivelserne, hvilket samtidigt vil skabe remiser til gavn for dyrelivet. Såfremt der etableres afskærmende beplantning, vælges der buske og træarter, som ikke er egnsfremmede.

Masterne vil hovedsageligt være opført på offentligt ejet jord. På steder, hvor der ikke findes egnet offentligt ejet jord til formålet, vil de nødvendige anlægsarealer så vidt muligt blive erhvervet ved indgåelse af frivillige aftaler med berørte lodsejere, forinden ekspropriationshjemlen i lovens § 3 måtte blive bragt i anvendelse.

VI. Forholdet til de gældende regler i masteloven

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, jfr. lov nr. 212 af 30. marts 1999, kaldet »masteloven«, trådte i kraft den 1. april 1999, og indførte bestemmelser om fælles brug af antennemaster med det formål - udover at sikre optimal radiokommunikation - at minimere antallet af antennemaster og dermed deres dominans i forhold til omgivelserne.

Det fremgår derfor af mastelovens § 2, at »ejere af master til radiokommunikationsformål skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast«. Fælles udnyttelse af antennemaster kan kræve udskiftning af eksisterende master, når der er brug for antenneplads på et sted, hvor der i forvejen findes en mast, men hvor denne ikke er tilstrækkelig høj og/eller tilstrækkelig kraftig til at betjene en yderligere operatør.

Forsvaret er - i modsætning til politiet - omfattet af mastelovens bestemmelser. Det har været overvejet, om man i anlægsloven specifikt skulle fritage kystradarprojektet fra mastelovens bestemmelser. I så fald kunne forsvaret opføre egne master uden de ulemper og administration, som er forbundet med at skulle dele masten med andre operatører. Imidlertid ville dette føre til opstilling af flere master end nødvendigt med deraf følgende større visuel påvirkning af kystlandskaberne. Det er derfor i lovforslaget forudsat, at masteloven også skal gælde for kystradarprojektet i det omfang, der ikke undtagelsesvist efter lovens § 5, stk. 2, fastsættes andet. I denne bestemmelse er det således foreslået, at ministeren undtagelsesvist i det enkelte konkrete tilfælde skal kunne fravige mastelovens princip om fælles masteudnyttelse i tilfælde, hvor den fælles masteudnyttelse er uforholdsmæssigt omkostningskrævende eller teknisk vanskelig og hvor behovet for at beskytte området visuelt for påvirkningen med en yderligere mast er mindre tungtvejende. I overensstemmelse hermed vil forsvarsministeren kunne tillægge det vægt i retning af at meddele dispensation, såfremt der i nærheden af anlægsarealet findes tekniske anlæg, som i forvejen påvirker landskabsbilledet f.eks. i form af andre antennemaster, vindmøller, højspændingsmaster, bygninger eller broanlæg, mv. Inddragelse af disse hensyn vil gøre den undtagelsesvise brug af § 5, stk. 2 om fravigelse af masteloven mindre betænkelig.

Fælles udnyttelse af antennemaster kan som nævnt kræve udskiftning af eksisterende master, når der er brug for antenneplads på et sted, hvor der i forvejen findes en mast, men hvor denne ikke er tilstrækkelig høj og/eller tilstrækkelig kraftig til at betjene en yderligere operatør. I denne situation kan masteejeren efter mastelovens § 2, stk. 8, vælge at udbygge sin egen mast for at muliggøre forsvarets brug. I så fald vil forsvaret skulle betale leje for antennepladsen til masteejeren. Alternativt kan ejeren af den eksisterende mast vælge at lade forsvaret selv opføre en ny mast til erstatning for den gamle på samme sted. Her gælder efter mastelovens § 2, stk. 8, den regel, at ejeren af den eksisterende mast kan kræve en tidsubegrænset og gratis brugsret til den nye mast. I mastelovens § 2, stk. 2, er det fastsat, at rettigheder overføres til den nyetablerede mast. Indehavere af antenneplads må antages at have krav på, at den nye mast bliver stående svarende til den udskiftede masts levetid. Endvidere er det anført, at den tidsubegrænsede gratis brugsret omfatter et antal positioner svarende til vedkommendes aktuelle brug af den eksisterende mast på udskiftningstidspunktet, samt reservationer til yderligere positioner, jf. mastelovens § 9, stk. 2. Det er uafklaret, om f.eks. forsvaret som ejer af den nye mast i den nævnte situation får ret til at oppebære lejeindtægterne fra de antenneindehavere, som havde antenner siddende i den nedtagne mast, og som ved udskiftningen overføres til forsvarets mast. Der ses ikke i masteloven eller i dennes lovbemærkninger at være taget klart stilling til spørgsmålet om retten til lejeindtægter fra disse sekundære brugere af den eksisterende mast. Af lovbemærkningerne til mastelovens § 9, stk. 2, fremgår, at de yderligere mastepositioner, som masteejeren kan reservere, og som overgår til den nye mast, alene er positioner til den foregående masteejers eget brug.

