L 35 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om social service, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om ejerlejligheder og lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.).

Fremsat den 24. februar 2005 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om social service, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om ejerlejligheder og lov om byfornyelse og udvikling af byer

(Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.)

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003, som ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 2003, § 1 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 488 af 9. juni 2004, lov nr. 489 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og lov nr. 1446 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »samt støttede private andelsboliger«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »Almene«: »familie- og«.

3.§ 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Almene ungdoms- eller ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ungdoms- eller ældreboliger, som tilsagnet vedrører.«

4. I § 21, nr. 1 , ændres »kontantvurdering« til: »vurdering«.

5. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdoms- og ældreboliginstitutioner. Selvejende almene ungdoms- og ældreboliginstitutioner indsender en genpart af regnskabet til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang. Socialministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om registrering af institutionernes regnskabsoplysninger.«

6. I § 27, stk. 1, 2. pkt., udgår »støttede eller« og »11 a og«.

7. I § 27, stk. 1, 3. pkt., § 30, stk. 1, § 57, stk. 2, 1. pkt., § 58, 1. pkt., § 105, stk. 2 og § 115, stk. 4, ændres »personer med varigt« til: »personer med betydelig og varigt«, og i § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »personer med varig« til: »personer med betydelig og varigt«.

8. § 27, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal afhændelse tillige godkendes af socialministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisation, til en selvejende almen institution eller efter § 116, stk. 2.«

9. I § 27, stk. 3 , indsættes efter »jf. dog«: »stk. 5 og«.

10. § 27, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Sker afhændelse til en kommune eller en amtskommune, vurderes ejendommen af vurderingsmyndigheden. Overdragelsessummen må omregnet til kontantværdi ikke være lavere end den af vurderingsmyndigheden ansatte værdi. Vurderingsmyndighedens ansættelse kan af køberen og sælgeren påklages efter de regler, der er fastsat skattestyrelsesloven. Ved afhændelse af almene boliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger kan overdragelsessummen dog fastsættes til indestående belåning. Meddelte tilsagn om støtte overføres, og statsgarantier, kommunale og amtskommunale garantier samt alle regarantier vedstås.«

11. I § 27 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Ved afhændelse af en almen boligorganisations ejendom til en anden afdeling inden for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution kan overdragelsessummen fastsættes til indestående belåning. Meddelte tilsagn om støtte overføres, og statsgarantier, kommunale og amtskommunale garantier samt alle regarantier vedstås. Sker afhændelse af ejendom med henblik på opførelse af nybyggeri med støtte efter § 115 eller § 117 eller kap. 9 a, og medtages ejendommens værdi i anskaffelsessummen, fastsættes overdragelsessummen dog efter stk. 3. Sker afhændelse med henblik på ombygning med støtte efter de i 3. pkt. nævnte bestemmelser, og medtages ejendommens værdi i anskaffelsessummen, kan overdragelsessummen fastsættes til en værdi, der svarer til seneste almindelige vurdering, omvurdering efter § 3 eller § 4-vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af kommunale og amtskommunale almene ældreboliger til en afdeling i en almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Ved afhændelse af kommunale og amtskommunale almene ældreboliger til en afdeling i en almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution kan overdragelsessummen fastsættes til et beløb, der svarer til restgælden på lån optaget i KommuneKredit til finansiering af anskaffelsessummen, jf. §§ 118-119. Er der udført arbejder vedrørende boligerne, som har medført lejeforhøjelse, tillægges overdragelsessummen et beløb svarende til restgælden, hvis arbejdet havde været finansieret med realkreditlån af en type, der er sædvanligt for det pågældende arbejde.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. I § 27, stk. 6 , der bliver stk. 8, ændres »5« til: »7«.

13. I § 30 a, stk. 1, indsættes efter »prioriteter i«: »almene ungdomsboliger, ejet af en selvejende institution, og i«.

14.§ 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., § 26, stk. 1, og §§ 27-29 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdoms- og ældreboliger. Herudover finder bestemmelserne i § 30 tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelsen i § 23, 1. pkt., gælder tilsvarende for de i § 30 a, stk. 3, omhandlede selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger.«

15. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »institutioner« til: »ældreboliginstitutioner«.

16. I § 33 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. I selvejende almene ungdomsboliginstitutioner vælger beboerne, kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ungdomsboligerne er beliggende, og de lokale uddannelsesinstitutioners ledelse hver en tredjedel af medlemmerne til bestyrelsen. Mindst en tredjedel skal være beboere i den selvejende institution.«

17. Efter § 37 a indsættes:

»§ 37 b. Afdelingsmødet kan træffe beslutning om gennemførelse af bestemte forbedringer af det lejede efter lejerens ønske og om gennemførelse af sådanne forbedringer af ledige lejemål. Forbedringerne finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år. Afdelingsmødet kan fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til at få forbedret sin bolig, herunder fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummerne for de enkelte forbedringsarbejder. Boligorganisationen godkender afdelingsmødets beslutninger.

Stk. 2. Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle uenigheder mellem boligorganisationen og afdelingsmødet om afdelingsmødets beslutninger efter stk. 1 for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke hårde hvidevarer.«

18. I § 43, stk. 2, indsættes efter »almene«: »ungdoms- og«.

19. I § 49 indsættes som 2. pkt.:

»Bestemmelserne i § 45 og § 48 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution.«

20. Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a. Bestemmelserne i § 52, stk. 1-3, samt § 53 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution. Fælles anvisning efter § 52, stk. 2, kan dog ske alene efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.«

21. I § 59, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »almene boligorganisationer«: », selvejende almene ungdomsboliginstitutioner«.

22. I § 60, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 59, stk. 1 eller 2,«: til »§ 59, stk. 1 eller 2, eller § 63,«.

23. Efter § 62 indsættes:

»§ 63. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til de nævnte boliger til amtsrådet.

Stk. 2. En udslusningsbolig er en bolig, som udlejes til personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter lov om social service §§ 91, 93 eller 94, og som udlejes på de vilkår, der fremgår af § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets anmodning, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, betaler kommunen eller amtskommunen huslejen i perioden fra lejerens fraflytning til genudlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning efter § 88 i lov om leje af almene boliger. Ændrer kommunalbestyrelsen eller amtsrådet beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.«

24. I § 64, stk. 1 , ændres »59-62« til: »59-63«.

25. I § 64 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Bestemmelserne i § 59, stk. 3 og 5, og § 62 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution.«

26.§ 74, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udbetalinger efter stk. 4, 1. pkt., med to tredjedele. Kommunen eller amtskommunen indbetaler til staten de beløb, som modtages efter stk. 4, 2. pkt., dog højst et beløb svarende til statsrefusionen efter 1. pkt.«

27. I § 74, stk. 7, indsættes efter »almene«: »ungdoms- og«.

28. I § 80 c indsættes efter stk. 2 som stk. 3 :

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution.«

29. I § 91, stk. 8, indsættes efter »støtte til«: »almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution og til«.

30. I § 92, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 96« til: »§ 96, stk. 1«.

31. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anvendelse på«: »almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution og«.

32. I § 114 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 :

»Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 103 og 104, §§ 106-108 og §§ 111 og 112 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdomsboliger.«

33. I § 115, stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

34. I § 115 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejende institutioner, jf. dog § 116, stk. 2, til etablering af almene ungdomsboliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat der sker en tilvækst af boliger.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

35. I § 115, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

36. I § 115, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres i 2. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

37.§ 116, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 116. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilsagn til almene boligorganisationer efter § 115, stk. 1, nr. 1, til selvejende almene ældreboliginstitutioner efter § 115, stk. 2, nr. 1, og til selvejende almene ungdomsboliginstitutioner efter § 115, stk. 5, nr. 1, samt tilsagn til selvejende almene ældreboliginstitutioner om nybyggeri efter kapitel 9 a, at den, som modtager tilsagnet, er udpeget på baggrund af en åben konkurrence blandt bygherrer som nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af den i stk. 1 nævnte konkurrence udpege og meddele tilsagn om ydelsesstøtte til nybyggeri efter § 115, stk. 1, nr. 1, § 115, stk. 2, nr. 1, § 115, stk. 5, nr. 1, og kapitel 9 a til almene boligorganisationer og selvejende almene ungdoms- eller ældreboliginstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan tillige meddele tilsagn om støtte til almene boligorganisationer, almene forretningsførerorganisationer, almene andelsselskaber og andre bygherrer, som påtager sig at opføre almene boliger med henblik på overdragelse senest på ibrugtagningstidspunktet til en almen boligorganisation eller en selvejende almen ungdoms- eller ældreboliginstitution. Det er en forudsætning for tilsagnet til en bygherre, der opfører almene boliger med henblik på overdragelse, at der senest på tilsagnstidspunktet foreligger en aftale om overdragelsen til en almen boligorganisation eller en selvejende almen ungdoms- eller ældreboliginstitution.«

38. I § 117, stk. 2, ændres »§ 115, stk. 7« til: »§ 115, stk. 8«.

39. I § 118, stk. 1, indsættes efter »§ 115, stk. 1-3,«: »og § 115, stk. 5,«.

40. I § 118 a ændres »§ 115, stk. 1-4,« til: »§ 115, stk. 1-5,«.

41. §§ 134 a-d ophæves.

