L 46 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald. (Udmøntning af kommunalreformen med henblik på præcisering af adressebetegnelser m.v.).

Fremsat den 24. februar 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald

(Udmøntning af kommunalreformen med henblik på præcisering af adressebetegnelser, m.v.)

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 3 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For hovedlandeveje fastsættes navne dog efter forhandling med Vejdirektoratet.«

2. I § 3 a indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for det pågældende postnummer, må ikke fastsættes til en anden vej inden for samme postnummer.«

3. § 3 b affattes således:

»§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre de enkelte husnumre, for hovedlandeveje dog kun efter samtykke fra Vejdirektoratet.«

4. § 3 c, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje dog kun efter forhandling med Vejdirektoratet.«

5. § 3 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. består af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive evt. bogstav. I bygninger og tekniske anlæg m.v., hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fastsættes en selvstændig adressebetegnelse til hver enkelt adgangsvej.«

6. § 3 f, stk. 1, affattes således:

» § 3 f. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samt om yderligere krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydighed og deres registrering.«

7. I § 3 f, stk. 2 , udgår »postnummer,«.

8. I § 3 f indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at træffe foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om postnumre og deres geografiske afgrænsning er til rådighed for brugerne.«

9. Efter § 3 f indsættes:

» § 3 g. Uenighed mellem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirektoratet om fastsættelse af vejnavne afgøres af økonomi- og erhvervsministeren.«

§ 2

I lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår: »og amtskommuners«.

2. I § 1, stk. 1 , udgår: »og amtskommuner«, »eller amtskommunen« og: »eller amtskommunale«.

3. I § 1, stk. 2 , udgår: »og amtskommunal«.

4. I § 2 udgår tre steder: »og amtskommuner« og et sted: »og amtskommunale«.

5. § 2 a ophæves.

6. I § 3, stk. 1 , udgår: »eller amtskommunes«.

7. I § 3, stk. 3 , udgår: »eller amtskommune«.

8. I § 3, stk. 4 , udgår: »eller amtskommune« og: »eller amtskommunen«.

9. I § 3, stk. 5 , udgår to steder: »eller amtskommune«.

10. I § 3, stk. 8 , udgår: »og amtskommuner«.

§ 3

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002, som ændret, senest ved lov nr. 1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 15, stk. 1 affattes således:

»§ 15. Konkurrencerådet består af en formand og 17 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for en periode af op til 4 år. De øvrige medlemmer udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. Et af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter indstilling fra erhvervsorganisationer, ét medlem efter indstilling fra forbrugerorganisationer og ét medlem med særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.«

§ 4

I lov om stormflod og stormfald, jf. lov nr. 349 af 17. maj 2000, som ændret ved lov nr. 505 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1 , affattes således:

»§ 21. Der nedsættes et stormråd bestående af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse. Rådets formand udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, der i øvrigt til medlemmer af Rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet (næstformand), Trafikministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet et medlem med skovteknisk kendskab.«

2. I § 21, stk. 2 , udgår: »og Amtsrådsforeningen i Danmark«.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter de dele af aftalen, der vedrører lov om bygnings- og boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald. I lov om bygnings- og boligregistrering foretages ændringer med henblik på opretholdelse af entydighed i adressebetegnelserne. I de øvrige tre love foretages en række ændringer som konsekvens af at amtskommunerne nedlægges, og at der oprettes regioner.

2. Baggrunden for lovforslaget vedr. BBR-lovens adressebestemmelser

Siden den forrige kommunalreform i 1970€™erne har det været en regel, at et vejnavn kun må findes ét sted i hver kommune.

Da nogle vejnavne er så almindelige, at de anvendes i mange kommuner, vil kommunalreformens kommunesammenlægninger føre til, at mange vejnavne vil optræde mere end én gang inden for de nye kommuners grænser. De pågældende vejnavne vil således ikke længere være entydige inden for kommunen.

For at opretholde entydigheden af vejnavne og husnumre foreslås det at udpege postnummersystemet som et bærende element i det offentlige adressesystem. Ændringen sker ved at indsætte en ny bestemmelse i lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) om, at en adressebetegnelse består af postnummer, vejnavn og husnummer.

Ændringen betyder, at den adressebetegnelse, som borgere og virksomheder i forvejen anvender ved adressering af postforsendelse, fremover også kan anvendes over for den kommunale forvaltning og andre offentlige myndigheder.