Da retsstillingen efter de gældende regler i masteloven således er uklar, præciseres det i lovforslaget, jf. § 5, stk. 4, at den gratis brugsret kun omfatter antenneplads til den foregående masteejers egne antenner, som denne selv bruger på udskiftningstidspunktet, og ikke til antenner som tilhører fremmede operatører eller som bruges af fremmede operatører. Endvidere præciseres det i lovforslaget, jf. § 5, stk. 3, at retten til lejeindtægter fra de sekundære mastebrugere, dvs. lejere, som gør brug af antenneplads i den udskiftede mast, tilfalder forsvaret som ejer af den nye mast.

VII. Forholdet til EU-retten, naturbeskyttelse og miljømæssige konsekvenser.

1. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser

For størstedelen af masteplaceringer gælder det, at de er beliggende inden for områder omfattet af forbudet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Derudover vil der kunne være tale om, at masteplaceringerne berører andre af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser €" herunder f.eks. naturtypebeskyttelsen efter § 3, skovbyggelinien efter § 17, m.v., idet man dog ved valget af placeringer har forsøgt at undgå konflikter med disse bestemmelser. Lovens § 4 erstatter de dispensationer, som er nødvendige efter naturbeskyttelsesloven, herunder dennes § 65.

1.1. EU-retten - internationale naturbeskyttelsesområder

Ved valget af masteplaceringer er det forsøgt at undgå de to EU-retlige beskyttelsesområder: habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområderne. Nogle enkelte af de nye placeringer forventes dog at måtte ligge inden for de nævnte beskyttelsesområder. De nævnte internationale regler er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelsen om administration og afgrænsning af internationale naturbeskyttelsesområder, senest revideret ved bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003. Bekendtgørelsen indeholder således bestemmelser, der gennemfører EU-Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 (EU-habitatdirektivet). Endvidere indeholder bekendtgørelsen bestemmelser, som gennemfører Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 24. april 1978, nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994. Bekendtgørelsen går i hovedtræk ud på, at det er vanskeligere at opnå tilladelser efter en række forskellige love, bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven m.v., når der ansøges om tilladelse til opførelse af bygninger og anlæg eller ændret anvendelse inden for beskyttelsesområderne.

Da kystradarprojektets ophæng er en anlægslov, er det ikke bekendtgørelsens men derimod habitatdirektivets bestemmelser, som er gældende.

Bestemmelsernes primære formål er ikke at værne om de rent landskabelige værdier ved at hindre visuelle påvirkninger, men det er derimod naturindholdet i form af dyre- og plantearter samt levestederne for disse, der er den primære genstand for beskyttelsen. De forstyrrelser, kystradarprojektet kan medføre, er primært midlertidige i selve anlægsfasen, hvor masterne opføres. Herefter vil der kun være tale om visuel påvirkning fra den enkelte mast, bortset fra servicering af anlægget ca. 4 gange årligt. Selve anlægsarealet er lille i forhold til beskyttelsesområdernes samlede udstrækning. Så der er tale om begrænsede indgreb i forhold til selve naturen og dyrelivet.

7 af masteplaceringerne er beliggende med direkte tilknytning til internationale naturbeskyttelseslområder (alle 7 områder er habitatområder, og tre er tillige fuglebeskyttelsesområder).

