L 43 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.(Hedgeforeninger).

Fremsat den 23. februar 2005 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(Hedgeforeninger)

§ 1

I lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 491 af 9. juni 2004 og § 3 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Hedgeforeninger, jf. kapitel 16 a.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

2. I § 3, nr. 5 , ændres »og § 5, stk. 8,« til: »§ 5, stk. 8, og § 114 a, stk. 8,«.

3. I § 4, stk. 2, ændres »eller godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111,« til: », godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111 eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2,«.

4. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En specialforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. stk.1, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.«

5. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeninger og specialforeninger m.v.« til: »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter«.

6. I § 34, stk. 2, 2. pkt., ændres »investeringsforeninger og specialforeninger m.v.« til: »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.«

7. Efter § 85 indsættes:

»§ 85 a. § 233, § 234, stk. 1-3, §§ 235, 238 og 240 i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for foreninger.«

8. I § 104, stk. 1, nr. 3, ændres »og godkendte fåmandsforeningers« til: », godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers«.

9. I overskriften til afsnit XI indsættes efter »Fåmandsforeninger «: », hedgeforeninger «.

10. § 111, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En godkendt fåmandsforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. stk. 1, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.«

11. Efter § 114 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 16 a

Hedgeforeninger

§ 114 a. Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger for at kunne udøve virksomhed, som består i

1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af §§ 4 eller 5,

2) at placere midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, jf. § 114 d, stk. 1, og

3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Stk. 2. Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger til at udøve virksomhed, som består i

1) fra et eller flere medlemmer at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af § 111,

2) at placere midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, jf. § 114 d, stk. 1, og

3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Stk. 3. En hedgeforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller hedgeforeninger, jf. stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 4. Hedgeforeninger kan ikke opdeles i afdelinger.

Stk. 5. Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2. Virksomheder, der er godkendt efter stk. 1 eller stk. 2 har eneret til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger.

Stk. 6. Hedgeforeninger har pligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn.

Stk. 7. En forening, der søger om godkendelse efter stk. 1 eller 2, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Stk. 8. En hedgeforenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 114 b. Virksomhed som nævnt i § 114 a, stk. 1, eller virksomhed, som søges godkendt i medfør af § 114 a, stk. 2, skal organiseres i foreningsform. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen.

Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 6 om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret, jf. § 114 f, stk. 1.

§ 114 c. Finanstilsynet godkender hedgeforeninger, når

1) foreningen er gyldigt stiftet,

2) kravene i §§ 114 a og 114 b er opfyldt,

3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32 og er i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, der søger om godkendelse, eller hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab, hvis daglige ledelse skal være i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, som søger om godkendelse,

4) Finanstilsynet har godkendt vedtægterne for foreninger omfattet af § 114 a, stk. 1, eller Finanstilsynet ikke har haft bemærkninger til vedtægterne for foreninger omfattet af § 114 a, stk. 2,

5) Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

6) foreningens aktivitetsplan, risikostyring, organisation, forretningsgange og administrative forhold er betryggende,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 16, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

9) foreningens formue, der mindst skal udgøre 25 mio. kr., er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr.,

10) foreningen har hovedkontor og hjemsted i Danmark, og

11) stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter § 114 a skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om godkendelse, hvis foreningen retligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.

Stk. 4. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.

§ 114 d. En hedgeforening skal fastlægge sin risikopolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele, jf. tillige § 114 f, stk. 1.

Stk. 2. En hedgeforenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningen. Foreningens fuldstændige og forenklede prospekter skal indeholde oplysning om disse risikorammer samt oplysning om, hvornår foreningen kan emittere og indløse andele i foreningen. Emission og indløsning skal være mulig mindst en gang hver måned.

Stk. 3. Hedgeforeninger skal mindst hver 14. dag offentliggøre foreningens indre værdi.

Stk. 4. En hedgeforening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens risikorammer, underrette de navnenoterede medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter foreningens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og regler for hedgeforeningers opgørelse af risici.

§ 114 e. En hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.

Stk. 2. Overskrider en hedgeforening nogen af de i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.

Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for en sådan af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde hedgeforeningens godkendelse.

Stk. 4. Foreningens navnenoterede medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de risikorammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse har fundet sted.

§ 114 f. §§ 3 og 8, § 10, stk. 1, nr. 1-27, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76, 78-86, samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 1.

Stk. 2. §§ 3, 8, 30-32 og 39-42, § 44, §§ 46-47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 2.«

12. I § 115, stk. 1, ændres »§§ 4 og 5,« til: »§ 4, § 5 eller § 114 a,«.

13. I § 127 ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og hedgeforeninger«

14. I § 132, stk. 1 , indsættes efter »§ 114, stk. 2 og 3«: »§ 114 a, stk. 1, 5, 6 og 8, § 114 b, stk. 1, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, samt § 114 e, stk. 1-2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4,«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»Særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber

§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-5, nævnte aktiviteter.«

2. I § 10, stk. 3, ændres »specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger« til: »specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

3. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger, samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

4. I § 54, stk. 1, indsættes efter »fåmandsforeninger«: », hedgeforeninger«.

5. I § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »investeringsforeninger, specialforeninger«: », hedgeforeninger«.

6. I § 101, stk. 1, ændres »og fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger«.

7.Overskriften efter § 105 affattes således:

»Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger«

8. I § 106, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) aktiver tilhørende foreningen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet.«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

9. I § 121, stk. 2, ændres »eller fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

10. I § 350, stk. 1, nr. 1, ændres »fåmandsforeningers,« til: »godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers,«.

11. I § 362  indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening plus 0,02 promille af deres samlede balance.«

12. I §§ 384 og 385 ændres »1. januar 2005« til: »1. januar 2006«.

13. I bilag 5, nr. 4, ændres »fåmandsforeninger« til: »godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger«

14. Bilag 6 affattes således:

»Bilag 6

Investeringsforvaltningsvirksomhed

1) Administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2) A dministration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

3) Administration af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

4) Administration af hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

5) Administration af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

§ 3

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, § 6 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1460 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »fåmandsforeninger,« til: »godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger,«.

2. I § 12 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., ændres »investeringsforeninger og specialforeninger m.v.« til: »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved lov nr. 1370 af 20. december 2004 og § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., ændres »andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

§ 5

I lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret ved § 9 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., ændres »andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der driver virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., skal senest den 1. januar 2006 have indgivet en ansøgning om godkendelse som hedgeforening til Finanstilsynet. Den pågældende juridiske enhed kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med godkendelsen af juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, der før den 23. februar 2005 drev virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som har indgivet ansøgning efter stk. 2, i særlige tilfælde dispensere fra kravet om, at en hedgeforenings formue skal udgøre mindst 25 mio. kr., jf. §§ 114 a, stk. 7, og 114 c, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 4. Lovens § 2, nr. 12, har virkning fra den 1. januar 2005.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 151, Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Hedgeforeninger), som blev fremsat den 15. december 2004 (Folketingstidende tillæg A 4456). Lovforslaget er uændret bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, som følger af lov nr. 1370 af 20. december 2004, lov nr. 1383 af 20. december 2004 og lov nr. 1460 af 22. december 2004.

Formålet med lovforslaget er at etablere et særligt juridisk og tilsynsmæssigt grundlag for at etablere danske hedgeforeninger, idet branchen har ønsket hedgeforeninger under tilsyn.

Siden den 1. januar 2004, hvor andre kollektive investeringsordninger blev indført i § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., har det været muligt at etablere hedgefonde, der dog ikke er under et egentligt tilsyn. Disse kollektive investeringsordninger skal administreres af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, og der er visse regler, de skal opfylde. Finanstilsynet har kendskab til at der udbydes tre sådanne fonde af en enkelt udbyder. Herudover kan der være andre kollektive investeringsordninger, som udøver en aktivitet, som vil blive omfattet af lovforslaget.

Hedgeforeninger er foreninger, der til forskel fra investeringsforeninger og specialforeninger bl.a. har mulighed for at investere uden lovfastsatte investeringsregler, men inden for selvvalgte risikorammer, og som har mulighed for at optage lån til brug for investeringer.

Som konsekvens af at der skabes mulighed for at etablere danske hedgeforeninger under tilsyn, foreslås der endvidere nogle ændringer af reglerne for investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber, således at disse selskaber kan henholdsvis administrere og være depotselskab for hedgeforeninger. Der foreslås også konsekvensrettelser i lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Endelig foreslås forlængelse af to overgangsbestemmelser vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger fra finansielle virksomheder. Reglerne vedrører dels indhentning af skriftligt samtykke, dels anvendelse af sædvanlige kundeoplysninger til brug for markedsføring og rådgivning.