Reglerne for adressesystemet, dvs. for fastsættelse af vejnavne og husnumre, og for adressesystemets entydighed m.v., findes i BBR-lovens §§ 3 a €" 3 f.

Beregninger har vist, at kommunalreformens kommunesammenlægninger vil føre til, at i størrelsesordenen 15-20.000 vejnavne, som omfatter ca. 400.000 husstande, ikke længere vil være entydige inden for de nye kommunegrænser. Da der i alt findes ca. 107.000 navngivne veje i Danmark, vil problemet berøre 15-20 % af alle veje.

Hvis problemet ikke løses, vil konsekvensen være store administrative byrder, usikkerhed og misforståelser, når myndigheder og virksomheder skal håndtere adresseoplysninger, f.eks. i forbindelse med henvendelser og indberetninger fra borgere, eller når politi og ambulance skal nå hurtigt ud til den rigtige adresse.

En løsning af problemet, hvorefter de berørte vejnavne omdøbes, er hverken ønskelig eller praktisk gennemførlig.

En arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (CPR-kontoret), Miljøministeriet (Kort- og Matrikelstyrelsen) og Kommunernes Landsforening har analyseret problemstillingen og udpeget en løsningsmodel.

Denne løsningsmodel indebærer, at postnummersystemet gøres til et bærende element i adressesystemet, således at postnumret anvendes til at udpege f.eks. den rigtige "Lærkevej" i en kommune, som har flere forekomster af "Lærkevej".

Løsningen forudsætter, at postnummersystemet betragtes som en del af den officielle, offentlige infrastruktur, som alle nuværende og fremtidige IT-systemer og forretningsprocesser kan basere sig på.

Arbejdsgruppen har anbefalet denne model, da den udnytter en kendt og accepteret opdeling af Danmark, og da modellen er uafhængig af landets administrative inddeling, er den samtidig robust over for eventuelle fremtidige ændringer i den kommunale struktur.

3. Lovforslagets hovedindhold

Lov om bygnings- og boligregistrering

Lovforslagets ændringer i lov om bygnings- og boligregistrering er baseret på, at postnummersystemet fremover vil udgøre en bærende del af det offentlige adressesystem.

Der indføjes således i BBR-loven en bestemmelse om, at en adressebetegnelse består af postnummer, vejnavn og husnummer. For at opretholde vejnavnenes entydighed inden for postnumret bestemmes det desuden, at der ikke må fastsættes et nyt vejnavn, hvis navnet allerede findes inden for det pågældende postnummer.

I Trafikministeriets koncessionsaftale med Post Danmark A/S etableres en indsigelsesret i forhold til fremtidige nedlæggelser i postnummerinddelingen, som vil medføre, at de berørte vejnavne og adresser ikke længere er entydige. En sammenlægning af flere postnumre vil f.eks. kunne føre til et sådant resultat, hvorimod en deling af eksisterende postnumre ikke vil give problemer med entydigheden.

Lovforslaget medfører herudover ingen ændringer i postnummersystemet.

Lovforslaget medfører ingen ændringer med hensyn til de øvrige navne og identifikationer, som adressesystemet er baseret på. Den nuværende anvendelse af et præciserende bynavn eller stednavn som supplement til postnummer, vejnavn og husnummer, berøres således ikke.

Tilsvarende vil de kommune- og vejkoder, der er tildelt samtlige veje, og som er registreret i CPR, fortsat udgøre den entydige identifikation af vejnavne og adresser. Det er denne identifikation, der anvendes af mange offentlige registre og IT-systemer ved lagring og udveksling af adressedata.

Bortset fra den oven for beskrevne indsigelsesret i forhold til postnummerinddelingen medfører lovforslaget ingen ændringer i de nuværende myndighedsforhold på adresseområdet. Det er således fortsat kommunalbestyrelsen, der fastsætter vejnavne, husnumre og etage- og sidebetegnelser efter bestemmelserne i BBR-lovens §§ 3 a €" 3 e.

For at sikre at kommunerne, såvel som andre myndigheder og virksomheder, på lige vilkår kan anvende postnumre som grundlag for deres registreringer, indføjes der en bestemmelse om, at det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at sikre, at oplysningerne om postnumrenes geografiske afgrænsning er til rådighed. I praksis kan dette ske i form af et digitalt kort, som tillige kan indgå i trykte landkort, færdselskort o.l.

