L 49 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed og lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond).

Fremsat den 24. februar 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut,
lov om finansiel virksomhed og lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven),
lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven).

(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

§ 1

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 19. august 2002, som ændret ved § 427 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, udgår »og vedtægter«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved denne virksomhed forstås finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med

1) nybygning og ombygning af skibe samt

2) køb, salg og refinansiering af skibe.

Stk. 2. Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber.

Stk. 3. Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse.

Stk. 4. Instituttet kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke.«

3. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 4. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet.«

4. § 4 a ophæves.

5. I § 5 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet.

6. § 5 a-d og § 6 ophæves.

7. Efter § 6 indsættes:

» § 7. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov. Ved overdragelsen udstedes aktier i aktieselskabet, der overdrages til en ved omdannelsen etableret fond, som anses for erhvervsdrivende. Den samlede værdi af de overdragne aktier og en i aktieselskabet etableret bunden fondsreserve skal svare til værdien af den indskudte nettoformue med fradrag af eventuelle beløb i medfør af stk. 2.

Stk. 2. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det beløb, der udbetales til staten, skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om, at overkursen ved aktietegning efter § 8, stk. 2, udbetales til Danmarks Nationalbank.

Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der kræves til opløsning af Danmarks Skibskreditfond og kan alene ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 5. Aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 8. Ved omdannelse efter § 7, stk. 1, finder aktieselskabslovens §§ 134-134 i tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2. Garanterne i Danmarks Skibskreditfond skal tilbydes at tegne aktier i aktieselskabet til en markedsbaseret kurs. Den i aktieselskabslovens § 134 a, stk. 1, nævnte fusionsplan skal indeholde oplysninger og bestemmelser om de rettigheder, der tillægges garanterne.

Stk. 3. Det i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, nævnte fusionsregnskab og eventuel mellembalance udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsynet.

§ 9. Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvist er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud.

§ 10. En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber. Økonomi- og erhvervsministeren kan modsætte sig en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald anvendelse på dette eller disse aktieselskaber.

§ 11. Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1 eller § 10 kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed.

Stk. 2. Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

§ 12. I tilfælde af opløsning eller konkurs af et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10 skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 2. Udlodning til aktionærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt.

§ 13. Formålet for den erhvervsdrivende fond, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fonds­myn­dig­hed for fonden.

§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3. Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 361, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-18 bliver herefter nr. 3-17.

2. I § 363, stk. 1, indsættes efter: »Pengeinstitutter,«: »virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003 og § 2 i lov nr. 358 af 19. maj 2004 og § 13 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 j indsættes i kapitel 2:

» § 14 k. Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5b, til aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, § 8, og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det modtagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, der tilføres et modtagende selskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i Danmarks Skibskreditfond og det modtagende selskab. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver og passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.«

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, § 10, stk. 1, § 25, stk. 4, § 25, stk. 6, § 27, stk. 1, og to steder i § 41, stk. 9, og to steder i § 43, stk. 4, ændres: »Danmarks Skibskreditfond« til: »aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut«.

2. I § 14, stk. 3, indsættes efter: »Danmarks Skibskreditfond«: »eller et aktieselskab, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut«.

3. I § 41, stk. 11, 1. pkt., ændres: »Danmarks Skibskreditfond« til: »Aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut« og i § 41, stk. 11, 2. pkt., ændres: »Danmarks Skibskreditfond« til: »aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, udgår: », Danmarks Skibskreditfond«.

§ 6

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 7

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men §§ 1, 2 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved lov nr. 143 af 17. maj 1961 (gældende LBK nr. 684 af 19/08/2002) blev der skabt hjemmel til at oprette et skibsfinansieringsinstitut. I medfør af loven blev den selvejende institution Danmarks Skibskreditfond i 1961 stiftet af Danmarks Nationalbank, Danske Bankers Fællesrepræsentation, Assurandør-Societetet, Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark og Danmarks Rederiforening. Stifterne tegnede som garanter for fonden en garantikapital, som i dag udgør i alt 300 mio. kr. Garantkredsen består i dag af Danmarks Nationalbank, danske pengeinstitutter og forsikringsselskaber samt danske rederier og værfter.

Lovens forarbejder henviser til den omstillingsproces, som erhvervslivet på det tidspunkt var inde i og til den store betydning af erhvervslivets finansieringsmuligheder. I den forbindelse henvises også til de i årene forinden oprettede Byggeriets Realkreditfond og Finansieringsinstitutterne for henholdsvis landbrug og industri og håndværk. Det fremgår, at også finansieringen af skibsværfternes produktion og indkøb af skibe i udlandet havde voldt vanskeligheder for kapitalmarkedet.

Udkast til vedtægter for Danmarks Skibskreditfond var bilag til lovforslaget. Der blev endvidere udstedt en bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond, jf. den gældende bekendtgørelse nr. 1167 af 15/12/2000. Finanstilsynet er af økonomi- og erhvervsministeren udnævnt som tilsynsførende med fonden.

Danmarks Skibskreditfonds formål er at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Denne virksomhed er særlig rettet mod finansiering af skibe bygget på danske værfter og skibe købt eller ejet af danske rederier. Herudover har fonden opbygget en udenlandsk låneportefølje.

Over de seneste 40 år er der sket mange ting med Danmarks Skibskreditfond og de maritime erhverv. Det er derfor naturligt at se på Danmarks Skibskreditfonds fremtidsmuligheder. En fortsættelse i sin nuværende form med det specifikke formål om »dansk« skibsfinansiering vil begrænse fondens udviklingsmuligheder og forretningsområde i et stadigt mere globalt erhvervsklima.

For at kunne fortsætte den nuværende udvikling og sikre fondens fremtidsmuligheder på sigt er der derfor behov for en modernisering af lovgrundlaget. Målet hermed er, at fonden også fremover kan spille en vigtig rolle for de maritime erhverv, men hvor rammerne for virksomheden er tilpasset mere moderne vilkår på de finansielle markeder.

En omdannelse af fonden til et aktieselskab vil underlægge den en regulering, der svarer til reguleringen af andre finansielle virksomheder, dog med de modifikationer, der naturligt følger af skibsfinansieringsvirksomhed, og med respekt af undtagelsen for store engagementer, der forventes videreført. Dermed skabes mulighed for et udvidet virkefelt, hvor fonden kan udnytte den kompetence, som er oparbejdet inden for finansiering af skibe. At give Danmarks Skibskreditfond mulighed for omdannelse til aktieselskab vil være i overensstemmelse med en årelang udvikling i reguleringen af den finansielle sektor, hvorefter finansielle institutioner, der har været drevet i særlige retlige enheder, har fået mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber.

På den baggrund har der været ført drøftelser mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond om, hvorledes en sådan omdannelse vil kunne ske og principperne herfor. På grundlag af disse drøftelser er der indgået en rammeaftale af 17. januar 2005 mellem økonomi- og erhvervsministeren, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond om rammerne for en modernisering af Danmarks Skibskreditfond. Rammeaftalen er optrykt som bilag til lovforslaget.

