L 39 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand.

(Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 09-06-2005

Lovforslag efter 2. behandling

20042_l39_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. juni 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand

(Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen)

 

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004 og senest ved § 5 i lov nr. 304 af 2. maj 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 2affattes således:

»§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 3. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.«

2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6 og § 44, stk. 1,udgår »og amtskommunen«.

3. I § 3, stk. 2,og § 44, stk. 2og 3,udgår » eller amtskommunen «, og i § 11 a, stk. 2,udgår » eller amtskommune «.

4. I § 9 a, stk. 4, ændres »kapitel 8« tre steder til: »kapitel 11«.

5. I § 9 b, stk. 1, ændres »§ 71« til: »§ 83«.

6. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 91-94 og 140« til: »§§ 107-110 og 191«.

7. I § 9 c, stk. 2, nr. 6, ændres »§§ 49 og 51, jf. § 62 a« til: »§§ 67 og 142, jf. § 76«.

8. I § 9 c, stk. 3, ændres »§ 62 a, stk. 3« til: »§ 76, stk. 3«.

9. I § 9 c, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 92, stk. 3, og § 140« til: »§ 108, stk. 2, og § 191«.

10. I § 9 c, stk. 6, ændres »§ 71« til: »§ 83«.

11. I § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 8« til: »kapitel 11«, og »§ 38« ændres til: »§ 50«.

12. I § 12 c ændres »kapitel 14« til: »kapitel 16«.

13. I § 15, stk. 1, ophæves 2. pkt.

14. I § 17 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når kommunalbestyrelsen planlægger og udfører kommunens opgaver efter de regler, der er nævnt i § 14, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

15. I § 18 ændres »§ 62« til: »§ 74«.

16. § 32, stk. 2, ophæves.

17. I § 37 ændres »kapitel 4« til: »kapitel 7«.

18. Kapitel 5 ophæves.

19. Efter § 37 indsættes i kapitel 4:

»Handicapråd

§ 37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører han­di­cap­rådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.

Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning.«

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Opgaver, der overlades til private«.

21. § 42 ophæves.

22. I § 43, stk. 1 og 3, ændres »eller en amtskommune« til: »eller en region«.

23. § 43 a ophæves.

24. I § 44, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 109 a« til: »§ 125«.

25. I § 44, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«.

26. I § 44, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 109 d« til: »§ 128«.

27. I § 44, stk. 3, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«.

28. § 45 affattes således:

» § 45. I hver region nedsættes et eller flere sociale nævn. De sociale nævns funktionsperiode er 4 år og regnes fra den 1. juni året efter det kommunale valgår.

Stk. 2. Nævnene består af direktøren for statsforvaltningen som formand, 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra kommunerne i regionen og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet.

Stk. 3. Medlemmer af nævnet, som er udpeget af socialministeren, skal have bopæl i regionen, hvor statsforvaltningen er beliggende, eller i øvrigt have tilknytning til regionen. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmer af Ankestyrelsen og medlemmer af udvalg efter § 17 kan ikke være medlemmer af de sociale nævn.

Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet. Socialministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendigt med henblik på at oprette flere nævn inden for samme region.«

29. §§ 46 og 46 a ophæves.

30. I § 47, stk. 1, udgår »og § 40«, og stk. 2 ophæves.

31. I overskriften til kapitel 9 og i § 11 a, stk. 3, § 50, stk. 1, § 62, § 63, § 71, stk. 1, og § 71, stk. 3 , ændres »Den Sociale Ankestyrelse« til: »Ankestyrelsen«.

32. § 48 ophæves.

33. § 49 affattes således:

»§ 49. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen.«

34. Efter § 50 indsættes:

»§ 50 a. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn nedsat i medfør af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg består af 2 ankechefer samt 1 medlem eller en stedfortræder for hvert medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis

1) KL (Kommunernes Landsforening),

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Dansk Arbejdsgiverforening og

4) De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget er beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Styrelseschefen kan beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager 3 ankechefer og 4 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter stk. 2.

Stk.6. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der er beskikkede medlemmer af et beskæftigelsesankenævn.

Stk. 7. I afgørelser om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel til søfarende deltager medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende i stedet for medlemmer udpeget efter stk. 2, nr. 2 og 3.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en forretningsorden for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

Stk. 9. §§ 51 og 52, § 53, stk. 1, og §§ 55 og 56 finder ikke anvendelse, når sagerne behandles i beskæftigelsesudvalget.«

35. § 52, stk. 1, affattes således:

»Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) KL (Kommunernes Landsforening) og

5) De Samvirkende Invalideorganisationer.