Vejnavnene skal efter lovforslaget være entydige inden for postnumrene. Hvis et postnummer berører flere end én kommune, må de pågældende kommunalbestyrelser samarbejde eller i det mindste konsultere hinanden inden fastsættelsen af nye vejnavne.

For at kunne håndtere en eventuel uenighed som bl.a. kunne opstå i en sådan situation, tilføjes der en bestemmelse om, at økonomi- og erhvervsministeren kan afgøre en tvist om fastsættelse af vejnavne eller husnumre mellem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirektoratet.

Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v.

I lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. foretages en række konsekvensændringer, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd.

Konkurrenceloven

På nuværende tidspunkt udpeges to medlemmer af Konkurrencerådet, som har særlig indsigt i kommunal erhvervsvirksomhed, efter indstilling fra de kommunale organisationer, nemlig Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Som led i kommunalreformen vil amterne blive nedlagt og der etableres fem nye regioner. Regionerne får en række positivt afgrænsede opgaver, som er opregnet i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionerne kommer ikke til €" på samme måde som amterne €" at få praktisk indseende med offentlig erhvervsvirksomhed og konkurrenceretlige spørgsmål i den forbindelse. Af den grund er der ikke er behov for, at regionerne er repræsenteret i Konkurrencerådet.

Lovforslaget indebærer således, at Konkurrencerådet reduceres fra 19 til 18 medlemmer, idet det medlem, som Amtsrådsforeningen udnævner, bortfalder, og det præciseres, at det er Kommunernes Landsforening, der udpeger det medlem, som har særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed.

Lov om stormflod og stormfald

På nuværende tidspunkt udpeger Amtsrådsforeningen et medlem til Stormrådet.

Regionerne vil få en række positivt afgrænsede opgaver, som er opregnet i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionerne vil ikke få opgaver på det miljømæssige eller forsikringsmæssige område.

Lovforslaget indebærer således, at Stormrådet reduceres fra 9 til 8 medlemmer, idet det medlem, som Amtsrådsforeningen udnævner, bortfalder.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ændring af BBR-loven har ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne, mens de administrative meromkostninger er opgjort til 0,6 mio. kr. i 2005-prisniveau.

Ændringen skønnes at medføre begrænsede statslige merudgifter bl.a. som følge af etablering og vedligeholdelse af kort over postnumrenes geografiske udstrækning.

Ændringerne af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringerne i lov om bygnings- og boligregistrering vil bevirke, at borgere og virksomheder skal anvende postadressen i forbindelse med henvendelse til kommunen. Postnumret anvendes i forvejen som en del af adressen, og det vurderes derfor ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser. Dette er især vigtigt i forbindelse med øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger over nettet, elektroniske blanketter m.v.

Ændringerne af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslagene kun vil få meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har for så vidt angår ændringerne i lov om bygnings- og boligregistrering været i høring hos:

Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Statsministeriet, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, CPR-kontoret, Kort- og Matrikelstyrelsen, Vejdirektoratet, Told og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CVR), Konkurrencestyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Rigspolitiet, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Skov- og Naturstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HS, HUR, Kommunalteknisk Chefforening, Foreningen af kommunale beredskabschefer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation (AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen Af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Geoforum Danmark, Dansk Postordre Handel, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Post Danmark A/S, Falcks Redningskorps, Dansk Energi, ELFOR, DONG A/S, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn, Dansk Fjernvarme, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF).

Ændringerne i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald er sendt i høring.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af ændring af lov om offentlige veje i forbindelse med kommunalreformen.

I henhold til BBR-lovens § 3 a fastsættes vejnavne for offentlige veje af kommunalbestyrelsen. For hovedlandeveje og landeveje fastsættes navne dog efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Efter kommunalreformen vil der alene være tale om offentlige veje, der er kommuneveje eller hovedlandeveje, idet lov om offentlige veje foreslås ændret, således at begrebet "landeveje" bortfalder med nedlæggelsen af amterne. Vejdirektoratet vil være vejbestyrelse for hovedlandeveje.

Til nr. 2

I bestemmelsen fastsættes kravet om, at nye vejnavne skal være entydige inden for det pågældende postnummer.

