L 41 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om anvendelsen af visse af De europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande. (Kontrol med teknisk bistand).
Fremsat den 23. februar 2005 af
økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelsen af
visse af
De europæiske Fællesskabers retsakter om
økonomiske
forbindelser til tredjelande
(Kontrol med teknisk bistand)
§ 1
I lov om anvendelsen af visse af De
europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 612
af 25. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes
således:
»Lov om anvendelsen af visse af
Det Europæiske Fællesskabs retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande
mv.«
2. Efter § 1
indsættes:
» § 1 a.
Det er forbudt, uden for Det Europæiske Fællesskab, at
yde teknisk bistand, jf. stk. 2 og 3, der er bestemt til anvendelse
i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering
eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben
eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder kun
teknisk bistand vedrørende produkter og teknologi, der skal
kontrolleres efter Rådets Forordning om en
fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.
Stk. 3. Teknisk bistand omfatter enhver
form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling,
fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller
enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand kan tage
form af instruktion, oplæring, overførsel af
driftskendskab eller konsulentservice.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter
ikke:
1) Ydelse af teknisk bistand i de
nærtstående lande, som efter Rådets forordning om
en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er omfattet af
EU€™s fællesskabsudførselstilladelse.
2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning.
Stk. 5. Økonomi- og
erhvervsministeren kan ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære
eller andre beskyttelsesværdige hensyn dispensere fra
forbuddet i stk. 1.«
3. I § 2, stk.
6 indsættes efter »Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der«:
»forsætligt eller«.
4. I § 2
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder forbuddet efter § 1a,
stk.1.«
5. I § 2
indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt
stykke:
»Stk. 9. Uanset bestemmelserne i
straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse af
forbuddet i § 1a dog under dansk straffemyndighed, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende
statsområde.«
6. § 2,
stk. 8 , der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Ransagning i sager om
overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør
af § 1, stk. 1 og overtrædelse af § 1a, stk. 1, kan
ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre
fængselsstraf.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Resumé
Lovforslaget er en uændret
genfremsættelse af L 138: "Forslag til lov om ændring
af lov om anvendelsen af visse af De europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande (Kontrol med teknisk bistand)" jf. Folketingstidende,
Folketingsåret 2004-05, 1. samling, tillæg A, side
4027.
Lovforslaget gennemfører en del af
"Rådets fælles aktion af 22. juni 2000
vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med
visse former for militær endelig anvendelse"
(2000/401/FUSP).
Med lovforslaget gøres det forbudt
uden for EU at yde teknisk bistand (f.eks. rådgivning,
reparation, vedligeholdelse, opsætning af fabriksanlæg
eller undervisning) vedrørende produkter og teknologi
omfattet af eksportkontrol i henhold til EU€™s "dual-use
forordning" (se nedenfor), hvis bistanden er bestemt til anvendelse
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller
missiler, der kan fremføre sådanne våben.
Der er visse undtagelser fra det generelle
forbud imod at yde teknisk bistand. Således undtages teknisk
bistand, der ydes i nærtstående lande. Ligeledes
undtages teknisk bistand om grundforskning samt om information, der
er frit tilgængelig for offentligheden. Desuden bemyndiges
økonomi- og erhvervsministeren til at dispensere fra
forbuddet under særlige omstændigheder.
Lov forslaget implementeres alene for
økonomi- og erhvervsministerens ressortområde og
vedrører således udelukkende teknisk bistand om
produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter
EU€™s "dual-use forordning". Dual-use forordningen
omhandler eksportkontrol med udførslen af produkter, som har
både civil og militær anvendelse (heraf "dual-use").
Produkter, der alene har militær anvendelse, reguleres
indenfor Justitsministeriets ressort (våben).
2. Baggrunden for
lovforslaget
a. Historie
Siden 1995 har Danmark opfyldt forpligtelsen
til at strafsanktionere overtrædelse af forordninger
vedrørende økonomiske forbindelser til tredjelande
med hjemmel i "Lov om anvendelsen af visse af De europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande ("bemyndigelsesloven"). Loven indeholder tillige en
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte
nødvendige forskrifter.
Den oprindelige bemyndigelseslov fra 1984 var
begrænset til at muliggøre anvendelsen af
EF€™s retsakter på det handelspolitiske
område, f.eks. tekstiler og stål. I 1995 vedtog EU
imidlertid "Forordning om en fællesskabsordning for kontrol
med udførslen af varer med dobbelt anvendelse" (Rådets
forordning nr. 3381/94/EF), baseret på artikel 133 i
Traktaten. Forordningen, i daglig tale "dual-use forordningen",
omhandler eksportkontrol med udførslen af "dual-use
produkter", dvs. produkter, som både kan anvendes civilt og
militært, og som i de forkerte hænder kan benyttes til
udvikling og produktion af
masseødelæggelsesvåben eller missiler.
Bemyndigelsesloven supplerer dual-use
forordningen på de områder, hvor det er
nødvendigt af hensyn til den praktiske gennemførelse
i Danmark, og hvor forordningen overlader valgmuligheder til
medlemsstaternes afgørelse.
Administrationen af dual-use forordningen
grænser op til Justitsministeriets administration af
Krigsmaterielloven (jf. lov nr. 400 af 13. juni 1990 med senere
ændring) og Våbenloven (jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 10. september 2004), som regulerer henholdsvis
produktion og udførsel af våben. Ydermere indeholder
Straffeloven bestemmelser om, at ulovlig udførsel af
produkter med dobbelt anvendelse til spredning af
masseødelæggelsesvåben og terrorisme under
skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel
(jf. Straffelovens §§ 114 og 114e).
b. Det internationale
samarbejde om eksportkontrol
Grundlaget for reglerne om eksportkontrol er
et uformelt internationalt samarbejde mellem ca. 40 vestligt
orienterede lande. På linie med de øvrige
EU-medlemsstater deltager Danmark i fire internationale fora for
samarbejde om eksportkontrol. Her træffes politiske aftaler
om eksportkontrol, ligesom der udveksles vurderinger og erfaringer
om kritiske lande og slutbrugere. Samarbejdet er udelukkende
politisk bindende, og formålet er at sikre, at produkter
underlagt eksportkontrol ikke sælges til, eller på
anden måde falder i hænderne på, personer eller
lande, som kan tænkes at misbruge dem og dermed bringe den
internationale sikkerhed og stabilitet i fare. De fire
internationale eksportkontrolregimer er:
€" Wassenaar Arrangementet (WA) omfatter
våben og produkter og teknologier med dobbelt anvendelse.
€" Australiengruppen (AG) omfatter kemiske og
biologiske produkter og produktionsudstyr, der kan anvendes til
udvikling og fremstilling af kemiske og biologiske våben.
€" Missile Technology Control Regime (MTCR)
omfatter produkter og teknologier, der kan anvendes til udvikling
og fremstilling af missiler, der kan fremføre
masseødelæggelsesvåben.
€" Nuclear Suppliers Group (NSG) omfatter
produkter og teknologier, der anvendes i forbindelse med
udviklingen af kernekraft, men som også kan være
relevante for atomvåben.
c. Det fælles EU
retsgrundlag for kontrollen med udførsel af dual-use
produkter
Inden for EU er det internationale samarbejde
vedrørende eksportkontrol formaliseret og forankret i
bindende retsakter. De fælles regler for EU-medlemsstaterne
om eksportkontrol med dual-use produkter findes i Rådets
forordning nr. 1334/2000/EF af 22. juni 2000 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use
forordningen").
Forordningen fastlægger hvilke dual-use
produkter, der er under eksportkontrol. Dual-use produkter skal
ikke blot forstås som materielle produkter i traditionel
forstand (dvs. "hardware"), men også som den software og
teknologi, der kræves til udvikling, produktion eller brug af
en vare, der er pålagt eksportkontrol, jf. forordningens
artikel 2, stk. a.
Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser
om:
1) Forskellige typer tilladelser.
2) Hensyn, der skal tages i betragtning ved
afgørelsen af ansøgningerne.
3) Eksportørernes forpligtelser.
4) Samarbejdet mellem medlemsstaterne om at
modvirke uacceptable udførsler.
Dual-use forordningen regulerer eksportkontrollen
med dual-use produkter på to måder:
1) Den indeholder "kontrollisten" (jf. dual-use
forordningens bilag I), som opregner alle de dual-use produkter,
der er under eksportkontrol. Produkterne er beskrevet nøje
ved tekniske specifikationer.
2) Desuden indeholder forordningen
såkaldte "catch-all" bestemmelser (jf. dual-use forordningens
artikel 4, stk. 1-7.) "Catch-all" bestemmelserne fungerer som et
sikkerhedsnet, idet de "fanger" de produkter under eksportkontrol,
der ikke står på kontrollisten, men som i de forkerte
hænder alligevel kan anvendes til udvikling eller
fremstilling af masseødelæggelsesvåben eller
missiler.
Ifølge dual-use forordningen er det
den enkelte medlemsstats nationale myndigheder - i Danmark
økonomi- og erhvervsministeren - der har kompetencen til at
træffe den konkrete afgørelse af, om bestemte
udførsler skal tillades eller ej (jf. dual-use forordningens
artikel 6, navnlig artikel 6, stk. 2). Administrationen er henlagt
til Erhvervs - og Byggestyrelsen.
d. Forhandlingerne om den
fælles aktion
Under forhandlingerne om dual-use
forordningens revision i 2000 overvejede EU€™s
medlemsstater, hvorvidt regler om kontrol med ydelse af teknisk
bistand uden for EU kunne indgå i dual-use forordningen, der
er baseret på Traktatens artikel 133 under afsnittet om den
fælles handelspolitik. Teknisk bistand er f.eks.
rådgivning, reparation, vedligeholdelse, opsættelse af
fabriksanlæg eller undervisning.