Lovforslaget indeholder de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre moderniseringen af Danmarks Skibskreditfond.

Lovforslaget skal således være med til at skabe rammerne for den aftalte modernisering af Danmarks Skibskreditfond bl.a. ved at:

€" skabe lovhjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til et aktieselskab.

€" der etableres en erhvervsdrivende fond, som løbende vil kunne uddele midler til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, dvs. fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri.

€" der i forbindelse med en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond skabes hjemmel til, at fortjenesten ved tidligere offentlige låneordninger tilbagebetales.

€" økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for et skibsfinansieringsinstitut, således at regler for pengeinstitutter og visse regler for realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed i videst muligt omfang får anvendelse for instituttet. Herudover præciseres det direkte i loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven.

Det vil være naturligt, at Danmarks Skibskreditfond omdannes til et aktieselskab efter tilsvarende principper, som der tidligere er givet mulighed for ved lov i forbindelse med omdannelsen af bl.a. Dansk Landbrugs Realkreditfond, sparekasserne, Værdipapircentralen og Københavns Fondsbørs. En omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til aktieselskab vil endvidere stille skibsfinansieringsvirksomheden mere frit i relation til sit virkefelt, og der vil dermed kunne ske en bedre risikospredning. Dette skyldes bl.a. aktieselskabets bedre mulighed for strukturtilpasning. Samtidig vil et fornuftigt låneomfang kunne fastholdes og udvikles. Danmarks Skibskreditfonds formål vil blive videreført af aktieselskabet. Herudover giver en omdannelse mulighed for fremtidige markedsbaserede strukturændringer, idet den særlige struktur med bl.a. garanter ophæves. De hidtidige garanter, herunder Danmarks Nationalbank, får dog mulighed for at tegne aktier i det aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond påtænkes omdannet til.

Hertil kommer, at udenlandske skibsfinansieringsinstitutter ofte drives i selskabsform.

Fonden adskiller sig fra aktieselskabet navnlig derved, at der ikke bag fonden er en ejerkreds. I tilfælde af Danmarks Skibskreditfonds opløsning skal Danmarks Skibskreditfonds formue anvendes til dens opløsningsformål. Det følger af opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfonds nugældende vedtægter, at der ved opløsning af fonden skal ske udbetaling til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri.

Ved overgang til aktieselskabsform har det derfor været afgørende at sikre, at den i Danmarks Skibskreditfond opsamlede reserve efter omdannelsen kun er til rådighed for virksomhedens drift samt til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, samtidig med at den i Danmarks Skibskreditfond opsparede formue ikke vil kunne udbetales til fremtidige aktionærer.

På linie med de tidligere omdannelsesmodeller bindes nettoformuen på en sådan måde, at det sikres, at formålet med at drive skibsfinansieringsvirksomhed også fremover vil kunne varetages. Ved oprettelse af en erhvervsdrivende fond i forbindelse med omdannelsen, sikres det, at Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål løbende tilgodeses.

Med omdannelsen tages der endvidere højde for, at Danmarks Skibskreditfonds fortjeneste fra tidligere offentlige låneordninger tilbagebetales. Det foreslås således, at der gives hjemmel til, at det øverste ledelsesorgan i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om at udbetale denne fortjeneste til staten og Danmarks Nationalbank. D et øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond gives således hjemmel til at kunne beslutte, at der skal ske udbetaling til staten og Danmarks Nationalbank på i alt kr. 1.610 mio., hvoraf der i forbindelse med omdannelsen udbetales 810 mio. kr. til staten. Udbetalingen til staten tages fra den bundne fondsreserve og øremærkes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål til fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. De resterende 800 mio. kr. får det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond hjemmel til at kunne udbetale til Danmarks Nationalbank. Det fremgår af den i bilaget optrykte rammeaftale, at udbetalingen til Danmarks Nationalbank tages fra den overkurs, der indbetales ved tegning af aktier i det aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond påtænkes omdannet til. Det fremgår endvidere af rammeaftalen, at gælden til Danmarks Nationalbank betales med 400 mio. kr. den 1. august 2006 og 400 mio. kr. den 1. august 2007.

Fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger beror på, at det i perioden fra 1969 til 1978 var de danske myndigheders opfattelse, at det ville være uforeneligt med OECD-aftalen, hvis fondens låntagere ved førtidige indfrielser havde adgang til at konvertere rentefordelen ved lån optaget hos fonden på OECD-vilkår til en kontant nutidsværdi. Handelsministeriet henstillede derfor, at fonden vedtog lånevilkår, hvorefter lån på OECD-vilkår alene kunne indfries ved betaling af den nominelle restgæld. I 1979 ændrede myndighederne opfattelse således, at konvertering af rentefordelen ikke længere blev anset for at stride mod OECD-aftalen. Vilkårene for fondens lån blev imidlertid ikke ændret.

I 1984 blev ordningen ændret, så fonden ved førtidig indfrielse skulle købe de bagvedliggende obligationer til kurs 100 af Danmarks Nationalbank. Danmarks Skibskreditfond har således frem til 1984 opnået en fortjeneste ved ekstraordinære indfrielser af lån på OECD-vilkår, da låntagerne skulle indfri lånene kontant til Danmarks Skibskreditfond, som så kunne købe de bagvedliggende obligationer til en markedsbaseret kurs til annullering af lånene.

I erkendelse af, at fortjenesten ved ekstraordinære indfrielser af lån på OECD-vilkår ville være tilfaldet det offentlige, hvis det offentlige selv havde forestået denne udlånsvirksomhed, er økonomi- og erhvervsministeren, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond enige om at regulere for denne fortjeneste i forbindelse med moderniseringen af Danmarks Skibskreditfond.

Som ved tidligere lignende omdannelser kan det modtagende aktieselskab indtræde i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling. Det modtagende selskab overtager herved de skatter, der udskydes som følge af successionen i forbindelse med overdragelsen. Skattemæssigt er konsekvensen af skattefriheden ved overdragelsen, at beskatningen af avancer og tab først indtræder, når aktieselskabet afhænder aktivet.

2. Forslagets baggrund og indhold

2.1. Baggrund

Formålet med lovforslaget er at modernisere Danmarks Skibskreditfond, herunder at skabe lovhjemmel til at Danmarks Skibskreditfond kan ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til aktieselskab.