42. I § 135 indsættes efter »§ 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,«: »og stk. 5,«.

43.§ 142 a ophæves.

44. Efter § 142 a indsættes:

»Særlig støtte til etablering af almene boliger og servicearealer

§ 142 b. Inden for bevillingsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove, kan socialministeren yde særlig støtte til dækning af udgifter, herunder dækning af kommunale og amtskommunale udgifter, der er forbundet med etablering af almene boliger og servicearealer.«

45. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-6,« til: »§ 115, stk. 3, 4, 6 og 7,«.

46. I § 143, stk. 2, ændres »§ 115, stk. 3 og 5-7,« til: »§ 115, stk. 3 og 6-8,«.

47. I § 143 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Bestemmelserne i § 115, stk. 6, § 121, §§ 127-130, § 131, stk. 2, §§ 132-134 og §§ 136-139 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdomsboliger.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

48. I § 143, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »§ 134 a, § 134 b, § 134 c, § 134 d«, og » § 142 a« ændres til: »142 b«.

49.§ 143 n affattes således:

»143 n. Reglerne i § 91, stk. 8, og § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.«

50.§ 151, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) Nybyggeri og ombygning efter § 115, § 117 og §§ 143 a-143 d.«

51. I § 151, stk. 1,indsættes som nr. 6 :

»6) Byggeri, som har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2004 efter dagældende bestemmelse i § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

52. I § 151, stk. 2, ændres »§ 115, stk. 1-4,« til: »§ 115, stk. 1-5,«, og », 143 d og 160 b« ændres til: »og 143 d«.

53.§ 158 ophæves.

54. I § 160 ændres », § 156, stk. 3 og 5, og § 158« til: » og § 156, stk. 3 og 5,«.

55.§§ 160 b - 160 d, §§ 160 f - j og § 160 lophæves.

56.§ 160 e, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:

»Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.«

57. I § 169, stk. 1, indsættes efter »almene«: »ungdoms- og«.

58.§ 178, stk. 5, ophæves.

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

2. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 5 :

»5) Almene ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution.«

3. I § 4 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ved udlejning af en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., kan bestemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79, stk. 2, §§ 85 og 88, med kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse fraviges ved aftale mellem udlejer og lejer. Det kan herunder aftales, at udlejer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven. Det kan endvidere aftales, at lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens ønske, jf. § 37 b i lov om almene boliger m.v. Det skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er gældende inden for en periode på højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse.«

4.§ 39, stk. 1 , affattes således:

»§ 39. Lejeren har ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter. Retten omfatter ikke hårde hvidevarer.«

5. I § 39, stk. 2 og 5 , udgår »m.v.«, og i § 42 udgår »m.v«.

6. I § 39, stk. 3 , udgår »særligt luksusprægede arbejder eller«.

7. I § 39 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Ud over de i stk. 1 nævnte forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang.«

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1378 af 20. december 2004, lov nr. 1379 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 1422 af 22. december 2004, lov nr. 1423 af 22. december 2004, § 1 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, lov nr. 1443 af 22. december 2004, lov nr. 1444 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 1445 af 22. december 2004, § 1 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, lov nr. 1448 af 22. december 2004 og § 1 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

2. Efter § 95 indsættes:

» § 95 a. Den kommune eller amtskommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser, fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte, og det beløb, jf. stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 91, 93 eller 94. Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Socialministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold.«

3. Efter § 130 indsættes:

» § 130 a. Kommunen eller amtskommunen afholder endeligt udgifter efter § 95 a, til lejere, som kommunen eller amtskommunen har anvist en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v.«

§ 4

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, som ændret ved § 76 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 5 i lov nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.§ 16, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Staten refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 5, 1. pkt. med to tredjedele. Kommunen indbetaler til staten de beløb, som modtages efter stk. 5, 2. pkt., dog højst et beløb svarende til statsrefusionen efter 1. pkt.«

2. I § 23, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :

»Socialministeren kan fastsætte regler om registrering af bebyggelsernes regnskabsoplysninger.«

3. I § 33 indsættes som 2. pkt. :

»Socialministeren kan herunder fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 5 a og § 16, stk. 3-6.«

§ 5

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 485 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 488 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

2. I § 7, 2. pkt., indsættes efter »samme lov«: »eller ved indretning af uudnyttede tagetager eller ved påbygning af yderligere etager efter § 10, stk. 3 eller 6,«.

§ 6

I lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer foretages følgende ændring:

1. I § 47, stk. 2 , ændres »reguleringsindekset for boligbyggeri fra 1. juli 2003 (indeks 172,8)« til: »byggeomkostningsindekset for boliger fra 1. juli 2003 (indeks 101,2)«.

§ 7

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og formål

Det er regeringens ønske at skabe et mere fleksibelt boligmarked med flere valgmuligheder, som sikrer, at beboerne får større frihed og flere muligheder for at få en bolig svarende til deres individuelle behov.

Dette lovforslag lægger derfor op til en række ændringer, som skaber nye muligheder for et mere velfungerende boligmarked som led i regeringens fortsatte bestræbelser på at tilvejebringe vækst og fornyelse på boligmarkedet.

Lovforslaget indeholder endvidere en række forslag, der forenkler eller moderniserer regelsættet for den almene boligsektor. Formålet er bl.a. at skabe en større grad af gennemskuelighed i lovgivningen og at lette de administrative byrder for kommuner og almene boligorganisationer. Endelig ajourføres forskellige dele af lovgivningen.

Forenkling og modernisering af boliglovgivningen er en løbende proces, og indsatsen på dette område vil derfor fortsætte fremover. Regeringen vil fortsat følge udviklingen i den almene sektor nøje med henblik på at skabe en bred vifte af tilbud inden for det støttede boligbyggeri.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

1) Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner

2) Øget råderet

3) Indførelse af ordning med udslusningsboliger

4) Puljer og bemyndigelse til ministeren

5) Forskellige ændringer som led i regelforenkling og modernisering samt tekniske ændringer af redaktionel og præciserende art.

Ad 1. Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner

Det foreslås, at det skal være muligt at give offentlig støtte til nyetablering af almene ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution (selvejende almene ungdomsboliger). I dag kan støttede ungdomsboliger opføres som enten almene ungdomsboliger (kommunalt tilsagn) eller støttede private ungdomsboliger (statsligt tilsagn). Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne €" under hensyntagen til de lokale forhold €" mulighed for frit at vælge mellem en almen og en selvejende variant ved etablering af ungdomsboliger.

Det har tidligere været muligt at etablere selvejende ungdomsboliger med offentlig støtte. Muligheden herfor blev afskaffet den 1.1.1997 i forbindelse med ophævelsen af boligbyggeriloven. Der blev dengang etableret et »enstrenget« system, hvorefter støttede ungdomsboliger kun kunne etableres af almene boligorganisationer.

På ældreboligområdet blev der imidlertid sikret adgang til, at selvejende institutioner kunne etablere alment byggeri: såkaldt selvejende almene ældreboliger. I perioden 1997-2004 er der givet tilsagn om etablering af godt 2.000 af disse boliger.

I forbindelse med boligpakken i 2002 blev der skabt mulighed for, at eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner kan udvide. Ligeledes blev der i forbindelse med boligpakken afsat midler til støttede private ungdomsboliger. Ordningen muliggør, at selvejende institutioner, private virksomheder m.v. kan søge om støtte til etablering af ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer i konkurrence med andre bygherrer.

De eksisterende selvejende ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, drives efter den tidligere boligbyggerilov. Da boligbyggeriloven i dag er ophævet, vil det ikke være muligt at give adgang til nybyggeri efter denne lovs regler.

For at styrke de selvejende institutioners muligheder foreslås det, at der fremover skal kunne etableres selvejende almene ungdomsboliger med hjemmel i almenboligloven. Det foreslås, at boligerne kan etableres dels ved nybyggeri, dels ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

Forslaget er primært udformet som en harmonisering af det gældende regelsæt. De regler, der i dag gælder for selvejende almene ældreboliger, udstrækkes således til også at gælde selvejende almene ungdomsboliger. På de områder, hvor der er behov for særlige regler på ungdomsboligområdet (udlejning, opsigelse, ungdomsboligbidrag m.v.) følges så vidt muligt reglerne for almene ungdomsboliger. De foreslåede regler for institutionens bestyrelsessammensætning følger reglerne for eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner, der har modtaget offentlig støtte.

De foreslåede regler for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner adskiller sig på følgende væsentlige punkter fra de sædvanlige regler for almene ungdomsboliger, der tilhører en almen boligorganisation:

€" Organisationsopbygning:
En selvejende almen ungdomsboliginstitution består af én boligafdeling, og er således knyttet til et konkret byggeforetagende, hvortil der er givet offentlig støtte. Institutionen udgør en selvstændig økonomisk enhed, som kun kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ungdomsboliger, som tilsagnet vedrører. Med denne opbygning bevares et grundlæggende træk ved de eksisterende selvejende institutioner €" og hermed det præg af nærhed og overskuelighed, der er karakteristisk for sådanne institutioner.