36. § 54 ophæves.

37. I § 55, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 62« til: »§ 74«.

38. I § 55, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 109 c« til: »§ 127« og »§ 109 e« til: »§ 129«.

39.§ 56, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

40.§ 57 med tilhørende overskrift affattes således:

»Beslutninger om at behandle nævnenes afgørelser og om at genoptage en sag

§ 57. Følgende beslutninger træffes af 1 ankechef:

1) Om en afgørelse, som et socialt nævn eller et beskæftigelsesankenævn har truffet, opfylder betingelserne i § 63 for at kunne blive behandlet af Ankestyrelsen. Beslutningen skal være truffet senest 14 dage efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen.

2) Om en tidligere afgjort sag skal genoptages.«

41. § 60 affattes således:

»§ 60. Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn og kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

42. I § 61 udgår »og amtskommuner« og »eller den amtskommune«.

43. § 63 affattes således:

»§ 63. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, staten i jobcenteret eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for Ankestyrelsen af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.«

44. I § 67, stk. 1, indsættes efter »nævn«: », beskæftigelsesankenævnet« og i stk. 2 efter »nævn«: »eller formanden for beskæftigelsesankenævnet«.

45. § 68, stk. 1 , affattes således:

»Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.«

46. I § 69 indsættes efter »nævn«: », be­skæf­ti­gel­ses­anke­nævnet«.

47. I § 70 ændres »de sociale nævns« til: »nævnenes«.

48. I § 71, stk. 1 og 2, ændres »det sociale nævn« til: »nævnet«.

49. I § 71, stk. 5, ændres »§ 109 f, stk. 1 og 2« til: »§ 130, stk. 1 og 2«.

50. I § 72, stk. 2, ændres »§ 122, stk. 1« til: »§ 167, stk. 1«, i § 72, stk. 3, ændres »§ 62 a« til: »§ 76, stk. 2,«, i § 72, stk. 4, ændres »kapitel 18« til: »kapitel 20«, i § 72, stk. 5, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«, og i § 72, stk. 9, ændres »§ 99« til: »§ 114«.

51. I § 72, stk. 8, ændres »det sociale nævn« to steder til: »nævnet«.

52. I § 73, stk. 1, nr. 1 , ændres »§ 109 c« til: »§ 127«, i § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«, og i § 73, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 124« til: »§ 169«.

53. I § 74 indsættes efter »Socialministeren fastsætter«: »efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

54. § 76 affattes således:

»§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, staten i jobcenteret, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.«

55. I § 77 udgår », amtskommunernes«.

56. § 78 affattes således:

»§ 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, staten i jobcenteret og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.«

57. I § 79 indsættes efter »Ankestyrelsen« to steder: », beskæftigelsesankenævnet«.

58. § 80 affattes således:

»§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. § 76.

Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage.«

59. § 81 affattes således:

»§ 81. Chefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra

1) KL (Kommunernes Landsforening),

2) Dansk Arbejdsgiverforening,

3) Landsorganisationen i Danmark,

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

5) De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) direktørerne for statsforvaltningerne i forening«.

60. § 82 affattes således:

»§ 82. Kommunerne, regionerne og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som socialministeren anmoder om.«

61. § 83 affattes således:

»§ 83. Kommunerne giver Socialministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Stk. 2. Kommunerne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.«

62. I § 84 udgår »og beskæftigelsesministeren«.

63. § 85, stk. 2 , ophæves.

64. § 87, stk. 3, ophæves.

§ 2

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 17, stk. 1, nr. 5,ændres »Amtsrådsforeningen« til : »regionerne i forening«.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »§ 77 i lov om social service« til: »§ 96 i lov om social service«.

2. Overalt i loven ændres »§ 92 i lov om social service« til : »§ 108 i lov om social service«.

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 1, udgår »et amtsråd,«, og som 2. pkt. indsættes:

»Det samme gælder personer med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, der af en kommune anvises en bolig i et kollektivt bofællesskab, der udlejes af et regionsråd.«

4. § 24 f affattes således:

»§ 24 f. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet tilvejebringe boliger til etablering af sådanne bofællesskaber. Bofællesskaber efter 2. pkt. skal indgå i den årlige rammeaftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen efter § 6, stk. 2, i lov om social service.