2. Indhold

2.1. Hedgeforeninger

Navnet hedgeforening foreslås, dels fordi institutter for kollektiv investering i værdipapirer i Danmark er organiseret som foreninger, dels fordi den internationalt kendte betegnelse »hedge-« nemmere vil blive forstået end en dansk oversættelse til f.eks. »afdæknings-«, som heller ikke er beskrivende for den typiske hedgeforenings reelle virksomhed.

Der findes ingen internationalt anerkendt definition på det internationale begreb »hedge fund«. Internationalt anvendes ordet »fund« ofte som en overordnet betegnelse for værdipapirfonde og hedgefonde, som kan være organiseret som selvstændige juridiske personer. Det mest almindelige er dog, at de udenlandske fonde er organiserede som en slags puljer, der ikke er juridiske personer. Begrebet dækker over et meget vidt spektrum af fonde med forskellige investeringsfilosofier og risikovillighed.

Der er dog visse fællestræk for de såkaldte hedgefonde, nemlig:

1) De har et absolut afkastmål, som er uafhængigt af den generelle markedsudvikling.

2) Den enkelte fond har en klar investeringsstrategi.

3) Lovgivningen indeholder ikke begrænsninger på fondenes investeringsfrihed, hverken vedrørende markeder, instrumenter, spredning eller gearing.

4) Investeringsrådgiver for fonden har selv placeret betydelige midler i fonden og får præstationsbetinget honorar.

Heller ikke i Danmark er man i stand til at definere hedgeforeninger, således at definitionen kan dække alle de ovenfor nævnte karakteristika. Forslaget indeholder derfor ikke nogen definition af en hedgeforenings virksomhed.

Med forslaget imødekommes et ønske fra den finansielle sektor om, at der skabes mulighed for at etablere danske hedgeforeninger, som er regulerede og under tilsyn, og som kan tage konkurrencen op med udenlandske hedgefonde. Endvidere får danske investorer mulighed for at vælge mellem flere kollektive opsparingsprodukter, som kan supplere hinanden.

Forslaget imødekommer endvidere et ønske fra Københavns Fondsbørs A/S om mulighed for at etablere hedgeforeninger under tilsyn i Danmark, fordi fondsbørsen forventer, at danske hedgeforeninger vil skabe øget omsætning på Københavns Fondsbørs A/S.

Efter forslagets vedtagelse vil det ikke længere være muligt at udøve hedgeforeningsvirksomhed i andre kollektive investeringsordninger efter § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Der foreslås derfor en overgangsregel, som giver nuværende hedgeforeninger en periode på 6 måneder efter lovens ikrafttræden til at ansøge Finanstilsynet om godkendelse. Samtidig foreslås, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra kapitalkravet, når Finanstilsynet behandler en ansøgning om godkendelse fra en eksisterende hedgeforening. Det bemærkes, at kravet om godkendelse alene gælder hedgeforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden.

Det er en forudsætning for, at den finansielle sektor kan udnytte muligheden for at etablere hedgeforeninger, at de skatteregler, som gælder for sådanne foreninger, ændres. Lovforslaget er derfor udarbejdet i samarbejde med Skatteministeriet og branchen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af forskellige skattelove, som fremsættes af skatteministeren.

Det foreslås at indføje et nyt kapitel 16 a, som indeholder regler om hedgeforeninger, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Det foreslås, at virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som består i 1) at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden uden at virksomheden er omfattet af reglerne om investeringsforeninger og specialforeninger, 2) at placere midlerne i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, og 3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Endvidere foreslås, at virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som består i 1) at modtage midler fra et eller flere medlemmer, og 2) at placere midlerne i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, og 3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, skal godkendes af Finanstilsynet, mens hedgeforeninger, som ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden og alene modtager midler fra et enkelt eller få medlemmer, kan vælge, om de ønsker godkendelse eller ej. Godkendte foreninger skal følge lovens regler.

Det foreslås, at en hedgeforening, både ved stiftelsen og så længe den eksisterer, skal have en minimumsformue på 25 mio. kr.

Da hedgeforeninger kan følge meget forskellige investeringsstrategier, foreslås der ikke placerings- og spredningsregler i loven. Det foreslås i stedet, at hver enkelt forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningen. Offentligheden skal kunne orientere sig om foreningens investeringspolitik og risikoprofil dels i foreningens vedtægter, dels i foreningens prospekter. Hvis bestyrelsen beslutter at ændre en forenings risikorammer, skal foreningen inden for 8 hverdage, efter at beslutningen er truffet, give navnenoterede medlemmer underretning om ændringerne. Overskridelser af risikorammerne skal indberettes til Finanstilsynet, og de skal nedbringes straks eller inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet vil tilbagekalde en forenings godkendelse, hvis den har flere overskridelser af risikorammerne. Overskridelser betragtes som et svigt i foreningens evne til at styre sine risici. Disse regler foreslås af hensyn til investorbeskyttelsen.

Mulighederne for valg af investeringsstrategi og dermed risikoen i hedgeforeninger er langt større end i investeringsforeninger og andre foreninger under tilsyn. På den baggrund foreslås det, at hedgeforeninger ikke kan etablere afdelinger.

Da hedgeforeninger i modsætning til andre typer af foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. kan optage lån og »go short« (sælge værdipapirer, som foreningen ikke ejer), og fordi der ikke er nogen grænse for, hvor store risici en hedgeforening kan tage, kan de gå konkurs. For hedgeforeninger vil det på grund af konkursrisikoen være nødvendigt at regulere konkurssituationen. Forslaget indeholder derfor henvisning til reglerne i lov om finansiel virksomhed om regulering af betalingsstandsning, konkurs m.v. Disse regler skal gælde for alle typer foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., herunder hedgeforeninger.

2.2. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder nogle ændringer af lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er primært konsekvenser af, at der skabes grundlag for at etablere hedgeforeninger efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ændringerne består i at investeringsforvaltningsselskaber får mulighed for at administrere hedgeforeninger, ligesom der foreslås regler for depotselskabers forpligtelser i forhold til hedgeforeninger.

Med lovforslaget skabes der mulighed for at etablere investeringsforvaltningsselskaber, der ikke administrerer investeringsforeninger, men alene specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger eller andre kollektive investeringsordninger. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke administrerer investeringsforeninger, omfattes ikke af retten til at etablere en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område eller udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjeneste ydelser i de nævnte lande.

Herudover indeholder lovforslaget ensartede konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De foreslåede ændringer er en konsekvensrettelse som følge af, at der foreslås et særligt kapitel om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det foreslås, at andele i hedgeforeninger bliver omfattet af undtagelsen fra forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse. Tilsvarende gælder i dag for andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Der foreslås også nogle andre mindre konsekvensrettelser i lov om finansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven.

Endelig foreslås forlængelse af to overgangsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger fra finansielle virksomheder. Reglerne vedrører dels indhentning af skriftligt samtykke, dels anvendelse af sædvanlige kundeoplysninger til brug for markedsføring og rådgivning. For begge bestemmelser gælder, at de alene vedrører kundeforhold indgået før 1. januar 2002. Forlængelsen skal blandt andet skabe mulighed for at drøfte, hvorledes problemerne i relation til videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning kan løses.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil betyde, at Finanstilsynet skal godkende og løbende føre tilsyn med hedgeforeninger.

Lovforslaget vil derfor medføre behov for yderligere 2 AC-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at blive 1,3 mio. kr., hvoraf lønsum udgør 0,8 mio. kr., og driftsudgifter udgør 0,5 mio. kr. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er under tilsyn.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hedgeforeninger skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet på 25.000 kr. pr. forening plus 0,02 promille af deres samlede balance.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative byrder for erhvervslivet i størrelsesordenen 100 timer pr. forening. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er CKR€™s opfattelse, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det forelægges for et virksomhedspanel.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS €" Interesseorganisationen €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Værdipapircentralen A/S og Økonomistyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at tilføje et nyt nr. 4, til § 1, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., så stykket også kommer til at omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1, nr. 11, foreslås at indsætte bestemmelser om hedgeforeninger.

Til nr. 2

Det foreslås at indføje en henvisning til § 114 a, stk. 8, i § 3, nr. 5, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Herved bliver et depotselskab for en hedgeforening omfattet af lovens generelle definition af depotselskaber.