Efter juridiske undersøgelser blev det
imidlertid konkluderet, at en sådan kontrol med
overførsel af viden uden for EU€™s grænser
ikke kunne være omfattet af EU€™s handelspolitiske
kompetence, og derved at kontrol med teknisk bistand ikke kunne
indgå i dual-use forordningen.
I stedet valgtes retsaktstypen "fælles
aktion", hvori medlemsstaterne pålægges en pligt til
gennemføre national lovgivning i overensstemmelse med
aktionens bestemmelser. Den fælles aktion ("Rådets
fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med
teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær
endelig anvendelse" (2000/401/FUSP)) har hjemmel i EU Traktatens
artikel 14 under afsnittet om den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Der er ingen tidsfrist for implementeringen
af den fælles aktion, men et flertal af EU-medlemsstaterne
(Spanien, Finland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland,
Italien, Luxembourg, Sverige, UK, Tjekkiet, Estland, Letland,
Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet) har på nuværende
tidspunkt implementeret aktionen.
Den fælles aktion blev, sammen med den
reviderede udgave af dual-use forordningen, forelagt for
Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2000. Her gav Europaudvalget
mandat til, at Danmark kunne tilslutte sig begge retsakter.
e. Samspillet mellem den
fælles aktion og dual-use forordningen
Den fælles aktion komplementerer
dual-use forordningen. Med den fælles aktion sikres det, at
også ydelse af teknisk bistand uden for EU , der er
bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben, underlægges
kontrol. Dual-use forordningen dækker nemlig ikke i
tilfælde af levering af tjenesteydelser eller
overførsel af teknologi uden for EU (jf. dual.-use
forordningens artikel 3, nr. 3).
Dual-use forordningen vedrører
"udførsel" af produkter og teknologi fra EU til
tredjelande, enten via en udførselsprocedure (fysisk
eksport) eller ved overførsel af software eller teknologi
ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon (jf.
dual-use forordningens artikel 2).
Den fælles aktion,
vedrører kontrol med teknisk bistand (bestemt til anvendelse
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben),
»hvis bistanden ydes uden for Det Europæiske
Fællesskab af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i
Det Europæiske Fællesskab«. "Uden for" er ikke
defineret i aktionen, men må antages at omfatte
områder, der ikke er omfattet af Traktatens
anvendelsesområde, jf. Artikel 299. Antagelsen bygger
på, at dual-use forordningen dækker udførsel fra
det geografiske område, der er omfattet af Traktaten (jf.
aktionens artikel 2).
3. Lovforslagets
indhold
a. Indholdet af den
fælles aktion
Det er gennemførelsen af en del af den
fælles aktion om kontrol med teknisk bistand, der er
formålet med dette lovgivningsinitiativ. Den fælles
aktion implementeres alene for økonomi- og
erhvervsministerens ressortområde. Lovforslaget omhandler
således udelukkende teknisk bistand vedrørende
produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter
EU€™s dual-use forordning, jf. afsnit 2c ovenfor.
Produkter, der alene har militær anvendelse, reguleres
indenfor Justitsministeriets ressort (våben), jf. også
afsnit 3f nedenfor.
I den fælles aktions artikel 2
fastsættes det, at: » Teknisk bistand underlægges
kontrol, herunder forbud eller krav om tilladelse,€hvis
bistanden ydes uden for Det Europæiske Fællesskab af en
fysisk eller juridisk person, der er bosat i Det Europæiske
Fællesskab, og hvis den er bestemt til, eller yderen er klar
over, at den er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling,
fremstilling, håndtering €..af kemiske, biologiske eller
nukleare våben€..«.
Den fælles aktion komplementerer
således dual-use forordningen, idet den dækker behovet
for kontrol med ydelse af teknisk bistand uden for EU (ved
grænseoverskridende bevægelse af fysiske personer).
Den fælles aktion om teknisk bistand
kan anses for et naturligt supplement til dual-use forordningens
regler om kontrol med udførslen af kritiske produkter.
Eksempelvis er udførsel af kritisk teknologi via internettet
eller via papir-forsendelse under kontrol i henhold til dual-use
forordningen. Men hvis den samme teknologi overføres via
undervisning i et kritisk land uden for EU, er det i stedet den
fælles aktion, som gælder.
Teknisk bistand defineres i den fælles
aktions artikel 1 som: »enhver form for teknisk bistand i
forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling,
prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for
teknisk service, og den kan tage form af instruktion,
oplæring, overførsel af driftskendskab eller
konsulentservice.«.
Ligeledes fremhæves i artikel
1€™s anden del, at teknisk bistand: »omfatter
forskellige former for mundtlig bistand«. Denne
præcisering vedr. »forskellige former for mundtlig
bistand« skønnes dog unødvendig, idet mundtlig
teknisk bistand allerede er indbefattet af artikel 1€™s
første del: »enhver form for teknisk
bistand€.« (jf. også bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser under "Til nr. 2")
Altså kan den tekniske bistand tage
form af både handlinger (f.eks. konsulentservice og andre
tjenesteydelser) og mundtlig bistand ("ikke-materielle"
former).
Skriftlig nedfældet bistand er ikke
eksplicit omfattet af den fælles aktion om teknisk bistand.
Det skyldes, at skriftlig teknologi og tjenesteydelser,
udført fra EU, allerede er omfattet af dual-use
forordningen. Hvis en borger bosat i EU imidlertid først
skriftligt nedfælder den tekniske bistand efter udrejse fra
EU, således at den materielle form først opnås
uden for EU, vil denne skriftlighed dog ikke være
omfattet af dual-use forordningen. Derimod vil der være tale
om en handling, der er omfattet af den fælles aktion.
Sammenfattende dækker den fælles
aktion om kontrol med teknisk bistand således følgende
handlinger og mundtlige overførsler:
€" mundtlige overførsler af teknisk
bistand (f.eks. undervisning eller foredrag) uden for EU,
€" udfærdigelse af skriftlige
dokumenter og elektroniske medier uden for EU,
€" øvrige "handlinger" ("enhver anden
form for teknisk service") uden for EU.
Den fælles aktion dækker
således kun aktiviteter uden for EU. Ydelse af
teknisk bistand i relation til
masseødelæggelsesvåben inden for EU kan
straffes i medfør af straffebestemmelser i national
lovgivning. For Danmarks vedkommende gælder det, at en
række bestemmelser i den danske straffelov, ud fra en konkret
vurdering af en given handling, giver mulighed for
retsforfølgning.
b. Hovedpunkterne i
lovforslaget
Som nævnt ovenfor implementeres
lovforslaget alene for økonomi- og erhvervsministerens
ressortområde og omhandler således udelukkende teknisk
bistand vedrørende produkter og teknologier, der skal
kontrolleres efter EU€™s dual-use forordning.
Hovedpunkterne i lovforslaget er:
€" Lovforslaget er udformet med henblik
på at opnå overensstemmelse mellem kravene i den
fælles aktion og den eksisterende nationale lovgivning.
€" Lovforslaget bygger på et generelt
forbud mod at yde teknisk bistand uden for EU, hvis bistanden er
bestemt til bl.a. udvikling, fremstilling, håndtering eller
sporing af masseødelæggelsesvåben eller
missiler. Lovforslaget indeholder undtagelsesbestemmelser fra det
generelle forbud, som også findes i den fælles aktions
artikel 4. Undtagelsesbestemmelserne er nærmere beskrevet
nedenfor samt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
€" Lovforslaget afgrænses,
således at kontrol med teknisk bistand alene
gennemføres vedrørende de produkter og teknologier,
der skal kontrolleres efter EU€™s dual-use forordning
(økonomi- og erhvervsministerens ressortområde).
€" Lovforslaget indeholder en mulighed for,
at økonomi- og erhvervsministeren i konkrete tilfælde
kan dispensere fra forbuddet ud fra hensyn til sikkerhedspolitiske,
humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn (se
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser).
€" Lovforslaget indeholder en særskilt
bestemmelse om, at en given handling er strafbar, selv om
handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det
pågældende statsområde, hvor handlingen finder
sted. Dette betyder, at kravet om dobbelt strafbarhed i
straffelovens § 7 fraviges, se nedenfor.
Dansk jurisdiktion i relation
til kontrol med teknisk bistand uden for EU
Straffelovens §§ 6-9 beskriver de
tilfælde, hvor strafbare handlinger og undladelser kan
pådømmes ved en dansk domstol, det vil sige, hvor der
er dansk straffemyndighed (jurisdiktion). For strafbare handlinger,
der er begået uden for dansk territorium, kan straffelovens
§§ 7-9 finde anvendelse
Det følger af straffelovens § 6,
at strafbare handlinger begået på dansk territorium
hører under dansk straffemyndighed. For strafbare
handlinger, der er begået uden for dansk territorium, kan
straffelovens §§ 7-9 finde anvendelse. Ifølge
straffelovens § 7 hører handlinger, som en person, der
har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har
foretaget uden for denne, under dansk straffemyndighed, for
så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt
anerkendt statsområde, og tilsvarende handlinger kan
medføre højere straf end fængsel i 4
måneder, eller for så vidt handlingen er foretaget
inden for sådant område, hvis den er strafbar
også efter den dér gældende lovgivning (dobbelt
strafbarhed).
Hvis en ydelse af teknisk bistand ikke er
strafbar efter gerningsstedets lovgivning, kan der rejses det
spørgsmål, om der er straffemyndighed i henhold til
straffelovens § 8, nr. 2. Efter denne bestemmelse hører
handlinger foretaget i udlandet under dansk straffemyndighed uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, og uden hensyn
til, om handlingen er strafbar i det pågældende land,
hvis handlingen krænker en forpligtelse, som det
ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i
udlandet. Der foreligger ikke domstolsafgørelser om
spørgsmål af lignende karakter, og det må derfor
anses for usikkert, om straffelovens § 8, nr. 2, kan anvendes
ved ydelse af teknisk bistand, der foretages i udlandet, hvilket er
baggrunden for indsættelsen om en særskilt bestemmelse
i lovforslaget i form af nyt § 2, stk. 9.
