Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Forsvarsministeren (Søren Gade):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder.

(Lovforslag nr. L 57).

Formålet med lovforslaget er gennem en udbygning og forbedring af forsvarets kystradarsystem at skabe øget overvågning af de danske farvande samt styrke sejladssikkerheden mv. Kystradarerne sikrer grundlæggende en forbedring af opgaveløsningen i relation til bl.a. søredning, sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet. Med kystradarerne opnås dækning af danske farvandsafsnit og gennemsejlinger fra Jammerbugten til farvandet øst for Bornholm samt store dele af vestkysten.

Der passerer årligt op til 60.000 skibe gennem de danske farvande, hvoraf en stigende andel er tankskibe. Denne trafik indebærer en risiko for en alvorlig miljøulykke.

Regeringen har i det supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003 "Vækst. Velfærd. Fornyelse II" sat øget fokus på sejladssikkerheden. Endvidere er der i internationale fora besluttet foranstaltninger med henblik på forbedring af sejladssikkerheden og forebyggelse af miljøkatastrofer. Regeringen nedsatte derfor "Udvalg vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden". Udvalgets rapport, der blev fremlagt i april 2004, anbefalede bl.a. en yderligere sikring af vore kyster og farvande ved en styrket overvågning af skibstrafikken gennem øget anvendelse af ny teknologi. Rapportens anbefalinger udmøntedes i regeringens handlingsplan af 26. maj 2004.

En gennemførelse af et kystradarprojekt blev i rapporten fastslået som en forudsætning for en omkostningseffektiv og dækkende farvandsovervågning. Kystradarprojektet samkørt med Automatic Identification System (AIS) og andre elementer i farvandsovervågningen giver en kontinuerligt opdateret positiv identifikation af skibe, som kan fastholdes ved gennemsejlingen af de danske farvande.

Kystradarernes placeringer, som er beskrevet i de til lovforslaget ledsagende bemærkninger, er indbyrdes afhængige således, at såfremt én radar bliver flyttet i forhold til planen, udelukkes muligheden for kontinuerligt at følge skibstrafikken, medmindre andre radarer flyttes, eller subsidiært yderligere radarer opstilles. Det danske kystlandskab er karakteriseret ved øer, bugter, fjorde, bakker mv., og placeringen af radaren er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af det indhentede billede. Det er således en forudsætning for en effektiv informationsindhentning, at der f.eks. ikke er bakker, øer eller træer, der "skygger" for radaren.

Kystradarerne vil i videst muligt omfang blive opstillet i eksisterende master mv., men ifølge sagens natur må radarerne ofte placeres i de åbne kystnære områder, der nyder særlig beskyttelse i lovgivningen. Ved udvælgelsen af placeringerne for radarerne er indgået hensyn til bl.a. dækning, landskab, teknik og økonomi, herunder tungtvejende hensyn til det æstetiske udtryk i lokalområdet.

Forsvarsministeriet har prøvet at få interesserne til at mødes, således at beskyttelsen af de danske kyster og farvande styrkes, samtidig med at så få naturskønne områder som muligt berøres. Det er dog afgørende for kystradarprojektets bidrag til sikkerheden for vore kyster og farvande, at der er den fornødne sammenhæng i dækningen af de danske farvande.

Lovforslaget har karakter af en anlægslov, og forslaget indeholder en bemyndigelse til forsvarsministeren til at etablere kystradarer med tilhørende master og teknisk udstyr langs de danske kyster. I lovens kortbilag er de omtrentlige placeringer angivet. Ved lovforslaget erstattes således de nødvendige tilladelser og dispensationer mv. efter planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven og fra offentlige forvaltningsmyndigheder mv. Forsvarsministeriet har derfor konsulteret Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med udvælgelsen af placeringerne.

I lovforslaget er der endvidere en bemyndigelse til at gennemføre eventuelle ejendomserhvervelser ved ekspropriation for at skaffe de til opstillingen af masterne nødvendige anlægsarealer. Ved valget af anlægsarealer er der i overensstemmelse med masteloven taget hensyn til udnyttelse af eksisterende masteplaceringer. Der vil endvidere så vidt muligt blive gjort brug af frivillige aftaler med lodsejere. Men i tilfælde, hvor de nævnte muligheder er udtømte, vil der undtagelsesvist kunne gennemføres ekspropriation efter gældende lovgivning.

Jeg har valgt at søge projektet gennemført ved en anlægslov, da kystradarerne er et afgørende element i bestræbelserne på at øge sejladssikkerheden og dermed mindske risikoen for miljøulykker. Der er således et ønske om at opstille kystradarerne snarest muligt, hvilket ikke vil være muligt med alternative måder for gennemførelsen af projektet. Det er min vurdering, at de nationale hensyn til at få kystradarerne placeret, så der er den nødvendige sammenhæng i dækningen, må veje tungere end eventuelle modstridende lokale hensyn. Endvidere sikres den demokratiske proces ved en behandling i Folketinget.

Inden lovforslagets fremsættelse har der været gennemført to høringsrunder. Først en indledende høringsrunde over projektforslaget ved alle amter, de berørte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Efterfølgende har lovforslaget været i høring hos alle amterne, de berørte kommuner og centrale organisationer og myndigheder. Bemærkningerne fra høringssvarerne har medført, at syv placeringer på baggrund af lokale ønsker er ændret i forhold til den oprindelige plan.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2005.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.