Til nr. 3

Det foreslås, at hedgeforeninger sammen med investeringsforeninger m.fl. også kan være medejere af et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 4

Det foreslås, at specialforeninger alene eller sammen med en eller flere andre foreninger under tilsyn kan eje eller være medejer af et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 5 og 6

Den foreslåede ændring er dels en konsekvensrettelse som følge af, at der foreslås et særligt kapitel om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og dels en sproglig tilpasning, således at bestemmelsens ordlyd bringes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at andele i hedgeforeninger bliver omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse. Tilsvarende gælder i dag for andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Til nr. 7

Som led i at fastsætte regler om hedgeforeninger i loven foreslås reglerne om ophør suppleret med reglerne om betalingsstandsning og konkursbehandling m.v. i lov om finansiel virksomhed. Dette skyldes, at de aktiviteter, som hedgeforeninger typisk udøver, kan indebære en reel konkursrisiko i modsætning til, hvad der hidtil typisk har været tilfældet for investeringsforeninger og specialforeninger. Reglerne fastsættes dog generelt for alle foreninger, fordi investeringsforeninger og specialforeninger med nye regler om investering i afledte finansielle instrumenter, som udstedes i medfør af lovens § 89, også vil kunne påtage sig risici i et vist begrænset omfang, som overstiger foreningens kapitalgrundlag.

Finanstilsynet får adgang til at suspendere vedtægterne for en forening, der er under likvidation.

Forslaget indebærer, at konkursbegæring på vegne af en forening, der er under likvidation, kun kan indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.

Forslaget giver Finanstilsynet adgang til at indgive konkursbegæring, når en hedgeforening bliver insolvent. Med insolvent forstås, at skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.

Forslaget tilsigter, at Finanstilsynet får de samme rettigheder, som fordringshavere har til at deltage i kreditorudvalgsmøder og udtale sig om regnskab og slutudlodning efter konkursloven.

Bestemmelsen udelukker ikke, at foreningen selv eller en fordringshaver efter konkurslovens § 17, stk. 1, indgiver begæring om, at foreningen tages under konkursbehandling.

Finanstilsynet får adgang til at anmelde betalingsstandsning af hensyn til investorerne, uden at betingelserne i konkurslovens § 10, stk. 1, er opfyldt.

Forslaget udelukker ikke, at en forening selv anmelder betalingsstandsning efter konkurslovens § 10.

I de tilfælde, hvor det er Finanstilsynet, der anmelder betalingsstandsning, skal Finanstilsynet foreslå, hvem der skal beskikkes som tilsyn for foreningen under betalingsstandsningen.

Forslaget indebærer ligeledes, at konkurslovens § 16 e, stk. 1, nr. 1, fraviges. Finanstilsynet s samtykke til tilbagekaldelse af betalingsstandsningen kan kun gives, hvis hensynet til investorerne tilsiger det. Kravet om Finanstilsynet s samtykke gælder også, når foreningen selv har anmeldt betalingsstandsningen.

Forslaget betyder, at reglerne om økonomi- og erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser efter loven fortsat finder anvendelse, selvom en forening har standset sine betalinger eller er under opløsning. Foreningernes pligter efter loven består ligeledes, selvom en forening har standset sine betalinger eller er under opløsning. Ved opløsning forstås, at foreningen er under opløsning efter lovens regler eller efter konkurslovens regler.

Til nr. 8

Det foreslås at konsekvensrette § 104, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Forslaget indebærer, at begrænsningerne i lovens § 103 om muligheden for at udøve betydelig indflydelse ikke finder anvendelse på en hedgeforenings besiddelse af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger.

Til nr. 9

Det foreslås at ændre overskriften til afsnit XI, så den også kommer til at omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1, nr. 11, foreslås at indsætte bestemmelser om hedgeforeninger.

Til nr. 10

Det foreslås i § 111, stk. 4, at hedgeforeninger sammen med godkendte fåmandsforeninger m.fl. også kan være ejere eller medejere af et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 16 a om hedgeforeninger.

§ 114 a

Hedgeforeninger er foreninger, der til forskel fra investeringsforeninger og specialforeninger bl.a. har mulighed for at investere uden lovfastsatte investeringsregler, men inden for selvvalgte risikorammer, og som har mulighed for at optage lån til brug for investeringer.

I stk. 1 foreslås, at virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som består i 1) at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, uden at virksomheden er omfattet af §§ 4 og 5, og 2) at placere midlerne i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, og 3) at indløse medlemmernes andele af formuen med midler, der hidrører fra denne.

I stk. 2 foreslås, at virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som består i 1) at modtage midler fra et eller flere medlemmer, og 2) at placere midlerne i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, og 3) at indløse medlemmernes andele af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Virksomheder som ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, og som modtager midler fra et eller flere medlemmer, og som vælger at undlade at søge godkendelse efter stk. 2 er ikke reguleret i denne lov. Sådanne virksomheder må ikke kalde sig hedgeforeninger, jf. forslaget til § 114 a, stk. 5.

Hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, skal godkendes af Finanstilsynet, mens virksomheder, som ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden og som alene modtager midler fra et enkelt eller flere medlemmer, kan vælge, om de ønsker godkendelse eller ej. Kun foreninger, der er godkendte som hedgeforeninger, er omfattet af lovens regler. Hedgeforeninger, som modtager midler fra et eller flere medlemmer, må ikke rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, f. eks. med det formål, at den eller de kunder, som melder sig først, kan blive medlemmer af foreningen.

Når en hedgeforening er godkendt, kan den påbegynde sin virksomhed. Det vil sige, at den kan placere sine midler.

Stk. 1 og 2 indeholder ikke en egentlig definition af en hedgeforening. Derfor er det en betingelse, at virksomheden ikke er omfattet af lovens § 4 eller § 5.

De foreninger, der skal godkendes som hedgeforeninger, er dem, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden og ikke er omfattet af §§ 4, 5, jf. 114 a. Ved »offentligheden« forstås, at enhver, der vil betale for at erhverve en andel i en kollektiv investeringsordning, kan deltage i eller blive medlem af ordningen, for eksempel en investeringsforening. »En videre kreds« har en del af »offentlighedens« karakteristika, idet alle, der tilhører den »videre kreds«, kan deltage i eller blive medlem af ordningen. De midler, en hedgeforening modtager, skal anvendes til erhvervelse af instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, det vil sige aktier, obligationer, andre værdipapirer, andele i investeringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter samt i likvide midler, herunder valuta. De øvrige foreninger, som er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., skal investere i instrumenter efter lovens kapitel 13. Forskellen mellem de instrumenter, som er nævnt i kapitel 13, og de instrumenter, som en hedgeforening kan investere i, er, at de sidstnævnte tillige omfatter råvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer).

En hedgeforenings bestyrelse får efter forslaget en betydelig frihed til at indrette foreningens virksomhed og drift. Der foreslås således ikke lovregler for, hvorledes hedgeforeninger skal placere deres midler, hverken med hensyn til spredning på forskellige typer instrumenter, værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern eller gearing. Der foreslås heller ikke en lovbestemt grænse for, hvor stor en risiko en hedgeforening kan påtage sig i forbindelse med foreningens investeringer. Det foreslås, at hver enkelt forening selv skal fastlægge sine risikorammer. En forenings overordnede investeringspolitik og regler for anbringelse af formuen herunder gearing, samt hvilke risici foreningen vil påtage sig, skal fremgå af vedtægterne, jf. forslaget til § 114 d, stk. 1. Inden for disse rammer skal foreningens bestyrelse fastsætte mere detaljerede regler, som skal omtales i foreningens prospekter, jf. bemærkningerne til § 114 d, stk. 2, nedenfor. Desuden skal foreningen inden for 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en forenings risikorammer, give navnenoterede medlemmer underretning om ændringerne, jf. bemærkningerne til § 114 d, stk. 4, nedenfor. For at opnå godkendelse som hedgeforening skal en forening have fastlagt sin investeringsstrategi inden for det område, som generelt er anerkendt som hedgefondsstrategier, og foreningen skal have et såkaldt »absolut afkastmål«. En forening, som kan oprettes som en investeringsforening eller en specialforening, kan ikke få godkendelse som hedgeforeninger. Herved forhindres, at en sådan forening kan opnå lempeligere placerings- og spredningsregler ved at søge godkendelse som hedgeforening.

En hedgeforening skal indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. En forening kan dog forlange, at medlemmerne skal fremsætte krav om indløsning med en vis frist. En forening kan ikke hermed bestemme, at den ikke vil indløse medlemmernes andele. Den vil alene kunne bestemme, at indløsning kun finder sted til bestemte tidspunkter. Det kan f. eks. være en gang hver 14. dag. Emission og indløsning skal dog være mulig mindst en gang hver måned, jf. forslaget til § 114 d, stk. 2. Det betyder i praksis, at hedgeforeninger ikke kan have perioder, hvor de ikke ønsker at udstede nye andele.