Justitsministeriet har nedsat et udvalg med
den opgave generelt at overveje straffelovens regler om
straffemyndighed. Udvalgets overvejelser kan imidlertid ikke
forventes tilendebragt inden for den nærmeste fremtid med
henblik på at afklare rækkevidden af straffelovens
bestemmelser om straffemyndighed for så vidt angår
ydelse af teknisk bistand, der foretages i udlandet.
Straffelovens bestemmelser om dansk
straffemyndighed er udtryk for en generel og principiel
stillingtagen til, hvornår lovovertrædelser bør
kunne påkendes ved danske domstole, og bør derfor som
altovervejende hovedregel ikke fraviges ved særbestemmelser.
En fravigelse bør således kun ske, hvis
kriminalitetens art er af en vis alvorlig karakter og helt
særlige omstændigheder gør det nødvendigt
at sikre, at danske domstole har kompetence til at
pådømme handlingen. Som et eksempel på et
område, hvor disse betingelser ansås for at foreligge,
kan nævnes kvindelig omskæring, jf. straffelovens
§ 7, stk. 3. Det foreslås i lovforslaget, at kravet om
dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges som
følge af den alvor, der må tillægges
overtrædelser af forbuddet mod ydelse af teknisk bistand i
forbindelse med udvikling eller fremstilling af
masseødelæggelsesvåben. Se endvidere
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under
afsnittet "Til nr. 5".
c. Undtagelsesbestemmelser
Artikel 4 i den fælles aktion oplister
3 undtagelsesbestemmelser fra forbuddet imod at yde teknisk bistand
uden for EU, der kan anvendes i forbindelse med udvikling eller
fremstilling, håndtering€sporing€ af
masseødelæggelsesvåben:
1) Ydelse af teknisk bistand til en række
nærtstående lande, hvortil eksport i forvejen er
genstand for lempeligere EU regler. Disse lande er i
øjeblikket Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge,
Schweiz og USA.
2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning.
3) Ydelse af mundtlig bistand om produkter, der
ikke er underlagt eksportkontrol.
Disse tre undtagelsesbestemmelser medtages i
nærværende lovforslag. Der gøres dog
opmærksom på, at undtagelsesbestemmelse nummer 3 ikke
er gentaget i lovforslaget, da den allerede er omfattet af
afgrænsningen i lovforslagets § 1a, stk. 2 (for en
nærmere uddybning af de 3 undtagelsesbestemmelserne og deres
indarbejdelse i lovforslaget, se bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser).
d. Kontrol med anden
militær anvendelse
Artikel 3 i den fælles aktion
pålægger medlemsstaterne at overveje, om der i de
nationale regler til gennemførelse af den fælles
aktion også skal være kontrol med teknisk bistand
vedrørende anden militær endelig anvendelse (end
omhandlet i aktionens artikel 2), der ydes til lande under
internationale våbenembargoer. Når overvejelserne er
foretaget, er det valgfrit, hvorvidt den enkelte medlemsstat
vælger at implementere denne kontrol.
Med lovforslaget fravælger Danmark
indtil videre muligheden for at forbyde bistand vedrørende
"anden militær anvendelse" i lande under en international
våbenembargo. Baggrunden herfor er mangel på
internationale erfaringer om, hvilke handlinger der i praksis kunne
tænkes at blive ramt.
e. Betydning for de danske
virksomheder
Lovforslaget betyder, at de danske
virksomheder nu skal være opmærksomme på, at en
række aktiviteter foretaget uden for EU (f.eks. reparation,
oplæring, prøvning, opsætning af
fabriksanlæg) er forbudt, hvis de er bestemt til anvendelse i
forbindelse med f.eks. udvikling, fremstilling, håndtering
eller sporing af masseødelæggelsesvåben eller
missiler.
Det er de danske virksomheders eget ansvar at
sikre, at forbuddet overholdes. Forbuddet vil dog næppe i
praksis betyde nogen begrænsning af de aktiviteter, som
eksportørerne i dag har ønske om at foretage sig og
kan gøre lovligt. Overførsel af teknologi fra EU, som
kræves til udvikling, produktion eller brug af en vare, der
er pålagt eksportkontrol, er allerede i dag underlagt
eksportkontrol i henhold til dual-use forordningen (jf. afsnit 2.c
ovenfor).
Det skal dog bemærkes, at den
fælles aktion (jf. aktionens artikel 2) sætter en lang
række handlinger under kontrol uanset selve formålet
med disse handlinger. F.eks. skelner den fælles aktion ikke
mellem, om formålet med en given ydelse af teknisk bistand er
terror eller beskyttelse af civile. Således tager den
fælles aktion heller ikke højde for, om det i visse
tilfælde ville være legitimt, f.eks. af
humanitære eller sikkerhedspolitiske årsager, at yde
visse former for teknisk bistand. Dette kunne f.eks. være
montering af særlige filtre til sporing af krigsgasser
på civile passagerskibe uden for EU.
For at undgå forbud mod sådanne
legitime ydelser medtages i lovforslaget en mulighed for at
dispensere fra det generelle forbud (jf. også
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under
afsnittet "Til nr. 2").
f. Teknisk bistand
vedrørende våben
Som nævnt ovenfor implementerer dette
lovforslag kun den del af den fælles aktion om kontrol med
teknisk bistand, som hører under økonomi- og
erhvervsministerens ressortområde.
En tværministeriel arbejdsgruppe under
Justitsministeriet (arbejdsgruppen om reglerne for udførsel
af våben mv.) har til opgave at behandle en række
problemstillinger vedrørende reglerne om, og praksis for,
kontrol med udførsel af våben mv. Arbejdsgruppen skal
blandt andet overveje, hvorledes den resterende del af den
fælles aktion (teknisk bistand, som relaterer sig direkte til
produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har civile
anvendelsesmuligheder, samt missiler, der er specielt konstrueret
eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben) kan omfattes af
våbenlovgivningens kontrolordning. Det forventes, at
arbejdsgruppen afgiver rapport inden udgangen af 2004, og at
justitsministeren på baggrund heraf fremsætter
lovforslag i starten af 2005.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes at medføre
marginalt øgede udgifter for staten. Det forventes, at
implementeringen af den fælles aktion om teknisk bistand vil
føre til et øget behov for informationsaktiviteter
over for de berørte virksomheder samt sagsbehandling i
forbindelse med eventuelle dispensationsansøgninger.
Tabel 1: De økonomiske og
administrative konsekvenser for staten
| 2005 |
| Lønsum Kr. | Øvrig drift Kr. | Udgifter i alt Kr. |
Øget sagsbehandling (0,1
årsværk) | 40.000 | 30.000 | 70.000 |
Øgede informationsaktiviteter (0,1
årsværk) | 40.000 | 30.000 | 70.000 |
I alt (0,2 årsværk) | 80.000 | 60.000 | 140.000 |
I ovenstående tabel 1 er udarbejdet et
skøn over Økonomi- og Erhvervsministeriets
øgede omkostninger som følge af lovgivningen om
teknisk bistand. Udgiften finansieres inden for Erhvervs- og
Byggestyrelsens ramme.
Lovforslaget har ingen kommunale eller
amtskommunale konsekvenser, idet hverken amter eller kommuner er
involveret i eksportkontrolindsatsen.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skal medvirke til en mere
effektiv dansk indsats i det internationale samarbejde mod
spredning af masseødelæggelsesvåben og missiler.
Flere andre lande i de internationale eksportkontrolregimer og
navnlig i EU har allerede lovgivning på plads
vedrørende teknisk bistand. Der er ikke fra disse landes
side i det internationale samarbejde blevet viderebragt oplysninger
om, at reglerne har haft negative virkninger eller i øvrigt
givet anledning til kritik fra virksomhederne.
Ligeledes skal det bemærkes, at
Erhvervs- og Byggestyrelsen, i forbindelse med den seneste
ændring af bemyndigelsesloven (Lov nr. 407 af 28. maj 2003),
har forbedret hjemmesiden for eksportkontrol samt styrket den
generelle informationsindsats over for eksportørerne. Hermed
har eksportørerne nu gode muligheder for at modtage
information om eksportkontrol og dermed overholde de
foreslåede regler om kontrol med teknisk bistand.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
vurdering af lovforslaget
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i Erhvervsregulering har vurderet lovforslagets
administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at
lovforslaget ikke har "løbende administrative konsekvenser"
eller "omstillingsbyrder" for virksomhederne. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen vurderer endvidere, at det forhold, at
virksomhederne skal orientere sig i forhold til loven, ikke i sig
selv er en omstillingsbyrde. Derfor skal lovforslaget ikke testes i
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Lovforslaget vurderes heller ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vedrører kun
eksportørernes og myndighedernes administration af
eksportkontrolreglerne og har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget gennemfører en
fælles aktion om kontrol med teknisk bistand (Rådets
fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med
teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær
endelig anvendelse (2000/401/FUSP), jf. EF-Tidende nr. L 159 af 30.
juni 2000, s. 216).
Aktionen komplementerer EU€™s
dual-use forordning om eksportkontrol med produkter og teknologi
med dobbelt anvendelse (dual-use), der er vedtaget med hjemmel i
Traktatens artikel 133 i afsnittet om den fælles
handelspolitik (Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 af 22.
juni om en fællesskabsordning for kontrol med
udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse).
Der er ingen tidsfrist for implementeringen
af den fælles aktion. Et flertal af medlemsstaterne har
allerede lovgivning på plads.
8.
Høring
Lovforslaget blev den 14. oktober 2004 sendt
i ekstern høring hos: Danmarks Rederiforening; Dansk
Industri; Finansrådet; Forsvarsministeriet;
Fødevareministeriet; Handel, Transport & Service;
IT-Brancheforeningen; ITEK; Landbrugsrådet; Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling; Ingeniørforeningen;
Rigspolitichefen Afd. G.; Told og Skat og Udenrigsministeriet.
