L 53 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af en række love på kulturområdet.
(Udmøntning af kommunalreformen på
kulturområdet).
Fremsat den 24. februar 2005 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af en række love
på kulturområdet
(Udmøntning af kommunalreformen
på kulturområdet)
§ 1
I lov nr. 1050 af 17. december 2002,
arkivloven, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 og § 7,
stk. 2, indsættes efter »kommunale«:
»og regionale«.
2. I § 7, stk. 1,
indsættes efter »Kommunerne«: »og
regionerne«.
3. I § 10, stk. 2,
indsættes efter »kommunernes«: »og
regionernes«.
4. I
overskriften til kapitel 5 samt
§ 19, stk. 1, § 20 og
§ 21, stk. 2, indsættes efter
»kommunale«: »og regionale«.
5. I § 19, stk. 1 og 2,
indsættes efter »Kommunerne«: »og
regionerne«.
6. I § 21, stk. 1,
indsættes efter »Kommunale«: »og
regionale«.
7. I § 27, stk. 3,
indsættes efter »kommunale«: »og
regionale«, og »amtsråd« ændres til:
»regionsråd«.
8. I § 32 indsættes
efter »kommunalt«: »eller regionalt«, og
»amtsrådet« ændres til:
»regionsrådet«.
§ 2
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lov
nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1049 af 17.
december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2,
ændres »amskommunale« til:
»regionale«.
§ 3
I lov om film, jf. lov nr. 186 af 12.
marts 1997, som ændret senest ved lov nr. 1439 af 22.
december 2004, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel
5 affattes således:
»Kommunal
filmvirksomhed«
2. § 18 affattes
således:
» § 18.
En kommune kan producere film med henblik på varetagelse af
opgaver, som kommunen kan varetage i medfør af lovgivningen.
Kommuner kan endvidere forevise og udleje film samt yde
støtte i form af tilskud, lån eller garanti for
lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed.«
§ 4
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som
ændret ved lov nr. 1437 og 1439 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.§ 36, stk. 2,
affattes således:
» Stk. 2. Medlemmer af
Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen.«
2. I § 54, stk. 1, nr.
2, ændres »samme amtskommune eller i
naboamtskommuner« til: »landsdelen«.
3.§ 54, stk. 5,
affattes således:
» Stk. 5. Kulturministeren kan
fastsætte regler om anvendelsen af sendemulighederne for
lokal fjernsynsvirksomhed i kommunerne i hovedstadsområdet.
Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger
bestemmelsen i § 56.«
4.§ 64, stk. 2, 4.
pkt., ophæves.
5.§ 64, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3. Der nedsættes et
fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter
kommunerne i hovedstadsområdet.«
6. I § 64, stk. 5,
udgår »eller det regionale råd« og
»eller det regionale råds«.
7. I § 64, stk. 5, 6 og
7, udgår »eller Bornholms Regionsråd«.
§ 5
I lov om billedkunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1004 af 29. november 2003, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3. Kunstrådet kan
udbetale faste mindre grundtilskud til de lokale
billedkunstråd, som oprettes i medfør af
§ 10, under forudsætning af mindst tilsvarende
kommunal finansiering. Yderligere tilskud kan gives efter
ansøgning til konkrete projekter og initiativer.«
2. Overskriften til kapitel
3 affattes således:
»Lokale
billedkunstråd«
3.§ 10 affattes
således:
» § 10.
En kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte et
lokalt billedkunstråd til fremme af billedkunsten i
lokalområdet.
Stk. 2. Billedkunstrådene kan
rådgive lokale myndigheder vedrørende
billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til
billedkunsten og medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver.
Stk. 3. De nærmere regler for de
lokale billedkunstråds sammensætning og virksomhed
fastsættes af kommunalbestyrelserne. «
§ 6
I lov om Kunstrådet, jf. lov nr.
230 af 2. april 2003, foretages følgende
ændringer:
1.§ 10, stk. 1, 2.
pkt., affattes således:
»KL udpeger 1 medlem.«
§ 7
I lov om Statens Kunstfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 29. november 2003, foretages
følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, nr.
2, affattes således:
» 2) 2 medlemmer udpeges af
KL.«
2. § 5, stk. 2, 9.
pkt., affattes således:
»Medlemmer udpeget af de
opstillingsberettigede og repræsenterede partier i
Folketinget og af KL skal være folkevalgte
politikere.«
§ 8
I lov om eliteidræt, jf. lov nr.
288 af 26. april 2004, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, nr. 11,
udgår »og amtskommunale«.
2. I § 7 udgår
»og amtskommuner«.
§ 9
I lov om regionale kulturaftaler, jf. lov
nr. 1104 af 29. december 1999, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel
affattes således:
»Lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet«
2. § 1, stk. 1,
affattes således:
»Lovens formål er gennem
kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte regioners og
kommuners engagement på kulturområdet. Kulturaftalerne
har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre
ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens
område. Hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen
medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune-
og regionsgrænser. Loven fastlægger samtidig
regionernes opgaver på det kulturelle
område.«
3. I § 1, stk. 2,
ændres »De regionale kulturaftaler« til:
»Kulturaftalerne«.
4. I § 2, stk. 1,
ændres »regionale kulturaftaler med
kulturregioner« til: »kulturaftaler med en kommune
eller en gruppe af kommuner«.
5. I § 2, stk. 2,
ændres »Den regionale kulturaftale mellem
kulturministeren og kulturregionen« til: »En
kulturaftale«.
6. § 2, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3. Regioner kan sammen med en
kommune eller flere kommuner i forening indgå i kulturaftaler
inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på
kulturområdet, jf. § 3 a. «
7. I § 3, stk. 1,
ændres »Den regionale kulturaftale« til:
»Kulturaftalen«.
8. I § 3, stk. 1, nr.
1, ændres »kulturregionen« til: »den
eller de kommuner, der indgår i kulturaftalen,«.
9. I § 3, stk. 1, nr.
3, ændres »på det regionale plan«
til: »i kulturaftalen på det kommunale
niveau«.
10. I § 3, stk. 1, nr.
4, ændres »de regionale kulturaftaler«
til: »kulturaftalerne«.
11. Efter § 3
indsættes:
» § 3 a.
Regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder
samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre
parter i en mere permanent drift.«
12.§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Den eller de kommuner, der er omfattet
af kulturaftalen, modtager i aftaleperioden efter aftale med
kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de
kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen.
Kommunerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over
den kulturelle rammebevilling til kulturelle
formål.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6
træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse
og tilbagebetaling af lån for institutioner, som inden lovens
ikrafttræden har modtaget tilskud eller lån fra en
amtskommune i medfør af
1) filmlovens § 18 for så vidt
angår amtskommuners ydelse af støtte i form af tilskud
eller lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed,
2) billedkunstlovens § 10 for så
vidt angår amtskommunale billedkunstråd og
3) eliteidrætslovens § 7 for
så vidt angår amtskommuners støtte til
eliteidræt.
Stk. 3. Amtskommunale
billedkunstråd, der er nedsat i medfør af
billedkunstlovens §10, må ikke fra dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende påtage sig forpligtelser,
der rækker ud over den 1. januar 2007, medmindre dette er
godkendt af en kommunalbestyrelse, og kommunalbestyrelsen har
garanteret at overtage forpligtelserne fra denne dato.
Stk. 4. Funktionsperioden for de
amtskommunale billedkunstråd, der er beskikket pr. 1. april
2006, udløber uanset bestemmelsen i billedkunstlovens
§ 9, stk. 8, den 31. december 2006. Amtsrådet
skal drage omsorg for afbeskikkelse af medlemmer af
rådene.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i radio-
og fjernsynslovens § 64, stk. 6, fungerer nævn
i kommuner, der indgår i en sammenlægning med en eller
flere andre kommuner, og hvis funktionsperiode udløber
senest den 30. april 2006, indtil udgangen af 2006. Med virkning
fra den 1. januar 2007 nedsætter kommunalbestyrelsen eller
kommunalbestyrelserne et nyt nævn.
Stk. 6. Den person, der i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Statens Kunstfond er udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark
til at være medlem af Statens Kunstfonds
repræsentantskab, udtræder pr. 31. december 2006. Med
virkning fra 1. januar 2007 udpeger KL i medfør af
lovforslagets § 7, nr. 1, 1 yderligere medlem af
repræsentantskabet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver
dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den
offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne,
HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker
en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige
sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at
antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til
to.
Det foreliggende lovforslag udmønter
den del af aftalen, der vedrører kulturområdet.
Forligspartierne ønsker i forbindelse med reformen at fremme
det lokale engagement i kulturlivet samt sikre varetagelsen af
nationale kulturpolitiske hensyn.
Der er i den politiske aftale om
kommunalreformen opstillet følgende principper for
opgavevaretagelse på kulturområdet:
€ Kommunerne skal fremover have ansvar for
økonomisk at støtte de områder og
institutioner, der har udpræget lokal karakter, og som findes
i stort set alle kommuner.
€ Kommunerne skal som hovedregel have
hovedtilskudsansvaret for de områder og institutioner, der i
øvrigt har en naturlig lokal forankring, og som ikke har en
særlig national opgave eller funktion.
€ Staten skal fremover som hovedregel have
ansvar for økonomisk at støtte de områder og
institutioner, der har en særlig national opgave eller
funktion.
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en række ændringer af teknisk
karakter i Kulturministeriets lovgivning. Ændringerne er
affødt af, at amtskommunerne nedlægges, og at der
etableres regioner. Ordene amter, amtskommuner, amtsråd m.v.
foreslås i konsekvens heraf fjernet fra de relevante
lovbestemmelser og i visse tilfælde erstattet af regioner og
regionsråd.
Som led i den politiske aftale
præciseres det i øvrigt, at regionerne kan medvirke
til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle
tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere
permanent drift.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
Lovforslaget omfatter ændringer i de i
pkt. 2.1 til 2.9 nævnte love. En oversigt over lovforslaget
sammenholdt med gældende lov er vedlagt som bilag
1.