Danmarks Skibskreditfond er oprettet på et særligt privatretligt grundlag i henhold til lov. Danmarks Skibskreditfond har selv ejendomsretten til dens formue. Dette medfører, at der skal opstilles visse garantier for at sikre, at Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål bliver tilgodeset i forbindelse med omdannelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at opløsningsformålet i henhold til den gældende lov og Danmarks Skibskreditfonds vedtægt skulle tilgodeses med hele Skibskreditfondens nettoformue ved fondens opløsning. Ved tidligere omdannelser af sådanne fonde er de fondsretlige garantier sikret ved følgende tre modeller:

€ Fondsmodellen, som indebærer, at fonden opløses uden likvidation, idet der sker en overdragelse af samtlige aktiver og forpligtelser til et aktieselskab. Samtidig oprettes en erhvervsdrivende fond, som får overdraget aktier fra aktieselskabet svarende til værdien af den oprindelige fonds nettoformue.

€ Indkapslingsmodellen, der indebærer, at fonden opløses uden likvidation, idet der sker en overdragelse af samtlige aktiver og forpligtelser til et aktieselskab. Samtidig oprettes en bunden fondsreserve i aktieselskabet svarende til værdien af den oprindelige fonds nettoformue. Den bundne fondsreserve kan ikke udloddes til aktionærerne.

€ Kombinationsmodellen, som går ud på, at nettoformuen i fonden kan videreføres delvist som bunden fondsreserve i et aktieselskab og delvist som aktier, der ejes af en fortsættende fond.

Fondsmodellen og indkapslingsmodellen svarer til, hvad der gælder for omdannelse efter lov om finansiel virksomhed samt værdipapirhandelsloven. Muligheden for kombination af grundmodellerne findes i værdipapirhandelsloven.

Danmarks Skibskreditfond har ikke som de fleste andre fonde et løbende uddelingsformål, hvilket har medført, at fonden har oparbejdet en betydelig nettoformue. Denne nettoformue overstiger det lovmæssige krav i bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut (LBK nr. 684 af 19/08/2002). I forbindelse med en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond er det fundet forsvarligt, at en del af den opsparede reserve, herunder en del af afkastet af den opsparede reserve, frigøres til uddeling, som skal være i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Det foreslås, at en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond sker efter kombinationsmodellen, hvor fondens reserver med fradrag af eventuelle beløb efter § 7, stk. 2, og fradrag for udstedte aktier til en ved omdannelsen etableret fond indskydes som en bunden fondsreserve i et aktieselskab. Den ved omdannelsen etablerede fond anses for at være erhvervsdrivende og skal tilgodese Danmarks Skibskreditfond opløsningsformål. Ved oprettelsen af den erhvervsdrivende fond skabes der grundlag for, at der løbende kan ske uddelinger til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Kombinationsmodellen har den fordel, at der sker en klar opdeling mellem den erhvervsmæssige aktivitet og den løbende uddeling til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Hovedparten af fondens egenkapital indkapsles i aktieselskabet, mens en mindre del konverteres til aktiekapital, som i forbindelse med omdannelsen overdrages til en erhvervsdrivende fond. Det fremgår af den i bilaget optrykte rammeaftale, at den samlede nominelle aktiekapital i aktieselskabet bliver på 333,3 mio. kr. Heraf får den ved omdannelsen nyetablerede erhvervsdrivende fond aktier for i alt 33,3 mio. kr., og de resterende aktier tegnes af garanterne i Danmarks Skibskreditfond.

Det er i forbindelse med omdannelsen vigtigt at sikre, at obligationsejernes stilling fortsat er betryggende. Dette sker ved at fastholde kapitalen i det omdannede aktieselskab gennem en indefrysning af størsteparten af den nuværende fondsreserve og en indbetaling af en aktiekapital, som erstatter den nuværende garantikapital. Retsstillingen for de udstedte obligationer og for finansielle modparter, herunder guldrandethed, ændres ikke ved omdannelsen. Det fortsættende aktieselskab indtræder i fondens aftaler med danske myndigheder og institutioner om eksisterende låneordninger.

Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål vil blive tilgodeset både ved oprettelsen af den erhvervsdrivende fond, hvorfra der kan ske løbende udlodninger, og ved etablering af en bunden reserve i nævnte aktieselskab, der henstår til opfyldelse af fondens opløsningsformål.

Hvis aktieselskabet eller det eller de kommende aktieselskaber, som efter en eventuel senere strukturændring besidder den bundne reserve, opløses, skal den bundne fondsreserve anvendes til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan beslutte, at den fortjeneste, som er oppebåret på baggrund af tidligere låneordninger, kan udbetales til staten og Danmarks Nationalbank.

Dette anses for forsvarligt under hensynstagen til, at Danmarks Skibskreditfond har opbygget en meget betydelig nettoformue, der overstiger det lovmæssige krav i bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut (LBK nr. 684 af 19/08/2002). Hertil kommer, at det nye aktieselskab tillægges yderligere midler i forbindelse med garanternes tegning af aktier.

Omdannelse til et aktieselskab vil nødvendiggøre en ændring af Danmarks Skibskreditfonds vedtægter, således at disse bringes i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler.

2.2. Indhold

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan moderniseres, herunder ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til aktieselskab.

De gældende regler i lov om et skibsfinansieringsinstitut indeholder ikke hjemmel til, at et i medfør af loven oprettet institut kan omdannes til et aktieselskab. Der indsættes derfor en hjemmel til, at repræsentantskabet i Danmarks Skibskreditfond kan træffe beslutning om at omdanne fonden til et aktieselskab. Denne beslutning skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

Den foreslåede omdannelsesmodel indebærer, at Danmarks Skibskreditfonds formål og opløsningsformål videreføres i to juridiske enheder. Skibsfinansieringsvirksomheden videreføres i aktieselskabet, og opløsningsformålet videreføres henholdsvis i aktieselskabet som en bunden reserve og i den erhvervsdrivende fond. Den erhvervsdrivende fond vil €" modsat Danmarks Skibskreditfond €" løbende kunne foretage uddelinger til Skibskreditfondens opløsningsformål.

Ifølge den i bilaget optrykte rammeaftale forudsættes det blandt andet, at Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med en omdannelse tilbagebetaler fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger til den danske stat og til Danmarks Nationalbank. Det foreslås, at der i lovforslaget indføres en klar hjemmel til, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om anvendelse af en del af nettoformuen til at tilbagebetale fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger til staten. Det foreslås endvidere, at der skabes klar hjemmel til, at der øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om at tilbagebetale fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger ved anvendelse af overkursen ved aktietegning efter forslagets § 8, stk. 2, til Danmarks Nationalbank.

For så vidt angår et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab , er det ved en omdannelse af en privatretlig fond til et aktieselskab nødvendigt at tage hensyn til fondens særlige forhold, herunder især at fonden selv har ejendomsretten til dens formue. Det er derfor vigtigt i forbindelse med en omdannelse, at den i Danmarks Skibskreditfond opsparede formue ikke vil kunne udbetales til fremtidige aktionærer. Det foreslås derfor, at den i aktieselskabet bundne fondsreserve alene kan anvendes til dækning af underskud, som ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte.