³⁾ Natura 2000 er en betegnelse for beskyttelsesområderne.

Habitatsområde nr. 1 (H1) er udlagt for:

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit )

2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

2160 Kystklitter med havtorn

2170 Kystklitter med gråris

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks.

Habitatsområde nr. 13 er udlagt for:

1355 Odder (Lutra lutra)

1230 Klinter eller klipper ved kysten

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit )

2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

2160 Kystklitter med havtorn

2170 Kystklitter med gråris

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

2250 *Kystklitter med enebær

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 110 er udlagt for:

Ynglende liste I-arter:

Klyde (Recurvirostra avocetta)

Havterne (Sterna paradisaea)

Trækfugle:

Knopsvane (Cygnus olor)

Sangsvane (Cygnus Cygnus)

Grågås (Anser anser)

Bramgås (Branta leucopsis)

Pibeand (Anas penelope)

Toppet skallesluger (Mergus serrator)

Habitatsområde nr. 126 er udlagt for:

1364 Gråsæl (Halichoerus grypus)

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1170 Rev

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

Habitatsområde nr. 150 er udlagt for:

1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1230 Klinter eller klipper ved kysten

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

9130 Bøgeskove på muldbund

9150 Bøgeskove på kalkbund

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Fuglebeskyttelsesområde nr. 90 er udlagt for:

Ynglende liste I-arter:

Hvepsevåge (Pernis apivorus)

Høgesanger (Sylvia nisoria)

Trækfugle:

Ingen

Habitatsområde nr. 160 er udlagt for:

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1230 Klinter eller klipper ved kysten

1330 Strandenge

2320 Indlandsklitter med lyng og revling

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7230 Rigkær

8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter

8330 Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91D0 *Skovbevoksede tørvemoser

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Habitatsområde nr. 162 er udlagt for:

1081 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)

1082 Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)

1318 Damflagermus (Myotis dasycneme)

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

3260 Vandløb med vandplanter

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter

9130 Bøgeskove på muldbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

91D0 *Skovbevoksede tørvemoser

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Fuglebeskyttelsesområde nr. 90 er udlagt for:

Ynglende liste I-arter:

Hvepsevåge (Pernis apivorus)

Sortspætte (Dryopocus martius)

Trækfugle:

Ingen

Habitatsområde nr. 195 er udlagt for:

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1160 Større lavvandede bugter og vige

1170 Rev

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1230 Klinter eller klipper ved kysten

1330 Strandenge

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand.

For de internationale naturbeskyttelsesområder gælder, at der skal gennemføres en vurdering af anlæggenes konsekvenser for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, såfremt et projekt kan påvirke området, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Medlemsstaterne må først give tilslutning til et projekt, når det er sikret, at det ikke skader områdets integritet. Hvis det kan godtgøres, at et projekt ikke vil påvirke arter eller naturtyper negativt, kan projektet gennemføres uden at være i strid med habitatdirektivet.

Cowi Consult A/S har gennemført en nærmere undersøgelse af de enkelte placeringer og af anlægsarbejdernes betydning for ovennævnte naturværdier. I sin undersøgelsesrapport af februar 2002 »Konsekvensvurdering af opsætning af kystradarer i natura-2000 områder« konkluderes det:

»På ingen af de syv lokaliteter vurderes opsætningen af radarmasterne at påvirke lokal gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget negativt.«

Dernæst indeholder rapporten om konsekvensvurderinger en række anbefalinger med henblik på at sikre, at de kortvarige forstyrrelser i selve anlægsfasen ikke i væsentlig grad påvirker naturværdierne.

Det må således lægges til grund, at projektet ikke vil medføre skader på områdernes integritet, og at hverken beskyttede arter eller naturtyper påvirkes negativt.

Og selvom det måtte lægges til grund, at projektet på de få steder, hvor berøring med beskyttelsesområderne ikke har kunnet undgås, alligevel måtte medføre begrænsede skader på områdernes integritet og de beskyttede arter og naturtyper, da ville disse meget begrænsede indgreb alligevel ikke stride imod direktiverne.