€" Bestyrelsessammensætning:
Det foreslås, at institutionens bestyrelse er øverste myndighed. Bestyrelsen sammensættes ligeligt af repræsentanter for kommunalbestyrelse, beboere og ledelserne for de lokale uddannelsesinstitu­tio­ner. Mellem flere uddannelsesinstitutioner vælges repræsentanter for den eller de uddannelsesinstitutioner, hvis studerende forventes at bosætte sig i de pågældende ungdomsboliger. Derudover vælges en afdelingsbestyrelse, som består af og vælges blandt beboerne. Afdelingsbesty­rel­­sen inddrages i forbindelse med budget- og regnskabsgodkendelser, spørgsmål om husorden m.v.
Den foreslåede sammensætning af den selvejende institutions bestyrelse svarer til bestyrelsessammensætningen i eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvor der ligeledes er ligelig repræsentation af kommunalbestyrelsen, beboerne og uddannelsesinstitutionernes ledelse i bestyrelsen. Med en sådan bestyrelsessammensætning muliggøres det, at et karakteristisk træk ved traditionelle selvejende ungdomsboliger (typisk kollegier) vil kunne bevares i nyt ungdomsboligbyggeri under almenboligloven. Det vurderes, at den foreslåede sammensætning af bestyrelsen vil udgøre en velfungerende ledelsesform i ungdomsboliginstitutioner, hvor den forventede udlejningsprofil kan begrunde en stærk tilknytning mellem boliginstitutionen og de lokale uddannelsesinstitutioner.

€" Mulighed for opsparing/henlæggelser:
Der vil ved lejefastsættelsen skulle budgetteres med henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse, tab ved lejeledighed og fraflytninger, istandsættelse ved fraflytning m.v. Der etableres derimod ikke en dispositionsfond, byggefond eller arbejdskapital i institutionen. Det vil således ikke være muligt eksempelvis at etablere en disponibel opsparing af driftsoverskud, jf. dog nedenstående afsnit om udamortiserede lån.
De eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner foretager henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer, men har ikke mulighed for at henlægge til imødegåelse af tab ved lejeledighed og fraflytninger, istandsættelse ved fraflytning m.v. I forhold hertil sker der således med de foreslåede regler en forbedring af institutionens henlæggelsesmuligheder. Det vurderes, at ungdomsboligerne herved vil få en større robusthed særligt i forbindelse med udlejningsvanskeligheder.

€" Udamortiserede lån:
Af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med fortsatte lejeindbetalinger efter udamortiseringen af lån, forbliver 1/3 af midlerne i institutionen, mens 2/3 overføres til Landsbyggefonden. Fordelingen svarer til den fordelingsnøgle, der gælder for nyere, alment byggeri. Da der ikke er etableret en dispositionsfond i institutionen, vil den andel af midlerne, der forbliver i institutionen, skulle henlægges med henblik på anvendelse til formål, der svarer til dispositionsfondens formål i en almen boligorganisation, herunder modernisering m.v. Af de midler, der er overført til Landsbyggefonden, overføres derpå halvdelen til landsdispositionsfonden (anvendes som tilskud til eksisterende byggeri), og halvdelen til nybyggerifonden (anvendes til finansiering af nybyggeri).
De nye ungdomsboliger vil således yde bidrag til Landsbyggefonden samt kunne modtage støtte herfra i forbindelse med større moderniseringsarbejder m.v. Det vurderes, at boligerne herved på langt sigt er mindre sårbare i forbindelse med nedslidning og forældelse af bygninger m.v.

Ad 2. Øget råderet

Det er et centralt element i regeringens politik at øge den enkeltes muligheder for frit at kunne vælge ud fra egne ønsker og behov. Regeringen har derfor gennemført en forsøgsordning, hvorefter den enkelte lejer i det almene byggeri inden for visse rammer får mulighed for at købe sin egen bolig. Som ejer har den enkelte en høj grad af dispositionsret over sin bolig og kan indrette sig i overensstemmelse med egne ønsker. Samtidig styrkes den enkeltes økonomiske engagement.

I forlængelse heraf og i overensstemmelse med regeringens »Noget for noget«-princip foreslås det, at lejere, der gør en særlig indsats ved at forbedre deres almene bolig, belønnes med større frihed og større fleksibilitet i råderetten. Det foreslås således, at den enkelte almene lejers engagement i og råderet over sin almene lejebolig styrkes og udvides. En forbedret råderet er et bredt virkende instrument, som har til formål at give den enkelte almene lejer en øget ret til at forbedre sin bolig ud fra egne individuelle ønsker mod et tilsvarende større økonomisk engagement. De øgede individuelle valgmuligheder vil samtidig bidrage til, at den almene bolig fortsat kvalitetsmæssigt er tidssvarende og medvirker derfor til at gøre boligen attraktiv for en bredere kreds af boligsøgende.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at hensigten med det almene byggeri og med den støtte, der ydes, fortsat bevares. Almene boliger skal fortsat være til at betale for personer med almindelige indkomster. Hensynet til den enkelte lejers dispositionsfrihed må derfor vejes op imod de kommende lejeres rettigheder og muligheder. Der må derfor fortsat være grænser for, hvor stor råderetten kan være.

Gældende råderetsregler

Afdelingsmødets muligheder for at forbedre afdelingens boliger (kollektiv råderet)

Efter reglerne i almenboligloven forelægger afdelingsbestyrelsen de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse. Afdelingsmødet har herved mulighed for bl.a. at tage stilling til, om afdelingens boliger skal forbedres (forbedringsarbejder er arbejder, som forøger det lejedes brugsværdi). Hvis der er tale om forbedring af selve boligerne, er udgangspunktet, at alle boligerne bliver forbedret €" og forbedret på samme måde €" ligesom alle lejerne får en lejeforhøjelse. Dette forhold indebærer, at en lejer, som måske ikke er interesseret i den pågældende forbedring, som udgangspunkt er tvunget til at acceptere forbedringen og den deraf følgende lejeforhøjelse. Dette kan forekomme uhensigtsmæssigt, hvilket er årsagen til, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter afdelingsmødet træffer beslutning om, at de lejere, som ønsker det, kan få udført bestemte forbedringsarbejder, mens der intet foretages hos de lejere, som ikke ønsker forbedringen.

Hvad enten afdelingsmødets beslutning går ud på, at alle afdelingens boliger skal forbedres eller kun de boliger, hvor lejerne er interesseret heri, er der tale om forbedringer, som boligorganisationen gennemfører, og som afdelingen finansierer. Reglerne giver således ikke mulighed for, at afdelingsmødet kan beslutte at give de enkelte lejere ret til selv at gennemføre forbedringer €" det vil sige selv bestille håndværkere og selv finansiere forbedringerne. Lejernes ret til selv at gennemføre forbedringer reguleres af reglerne om den individuelle råderet, jf. nedenfor.

Individuel råderet

Råderetten er en ret for den enkelte lejer til at udføre forbedringsarbejder og til under visse betingelser at få en godtgørelse herfor ved fraflytning. Råderetten giver tillige ret til i forbindelse med forbedringsarbejder at udføre skillevægsarbejder. Det er også muligt at benytte råderetten til at installere hårde hvidevarer, når installeringen sker i forbindelse med en råderetsforbedring.

Råderetten er reguleret af reglerne i den almene lejelov og driftsbekendtgørelsen. I driftsbekendtgørelsen findes en liste - kaldet positivlisten - over de forbedringer, som lejeren har en umiddelbar ret til at foretage. Det er den enkelte lejer selv, som beslutter at forbedre boligen og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Herudover indeholder driftsbekendtgørelsen regler om afdelingsmødets mulighed for at beslutte, at den enkelte lejer tillige kan udføre arbejder uden for boligen, ligesom der er mulighed for, at boligorganisationen kan indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af sådanne arbejder og andre arbejder inde i boligen end de egentlige råderetsarbejder.

Forbedringsarbejder giver som nævnt under visse betingelser ret til godtgørelse ved fraflytning. Godtgørelsen beregnes, når arbejdet er afsluttet og nedskrives med 10 pct. pr. år. Der kan højst beregnes et godtgørelsesbeløb på 44.564 kr. Der er et bundfradrag på 6.367 kr. og et mindsteudbetalingsbeløb på 2.545 kr. De anførte beløb er 2005-niveau. Beløbene reguleres én gang om året efter nettoprisindekset.

Forslag til ændrede råderetsregler

Afdelingsmødets muligheder for at forbedre afdelingens boliger (kollektiv råderet)

Som anført ovenfor har der udviklet sig en praksis, hvorefter afdelingen kan beslutte, at de lejere, som ønsker det, kan få gennemført forbedringer mod en lejeforhøjelse.

Det foreslås nu præciseret i almenboligloven, at en almen boligafdeling kan give afdelingens lejere mulighed for efter eget valg at få foretaget forbedringer, som afdelingen finansierer ved låneoptagelse, og som udføres af boligorganisationen. Lånet inkl. omkostninger forrentes og afdrages over huslejen i lånets løbetid. Det foreslås, at finansieringen sker med annuitetslån, der har en maksimal løbetid på 20 år. I de tilfælde, hvor forbedringsarbejderne forældes efter en kortere årrække, f.eks. visse elektroniske løsninger, forudsættes der optaget lån med en kortere løbetid, således at lånet er tilbagebetalt, når installationen er forældet.