2.1. Ændring af arkivloven, jf.
lovforslagets § 1
Forslaget er af teknisk karakter. Varetagelse
af arkivmæssige hensyn falder inden for de kommende regioners
almindelige administrative virksomhed, og regionsrådene kan i
denne forbindelse etablere en arkivinstitution i
henhold til arkivloven. Bestemmelser i arkivloven om
amtsrådenes arkivalier videreføres således, at
de i stedet vedrører de kommende regionsråds
arkivalier.
2.2. Ændring af
biblioteksloven, jf. lovforslagets § 2
Forslaget er af teknisk karakter. Der vil
også i de nye regioner være institutioner, som har
behov for biblioteksbetjening, fx sygehuse. Derfor
videreføres den hidtidige bestemmelse om afholdelse af
udgifter til biblioteksbetjening af amtskommunale institutioner for
de kommende regionale institutioner.
2.3. Ændring af filmloven, jf.
lovforslagets § 3
Forslaget er af teknisk karakter. Da
amtskommunerne nedlægges, bortfalder grundlaget for en
bestemmelse i filmloven om, at amtskommunerne kan yde
økonomisk støtte m.v. til bl.a. filmproduktion.
2.4. Ændring af radio- og
fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 4
Forslaget er af teknisk karakter. Når
det gælder såvel de regionale TV 2-virksomheder som
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder den gældende
radio- og fjernsynslov bestemmelser, der involverer eller omtaler
amtskommuner, amtsråd og Bornholms Regionsråd. Da
amterne nedlægges som led i kommunalreformen, og Bornholms
Regionsråd ændrer karakter til en kommunalbestyrelse
udelukkende med kommunale opgaver, skal der ske konsekvensrettelser
i de pågældende bestemmelser.
2.5. Ændring af
billedkunstloven, jf. lovforslagets § 5
Efter gældende ret kan amterne
nedsætte amtskommunale billedkunstråd, som
sammensættes efter nærmere regler i billedkunstlovens
§ 10. Disse billedkunstråd bortfalder, når
amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007. I stedet
foreslås det, at kommunerne €" enten hver for sig eller
flere i forening €" kan nedsætte lokale
billedkunstråd til fremme af billedkunsten i
lokalområdet. Det findes ikke hensigtsmæssigt med en
lovregulering af de lokale billedkunstråds
sammensætning. Det foreslås således at
ophæve detailreguleringen heraf, således at
kommunalbestyrelserne får friere rammer til at
sammensætte rådene med den relevante faglige
kompetence.
Ligesom Kunstrådet i dag kan give
tilskud til amtskommunale billedkunstråd, foreslås det,
at Kunstrådet skal kunne give tilskud til de lokale
billedkunstråd.
2.6. Ændring af lov om
Kunstrådet, jf. lovforslagets § 6
Efter gældende ret udpeger
Amtsrådsforeningen og KL i fællesskab 1 medlem af
Kunstrådets repræsentantskab. Da amterne
nedlægges som led i kommunalreformen, foreslås det, at
KL fremover alene udpeger 1 medlem.
2.7. Ændring af lov om Statens
Kunstfond, jf. lovforslagets § 7
Efter gældende ret udpeger
Amtsrådsforeningen og KL hver 1 medlem af Statens Kunstfonds
repræsentantskab. Da amterne nedlægges som led i
kommunalreformen, foreslås det, at KL fremover udpeger 2
medlemmer.
2.8. Ændring af lov om
eliteidræt, jf. lovforslagets § 8
Som konsekvens af, at amtskommunerne
nedlægges som led i kommunalreformen, foreslås det at
fjerne eliteidrætslovens referencer til dels Team Danmarks
samarbejde med amtskommunale myndigheder, dels amtskommunernes
mulige økonomiske støtte til eliteidræt.
2.9. Ændring af lov om
regionale kulturaftaler, jf. lovforslagets § 9
2.9.1. Gældende ret
Ifølge den gældende lov om
regionale kulturaftaler fra 1999 har kulturministeren mulighed for
at indgå frivillige regionale kulturaftaler med en
amtskommune eller en eller flere kommuner. De regionale
kulturaftaler indgås for at understøtte det lokale og
regionale kulturpolitiske engagement, give kulturregionerne
større dispositionsfrihed og samtidig sætte fokus
på regionale kulturpolitiske initiativer. Der er for perioden
2004-2007 indgået regionale kulturaftaler med
Vestsjællands Amt og alle kommuner i amtet, Århus Amt,
Århus Kommune, Kulturregion Salling-Fjends, Odense Kommune og
Fyns Amt samt Storstrøms Amt og alle kommuner i amtet. For
perioden 2005-2008 er der indgået en aftale med Nordjyllands
Amt og alle kommuner i amtet. I de indgåede aftaler, er der
taget forbehold for kommunalreformen, således at alle
aftalerne kan tages op til genforhandling i lyset af den nye
opgavefordeling. Aftalerne vil blive genforhandlet inden udgangen
af 2006.
2.9.2. Kulturministeriets
overvejelser
Som en konsekvens af kommunalreformen, hvor
amtskommunerne nedlægges, og fem regioner etableres, findes
udtrykket »regionale kulturaftaler« ikke længere
fuldt dækkende. Aftalerne kan fremover indgås med en
eller flere kommuner, og regionerne kan indgå i aftalerne med
kommunerne inden for de kompetencer, der foreslås tillagt
regionerne på kulturområdet. I lov om regionale
kulturaftaler foreslås derfor ændringer af teknisk
karakter, således at udtrykket »regionale
kulturaftaler« ændres til fremover at hedde
»kulturaftaler med kommuner m.v.«. Tilsvarende er
udtryk i loven, der indeholder ordet regional og region,
ændret i overensstemmelse hermed.
Derudover indeholder lovforslaget en
særlig hjemmel til, at regionerne kan påtage sig visse
afgrænsede opgaver på kulturområdet. Som led i
den politiske aftale om kommunalreformen præciseres det
således, at regionerne kan medvirke til at igangsætte
kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan
videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Det
vil være hensigtsmæssigt at indarbejde de således
igangsatte kulturelle tilbud, som har regional udviklingseffekt, i
de regionale udviklingsplaner.
Dette foreslås tillige afspejlet i
lovens titel, som efter forslaget skal lyde: lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om
regionernes opgaver på kulturområdet.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser m.v.
Som det fremgår af aftalen om
strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i
forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet
om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger
opgaverne.
Kulturministeriet udsendte på den
baggrund Forslag til lov om ændring af en række love
på kulturområdet i DUT-høring den 26. oktober
2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de
økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i
regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede
regnskabsår. Formålet med drøftelserne har
været at kvalificere skønnene over de
økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en
teknisk afklaring af de enkelte lovforslags
udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale
driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).
Det er Kulturministeriets vurdering, at der i
forbindelse med lovforslaget overføres 20,7 mio. kr. fra den
amtskommunale sektor til regionerne. Det anførte
beløb er baseret på amternes indrapportering af
udgifter til tilsvarende aktiviteter fra hovedkonto 0-5 i regnskab
2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og
2007-opgaveniveau.
Hertil kommer korrektioner som følge
af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra
regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale
administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter
på sektorer.
Regeringen vil søge tilslutning til
den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i
forbindelse med den lovgivning, som fastlægger
ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds-
og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i
folketingssamlingen 2005/06.
Lovforslaget har ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, og det har
ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
4. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
5. Høring
Lovforslaget blev den 1. december
2004 sendt i høring hos de i bilag 2 nævnte
instanser.
6. Samlet vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Mer-/mindreudgifterne for amtskommuner og
regioner fordeler sig som anført i pkt. 3 ovenfor. | Mer-/mindreudgifterne for amtskommuner og
regioner fordeler sig som anført i pkt. 3 ovenfor. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Mer-/mindreudgifterne for amtskommuner og
regioner fordeler sig som anført i pkt. 3 ovenfor. | Mer-/mindreudgifterne for amtskommuner og
regioner fordeler sig som anført i pkt. 3 ovenfor. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2 og
§ 7, stk. 2)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. Eftersom de nye regioner ikke vil
få karakter af kommunale myndigheder, er det
nødvendigt i bestemmelserne at præcisere, at de ikke
alene vedrører kommunale, men tillige regionale arkiver.
Ændringen af § 2
indebærer en præcisering af, at de offentlige arkiver
kommer til at bestå af ikke alene Statens Arkiver og
kommunale arkiver, men tillige regionale arkiver, såfremt
sådanne oprettes.
Ændringen af § 7,
stk. 2, indebærer en præcisering af, at Statens
Arkiver ikke alene kommer til at samarbejde med kommunale, men
også med regionale arkiver, såfremt sådanne
oprettes.
Til nr. 2 og 3 (§ 7,
stk. 1, og § 10)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. Eftersom de nye regioner ikke vil
få karakter af kommunale myndigheder, er det
nødvendigt i § 7, stk. 1, at præcisere,
at ikke alene kommunerne, men tillige regionerne kan oprette
arkiver. Ændringen af § 10, stk. 2,
indebærer tilsvarende en præcisering af, at
kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
bevaring og kassation ikke alene vil omfatte kommunernes, men
tillige regionernes arkiver.
Til nr. 4-6 (overskriften til kapitel
5 samt §§ 19-21)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. Eftersom de nye regioner ikke vil
få karakter af kommunale myndigheder, er det
nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne i
arkivlovens kapitel 5 om aflevering af arkivalier ikke alene
vedrører kommunale, men tillige regionale arkivalier. I
overskriften til kapitlet og i de enkelte bestemmelser i
§§ 19-21 tilføjes »regionerne«
derfor efter »Kommunerne«, og »kommunale
arkivalier« ændres til »kommunale og regionale
arkivalier«.
Til nr. 7 (§ 27)
Forslaget til ændring af arkivlovens
§ 27, stk. 3, er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. Efter forslaget vil €" i stedet
for som i dag amtsrådet €" regionsrådet kunne
fastsætte længere tilgængelighedsfrister for dets
arkivalier.