Bestemmelsen omfatter alene nye vejnavne, dvs. at den ikke medfører, at eksisterende vejnavne, som optræder mere end én gang inden for et postnummer, skal ændres. Hvis der er nærliggende risiko for, at sådanne enslydende vejnavne forveksles, kan kommunalbestyrelsen dog altid træffe beslutning om at ændre et af eller evt. begge de berørte vejnavne.

Økonomi- og erhvervsministeren kan efter den foreslåede ændring af lovens § 3 f, stk. 1, fastsætte nærmere regler om adressebetegnelsernes entydighed. Sådanne regler vil ligeledes kunne bestemme, at entydigheden skal omfatte alle vejnavne i et postnummer, jf. bemærkningerne til nr. 6.

I tilfælde af, at postnumret omfatter adresser i mere end én kommune, vil bestemmelsen betyde, at de berørte kommunalbestyrelser skal konsultere hinanden, før et nyt vejnavn fastsættes. I modsat fald kan man risikere, at et nyt fastsat vejnavn i den ene kommune allerede er besluttet eller taget i brug i nabokommunen.

Et sådant samarbejde er der imidlertid allerede tradition for i dag, f.eks. når en navngivet vej krydser kommunegrænsen, hvilket bevirker, at de to kommuner skal afstemme vejnavnets stavemåde og rækkefølgen af husnumrene efter hinanden.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af ændring af lov om offentlige veje i forbindelse med kommunalreformen.

I henhold til BBR-lovens § 3 b kan kommunalbestyrelsen fastsætte og ændre de enkelte husnumre. For hovedlandeveje og landeveje dog kun efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.

Efter kommunalreformen vil der alene være tale om offentlige veje, der er kommuneveje eller hovedlandeveje, idet lov om offentlige veje foreslås ændret, således at begrebet "landeveje" bortfalder med nedlæggelsen af amterne. Vejdirektoratet vil være vejbestyrelse for hovedlandeveje.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring, der følger af ændring af lov om offentlige veje i forbindelse med kommunalreformen.

I henhold til BBR-lovens § 3 c stk. 2 kan kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre. For hovedlandeveje og landeveje dog kun efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Efter kommunalreformen vil der alene være tale om offentlige veje, der er kommuneveje eller hovedlandeveje, idet lov om offentlige veje foreslås ændret, således at begrebet "landeveje" bortfalder med nedlæggelsen af amterne. Vejdirektoratet vil være vejbestyrelse for hovedlandeveje.

Til nr. 5

Bestemmelsen indføjer postnumret som et bærende element i det offentlige adressesystem, idet det bestemmes, at en adressebetegnelse består af postnummer, vejnavn og husnummer. Det er i denne forbindelse ikke afgørende, om postnumret identificeres af den tilhørende talbetegnelse, af distriktets navn eller €" som det sker ved postforsendelser €" af begge dele.

Bestemmelsen medtager i øvrigt en præcisering af, at adressesystemets "husnummer" inkluderer et eventuelt bogstav, hvis dette er fastsat. I overensstemmelse med gængs praksis udgør et eventuelt bogstav en fuld-gyldig del af husnummeret, ligesom husnumre med og uden bogstaver er ligeværdige.

Til nr. 6

I bestemmelsen præciseres det, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adressebetegnelserne, som også omhandler deres geografiske entydighed. Hensigten med denne tilføjelse er at tydeliggøre, at nye vejnavnes entydighed inden for et postnummer er en minimumsforudsætning, som kan suppleres af andre regler.

Som følge af lovforslagets regler om, at postnumret fremover er en bærende enhed i adressesystemet, vil bestemmelserne i cirkulære nr. 137 af 11. december 2002 om adresser skulle revideres. Først og fremmest vil reglen om, at samme vejnavn ikke må forekomme mere end én gang i kommunen, skulle afløses af en regel om, at to veje inden for en kommune kan have samme navn, når de ligger i hver sit postnummer. Det vil herudover være nødvendigt at formulere regler om, at veje, som ligger tæt ved hinanden, ikke kan have samme eller enslydende vejnavn, selv om de ligger i hvert sit postnummer.