Tabel 2: Vurdering af konsekvenser
af lovforslag
| Positive Konsekvenser/ Mindre udgifter | Negative Konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten | Ingen | Forslaget forventes at medføre
marginalt øgede udgifter for staten (140.000 Kr.), som
finansieres inden for Erhvervs- og Byggestyrelsens ramme. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget vil på sigt styrke
Danmarks internationale troværdighed og dermed også
danske eksportørers omdømme. | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget implementerer "Rådets
fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med
teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær
endelig anvendelse" og komplementerer herved "Rådets
forordning om en fællesskabsordning for kontrol med
udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse". |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens titel ændres. Indsættelsen
af "mv." indikerer, at nu også kontrol med teknisk bistand er
en del af lovens indhold. Dette er nødvendigt, fordi kontrol
med teknisk bistand ikke er omfattet af begrebet i den
gældende lov: "økonomiske forbindelser til
tredjelande". Desuden tilrettes overskriften således, at "Det
Europæiske Fællesskab" står i ental i henhold til
gældende skrivemåde.
Til nr. 2
Det foreslås, at der efter lovens
§ 1 indsættes en ny § 1a. Formålet er
at gennemføre Rådets fælles aktion
vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med
visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP) i
dansk ret.
I den nye § 1a forbydes det at yde
teknisk bistand uden for EU, der er bestemt til anvendelse i
forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing identificering
eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben
eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling,
fremstilling vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben. Formuleringen er
næsten enslydende med artikel 2 i den fælles aktion. Af
hensyn til klar lovtekst er der sket mindre omformuleringer, som
ikke indeholder indholdsmæssige ændringer.
Efter den fælles aktions artikel 2 kan
medlemsstaterne vælge, om de vil implementere den
fælles aktion via en "forbudsmodel" eller en
"tilladelsesmodel".
Regeringen har valgt at anvende
"forbudsmodellen" som grundlag. Det er regeringens holdning, at
enhver form for teknisk bistand, der ydes uden for EU, og som er
bestemt til udvikling eller fremstilling af
masseødelæggelsesvåben, bør forbydes. Kun
under særlige sikkerhedspolitiske, humanitære eller
andre beskyttelsesværdige hensyn, kan der dispenseres fra
forbuddet, jf. bemærkningerne til § 1a, stk. 5
nedenfor.
For det første giver forbudsmodellen
størst retssikkerhed. Forbudsmodellen er den klareste og
enkleste måde at udtrykke retstilstanden på: at teknisk
bistand, der er bestemt til udvikling og fremstilling af
masseødelæggelsesvåben, er forbudt.
For det andet giver forbudsmodellen en mere
enkel administration. Med et klart forbud ved virksomhederne, at
der ikke er nogen grund til at søge tilladelse til at yde
teknisk bistand, hvis den tekniske bistand vedrører dual-use
produkter og teknologi, som er bestemt til anvendelse i forbindelse
med masseødelæggelsesvåben. Ansøgninger
begrænses derfor til kun at omfatte mulige dispensationer,
altså de særlige tilfælde, hvor der foreligger
humanitære, sikkerhedspolitiske eller andre
beskyttelsesværdige hensyn.
For det tredje fungerer forbudsmodellen i
praksis som det eksisterende system for eksportkontrol med dual-use
produkter og teknologi. En ansøgning om dispensation svarer
således til en ansøgning om udførselstilladelse
under dual-use forordningen (jf. de almindelige bemærkningers
afsnit 2c ovenfor). Det samme er gældende for en virksomheds
ansvar. En virksomheds ansvar for at vurdere, hvorvidt en teknisk
bistand kan ydes, svarer nøje til, at det også efter
dual-use forordningen er virksomhedens ansvar at søge en
tilladelse, hvis eksporten efter forordningens bestemmelser er
forbudt, med mindre en tilladelse udstedes.
Det foreslås, at der i et nyt §
1a, stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at forbuddet i
§ 1a, stk. 1 kun vedrører teknisk bistand om produkter
og teknologi, der skal kontrolleres efter dual-use forordningen.
Bestemmelsen har to formål.
Bestemmelsen skal afgrænse snitfladen
til Justitsministeriets ressortområde. Lovforslaget
implementerer kun den del af den fælles aktion, som har at
gøre med produkter og teknologi, der kontrolleres under
økonomi- og erhvervsministerens ressortområde
(dual-use forordningen). Den resterende del af den fælles
aktion, som relaterer sig til produkter kontrolleret under
Justitsministeriets ressortområde (våbenloven) vil
blive implementeret af Justitsministeriet.
Samtidig indeholder bestemmelsen den
fælles aktions tredje undtagelse. Undtagelse nummer 3
går ud på, at forbuddet mod ydelse af teknisk bistand
uden for EU ikke bør omfatte mundtlig ydelse af teknisk
bistand, som ikke er underlagt international eksportkontrol.
Det foreslås, at der i et nyt §
1a, stk. 3 indsættes en definition på "teknisk
bistand". Definitionen gengiver første del af den
fælles aktions artikel 1. For at undgå uklar lovtekst
medtages imidlertid ikke anden del af artikel 1 (»"teknisk
bistand" omfatter forskellige former for mundtlig bistand«).
Præciseringen i artikel 1€™s anden del
skønnes unødvendig, idet mundtlig teknisk bistand
allerede er omfattet af artikel 1€™s første del:
»enhver form for teknisk bistand€.«.
Det foreslås at indsætte et
nyt § 1a, stk. 4, som afspejler de to første
undtagelsesbestemmelser fra det generelle forbud mod ydelse af
teknisk bistand uden for EU (jf. den fælles aktions artikel
4). Den tredje undtagelsesbestemmelse er implementeret i § 1a,
stk. 2, jf. ovenfor. For at opnå større klarhed i
lovteksten er undtagelsesbestemmelserne 1 og 2 omformuleret i
lovforslaget. Dækningsområdet er ikke ændret som
følge af omformuleringen.
Vedr. undtagelse nummer 1: Forbuddet
mod ydelse af teknisk bistand uden for EU omfatter ikke ydelse af
teknisk bistand i en række nærtstående lande,
hvortil eksport i forvejen er genstand for særligt lempelige
eksportkontrolregler i henhold til dual-use forordningen (der
må benyttes en særlig
fællesskabsudførselstilladelse). Disse
nærstående lande er i øjeblikket Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA, jf. bilag II,
del 3 i dual-use forordningen.
Vedr. undtagelse nummer 2:
"Information, der er frit tilgængelig for offentligheden" er
undtaget fra forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU.
For en nærmere definition på "information, der er frit
tilgængelig for offentligheden" henvises i den fælles
aktions artikel 4 til definitionerne i "internationale
eksportkontrolordninger, -organer og traktater".
Hertil skal bemærkes, at EU (dual-use
forordningen) samt de internationale eksportkontrolregimer
(Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology
Control Regime og Nuclear Suppliers Group, jf. afsnit 2b i
lovforslagets almindelige bemærkninger) benytter en
sammenfaldende definition på begrebet "til fri offentlig
anvendelse":
»"Til fri offentlig anvendelse":
"Teknologi eller software, som er stillet til dispensation uden
begrænsninger for dets videre udbredelse.
(Begrænsninger i ophavsret undtager ikke "teknologi" eller
"software" fra at være til "fri offentlig
anvendelse").« (Kilde: Dual-use forordningen, Bilag I,
"Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag" samt tekniske
noter og definitioner for Wassenaar Arrangementet,
Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear
Suppliers Group ).
Også "information, der vedrører
grundforskning" er undtaget fra forbuddet mod ydelse af teknisk
bistand uden for EU. For en definition af "information, der
vedrører grundforskning", henvises i den fælles aktion
til de internationale eksportkontrolordninger, -organer og
traktater.
Også vedrørende dette begreb
benytter EU (dual-use forordningen) og de internationale
eksportkontrolregimer (Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen,
Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group) en
identisk definition på "videnskabelig grundforskning":
»"Videnskabelig grundforskning":
"Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen
udføres for at skaffe ny viden om de grundlæggende
principper for fænomener eller observerbare kendsgerninger,
og som ikke primært er rettet mod et konkret, praktisk
mål . « (Kilde: Dual-use forordningen, Bilag
I, "Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag" samt
tekniske noter og definitioner for Wassenaar Arrangementet,
Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear
Suppliers Group ).
Det foreslås, at der i et nyt §
1 a, stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at
økonomi- og erhvervsministeren ud fra sikkerhedspolitiske,
humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn kan
dispensere fra forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for
EU.
Det er klart regeringens holdning, at enhver
form for teknisk bistand, der ydes uden for EU, og som er bestemt
til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
anvendelse, vedligeholdelse eller oplagring af
masseødelæggelsesvåben, eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre masseødelæggelsesvåben,
bør forbydes.
Men der kan forekomme særlige,
sjældne tilfælde, hvor Danmark vil anse det for
acceptabelt at tillade ydelse af teknisk bistand, f.eks. i
forbindelse med produkter, der er bestemt til sporing,
identificering eller håndtering af
masseødelæggelsesvåben eller missiler.
Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis den tekniske bistand ydes som beskyttelse eller
modforanstaltninger imod masseødelæggelsesvåben.
Der kunne f.eks. være tale om installation af filtre til
ventilationsskakter på civile passagerskibe uden for EU,
eller reparation af måleudstyr, der kan identificere kemiske
eller biologiske kampstoffer i f.eks. vandforsyningen.
Beskyttelse af civilbefolkningen forventes
således at blive et voksende marked, som også danske
virksomheder vil være aktive inden for af både
humanitære og kommercielle årsager.
Dispensationsadgangen er derfor medtaget for
at sikre, at lovgivningen ikke skal revideres, hvis der måtte
opstå en situation, hvor forbuddet ikke bør
gælde under hensyn til sikkerhedspolitiske, humanitære
eller andre beskyttelsesværdige formål, samtidig med at
regeringen via forbuddet klart signalerer sin holdning om ikke at
yde teknisk bistand til udvikling af
masseødelæggelsesvåben.