I stk. 3 foreslås, at en hedgeforening alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller andre hedgeforeninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

I stk. 4 foreslås, at hedgeforeninger ikke kan opdeles i afdelinger. Det skyldes, at mulighederne for valg af investeringsstrategi og dermed risikoen i hedgeforeninger, er langt større end i investeringsforeninger. Det foreslås derfor, at disse risici ikke må forekomme inden for den samme forening, selvom det er i forskellige afdelinger.

Stk. 5 indeholder et forbud mod, at hedgeforeninger udøver anden virksomhed end hedgeforeningsvirksomhed efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder en eneret for hedgeforeninger til at anvende betegnelsen »hedgeforening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomheder, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger. Betegnelsen »hedgefond« anses for forvekslelig med »hedgeforening«. Udenlandske hedgefonde kan dog fortsat benytte betegnelsen »hedgefund« eller lignende betegnelse, såfremt det er en del af det navn, som fonden har i sit hjemland.

Stk. 6 indeholder en navnepligt for hedgeforeninger. De tilfælde, hvor navnet skal anvendes, skal forstås i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 153, stk. 6. Det følger af denne bestemmelse, at hedgeforeninger har pligt til at angive hedgeforeningens navn på breve og andre forretningspapirer. »Breve og andre forretningspapirer« i aktieselskabslovens § 153, stk. 6, omfatter breve, brevkort, tilbud, ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer o. lign. salgsmateriale. Annoncer i dagblade og tidsskrifter er derimod ikke omfattet, medmindre disse indeholder en bestillingsseddel for læserne. Endvidere er rundskrivelser, der er mangfoldiggjort, omfattet af begrebet, så længe deres indhold er af forretningsmæssig karakter.

Hedgeforeninger har kun pligt til at angive navnet i det omfang, det følger af aktieselskabsloven. Hedgeforeninger har derfor ikke pligt til at anvende ordet »hedgeforening« i deres navn på facader o. lign.

En hedgeforening, der søger om godkendelse, skal ifølge stk. 7 have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå som en del af formuen. Dette formuekrav er højere end formuekravet til investeringsforeninger og specialforeninger. En minimumskapital på 25 mio. kr. er valgt, dels fordi initiativtagerne til en forening skal kunne signalere seriøsitet ved at kunne rejse en betydelig kapital, dels ud fra en erkendelse af, at en forening skal have et vist volumen for at være rentabel. Er det ikke tilfældet, kan foreningens omkostninger blive for høje. I forhold til dette skønnes 25 mio. kr. at være en passende minimumsformue. Begrebet »formue« skal fortolkes i overensstemmelse med de øvrige regler om »formue«, som findes i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ved begrebet »formue« forstås »nettoformue«. Ifølge § 26, stk. 6, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som også skal gælde for hedgeforeninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, skal bestyrelsen tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er betryggende i forhold til foreningens drift.

I stk. 8 foreslås, at en hedgeforenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Årsagen hertil er, at foreningens aktiver ikke må komme foreningens ledelse og ansatte i hænde. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser for investeringsforeninger og specialforeninger. I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depotselskabets pligter i forhold til hedgeforeningen beskrevet, jf. forslaget om ændring af § 106 i lov om finansiel virksomhed.

Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet, det vil i denne forbindelse sige Danmark, Færøerne eller Grønland. Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, være depotselskab for en hedgeforening.

Kravet om, at depotselskabet skal være fysisk etableret i Danmark, svarer til det krav, der gælder for depotselskaber for investeringsforeninger og specialforeninger. Kravet skyldes, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med depotselskabets forvaltning og opbevaring af en forenings midler, hvis opbevaringen og forvaltningen sker uden for Danmark.

Såfremt depotselskabet forvalter og opbevarer foreningens midler i depoter eller på konti i foreningens navn, er kravet om særskilt opbevaring opfyldt. Det samme gælder, når foreningens likvide midler indsættes på en konto i depotselskabet i foreningens navn, idet foreningen dog kan indsætte sine midler i andre pengeinstitutter men kun sådan, at depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også opfyldt, hvis en forenings værdipapirer m.v. opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. De fleste om ikke alle en forenings danske værdipapirer vil blive opbevaret i en værdipapircentral, mens det er almindeligt at de udenlandske værdipapirer opbevares på samlekonti. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at foreningens udenlandske værdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen, i foreningens navn.

§ 114 b

I stk. 1 foreslås, at virksomhed som nævnte i § 114 a, stk. 1, eller virksomhed, som søges godkendt i medfør af § 114 a, stk. 2, skal organiseres i foreningsform. Foreningsformen har i Danmark altid været den foretrukne form for udøvelse af kollektiv investering. Det var også tilfældet, før lov om investeringsforeninger trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget af foreningsformen er det afgørende, at investorerne herved sikres indflydelse på forvaltningen af deres midler på generalforsamlingerne. Medlem af foreningen er enhver, der ejer en andel af foreningens formue. Det medfører, at enhver, der erhverver en andel af en forenings formue, bliver medlem af foreningen med de deraf følgende rettigheder og forpligtelser. Hæftelsen er begrænset til formuen, således at det enkelte medlem alene hæfter med sin andel af formuen. I bestemmelsen ligger endvidere, at alene indehavere af en eller flere andele kan være medlemmer af foreningen.

I stk. 2 foreslås, at enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 6 om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret, jf. § 114 f, stk. 1. Da § 10 kun er sat i kraft for foreninger omfattet af § 114 a, stk. 1, gælder undtagelserne i § 10, stk. 1 og § 22 alene for disse.

Ex kupon-andele er andele, der udstedes i perioden fra begyndelsen af januar til generalforsamlingen afholdes og ikke oppebærer udbytte. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at køberen derved undgår at betale for at opnå ret til udbytte for derefter at blive beskattet af udbyttet, som var inkluderet i prisen. I øvrigt skal medlemmerne have det samme afkast og den samme hæftelse per andel.

§ 114 c

Betingelserne for, at Finanstilsynet kan godkende en forening i henhold til forslagets § 114 a fremgår af § 114 c , stk. 1. Finanstilsynet skal godkende en forening, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift, jf. lovens § 80 om tilbagekaldelse af godkendelsen, hvorefter Finanstilsynet kan tilbagekalde godkendelsen, hvis betingelserne for at opnå godkendelsen ikke længere er opfyldt. Dette medfører, at Finanstilsynet også skal godkende en bestående forenings valg af investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab, hvis foreningen ønsker at udskifte et af disse.

I nr. 1 foreslås, at foreningen skal være gyldigt stiftet. En forening er gyldigt stiftet, når stifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte foreningen og har indgået en stiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have valgt foreningens bestyrelse og revisionen.

I nr. 2 foreslås, at foreningen skal opfylde betingelserne i forslaget til §§ 114 a og 114 b, herunder kravet til formuens størrelse. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.

Ifølge nr. 3 er det endvidere foreslået, at bestyrelsen og direktionen skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed i lovens § 31 og myndighed i lovens § 32. Hertil kommer, at ledelsen skal have fyldestgørende erfaring med den type forening, der søger om tilladelse. Herved forstås, at ledelsen, dels skal have erfaring med administration og drift af foreninger, dels skal der være ansat personer, som har den fornødne indsigt i styring af de risici, som den pågældende hedgeforening påtager sig i forbindelse med sine investeringer.

Bestyrelsen kan overlade den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab i stedet for at ansætte en direktør, jf. lovens § 27, stk. 3. Det er det mest almindelige for danske foreninger, idet kun to investeringsforeninger har en direktør. Finanstilsynet skal i medfør af nr. 3 godkende foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab, der er reguleret efter lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber indeholder § 100, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed særlige krav til ledelsen. Efter denne bestemmelse skal ledelsen i et investeringsforvaltningsselskab være i besiddelse af fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type foreninger, der administreres af selskabet. Dette medfører, at Finanstilsynet ved godkendelsen skal vurdere, om det valgte investeringsforvaltningsselskabs ledelse opfylder dette krav. Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne bestemmelse også skal gælde for ledelsen af hedgeforeninger. Hvis Finanstilsynet efterfølgende vurderer, at et investeringsforvaltningsselskabs ledelse ikke længere har de nødvendige kvalifikationer, skal Finanstilsynet tilbagekalde foreningens godkendelse, eller foreningen skal skifte investeringsforvaltningsselskab.