Således gælder det, at såfremt et indgreb vil påvirke negativt, kan det gennemføres, såfremt der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternative løsninger, og kun mod nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. habitatdirektivets artikel 6.4. I områder, som er udpeget for prioriterede naturtyper eller arter, kan fravigelse kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed, eller væsentligt gavnlige virkninger for miljøet. Kystradarprojektet tjener til at varetage landets sikkerhed og forbedret håndhævelse af statens regler herunder havmiljølovgivningen og andre vigtige lovregler for staten, og må som sådan antages at opfylde de nævnte undtagelseskriterier, hvorfor projektet ikke er i strid med habitatdirektivet.

Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen er enig heri, samt at de valgte placeringer, som er foretaget efter høring af Miljøministeriet, er de eneste mulige, når indgrebene i beskyttelsesområderne samlet set skal begrænses mest muligt.

Efter det anførte udgør anlægsloven ikke noget et brud på Danmarks traktatforpligtelser i forhold til medlemskabet af den Europæiske Union.

1.2 Særligt om arealfredninger

To af de nye master forventes at måtte opstilles indenfor gældende arealfredninger. I forhold til fredningsbestemmelserne vil mastelovens § 4 erstatte den ellers nødvendige dispensation efter den almindelige dispensationshjemmel i naturbeskyttelseslovens § 50, som kan meddeles af fredningsnævet i det omfang, det ikke strider mod fredningens formål. Endvidere vil § 4 erstatte eventuelle nødvendige ændringer i selve fredningen efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6.

2. Planloven

Anlægslovens § 4 erstatter landzonetilladelser efter planlovens § 35. Indenfor byzone- og sommerhusområder erstatter § 4 eventuelle nødvendige dispensationer fra gældende lokalplaner og byplanvedtægter eller eventuelle nødvendige ændringer af disse.

3. Særligt om VVM

Efter planlovens § 6 c, må større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). De nærmere regler herom er fastlagt i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Samlebekendtgørelsens VVM-regler gennemfører EU-rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 (VVM-direktivet) som senere ændret ved direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997. Ifølge samlebekendtgørelsens § 3, skal forslag til regionplanretningslinjer for anlæg, som kan henføres under bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 angivne anlæg, m.v., ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelsen). Afgørende for, om der foreligger VVM-pligt er, om Kystradarprojektet kan henføres under samlebekendtgørelsens bilag 1 eller 2, som gengiver VVM-direktivets liste over projekter, som er undergivet VVM-pligt. Anlægsloven kan ikke henføres under nogen af bilagene og tilsidesætter derfor ikke VVM-reglerne. Det bemærkes, at direktivets undtagelsesbestemmelse svarende til samlebekendtgørelsens § 4, må antages ikke at finde anvendelse, da kystradarprojektet også varetager andre formål end de rent militære.

4. Skovloven

Nogle af anlægsarealerne er pålagt fredskovspligt, jf. § 3 i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove (skovloven). De hensyn, som skovlovsmyndigheden varetager ved afgørelser efter skovloven vil blive varetaget af anlægsmyndigheden på baggrund af udtalelser fra skovlovsmyndigheden i de enkelte tilfælde. Dette gælder blandt andet spørgsmålet om planlægning af erstatningsskov.

5. Museumsloven

Museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001 som senest ændret ved lov nr. 454 af 9. juni 2004, indeholder bestemmelser om beskyttelse af fortidsminder. Loven indeholder bestemmelser om standsning af et anlægsarbejde i tilfælde, hvor der måtte være risiko for beskadigelse af fortidsminder. For at varetage disse hensyn vil anlægsarbejderne først blive igangsat efter indhentelse af en forudgående udtalelse fra det lokale kulturhistoriske museum om risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.

