Skriftlig fremsættelse (24. februar
2005)
Socialministeren (Eva Kjer
Hansen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov
om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love
(Konsekvensrettelser på boligområdet som følge
af kommunalreformen)
(Lovforslag nr. L 40).
Lovforslaget er en del af den
lovgivningsmæssige gennemførelse af
kommunalreformen.
Det foreliggende lovforslag udmønter den
del af aftalen på det sociale område, der
vedrører boligområdet. Forslaget indeholder
konsekvensrettelser i 6 love på boligområdet som
følge af, at der efter kommunalreformen ikke længere
vil være amtskommuner.
Hovedelementet i lovforslaget er ændringen i
lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v., for så vidt angår de amtskommunalt ejede almene
ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Ifølge lovforslaget
overføres de eksisterende amtskommunalt ejede almene
ældreboliger som udgangspunkt til regionerne pr. 1. januar
2007.
Med hensyn til etablering af nye almene
ældreboliger til denne personkreds vil det ifølge
aftalen fremover alene være kommunalbestyrelsen, der
træffer beslutning herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i sin
årlige redegørelse, der bl.a. skal beskrive behovene
og kommunens forventede forbrug af boliger i regionen, beslutte, at
boligerne skal bygges og drives af regionsrådet. Det
foreslås samtidig i konsekvens af, at det er
kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den vil overlade bygge- og
driftsopgaven af almene ældreboliger til regionsrådet,
at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan anvise en almen
ældrebolig, selvom regionsrådet er byg- og driftsherre,
og at bygningsdriftstilsynet med boligerne ligeledes alene skal
ligge hos kommunalbestyrelsen.
I forslag til lov om ændring af lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri foreslås det med henblik
på at skabe overensstemmelse mellem loven og
kommunalreformen, at den udtrykkelige angivelse i loven af, hvilke
grupper landets kommuner er inddelt i, ophæves, og i stedet
fastsættes administrativt, således at ministeren
bemyndiges til at fastsætte den konkrete fordeling af landets
kommuner i de 4 grupper, som har forskellige maksimale
anskaffelsessummer. På baggrund af at amterne
nedlægges, og at der vil ske kommunesammenlægninger,
kan lovens henvisning til amter og navngivne kommuner og deres
konkrete opdeling i 4 forskellige grupper med hver sine maksimale
anskaffelsessummer for byggeriet, ikke opretholdes.
I forslag til lov om ændring af lov om
kommunal anvisningsret, lov om leje, lov om midlertidig regulering
af boligforholdene og lov om leje af almene boliger foreslås
en række konsekvensrettelser som følge af, at der
efter kommunalreformen ikke længere vil eksistere
amtskommuner. De foreslåede ændringer har således
alene til formål at tilpasse lovgivningen til
kommunalreformen.
For så vidt angår lovforslagets
offentlige økonomiske konsekvenser, medfører
forslaget om at flytte finansieringsansvaret for de amtskommunale
ældreboliger til kommunalbestyrelsen kommunale merudgifter
til grundkapital. Forslaget medfører amtskommunale
(regionale) mindreudgifter, som modsvarer de kommunale merudgifter
som følge af, at amterne ikke længere skal finansiere
nybyggeri af almene ældreboliger i amtsligt regi.
Ifølge forslaget overtager staten den amtskommunale udgift
til den amtskommunale ydelsesstøtteandel for et
begrænset antal amtskommunale ældreboliger, hvortil der
i 1996 og 1997 er givet tilsagn. Samlet skønnes den
amtskommunale sektor i 2005 at have udgifter på ca. 16,4 mio.
kr. pr. år på boligområdet (2005-prisniveau).
Heraf udgør den amtskommunale ydelsesstøtte ca. 0,3
mio. kr. Udgifterne til ydelsesstøtte vil være
faldende frem til 2028, hvorefter de bortfalder. De
økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med
de kommunale parter.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2007.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.