For ikke at begrænse aktieselskabets muligheder for at tilpasse sig ændrede markedsmæssige forhold, foreslås det, at aktieselskabet vil kunne fusionere med andre aktieselskaber, ligesom aktieselskabet kan opdeles i to eller flere aktieselskaber ved spaltning. Det foreslås som følge heraf, at den bundne fondsreserve skal videreføres i de nye selskaber på samme vilkår som var gældende indtil overdragelsen. Dette skal sikres ved økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med den i bilaget optrykte rammeaftale, at det ved omdannelsen opståede aktieselskab eller eventuelle nye aktieselskaber alene vil kunne ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke længere er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal godkende, at det ikke længere er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Den bundne fondsreserve skal i tilfælde af ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

I tilfælde af aktieselskabets eller eventuelle nye aktieselskabers opløsning foreslås, at den bundne fondsreserve skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Kombinationsmodellen indebærer, at der ved omdannelsen etableres en fond. Det foreslås, at fonden skal være erhvervsdrivende, og at fondens formål skal være identisk med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, dvs. fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri, og at likvidationsprovenuet i tilfælde af fondens opløsning ligeledes skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Danmarks Skibskreditfond driver i dag sin finansieringsaktivitet på markedsvilkår. Det foreslås derfor, at instituttet i videst muligt omfang er omfattet af samme regler som de øvrige markedsdeltagere. Instituttets virksomhed kan i vidt omfang sidestilles med pengeinstitutters udlånsvirksomhed, men med det særkende, at instituttet opnår den væsentligste del af sin finansiering ved at udstede obligationer, som er noteret på Københavns Fondsbørs.

Det foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for et skibsfinansieringsinstitut, således at regler for pengeinstitutter i lov om finansiel virksomhed i videst muligt omfang får anvendelse for instituttet. Som følge af instituttets obligationsudstedelse er der på specifikke områder behov for, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte, at regler, som gælder for realkreditinstitutter, også får anvendelse for et skibsfinansieringsinstitut.

I forlængelse heraf foreslås det, at særreglen om afgiftsbetaling til Finanstilsynet fra Danmarks Skibskreditfond ophæves, og instituttet omfattes af samme regler for afgiftsbetaling, som gælder for pengeinstitutter m.v. Dette vil ved Danmarks Skibskreditfonds nuværende forhold medføre en merudgift for fonden. Afgiftsbetalingen fra pengeinstitutter m.v. nedsættes tilsvarende.

Efter de gældende skatteregler vil en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab udløse beskatning. Ved en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab er der imidlertid alene tale om en ændring af den juridiske form, hvor selve skibsfinansieringsvirksomheden fortsætter uændret. Det foreslås derfor, at der i skattelovgivningen foretages de ændringer, der er nødvendige for at sikre, at det modtagende aktieselskab kan indtræde i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling. De foreslåede ændringer indebærer således, at aktieselskabet indtræder i og videreføres efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende skatteregler.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner. Imidlertid indebærer den indgåede rammeaftale mellem økonomi- og erhvervsministeren, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond, at det vil få økonomiske konsekvenser for staten, hvis det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond beslutter, at der skal ske omdannelse. Således fremgår det af den i bilaget optrykte rammeaftale, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i tilfælde af omdannelse kan beslutte, at der skal ske udbetaling til staten og Danmarks Nationalbank på i alt kr. 1.610 mio., hvoraf der udbetales 810 mio. kr. til staten, der tages fra den bundne fondsreserve, og som øremærkes til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. De resterende 800 mio. kr. vil det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kunne beslutte at udbetale til Danmarks Nationalbank af den overkurs, der indbetales ved garanternes aktiestegning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Danmarks Skibskreditfond vil ved en omdannelse blive omfattet af stort set den samme regulering og det samme tilsyn som pengeinstitutter. Det foreslås derfor, at bidraget opgøres efter de samme principper, som gælder for pengeinstitutter. Hvis der fastsættes et mindre bidrag, vil de øvrige institutter indirekte komme til at betale for en del af reguleringen af og tilsynet med skibsfinansieringsinstituttet.

Det foreslås på den baggrund at ændre afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed således, at skibsfinansieringsinstituttet kommer til at betale bidrag til Finanstilsynet efter samme regler, som gælder for pengeinstitutter. Det vil medføre en forøgelse af Danmarks Skibskreditfonds bidrag. Denne merudgift anslås at beløbe sig til ca. 1 mio. kr. årligt (vurderet ud fra 2004-tal).

5. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for miljøet.

6. Forholdet til EU-retten

Danmarks Skibskreditfond er undtaget fra EU€™s bank-direktiver, jf. Rådets første direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF). Dette forhold forventes ikke ændret som følge af lovforslaget.

De foreslåede bestemmelser i forslagets § 1, nr. 7 (§§ 7, stk. 5, og 10) vil kunne udgøre en restriktion for kapitalens frie bevægelighed. Økonomi- og erhvervsministerens godkendelsesadgang anses imidlertid for at være begrundet i objektive kriterier. Baggrunden for, at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende aktionæroverenskomsten, er, at ministeren skal påse, at aktionæroverenskomsten er indgået i overensstemmelse med rammeaftalen og lovens intentioner, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 5). Baggrunden for at foreslå, at økonomi og erhvervsministeren skal godkende en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser er endvidere begrundet i, at ministeren skal sikre, at den bundne fondsreserve i forbindelse med en senere omstrukturering fortsat henstår til anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål og hermed det formål, der er angivet i loven.

7. Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, CO-industri, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Maritime, Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Moody´s, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre skibe, Regionale Bankers Forening, Revifora €" Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Statsministeriet, Værdipapircentralen A/S og Udenrigsministeriet.

8. Oversigt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at lade bestemmelsen om, at instituttets vedtægter skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren, udgå. Herved sidestilles et skibsfinansieringsinstitut på dette punkt med andre finansielle virksomheder. Den regulering af instituttets virksomhed, der hidtil har fundet sted, ved, at ministeren godkender fondens vedtægter, foreslås fremover at ske direkte gennem bestemmelser i love og bekendtgørelser, herunder ved at bestemmelser fra lov om finansiel virksomhed får anvendelse for instituttet. I lyset af de krav, der er til øvrige finansielle virksomheders navne, er kravet om, at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende instituttets navn opretholdt.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i loven, som indeholder en formålsbestemmelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelser i den gældende bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond (nr. 1167 af 15/12/2000). Efter bestemmelsen er det instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Der er i forhold til den nugældende formålsbestemmelse dog tilføjet, at dertil knyttede finansielle ydelser er omfattet af begrebet skibsfinansieringsvirksomhed. Der forstås således ved skibsfinansieringsvirksomhed finansiering og dertil knyttede ydelser i forbindelse med nybygning og ombygning af skibe samt køb, salg og refinansiering af skibe. Instituttet kan ikke drive anden virksomhed end den anførte skibsfinansieringsvirksomhed, medmindre det følger af regler fastsat i medfør af forslagets § 1, nr. 5 (§ 5, stk. 2), jf. bemærkninger hertil.