Der er tale om en lettilgængelig og anvendelig model, der kan anvendes af boligafdelinger, hvor lejerne ønsker at have en mulighed for at foretage forbedringer, uden at alle boligerne behøver at være omfattet.

Det er afgørende, at boligerne fortsat vil kunne udlejes som almene boliger. Forbedringerne må ikke medføre huslejeforhøjelser, der i praksis betyder, at dette kun vanskeligt kan lade sig gøre. Boligorganisationen skal derfor godkende afdelingsmødets beslutning om at åbne for denne type af forbedringer, og boligorganisationen kan nægte at godkende beslutningen, hvis det vurderes, at de deraf følgende huslejeforhøjelser vil vanskeliggøre udlejning som almen bolig. Kommunalbestyrelsen skal godkende lejeforhøjelser, der overstiger 1 pct. af den gældende leje.

Muligheden for individuelle forbedringer efter almenboligloven omfatter således kun de almene boligafdelinger, hvor afdelingsmødet beslutter, at den skal gælde.

Individuel råderet

Den individuelle råderet er som nævnt reguleret i den almene lejelov og driftsbekendtgørelsen. Der foreslås en række mindre ændringer af den almene lejelov med henblik på at forbedre og udvide denne ret, ligesom driftsbekendtgørelsen vil blive ændret med henblik herpå. Der er således tale om en samlet løsning, der giver alle lejere af almene boliger incitament til og mulighed for at foretage forbedringer af det lejede.

Samlet set er det hensigten at gennemføre følgende ændringer i den individuelle råderet:

€" Grænsen for godtgørelse forhøjes fra de nuværende 44.564 kr. til 100.000 kr. (2005-niveau)

€" Afskrivningsperioden ændres fra de nuværende 10 år til en periode, der modsvarer forbedringens forventede holdbarhed, dog således at forbedringen afskrives over mindst 10 og højst 20 år, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem lejeren og boligorganisationen under hensyn til arbejdernes karakter

€" Positivlisten over tilladte forbedringer ophæves, og alle forbedringer bliver tilladt

€" Bestemmelserne om bundfradrag og mindsteudbetalingsbeløb ophæves

€" Bestemmelsen om, at der ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede arbejder, ophæves

€" Muligheden for at installere hårde hvidevarer som led i råderetten ophæves

€" Der gives tilladelse til at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang.

De gældende regler i almenboligloven, de foreslåede nye regler i denne lov og reglerne om den individuelle råderet regulerer herefter udtømmende den generelle adgang for lejerne i almene boliger til at få foretaget eller selv foretage forbedringer i det lejede.

Ad 3. Udslusningsboliger

Et vigtigt led i forsorgshjemmenes arbejde er botræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse samt efterfølgende støtte til de fraflyttede personer for at skabe bedre livsbetingelser og øge mulighederne for integration i lokalsamfundet.

Selv om udslusningen har været godt forberedt bl.a. via botræningsforløb under opholdet på boformen, og der er ydet efterforsorg efter udflytning, er der en gruppe personer, som det er nødvendigt at yde en særlig udslusningsindsats overfor. Ensomhedsproblemer, problemer med at holde lejligheden, problemer med at betale huslejen m.v. kan gøre hverdagen uoverskuelig og let føre til, at beboeren falder tilbage i sit gamle misbrugsmønster, og at boligen mistes som følge deraf.

Denne gruppe af personer har behov for en skånsom overgang fra ophold i midlertidige boformer efter serviceloven til at bo på almindelige vilkår. Som led i understøttelsen af denne proces er det nødvendigt, at der gives de fornødne tilbud til denne gruppe, således at personerne får mulighed for at afprøve evnen til at bo i en almindelig bolig samtidig med, at der stadig er den nødvendige støtte og træning i en periode.

Regeringen har derfor på det sociale område indgået en aftale med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om udmøntningen af satspuljen for 2005. Aftalen indebærer bl.a., at der som supplement til den eksisterende vifte af boligformer, der er tilvejebragt for at varetage særlige sociale og boligmæssige hensyn med virkning fra 2005 afsættes et beløb på 1,4 mio. kr. om året til finansiering af en ordning, hvorefter almene familieboliger kan udlejes som udslusningsboliger, dvs. boliger, der er målrettet personer, som i en overgangsperiode har brug for særlige vilkår og hjælp til at overgå fra akuttilbud og midlertidige botilbud efter serviceloven til det almindelige lejeboligmarked.

Personer, der i en periode har været uden for det almindelige boligmarked, får dermed mulighed for i boligmæssig henseende at opnå ligestilling med andre mennesker, dog således at overgangen gøres skånsom, fordi de almindelige rettigheder og pligter indfases gradvist, og fordi den sociale støtte fra boligerne omfattet af serviceloven udfases gradvist.

Udslusningsboliger vil samtidig være med til at afhjælpe tilsandingsproblemerne på forsorgshjem og give plads til andre, f.eks. hjemløse, der har behov for en plads på et forsorgshjem.

Det foreslås, at den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille et antal ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på anvisning som udslusningsboliger til personer, der opholder sig på midlertidige boformer efter servicelovens §§ 91, 93 eller 94.

Aftalen er frivillig for boligorganisationen og kommunen, således at parterne lokalt kan aftale i hvilket omfang, der skal etableres sådanne boliger i de almene boligafdelinger. Dermed tager forslaget højde for forskelle i det lokale boligudbud og behov.

Da amtsrådet har forsyningsansvaret for botilbud efter servicelovens §§ 93 og 94, er der behov for at skabe mulighed for, at amtskommunen kan anvise personer, der opholder sig i sådanne midlertidige botilbud, til udslusningsboliger. Derfor foreslås det endvidere, at kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til de nævnte boliger til amtsrådet.

Som udgangspunkt bor lejeren af en udslusningsbolig på de samme vilkår som andre almene lejere. Da beboeren befinder sig i en udslusningsfase mellem en boform omfattet af serviceloven og det almene lejeboligmarked, er det nødvendigt af hensyn til den pågældende lejer og de øvrige lejere i afdelingen, at der i udslusningsfasen tages særligt hånd om personen. Dette medfører, at lejeren i udslusningsfasen bevarer den nødvendige sociale støtte med henblik på at skabe bedre livsbetingelser og øge mulighederne for integration i lokalsamfundet. Det medfører også, at anvisningsmyndigheden kan visitere den pågældende lejer tilbage til en boform efter serviceloven, hvis opholdet i den almene bolig ikke lykkes.

Som følge heraf foreslås, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende, at en række af lejelovens sædvanlige regler kan fraviges ved aftale mellem lejer og udlejer i en overgangsperiode på højst 2 år. Det vil således være muligt at aftale, at boligorganisationen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en bolig til rådighed i en boform efter serviceloven. Anvisningsmyndigheden bevarer således centrale kompetencer på samme måde, som hvis lejeren fortsat havde boet i et botilbud omfattet af serviceloven. Efter overgangsperioden på højst 2 år overgår lejeren automatisk til normale lejevilkår.

Det kan endvidere aftales mellem parterne, at lejerens råderet efter almenlejeloven og almenboligloven, reglerne om brugsrettens overgang til andre og den almindelige ret til husstandsudvidelse, samt lejerens oprykningsret ikke skal være gældende i udslusningsperioden. Hensyn til lejeren, udlejeren eller anvisningsmyndigheden kan således begrunde, at lejeren i udslusningsperioden ikke kan påbegynde råderetsarbejder i boligen uden kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse. Samme hensyn kan begrunde, at lejeren ikke uden godkendelse bør kunne lade brugsretten til boligen overgå til andre i udslusningsperioden. Det kan ligeledes være begrundet, at lejeren ikke uden godkendelse bør kunne udvide sin husstand, idet medlemmer af husstanden i givet fald ikke vil kunne visiteres tilbage til en boform sammen med lejeren. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 24 og § 2, nr. 2.

For at formålet med udslusningsboligerne om at medvirke til at give lejeren en lempelig indgang til det almindelige boligmarked ikke skal forspildes, skal lejeren ikke selv afholde den fulde leje m.v. Anvisnings-myndigheden skal således godtgøre lejeren forskellen mellem den leje m.v., som lejeren betaler boligorgani-sationen fratrukket individuel boligstøtte (nettohuslejen), og lejerens hidtidige betaling for boformen omfat-tet af servicelovens §§ 91, 93 eller 94.

Det er hensigten, at udslusningsboliger bruges i de situationer, hvor anvisningsmyndigheden vurderer, at personen med høj grad af sandsynlighed vil kunne trives i boligen. Det forudsættes derfor, at der vil være en succesrate, der medfører, at der i de fleste tilfælde vil blive tale om en fortsættelse af lejemålet på almindelige lejelovsvilkår, herunder almindelige opsigelsesregler, ret til husstandsudvidelser, råderet m.v.

Ad 4. Puljer og bemyndigelse til ministeren

Det foreslås, at socialministeren får mulighed for at iværksætte særlige støttemæssige initiativer til etablering af almene ungdoms-, familie- og ældreboliger samt servicearealer, rettet mod særlige grupper, uden at dette kræver ændring af den materielle lov hver gang. Baggrunden herfor er dels et ønske om hurtigere at kunne implementere en puljeordning og dels et ønske om at minimere omfanget af lovforslag med et meget begrænset indhold. Den foreslåede brede bemyndigelse er dog fortsat undergivet lovgivers kontrol gennem den almindelige parlamentariske kontrol og gennem, at de støttemæssige initiativer kun kan gennemføres inden for de særlige bevillinger, som enten afsættes ordinært på de årlige finanslove, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, som er godkendt af Finansudvalget.