Stk. 2. Hvis en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunen eller regionen for de i § 24 a, stk. 1. nr. 1, nævnte personer, betaler kommunen eller regionen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunen eller regionen lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer i bofællesskabet.

Stk. 4. Kommunerne afholder endeligt udgifter efter stk. 1-3 vedrørende boliger, der tilvejebringes af regionsrådet.«

5. I § 42, stk. 3, 4. pkt., ændres »kapitel 18« til: »kapitel 20«.

6. I § 56 a, stk. 2,to steder, og i § 59, stk. 4,to steder, ændres »eller amtsrådet« til: »eller regionsrådet«.

7. § 75 a ophæves.

§ 4

Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004, ophæves.

§ 5

Lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand ophæves.

§ 6

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 10. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 1affattes således:

»§ 1. Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen vil benytte sig af denne lovs bestemmelser.«

2. I § 2, stk. 1,ændres » § 93, stk. 1, nr. 2, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt., «til: » § 107«,og » kan der træffes«ændres til: » kan kommunalbestyrelsen træffe«.

3.§ 3affattes således:

»§ 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling efter § 2, kan stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen indgå en kontrakt om behandlingen. Kontrakten skal indgås, før behandlingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende behandlingstilbud.«

4. I § 9, 1. pkt.,indsættes efter » fastsætter«: » i en bekendtgørelse « .

§ 7

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«, »og amtskommunens« til: »og regionens« og »og amtskommunalt« til: »og regionalt«.

2. I § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.

3. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommunen« til: »regionen«.

4. I § 5 a, stk. 2, nr. 3, ændres »amtskommunens« til: »regionens«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. I kommuner, som har afholdt valg til ældreråd den 1. juli 2001 eller senere, og som indgår i en kommunesammenlægning, afholdes der ikke valg til ældreråd, jf. § 31 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, før kommunesammenlægningen. Ældreråd, som er valgt den 1. juli 2001 eller senere, fortsætter deres virksomhed indtil den 1. januar 2007. Medlemmer af klagerådet, jf. § 35 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætter ligeledes deres virksomhed indtil den 1. januar 2007.

Stk. 3. I de kommuner, som sammenlægges, afholdes der valg til et ældreråd for den sammenlagte kommune (sammenlægningsældrerådet) inden den 1. december 2005. Kommunalbestyrelserne forhandler antallet af medlemmer til ældrerådet og fordelingen af pladser mellem kommunerne efter høring af ældrerådene i de berørte kommuner. Ældrerådet for den sammenlagte kommune (sammenlægningsældrerådet) rådgiver sammenlægningsudvalget om ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og sammenlægningsudvalget om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Sammenlægningsudvalget skal høre sammenlægningsældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

Stk. 4. I kommuner, som ikke sammenlægges, nedsættes det i § 37 a nævnte handicapråd den 1. april 2006. I de kommuner, som sammenlægges, nedsættes et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune den 1. april 2006.

Stk. 5. Medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen, som er udpeget af socialministeren den 1. januar 2002 eller senere, fortsætter deres virksomhed, indtil nye medlemmer er udpeget efter denne lov.

Stk. 6. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg behandler sager, som er indbragt for Ankestyrelsen og optaget til behandling, og som ikke er afgjort senest den 31. december 2006, efter

1) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af hjælp efter lovens kapitel 10 og 10 a,

3) lov om integration af udlændinge i Danmark med undtagelse af afgørelser efter §§ 35-39,

4) lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

5) lov om social pension kapitel 3 og §§ 42 og 44,

6) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension §§ 13-15, 21, 24 og 44 og § 54, stk. 3 og 4, og

7) lov om delpension.

Stk. 7. For personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, og som inden udgangen af 2006 af et amtsråd er anvist bolig i et kollektivt bofællesskab, kan boligstøtte, så længe de bebor den pågældende bolig, ydes efter reglerne for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. For nærtstående til sådanne personer, der samtidig er anvist bolig i bofællesskabet, kan boligstøtte tilsvarende ydes efter reglerne for personer omfattet af lovens § 24 a, stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. § 13, stk. 2-6, og § 14 i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. finder fortsat anvendelse med hensyn til pensionsforpligtelserne vedrørende tjenestemænd omfattet af den nævnte lovs §§ 9 og 10.

Stk. 9. §§ 5-9 i lov om visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand finder fortsat anvendelse med hensyn til pensionsforpligtelserne vedrørende tjenestemænd omfattet af den nævnte lov.