For at give mulighed for en fleksibel tilpasning foreslås det i § 1 a, stk. 2, at instituttet fortsat kan udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed helt eller delvis gennem datterselskaber, men at datterselskaber herefter ikke er under direkte tilsyn af Finanstilsynet. Det er hensigten at fastsætte regler, således at instituttet og dets datterselskaber i videst muligt omfang omfattes af koncernreglerne i lov om finansiel virksomhed. Datterselskaberne bliver dermed indirekte underlagt Finanstilsynet s tilsyn i forbindelse med, at Finanstilsynet fører tilsyn med koncernen.

Det foreslås i § 1 a, stk. 3, at instituttet også fremover kun kan yde lån mod sikkerhedsstillelse.

Endvidere foreslås det i § 1 a, stk. 4, at instituttet som hidtil kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke. Det følger af den nuværende lov, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af bestemmelser i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Det foreslås, at regulering af instituttets udlånsvirksomhed skal kunne ske, ved at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser for pengeinstitutter og realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring medfører, at bestemmelsen har samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse i § 344, stk. 1, første punktum, i lov om finansiel virksomhed. Det præciseres i § 4, stk. 1, at det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med lovens overholdelse. Det foreslås i § 4, stk. 2, at reglerne i kapitel 21 om tilsyn m.v. og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet. Instituttet bliver derved omfattet af de bestemmelser, der gælder for pengeinstitutter.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 og 5, herunder at instituttet omfattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om tilsyn m.v., delegations- og klagebestemmelser, og at økonomi- og erhvervsministeren gives adgang til at fastsætte, at bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder straffebestemmelser, skal finde anvendelse på instituttet.

Til nr. 5

Den foreslåede § 5, stk. 2, indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, således at et skibsfinansieringsinstitut i vidt omfang omfattes af regler i lov om finansiel virksomhed. Det vil dreje sig om de regler, der gælder for pengeinstitutter og på specifikke områder de særregler, som gælder for realkreditinstitutter. Detailregulering af instituttets virksomhed sker derved som hidtil i bekendtgørelsesform. Der forventes fastsat regler, således at instituttet omfattes af definitionsbestemmelser, regler om danske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet, regler om god skik og kontraktsforhold, regler om ejerforhold, ledelse og indretning af virksomheden, regler om videregivelse af fortrolige oplysninger, solvensregler, regler for midlernes anbringelse og likviditet, koncernregler, regler om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud, regler om sammenlægning og omdannelse, regler om ophør og krisehåndtering. Der forventes fastsat regler om anden tilladt virksomhed i respekt af instituttets formålsbestemmelse. Det drejer sig bl.a. om regler for afvikling af forud indgåede engagementer svarende til de nuværende regler for instituttet. Videre forventes fastsat regler om obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici. Reglerne kan fastsættes med de fornødne tilpasninger. Reglerne må således på nogle områder, f.eks. spredningsregler for låneporteføljen, forventes tilpasset instituttets særlige forhold.

Herudover kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte, at kapitel 24 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse. Det vil medføre, at et skibsfinansieringsinstitut, medlemmer af instituttets bestyrelse og direktion og andre personer tilknyttet instituttet, herunder den interne revisionschef, eksterne revisorer m.v., i vidt omfang omfattes af de samme straffebestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som gælder for finansielle virksomheder og disse virksomheders medlemmer af bestyrelse og direktion m.v.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve § 5 a-d. De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 3 og 5. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4. Det foreslås dog, at gældende § 5 d, stk. 1, 7, 8 og 9, videreføres med få konsekvensrettelser i en ny § 14 (forslagets § 1, nr. 7).

Det foreslås endvidere at ophæve den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse i § 6, idet det ikke længere er relevant, at hovedlovens ikrafttræden fremgår. Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget om, at der i loven indsættes bestemmelser om omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til aktieselskab.

Til nr. 7

§ 7

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, åbner mulighed for, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan træffe beslutning om at omdanne fonden til et aktieselskab. Aktieselskabet vil være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut og i øvrigt være reguleret af den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber.

Danmarks Skibskreditfonds hovedformål er at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Aktieselskabets formål bliver at videreføre denne virksomhed.

I forbindelse med omdannelsen etableres en erhvervsdrivende fond, som får overdraget aktier i aktieselskabet. Ved omdannelsen vil aktieselskabet således få to aktionærgrupper; fonden og de tidligere garanter.

For at sikre at Danmarks Skibskreditfonds reserver også fremover anvendes til skibsfinansieringsformål, foreslås det, at Danmarks Skibskreditfonds nettoformue med fradrag af værdien af de til fonden overdragne aktier indskydes som en bunden fondsreserve i aktieselskabet, jf. dog stk. 2. Henvisningen til stk. 2 skyldes, at gældsposten til staten skal fremgå af åbningsbalancen for det nye aktieselskab. Denne transaktion, indebærer, at den bundne fondsreserve formindskes med den øremærkede udbetaling til staten.

Den bundne fondsreserve er nærmere reguleret i forslagets § 9.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det beløb, som udbetales til staten, skal i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål anvendes til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. Denne bestemmelse foreslås indsat for at sikre, at der er en udtrykkelig hjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan udbetale fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger til staten.

Udbetalingen vil ifølge den i bilaget optrykte rammeaftale ske ved, at der udbetales 810 mio. kr. til staten, som tages fra den bundne fondsreserve, der øremærkes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Det foreslås endvidere i § 7, stk. 3, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om, at overkursen ved aktietegningen efter forslagets § 1, nr. 7 (§ 8, stk. 2), udbetales til Danmarks Nationalbank. Med forslaget kan der i forbindelse med den i bilaget optrykte rammeaftale udbetales fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger på 800 mio. kr. til Danmarks Nationalbank. Beløbet tages fra overkursen i forbindelse med garanternes nytegning af aktier på 300 mio. kr. De samlede fortjenester, der kan udbetales, udgør således 1.610 mio. kr.

I § 7, stk. 4, foreslås det, at det majoritetskrav, der skal til for at træffe beslutning efter stk. 1-3, skal svare til den majoritet, som kræves til beslutning om opløsning af Danmarks Skibskreditfond. Majoritetskravet fremgår af de gældende vedtægter for Danmarks Skibskredtifond. Baggrunden for dette majoritetskrav er, at der er tale om en indgribende ændring af fondens juridiske struktur.

Endvidere foreslås det i § 7, stk. 5, at aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal udarbejde en aktionæroverenskomst, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Formålet hermed er, at ministeren skal påse, at aktionæroverenskomsten ikke er i strid med den indgåede rammeaftale. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 8, stk. 2.