En ansøgning om dispensation vil for
virksomhederne svare til den eksisterende praksis for
ansøgning om udførselstilladelse under dual-use
forordningen. Vurderingen af ansøgninger om dispensation vil
således bero på en faglig, konkret vurdering af
virksomhedens virkefelt, den konkrete ydelse, leverandøren
af ydelsen, modtageren samt bestemmelseslandet for ydelsen. I denne
vurdering vil indgå både tekniske,
efterretningsmæssige, sikkerheds- og udenrigspolitiske
vurderinger. Dispensationsadgangen forventes delegeret fra
økonomi- og erhvervsministeren til Erhvervs- og
Byggestyrelsen.
Til nr. 3
Det foreslås at der i den eksisterende
§ 2, stk. 6 efter ordene: »Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der«
indsættes: »forsætlig eller«.
Ændringen er ikke indholdsmæssig. Forsætlig
overtrædelse er allerede strafbar efter gældende
lovgivning. Ændringen sker alene for at anvende samme
skrivemåde som i den nye §1a, stk. 7, hvor også
forsætlig overtrædelse fremgår eksplicit af
lovteksten.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et
nyt § 1a, stk. 7, der opregner straffesanktionerne for
overtrædelse af forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden
for EU.
Det foreslås at begrænse kravet
til tilregnelse til de forsætlige og groft uagtsomme
overtrædelser. Kravet til tilregnelse bliver hermed identisk
med tilsvarende krav om tilregnelse i den øvrige lovgivning
om eksportkontrol med dual-use produkter.
Heraf følger, at en eksportør
(f.eks. virksomheder eller enkeltpersoner) kan straffes, hvis denne
uden for EU yder teknisk bistand, som denne samtidig ved eller
burde vide er bestemt til anvendelse »i forbindelse med
udvikling, fremstilling, €..af kemiske, biologiske eller
nukleare våben€.«. Hvis eksportøren er
bekendt med, eller har begrundet mistanke om, at formålet med
bistanden f.eks. er udvikling af
masseødelæggelsesvåben til brug i forbindelse
med terror eller anden aktivitet, der har til formål at
øve skade på f.eks. mennesker eller ejendom, er
bistanden omfattet af forbuddet, og der ikke mulighed for
dispensation. Men har eksportøren ikke en
sådan viden, er ydelsen ikke omfattet af den fælles
aktion. Såfremt formålet med bistanden er af
humanitær, sikkerheds- eller anden beskyttelsesværdig
karakter, er der mulighed for at opnå dispensation fra
forbuddet.
Virksomhederne kan altid kontakte
myndighederne for at få oplysninger om f.eks. den
pågældende modtager af teknisk bistand.
Som følge af tilføjelsen af et
nyt stk. 7 sker der en redaktionel ændring af
nummereringen.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte et
nyt § 2, stk. 9, der omhandler dansk straffemyndighed
(jurisdiktion).
Overtrædelse af forbuddet i den
foreslåede affattelse af § 1 a, stk. 1, er en alvorlig
handling, idet der er tale om ydelse af teknisk bistand til brug
for udvikling, fremstilling, mv. af
masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan
fremføre disse våben. Derudover er Danmark med den
fælles aktion internationalt forpligtet til at
gennemføre lovgivning i overensstemmelse med aktionens
bestemmelser. For at sikre, at danske statsborgere og personer
bosat i Danmark kan retsforfølges, hvis de
pågældende i strid med det foreslåede forbud i
§ 1 a yder teknisk bistand i udlandet, uanset om forholdet er
strafbart der, hvor bistanden ydes, foreslås det, at der
indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens
§ 7 fraviges. Bestemmelsen indebærer samtidig, at
bestemmelsen i straffelovens § 10, stk. 2, ikke finder
anvendelse. Det betyder, at danske domstole i eventuelle sager om
ydelse af teknisk bistand i udlandet ikke er bundet af det
udenlandske strafmaksimum.
Som følge af tilføjelsen af et
nyt stk. 9 sker der en redaktionel ændring af
nummereringen.
Til nr. 6
Det tidligere § 2, stk. 8, som bliver
det ny § 2, stk. 10, ændres, således at
ransagning i sager om overtrædelse af forbuddet i § 1a,
stk. 1 kan finde sted på linie med overtrædelse af
eksisterende bestemmelser i bemyndigelseslovens § 1, stk.
1.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttræden.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | Lovens
titel affattes således: |
Lov om anvendelsen af visse af De
europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande | | »Lov om anvendelsen af visse af
Det Europæiske Fællesskabs retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande mv. « |
| | |
| | Efter § 1 indsættes: |
| | Ȥ 1 a. Det er
forbudt, uden for Det Europæiske Fællesskab, at yde
teknisk bistand, jf. stk. 2 og 3, der er bestemt til anvendelse i
forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering
eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben
eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben, jf. dog stk. 4 og 5. |
| | Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder kun
teknisk bistand vedrørende produkter og teknologi, der skal
kontrolleres efter Rådets Forordning om en
fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse. |
| | Stk. 3. Teknisk bistand omfatter enhver
form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling,
fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller
enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand kan tage
form af instruktion, oplæring, overførsel af
driftskendskab eller konsulentservice. |
| | Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter
ikke: |
| | 1) Ydelse af teknisk bistand i de
nærtstående lande, som efter Rådets forordning om
en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er omfattet af
EU€™s fællesskabsudførselstilladelse. |
| | 2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning. |
| | Stk. 5. Økonomi- og
erhvervsministeren kan ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære
eller andre beskyttelsesværdige hensyn dispensere fra
forbuddet i stk. 1.« |
| | |
§ 2, stk.
6. Med bøde eller fængsel indtil 2 år
straffes den, der groft uagtsomt uden tilladelse fra
økonomi- og erhvervsministeren udfører et produkt med
dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i
bilag 1 til Rådets forordning om en fællesskabsordning
for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med
dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt
helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i
forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering
eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben
eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben | | I §
2, stk. 6 indsættes efter »Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der«:
»forsætligt eller«. |
| | I §
2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: |
| | »Stk. 7. Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder forbuddet efter § 1a,
stk.1.« |
| | I §
2 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt
stykke: |
| | »Stk. 9. Uanset bestemmelserne i
straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse af
forbuddet i § 1a dog under dansk straffemyndighed, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende
statsområde.« |
| | §
2, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således: |
§ 2, stk.
8. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser,
der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1, kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre fængselsstraf. | | »Stk. 10. Ransagning i sager om
overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør
af § 1, stk. 1 og overtrædelse af § 1a, stk. 1, kan
ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre
fængselsstraf.« |
Bilag 2
(Retsakter vedtaget i henhold til
afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union)
RÅDETS FÆLLES
AKTION
af 22.juni 2000
vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med
visse former for militær endelig anvendelse
(2000/401/FUSP)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR €"
under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Union, særlig artikel 14, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet vedtog den 22. juni 2000
forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse 1) , som udgør et effektivt
system til kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse,
herunder software og teknologi. Denne forordning indeholder i
artikel 4 bl.a. bestemmelser om produkter, der ikke er
opført i bilag I, og som er eller kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan
fremføre sådanne våben, eller i forbindelse med
varer til militært brug til lande, der er omfattet af en EU-,
OSCE- eller FN-våbenembargo.
(2) Den Europæiske Unions medlemsstaters
forpligtelser med hensyn til ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben og eksport af
konventionelle varer til militært brug til lande, der er
omfattet af våbenembargoer, gør det nødvendigt
at indføre et effektivt eksportkontrolsystem, som også
på grundlag af fælles standarder bør omfatte
teknisk bistand, herunder mundtlig overførsel af teknologi
underkastet kontrol under internationale eksportkontrolordninger,
-organer og missiler og med konventionelle varer til militært
brug, som eksporteres til lande, der er genstand for en
våbenembargo som nævnt ovenfor. Det er
hensigtsmæssigt at definere sådanne standarder i en
fælles aktion €"
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I denne fælles aktion forstås
ved:
a) "teknisk bistand": enhver form for teknisk
bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling,
samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form
for teknisk service, og den kan tage form af instruktion,
oplæring, overførsel af driftskendskab eller
konsulentservice
b) "teknisk bistand" omfatter forskellige former
for mundtlig bistand
c) "internationale eksportkontrolordninger,
-organer og €"traktater": Australia Group, Missile Technology
Control Regime, Nuclear Suppliers Group, Wassenaar-arrangementet,
Zangger-Komitéen og konventionen om kemiske våben.
Artikel 2
Teknisk bistand underlægges kontrol,
herunder forbud eller krav om tilladelse, som fastlægges i
henhold til artikel 5, hvis bistanden ydes uden for Det
Europæiske Fællesskab af en fysisk eller juridisk
person, der er bosat i Det Europæiske Fællesskab, og
hvis den er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er
bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
håndtering, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller
nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer,
eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring
af missiler, der kan fremføre sådanne våben.
Artikel 3
Medlemsstaterne overvejer desuden at
gennemføre sådanne kontrol i tilfælde, hvor den
tekniske bistand vedrører anden militær endelig
anvendelse end omhandlet i artikel 2, og ydes i bestemmelseslande,
som er omfattet af en våbenembargo, der er indført ved
en fælles holdning eller en fælles aktion, vedtaget af
Rådet, eller ved en OSCE-beslutning eller en
våbenembargo, der er pålagt ved en bindende resolution
fra FN´s Sikkerhedsråd.
Artikel 4
Artikel 2 finder ikke anvendelse på
teknisk bistand,
a) når den ydes i et land, som er
opført i del 3 i bilag II til forordning (EF) nr.