6. Støj

Bedriftssundhedstjenesten Århus, nu CRECEA (en fusion mellem bedriftsundhedstjenesterne for Storstrøms Amt, Fyns Amt, Horsens og Aarhus) har foretaget målinger på en radar af typen Scanter 2001. Beregningerne fra CRECEA viser, at støjbelastningen fra en radarantenne i ca. 36 meters højde og i en afstand fra masten på ca. 20 m ligger ca. 4-5 dB under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for ekstern støjbelastning af sommerhusområder om natten, som er 35 dB. Denne områdetype har den mest restriktive grænseværdi.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages støjmålinger på en radar af typen Scanter 4000, idet denne endnu ikke er færdigudviklet. Det forventes dog, at støjen fra radartypen Scanter 4000 ikke overstiger støjniveauet fra en radar af typen Scanter 2001.

7. Sikkerhedsafstand i forhold til stråling

Sikkerhedsafstanden i forhold til stråling fra en radar er fastsat som den mindste afstand fra radarantennen, man kan befinde sig i, uden at man udsættes for skadelig påvirkning. Grænsen for skadelig påvirkning er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning (AT-Vejledning D.6.1.1 af maj 2002), som gælder for befolkningen som helhed inklusive særligt følsomme risikogrupper. Henset til radarantennernes opsætningshøjder, som er minimum 12 m over jordniveau, udgør de ikke nogen strålingsrisiko, idet »strålens intensitet« er reduceret så meget, inden den når ned i jordhøjde, at grænseværdien i vejledningen overholdes, blot radarantennerne anbringes som minimum i 10 meters højde over jordniveau.

Til illustration heraf kan man sammenligne strålingen fra en radarantenne med lyset fra en lygte med en meget koncentreret stråle, der sidder fastmonteret på et fundament, så den kun kan drejes rundt i det vandrette plan. Da vil lyskeglen følge en cirkelbue, når lygten drejes rundt. Der vil således kun komme lys på noget der »stikker op« i lyskeglen. Man kan ligeledes se, at når lygten lyser på noget tæt på, er strålen stadig kraftig, og der er derfor et intenst oplyst punkt på det ramte. Modsat gælder det, at hvis lygten lyser på noget langt væk, vil intensiteten på det oplyste punkt være svag, for til sidst med øget afstand at være helt væk, altså intet oplyst punkt. Blot fundamentet som minimum befinder sig i 12 meters højde, og det oplyste punkt forsvinder ved en afstand på 10 m, så kan man uddrage, at selv om lygten pegede direkte lodret ned, ville der stadig ikke være et oplyst punkt. I dette eksempel svarer radarstrålingens intensitet som nævnt til, hvor oplyst det ramte punkt er.

VIII. Tidsplan

Udskiftningen af radarer på eksisterende radartårne forventes påbegyndt i løbet af sommeren 2005 og fortsætter i 2006. Opsætningen af nye radarmaster påregnes påbegyndt i 2006 og forventes afsluttet i første halvår af 2007, således at alle master og radarer er opsat medio 2007.

IX. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede investeringsudgifter kan opdeles i udgifter til radarmateriel og udgifter til bygge- og anlægsdelen.

Ved aktstykke nr. 58 af 3. december 2001 bevilgede Finansudvalget 139 mio. kr. til projektets gennemførelse (prisniveau 2001). Efterfølgende justeringer og supplerende krav til projektet indebærer imidlertid, at udgifterne til radarmateriel nu forventes at udgøre i alt ca. 157 mio. kr. ved indeks medio 2005.

Udgifterne til bygge- og anlægsdelen forventes at udgøre i alt ca. 77 mio. kr. ved indeks 105,6 medio 2005.

De samlede investeringsudgifter forventes således at udgøre i alt ca. 234 mio. kr.

Den årlige merudgift til drift af kystradarerne i forhold til de eksisterende radarer forventes at udgøre ca. 8 mio. kr. Dette beløb er inklusiv personeludgifter til betjening af radarerne ved prisniveau oktober 2004.

X. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Loven påvirker ikke nogen private virksomheder, og får således ingen administrative konsekvenser.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslaget ikke indebærer økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

XI. Administrative konsekvenser for staten

Der er ingen øgede udgifter for staten bortset fra den midlertidige administrationen hos Forsvarets Bygningstjeneste under anlægsfasen.

XII. Administrative konsekvenser for kommuner og amter (regioner)

Der er ingen administrative ændringer for de nævnte myndigheder.