Eftersom de nye regioner ikke vil få
karakter af kommunale myndigheder, er det desuden nødvendigt
i bestemmelsen at præcisere, at bestemmelsen ikke alene
vedrører kommunale, men tillige regionale arkivalier.
Til nr. 8 (§ 32)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. Efter forslaget vil €" i stedet
for som i dag amtsrådet €" regionsrådet som det
styrende organ, inden udløbet af
tilgængelighedsfristerne, kunne meddele tilladelse til
benyttelse af dokumenter, arkivenheder eller grupper af
arkivenheder, som er afleveret til det pågældende
regionsråds arkiv.
Eftersom de nye regioner ikke vil få
karakter af kommunale myndigheder, er det desuden nødvendigt
i bestemmelsen at præcisere, at bestemmelsen ikke alene
vedrører kommunale, men tillige regionale arkiver.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 6)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af amtskommunernes nedlæggelse og oprettelsen af
5 regioner. Forslaget viderefører den gældende
bestemmelse i bibliotekslovens § 6, stk. 2, om
biblioteksbetjening af amtskommunale institutioner, således
at bestemmelsen vil gælde for de kommende regionale
institutioner. Baggrunden er, at der også i regionerne vil
der være institutioner med behov for biblioteksbetjening, fx
sygehusene. Dette indebærer, at udgifter til
biblioteksbetjening af regionale institutioner afholdes af
institutionerne.
Til § 3
Til nr. 1 (overskriften til kapitel
5)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 2.
Til nr. 2 (§ 18)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Den
foreslåede affattelse af § 18 indebærer, at
den hidtidige hjemmel for amtskommunerne til at producere, udleje
samt yde visse former for støtte til filmproduktion,
filmudlejning og biografvirksomhed til nærmere angivne
formål udgår.
Hjemlen til at yde tilskud overføres
således ikke umiddelbart til regionerne. Der gøres
imidlertid opmærksom på, at regionerne i henhold til
dette lovforslags § 9, nr. 11, har mulighed for at
medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle
kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en
mere permanent drift. Inden for denne ramme har regionerne
også mulighed for at støtte filmproduktion,
filmudlejning og biografvirksomhed.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 36)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne,
ændringen af Bornholms Regionsråds karakter til en
kommunalbestyrelse udelukkende med kommunale opgaver og
etableringen af fem regionsråd. Forslaget indebærer, at
medlemmer af regionsrådene ikke vil kunne være
medlemmer af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser.
Til nr. 2 (§ 54,
stk. 1)
Forslaget til ændring af radio- og
fjernsynslovens § 54, stk. 1, nr. 2, er en
konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af
amtskommunerne. Efter den gældende bestemmelse er det bl.a.
en betingelse for at kunne få meddelt programtilladelse til
lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 54, at
foretagendet sender dagligt mindst ½ times lokalt
producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer
med udgangspunkt i lokalsamfundet, idet programstof fra andre
stationer i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, der
deltager i et fast samarbejdsforhold med foretagendet om
programvirksomheden, kan indgå i tidsopgørelsen. Efter
forslaget ændres »samme amtskommune eller i
naboamtskommuner« til »landsdelen«.
Hvad der nærmere skal forstås ved
»landsdelen« i forslaget, vil blive fastlagt i
bekendtgørelsesform af kulturministeren i medfør af
radio- og fjernsynslovens § 67, hvorefter
kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed. Det er hensigten, at udtrykket skal defineres
så tæt som muligt på den nuværende
formulering (»amtskommune eller naboamtskommuner«), men
uden at referere til amtskommuner.
Til nr. 3 (§ 54,
stk. 5)
Forslaget om ændring af § 54,
stk. 5, er en konsekvensændring som følge af
nedlæggelsen af amtskommunerne. Bestemmelsen om, at
kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af
sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt,
ændres til, at ministeren kan fastsætte sådanne
regler for lokal fjernsynsvirksomhed i hovedstadsområdet.
Bemyndigelsen omfatter hjemmel til
nærmere at regulere, hvad der ligger i udtrykket
»kommunerne i hovedstadsområdet«. Det er
hensigten, at udtrykket skal defineres så tæt som
muligt på den nuværende formulering
(»Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
Københavns Amt«), men uden at referere til amtet.
Bestemmelsen i § 54, stk. 5,
2. pkt., om hjemmel til at fastsætte regler, der fraviger
lovens § 56, videreføres uændret.
Til nr. 4 (§ 64,
stk. 2)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af, at Bornholms Regionsråd ændrer
karakter til en kommunalbestyrelse udelukkende med kommunale
opgaver. Derfor ophæves den særlige bestemmelse i
§ 64, stk. 2, 4. pkt., om, at for Bornholm
nedsætter Bornholms Regionsråd et lokalt radio- og
fjernsynsnævn, hvis der er behov derfor. I stedet vil de
almindelige regler i § 64 om nedsættelse af
nævn finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 64,
stk. 3)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Bestemmelsen
om, at der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og kommunerne i Københavns Amt, ændres til, at
der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter kommunerne i
hovedstadsområdet.
Hvad der nærmere skal forstås ved
»kommunerne i hovedstadsområdet« i forslaget, vil
blive fastlagt i bekendtgørelsesform af kulturministeren i
medfør af radio- og fjernsynslovens § 67,
hvorefter kulturministeren kan fastsætte regler om lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed. Det er hensigten, at udtrykket skal
defineres så tæt som muligt på den
nuværende formulering (»Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns
Amt«), men uden at referere til amtet.
Til nr. 6 (§ 64,
stk. 5)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af, at Bornholms Regionsråd ændrer
karakter til en kommunalbestyrelse udelukkende med kommunale
opgaver. Derfor udgår referencen til »det regionale
råd« i lovteksten.
Til nr. 7 (§ 64,
stk. 5, 6 og 7)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af, at Bornholms Regionsråd ændrer
karakter til en kommunalbestyrelse udelukkende med kommunale
opgaver. Derfor udgår referencen til Bornholms
Regionsråd i lovteksten til § 64, stk. 5, 6 og
7.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 7)
Som en konsekvens af nedlæggelsen af
amtskommunerne fjernes bestemmelsen om, at amtskommunerne kan
oprette amtslige billedkunstråd. Der gives i stedet mulighed
for, at kommunerne kan oprette lokale billedkunstråd, enten
hver for sig eller i fællesskab. De lokale
billedkunstråd vil, i lighed med de nuværende amtslige
billedkunstråd, have mulighed for at opnå mindre, faste
grundtilskud fra Kunstrådet under forudsætning af
mindst tilsvarende kommunal finansiering. Dette følger af
forslaget til ændring af billedkunstlovens § 7,
stk. 3, 1. pkt. I Kunstrådets overvejelser
vedrørende tildeling af faste grundtilskud til de lokale
billedkunstråd vil indgå overvejelser om, hvorvidt de
lokale billedkunstråd besidder de fornødne
billedkunstfaglige og andre relevante kompetencer og i
øvrigt har relevant repræsentation af såvel
billedkunstnere, som kunstmuseer, gallerier og kunstbygninger.
Efter stk. 3, 2. pkt., som ikke foreslås ændret,
kan yderligere tilskud gives efter ansøgning til konkrete
projekter og initiativer.
Til nr. 2 (overskriften til kapitel
3)
Det foreslås at ændre
overskriften fra »Amtskommunale billedkunstråd«
til »Lokale billedkunstråd«. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 5, nr. 3.
Til nr. 3 (§ 10)
Til stk. 1
Som en konsekvens af nedlæggelsen af
amtskommunerne fjernes bestemmelsen om, at amtskommunerne kan
oprette amtslige billedkunstråd. Det foreslås, at der i
stedet gives mulighed for, at kommunerne kan oprette lokale
billedkunstråd, enten hver for sig eller i forening. De
lokale billedkunstråd vil få til opgave at varetage de
samme funktioner som de nuværende amtslige
billedkunstråd. Når flere kommuner i forening går
sammen om at oprette et billedkunstråd, bliver der ikke tale
om et formelt kommunalt fællesskab.
Der er i givet fald tale om en frivillig
ordning, der naturligt forudsætter et vist aktivitets- og
befolkningsgrundlag. Derfor må det antages, at flere kommuner
ofte vil gå sammen om at etablere et sådant råd,
ligesom nogle kommuner vil foretrække at samordne deres
kulturaktiviteter på tværs af kunstgenrer m.v. Der kan
på den baggrund ikke forventes en væsentlig
forøgelse af antallet af lokale råd i forhold til den
ordning, der gælder i dag.
Til stk. 2
Bestemmelsen om billedkunstrådenes
opgaver er uændret.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny og indebærer, at
rådenes sammensætning, konstituering,
beskikkelsesperiode og genbeskikkelse ikke længere
lovreguleres. Det vil herefter være kommunalbestyrelserne,
der fastsætter de nærmere regler om disse forhold.
Kommunalbestyrelserne bør dog sikre, at rådene
sammensættes med den relevante repræsentation af
billedkunstnere, kunstmuseer, gallerier og kunstbygninger.
Kunstrådet vil ved sin vurdering af ansøgninger om
grundtilskud til de lokale billedkunstråd efter
billedkunstlovens § 7, stk. 3, tage i betragtning,
om rådene besidder den fornødne kompetence.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 10)
Efter den gældende bestemmelse i
§ 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om Kunstrådet
udpeger Amtsrådsforeningen og KL i fællesskab 1 medlem
af Kunstrådets repræsentantskab. Da amterne
nedlægges som led i kommunalreformen, foreslås det, at
KL fremover alene udpeger 1 medlem. Det medlem, som de to kommunale
organisationer i fællesskab udpeger i den kommende
beskikkelsesperiode, der løber fra den 1. november 2005 til
den 31. oktober 2009, fortsætter som medlem af
repræsentantskabet også efter den 1. januar 2007, fra
denne dato alene som repræsentant for KL.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 5,
stk. 1)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. I dag udpeger
Amtsrådsforeningen og KL hver 1 medlem af
repræsentantskabet. Det foreslås, at KL fremover
udpeger 2 medlemmer. Der henvises i denne forbindelse til forslaget
til overgangsbestemmelse i § 10, stk. 6.