Ad 5. Forskellige ændringer som led i regelforenkling og modernisering samt tekniske ændringer af redaktionel og præciserende art.

Ændringerne vedrører følgende forhold:

a) Mulighed for ommærkning af ældre- og handicapegnede almene familieboliger til almene ældreboliger.

b) Afskaffelse af kommunal indberetning af påtænkt alment boligbyggeri.

c) Tekniske ændringer vedrørende støttede private andelsboliger m.v.

d) Præcisering i reglerne om prisfastsættelse ved afhændelse af ejendomme.

e) Præcisering af reglerne om, at der ikke kan ydes støtte fra Landsbyggefonden til ustøttede almene plejeboliger.

f) Hjemmel til udstedelse af særlig normalvedtægt for ejerforeninger omfattende almene afdelinger etableret ved indretning af tagboliger.

g) Ændring af indeks til regulering af rammebeløb til anlægs- og møbleringsarbejder i forbindelse med byfornyelsesstøtte til fælles friarealforbedring.

Ad a. Mulighed for ommærkning af ældre- og handicapegnede almene familieboliger til almene ældreboliger

Det er i vid udstrækning allerede muligt at ommærke almene boliger inden for de tre boligtyper: Familie-, ungdoms- og ældreboliger, hvis en række generelle krav til boligernes størrelse og indretning m.v. overholdes. Ommærkning giver kommunerne mulighed for at ændre sammensætningen af de forskellige boligtyper i overensstemmelse med de lokale boligbehov hos borgerne.

Kommunerne kan dog ikke ommærke almene ældre- og handicapegnede familieboliger til almene ældreboliger uden at foretage en ombygning. Der er imidlertid eksempler på familieboliger, der allerede opfylder indretningskravene i § 110 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven) og arbejdsmiljølovens krav til indretning m.v., og dermed uden ombygning vil kunne ommærkes til almene ældreboliger.

Det foreslås derfor, at almenboligloven ændres, så kommunalbestyrelsen gives adgang til at foretage ommærkning af almene familieboliger til almene ældreboliger uden ombygning, hvis boligerne opfylder indretningskravene i § 110 i almenboligloven og arbejdsmiljølovgivningens krav m.v.

Selvom den berettigede personkreds i forhold til amtskommunale almene ældreboliger er identisk med personkredsen i forhold til amtskommunale botilbud efter § 92 i lov om social service (serviceloven), afviger visse bestemmelser i almenboligloven sprogligt fra servicelovens § 92. Det foreslås derfor, at affattelsen af omhandlede bestemmelser i almenboligloven ændres, således at disse rent sprogligt bringes i overensstemmelse med servicelovens § 92.

Ad b. Afskaffelse af kommunal indberetning af påtænkt alment byggeri

Den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 178, stk. 5, forpligter landets kommunalbestyrelser til hvert år til økonomi- og erhvervsministeren at indberette det antal almene boliger, der påtænkes givet tilsagn til det efterfølgende år. Kommunerne indberetter sideløbende hermed årligt deres budgetteringsforudsætninger vedrørende bl.a. støttet boligbyggeri til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indberetningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er knyttet til de vedtagne budgetter og giver derfor erfaringsmæssigt et mere præcist billede end indberetningen til økonomi- og erhvervsministeren. Det foreslås på den baggrund at afskaffe indberetningspligten efter almenboligloven, således at kommunerne kun vil skulle foretage indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorefter oplysningerne kan viderestilles til de myndigheder, der måtte have behov herfor.

Ad c. Tekniske ændringer vedrørende støttede private andelsboliger

Med vedtagelsen af lovforslag L 52 fra Folketingsåret 2002-03, jf. lov nr. 1086 af 17. december 2002 om aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger, blev det besluttet at fjerne den direkte støtte til opførelse af støttede private andelsboliger med udgangen af 2004.

Lovforslag L 52 var omfattet af den aftale, som regeringen den 15. oktober 2002 indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om flere og bedre boliger, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet.

Nærværende lovforslag indeholder dermed en lovteknisk opfølgning af redaktionel karakter som følge af vedtagelsen af L 52.

Ad d. Præcisering i reglerne om prisfastsættelse ved afhændelse af ejendom

Med forslaget præciseres det, at overdragelse af en almen afdelings ejendom til en afdeling inden for samme organisation, til en afdeling af en anden boligorganisation eller til en selvejende almen institution kan ske til indestående belåning. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis. De økonomiske forhold i afdelingen fortsætter dermed uændrede efter overdragelsen, herunder vil husleje, offentlig støtte, og indbetaling af likvide midler til dispositionsfond og Landsbyggefond fortsætte som hidtil. Meddelte tilsagn om støtte overføres, og statsgarantier, kommunale og amtskommunale garantier og alle regarantier vedstås.

Der foreslås tilsvarende regler ved overdragelse af kommunale og amtskommunale almene ældreboliger til en afdeling af en almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution.

Ad e. Præcisering af at der ikke kan ydes støtte fra Landsbyggefonden til ustøttede almene plejeboliger

Affattelsen af bestemmelserne i §§ 143 j og 143 n har skabt en utilsigtet mulighed for, at ustøttede almene plejeboliger kan opnå støtte fra Landsbyggefonden. Da ustøttede almene plejeboliger ikke har bidraget økonomisk til Landsbyggefonden, foreslås bestemmelsen i § 143 n derfor ændret, således at det præciseres, at bestemmelserne i § 91, stk. 8, og § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden ikke finder anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.

Ad f. Hjemmel til udstedelse af særlig normalvedtægt for ejerforeninger omfattende almene afdelinger etableret ved indretning af tagboliger.

I § 7 i lov om ejerlejligheder er givet hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren udarbejder en særlig normalvedtægt for ejerforeninger, som omfatter almene afdelinger etableret ved salg efter ordningen vedrørende forsøg med salg af almene familieboliger. Da der endvidere er behov for en særlig vedtægt for ejerforeninger, som omfatter almene afdelinger etableret ved indretning af en bygnings hidtil uudnyttede tagetage eller ved påbygning af en eller flere nye etager, foreslås, at anvendelsesområdet for den særlige normalvedtægt, som omfatter almene afdelinger, udvides.

Ad g. Ændring af indeks til regulering af rammebeløbet til anlægs- og møbleringsarbejder i forbindelse med byfornyelsesstøtte til fælles friarealforbedring

I § 47, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer er fastsat reguleringsgrundlaget for rammebeløbet til anlægs- og møbleringsarbejder i forbindelse med byfornyelsesstøtte til fælles friarealforbedring. Da det gældende reguleringsindeks for boligbyggeri ikke længere udgives af Danmarks Statistik, foreslås reguleringen at ske efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner af lovforslagets hovedelementer hver for sig. Derefter følger en samlet vurdering af de øvrige forslag samt en samlet vurdering af lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Ad 1. Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner

Tilsvarende de nugældende regler for almene ungdomsboliger vil det være beliggenhedskommunen, der giver tilsagn om offentlig støtte i form af kommunal grundkapital, statslig ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag til de selvejende ungdomsboliger. Tilsagnet til begge typer ungdomsboliger vil således være baseret på kommunens vurdering af behovet for ungdomsboliger. På den baggrund vurderes, at antallet af tilsagn til det samlede støttede ungdomsboligbyggeri vil være uændret, og at der derfor ikke vil være merudgifter for staten eller kommunerne som følge af forslaget. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amtskommunerne.

Ad 2. Øget råderet

Huslejeforhøjelser, der følger af forbedringer foretaget under såvel den individuelle som den kollektive råderet, er boligstøtteberettigende.

Forslaget forventes at føre til en øget brug af den individuelle råderet, da denne udvides og gøres mere fleksibel. Det vurderes, at meraktiviteten i forbindelse med udvidelsen af den individuelle råderet vil mindske omfanget af brugen af den kollektive råderet i et omfang, som vil modsvare merudgifterne til boligstøtte ved den individuelle råderet. Den samtidige ændring af den kollektive råderet er en præcisering af anvendelsesområdet for råderetten i almenboligloven. Den forventes derfor ikke at give anledning til en øget brug af den kollektive råderet.

På den baggrund skønnes det, at forslaget om råderet ikke vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne og staten. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amtskommunerne.

Forslaget har været forhandlet med de kommunale parter, og der er enighed om, at forbedringen af råderetten er udgiftsneutral for kommunerne.

Ad 3. Indførelse af ordning med udslusningsboliger

Forslaget vil medføre amtskommunale og kommunale merudgifter som følge af, at lejere i udslusningsboliger får refunderet merlejen i forhold til betalingen i et botilbud efter serviceloven.

Det skønnes, at huslejebetalingen inkl. antenne- og varmebidrag i en passende almen familiebolig ligger på omkring 35.000 kr. årligt. Denne leje m.v. forudsættes i udslusningsboligerne betalt af den nye lejer.