XIII. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

XIV. Miljømæssige konsekvenser

Selve anlægsarbejdet vil medføre kortvarige og midlertidige forstyrrelser af anlægsarealerne. Der henvises til afsnit VII, punkt 1 - 1.1.

Efter etableringen vil den forbedrede overvågning af Danmarks farvandsområder føre til en forbedret bekæmpelse af forureninger.

XV. Forholdet til EU-retten

Kystradarprojektet vil ikke indebære nogen tilsidesættelse af Danmarks Traktatforpligtelser i forhold til EU. Herom henvises til afsnit VII, punkt 1.2 samt punkt 3.

XVI. Samlet oversigt over lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med kystradarprojektet er gennem en forbedret radardækning at bidrage til løsning af en række nye opgaver herunder til opfyldelse af regeringens handlingsplan om styrkelse af sejladssikkerheden af 26. maj 2004 samt Danmarks internationale forpligtelser med fokus på sejladssikkerhed, håndhævelse af havmiljølovgivningen, indsats mod grænseoverskridende kriminalitet, politimyndighed til søs, eftersøgnings- og redningsoperationer samt kontrol med skibe, som transporterer farligt eller forurenende gods. Kystradarprojektet vil samtidig bidrage til hævdelse af dansk suverænitet, herunder gennemførelse af en mere effektiv overvågning og varsling i indre danske farvande.

Til § 2, stk. 1, nr. 1

»Mast« benyttes som betegnelse for den konstruktion, som rejses, og hvorpå en radar med tilhørende udstyr monteres. Opstillingsstederne er omtrentligt angivet på lovens kortbilag. Ved valget af anlægssteder er der taget udgangspunkt i de eksisterende masteplaceringer således, at påvirkningen af omgivelserne reduceres mest muligt. Om de dækningsmæssige og tekniske forholds betydning for fastlæggelsen af placeringerne henvises til de almindelige lovbemærkningers afsnit IV ovenfor. Forsvarsministeren kan efter bestemmelsen udpege den mere præcise placering på det enkelte matr. nr.

Til § 2, stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen er udtryk for, at mastelovens krav om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål også gælder for kystradarprojektet for at begrænse masternes påvirkning af kystlandskabet. Udskiftningen af antenner m.v. fra den eksisterende mast til den nye mast vil ske så hurtigt som muligt. Få steder vil den eksisterende mast af pladsmæssige årsager ikke altid kunne blive stående indtil den nye mast tages i brug. Udskiftningen skønnes i disse enkelte tilfælde højest at vare ca. 3 - 4 uger. I denne periode vil de eksisterende antenner m.v. være midlertidigt ude af drift. Dette er en uundgåelig følge af kravet om fælles masteudnyttelse, men perioden vil være så kortvarig som muligt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit VI om forholdet til de gældende regler efter masteloven. Ministeren har efter § 5, stk. 2, en skønsmæssig beføjelse til undtagelsesvist at fravige kravet om mastedeling.

Til § 2, stk. 2

Som eksempel på væsentligt ændrede forudsætninger for valget af den enkelte placering, som kan føre til ændret placering, kan nævnes den situation, hvor der måtte være begået fejl ved de tekniske målinger af dækningsforholdene. I disse situationer vil bemyndigelsen til forsvarsministeren afværge, at der skal vedtages en ændret anlægslov. Bemyndigelsen forudsættes også at kunne anvendes til mindre ændrede placeringer på et naboareal, såfremt dette kan muliggøre, at erhvervelsen af arealet sker frivilligt frem for ved ekspropriation. Ved en eventuel udpegning af ændret placering vil der skulle lægges vægt på de samme hensyn, som har været bestemmende for lovens placeringer i øvrigt, herunder navnlig dækningsmæssige forhold samt hensynet til at begrænse påvirkninger af kystområderne og de særlige beskyttelsesområder mest muligt. I de nævnte skønsmæssige afgørelser indgår også hensynet til at begrænse ulemper for omboende. Afgørelser efter loven skal i øvrigt træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger. Dette indebærer blandt andet, at der forud for afgørelser om ændret placering skal foretages høring af berørte parter efter forvaltningslovens bestemmelser. Det følger heraf, at individuelt berørte borgere har en række retssikkerhedsgarantier og partsrettigheder, jf. f.eks. forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, m.v.