§ 8

Det foreslås i § 8, stk. 1 , at omdannelsen sker ved, at Danmarks Skibskreditfond fusionerer med et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab efter reglerne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 med de nødvendige tilpasninger. Ved at anvende aktieselskabslovens fusionsregler, hvorefter Danmarks Skibskreditfonds aktiver og forpligtelser som helhed overdrages til et aktieselskab, opnås, at omdannelsen kan ske uden likvidation, og at Danmarks Skibskreditfonds formål og virksomhed videreføres inden for rammerne af aktieselskabet, mens Danmarks Skibskreditfond ophører. Ved udtrykkeligt at gøre aktieselskabslovens regler anvendelige med de nødvendige tilpasninger på fusion mellem fonden og et aktieselskab fastslås princippet om universalsuccession. Det vil sige, at aktieselskabet indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte i traditionel forstand.

Ved fusionen overdrages Danmarks Skibskreditfonds aktiver og forpligtelser til aktieselskabet. I forbindelse med fusionen formindskes Danmarks Skibskreditfonds reserve med 33,3 mio. kr., som ved aktier overføres til den ved omdannelsen etablerede fond, jf. forslagets § 7, stk. 1, 2. pkt. (§ 1, nr. 7) jf. den i bilaget optrykte rammeaftale. Herudover formindskes reserven med 810 mio. kr., som skal udbetales til staten. Fonden skal, jf. forslaget til § 13, have Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål som formål, ligesom udbetalingen til staten skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Herved sikres, at Danmarks Skibskreditfonds kapital ved omdannelsen alene anvendes i overensstemmelse med dens opløsningsformål samt for hovedpartens vedkommende fortsat anvendes til dens primære formål: Skibsfinansieringsvirksomhed.

Udtrykket »de nødvendige tilpasninger« i stk. 1 skal tage højde for, at aktieselskabslovens fusionsregler i kapitel 15 alene omfatter fusion mellem aktieselskaber. I denne situation er der derimod tale om, at en fond omdannes ved brug af fusionsreglerne i aktieselskabsloven. Det vil således ikke være alle aktieselskabslovens bestemmelser, der kan anvendes fuldt ud. Som et eksempel herpå kan nævnes, at den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, vil finde anvendelse på beslutning om omdannelsen og ikke aktieselskabslovens § 134 e.

Ifølge aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3, skal revisor i forbindelse med en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond afgive en erklæring om, at den ansatte værdi af aktierne mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Revisor skal endvidere afgive en erklæring om, at værdien af den bundne fondsreserve svarer til Danmarks Skibskreditfonds nettoformue med fradrag af værdien af de udstedte aktier, jf. § 7, stk. 1, samt eventuelle beløb anvendt i henhold til § 7, stk. 2. Endvidere finder kravene i aktieselskabslovens § 134 c, stk. 3 og 4, om kreditor- og vederlagserklæring også anvendelse på en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, hvorfor aktionær- og kreditorhensyn fuldt ud varetages.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at de hidtidige garanter skal tilbydes at tegne aktier til en markedsbaseret kurs. Anvendelse af udtrykket »markedsbaseret kurs« skyldes, at det af den i bilaget optrykte rammeaftale fremgår, at der vil blive oprettet en aktionæroverenskomst med særlige bindinger. De særlige bindinger vil indgå i vurderingen af, til hvilken kurs aktierne kan tegnes. Det fremgår således bl.a. af rammeaftalen, at aktierne for at skabe ro om selskabets forhold ikke vil kunne afhændes inden for en periode på fem år. Der henvises i den forbindelse til forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 5), hvorefter økonomi- og erhvervsministeren skal godkende aktionæroverenskomsten, og herved påse, at aktionæroverenskomsten er indgået i overensstemmelse med aftalen og lovens intentioner.

Fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne. Et tilsvarende krav kendes fra aktieselskabslovens § 134 a, stk. 1, nr. 5, men foreslås præciseret direkte i lovforslaget i lighed med tidligere lignende omdannelser. Garanternes tegning af aktier sker ved kontant indskud. Ved omdannelsen frigøres garanterne fra deres garantiforpligtelse. Er der garanter, der ikke ønsker at tegne aktier, forudsættes disse aktier tilbudt de øvrige garanter, jf. den i bilaget optrykte rammeaftale.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at fusionsregnskabet og eventuel mellembalance skal udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger.

I § 8, stk. 4, er det foreslået, at fusionsdokumenterne, som der er krav om for en række virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal indsendes både til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til Finanstilsynet. Endvidere følger det af forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 4), at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende omdannelsen.

§ 9

Det foreslås i § 9, stk. 1 , at fondsreserven i aktieselskabet ikke vil kunne anvendes til udbyttebetaling, men at den kan benyttes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke er tilstrækkelige hertil. Det vil sige, at den bundne fondsreserve med tillæg af forrentning aldrig vil kunne udbetales til aktionærerne. Fondsreserven hæfter som nævnt for underskud, når de frie reserver er opbrugt, det vil sige forud for aktiekapitalen. Dette gælder kun så længe aktieselskabet driver virksomhed. Hvis aktionærerne beslutter sig for at opløse aktieselskabet, eller i tilfælde af konkurs, vil fondsreserven skulle udloddes til samme formål som Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, jf. nærmere forslaget til § 12.

Af forslaget til § 9, stk. 2, fremgår, at fondsreserven som hovedregel opskrives med en henlæggelse på 10 pct. af den del af aktieselskabets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år. Henlæggelsen til fondsreserven svarer til, hvad der i øvrigt gælder for omdannelse af finansielle virksomheder til aktieselskaber. Det følger endvidere af bestemmelsen, at dette ikke er et krav, hvis Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål tilgodeses på tilsvarende vis. Af den til lovforslaget optrykte rammeaftale er det i overensstemmelse hermed bestemt, at den erhvervsdrivende fond, der modtager aktier i selskabet, så længe fonden er aktionær, får ret til et særligt præferenceudbytte på 15 % af aktieselskabets årlige overskud efter skat. Ved en sådan bestemmelse stilles opløsningsformålet bedre end ved en forrentning af den indkapslede kapital, idet midlerne umiddelbart kan komme til udbetaling til opløsningsformålet.

Det foreslås endvidere, i overensstemmelse med rammeaftalen, at hvis fondsreserven har været anvendt til dækning af underskud, skal fondsreserven reetableres, inden der kan ske uddeling af udbytte.

§ 10

Senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan alene ske til et eller flere aktieselskaber. Det foreslås på baggrund heraf i § 10, at hvis aktieselskabet senere indgår aftale om fusion uden at være det overtagende selskab eller ønsker at spalte til flere aktieselskaber, vil fusionen eller spaltningen være betinget af, at fondsreserven overtages af et fortsættende aktieselskab på samme vilkår, som gjaldt ved omdannelsen. Efter forslaget vil det eller de nye aktieselskaber ligeledes være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

En sådan efterfølgende fusion eller spaltning kan ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Baggrunden for at foreslå, at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser er at sikre, at den bundne fondsreserve i forbindelse med en omstrukturering fortsat henstår til anvendelse til Danmarks Skibskreditfond opløsningsformål. Det vil være op til det øverste ledelsesorgan at træffe beslutning om, hvorvidt en strukturtilpasning er forretningsmæssig forsvarlig.