Nr. 4 kræver, at Finanstilsynet har godkendt vedtægter for hedgeforeninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden. For hedgeforeninger, der ikke henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, og som kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, er det et krav, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til vedtægterne. For så vidt angår de foreninger, hvor Finanstilsynet skal godkende vedtægterne, skal indholdet af vedtægterne opfylde kravene i § 10, nr. 1-27, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. forslaget til § 114 f, stk. 1. Det forhold, at Finanstilsynet godkender vedtægterne medfører ikke, at Finanstilsynet har godkendt foreningens risikorammer.

Ifølge nr. 5 skal Finanstilsynet også godkende foreningens valg af depotselskab, der skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en filial af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der henvises til den gældende lovs § 4, stk. 8, § 5, stk. 8, og forslaget til § 114 a, stk. 8, samt bemærkningerne hertil. Det vil være en forudsætning for Finanstilsynet s godkendelse af depotselskabet, at det har de nødvendige forudsætninger for at opfylde sine forpligtelser i forhold til foreningens virksomhed herunder placering af midlerne og foreningens størrelse. Det tilføjes, at en hedgeforening - ligesom investeringsforeninger og specialforeninger - kun kan have ét depotselskab.

Depotselskabet skal yde en tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depotselskab og for at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Da Finanstilsynet skal godkende en forenings valg af depotselskab følger det heraf, at Finanstilsynet skal foretage en vurdering af depotselskabets styrke i forhold til den forening, der har valgt depotselskabet. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningens handelsvolumen og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån, hvis foreningen gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, vil valget ikke blive godkendt. Hvis Finanstilsynet efterfølgende vurderer, at depotselskabet ikke længere har den fornødne styrke, skal Finanstilsynet tilbagekalde foreningens godkendelse, eller foreningen skal skifte depotselskab.

Efter nr. 6 er det en betingelse, at foreningens aktivitetsplan, organisation, forretningsgange og administrative forhold er betryggende. Forslaget svarer til Finanstilsynet s praksis for investeringsforeninger og specialforeninger. Finanstilsynet har udsendt en »vejledning om ansøgning i henhold til § 6 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger om godkendelse af investeringsforeninger, specialforeninger og afdelinger heraf samt om godkendelse af investeringsforeningers vedtægter, jf. § 13, stk. 2«. Vejledningen er udtryk for Finanstilsynet s praksis. Vejledningen findes på Finanstilsynet s hjemmeside. Vejledningen vil blive justeret, så den også omfatter hedgeforeninger. Finanstilsynet vil kræve, at foreningen indsender bestyrelsens forretningsorden, bestyrelsens retningslinier for de væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvaltningsselskabets direktion fastlægges, samt bestyrelsens fondsinstruks til direktionen. I denne fondsinstruks, der er en del af retningslinjerne for arbejdsdelingen, fastlægger bestyrelsen rammerne for de investeringer, som direktøren i foreningen eller investeringsforvaltningsselskabet må foretage uden bestyrelsens forudgående godkendelse. Formålet med at indsætte betingelserne i loven er at skabe klarhed og gennemsigtighed svarende til, hvad der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 7 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Hedgeforeninger skal ligesom andre foreninger under tilsyn efter § 37, stk. 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. blandt andet have fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det forudsættes, at foreningen udarbejder retningslinier for udførelsen af kontrollen af, om risikorammerne er overholdt og, at foreningen registrerer sine eventuelle overskridelser af risikorammerne. Endvidere forudsættes det, at foreningens eksterne revisor i forbindelse med den almindelige revision i protokollatet vedrørende årsrapporten oplyser, om retningslinierne er betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Endvidere skal revisor oplyse, at foreningen rettidigt har indberettet eventuelle overskridelser af risikorammerne til Finanstilsynet.

Nr. 7 svarer til kravene for investeringsforeninger og specialforeninger i § 7, stk. 1, nr. 7 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og indebærer et krav om gennemsigtighed. Efter bestemmelsen kan tilladelse nægtes, hvis snævre forbindelser vil kunne hæmme tilsynsfunktionen. Det er ikke muligt at angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå følgende elementer:

1.  Den formelle og den reelle ledelsesstruktur i foreningen.

2.  Hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig og uden mulighed for at øve indflydelse på virksomheden.

3.  Risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder eller personer, med hvilke foreningen har snævre forbindelser.

4.  Selskabernes geografiske placering.

F.eks. kan visse former for krydsejerskab og »medlemsoverenskomster« bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.

Lovens § 3, nr. 16, definerer snævre forbindelser.

Efter nr. 8 er det en betingelse, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som foreningen har snævre forbindelser med.

Ifølge nr. 9 er det en forudsætning for godkendelse, at foreningens formue er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller at foreningen har indsendt en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr. Bestemmelsen medfører, at investorer vil kunne tegne sig for andele på den stiftende generalforsamling, selvom foreningen endnu ikke er godkendt af Finanstilsynet, men foreningen kan ikke begynde at investere beløbet, førend foreningen er godkendt. Hvis stifterne eller andre tegner andele på den stiftende generalforsamling, kan Finanstilsynet ikke godkende foreningen, medmindre den dokumenterer, at den på en bankkonto i det kommende depotselskab har et ubehæftet indestående på mindst 25 mio. kr.

Hvis et pengeinstitut eller et forsikringsselskab stiller en garanti for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr., skal det være indstillet på at tegne andele og beholde disse i en længere periode, hvis der ikke i øvrigt ved foreningens emission af andele tegnes andele for 25 mio. kr. Garantien er netop tegnet for at sikre, at foreningen har en tilstrækkelig formue til at påbegynde virksomhed efter en godkendelse. Garantien er dog ikke til hinder for, at foreningens bestyrelse beslutter, at foreningen ikke skal påbegynde sin virksomhed, fordi interessen for den ikke er stor nok.

Den foreslåede nr. 10 fastslår, at danske hedgeforeninger skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Kravet om hjemsted berører ikke udenlandske hedgeforeninger, som markedsfører sine andele i Danmark. Det er et krav, at foreningen skal ledes her fra landet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt kravet er opfyldt. I vurderingen kan indgå, hvor foreningens ledelse sidder, hvor foreningens generalforsamling holdes, og hvor beslutningerne i foreningen træffes. Ordene »i Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland. Kravet om hovedkontor og hjemsted i Danmark svarer til det krav, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger og skyldes, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med en forening, hvor aktiviteterne hovedsageligt udøves i et andet land end i Danmark.

Efter nr. 11 er det en betingelse for Finanstilsynets godkendelse at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt.

Stk. 2 fastslår som nævnt, at Finanstilsynet skal have de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om betingelserne for at blive godkendt er opfyldt. Stk. 2, 1. pkt. svarer til Finanstilsynet s krav til ansøgninger fra investeringsforeninger og specialforeninger. Hvis en forening vælger at overlade den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal foreningen ikke indsende oplysninger om en direktør, jf. stk. 1, nr. 3, og den skal kun indsende den i nr. 6 nævnte aktivitetsplan, men ikke oplysninger om organisationen, forretningsgange og eventuelle andre administrative forhold.

De i stk. 1 nævnte oplysninger danner udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan godkende foreningen.

Finanstilsynet vil bl.a. kræve følgende:

1) Udskrift af protokollen for den stiftende generalforsamling samt protokollen for det første bestyrelsesmøde.

2) Foreningens vedtægter.

3) Dokumentation for formuens tilstedeværelse.

4) Forretningsorden for bestyrelsen.

5) Bestyrelsens retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvaltningsselskabet.

6) Bestyrelsens fondsinstruks til direktionen vedrørende placering af foreningens midler.

7) Væsentlige forretningsgange.

8) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den udpegede revisors navn.

9) En erklæring fra revisionen om, at foreningens forretningsgange er betryggende.

10) Oplysninger om, hvornår foreningen vil påbegynde sin virksomhed.

11) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens og direktionens egnethed og hæderlighed.

12) Oplysninger om eventuel delegation foretaget efter reglerne i §§ 102-104 i lov om finansiel virksomhed eller i medfør af § 38 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

13) Rådgivningsaftaler, hvis foreningen har delegeret opgaver i forbindelse med formuens pleje.

14) Aftalen med depotselskabet.

15) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet, hvis foreningen har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab.

De i nr. 7 og 9 nævnte dokumenter skal ikke indsendes for foreningen, hvis den har valgt et investeringsforvaltningsselskab, idet Finanstilsynet da har vurderet dette selskabs forretningsgange i forbindelse med behandlingen af dette selskabs ansøgning om tilladelse og i forbindelse med en eventuel undersøgelse af investeringsforvaltningsselskabet.