Til nr. 2 (§ 5,
stk. 2)
Efter gældende ret skal de medlemmer af
Statens Kunstfonds repræsentantskab, der er udpeget af de
opstillingsberettigede og repræsenterede partier i
Folketinget, af KL og af Amtsrådsforeningen i Danmark,
være folkevalgte politikere. Som følge af
amtskommunernes nedlæggelse som led i kommunalreformen
ændres bestemmelsens ordlyd, således at
Amtsrådsforeningen ikke længere omtales.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 1)
Som konsekvens af, at amtskommunerne
nedlægges som led i kommunalreformen, foreslås det, at
eliteidrætslovens reference til Team Danmarks samarbejde med
amtskommunale myndigheder udgår (§ 1, nr. 11).
Til nr. 2 (§ 7)
Som konsekvens af, at amtskommunerne
nedlægges som led i kommunalreformen, foreslås det, at
eliteidrætslovens reference til amtskommunernes mulige
økonomiske støtte til eliteidræt
udgår.
Hjemlen til at yde tilskud overføres
således ikke umiddelbart til regionerne. Der gøres
imidlertid opmærksom på, at regionerne i henhold til
dette lovforslags § 9, nr. 11, har mulighed for at
medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle
kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en
mere permanent drift. Inden for denne ramme har regionerne
også mulighed for at støtte
eliteidrætsaktiviteter.
Til § 9
Som en konsekvens af nedlæggelsen af
amtskommunerne og etableringen af fem regioner og den ændrede
opgavefordeling er udtrykket »regionale kulturaftaler«
ikke længere fuldt dækkende. Udtrykket »regionale
kulturaftaler« ændres derfor til fremover at hedde
»kulturaftaler med kommuner m.v.«, jf.
bemærkningerne til nr. 1. Tilsvarende er andre udtryk i
loven, der indeholder ordet »regional« og
»region« i forskellige former, ændret i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 1 (lovens titel)
Lovens titel foreslås ændret, da
udtrykket »regionale kulturaftaler« ikke længere
er fuldt dækkende som en konsekvens af nedlæggelsen af
amtskommunerne og etableringen af fem regioner. Udtrykket
»regionale kulturaftaler« ændres derfor til
fremover at hedde »kulturaftaler med kommuner m.v.«.
Tilføjelsen »m.v.« dækker over, at
regionerne får mulighed for at indgå i
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner inden for de
kompetencer, der er tillagt regionerne på
kulturområdet, jf. forslaget til § 2, stk. 3
(lovforslagets § 9, nr. 6), men kulturministeren kan ikke
indgå en kulturaftale alene med en region. Kulturaftaler
bliver indgået med en eller flere kommuner, og i sådan
en aftale kan en region indgå.
Derudover indeholder forslaget til lovens
§ 3 a en særlig hjemmel til, at regionerne kan
påtage sig visse opgaver på kulturområdet. Som
led i den politiske aftale om kommunalreformen præciseres det
således, at regionerne kan medvirke til at igangsætte
kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan
videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Dette
foreslås tillige afspejlet i lovens titel.
Lovens titel foreslås på denne
baggrund ændret fra »lov om regionale
kulturaftaler« til »lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet«.
Til nr. 2 (§ 1)
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og
etableringen af fem regioner. I 1. pkt. ændres den
gældende bestemmelses reference til amtskommunernes
engagement på kulturområdet til regionernes engagement
på kulturområdet. Desuden foreslås der i 4. pkt.
indføjet en bestemmelse om regionernes opgaver på det
kulturelle område. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 9, nr. 11.
Til nr. 3-5 og 7-10
(§§ 1, 2 og 3)
Forslagene er en konsekvensændring som
følge af, at udtrykket »regionale kulturaftaler«
foreslås ændret til »kulturaftaler med kommuner
m.v.«, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 9, nr. 1. Tilsvarende foreslås udtrykket
»kulturregion« ændret til »den eller de
kommuner, der er omfattet af kulturaftalen«.
Til nr. 6 (§ 2,
stk. 3)
I bestemmelsen præciseres det, at
regionerne sammen med en kommune eller flere kommuner i forening
kan indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der er
tillagt regionerne på kulturområdet, jf. forslaget til
§ 3 a (lovforslagets § 9, nr. 11).
Kulturministeren kan ikke indgå en kulturaftale alene med en
region. Kulturaftaler bliver indgået med en eller flere
kommuner, og i sådan en aftale kan en region indgå.
Bestemmelsen træder efter forslaget i
stedet for en bestemmelse, der definerer udtrykket
»kulturregion«; dette udtryk benyttes ikke i loven
efter de foreslåede ændringer, hvorfor definitionen
udgår som overflødig.
Til nr. 11 (§ 3 a)
Bestemmelsen er ny. Teksten præciserer
regionernes rolle på kulturområdet i henhold til den
indgåede politiske aftale om kommunalreformen.
Regionerne får mulighed for at medvirke
til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle
tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere
permanent drift. Denne medvirken kan regionerne gennemføre
ved at yde tilskud, stille garantier eller ved selv at varetage
opgaven. Hvis igangsætnings- eller udviklingsopgaverne skal
videreføres efter opstarten, skal regionerne sikre, at der
på forhånd er de fornødne aftaler med andre
parter om evt. videreførelse af opgaverne. Sådanne
parter kan fx være kommuner, institutioner, private personer
eller virksomheder. Kultur forstås i denne sammenhæng
bredt og omfatter således fx også
idrætsområdet.
Den politiske aftale fokuserer i
kulturafsnittet på regionernes rolle med igangsætning
og udvikling af kulturbegivenheder og -tilbud. Derfor er det
nævnt i loven, at sådanne begivenheder og tilbud skal
videreføres af andre, hvis de skal drives mere permanent.
Kulturbegivenheder og -tilbud, som regionerne selvstændigt
kan arbejde med, kan fx være enkeltstående kunstneriske
arrangementer, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.
Ved enkeltstående forstås, at de kun finder sted
én gang og har en kort tidshorisont.
Regionerne kan ikke forestå eller yde
tilskud til vedvarende drift af kulturinstitutioner eller
kulturaktiviteter. Regionerne kan herunder heller ikke stifte
priser eller legater på kulturområdet. Regionerne kan
efter bestemmelsen ligeledes ikke forestå anlægsopgaver
eller bidrage til kulturelle anlæg på anden vis.
Den koordinerende rolle, som regionerne inden
for de beskrevne rammer kan spille på kulturområdet,
skal ske som led i arbejdet med udarbejdelse af de udviklingsplaner
for den overordnede regionale udvikling, som omfatter en lang
række forskellige områder, jf. bestemmelserne i det
samtidigt af miljøministeren fremsatte forslag til lov om
planlægning. Det er navnlig i sammenhæng med de
øvrige regionale udviklingsopgaver på fx erhvervs-
eller turismeområderne, at udvikling af kulturelle tilbud er
relevant.
Til nr. 12 (§ 4)
Forslaget til nyaffattelse af § 4,
stk. 1, er af teknisk karakter. Udtrykket
»kulturregion« foreslås ændret til
»den eller de kommuner, der er omfattet af
kulturaftalen«. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 9, nr. 6.
Til § 10
Til stk. 1
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med, at
kommunalreformen i sin helhed træder i kraft. I forslaget til
§ 10, stk. 2-6, er der dog særlige
overgangsbestemmelser, som har konsekvenser for tiden før
den 1. januar 2007. Det er derfor fastlagt, at disse bestemmelser
træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Til stk. 2
Amtskommunerne har oprettet og giver
økonomiske tilskud til en række institutioner på
kulturområdet. Disse institutioner aflægger regnskab
til amtskommunen. Når det gælder tilskud, som af amtet
bliver ydet i 2006, skulle institutionen have aflagt regnskab til
amtet efter regnskabsårets udgang, dvs. efter den 1. januar
2007. Da amtskommunerne som led i kommunalreformen nedlægges
pr. denne dato, vil dette ikke kunne lade sig gøre. I
tilfælde, hvor ansvaret for det pågældende
sagsområde overføres til staten, vil
regnskabsaflæggelse m.v. typisk skulle ske til
Kulturministeriet eller en styrelse under Kulturministeriet. Den
nærmere afklaring heraf beror på forhandlinger med de
kommunale organisationer og de berørte institutioner.
På denne baggrund foreslås en
overgangsbestemmelse, som giver kulturministeren bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om
regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af lån for
institutioner, som inden lovens ikrafttræden har modtaget
tilskud eller lån fra en amtskommune i medfør af
€ filmlovens § 18 for så
vidt angår amtskommuners ydelse af støtte i form af
tilskud eller lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed, jf. lovforslagets § 3, nr. 2,
€ billedkunstlovens § 10 for
så vidt angår amtskommunale billedkunstråd, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3, og
€ eliteidrætslovens § 7 for
så vidt angår amtskommuners støtte til
eliteidræt, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.
Til stk. 3
Forslaget til § 10, stk. 3, er
en overgangsbestemmelse, der har sin baggrund i den
omstændighed, at billedkunstråd, som amtskommuner
måtte have nedsat i medfør af den gældende
billedkunstlovs § 10, ikke nødvendigvis
videreføres, når amtskommunerne som led i
kommunalreformen nedlægges pr. 1. januar 2007. I
medfør af lovforslagets § 5, nr. 3, kan en eller
flere kommuner nedsætte lokale billedkunstråd, men der
er ikke pligt hertil.