Der findes enkelte eksempler på eksisterende vejnavne, som forekommer mere end én gang inden for det pågældende postnummer. For disse vejes vedkommende har kommunerne, i overensstemmelse med de gældende regler, fastsat et supplerende bynavn, der præciserer vejens beliggenhed, og som derfor udgør en nødvendig del af den fuldstændige og entydige adresse. Ud fra en nærmere vurdering af sagen, bl.a. i samarbejde med Post Danmark, vil økonomi- og erhvervsministeren ligeledes efter denne bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler, der kan afhjælpe de problemer og forvekslingsmuligheder som de pågældende vejnavne giver anledning til.

Til nr. 7

Efter § 3 f, stk. 2 kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at tildelingen og registreringen af adresser skal tilknyttes andre administrative betegnelser, herunder postnummeret. Som konsekvens af at postnumret, med dette lovforslag, bliver en del af adressebetegnelsen, vil registrering af postnumret fremover være omfattet at bestemmelsen i § 3 f stk. 1.

Til nr. 8

Da lovforslaget indebærer, at landets inddeling i postnumre fremover vil være en del af det officielle adressesystem, skal den geografiske afgrænsning af de enkelte områder samt deres betegnelser være til rådighed for kommunerne som grundlag for fastsættelsen af vejnavne og husnumre og for den korrekte registrering heraf, jf. § 3 f, stk. 1.

De oplysninger, som er til rådighed for kommunerne, må imidlertid også være til rådighed for andre myndigheder og for private virksomheder i samme form og nøjagtighed, således at alle parter på lige vilkår kan anvende postnumret som et fælles referencegrundlag for registrering af oplysninger, opgørelse af statistik og produktion af vejvisere, færdselskort, landkort o.l.

I praksis betyder dette, at der skal etableres et officielt, digitalt kort som tilstrækkeligt detaljeret viser de enkelte postnumres afgrænsning ifølge Post Danmarks oplysninger. Af hensyn til geografisk stedfæstelse af adresseoplysninger, som er baseret på de såkaldte firmapostnumre, skal disse så vidt muligt medtages. Det forventes at etablering, ajourføring og distribution kan ske efter aftale mellem Post Danmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet (Kort- og Matrikelstyrelsen).

Til nr. 9

Efter bestemmelsen er det økonomi- og erhvervsministeren som skal afgøre sager, hvor to kommuner eller en kommune og Vejdirektoratet er uenige. Tvist mellem to kommuner kan f.eks. opstå om navngivning eller husnummerering af en vej, som krydser grænsen mellem de to kommuner, eller i situationer, hvor kommunerne deler postnummer og ønsker at fastsætte det samme vejnavn til hver sin vej.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, såfremt en kommune ikke kan opnå enighed med Vejdirektoratet om navngivningen af en hovedlandevej, der fører igennem flere kommuner, og som derfor bør være navngivet ensartet.

Til § 2

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd.

Bestemmelsen indebærer, at regionerne ikke vil være omfattet af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v.. Regionerne vil således ikke kunne deltage ledelsesmæssigt eller finansielt i selskaber o.l., medmindre der er udtrykkelig hjemmel hertil i særlovgivningen.

Regionerne er oprettet til varetagelse af visse nærmere afgrænsede opgaver. Det er væsentligt at sikre en effektiv opgavevaretagelse inden for regionens opgaveområder og så vidt muligt at undgå eventuelle kompetenceglidninger.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at regionerne ikke skal have generel adgang til at deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber m.v. Det vurderes, at regionernes størrelse vil sikre en effektiv opgavevaretagelse, og at der derfor ikke vil være behov for, at regionerne kan deltage i selskaber m.v.

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at regionerne skal have adgang til at deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, vil den fornødne regulering heraf skulle ske i sektorlovgivningen.

Til § 3

Til nr. 1

Konkurrencerådets sammensætning ændres således, at rådet fremover består af én formand og 17 medlemmer. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 862 af 5. september 2000 om forretningsorden for Konkurrencerådet.

Til § 4

Til nr. 1

Stormrådets sammensætning ændres således, at rådet fremover består af én formand og 7 medlemmer. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 102 af 13. februar 2001 om forretningsorden for Stormrådet.

Til nr. 2

Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af, at Amtsrådsforeningen ikke længere vil være repræsenteret i Stormrådet.

Til § 5

Loven træder i kraft 1. januar 2007.

Til § 6

Lov om bygnings- og boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov om bygnings- og boligregistrering kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Med § 9 foreslås det at ændringerne i dette lovforslag har samme territoriale gyldighedsområde som hovedlovene.