Finanstilsynet skal ikke godkende de i nr. 13-15 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at de foreligger. I lighed med, hvad der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger, må det mandat, som en forening giver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at foreningens bestyrelse på et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås, at Finanstilsynet skal afslå en ansøgning om godkendelse, hvis det retligt for eksempel af en forenings vedtægter fremgår, at foreningen ikke kan markedsføre sine andele her i landet. Det skyldes, at man ikke ønsker at godkende foreninger, som kun vil markedsføre sig i udlandet og derfor mere naturligt hører ind under udenlandske retsregler.

Stk. 4, 1. og 2. pkt., indeholder henholdsvis en 6 måneders frist og en 12 måneders frist for Finanstilsynets behandling af ansøgningen. Finanstilsynet skal træffe afgørelse senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan behandle sagen, hvis Finanstilsynet afslår ansøgningen. Finanstilsynet skal dog altid træffe afgørelse senest 12 måneder efter at have modtaget ansøgningen. Bestemmelsen svarer til den, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger. Formålet med bestemmelsen er at beskytte ansøgerens interesse i, at en sag om tilladelse afgøres inden for rimelig tid.

Stk. 4, 3. pkt. fastslår, at foreningen kan indbringe sagen for domstolene, hvis Finanstilsynet ikke har afgivet udtalelsen senest 6 måneder efter, at en forening har indsendt en fyldestgørende ansøgning. Bestemmelsen får næppe betydning i praksis, da det i givet fald ville være lettere og billigere at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet, der vil kunne pålægge Finanstilsynet at træffe afgørelse i sagen.

§ 114 d

I § 114 d, stk. 1, foreslås, at en hedgeforening skal fastlægge sin risikopolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Vedtægterne for en hedgeforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, skal endvidere indeholde bestemmelser om de i lovens § 10, stk. 1, nr. 1-27 nævnte forhold, jf. forslaget til lovens § 114 f, stk. 1.

I stk. 2 foreslås, at en hedgeforenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningen. Bestyrelsens beslutning om risikorammerne kan være indholdsmæssigt identisk med de oplysninger om foreningens risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter. Baggrunden herfor er, at der ikke foreslås lovbestemte placerings- og spredningsregler for hedgeforeninger. Det er således alene op til bestyrelsen at fastlægge, hvorledes foreningens investeringsstrategi skal være, og hvilke risici foreningen må påtage sig ved udførelsen af investeringsstrategien. Gruppen af hedgeforeninger kan således spænde over såvel foreninger med en meget konservativ investeringsstrategi som foreninger med en meget risikopræget investeringsstrategi.

De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen bliver ikke godkendt af Finanstilsynet, men foreningen skal indberette overskridelserne til Finanstilsynet, jf. forslaget til § 114 e, stk. 2.

De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen skal være inden for de rammer for placeringsregler og risikomål, som er fastsat i foreningens vedtægter, jf. § 114 d, stk. 1. Herved sikres, dels at en forening ikke kan ændre sin grundlæggende investeringsstrategi uden en generalforsamlingsbeslutning herom, dels at bestyrelsen har en vis manøvrefrihed til løbende at tilpasse investeringerne til markedets udvikling.

Det følger af den foreslåede § 114 f, at hedgeforeninger skal udarbejde såvel fuldstændige som forenklede prospekter. Indholdet af disse prospekter skal opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 1182 af 13. december 2003 om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers og fåmandsforeningers prospekter. Bekendtgørelsen vil i givet fald blive tilpasset, så den også omfatter hedgeforeninger. Herudover foreslås der i § 114 d, at en hedgeforenings fuldstændige og forenklede prospekter skal indeholde oplysninger om de af bestyrelsen fastsatte risikorammer. Prospekterne skal ligeledes indeholde oplysninger om, hvor ofte foreningen emitterer og indløser andele. Disse oplysninger er nødvendige som grundlag for en potentiel investors beslutning om køb af andele i foreningen.

Det foreslås også i stk. 2, at emission og indløsning skal være mulig mindst en gang om måneden. Foreningerne kan fastsætte en kortere frist, for eksempel i deres vedtægter. Foreningerne kan derimod ikke fastsætte en længere frist.

I stk. 3 foreslås, at en hedgeforening skal offentliggøre den indre værdi mindst hver 14. dag. Herved sikres, at offentligheden får indblik i foreningens værdiudvikling. De nærmere krav til denne offentliggørelse vil fremgå af de regler, som kan fastsættes efter stk. 5.

I stk. 4 foreslås, at en hedgeforening inden for 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en forenings risikorammer, skal give navnenoterede medlemmer underretning om ændringerne. Derved får disse medlemmer mulighed for at vurdere, om de fortsat ønsker at være medlemmer med de ændrede risikorammer. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter foreningens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele efter modtagelse af meddelelse fra foreningen om ændrede risikorammer. Medlemmer, der ikke er navnenoterede, modtager af praktiske årsager ikke underretning, men det forudsættes at foreningerne oplyser om ændringer ved henvendelse herom.

Stk. 5 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og for hedgeforeningers opgørelse af risici. Udover de i denne paragraf nævnte oplysninger er det hensigten, at hedgeforeninger skal offentliggøre de samme oplysninger som investeringsforeninger og specialforeninger. Der henvises herom til lovens § 74, stk. 2, jf. forslaget til § 114 f. Stk. 5 bemyndiger ligeledes Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke typer af risici en hedgeforenings bestyrelse - afhængigt af risikoprofil, investeringer og eventuel gearing - som minimum skal fastsætte risikorammer eller -mål for. Det kan for eksempel dreje sig om renterisici, valutarisici, »Value at Risk«-mål eller krav om, at der skal være taget stilling til, hvor stor en andel af formuen foreningen må placere i enkeltaktier, eller til, hvilke markeder foreningen må investere på. Bestemmelsen giver også hjemmel til at fastsætte regler for, hvordan risikoen opgøres. Formålet med sådanne regler er at sikre, at hedgeforeningers risikoopgørelser og risikoprofiler kan sammenlignes. Der vil blive stillet krav om, at foreningen redegør for, hvordan den indre værdi opgøres i de tilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at beregne en indre værdi på grundlag af aktuelle priser. Det bemærkes, at det dog vil være et ufravigeligt krav, at foreningen kan oplyse den indre værdi på de tidspunkter, hvor den foretager emission og indløsning.

Reglerne, der kan udstedes i medfør af bestemmelsen, vil blive udarbejdet i samarbejde med branchen.

§ 114 e

Stk. 1 fastsætter, at en hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelse herom, jf. § 114 d, stk. 1 og 2.

Vedtægterne og risikorammerne skal således kunne danne grundlag for investorernes vurdering af tabsrisikoen.

Hedgeforeninger har mulighed for at vælge såvel en høj som en lav risiko, og der vil kunne investeres i alle typer af de i lov om finansiel virksomhed, bilag 5, nævnte instrumenter og likvide midler, herunder i valuta. Herudover kan en hedgeforening ved optagelse af lån eller ved anvendelse af derivater investere for beløb, der overstiger foreningens formue (gearing). Dette kan medføre behov for løbende tilpasning af risikorammer i tilfælde af, at markederne ændrer sig. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at give hedgeforeninger mulighed for, at det er bestyrelsen, der fastsætter disse rammer på grundlag af vedtægternes mere overordnede angivelse af risikoprofil og eventuelle placeringsbegrænsninger. De af bestyrelsen fastsatte rammer skal, jf. forslaget til § 114 d, stk. 2, fremgå af foreningens prospekter. Endvidere skal navnenoterede medlemmer, jf. forslaget til § 114 d, stk. 4, have oplysning om ændringer heri.

I hedgeforeninger med høj risikoprofil og eventuelt gearede investeringer kan selv små markedsmæssige ændringer medføre en betydelig forøgelse af foreningens risici. Alle overskridelser af risikorammer kan således være væsentlige. I stk. 2 foreslås derfor, at overskridelser straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af de tiltag, foreningen vil iværksætte med henblik på at undgå fremtidige overskridelser. Indberetningen skal afgives straks, hvorved forstås uden ugrundet ophold.

Indberetningen vil sammen med oplysninger om hedgeforeningens kapital og risici i øvrigt indgå i grundlaget for Finanstilsynets vurdering af, om foreningens godkendelse skal tilbagekaldes i medfør af § 81, stk. 2, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Selv mindre overskridelser af risikorammerne kan være grove og kan således tænkes at danne grundlag for tilbagekaldelse af godkendelsen.

