L 39 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand.

(Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l39_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

 

 

Socialministeren (Eva Kjer Hansen) :

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 39).

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

I lovforslaget foreslås det, at der etableres handicapråd i kommunerne. Handicaprådene skal rådgive kommunalbestyrelsen om handicappolitiske spørgsmål og høres om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Formålet med forslaget er at sikre mennesker med handicap indflydelse på initiativer i kommunerne, som har betydning for mennesker med handicap.

De sociale nævn sammensættes, således at LO og DA udgår af sociale nævn, da der samtidig oprettes beskæftigelsesankenævn, som behandler klager over afgørelser efter lovgivningen på beskæftigelsesministerens område. Der oprettes et beskæftigelsesudvalg under Ankestyrelsen, som skal behandle klagesager i afgørelser truffet af beskæftigelsesankenævnene.

Det foreslås, at der skal afholdes valg til sammenlægningsældreråd i de kommuner som sammenlægges inden den 1. december 2005.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser. De kommunale handicapråd erstatter de amtskommunale brugerråd, som samtidig nedlægges samtidig med, at der på grund af kommunesammenlægningen skal etableres færre klageråd. Opgaven med udpegelse af pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg flyttes fra amtskommunerne til de regionale statsforvaltninger. Til at løfte denne opgave overføres årligt udgifter på 2,0 mio. kr. fra amter til staten.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.