På denne baggrund foreslås det,
at amtskommunale billedkunstråd fra dagen efter lovforslagets
offentliggørelse i Lovtidende ikke må påtage sig
forpligtelser, der rækker ud over den 1. januar 2007,
medmindre dette er godkendt af en kommunalbestyrelse, og
kommunalbestyrelsen har garanteret at overtage forpligtelserne fra
denne dato. Det forventes normalt at være i tilfælde,
hvor en kommunalbestyrelse har nedsat eller agter at nedsætte
et lokalt billedkunstråd i medfør af lovforslagets
§ 5, nr. 3, at kommunalbestyrelsen godkender og
accepterer at garantere for sådanne forpligtelser. Den
kommunalbestyrelse, der her er tale om, er €" i kommuner, der
omfattes af sammenlægninger €" den nye
kommunalbestyrelse, der tiltræder den 1. januar 2007, og som
fungerer som sammenlægningsudvalg i løbet af 2006.
I visse tilfælde kan der være
påtaget forpligtelser, der rækker ud over den 1. januar
2007. I disse tilfælde finder § 3, stk. 3, i
det samtidig af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte forslag
til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen anvendelse. Det indebærer,
at kommunerne, regionerne og staten i foråret 2006 vil
forhandle om en aftale om, hvilken myndighed der overtager
sådanne forpligtelser.
Til stk. 4
Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, som
sikrer, at medlemmer af de amtslige billedkunstråd €"
som i forbindelse med kommunalreformen nedlægges pr. 1.
januar 2007 €" bliver afbeskikket af amtsrådet, og at
amtsrådet drager omsorg for de fornødne formaliteter
€" herunder eventuelle spørgsmål om
opsigelsesvarsel og lønforhold €" knyttet til, at
funktionsperioden for de amtslige billedkunstråd
afkortes.
Til stk. 5
Efter den gældende radio- og
fjernsynslovs § 64, stk. 6, følger det lokale
radio- og fjernsynsnævns funktionsperiode den kommunale
valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter
hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det
efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil
udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har
fundet sted. Dette indebærer, at efter næste
kommunalvalg den 15. november 2005 skal der vælges medlemmer
af nye radio- og fjernsynsnævn senest den 1. april 2006, og
de hidtidige nævns funktionsperiode udløber senest den
30. april 2006.
For så vidt angår kommuner, der
indgår i en kommunesammenlægning, vil der ved valget
den 15. november 2005 blive valgt medlemmer af kommunalbestyrelsen
for de nye sammenlagte kommuner med virkning fra den 1. januar
2007. Da de nyvalgte kommunalbestyrelser i 2006 alene skal fungere
som sammenlægningsudvalg, der har kompetence til at forberede
kommunesammenlægningen, foreslås det, at de
eksisterende nævn i de kommuner, der indgår i en
sammenlægning med en eller flere andre kommuner, og hvis
funktionsperiode udløber senest den 30. april 2006,
forlænges indtil udgangen af 2006. Det foreslås
endvidere, at kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne i
disse kommuner med virkning fra den 1. januar 2007 nedsætter
et nyt nævn. Den kommunalbestyrelse, der her er tale om, er
den nye kommunalbestyrelse for de kommuner, der indgår i en
sammenlægning, og som fungerer som sammenlægningsudvalg
i løbet af 2006.
Som konsekvens af denne overgangsbestemmelse
vil funktionsperioden for de nye nævn i de kommuner, der
indgår i en sammenlægning, være reduceret til ca.
3 år.
Til stk. 6
Forslaget til § 10, stk. 6, er
en overgangsbestemmelse vedrørende Statens Kunstfonds
repræsentantskab. Det følger af § 5,
stk. 2, i lov om Statens Kunstfond, at der i 2005 skal udpeges
medlemmer til et nyt repræsentantskab, der beskikkes for
perioden 1. november 2005 til 31. oktober 2009, dvs. at
beskikkelsesperioden rækker ud over den 1. januar 2007, hvor
amtskommunerne nedlægges. Efter lovens § 5,
stk. 1, nr. 2, udpeger Amtsrådsforeningen 1 medlem af
repræsentantskabet. Ifølge lovforslagets
§ 7, nr. 1, skal KL fra den 1. januar 2007 udpege 2
medlemmer, dvs. at det medlem, der hidtil er blevet udpeget af
Amtsrådsforeningen, fremover skal udpeges af KL.
På denne baggrund foreslås en
overgangsordning gående ud på, at den person, der er
udpeget af Amtsrådsforeningen til at være medlem af
Statens Kunstfonds repræsentantskab, udtræder pr. 31.
december 2006. Med virkning fra 1. januar 2007 udpeger KL i
medfør af lovforslagets § 7, nr. 1, 1 yderligere
medlem af repræsentantskabet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | I lov om ændring af en række love
på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen
på kulturområdet) foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | § 1 I lov nr. 1050 af 17. december 2002,
arkivloven, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2. De
offentlige arkiver består af Statens Arkiver samt af
kommunale arkiver. | | 1. I
§ 2 og § 7, stk. 2,
indsættes efter »kommunale«: »og
regionale«. |
| | |
§ 7. Kommunerne
kan oprette arkiver med det formål | | 2. I § 7,
stk. 1, indsættes efter »Kommunerne«:
»og regionerne«. |
1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har
historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af
væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og
myndigheder, | | |
2) at sikre muligheden for kassation af
ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier, | | |
3) at stille arkivalier til rådighed for
borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål,
samt | | |
4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse
af arkivalier. | | |
Stk. 2. Statens Arkiver samarbejder
med de kommunale arkiver. | | |
| | |
§ 10.
Kulturministeren fastsætter til varetagelse af
arkivmæssige hensyn regler om behandling, bevaring og
kassation af statslige myndigheders arkivalier. | | |
Stk. 2. Kulturministeren
fastsætter til varetagelse af arkivmæssige hensyn
regler om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier. | | 3. I § 10,
stk. 2, indsættes efter »kommunernes«:
»og regionernes«. |
Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige
rigsarkivaren til at foretage den mere detaljerede
regelfastsættelse om bevaring og kassation af offentlige
arkivalier. | | |
Stk. 4. Statens Arkiver fører
tilsyn med reglernes overholdelse. | | |
| | |
Kapitel 5 - Aflevering af kommunale
arkivalier | | 4. I
overskriften til kapitel 5 samt
§ 19, stk. 1, § 20 og
§ 21, stk. 2, indsættes efter
»kommunale«: »og regionale«. |
| | |
§ 19.
Kommunerne kan aflevere deres arkivalier til kommunale arkiver, jf.
§ 7, stk. 1. Stk. 2. Kommunerne kan aflevere deres
arkivalier til Statens Arkiver. | | 5. I § 19, stk. 1 og 2, indsættes efter
»Kommunerne«: »og regionerne«. |
| | |
§ 20.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
aflevering af kommunale arkivalier til Statens Arkiver. | | |
| | |
§ 21. Kommunale
arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger, og som skal bevares, skal afleveres til et
offentligt arkiv. Afleveringen skal finde sted senest på det
tidspunkt, hvor de pågældende oplysninger ellers skulle
slettes af den dataansvarlige myndighed. | | 6. I § 21,
stk. 1, indsættes efter »Kommunale«:
»og regionale«. |
Stk. 2. Kulturministeren
fastsætter efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet
nærmere regler om aflevering af sådanne kommunale
arkivalier, som er nævnt i stk. 1. | | |
| | |
§ 27. Den
afleverende myndighed kan efter drøftelse med det modtagende
arkiv fastsætte en længere tilgængelighedsfrist
på højst 60 år for dokumenter omfattet af
§ 22 og §§ 25 og 26, hvor dette er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn
til | | 7. I § 27,
stk. 3, indsættes efter »kommunale«:
»og regionale«, og »amtsråd«
ændres til: »regionsråd«. |
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar | | |
2) rigets udenrigspolitiske eller
udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
fremmede magter eller mellemfolkelige organisationer, | | |
3) beskyttelse af vidner, sigtede eller andre i
sager om strafferetlig eller disciplinær
forfølgning, | | |
4) det offentliges økonomiske interesser,
herunder udførelse af det offentliges
forretningsvirksomhed, | | |
5) enkeltpersoner eller private selskabers
interesser i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold
eller lignende eller | | |
6) private eller offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet. | | |
Stk. 2. Længere frist end 60
år kan, for så vidt angår statslige arkivalier,
fastsættes af vedkommende minister efter forhandling med
kulturministeren. | | |
Stk. 3. Længere frist end 60
år kan, for så vidt angår kommunale arkivalier,
fastsættes af vedkommende kommunalbestyrelse eller
amtsråd efter forhandling med kulturministeren. | | |
Stk 4. Hvor særlige grunde, herunder
ressourcemæssige forhold, taler herfor, kan
fristforlængelse ske for arkivenheder eller grupper af
arkivenheder. | | |
| | |
§ 32.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i konkrete
tilfælde meddele tilladelse til benyttelse inden
udløbet af tilgængelighedsfristerne af dokumenter,
arkivenheder eller grupper af arkivenheder, som er afleveret til et
kommunalt arkiv, jf. dog § 34. | | 8. I
§ 32 indsættes efter
»kommunalt«: »eller regionalt«, og
»amtsrådet« ændres til:
»regionsrådet«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lov nr. 340
af 17. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1049 af 17. december
2002, foretages følgende ændringer:. |
| | |
§ 6.
Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder
og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening
af sådanne. | | |
Stk. 2. Udgifter til
biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre
institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes
af institutionerne. | | 1.
I § 6, stk. 2, ændres
»amtskommunale« til: »regionale«. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om film, jf. lov nr. 186 af 12. marts
1997, som ændret senest ved lov nr. 1439 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer: |
| | |
Kapitel 5 Kommunal og amtskommunal
filmvirksomhed | | 1. Overskriften til kapitel
5 affattes således: »Kommunal
filmvirksomhed« |
| | |
§ 18. En
kommune eller amtskommune kan producere film med henblik på
varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan
varetage i medfør af lovgivningen. Kommuner og amtskommuner
kan endvidere forevise og udleje film samt yde støtte i form
af tilskud, lån eller garanti for lån til
filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed. | | 2. § 18 affattes
således: »§ 18. En
kommune kan producere film med henblik på varetagelse af
opgaver, som kommunen kan varetage i medfør af lovgivningen.