1334/2000
b) når den har form af overførsel af
information, der er frit tilgængelig for offentligheden,
eller som vedrører grundforskning, jf. definitionen af disse
begreber i internationale eksportkontrolordninger, -organer og
€"traktater, eller
c) når den er i mundtlig form og ikke
vedrører produkter, der skal kontrolleres under en eller
flere af de internationale eksportkontrolordninger, -organer og
€"traktater.
Artikel 5
Medlemsstater, som endnu ikke har
indført de fornødne kontrolbestemmelser til
gennemførelse af denne fælles aktion i deres nationale
lovgivning eller praksis eller fastsat, hvilke sanktioner der skal
iværksættes, skal forelægges passende forslag
om
a) gennemførelse af denne fælles
aktion ved fastsættelse af kontrolbestemmelser
b) fastsættelse af sanktioner på
nationalt plan.
Artikel 6
Denne fælles aktion træder i
kraft på dagen for vedtagelsen.
Artikel 7
Denne fælles aktion
offentliggøres i EF-Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni
2000.
På Rådets vegne
J.S"CRATES
Formand
1) Se side 1 i denne EFT.
Bilag 3
(Retsakter hvis offentliggørelse
er obligatorisk)
RÅDETS FORORDNING (EF)
Nr.1334/2000
af 22.juni 2000
om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR €"
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 133, under henvisning til forslag fra Kommissionen 2) , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Produkter med dobbelt anvendelse (produkter,
herunder software og teknologier, med dobbelt anvendelse)
bør underkastes en effektiv kontrol ved deres
udførsel fra Fællesskabet.
(2) Et effektivt fælles system til kontrol
med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er
nødvendigt for at leve op til medlemsstaternes
internationale forpligtelser og ansvar, navnlig med hensyn til
ikke-spredning, samt Den Europæiske Unions internationale
forpligtelser og ansvar.
(3) Tilstedeværelsen af et fælles
kontrolsystem og harmoniserede politikker med hensyn til
håndhævelse og overvågning i alle medlemsstater
er en forudsætning for at etablere fri bevægelighed for
produkter med dobbelt anvendelse inden for Fællesskabet.
(4) Den nuværende ordning for kontrol med
udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, der
indførtes ved forordning (EF) nr.3381/94 3) og
afgørelse 94/942/FUSP 4) , bør harmoniseres yderligere
for fortsat at sikre en effektiv anvendelse af kontrollen.
(5) Fælles lister over produkter med
dobbelt anvendelse, bestemmelsessteder og retningslinjer er
afgørende elementer i en effektiv ordning for kontrol med
udførsel; sådanne lister er fastsat ved
afgørelse 94/942/FUSP med efterfølgende
ændringer og bør indarbejdes i nærværende
forordning.
(6) Ansvaret for afgørelserne om
ansøgninger om udførselstilladelser ligger hos de
nationale myndigheder; nationale bestemmelser og afgørelser,
der påvirker udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, skal træffes inden for rammerne af den
fælles handelspolitik, herunder navnlig Rådets
forordning (EØF) nr. 2603/69 af 20. december 1969 om
fastlæggelse af en fælles udførselsordning 5) .
(7) Afgørelser om ajourføring af de
fælles lister over produkter med dobbelt anvendelse skal
være i fuld overensstemmelse med de forpligtelser og tilsagn,
som hver medlemsstat har accepteret som deltager i de relevante
internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger
eller ved ratificering af relevante internationale traktater.
(8) Overførsel af software og teknologi
ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til
bestemmelsessteder uden for Fællesskabet bør
også kontrolleres.
(9) Der bør lægges særlig
vægt på spørgsmål om genudførsel og
endelig anvendelse.
(10) Den 22. september 1998 undertegnede
repræsentanter for medlemsstaterne og Europa- Kommissionen
tillægsprotokoller til de respektive aftaler om kontrol
mellem medlemsstaterne, Det Europæiske
Atomenergifællesskab og Den Internationale
Atomenergiorganisation, der blandt andre foranstaltninger
forpligter medlemsstaterne til at oplyse om specificeret udstyr og
ikke-nukleart materiale.
(11) Fællesskabet har vedtaget et sæt
toldbestemmelser, der er indeholdt i Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse
af en EF-toldkodeks 6) og i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til
forordning (EØF) nr. 2913/92 7) , hvori der bl.a. er bestemmelser for
udførsel og genudførsel af varer; intet i
nærværende forordning indskrænker de
beføjelser, der gælder i henhold til og i kraft af
kodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
(12) I henhold til og inden for rammerne af
traktatens artikel 30 og så længe der ikke er en
højere grad af harmonisering, vil medlemsstaterne fortsat
have ret til at foretage kontrol af overførsler af visse
produkter med dobbelt anvendelse inden for Fællesskabet for
at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed; såfremt
effektiviteten af kontrollen med udførsler fra
Fællesskabet er afhængig af denne kontrol, vil den med
mellemrum blive taget op til fornyet behandling af Rådet.
(13) For at sikre, at denne forordning anvendes
korrekt, skal hver medlemsstat træffe foranstaltninger, der
giver de kompetente myndigheder passende beføjelser.
(14) Hver medlemsstat bør fastsætte
de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af
overtrædelse af denne forordnings bestemmelser.
(15) Europa-Parlamentet har givet udtryk for sine
synspunkter i sin beslutning af 13. april 1999 8) .
(16) Forordning (EF) nr. 3381/94 bør
ophæves i betragtning af det ovenfor anførte
€"
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
Formål og definitioner
Artikel 1
Ved denne forordning indføres en
fællesskabsordning for kontrol med udførslen af
produkter med dobbelt anvendelse.
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
a) »produkter med dobbelt
anvendelse«: produkter, herunder software og teknologier, der
kan anvendes til såvel civile som militære
formål, samt alle varer, der kan anvendes både til
ikke-eksplosive formål og til på enhver måde at
fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare
sprænglegemer
b) »udførsel«:
i) en udførselsprocedure i henhold til
artikel 161 i EF- toldkodeksen
ii) en genudførsel i henhold til artikel
182 i nævnte kodeks, og
iii) overførsel af software eller teknologi
ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til
et bestemmelsessted uden for Fællesskabet; dette gælder
kun for mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon, hvis
teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del
oplæses pr. telefon eller beskrives pr. telefon på en
sådan måde, at der i alt væsentligt opnås
samme resultat
c) »eksportør«: en fysisk
eller juridisk person, for hvis regning der foretages
udførselsangivelse, dvs. den person, der på det
tidspunkt, hvor angivelsen antages, har kontrakten med modtageren i
tredjelandet og har beføjelse til at beslutte, at produktet
skal sendes ud af Fællesskabets toldområde. Hvis der
ikke er indgået nogen udførselskontrakt, eller hvis
indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, er
beføjelsen til at beslutte, at produktet skal sendes ud af
Fællesskabets toldområde, afgørende. Ved
eksportør forstås også en fysisk eller juridisk
person, der beslutter at overføre software eller teknologi
ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til
et bestemmelsessted uden for Fællesskabet. Når
ejendomsretten til at disponere over produktet med dobbelt
anvendelse ifølge den kontrakt, i henhold til hvilken
udførslen finder sted, indehaves af en person, der har
hjemsted uden for Fællesskabet, betragtes den kontrahent, der
har hjemsted i Fællesskabet, som eksportør.
d) »udførselsangivelse«: den
handling, ved hvilken en person i behørig form og efter de
foreskrevne regler tilkendegiver at ville angive et produkt med
dobbelt anvendelse til toldproceduren for udførsel.
KAPITEL II
Anvendelsesområde
Artikel 3
1. Der kræves tilladelse til
udførsel af de produkter med dobbelt anvendelse, der er
anført i bilag I.
2. Der kan i henhold til artikel 4 eller 5
også kræves tilladelse til at udføre visse
produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført
på listen i bilag I, til alle eller visse
bestemmelsessteder.
3. Denne forordning gælder dog ikke
for levering af tjenesteydelser eller overførsel af
teknologi, hvis denne levering eller overførsel
indebærer grænseoverskridende bevægelse af
fysiske personer.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse
på produkter med dobbelt anvendelse, der kun passerer gennem
Fællesskabet, dvs. produkter, der ikke tildeles nogen anden
toldgodkendt behandling eller anvendelse end proceduren for ekstern
forsendelse, eller som blot tilføres til en frizone eller et
frilager, og for hvilke der ikke skal opbevares optegnelser i et
godkendt lagerregnskab.
Artikel 4
1. Der kræves tilladelse til
udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er
opført på listen i bilag I, hvis eksportøren af
de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor han har hjemsted,
er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter
helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i
forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering
eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben
eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben.
2. Der kræves også tilladelse
til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke
er opført på listen i bilag I, hvis køberlandet
eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo i
henhold til en fælles holdning eller en fælles aktion
vedtaget af Rådet eller ved en afgørelse truffet af
OSCE eller en våbenembargo i henhold til en bindende
resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, og hvis
eksportøren af de i stk. 1 omhandlede myndigheder er blevet
gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt
eller delvis er eller kan være bestemt til militær
endelig anvendelse. Med henblik på dette stykke forstås
ved »militær endelig anvendelse«:
a) inkorporering i militære produkter, der
er opført på medlemsstaternes militære liste
b) anvendelse af fremstillings-,
afprøvnings- eller analyseudstyr og komponenter hertil til
udvikling, fremstilling eller vedligeholdelse af militære
produkter, der er opført på ovennævnte liste
c) anvendelse af ufærdige produkter
på et anlæg til fremstilling af militære
produkter, der er opført på ovennævnte
liste.