Lejerne i udslusningsboligerne vil være boligstøtteberettigede, og det skønnes, at de vil få en boligsikring på 15 pct. af lejen (ekskl. antenne- og varmebidrag) svarende til 4.650 kr. årligt. Nettoboligudgiften udgør herefter ca. 30.350 kr. årligt.

Amterne eller kommunerne skal efter forslaget refundere forskellen mellem ovennævnte nettohusleje m.v., og den betaling amtskommunen eller kommunen alternativt ville kunne fastsætte efter servicelovens bestemmelser, såfremt den pågældende i stedet boede i et botilbud efter denne lov. Betalingen efter disse bestemmelser fastsættes ud fra, hvad der er det normale for sammenlignelige botilbud i området. Det skønnes, at betalingen for sådanne botilbud typisk vil ligge på omkring 65 kr. om dagen, svarende til knap 24.000 kr. årligt. Den amtskommunale eller kommunale refusion til lejerne vil således udgøre knap 6.400 kr. om året pr. bolig.

Behovet for udslusningsboliger skønnes med en vis usikkerhed at ligge på omkring 150 boliger. Det forudsættes således, at amterne og kommunerne kontinuerligt vil anvende dette antal almene familieboliger som udslusningsboliger.

De amtskommunale og kommunale merudgifter til refusion til lejerne kan på denne baggrund opgøres til knap 1,0 mio. kr. årligt.

Forslaget kan medføre yderligere amtskommunale og kommunale merudgifter: Dels som følge af, amtskommunen eller kommunen skal garantere for lejerens opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser overfor boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning, og dels som følge af, at amtet eller kommunen i tilfælde af, at lejeren af en udslusningsbolig visiteres tilbage til en boform efter serviceloven, skal betale lejen i perioden fra lejerens fraflytning til, genudlejning sker.

På den baggrund skønnes de amtskommunale og kommunale merudgifter i forbindelse med fraflytning m.v. med en betydelig usikkerhed at udgøre ca. 0,4 mio. kr. om året.

Det kan forventes, at det offentlige vil få begrænsede mindreudgifter, f.eks. i form af mindreudgifter til amtskommunale botilbud. Desuden vil boligstøtteudgifterne kunne forventes at falde, fordi der udgår 150 boliger af den almindelige boligstøttebestand som ikke €" efter forslaget €" erstattes af andre boliger.

Samlet set skønnes forslaget at resultere i amtskommunale og kommunale merudgifter på 1,4 mio. kr. om året.

Ad 4. Puljer og bemyndigelse til ministeren

Forslaget indebærer, at socialministeren kan iværksætte særlige støttemæssige initiativer under forudsætning af aftale om finansiering til etablering af almene ungdoms-, familie- og ældreboliger samt servicearealer, uden at det hver gang kræver ændring af den materielle lov herom. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Ad 5. Præciseringer og tekniske ændringer

Lovforslagets øvrige forslag har primært karakter af præciseringer og tekniske ændringer og vedrører mulighed for ommærkning af ældre- og handicapegnede almene familieboliger til almene ældreboliger, afskaffelse af kommunal indberetning af påtænkt alment boligbyggeri, tekniske ændringer vedr. støttede private andelsboliger m.v., præcisering i reglerne om prisfastsættelse ved afhændelse af ejendomme, præcisering af, at der ikke kan ydes støtte fra Landsbyggefonden til ustøttede almene plejeboliger, ændrede regler vedr. udbetaling af refusion af amtskommunernes og kommunernes udgifter til beboerindskud samt ændring af indeks til regulering af rammebeløb til anlægs- og møbleringsarbejder i forbindelse med byfornyelsesstøtte til fælles friarealforbedring.

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser for det offentlige forbundet med disse forslag.

Samlede økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det fremgår ovenfor, at forslaget om indførelse af en ordning om udslusningsboliger skønnes at medføre amtskommunale og kommunale merudgifter på 1,4 mio. kr. om året i perioden 2005-2008. I overensstemmelse med sædvanlig praksis forudsættes amtskommunerne og kommunerne kompenseret for disse merudgifter via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud.

Som led i satspuljeaftalen for 2005 er der som nævnt ovenfor med virkning fra 2005 afsat et beløb på 1,4 mio. kr. om året til finansiering af de amtskommunale og kommunale merudgifter som følge af forslaget, således at det samlet set bliver udgiftsneutralt for det offentlige.

Lovforslagets øvrige forslag vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Der vil være en statslig merudgift på 0,5 mio. kr. (2005-prisniveau) i 2005 til tilpasninger af Socialministeriets informations- og forvaltningssystem for støttet boligbyggeri (BOSSINF). Merudgiften afholdes inden for Socialministeriets eksisterende ramme. Tilpasningerne vedrører primært forslaget om nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner.

Lovforslaget skønnes at medføre en begrænset meraktivitet som følge af, at den individuelle råderet udvides og gøres mere fleksibel. Forslaget skønnes ikke herudover at have aktivitetseffekter.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter, idet der dog allerede er opnået enighed om de økonomiske konsekvenser af en forbedret råderet, jf. pkt. 2 ovenfor.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for amter og kommuner.

I forbindelse med implementeringen af lovforslaget skønnes der at være en begrænset administrativ merbelastning for staten, som afholdes inden for Socialministeriets eksisterende ramme.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes heller ikke at indeholde økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende parter: Administratorforeningen, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Amtsrådsforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Regionskommune, BOSAM, By og Byg, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, Centerlederforeningen, Danmarks Lejerforening, Dansk Byggeri, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske elev og Studenterorganisationers Kollegieråd - DSK, Den Danske Dommerforening, DSI, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, Forbundet af offentligt Ansatte, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Jyske Grundejerforeninger, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere €" LAP, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen Sind, Landsforeningen for socialpædagoger, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation, Ligestillingsafdelingen, Omsorgsorganisationernes Samråd, Praktiserende Arkitekters Råd, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SBS § 94, Skatteministeriet, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsministeriet, Styrelsen for Social Service, Uddannelsesinstitutionernes Ledelse, Ungdomsboligrådet, VE-Leverandørerne, Videnscenter for Socialpsykiatri, Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som konsekvens af at støtten til tilsagn til nyopførelse af støttede private andelsboliger ophørte med udgangen af 2004, foreslås det, at henvisningen til støttede private andelsboliger udgår af lovens titel.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i almenboliglovens § 5, stk. 1, nr. 7, kan ommærkning af almene familieboliger til almene ældreboliger kun ske i forbindelse med ombygning. Reglen om denne begrænsede adgang til ommærkning skal ses i sammenhæng med, at almene familieboliger altid vil kunne udlejes til ældre og personer med handicap, såfremt de er egnede til denne personkreds. Kan boligerne derimod ikke udlejes til almene familieboliger, og er boligerne ikke umiddelbart egnet som boliger for ældre og personer med handicap, stilles der i lovgivningen - for at sikre kvaliteten af de almene ældreboliger - således krav om ombygning af boligerne i forbindelse med ommærkningen.

Der er imidlertid eksempler på almene familieboliger, der opfylder såvel almenboliglovens indretningskrav til ældreboliger som arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning og pladsbehov.

For at give kommunerne mulighed for gennem ommærkning at ændre sammensætningen af de forskellige boligtyper i overensstemmelse med de lokale boligbehov foreslås det derfor i § 5, stk. 1, nr. 10, at der skabes adgang for kommunalbestyrelsen til at foretage ommærkning af almene familieboliger, der opfylder almenboliglovens og arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning m.v., til almene ældreboliger.

Til nr. 3, 13, 14, 18, 19, 27-32, 34-37, 39, 40, 42, 47, 52 og 57.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget foreslås det, at de regler, der gælder for selvejende almene ældreboliger i almenboligloven, udstrækkes til også at gælde for selvejende almene ungdomsboliger, idet der dog på enkelte områder vil være behov for særlige regler for ungdomsboligerne.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at der på følgende områder gælder samme regler for selvejende almene ungdomsboliger som for selvejende almene ældreboliger:

€" Organisationsopbygning

€" Vedtægtsforhold

€" Afhændelse af ejendom

€" Anvendelse af likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter

€" Institutionens formål og accessorisk virksomhed

€" Habilitet

€" Erhvervelse af ejendom

€" Forandring af ejendom

€" Pantebrevsudstedelse

€" Regnskabsaflæggelse og revision

€" Etablering af afdelingsbestyrelse m.v.

€" Lejefastsættelse (balancelejeprincippet)

€" Vedligeholdelse og istandsættelse

€" Indbetaling til Landsbyggefonden

€" Støtte fra Landsbyggefonden

€" Kommunal garanti og driftsstøtte

€" Almindelige bestemmelser for nybyggeri og forsikring m.v.

€" Tilsagnsgivning

€" Bygherrekonkurrence

€" Finansiering

€" Tilsyn

Som det fremgår af ovenstående, foreslås reglerne om afhændelse af ejendomme tillige at gælde for selvejende almene ungdomsboliger. Det foreslås dog, at almenboliglovens § 30, der indeholder en forpligtelse for almene ældreboliginstitutioner, som indeholder boliger for personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, til at tilbyde henholdsvis kommunen eller amtskommunen ejendommen, forinden ejendommen afhændes til andre, ikke gælder for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner, idet kommuner og amtskommuner efter almenboligloven ikke kan eje og drive ungdomsboliger.