Overskridelser anses som svigt i en forenings evne til at styre sine investeringer og sin risiko. Derfor vil selv et mindre antal overskridelser efter en konkret bedømmelse kunne føre til, at Finanstilsynet tilbagekalder foreningens godkendelse efter § 81, stk. 2, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Det kan på grund af høj risikoprofil og eventuel gearing være af særlig betydning for investorerne i hedgeforeninger, at foreningen hurtigt griber ind ved overskridelser af de fastsatte risikorammer. Udgangspunktet i stk. 3 er derfor, at foreningen straks skal nedbringe overskridelser. Hvis foreningen af markedsmæssige eller andre grunde vurderer, at det vil være mindre risikofyldt, at nedbringelsen ikke sker straks, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde give foreningen en frist til at gennemføre nedbringelsen. Overholder foreningen ikke en sådan frist, kan Finanstilsynet straks tilbagekalde hedgeforeningens godkendelse.

Investering i hedgeforeninger kan medføre høj eller lav risiko for tab afhængigt af foreningens risikoprofil. Den enkelte investor vil som udgangspunkt kunne bedømme sin risiko på baggrund af foreningens vedtægter og prospekter samt eventuelle senere orienteringer om ændringer af risikorammerne. Denne bedømmelse forudsætter dog, at foreningen overholder de risikorammer, der er fastsat. Stk. 4 bestemmer derfor, at investor skal have muligheden for at tage stilling til, om overskridelser af risikorammerne er udtryk for en ikke forudsat risiko, og dermed kunne tage stilling til om investor ønsker sin andel i foreningen indløst. Hedgeforeninger skal derfor give alle navnenoterede medlemmer meddelelse om overskridelser i overensstemmelse med, hvad vedtægterne bestemmer om fremgangsmåde. Meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter, at overskridelsen har fundet sted. Medlemmer, der ikke er navnenoterede, modtager af praktiske årsager ikke underretning, men det forudsættes at foreningerne oplyser om ændringer ved henvendelse herom.

§ 114 f

I § 114 f, stk. 1, foreslås, at §§ 3 og 8, § 10, stk. 1, nr. 1-27, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76, 78-86, samt kapitel 18-20 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 1. Denne bestemmelse gælder således hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden. Der henvises til de pågældende bestemmelser i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Hermed er det hensigten at skabe parallelitet til reglerne for investeringsforeninger og specialforeninger, jf. §§ 4 og 5 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., medmindre forskellene i reglerne er begrundet i særlige forhold for hedgeforeninger. Denne lovs regler om forbud mod spekulation og optagelse af lån gælder således ikke for hedgeforeninger, fordi spekulation og investering for lånte midler er centrale elementer i hedgeforeningers forretningsgrundlag.

I stk. 2 foreslås, at §§ 3, 8, 30-32 og 39-42, § 44, §§ 46-47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 18-20 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 2. Denne bestemmelse gælder således for hedgeforeninger, som ikke henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, og som kun modtager midler fra et eller flere medlemmer. Hermed er det hensigten at skabe parallelitet til reglerne for fåmandsforeninger, jf. § 111 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., medmindre forskellene i reglerne er begrundet i særlige forhold for hedgeforeninger. For eksempel gælder reglerne om forbud mod spekulation og optagelse af lån gælder ikke for »fåmandshedgeforeninger«.

Til nr. 12

Forslaget, der er en konsekvensændring, medfører, at § 115 om andre kollektive investeringsordninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. herefter ikke omfatter hedgeforeningsvirksomhed. Hedgeforeninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden skal herefter opfylde kravene i forslaget til kapitel 16 a. Værdipapirhandlere kan som en del af deres virksomhed administrere andre kollektive investeringsordninger.

Til nr. 13

Det foreslås, at hedgeforeninger under tilsyn skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiftens størrelse fastsættes i lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 14

Med forslaget skabes der hjemmel til at sanktionere overtrædelse af reglerne om hedgeforeninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en overskrift, der markerer, at den efterfølgende bestemmelse vedrører særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber.

Dernæst foreslås en ny bestemmelse. Med den foreslåede § 1 a bliver de investeringsforvaltningsselskaber, der ikke administrerer investeringsforeninger, men alene specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, ikke omfattet af retten til at etablere en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 38 i lov om finansiel virksomhed. På tilsvarende måde bliver disse investeringsforvaltningsselskaber heller ikke omfattet af retten i § 39 i lov om finansiel virksomhed til at udøve virksomhed i form grænseoverskridende tjenesteydelser m.v. Baggrunden herfor er, at det efter UCITS-direktivet alene er investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsforeninger (UCITS), der opnår det europæiske pas og dermed kan udøve grænseoverskridende virksomhed i andre EU-lande.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere hedgeforeninger.

Til nr. 4

Det foreslås at konsekvensrette § 54, stk. 1 . Forslaget indebærer, at hedgeforeninger er omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72, når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for hedgeforeninger. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at der i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat et særligt kapitel om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det foreslås, at andele i hedgeforeninger bliver omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse. Tilsvarende gælder i dag for andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Til nr. 6

Det foreslås at konsekvensrette § 101, stk. 1 . Forslaget indebærer, at investeringsforvaltningsselskaber ved administration af hedgeforeninger skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger.

Samtidig præciseres, at bestemmelsen kun vedrører godkendte fåmandsforeninger.

Til nr. 7

Det foreslås at ændre overskriften efter § 105, således at de særlige regler for depotselskaber også kommer til at omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1 foreslås at indsætte bestemmelser om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 8

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 4 i § 106, stk. 2, således at det præciseres, at depotselskabet skal påse, at aktiver tilhørende foreningen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet.

Til nr. 9

Det foreslås at konsekvensrette § 121, stk. 2 , således at hedgeforeninger i lighed med andre foreninger under tilsyn er omfattet af denne bestemmelse.

Til nr. 10

Det foreslås at konsekvensrette § 350, stk. 1, nr. 1, således at hedgeforeninger i lighed med andre foreninger under tilsyn er omfattet af denne bestemmelse.

Samtidig præciseres, at bestemmelsen kun vedrører godkendte fåmandsforeninger.

Til nr. 11

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at hedgeforeninger omfattes af pligten til at betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften foreslås årligt at udgøre 25.000 kr. pr. forening plus 0,02 promille af foreningens balance.

Til nr. 12

Det foreslås, at overgangsbestemmelser i §§ 384 og 385 forlænges i et år.

Ændringen af § 384 indebærer, at kravet om skriftlighed ved samtykke efter lovens § 123, frem til den 1. januar 2006, kun finder anvendelse på kundeforhold indgået efter den 1. januar 2002, eller kundeforhold etableret før denne dato, hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.

Forslaget skal ses i lyset af, at Regeringens byrdekomite på det finansielle område har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at identificere og løse de administrative byrder m.v., som det eksisterende regelsæt giver anledning til på det finansielle område. På baggrund af de erfaringer, som selskaberne har oparbejdet under overgangsbestemmelsen, er der næppe tvivl om, at der vil være fokus på visse spørgsmål i relation til bl.a. de finansielle virksomheders muligheder for at rådgive kunderne under de eksisterende regler om videregivelse af fortrolige oplysninger.

De finansielle virksomheder har i overgangsperioden på forskellig vis søgt at indhente skriftlige samtykker fra kunder, hvis kundeforhold er etableret før den 1. januar 2002 dvs. før kravet om skriftlighed ved samtykke blev indført. Dette har i visse tilfælde vist sig vanskeligt, og nogle typer finansielle virksomheder står i dag med en stor gruppe kundeforhold etableret før den januar 2002, som ikke har afgivet skriftlige samtykker. Det gælder især de forsikringsselskaber, som ikke har en løbende kundekontakt.

Dette betyder, at forsikringsselskaberne og pensionskasserne i dag står med en stor gruppe af »gamle« kunder, der ved overgangsperiodens udløb ikke kan modtage rådgivning om f.eks. nye valgmuligheder inden for deres pensionsordning. Selskaberne får herved blandt andet vanskeligt ved at leve op til forudsætningerne om øget valgfrihed i pensionsopsparingen.