Til § 3

Ekspropriation forudsættes at skulle ske i overensstemmelse med lov nr. 225 af 11. juni 1954 om ekspropriation i militære øjemed. Endvidere skal ekspropriationen for så vidt angår spørgsmål, som ikke er reguleret i førnævnte lov, finde sted i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999 af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom. I overensstemmelse med det ekspropriationsretlige nødvendighedskrav vil ekspropriationshjemlen kun kunne anvendes i tilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at anvende forsvarets egne arealer eller at erhverve arealerne ved frivillige aftaler. Eksempelvis vil bestemmelsen kunne benyttes, hvis der er behov for erhvervelse af et tillægsareal ved et af forsvarets etablissementer, hvor der mangler plads. I områder, hvor det ikke er muligt at anvende forsvarets arealer, og hvor mulighederne for erhvervelse af de nødvendige anlægsarealer frivilligt er udtømte, herunder hvis der kræves en pris, som langt overstiger markedsprisen, vil ekspropriationshjemlen kunne anvendes.

Til § 4

Forsvarsministerens udpegning af anlægsarealer til opførelse eller udskiftning af radarmasterne efter § 2, erstatter nødvendige tilladelser til opstilling af masterne fra offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder fredningsnævn, amter, kommuner, Kulturarvsstyrelsen og statsskovdistrikter. De hensyn, som normalt skal varetages af de nævnte forskellige myndigheder efter hver sit regelsæt, er i videst muligt omfang tilgodeset ved udformningen af nærværende lov. Bestemmelsen erstatter dispensationer, m.v. fra de nævnte myndigheder samt disses administrative klagemyndigheder.

Særligt for så vidt angår fravigelsen af kravet om byggetilladelse bemærkes, at forsvaret selv råder over den sagkundskab, som er nødvendig for varetagelsen af almindelige bygningstekniske og sikkerhedsmæssige hensyn.

I relation til museumsloven bemærkes, at anlægsarbejderne ikke vil blive iværksat, før der er indhentet en forudgående udtalelse fra det lokale kulturhistoriske museum om risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.

Til § 5

Der henvises til ovenstående afsnit VI i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor der er redegjort for dele af de gældende regler efter masteloven. De gældende regler henholdsvis fraviges og præciseres ved bestemmelsens stk. 2-4.

Til § 5, stk. 2

Forsvarsministeren kan undtagelsesvist i enkelte konkrete tilfælde fravige mastelovens princip om fælles masteudnyttelse, hvor den fælles masteudnyttelse er uforholdsmæssigt omkostningskrævende eller teknisk vanskelig, og hvor hensynet til at begrænse disse omkostninger og tekniske vanskeligheder overstiger hensynet til at undgå påvirkning af omgivelserne fra en yderligere mast. I overensstemmelse hermed vil forsvarsministeren kunne benytte dispensationsmuligheden, såfremt der i nærheden af anlægsarealet allerede findes tekniske anlæg, som i forvejen påvirker landskabsbilledet, f.eks. i form af vindmøller, højspændingsmaster, bygninger eller broanlæg m.v. I sådanne tilfælde, hvor der allerede er sket indgreb, vil hensynet til at undgå opstilling af en yderligere mast være mindre tungtvejende. Forsvarsministeren vil endvidere i sin skønsmæssige afvejning kunne inddrage ønsker fra planmyndighederne om den fysiske arealanvendelse, herunder om områdernes beskyttelsesmæssige status i kommune- og regionplanen. Såfremt der eksempelvis er planer om opførelse af vindmøller, bør dette indgå i afvejningen. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om fravigelsen vil medføre gener for omboende. Afgørelser efter loven skal i øvrigt træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger. Dette indebærer blandt andet, at der forud for afgørelser om fravigelse af kravet om fælles masteudnyttelse skal foretages høring efter forvaltningslovens § 19, af borgere, som berøres i så høj en grad, at de er omfattede af forvaltningslovens partsbegreb. Forsvarsministeren kan ved anmodninger fra andre operatører om mastedeling indhente en radioteknisk udtalelse fra IT- og Telestyrelsen, således at det afdækkes, om den anmodende part - teleoperatøren - kan anvende andre høje konstruktioner i et lokalområde i stedet for fællesudnyttelse af en given kystradarmast ejet af forsvaret.