Kommuner kan endvidere forevise og udleje film samt yde
støtte i form af tilskud, lån eller garanti for
lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed. |
| | |
| | § 4 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret
ved lov nr. 1437 og 1439 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 36. Den
overordnede ledelse af den enkelte regionale TV 2-virksomhed
varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. De fastansatte
medarbejdere ved den regionale TV 2-virksomhed vælger 1
medlem samt 1 suppleant herfor, medens de øvrige medlemmer
vælges af repræsentant-skabet. | | |
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget,
amtsråd, Bornholms Regionsråd og kommunalbestyrelser
kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. | | 1. § 36, stk. 2 ,
affattes således: » Stk. 2. Medlemmer af
Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen.« |
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4
år. | | |
Stk. 4. I tilfælde af
udtræden vælges et nyt medlem for den resterende del af
valgperioden. | | |
Stk. 5. Bestyrelsen er den regionale
virksomheds øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede
programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for virksomheden,
der er fastsat i loven og i medfør af loven, overholdes.
Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for den
regionale virksomhed og ansætter direktøren for den
regionale virksomhed. | | |
Stk. 6. Direktøren for den
regionale TV 2-virksomhed har det daglige programansvar og
varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse
af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter
virksomhedens personale. | | |
| | |
§ 54.
Selskaber, foreninger og lign., som udøver
tv-programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg, har ret
til at få meddelt en programtilladelse, hvis der findes en
ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området, og hvis
følgende betingelser er opfyldt: | | |
1) Foretagendet har lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed som sit hovedformål, jf. § 53,
og 2) sender dagligt mindst ½ times lokalt
producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer
med udgangspunkt i lokalsamfundet, idet programstof fra andre
stationer i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, der
deltager i et fast samarbejdsforhold med foretagendet om
programvirksomheden, kan indgå i tidsopgørelsen,
og 3) sørger for, at en væsentlig del
af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et
dansk publikum, og 4) afsætter sendetid til ikkekommercielle
stationer, hvis tilladelse er omfattet af stk. 3, og kommuner,
hvis tilladelse er omfattet af § 56. | | 2. I § 54,
stk. 1, nr. 2 , ændres »samme amtskommune
eller i naboamtskommuner« til »landsdelen«. |
Stk. 2. Tilladelse i henhold til
stk. 1 omfatter hele sendetiden på alle
tv-sendemuligheder i nævnsområdet, jf. dog
forpligtelsen til at afsætte den i stk. 1, nr. 4,
nævnte sendetid. | | |
Stk. 3. Såfremt der udstedes en
tilladelse i henhold til stk. 1, kan der i tilladelsesperioden
til andre tv-stationer alene udstedes tilladelser, der er
begrænset til den sendetid, der er nævnt i stk. 1,
nr. 4. | | |
Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2 og
3, nævnte programmer samt om placering og omfang af den i
stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid. | | |
Stk. 5. Kulturministeren kan
fastsætte regler om anvendelsen af sendemulighederne for
lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler, der fraviger bestemmelsen i
§ 56. | | 3. § 54, stk. 5,
affattes således: » Stk. 5. Kulturministeren kan
fastsætte regler om anvendelsen af sendemulighederne for
lokal fjernsynsvirksomhed i kommunerne i hovedstadsområdet.
Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger
bestemmelsen i § 56.« |
Stk. 6. Medmindre afgørende
lokale hensyn taler derimod, godkender det lokale radio- og
fjernsynsnævn, at indehavere af tilladelse til
programvirksomhed efter § 52, stk. 1, kan
overgå til de vilkår, der gælder for
tilladelseshavere efter stk. 1 for resten af den periode,
hvori tilladelsen er gældende. | | |
| | |
§ 64.
Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et
lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. og stk. 3. Hvis
forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét
nævn for radiovirksomhed og ét nævn for
fjernsynsvirksomhed. | | |
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i
nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan
nedsætte et fælles nævn. Radio- og
tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen mere end 300.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et
fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen mere
end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående
funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn
omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets
godkendelse. For Bornholm nedsætter Bornholms
Regionsråd et lokalt radio- og fjernsynsnævn, hvis der
er behov derfor. | | 4. § 64, stk. 2, 4.
pkt., ophæves. |
Stk. 3. Der nedsættes et
fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i
Københavns Amt. | | 5. § 64, stk. 3 ,
affattes således: » Stk. 3. Der nedsættes et
fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter
kommunerne i hovedstadsområdet.« |
Stk. 4. Nævnet består af
et ulige antal medlemmer, mindst 5. | | |
Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne
vælges direkte af kommunalbestyrelsen eller det regionale
råd. De øvrige medlemmer vælges efter
følgende regler: Kommunalbestyrelsen eller Bornholms
Regionsråd indkalder med mindst 14 dages varsel til et
møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer,
der udvælges efter kommunalbestyrelsens eller det regionale
råds skøn. Der skal ved udøvelsen af dette
skøn lægges vægt på en alsidig
repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der
på mødet enighed om valget af de øvrige
medlemmer til nævnet, anses de pågældende for
valgt. Opnås der ikke enighed, vælger
kommunalbestyrelsen eller det regionale råd medlemmerne efter
indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og
organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det
lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter. | | 6. I § 64,
stk. 5, udgår »eller det regionale
råd« og »eller det regionale
råds«. 7. I § 64,
stk. 5, 6 og 7, udgår »eller Bornholms
Regionsråd«. |
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode
følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet
finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den
1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer
indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette
har fundet sted. Kommunalbestyrelsen eller Bornholms
Regionsråd kan alene afkorte et bestående nævns
funktionsperiode med henblik på nedsættelse af et
fælles nævn og under forudsætning af, at et
flertal af det bestående nævns medlemmer vedtager
dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene
afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn. | | |
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller
Bornholms Regionsråd kan fastsætte regler for
nævnets virksomhed. | | |
Stk. 8. Kulturministeren kan
fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt
angår medlemmer af de lokale radio- og
fjernsynsnævn. | | |
| | |
| | § 5 I lov om billedkunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1004 af 29. november 2003, foretages
følgende ændringer: |
§ 7.
Kunstrådet kan yde tilskud til andre foranstaltninger, der er
egnede til at opfylde lovens formål. Støtten kan gives
som tilskud, garanti eller lån. | | |
Stk. 2. Kunstrådet kan på
eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende
billedkunst og fremsætte erklæringer herom.
Kunstrådet kan endvidere rådgive Kulturministeriet,
offentlige myndigheder og private i billedkunstfaglige
spørgsmål. | | |
Stk. 3. Kunstrådet kan udbetale
faste mindre grundtilskud til de amtskommunale
billedkunstråd, som oprettes i medfør af
§ 10, under forudsætning af mindst tilsvarende
amtskommunal finansiering. Yderligere tilskud kan gives efter
ansøgning til konkrete projekter og initiativer. | | 1. § 7, stk. 3,
affattes således: »Stk. 3. Kunstrådet kan
udbetale faste mindre grundtilskud til de lokale
billedkunstråd, som oprettes i medfør af
§ 10, under forudsætning af mindst tilsvarende
kommunal finansiering. Yderligere tilskud kan gives efter
ansøgning til konkrete projekter og initiativer.« |
| | |
Kapitel 3 Amtskommunale billedkunstråd | | 2. Overskriften til kapitel
3 affattes således: »Lokale
billedkunstråd« |
| | |
§ 10. Hver
amtskommune kan nedsætte et amtskommunalt
billedkunstråd. Billedkunstrådenes formål er at
virke til fremme af billedkunsten inden for amtskommunen.
Københavns og Frederiksberg Kommuner kan i fællesskab
nedsætte et kommunalt billedkunstråd. Bornholms Kommune
kan nedsætte et kommunalt billedkunstråd. | | 3. § 10 affattes
således: » § 10. En
kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte et
lokalt billedkunstråd til fremme af billedkunsten i
lokalområdet. |
Stk. 2. Billedkunstrådene kan
rådgive lokale myndigheder vedrørende
billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til
billedkunst og medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver. | | Stk. 2. Billedkunstrådene kan
rådgive lokale myndigheder vedrørende
billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til
billedkunsten og medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver. |
Stk. 3. De amtskommunale
billedkunstråd består af fem medlemmer og
sammensættes således: Tre medlemmer udpeges af
amtsrådet. Mindst to af de af amtsrådet udpegede
medlemmer skal være billedkunstnere. Et medlem udpeges af
Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen
af Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for
kunstmuseerne og kunsthallerne i den pågældende
amtskommune. Et medlem udpeges af kommuneforeningen. | | Stk. 3. De nærmere regler for de lokale
billedkunstråds sammensætning og virksomhed
fastsættes af kommunalbestyrelserne. « |
Stk. 4. Københavns og
Frederiksberg Kommuner udpeger i fællesskab fire medlemmer
til et fælles kommunalt billedkunstråd. Bornholms
Kommune udpeger fire medlemmer til et kommunalt
billedkunstråd. To af medlemmerne af de nævnte
billedkunstråd skal være billedkunstnere. Et medlem
udpeges af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med
Foreningen af Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for
kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns og Frederiksberg
Kommuner henholdsvis i Bornholms Kommune. | | |
Stk. 5. Kunstnermedlemmerne af de
amtskommunale billedkunstråd og de i stk. 4 omhandlede
kommunale billedkunstråd udpeges fortrinsvis blandt
kunstnere, som har bopæl i, subsidiært tilknytning til,
den pågældende amtskommune henholdsvis kommune. | | |
Stk. 6. Såfremt der ikke er
medlemmer af Foreningen af Kunsthaller i Danmark i amtskommunen
henholdsvis kommunen, udpeges det pågældende medlem af
Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for
kunstmuseerne i amtskommunen henholdsvis kommunen. | | |
Stk. 7. Medlemmer, der ikke er
billedkunstnere eller kunstkyndige med relevant faglig baggrund,
kan ikke beklæde formandsposten i
billedkunstrådene. | | |
Stk. 8. De amtskommunale
billedkunstråd udpeges for fire år ad gangen.
Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted. Rådenes
funktionsperiode indledes tre måneder efter hver ny
amtskommunal valgperiodes begyndelse. | | |
Stk. 9. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i stk. 1-8. | | |
| | |
| | § 6 I lov om Kunstrådet, jf. lov nr. 230 af
2. april 2003, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 10. De
partier, der er opstillingsberettigede og repræsenteret i
Folketinget, udpeger hver 1 medlem til repræsentantskabet.
Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening
udpeger 1 medlem i fællesskab. Medlemmerne skal være
folkevalgte politikere. Medlemmer udpeget af Folketingets partier
skal samtidig være medlem af repræsentantskabet for
Statens Kunstfond. Kulturministeren udpeger 1 medlem til
repræsentantskabet og udpeger tillige formanden blandt
samtlige medlemmer af repræsentantskabet. | | 1. § 10, stk. 1, 2.
pkt., affattes således: »KL udpeger 1 medlem.« |
Stk. 2. Repræsentantskabet
består herudover af repræsentanter for organisationer,
institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst og kultur.
De nærmere bestemmelser herom fastsættes af
kulturministeren. | | |
| | |
| | § 7 I lov om Statens Kunstfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 29. november 2003, foretages
følgende ændringer: |
§ 5. Der
nedsættes et repræsentantskab til at følge
fondens virksomhed. Repræsentantskabet udpeges
således: | | |
1) Partierne, der er opstillingsberettigede og
repræsenteret i Folketinget, udpeger hver 1 medlem, der
samtidig skal være medlem af repræsentantskabet for
Kunstrådet. | | |
2) 2 medlemmer udpeges af kommunale råd og
organisationer, således at 1 medlem udpeges af Kommunernes
Landsforening og 1 medlem af Amtsrådsforeningen i
Danmark. 3) 3 medlemmer udpeges af de humanistiske
fakulteter ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
1) 4) 3 medlemmer udpeges af Billedkunstnernes
Forbund. | | 1. § 5, stk. 1,nr. 2,
affattes således: » 2) 2 medlemmer udpeges af
KL.« |
5) 1 medlem udpeges af
Kunstnersammenslutningernes Samråd. 6) 3 medlemmer udpeges af Akademirådet. 7) 2 medlemmer udpeges af Dansk Forfatterforening
og Danske Skønlitterære Forfattere i
fællesskab. 8) 1 medlem udpeges af Danske Dramatikeres
Forbund. 9) medlemmer udpeges af Det Danske Akademi. | | |
10) 2 medlemmer udpeges af Dansk
Komponistforening. 11) 1 medlem udpeges af konservatorierne i
fællesskab. 12) 2 medlemmer udpeges af Danske Jazz-, Beat- og
Folkemusikautorer. 13) 1 medlem udpeges af Danske
Kunsthåndværkere. 14) 1 medlem udpeges af Foreningen Danske
Designere. 15) 1 medlem udpeges af Danske Arkitekters
Landsforbund. | | |
16) 1 medlem udpeges af Danmarks
Biblioteksforening. 17) 1 medlem udpeges af Danske
Filminstruktører. 18) 2 medlemmer udpeges af De Frie Koreografer,
De Danske Dansekompagnier, Danske Sceneinstruktører og
Sammenslutningen af Danske Scenografer i fællesskab. 19) 1 medlem udpeges af Danske
Populærautorer. 20) 1 medlem kan udpeges af kulturministeren, der
tillige udpeger repræsentantskabets formand blandt
medlemmerne. | | |
Stk. 2. Medlemmerne af
repræsentantskabet beskikkes for et tidsrum af 4 år.
Afgår et medlem inden udløbet af sin
beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende
del af perioden. Medlemmer af Statens Kunstfond og
tilhørende organer kan ikke samtidig være medlem af
andre af Kunstfondens organer eller af Kunstrådet og
tilhørende organer, medmindre andet fremgår af denne
lov. Medlemmer af de i § 4 omhandlede udvalg samt
medlemmer af repræsentantskabet kan ikke i 3 år efter
beskikkelsesperiodens udløb beskikkes til Kunstrådet
og tilhørende organer. For medlemmer af de i § 4
omhandlede udvalg gælder endvidere, at medlemmerne i 3
år efter beskikkelsesperiodens ophør ikke kan
beskikkes til et andet af de i § 4 omhandlede udvalg
eller til Kunstfondens repræsentantskab. For medlemmer af
Kunstfondens repræsentantskab gælder, at medlemmer ikke
i 3 år efter beskikkelsesperiodens udløb kan beskikkes
til et af de i § 4 omhandlede udvalg. Medlemmer af
Kunstrådet og tilhørende organer kan ligeledes ikke i
3 år efter beskikkelsesperiodens udløb beskikkes til
Statens Kunstfonds udvalg, jf. § 4, eller til
repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Medlemmer udpeget
af Folketingets partier skal samtidig være medlem af
repræsentantskabet for Kunstrådet. Medlemmer udpeget af
de opstillingsberettigede og repræsenterede partier i
Folketinget, af Kommunernes Landsforening og af
Amtsrådsforeningen i Danmark skal være folkevalgte
politikere. | | 2. § 5, stk. 2, 9.
pkt., affattes således: »Medlemmer udpeget af de
opstillingsberettigede og repræsenterede partier i
Folketinget og af KL skal være folkevalgte
politikere.« |
Stk. 3. Repræsentantskabet
forelægger ministeren de fra bestyrelsen modtagne regnskaber
og beretninger samt indstilling med de bemærkninger, som det
ønsker at knytte hertil. | | |
Stk. 4. Repræsentantskabet
mødes én gang årligt med
repræsentantskabet for Kunstrådet til en fælles
drøftelse af Kunstrådets og Statens Kunstfonds
virksomhed. | | |
Stk. 5. Repræsentantskabet
afgiver indstilling til kulturministeren om de ydelser, der
bør søges tillagt kunstnere for livstid. Forslag om
disse ydelser optages på de årlige finanslove. | | |
| | |
| | § 8 I lov om eliteidræt, jf. lov nr. 288 af
26. april 2004, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1. Team
Danmark er en selvejende institution, der har til formål at
udvikle dansk eliteidræt på en socialt og
samfundsmæssigt forsvarlig måde. I samarbejde med
Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds
specialforbund og andre relevante samarbejdspartnere
iværksætter, koordinerer og effektiviserer Team Danmark
fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark
ved | | |
1) at varetage den overordnede planlægning
vedrørende eliteidrætten, 2) at sikre en kulturpolitisk forsvarlig
udvikling af eliteidrætten, 3) at iværksætte trænings- og
instruktionsmuligheder for eliteidrætsudøvere, 4) at sikre en forsvarlig udvikling af
eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt, | | |
5) at varetage talentrekruttering og
-udvikling, 6) at yde individuel økonomisk
støtte til eliteidrætsudøvere, 7) at iværksætte rådgivning,
forskning og formidling, 8) at tilvejebringe uddannelsestilbud til
eliteidrætsudøvere, | | |
9) at etablere arbejdsmarkedsmæssige og
sociale støtteforanstaltninger for
eliteidrætsudøvere, 10) at yde rådgivning og økonomisk
støtte til specialforbundene under Danmarks
Idræts-Forbund, 11) at samarbejde med de kommunale og
amtskommunale myndigheder om eliteidræt, herunder
faciliteter, og 12) at samarbejde og indgå aftaler med
medier og sponsorer, bl.a. om salg af rettigheder og ydelser. | | 1.
I § 1, nr. 11, udgår
»og amtskommunale«. |
| | |
§ 7. Kommuner
og amtskommuner kan yde økonomisk støtte til
eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig
erhvervsvirksomhed. | | 2. I
§ 7 udgår »og
amtskommuner«. |
| | |
| | § 9 I lov om regionale kulturaftaler, jf. lov nr.
1104 af 29. december 1999, foretages følgende
ændringer: |
| | |
Lov om regionale kulturaftaler | | 1. Lovens titel
affattes således: »Lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet«. |
| | |
§ 1. Lovens
formål er gennem regionale kulturaftaler at
understøtte amtskommuners og kommuners engagement på
kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme
dispositionsfriheden på det regionale niveau, forbedre
ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens
område. Hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder, skal
aftalen medvirke til at sty rke samarbejdet på tværs af
kommune- og amtsgrænser. | | 2. § 1, stk. 1 ,
affattes således: »Lovens formål er gennem
kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte regioners og
kommuners engagement på kulturområdet. Kulturaftalerne
har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre
ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens
område. Hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen
medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune-
og regionsgrænser. Loven fastlægger samtidig
regionernes opgaver på det kulturelle
område.« |
| | |
Stk. 2. De regionale kulturaftaler har til
formål at medvirke til at fastholde og udbygge den
kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af
kommunegrænser og med Kulturministeriets råd og
nævn | | 3. I § 1,
stk. 2 , ændres »De regionale
kulturaftaler« til: »Kulturaftalerne«. |
| | |
§ 2.