3. Der kræves ligeledes tilladelse til
udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er
opført på listen i bilag I, hvis de i stk.1 omhandlede
myndigheder har meddelt eksportøren, at de
pågældende produkter helt eller delvis er eller kan
være bestemt til anvendelse som dele eller komponenter i
militære produkter, der er opført på den
nationale militære liste, og som er blevet udført fra
denne medlemsstats område uden tilladelse eller under
tilsidesættelse af en tilladelse foreskrevet i den
pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
4. Hvis en eksportør har kendskab
til, at produkter med dobbelt anvendelse, som han agter at
udføre, og som ikke er opført på listen i bilag
I, helt eller delvis er bestemt til en af de i stk. 1, 2 og 3
nævnte anvendelser, skal han meddele dette til de i stk. 1
omhandlede myndigheder, som afgør, om det er
hensigtsmæssigt at kræve tilladelse til
udførslen.
5. En medlemsstat kan vedtage eller
opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves
tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse,
der ikke er opført på listen i bilag I, hvis
eksportøren har begrundet mistanke om, at de
pågældende produkter helt eller delvis er eller kan
være bestemt til en af de i stk. 1 nævnte
anvendelser.
6. En medlemsstat, der ved anvendelse af
stk. 1-5 kræver tilladelse til udførsel for et produkt
med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i
bilag I, underretter om nødvendigt de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom. De øvrige medlemsstater
tager behørigt hensyn til disse oplysninger og underretter i
det omfang, det er muligt, deres toldsteder og andre relevante
nationale myndigheder.
7. Artikel 9, stk. 2 og 3, finder anvendelse
på produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er
opført på listen i bilag I.
8. Denne forordning anfægter ikke
medlemsstaternes ret til at træffe nationale foranstaltninger
i henhold til artikel 11 i forordning (EØF) nr. 2603/69.
Artikel 5
1. En medlemsstat kan af hensyn til den
offentlige sikkerhed eller menneskerettigheder forbyde eller
kræve tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag
I.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen
om foranstaltninger, som de har vedtaget i henhold til stk. 1,
så snart de er vedtaget, og angiver de nøjagtige
årsager til disse foranstaltninger.
3. Medlemsstaterne underretter også
straks Kommissionen om eventuelle ændringer af
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 1.
4. Kommissionen offentliggør de
foranstaltninger, som der er givet underretning om i henhold til
stk. 2 og 3, i C- udgaven af De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
KAPITEL III
Udførselstilladelse
Artikel 6
1. Med denne forordning indføres en
generel fællesskabsudførselstilladelse for visse
udførsler, som omhandlet i bilag II.
2. For al anden udførsel, som der
kræves tilladelse til i henhold til denne forordning,
udstedes en sådan tilladelse af de kompetente myndigheder i
den medlemsstat, hvor eksportøren har hjemsted. Med
forbehold af begrænsningen i stk. 3 kan tilladelsen
være en individuel, global eller generel tilladelse.
Tilladelsen er gyldig i hele Fællesskabet. Der kan om
fornødent knyttes visse krav og betingelser til tilladelsen,
f.eks. et krav om at forelægge en erklæring om endelig
anvendelse.
3. Produkter opført i del 2 i bilag
II er ikke omfattet af en generel tilladelse.
4. Medlemsstaterne angiver i de generelle
tilladelser, at disse ikke må anvendes, hvis
eksportøren af sine myndigheder er blevet gjort bekendt med,
at de pågældende produkter helt eller delvis er eller
kan være bestemt til en af de anvendelser, der er nævnt
i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, eller hvis eksportøren har
kendskab til, at produkterne er bestemt til de ovennævnte
anvendelser.
5. I deres respektive nationale lovgivninger
opretholder eller indfører medlemsstaterne mulighed for at
udstede en global tilladelse til en bestemt eksportør for en
type eller kategori af produkter med dobbelt anvendelse, som kan
være gyldig for udførsel til et eller flere angivne
lande.
6. Medlemsstaterne giver Kommissionen en
liste over de myndigheder, der har beføjelse til at udstede
udførselstilladelser for produkter med dobbelt anvendelse.
Kommissionen offentliggør listen over disse myndigheder i
C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 7
1. Hvis de produkter med dobbelt anvendelse,
for hvilke der er ansøgt om en individuel
udførselstilladelse til et bestemmelsessted, der ikke er
opført på listen i bilag II, eller, i tilfælde
af meget følsomme produkter med dobbelt anvendelse, til
ethvert bestemmelsessted, der er opført på listen i
bilag IV, befinder sig eller vil befinde sig i en eller i flere
andre medlemsstater end den, hvor ansøgningen er indgivet,
skal dette fremgå af ansøgningen. De kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet,
skal straks høre de kompetente myndigheder i den eller de
pågældende medlemsstater og give dem alle relevante
oplysninger. Den eller de medlemsstater, der høres,
tilkendegiver inden for en frist på ti arbejdsdage deres
eventuelle indsigelser mod udstedelsen af tilladelsen, som er
bindende for den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.
Såfremt der ikke foreligger noget svar inden for ti
arbejdsdage, anses den eller de medlemsstater, der høres,
for ikke at have indvendinger. I undtagelsestilfælde kan en
medlemsstat, der høres, anmode om forlængelse af
fristen på ti dage. Denne forlængelse kan dog ikke
overstige tredive arbejdsdage.
2. Hvis udførsel vil være til
skade for en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser,
kan denne anmode en anden medlemsstat om ikke at udstede
udførselstilladelse, eller hvis der allerede er udstedt en
sådan tilladelse, anmode om, at den annulleres, suspenderes,
ændres eller tilbagekaldes. En medlemsstat, som modtager en
sådan anmodning, indleder straks høringer af ikke
bindende karakter, som skal afsluttes inden for ti arbejdsdage, af
den medlemsstat, der har fremsat anmodningen.
Artikel 8
Når medlemsstaterne tager stilling
til, hvorvidt der skal udstedes udførselstilladelse i
henhold til denne forordning, skal de tage hensyn til alle
relevante betragtninger, herunder:
a) de forpligtelser og tilsagn, som de hver
især har indgået som medlem af internationale
ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger eller ved
ratifikation af internationale traktater
b) deres forpligtelser i medfør af
sanktioner pålagt ved en fælles holdning eller en
fælles aktion vedtaget af Rådet, ved en
afgørelse truffet af OSCE eller ved en bindende resolution
fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd
c) den nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik,
herunder hensyn, der er omfattet af adfærdskodeksen for
våbeneksport i Den Europæiske Union
d) den tiltænkte endelige anvendelse og
faren for omdirigering.
Artikel 9
1. Eksportørerne skal give de
kompetente myndigheder samtlige relevante oplysninger til brug ved
behandlingen af ansøgninger om
udførselstilladelse.
2. De kompetente myndigheder kan med hjemmel
i denne forordning afslå at udstede en
udførselstilladelse og kan annullere, suspendere,
ændre eller tilbagekalde en udførselstilladelse, de
har udstedt tidligere. I tilfælde af afslag, annullation,
suspension, væsentlig begrænsning eller tilbagekaldelse
af tilladelsen skal de underrette de kompetente myndigheder i de
andre medlemsstater og Kommissionen herom og udveksle relevante
oplysninger med de andre medlemsstater og Kommissionen under
overholdelse af artikel 15, stk. 3, om oplysningernes
fortrolighed.
3. Før en medlemsstat udsteder en
udførselstilladelse, som er blevet afslået af en eller
flere andre medlemsstater til en i alt væsentligt identisk
transaktion inden for de seneste tre år, hører den
først den eller de medlemsstater, der gav afslag. Hvis
medlemsstaten efter høringerne alligevel beslutter at
udstede en tilladelse, underretter den de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom og forelægger samtlige
relevante oplysninger for at forklare beslutningen.
Artikel 10
1. Alle individuelle og globale
udførselstilladelser skal udstedes på formularer, der
er i overensstemmelse med modellen i bilag IIIa.
2. På anmodning af
eksportørerne skal globale udførselstilladelser, der
indeholder kvantitative begrænsninger, opdeles.
3. Generelle udførselstilladelser,
der udstedes i henhold til artikel 6, stk. 2, offentliggøres
i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. De udstedes
i overensstemmelse med angivelserne i bilag IIIb.
KAPITEL IV
Ajourføring af lister over
produkter med dobbelt anvendelse
Artikel 11
Listerne over produkter med dobbelt
anvendelse i bilag I og bilag IV ajourføres i
overensstemmelse med de relevante forpligtelser og tilsagn ligesom
alle ændringer heraf, som hver medlemsstat har accepteret som
deltager i de relevante internationale ikke-spredningsregimer og
eksportkontrolordninger eller ved ratificering af relevante
internationale traktater.
KAPITEL V
Toldprocedurer
Artikel 12
1. Ved opfyldelsen af formaliteterne
vedrørende udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse på det toldsted, der er ansvarligt for behandling
af udførselsangivelsen, skal eksportøren føre
bevis for, at der foreligger behørig
udførselstilladelse.
2. Det kan kræves af
eksportøren, at han lader de dokumenter, der
forelægges som bevis, oversætte til et officielt sprog
i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen indgives.
3. Ud over de beføjelser, som
tilkommer den i medfør af EF-toldkodeksen, kan en
medlemsstat desuden i en periode, som ikke overstiger de perioder,
der er omhandlet i stk. 4, udsætte udførsel fra sit
område eller, hvis det er nødvendigt, på anden
måde hindre, at produkter med dobbelt anvendelse, som er
opført på listen i bilag I, og som er omfattet af en
behørig udførselstilladelse, udføres fra
Fællesskabet fra den pågældende medlemsstats
område, når den har mistanke om, at:
a) der i forbindelse med tilladelsens udstedelse
ikke er taget hensyn til relevante oplysninger, eller
b) omstændighederne har ændret sig
væsentligt siden tilladelsens udstedelse.