§ 11

Det foreslås i § 11, at det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber alene kan ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Det foreslås, at Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at den bundne fondsreserve i tilfælde af den i stk. 1 nævnte situation skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Den bundne fondsreserve vil kunne udbetales til den ved omdannelsen etablerede erhvervsdrivende fond, hvis fonden fortsat har Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål som formål.

§ 12

Det foreslås i § 12, stk. 1, at den bundne fondsreserve i tilfælde af opløsning eller konkurs af det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Den bundne fondsreserve vil kunne udbetales til den ved omdannelsen etablerede erhvervsdrivende fond, hvis fonden fortsat har Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål som formål.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at udlodning til aktionærerne først kan finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt.

I øvrigt finder de almindelige bestemmelser om opløsning i aktieselskabsloven og i lov om finansiel virksomhed anvendelse.

§ 13

Det fremgår af § 7, stk. 1, at der i forbindelse med omdannelsen opstår en erhvervsdrivende fond. Fonden skal følge de almindelige regler i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den anvendte omdannelsesmodel indebærer, at Danmarks Skibskreditfonds formål og opløsningsformål videreføres i to juridiske enheder. Skibsfinansieringsvirksomheden videreføres i aktieselskabet, og opløsningsformålet videreføres henholdsvis i aktieselskabet som en bunden reserve og dels i den erhvervsdrivende fond. Den erhvervsdrivende fond vil €" modsat Danmarks Skibskreditfond €" løbende kunne foretage uddelinger til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Herved tilgodeses Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål ved bestemmelsen i § 13, stk. 1, hvorefter overskuddet i den nye erhvervsdrivende fond skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds nuværende opløsningsformål. Opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond skal fortolkes i overensstemmelse med den udvikling, der er sket i de maritime erhverv siden fondens oprettelse.

Det foreslås endvidere i § 13, stk. 2, at i tilfælde af, at den erhvervsdrivende fond opløses, skal likvidationsprovenuet uddeles til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Efter lov om erhvervsdrivende fonde skal en erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Kravet til antallet af bestyrelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder er 5 medlemmer. På grund af den erhvervsdrivende fonds nære tilknytning til den finansielle sektor, foreslås det i § 13, stk. 3, at den erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf et af medlemmerne udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og de resterende medlemmer udpeges af de maritime erhverv. Nærmere regler herom fastsættes i fondens vedtægter.

Det følger af § 13, stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden.

§ 14

Forslagets § 14 er en videreførelse af den gældende lovs § 5 d, stk. 1, 7, 8 og 9, med nogle få konsekvensændringer. Forældelsesfristen på 5 år i § 14, stk. 4, svarer til den nuværende forældelsesfrist og er en undtagelse fra den almindelige regel i straffeloven på 2 år. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder. Den forlængede forældelsesfrist på det finansielle område er begrundet i, at en række overtrædelser af den finansielle lovgivning først opdages ved undersøgelser i virksomhederne. Da Finanstilsynets undersøgelser oftest sker med mere end 2 års interval, kunne der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at særreglen om afgiftsbetaling til Finanstilsynet fra Danmarks Skibskreditfond med et fast beløb på 230.000 kr. ophæves, således at instituttet omfattes af samme regler for afgiftsbetaling, som gælder for pengeinstitutter m.v. Vurderet ud fra 2004-tal for Danmarks Skibskreditfond anslås det at medføre en merudgift på ca. 1 mio. kr. årligt. Dette modsvares af, at betalingen fra pengeinstitutter m.v. vil blive reduceret tilsvarende.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 3

Det er i forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 1), foreslået, at Danmarks Skibskreditfond kan omdannes til et aktieselskab. Ved omdannelsen er der alene tale om omstrukturering af en virksomhed, som i øvrigt fortsætter uændret.

Fusionsskatteloven omfatter ikke omdannelser af den foreslåede art. Efter gældende regler vil omdannelsen derfor udløse beskatning af blandt andet genvundne afskrivninger, goodwill og gevinst og tab efter kursgevinstloven.

Med henblik på at sikre skattefrihed ved omstruktureringen foreslås det derfor, at det ved en ny bestemmelse i fusionsskattelovens § 14 k, fastsættes, at bestemmelserne om succession i fusionsskatteloven finder tilsvarende anvendelse ved omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab.

Ved successionen opnås, at det modtagende selskab kan indtræde i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling. Dette sker ved, at de overtagne aktiver og passiver anses for anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af Danmarks Skibskreditfond og til de anskaffelsessummer, som Danmarks Skibskreditfond har erhvervet de pågældende aktiver og passiver for. Det modtagende selskab overtager herved de skatter der udskydes som følge af successionen i forbindelse med overdragelsen. Skattemæssigt er konsekvensen af skattefriheden ved overdragelsen, at beskatningen af avancer og tab først indtræder, når selskabet afhænder aktivet.

Efter forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 1), kan omdannelsen ske til et aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond ejer eller opretter i forbindelse med omdannelsen. Aktieselskaber er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved omdannelsen indtræder selskabet i de for Danmarks Skibskreditfond gældende skattemæssige værdier.

Det foreslås at pålægge det modtagende selskab at indgive selvangivelse for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil omdannelsen.

Efter fusionsskatteloven er der som udgangspunkt ikke adgang til at overføre underskud fra før fusionen til modregning i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Ved omdannelsen overdrages samtlige aktiver og passiver i Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab, som skal videreføre den hidtidige finansieringsvirksomhed. Det foreslås derfor, at et eventuelt skattemæssigt underskud i Danmarks Skibskreditfond kan bringes til fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Det er en betingelse, at der er tale om et selskab, som ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Formålet med denne betingelse er at forhindre, at et eventuelt underskud udnyttes til modregning i et allerede eksisterende overskudsgivende aktieselskab.

Ved omdannelsen skal der i det modtagende selskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til nettoformuen i Danmarks Skibskreditfond opgjort som værdien af aktiverne fratrukket forpligtelserne og værdien af de aktier, som overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond samt eventuelle beløb i medfør af forslagets § 1, nr. 7 (forslagets § 7, stk. 2). Denne bundne fondsreserve medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab på tidspunktet for tilførslen.

Hvis aktieselskabet senere overdrager aktiver og forpligtelser efter forslagets § 1, nr. 7 (forslagets § 10), vil overdragelsen være betinget af, at fondsreserven overtages på samme vilkår, som gjaldt ved omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond. Tilførslen af den bundne fondsreserve skal i en sådan situation ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et modtagende selskab på tilførselstidspunktet.

Den bundne fondsreserve kan anvendes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke slår til. I denne situation skal den del af reserven, som anvendes til underskudsdækning, ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Den nystiftede fond vil være en erhvervsdrivende fond omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er erhvervsdrivende fonde kun skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling. Gaver, som tilfalder grundkapitalen skal ikke medregnes til fondens skattepligtige indkomst, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden, eller ved en disposition hvorved fondens grundkapital udvides.

Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i forbindelse med omdannelsen anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i Danmarks Skibskreditfond og det modtagende selskab. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver og passiver på tilførselsdatoen opgjort efter reglerne i § 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattemæssig værdi udgør efter disse regler handelsværdien med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret ved et salg på tilførselsdatoen.

Garanternes anskaffelse af aktier i selskabet sker ved nytegning til en markedsbaseret kurs.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Ændringerne har til formål at videreføre de gældende skattemæssige rammer efter omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Det fremgår af forslagets § 1, nr. 7 (§ 10), at overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan ske til et eller flere aktieselskaber. Ændringerne i kursgevinstloven er derfor udformet med henblik på også at dække den situation, at flere aktieselskaber kan være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Efter kursgevinstlovens § 9, skal Danmarks Skibskreditfond medregne gevinst og tab på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens almindelige regler. Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, er der ikke fradrag for tab på gæld i danske kroner, når indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs og renten er lig med eller større end mindsterenten. Denne regel fører til asymmetri i beskatningen, når gevinster beskattes. Denne asymmetri forhindrer i praksis långivning på grundlag af balanceprincippet, hvorefter der er symmetri mellem ind- og udbetalinger. Realkreditinstitutter og Danmarks Skibskreditfond er derfor undtaget fra reglen om begrænsning af tabsfradrag i kursgevinstlovens § 7, stk. 2.

Det foreslås, at aktieselskaber, der omfattes af lov om et skibsfinansieringsinstitut, på lige fod med realkreditinstitutterne og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark tilsvarende undtages fra begrænsningen af tabsfradrag i kursgevinstlovens § 7, stk. 2.

Kursgevinstlovens § 10, indeholder overgangsregler for realkreditinstitutter m.v. For Danmarks Skibskreditfond gælder overgangsreglerne for lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden den 1. januar 1999. Det må antages, at disse lån fortsat løber. Med omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab overtager selskabet aktiver og passiver fra Danmarks Skibskreditfond og indtræder således i Danmarks Skibskreditfonds stilling på disse lån.

Det foreslås, at det omdannede selskab og eventuelle senere selskaber omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, på samme måde som Danmarks Skibskreditfond, ikke skal medregne gevinst og tab på disse lån.

Efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4, skal en række kreditinstitutter €" herunder Danmarks Skibskreditfond €" anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibskreditinstitut, også omfattes af bestemmelsen på lige fod med de øvrige kreditinstitutter.

Efter bestemmelsen skal blandt andet Danmarks Skibskreditfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er hensat til tab på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler.

Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, omfattes af bestemmelsen og derved omfattes af de skattemæssige regler, som i dag gælder for Danmarks Skibskreditfond.

Efter kursgevinstlovens § 27, stk. 1, skal kreditinstitutter €" herunder Danmarks Skibskreditfond €" værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, som fordringen kan indfries med.

Kursgevinstlovens udgangspunkt er værdiansættelse til en markedsbaseret kurs. Kursværdien af obligationerne vil ofte være højere end kursværdien af et underliggende pantebrev på grund af usikkerhed om den enkelte pantedebitors betalingsevne. Ved en værdiansættelse til markedsværdi vil dette medfører asymmetri i værdiansættelsen. Med reglen i § 27, sikres skattemæssig balance mellem værdien af obligationsgælden og værdien af pantebrevene.

Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal værdiansætte fordringer, som indgår i selskabets udlånsvirksomhed, til det beløb, som fordringen kan indfris med. Herved undergives selskabet samme skattemæssige betingelser som i dag gælder for Danmarks Skibskreditfond.

Efter kursgevinstlovens § 41, stk. 9, finder reglerne i kursgevinstlovens § 10, for Danmarks Skibskreditfond anvendelse på lån og tilhørende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999. Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen konsekvensrettes, således at aktieselskaber, omfattet af lov om et skibskreditfinansieringsinstitut overtager samme ikrafttrædelsesregel som i dag gælder for Danmarks Skibskreditfond. Herved får aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, mulighed for at holde gevinst og tab på fordringer og gæld uden for indkomstopgørelsen, når lånet er omfattet af balanceprincippet og er ydet inden 1. januar 1999.

Danmarks Skibskreditfond kan efter kursgevinstlovens § 41, stk. 9, 2. pkt., vælge, at visse lån og de tilhørende obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 10, i stedet omfattes af § 9. Det foreslås, at denne valgmulighed videreføres for aktieselskaber omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Efter kursgevinstlovens § 43, stk. 4, bevarer Danmarks Skibskreditfond hidtidige meddelte tilladelser til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de tilhørende obligationer med en rente, der opfylder mindsterenten, når lånet er ydet under den statslige rentestøtteordning og realisationsprincippet også anvendes på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41. stk. 11.

Det foreslås, at aktieselskaber omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut indtræder i de hidtidige meddelte tilladelser.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Efter kursgevinstlovens § 14, stk. 3, betragtes debitorskifte på lån ydet af realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskreditfond ikke som stiftelse af en ny fordring uanset, at overtagelsen af lånet skal godkendes af henholdsvis realkreditinstituttet eller Danmarks Skibskreditfond.

Det foreslås, at reglen om at overtagelsen af disse lån ikke betragtes som stiftelse af en ny fordring også skal gælde for lån, som ydes af et selskab, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Efter kursgevinstlovens § 41, stk. 11, kan Danmarks Skibskreditfond uanset § 25, stk. 4, anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de tilhørende obligationer i danske krone med en rente, der opfylder mindsterenten, når lånet er ydet under den statslige rentestøtteordning og Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede swapaftaler, jf. kursgevinstlovens § 43, stk. 4.

Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, indtræder i denne ret til at anvende realisationsprincippet uanset kursgevinstlovens § 25, stk. 4.

Til § 5

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Danmarks Skibskreditfond er i dag skattepligtig efter selskabsskatteloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 b. Med omdannelsen bliver virksomheden skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 om indregistrerede aktieselskaber. Det foreslås, at skattepligten for Danmarks Skibskreditfond jf. § 1, stk. 1, nr. 5 b, ophæves i forbindelse med omdannelsen

Til § 6

Det foreslås, at loven sættes i kraft ved bekendtgørelse af økonomi- og erhvervsministeren. Dette kan efter forslaget ske etapevis.

Den foreslåede hjemmel til at loven kan sættes i kraft etapevis, beror bl.a. på, at der er behov for forskellige ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter i relation til de foreslåede ændringer i skattelovgivningen. Ophøret af skattepligt efter selskabsskattelovens § l, stk. l, nr. 5 b, skal f.eks. først have virkning ved en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond af hensyn til at sikre beskatning frem til omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond.

Til § 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 2 og 6 kan dog sættes i kraft ved kongelig anordning for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.