Kulturministeren kan indgå regionale kulturaftaler med
kulturregioner, der fremsætter ønske herom. | | 4. I § 2,
stk. 1 , ændres »regionale kulturaftaler med
kulturregioner« til: »kulturaftaler med en kommune
eller en gruppe af kommuner«. |
| | |
Stk. 2. Den regionale kulturaftale
mellem kulturministeren og kulturregionen indgås for en
tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. | | 5. I § 2,
stk. 2 , ændres »Den regionale kulturaftale
mellem kulturministeren og kulturregionen« til: »En
kulturaftale«. |
| | |
Stk. 3. En kulturregion kan være
en amtskommune, en kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens
Udviklingsråd eller kombinationer heraf. | | 6. § 2, stk. 3 ,
affattes således: »Stk. 3. Regioner kan sammen med
en kommune eller flere kommuner i forening indgå i
kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne
på kulturområdet, jf. § 3 a.« |
| | |
§ 3. Den
regionale kulturaftale skal indeholde bestemmelser om, | | 7. I § 3,
stk. 1, ændres »Den regionale
kulturaftale« til: »Kulturaftalen«. |
| | |
1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke
konkrete mål kulturregionen skal opfylde i
aftaleperioden, 2) hvilke økonomiske vilkår der er
knyttet til aftalen, 3) hvorledes der på det regionale plan kan
sikres balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og
kunstneriske sagkundskab og frihed, og 4) erfaringsudveksling og evaluering i
forbindelse med de regionale kulturaftaler. | | 8. I § 3,
stk. 1, nr. 1, ændres »kulturregionen«
til: »den eller de kommuner, der indgår i
kulturaftalen,«. 9. I
§ 3, stk. 1, nr. 3 , ændres
»på det regionale plan« til: »i
kulturaftalen på det kommunale niveau«. 10. I
§ 3, stk. 1, nr. 4, ændres »de
regionale kulturaftaler« til:
»kulturaftalerne«. |
| | |
| | 11. Efter § 3
indsættes: » § 3 a.
Regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder
samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre
parter i en mere permanent drift.« |
§ 4.
Kulturregionerne modtager i aftaleperioden efter aftalen med
kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de
kulturelle aktiviteter, der er omfattet af den regionale
kulturaftale. Kulturregionen kan inden for rammerne af den
regionale kulturaftale råde over den kulturelle
rammebevilling til kulturelle formål. | | 12. § 4, stk. 1,
affattes således: »Den eller de kommuner, der er omfattet
af kulturaftalen, modtager i aftaleperioden efter aftale med
kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de
kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen.
Kommunerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over
den kulturelle rammebevilling til kulturelle
formål.« |
Stk. 2. Bevillingen kan
forudbetales. Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme,
at tilsagn om tilskud efter stk.1 helt eller delvis falder bort,
eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal
tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen ikke
opfyldes. Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte de nærmere regler for
regnskabsaflæggelse. | | |
| | |
| | § 10 Stk. 1. Loven træder i kraft den
1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft
dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse
og revisionens udførelse samt om tilbagebetaling af
lån for institutioner, som inden lovens ikrafttræden
har modtaget tilskud eller lån fra en amtskommune i
medfør af |
| | 1) filmlovens § 18 for så vidt
angår amtskommuners ydelse af støtte i form af tilskud
eller lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed, 2) billedkunstlovens § 10 for så
vidt angår amtskommunale billedkunstråd og 3) eliteidrætslovens § 7 for
så vidt angår amtskommuners støtte til
eliteidræt. |
| | Stk. 3. Amtskommunale
billedkunstråd, der er nedsat i medfør af
billedkunstlovens §10, må ikke fra dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende påtage sig forpligtelser,
der rækker ud over den 1. januar 2007, medmindre dette er
godkendt af en kommunalbestyrelse, og kommunalbestyrelsen har
garanteret at overtage forpligtelserne fra denne dato. |
| | Stk. 4. Funktionsperioden for de
amtskommunale billedkunstråd, der er beskikket pr. 1. april
2006, udløber uanset bestemmelsen i billedkunstlovens
§ 9, stk. 8, den 31. december 2006. Amtsrådet
skal drage omsorg for afbeskikkelse af medlemmer af
rådene. |
| | Stk. 5. Uanset bestemmelsen i radio-
og fjernsynslovens § 64, stk. 6, fungerer nævn
i kommuner, der indgår i en sammenlægning med en eller
flere andre kommuner, og hvis funktionsperiode udløber
senest den 30. april 2006, indtil udgangen af 2006. Med virkning
fra den 1. januar 2007 nedsætter kommunalbestyrelsen eller
kommunalbestyrelserne et nyt nævn. |
| | Stk. 6. Den person, der i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Statens Kunstfond er udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark
til at være medlem af Statens Kunstfonds
repræsentantskab, udtræder pr. 31. december 2006. Med
virkning fra 1. januar 2007 udpeger KL i medfør af
lovforslagets § 7, nr. 1, 1 yderligere medlem af
repræsentantskabet. |
Bilag 2
Høringsliste
Beskæftigelsesministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
Skatteministeriet
Socialministeriet
Statsministeriet
Trafikministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Domstolsstyrelsen
Datatilsynet
Kommunernes Landsforening (KL)
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS)
Hovedstadens Udviklings Råd (HUR)
Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk ErhvervsFremme
Dansk Handel og Service (DHS)
Dansk Industri (DI)
Dansk Transport og Logistik
Handel, Transport og Serviceerhvervene
(HTS)
Håndværksrådet
Landbrugsraadet
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger (SALA)
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Centralorganisationernes Fælles Udvalg
(CFU)
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO)
Statsansattes Kartel (StK)
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab (SKAF)
Sundhedskartellet
Landsforeningen af landsbysamfund
Landdistrikternes fællesråd
Sammenslutningen af danske
Småøer
Folketinget Kommunaludvalg
Biblioteksstyrelsen
Danmarks Biblioteksforening
Bibliotekslederforeningen
Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Historisk Institut, Aarhus Universitet
Afdeling for Historie, Saxo-Instituttet,
Københavns Universitet
Institut for Historie, Kultur og
Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet
Institut for Historie og Samfundsforhold,
RUC
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg
Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk
Universitet
Institut for Samfundsvidenskab og
Erhvervsøkonomi, RUC
Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet
Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet
Institut for Økonomi, Politik og
Forvaltning, Aalborg Universitet
Institut for Samfundsudvikling og
Planlægning, Aalborg Universitet
Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet
Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd
Statens Humanistiske Forskningsråd
Danmarks Grundforskningsfond
Danske Filminstruktører
Dansk Fagpresse
Foreningen af Filmudlejere i Danmark
Datatilsynet
Danmarks Nationalbank
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Værdipapircentralen
Privatarkivudvalget
Tilgængelighedsudvalget
Sammenslutningen af Lokalarkiver
Danmarks Statistik
Danmarks Rederiforening
Selskabet for Samtidshistorisk Forskning
Hovedstadens Udviklings Råd
Hovedstadens Sygehusfællesskab
Det Danske Filminstitut
Producentforeningen
Danske Biografer
Film- og TV-arbejderforeningen
DR
TV 2/DANMARK A/S
TV 3
TV 2/Bornholm
TV 2/Lorry
TV 2/Øst
TV 2/FYN
TV SYD
TV Midt-Vest
TV 2/ØSTJYLLAND
TV 2/NORD
TvDanmark Kanal 60 A/S
IT- og Telestyrelsen
TDC
Telia/STOFA A/S
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerrådet
ITEK
IT-Brancheforeningen
Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer
Dansk Journalistforbund
Forenede Danske Antenneanlæg
Danske Dagblades Forening
Danske Reklamebureauers Brancheforening
Dansk Annoncørforening
Producenterne
KODA
Gramex
Copy-Dan
Amtsrådsforeningen i Danmark
Danmarks Lokal-TV Forening
Danske Uddannelsesmedier
Demokratiske Lokalstationer
Den Kristne Producentkomité for
Lokalradio og TV
FAEM-Sekretariatet
Foreningen af kommercielle Lokalradio og
tv-stationer
Foreningen dansk Lokal-tv
IASTAR Danmark
Sammenslutningen af lokale radio- og
tv-stationer i Danmark
Værkstedssammenslutningen
Det Centrale Handicapråd
De Samvirkende Invalideorganisationer
Danske Døves Landsforbund
Dansk Blindesamfund
Landsforeningen for Bedre Hørelse
Det Danske Filminstitut
Boligselskabernes Landsforening
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Konkurrencerådet
Radio- og tv-nævnet
Danmarks Erhvervsradio og -TV A/S/Radio 2
Klassisk FM ApS/Gold FM ApS
Mesopotamia Broadcast Radio/Mesopotamia
International og METV
Nordisk Radioreklame/The Voice
Nordisk Radioreklame/The Voice Pop FM
Radio 2
SBS Broadcast Danmark/TvDanmark
Voice of Scandinavia/Gold FM
CIAC Holding/dk4
Dan Toto/Racing Live
ViaSat A/S
Canal Digital Danmark A/S
BFE
Bryggeriforeningen
Lægemiddelstyrelsen
Sky Radio
Danmarks Afholdsforening
Foreningen TVT
Dansk Metal
Dansk Reklame Film A/S
Stig Hartvig Nielsen
HK-Stat
STOP €" Scandinavian TV organisations
against piracy
Lægemiddelindustriforeningen
Bispebjerg Lokal-tv
Landsforeningen af landsbysamfund
Landdistrikternes fællesråd
Sammenslutningen af danske
Småøer
Konkurrencestyrelsen
Kunstrådet
Kunststyrelsen
Statens Kunstfond
Akademiraadet
Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Museumsforeningernes
Fællessekretariat
Kunstnersammenslutningernes Samråd
UKK, Unge Kunstnere og Kunstformidlere
Foreningen af Danske Kunstkritikere
Overgaden, Institut for Samtidskunst
Billedkunstnernes Forbund
Danske Billedkunstneres Fagforening
Charlottenborg Udstillingsbygning
Dansk Gallerisammenslutning
Det Jyske Kunstakademi
Det Kgl. Danske Kunstakademi
Det Fynske Kunstakademi
Dansk Kunstnerråd
Danmarks Idræts-Forbund
Team Danmark
Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger
Dansk Firmaidrætsforbund
Danmarks Idræts-Forbunds
Aktivkomité
DEF (Danske eliteidrætsudøveres
forening)
Børne- og Kulturchefforeningen
Kulturministeriets Udvalg for
Idrætsforskning
Anti Doping Danmark
Dansk Idrætsmedicinsk Selskab
Institut for Idræt, Københavns
Universitet
Institut for Idræt, Aarhus
Universitet
Institut for Idræt, Syddansk Universitet
i Odense
Lokale- og Anlægsfonden