4. I det tilfælde, der er omhandlet i
stk. 3 ovenfor, skal de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
som har udstedt udførselstilladelsen, straks høres,
således at de kan træffe foranstaltninger i henhold til
artikel 9, stk. 2. Hvis disse myndigheder beslutter at opretholde
tilladelsen, skal de svare inden for ti arbejdsdage, hvilket, hvis
de anmoder herom, i undtagelsestilfælde kan forlænges
til 30 arbejdsdage. I så fald, eller hvis der ikke er
modtaget noget svar inden for ti eller 30 arbejdsdage, alt efter
omstændighederne, frigives produkterne med dobbelt anvendelse
straks. Den medlemsstat, som har udstedt tilladelsen, underretter
de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
Artikel 13
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at
toldformaliteterne i forbindelse med udførsel af produkter
med dobbelt anvendelse kun kan opfyldes ved toldsteder, der er
bemyndiget hertil.
2. Når medlemsstaterne anvender
muligheden i stk. 1, underretter de Kommissionen om, hvilke
toldsteder der har fået denne bemyndigelse. Kommissionen
offentliggør sådanne meddelelser i C-udgaven af De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Artikel 463-470 og artikel 843 i forordning
(EØF) nr. 2454/93 gælder også for de
begrænsninger, der vedrører udførsel og
genudførsel fra toldområdet af produkter med dobbelt
anvendelse, hvortil der i henhold til denne forordning kræves
tilladelse til udførsel.
KAPITEL VI
Administrativt samarbejde
Artikel 15
1. Medlemsstaterne træffer sammen med
Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at
etablere et direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem
de kompetente myndigheder, navnlig for at fjerne risikoen for, at
eventuelle forskelle i udførselskontrollen af produkter med
dobbelt anvendelse kan give anledning til omdirigering af handelen,
som kunne skabe vanskeligheder for en eller flere
medlemsstater.
2. Medlemsstaterne træffer alle
hensigtsmæssige foranstaltninger til at etablere et direkte
samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder om følsomme endelige brugere med henblik
på at tilvejebringe et konsekvent vejledningsniveau for
eksportører, som er berørt af denne forordning.
3. Rådets forordning (EF) nr. 515/97
af 13.marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes
administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og
Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af
told- og landbrugsbestemmelserne 9) finder tilsvarende anvendelse,
navnlig bestemmelserne om oplysningernes fortrolighed, jf. dog
artikel 18 i nærværende forordning.
KAPITEL VII
Kontrolforanstaltninger
Artikel 16
1. Eksportører skal føre
detaljerede registre eller optegnelser vedrørende deres
udførsler i overensstemmelse med gældende praksis i de
pågældende medlemsstater. De pågældende
registre eller optegnelser skal navnlig indeholde handelsdokumenter
såsom fakturaer, ladningsmanifester og andre transport- og
forsendelsesdokumenter, der indeholder tilstrækkelige
oplysninger til at gøre det muligt at identificere
følgende:
a) beskrivelsen af produkterne med dobbelt
anvendelse
b) mængden af produkterne med dobbelt
anvendelse
c) eksportørens og modtagerens navn og
adresse
d) den endelige anvendelse samt endelige bruger af
produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold
kendes.
2. De i stk.1 omhandlede registre eller
optegnelser samt dokumenter skal opbevares i en periode på
mindst tre år regnet fra afslutningen af det
kalenderår, hvor udførslen fandt sted. De skal
forevises på de kompetente myndigheders forlangende i den
medlemsstat, hvor eksportøren er etableret.
Artikel 17
For at sikre, at denne forordning anvendes
korrekt, træffer medlemsstaterne de nødvendige
foranstaltninger til at gøre det muligt for deres kompetente
myndigheder at:
a) indsamle oplysninger om alle ordrer eller
transaktioner vedrørende produkter med dobbelt
anvendelse
b) fastslå, om kontrolforanstaltningerne
vedrørende udførsel anvendes korrekt, hvilket bl.a.
kan indebære adgang til forretningssteder, der anvendes af
personer, der er involveret i en udførselstransaktion.
KAPITEL VIII
Generelle og afsluttende
bestemmelser
Artikel 18
1. Der oprettes en koordinationsgruppe med
en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver
medlemsstat udpeger en repræsentant til koordinationsgruppen.
Koordinationsgruppen undersøger alle spørgsmål
vedrørende anvendelsen af denne forordning, der rejses af
formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat, blandt
andet:
a) de foranstaltninger, som medlemsstaterne
bør træffe med henblik på at underrette
eksportørerne om deres forpligtelser i henhold til denne
forordning
b) vejledning vedrørende
udførselstilladelsesformularer.
2. Koordinationsgruppen kan, når som
helst den finder det nødvendigt, høre de
organisationer, som repræsenterer de eksportører, der
berøres af denne forordning.
Artikel 19
Hver medlemsstat træffer passende
foranstaltninger til at sikre, at denne forordnings bestemmelser
anvendes korrekt. Den fastsætter navnlig, hvilke sanktioner
der skal benyttes i tilfælde af overtrædelse af
forordningen og af de bestemmelser, der vedtages med henblik
på dens anvendelse. Sanktionerne skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
afskrækkende virkning.
Artikel 20
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om,
hvilke love, forskrifter og administrative bestemmelser de har
vedtaget for at gennemføre denne forordning, herunder de
foranstaltninger der omhandles i artikel 19. Kommissionen
videregiver oplysningerne til de øvrige medlemsstater. Den
forelægger hvert tredje år Europa- Parlamentet og
Rådet en beretning om anvendelsen af forordningen.
Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med alle relevante
oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne
beretning.
Artikel 21
1. Der kræves tilladelse til
overførsel inden for Fællesskabet af produkter med
dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag
IV. Produkter i bilag IV, del 2, omfattes ikke af en generel
tilladelse.
2. a) En medlemsstat kan kræve
tilladelse til overførsel af andre produkter med dobbelt
anvendelse fra sit område til en anden medlemsstat, hvis
på tidspunktet for overførslen
- operatøren er bekendt med, at de
pågældende produkters endelige bestemmelsessted ligger
uden for Fællesskabet
- udførsel af disse produkter til det
pågældende endelige bestemmelsessted er underkastet
krav om tilladelse i henhold til artikel 3, 4 eller 5 i den
medlemsstat, fra hvilken produkterne skal overføres, og en
sådan udførsel direkte fra dens område ikke er
tilladt i henhold til en generel tilladelse eller en global
tilladelse
- produkterne ikke er bestemt til at undergå
nogen bearbejdning eller forarbejdning som defineret i artikel 24 i
Fællesskabets toldkodeks i den medlemsstat, som de skal
overføres til.
b) Der skal ansøges om tilladelse til
overførsel i den medlemsstat, som produkterne med dobbelt
anvendelse skal overføres fra.
c) I tilfælde, hvor den efterfølgende
udførsel af produkterne med dobbelt anvendelse allerede er
blevet godkendt efter høringsprocedurerne som omhandlet i
artikel 7 af den medlemsstat, som produkterne skal overføres
fra, udstedes der straks overførselstilladelse til
operatøren, medmindre forholdene har ændret sig
væsentligt.
d) En medlemsstat, der indfører love med
sådanne krav, underretter Kommissionen og de øvrige
medlemsstater om de foranstaltninger, den har truffet. Kommissionen
offentliggør dette i C-udgaven af De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
3. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 og 2
må ikke medføre kontrol ved Fællesskabets indre
grænser, men kun kontrol, der foretages som led i de normale
kontrolprocedurer, der anvendes uden forskelsbehandling på
hele Fællesskabets område.
4. Anvendelse af foranstaltningerne i henhold til
stk. 1 og 2 må i intet tilfælde medføre, at
overførsel fra en medlemsstat til en anden underkastes mere
restriktive betingelser end dem, der gælder for
udførsel af samme produkt til ikke-medlemsstater.
5. Dokumenter og optegnelser vedrørende
overførsler inden for Fællesskabet af produkter med
dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I,
skal opbevares i mindst tre år regnet fra udgangen af det
kalenderår, hvor en overførsel fandt sted, og skal
forevises på forlangende af de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, som disse produkter er overført fra.
6. En medlemsstat kan ifølge national
lovgivning ved overførsler inden for Fællesskabet fra
medlemsstaten af produkter, der er opført på listen i
bilag I under kategori 5, del 2, men som ikke er opført
på listen i bilag IV, kræve, at yderligere oplysninger
om disse produkter skal afgives til medlemsstatens kompetente
myndigheder.
7. De relevante handelsdokumenter
vedrørende overførsler inden for Fællesskabet
af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på
listen i bilag I, skal klart angive, at produkterne er underlagt
kontrol, hvis de udføres fra Fællesskabet. Relevante
handelsdokumenter omfatter især salgskontrakt,
ordrebekræftelse, faktura eller forsendelsesmeddelelse.
Artikel 22
Bestemmelserne i denne forordning
berører ikke:
- anvendelsen af artikel 296 i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
- anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 23
Forordning (EF) nr. 3381/94
ophæves.
For så vidt angår
ansøgninger om udførselstilladelser, der er indgivet
før ikrafttrædelsesdatoen for nærværende
forordning, gælder de relevante bestemmelser i forordning
(EF) nr. 3381/94 dog fortsat.
Artikel 24
Denne forordning træder i kraft
halvfems dage efter offentliggørelsen i De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 22.juni
2000.
På Rådets vegne
J.S"CRATES
Formand
2) EFT C 399 af 21.12.1998, s.1.
3) EFT L 367 af 31.12.1994, s.1.
Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 837/95 (EFT L
90 af 21.4.1995, s. 1).
4) EFT L 367 af 31.12.1994, s.8.
Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse
2000/243/FUSP (EFT L 82 af 1.4.2000, s.1).
5) EFT L 324 af 27.12.1969, s.25.
Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr.
3918/91 (EFT L 372 af 31.12.1991, s.31).
6) EFT L 302 af 19.10.1992, s.1.
Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 (EFT L 119 af 7.5.1999,
s.1).
7) EFT L 253 af 11.10.1993, s.1.
Forordningen er senest ændret ved forordning (EF)
nr.1662/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s.25).
8) EFT C 219 af 30.7.1999, s.34.
9) EFT L 82 af 22.3.1997, s.1.