Til § 5, stk. 3

Bestemmelsen er nødvendig for at afklare den tvivl, der efter masteloven, herunder dennes § 5, er om retten til lejeindtægter fra de sekundære mastebrugere, der benyttede den gamle mast, og som efter udskiftningen benytter den nye mast. Udover det i bestemmelsen anførte er bestemmelserne om erstatningsopgøret i mastelovens § 5 fortsat gældende.

Til § 5, stk. 4

Da retsstillingen efter de gældende regler i masteloven er uklar, bliver det præciseret, at den gratis brugsret kun omfatter antenneplads til den foregående masteejers egne antenner, som denne selv bruger på udskiftningstidspunktet, og ikke til antenner tilhørende fremmede operatører eller som bruges af fremmede operatører. Formålet med bestemmelsen er således at undgå, at ejeren af den udskiftede mast skal have ret til placering af flere antenner i den nye mast, end denne havde placeret i sin egen mast på udskiftningstidspunktet. Der henvises i øvrigt til de almindelige lovbemærkningers punkt VI.

Til § 6

Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom indeholder regler, som bl.a. skal sikre borgerne de nødvendige retssikkerhedsgarantier i forbindelse med ekspropriationsprocessen. Disse regler vil sikre, at der ydes de berørte lodsejere fuld erstatning som foreskrevet i grundlovens § 73.

Til § 7, stk. 1

Efter almindelige forvaltningsretlige principper vil det udløse klageadgang, såfremt forsvarsministeren udnytter sin adgang til at delegere afgørelseskompetencen til en underordnet myndighed i den enkelte sag.

Til § 7, stk. 2

Søgsmålsfristen på 6 måneder svarer til søgsmålsfristerne for afgørelser efter de love, som anlægsloven træder i stedet for. Formålet med fristen er, at en eventuel tvist om en enkelt ændret placering skal bringes til afslutning inden for en rimelig tidshorisont. Eventuelle parter, som ved en fejl først senere måtte blive bekendt med en afgørelse om ændret placering, vil være beskyttede af det almindelige forvaltningsretlige princip om, at søgsmålsfristen udskydes indtil underretning af vedkommende måtte finde sted, eller denne burde være bekendt med afgørelsen.

Til § 8

Det er sædvanlig praksis hos forvaltningsmyndighederne, at der i tilladelser til opstilling af telekommunikationsmaster fastsættes vilkår om, at den enkelte mast skal fjernes og terrænet retableres, når brugen af masten ophører. Disse vilkår tinglyses på den enkelte ejendom. Med bestemmelsen i § 8 sikres det, at masterne fjernes igen efter endt brug.

Til § 9

Den korte frist for lovens ikrafttrædelse er udtryk for ønsket om, at kystradarprojektet iværksættes hurtigst muligt.

1) Det automatiske identifikationssystem (AIS), som alle skibe på 300BT og derover skal være udstyret med (bortset fra krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller drives af en medlemsstat i EU, og som kun anvendes i offentlig tjeneste) senest fra udgangen af 2004, bliver suppleret med landbaserede modtagestationer. AIS giver blandt andet Søværnets Operative Kommando identifikation af gennemsejlende enheder og oplysninger om skibets sejlads.

2) Nødområderne er udpeget af Miljøministeriet i samråd med Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i overensstemmelse med EU€™s overvågningsdirektiv og IMO€™s retningslinier om områder til nødstedte skibe. I et nødområde kan et nødstedt skib f.eks. omlade sin last af olie eller få foretaget reparationer, så skibets situation ikke forværres og f.eks. fører til olieforurening. De områder på vestkysten, hvor der alene er tale om spotdækning, er ud for Thyborøn og Esbjerg.