Problemet er bl.a. kommet til udtryk i forbindelse med udviklingen af de såkaldte unit-linked produkter, der udbydes af selvstændige selskaber, til hvem kundeoplysninger til brug for rådgivning ikke umiddelbart kan videregives fra andre forsikringsselskaber, med mindre der foreligger et skriftligt samtykke fra kunden - et samtykke, der for den kundegruppe, hvor kundeforholdet er etableret før den 1. januar 2002 som nævnt har vist sig vanskeligt at fremskaffe. For at lette forsikringsselskabernes mulighed for at rådgive denne »gamle« kundegruppe, foreslås det at forlænge overgangsperioden således, at kravet om skriftlighed ved samtykke efter lovens § 123, frem til den 1. januar 2006, kun finder anvendelse på kundeforhold indgået efter den 1. januar 2002, eller kundeforhold etableret før denne dato, hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.

Forlængelsen skal gøre det muligt at gennemføre drøftelserne i byrdekomiteen med hensyn til, hvorledes rådgivningsproblemerne på området generelt kan løses. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har i øvrigt oplyst, at den i samarbejde med Forbrugerrådet er i gang med at formulere et forslag til en lempelse af videregivelsesreglerne for så vidt angår pensionsordninger, hvori der indgår dele fra flere selskaber.

Ændringen af § 385 indebærer, at selskaber inden for samme koncern indtil den 1. januar 2006 vil kunne videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold etableret før den 1. januar 2002, medmindre kunden efter denne dato har indgået nye aftaler med den finansielle virksomhed eller kunden har fremsat indsigelse herimod.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af § 384 og skal gøre det muligt for virksomhederne fortsat at videregive oplysninger med henblik på af egen drift at rådgive af den kundegruppe, der er etableret før 2002, og som ikke har afgivet et skriftligt samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning. Ændringen skal bl.a. gøre det muligt for f.eks. et nyetableret unit-linked selskab inden for koncernen at tage kontakt til en kunde, der har indgået sin oprindelige aftale før den 1. januar 2002 (og som ikke siden har indgået nye aftaler med virksomheden) med henblik på rådgivning om de nye muligheder, der er etableret med hensyn til placeringen af pensionsindbetalingerne.

Også for så vidt angår dette forslag skal forlængelsen gøre det muligt at afslutte de igangværende overvejelser i byrdekomiteen med hensyn til, hvorledes problemerne i relation til videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning kan løses.

Det bemærkes, at det følger direkte af lovbemærkningerne til § 385, at reglerne i lov om behandling af personoplysninger fortsat finder anvendelse. Der sker ikke med dette forslag en ændring heraf. Det betyder, at videregivelse af fortrolige oplysninger efter bestemmelsen fortsat kun kan ske, hvis reglerne i persondataloven også overholdes, herunder blandt andet persondatalovens §§ 6 og 36.

Til nr. 13

Det foreslås at konsekvensrette bilag 5, nr. 4 . Forslaget indebærer, at andele i hedgeforeninger også anses som instrumenter i lovens forstand. Dette svarer til, hvad der gælder for andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger.

Samtidig præciseres, at bestemmelsen kun vedrører godkendte fåmandsforeninger.

Til nr. 14

Det foreslås, at bilag 6 ændres således, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere hedgeforeninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Samtidig foreslås bilag 6 ændret således, at det bliver muligt at etablere investeringsforvaltningsselskaber, der ikke administrerer investeringsforeninger, men alene specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger eller andre kollektive investeringsordninger. Forslaget indebærer, at der kan gives tilladelse til at udføre en enkelt af de i bilaget nævnte aktiviteter eller til en hvilken som helst kombination heraf.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at konsekvensrette § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Forslaget indebærer, at andele i hedgeforeninger også anses som instrumenter i lovens forstand. Dette svarer til, hvad der gælder for andele i investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Samtidig præciseres, at bestemmelsen kun vedrører godkendte fåmandsforeninger.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er dels en konsekvensrettelse som følge af, at der i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat et særligt kapitel om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og dels en sproglig tilpasning, således at bestemmelsens ordlyd bringes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at andele i hedgeforeninger bliver omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse. Tilsvarende gælder i dag for andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Til §§ 4 og 5

Til nr. 1

De foreslåede ændringer af henholdsvis § 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er konsekvensrettelser som følge af, at der i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat et særligt kapitel om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det foreslås, at andele i hedgeforeninger bliver omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse. Tilsvarende gælder i dag for andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Samtidig rettes henvisningen til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Der foreslås i stk. 2 en overgangsordning for juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden driver virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som derfor skal godkendes som hedgeforeninger. Disse juridiske enheder skal senest 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft, have indgivet en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse som hedgeforening. Den pågældende juridiske enhed kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen. Efter forslagets vedtagelse vil det således ikke længere være muligt at udøve hedgeforeningsvirksomhed i andre kollektive investeringsordninger efter § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

I den foreslåede § 114 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, opstilles en række betingelser for, hvornår Finanstilsynet kan godkende hedgeforeninger, jf. de specielle bemærkninger hertil. Der er tale om betingelser, som generelt pålægges alle juridiske enheder og kollektive investeringsordninger, der har pligt til at lade sig godkende som hedgeforeninger, jf. den foreslåede § 114 a, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 11.

I lovforslagets § 6, stk. 2, stilles der krav om, at juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, der driver virksomhed som omfattet af den foreslåede § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. senest den 1. januar 2006 skal have indgivet en ansøgning om godkendelse som hedgeforening til Finanstilsynet. Disse skal dermed opfylde kravene til godkendelse, i almindelighed senest når Finanstilsynet træffer afgørelse efter stk. 2.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at pligten for juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, der allerede fungerer som hedgeforeninger ved lovforslagets fremsættelse, til at opfylde kravet i de foreslåede §§ 114 a, stk. 7 og 114 c, stk. 1, nr. 9, jf. forslagets § 1, nr. 11, om en formue på mindst 25 mio. kr., efter omstændighederne vil kunne ramme enkelte enheder atypisk hårdt.

Det forslås på den baggrund i stk. 3 , at der skabes hjemmel til, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om en mindstekapital på 25 mio. kr. for juridiske enheder og andre kollektive investeringsordninger, der før lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2005 drev virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dispensationen kan gives i forbindelse med godkendelse som hedgeforening.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor den pågældende enhed ellers ville blive ramt atypisk hårdt af pligten til at have en mindstekapital på 25 mio. kr. Det forudsættes ligeledes, at eventuelle dispensationer vil blive givet for en begrænset periode.

Finanstilsynet s adgang til at dispensere omfatter ikke de øvrige betingelser, som en forening skal opfylde for at blive godkendt som hedgeforening. Dette skyldes hensynet til varetagelse af investorbeskyttelsen.

Det foreslås at begrænse adgangen til at dispensere til enheder, som før lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2005 drev virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette skyldes, at enheder, som påbegynder denne virksomhed efter lovens fremsættelse, har haft mulighed for at gøre sig bekendt med, at der kan forventes et kapitalkrav. Endelig skal denne bestemmelse forhindre, at der oprettes en række enheder i tidsrummet inden lovens ikrafttræden, som påberåber sig dispensationsadgangen for at undgå kapitalkravet.

Der foreslås i stk. 4 , at lovforslagets § 2, nr. 12, om at forlænge overgangsbestemmelserne i §§ 384 og 385 i lov om finansiel virksomhed i et år til den 1. januar 2006 får virkning fra den 1. januar 2005. § 384 i lov om finansiel virksomhed indeholder en bestemmelse om, at kravet om skriftlighed ved samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger, frem til den 1. januar 2005, alene finder anvendelse på kundeforhold indgået efter den 1. januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.

Da dette lovforslag først træder i kraft den 1. juli 2005, er det nødvendigt at give ændringen af § 384 i lov om finansiel virksomhed virkning fra den 1. januar 2005, for at ændringerne kan få den tilsigtede virkning.

Selvom en kunde har givet et mundtligt samtykke før den 1. januar 2002, er dette kun gyldigt, hvis det opfylder de almindelige krav til et samtykke. Kunden stilles derfor reelt ikke ringere med forslaget, da forslaget alene vedrører kravene til den form som et afgivet samtykke skal have.

Efter § 385 i lov om finansiel virksomhed kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold indgået før den 1. januar 2002 videregives til koncernforbundne finansielle virksomheder, herunder til brug for rådgivning indtil den 1. januar 2005. Sædvanlige kundeoplysninger kan efter de nugældende regler videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver, men ikke til rådgivning og markedsføring.

Med henblik på at undgå at indskrænke de finansielle virksomheders muligheder for at foretage rådgivning og markedsføring i perioden fra den 1. januar 2005 og til loven træder i kraft den 1. juli 2005, foreslås det, at give ændringen af § 385 virkning fra den 1. januar 2005.

Til § 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger.