Skriftlig fremsættelse (23. februar
2005)
Økonomi- og
erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indhentning af tilbud i
bygge- og anlægssektoren.
(Lovforslag nr. L 42).
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indhentning af tilbud i
bygge- og anlægssektoren. (Lovforslag nr. L 42), der er en
uændret genfremsættelse af L 150, der blev fremsat den
15. december 2004.
Regeringen lægger vægt på et
effektivt byggeri. Der er stadig et effektiviseringspotentiale i
dansk byggeri, når vi sammenligner med andre lande. Det
bedste middel til at udløse dette potentiale er
konkurrence.
Tilbudsloven fra 2001 skal sikre
forretningsmæssighed ved offentligt og offentligt
støttet byggeri. Gevinsten ved konkurrence må
imidlertid vejes op imod udbyderes og tilbudsgiveres omkostninger
ved at gennemføre konkurrencen. Allerede i 2002 fastsatte
jeg derfor i Konkurrenceevnepakken, at der ved offentligt og
offentligt støttet byggeri højst skal kunne indhentes
4 underhåndsbud.
En omfattende undersøgelse af
tilbudslovens virkninger, som jeg har fået gennemført,
har imidlertid vist, at tilbudsgiversiden fortsat bruger mange
ressourcer ved at afgive tilbud på offentligt finansieret
byggeri. Forslaget om at ændre tilbudsloven skal derfor
bidrage til at undgå et unødigt ressourcetræk i
forbindelse med tilbud på offentligt finansieret byggeri,
uden at det begrænser mulighederne for en effektiv
konkurrence.
Undersøgelsen viste, at der er behov
for større gennemsigtighed omkring tildelingen af opgaverne.
Lovforslaget vil derfor skabe større klarhed omkring de
kriterier, som tilbud sammenlignes på grundlag af.
Endelig skal lovforslaget bidrage til
regelforenklingen. I dag findes nogle af de operative bestemmelser
for indhentning af tilbud og tildeling af ordren i loven, medens
andre bestemmelser findes i tilbudsbekendtgørelsen. De to
regelsæt overlapper endvidere hinanden i et vist omfang. For
at skabe en klarere indbyrdes sammenhæng i regelsættet
og gøre det mere overskueligt foreslås det derfor at
indarbejde tilbudsbekendtgørelsens regler i selve loven.
Konkret foreslås det, at der kun kan
forhandles med 3 tilbudsgivere eller derunder, og at de
ikke-inviterede tilbudsgivere frigøres fra deres tilbud,
så snart forhandlingspartnerne er valgt. Dette vil spare
ressourcer for tilbudsgiverne. Også udbyderne kan spare
ressourcer, fordi de fremover ikke skal forhandle med alle
forskriftsmæssige tilbudsgivere.
Reglerne for indhentning af
underhåndsbud foreslås også ændret,
så offentlige og offentligt støttede udbydere kun kan
indhente et 4. underhåndsbud, hvis dette kommer fra en
tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet. Der sker
endvidere den ændring, at tærsklen for indhentning af
underhåndsbud hæves fra de nugældende 2 mio. kr.
til 3 mio. kr. Dette kan spare ressourcer på begge sider.
For at give tilbudsgiverne bedre muligheder
for at disponere sine ressourcer i forbindelse med en direkte
indbudt licitation foreslås det, at udbyder i opfordringen
til at byde skal oplyse, hvor mange tilbudsgivere, der maksimalt
vil blive opfordret til at byde.
Forslaget om, at udbyderen normalt skal
vægte underkriterierne ved en licitation med
tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, vil
give en potentiel tilbudsgiver bedre mulighed for at vurdere, om
der overhovedet skal afgives bud. Herudover giver kravet om
vægtning af underkriterierne større sikkerhed for, at
de indkomne tilbud er blevet sammenlignet på en fair og
objektiv måde.
Tilbudsgivernes retssikkerhed tilgodeses
endvidere ved et krav om, at udbydere, der indleder forhandlinger,
altid skal give de fravalgte tilbudsgivere en begrundelse for
fravalget.
Idet jeg henviser til de udførlige
bemærkninger til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget
til Folketingets velvillige behandling.