Med hensyn til finansieringen skal det bemærkes, at lovforslaget giver mulighed for, at ungdomsboligerne kan oppebære ungdomsboligbidrag i lighed med, hvad der er gældende for ungdomsboliger ejet af almene boligorganisationer.

Det skal ligeledes bemærkes, at det ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme til selvejende almene ungdomsboliger foreslås, at der kun kan gives tilsagn om ydelsesstøtte, såfremt der sker en tilvækst af boliger. Kravet om tilvækst ved ombygning er i overensstemmelse med de gældende regler for ungdomsboliger ejet af en almen boligorganisation, men stilles derimod ikke ved etablering af selvejende almene ældreboliger ved ombygning.

Til nr. 4

Ændringen i § 21, nr. 1, er en konsekvens af, at offentlig vurdering altid sker som kontantvurdering.

Til nr. 5

Efter almenboliglovens § 25, stk. 3, har de almene boligorganisationer pligt til at indsende en kopi af deres regnskab til Landsbyggefonden. Denne forpligtelse gælder ikke for selvejende almene ældreboliginstitutioner, jf. almenboliglovens § 31, stk. 2. Som følge heraf er der i dag ingen instanser, som har et samlet overblik over selvejende almene ældreboliginstitutioners økonomi.

Da det er under overvejelse i Socialministeriet at opstille krav om registrering af selvejende almene ældreboliginstitutioners regnskabsoplysninger, således at der er mulighed for at få et samlet overblik over selvejende almene ældreboliginstitutioners økonomi samt mulighed for at foretage tværgående analyser m.v., foreslås det i § 25 at indsætte et stk. 4, der giver socialministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler herom. En tilsvarende adgang foreslås at gælde for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner.

Til nr. 6

Siden 2004 har almene boligorganisationer ikke kunnet opføre støttede private andelsboliger med støtte efter kapitel 11 a, jf. bemærkningerne til nr. 1. Henvisningen til støttede private andelsboliger og til kapitel 11 a udgår derfor af § 27, stk. 1, som en konsekvensrettelse.

Til nr. 7

Den berettigede personkreds i forhold til amtskommunale almene ældreboliger er identisk med personkredsen i forhold til amtskommunale botilbud efter § 92 i lov om social service (serviceloven). De foreslåede ændrede affattelser er redaktionelle og indebærer alene sproglige tilpasninger til affattelsen i servicelovens § 92.

Til nr. 8-11

Efter gældende regler sker afhændelse af en almen boligorganisations ejendom på baggrund af en vurdering foretaget efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Afhændelse af boliger skal efter gældende regler godkendes af socialministeren, med mindre der er tale om overdragelse fra bygherre til driftsherre i forbindelse med opførelsen, eller medmindre der er tale om afhændelse indenfor samme organisation, til en anden almen boligorganisation eller til en selvejende almen ældreboliginstitution.

Med forslaget præciseres det i § 27, at overdragelse af en almen afdelings ejendom til en anden afdeling inden for samme organisation, til en afdeling i en anden boligorganisation, eller til en selvejende almen institution kan ske til indestående belåning. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis. De økonomiske forhold i afdelingen fortsætter dermed uændrede efter overdragelsen, herunder vil husleje, offentlig støtte, og indbetaling af likvide midler til dispositionsfond og Landsbyggefond fortsætte som hidtil. Meddelte tilsagn om støtte overføres, og statsgarantier, kommunale og amtskommunale garantier og alle regarantier vedstås.

I det omfang, vurderingsprisen overstiger indestående belåning, ville afhændelse til vurderingsprisen medføre, at den erhvervende afdeling skulle finansiere forskellen mellem indestående belåning og vurderingsprisen. Er der tale om boliger, ville udgiften hertil i kraft af balancelejeprincippet blive pålagt lejen. Til gengæld ville den afhændende afdeling kunne opnå et overskud ved salget. Er der omvendt tale om, at vurderingsprisen er lavere end indestående belåning, ville afhændelse til vurderingsprisen medføre, at den afhændende afdeling lider et tab, mens lejerne i de afhændede boliger ville få en huslejenedsættelse. Også ved overdragelse af andre ejendomme, der ikke anvendes til beboelse, f.eks. kapitel 12-institutioner eller servicearealer, kan det være hensigtsmæssigt, at ejendommen kan overgå til en anden afdeling, uden at de økonomiske forhold i afdelingen påvirkes heraf.

Sker afhændelse af ejendom med henblik på opførelse af byggeri med støtte efter § 115 eller § 117 eller kap. 9 a, og medtages ejendommens værdi ved nybyggeri med værdien i handel og vandel i anskaffelsessummen, skal overdragelsessummen dog fastsættes efter stk. 3. Medtages ejendommens værdi i forbindelse med ombygning i anskaffelsessummen til en værdi, der opgjort kontant ikke overstiger seneste almindelige vurdering, omvurdering efter § 3 eller § 4 vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, kan overdragelsessummen fastsættes til denne pris. Dette skyldes, at den eksisterende ejendoms værdi ved ombygning højst kan medtages i anskaffelsessummen med denne værdi.

Ved overdragelse af en almen boligorganisations eller selvejende almen institutions ejendom til en kommune eller amtskommune sker dette som hidtil til en pris, der ikke må være lavere end en vurdering foretaget af vurderingsmyndigheden. Det foreslås i § 27, stk. 4, sidste pkt., at ved afhændelse af almene boliger til en kommune eller amtskommune med henblik på anvendelse som almene ældreboliger kan overdragelsessummen dog fastsættes til indestående belåning og meddelte tilsagn om støtte overføres, og statsgarantier, kommunale og amtskommunale garantier samt alle regarantier vedstås.

Det foreslås i § 27, stk. 5, sidste pkt., at overdragelse af kommunale og amtskommunale almene ældreboliger til en afdeling i en almen boligorganisation eller en selvejende almen institution ligeledes kan ske til indestående belåning, når ældreboligerne er finansieret ved optagelse af realkreditlån mod pant i ejendommen. I § 27, stk. 6, foreslås det, at der tages højde for, at kommunale og amtskommunale almene ældreboliger kan finansieres med lån i KommuneKredit, som ikke har pant i ejendommen. Er der foretaget forbedringer af ejendommen, kan disse efter gældende regler ikke lånefinansieres. Derfor kan begrebet »indestående belåning« ikke anvendes på samme måde, når der er tale om kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. I stedet foreslås det, at overdragelsessummen kan fastsættes til et beløb, der svarer til restgælden på lån optaget til finansiering af anskaffelsessummen, jf. §§ 118-119. Er der udført forbedringsarbejder vedrørende boligerne, som har medført lejeforhøjelse, tillægges overdragelsessummen et beløb svarende til restgælden, hvis forbedringen havde været finansieret med realkreditlån af en type, der er sædvanligt for det pågældende arbejde. Hvilke lån, der er sædvanlige for det pågældende arbejde, afhænger af arbejdets art, og af hvilken praksis, der er for godkendelse af tilsvarende lån, optaget af almene boligorganisationer eller selvejende institutioner i den pågældende kommune.

Det foreslås endvidere i § 27, stk. 2, at afhændelse af boliger til selvejende almene ungdomsboliginstitutioner ikke skal godkendes af socialministeren. Afhændelsen vil fortsat skulle godkendes af kommunalbestyrelsen.

Endelig foreslås i § 27, stk. 4, konsekvensændringer som følge af, at vurderingsrådene er nedlagt, og vurdering af ejendomme efter lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. foretages af ToldSkat.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 15 og 16

Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget svarer forslaget i § 33, stk. 5, om, at bestyrelsen i selvejende almene ungdomsboliginstitutioner sammensættes ligeligt af repræsentanter for kommunalbestyrelse, beboere og lokale uddannelsesinstitutioners ledelser, til reglerne om bestyrelsens sammensætning i eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner, der har modtaget offentlig støtte. Derimod adskiller forslaget sig fra de sædvanlige regler om bestyrelsessammensætning i almene ungdomsboliger, der ejes af en almen boligorganisation, hvor beboerne udgør flertallet på alle niveauer.

Der henvises i det hele til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 1.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 37 kan afdelingsmødet godkende, at der udføres arbejder i afdelingen, herunder forbedringsarbejder som f.eks. en køkkenmodernisering. Udgangspunktet er, at en sådan beslutning omfatter alle afdelingens boliger.

Der har imidlertid udviklet sig en praksis, hvorefter afdelingsmødets beslutning om at foretage en bestemt forbedring ikke nødvendigvis omfatter alle boligerne. Den nævnte praksis går ud på, at der træffes beslutning om, at de lejere, som ønsker det, kan få udført det pågældende arbejde, mens der intet foretages hos de lejere, som ikke ønsker forbedringen.

Det foreslås nu at indføre en udtrykkelig hjemmel til at udføre forbedringsarbejder på denne måde, ligesom der foreslås bestemmelser om afdelingsmødets mulighed for at fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til at få forbedret sin bolig og om boligorganisationens godkendelse, således at der skabes klarhed over afdelingsmødets kompetence på dette område.

Det foreslås herefter, at det direkte kommer til at fremgå af loven, at afdelingsmødet kan beslutte at gennemføre bestemte forbedringer af det lejede efter lejerens ønske, jf. den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1. Arbejderne vil på sædvanlig vis skulle finansieres af afdelingen €" det vil sige, at det er afdelingen, som optager det nødvendige lån, mens det er boligorganisationen, som €" ligeledes på sædvanlig vis - vil skulle forestå projektet. Heri ligger, at det er boligorganisationen, som sørger for, at arbejderne bliver udført, og som efterfølgende beregner og opkræver en lejeforhøjelse af de lejere, der vælger at benytte sig af ordningen.

Som det fremgår, er afdelingsmødets beslutning alene en principiel beslutning, der forudsættes efterfulgt af de enkelte lejeres beslutning om rent faktisk at benytte den pågældende mulighed.

Der skal være tale om forbedringsarbejder €" det vil sige arbejder, som forøger det lejedes brugsværdi, f.eks. modernisering af køkken og badeværelse. Da skillevægsarbejder ikke er forbedringsarbejder, kan der ikke udføres skillevægsarbejder efter denne bestemmelse uden sammenhæng med forbedringsarbejder, men hvis der udføres skillevægsarbejder i forbindelse med en forbedring, vil udgiften til de pågældende arbejder indgå i anskaffelsessummen. Der skal endvidere være tale om arbejder i »det lejede«, hvorved forstås arbejder inde i selve boligen eller arbejder vedrørende eventuelle udenomsfaciliteter.

At afdelingsmødet kan beslutte, at der kan gennemføres »bestemte forbedringer« betyder, at der skal tages udtrykkelig stilling til, hvilke arbejder lejerne vil kunne kræve udført efter denne bestemmelse. Det forudsættes således, at der udarbejdes en liste over de vedtagne forbedringer.

Det foreslås endvidere i § 37 b, stk. 1, at arbejderne skal finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år. Sådanne lån kan f.eks. være realkreditlån eller lån fra afdelingens henlagte midler. Det er også muligt at låne i boligorganisationens dispositionsfond. Vælges lån med en løbetid på 20 år, vil lejeforhøjelsen komme til at løbe over 20 år, og de lejere, som bor i lejemålet i denne periode, vil komme til at betale den samme lejeforhøjelse.

Herudover foreslås, at afdelingsmødet skal kunne fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til at få forbedret sin bolig. Heri ligger, at afdelingsmødet kan fastsætte maksimumsbeløb for, hvad de enkelte forbedringer må koste. Rammerne vil også kunne regulere, om den enkelte lejer frit skal kunne bestemme den præcise udformning af forbedringen, eller om der må vælges mellem et antal modeller, ligesom der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at arbejderne kun vil blive udført et bestemt antal gange om året. Herved risikerer man ikke, at boligorganisationen skal udføre samme slags forbedring (i forskellige boliger) mange gange om året, hvilket ville være administrativt besværligt og omkostningskrævende.

For at sikre, at boligorganisationen, som har det overordnede ansvar for afdelingernes drift, får indflydelse på afdelingsmødets beslutninger, foreslås, at boligorganisationen skal godkende beslutningerne.

Det følger i øvrigt af de gældende regler i den almene lejelov (§ 10, stk. 3), at forbedringsforhøjelser, som overstiger 1 pct. af den gældende leje, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at boligorganisationen, inden den iværksætter en konkret forbedring, må forelægge sagen for kommunalbestyrelsen, således at der opnås sikkerhed for, at den efterfølgende lejeforhøjelse vil kunne godkendes.

Når afdelingsmødet træffer beslutning efter den omhandlede bestemmelse, vil afdelingsmødet også kunne bestemme, at ledige lejemål skal forbedres med de pågældende arbejder, således at der opkræves en højere leje af de nye lejere.

I stk. 2 foreslås at pålægge boligorganisationens bestyrelse at forelægge eventuelle tvister mellem organisationen og afdelingsmødet for kommunalbestyrelsen. Det bliver herefter kommunalbestyrelsen, som i denne situation får den endelige kompetence til bl.a. at afgøre, hvilke forbedringer lejerne vil kunne kræve gennemført efter denne bestemmelse. Hvis afdelingsmødet ikke sætter nærmere rammer for udnyttelsen af afdelingsmødets beslutning om, at der kan foretages en række bestemte forbedringer, vil boligorganisationen også kunne forelægge sagen for kommunalbestyrelsen, hvis organisationen mener, at det f.eks. af hensyn til udlejningssituationen er nødvendigt at fastsætte maksimumsbeløb for, hvad de enkelte forbedringer må koste.

I stk. 3 foreslås, at den omhandlede mulighed ikke skal omfatte hårde hvidevarer, idet det ikke forekommer rimeligt, hvis den enkelte lejer f.eks. skulle kunne forlange, at boligorganisationen installerede vaskemaskine og tørretumbler i en afdeling, hvor boligerne ikke er udstyret med disse faciliteter. Hvis bestemmelsen skulle omfatte hårde hvidevarer, ville installationerne blive en del af afdelingen med deraf følgende pligt til at vedligeholde og forny dem. Ved forslaget om ikke at lade bestemmelsen omfatte hårde hvidevarer undgås, at afdelingen får udgifter hertil.

Hvis en lejer selv ønsker at installere hårde hvidevarer, har lejeren som udgangspunkt ret hertil efter bestemmelsen om installationsret i § 35 i den almene lejelov. Lejeren sørger selv for installeringen og finansierer også selv anskaffelsen. Da hvidevarerne er lejerens ejendom, har lejeren ret til at medtage dem ved fraflytning.

Afdelingsmødet har i øvrigt mulighed for at beslutte at forbedre alle afdelingens boliger med hårde hvidevarer.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 4, hvori der lægges op til, at hårde hvidevarer heller ikke skal være omfattet af den individuelle råderet.

Til nr. 20, 21 og 25

Det foreslås, at de selvejende almene ungdomsboliger udlejes efter samme regler som ungdomsboliger ejet af en almen boligorganisation. Dette betyder bl.a., at ungdomsboligerne skal udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvende de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

For at fremme fælles anvisning af ungdomsboliger foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved udlejningen af selvejende almene ungdomsboliger skal ske fælles anvisning.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 23.

Til nr. 23

Det foreslås i § 63, stk. 1, at den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.

Muligheden omfatter alene almene familieboliger, som disse er defineret i den gældende lovs § 3, stk. 1. Almene ungdoms- og ældreboliger er ikke omfattet, ligesom almene boliger etableret efter forsøgsordningen med tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper efter lovens § 146 a, ikke er omfattet.

En udslusningsbolig defineres i § 63, stk. 2, som en bolig, der udlejes til personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter servicelovens §§ 91, 93 eller 94, og som udlejes efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger.

Da servicelovens §§ 93 og 94 omhandler amtskommunale botilbud er der behov for at skabe mulighed for, at amtskommunen kan anvise personer, der opholder sig i sådanne midlertidige botilbud, til udslusningsboliger. Derfor foreslås det endvidere i § 63, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til de nævnte boliger til amtsrådet.

Aftalen er frivillig for boligorganisationerne og kommunerne, således at parterne lokalt kan aftale i hvilket omfang, der skal udlejes sådanne udslusningsboliger i de almene boligafdelinger.

Det foreslås i § 63, stk. 3, at kommunen eller amtskommunen skal betale lejen m.v. (boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning i lighed med, hvad der gælder, hvis lejeren var blevet anvist boligen af kommunen efter de almindelige regler om kommunal og amtskommunal anvisning.

Opsiges lejekontrakten af udlejeren efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, jf. forslaget § 2, nr. 3, betaler kommunen eller amtskommunen huslejen i perioden fra lejerens fraflytning til genudlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning efter § 88 i lov om leje af almene boliger. Opsigelsesvarslet efter den nævnte bestemmelse er 3 måneder til den første i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Boligorganisationen bliver dermed stillet på samme måde, som hvis lejeren selv have opsagt lejemålet med almindeligt opsigelsesvarsel.

Ændrer kommunen eller amtskommunen beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Til nr. 24

Det foreslås, at bemyndigelsen i den gældende lovs § 64 udvides, således at socialministeren også bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forhold vedrørende udslusningsboliger, jf. § 63, jf. forslagets § 1, nr. 23.

Det er herunder hensigten, at der bl.a. fastsættes regler i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. om, at der mellem udlejer og lejer med godkendelse af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen, kan aftales indskrænkninger i lejerens mulighed for at overtage en anden bolig i boligorganisationen mod samtidig at afgive sin bolig i afdelingen (oprykningsretten) i en periode på højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse.

For at sikre at formålet med etablering af udslusningsboliger ikke forspildes gennem oprykningsretten, kan det således være hensigtsmæssigt at aftale, at denne fortrinsret ikke gælder i udslusningsperioden, eller at lejerens overtagelse af en anden bolig i boligorganisationen gennem oprykningsventelisten i udslusningsperioden sker på samme vilkår som det første lejemål.

Til nr. 26

Efter den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 74, stk. 5, har kommunen eller amtskommunen krav på at få udbetalt statens andel af kommunens eller amtskommunens udgifter til beboerindskud, forinden kommunen eller amtskommunen udbetaler beboerindskuddet.

Statens andel af kommunens udgifter til beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte anvises imidlertid bagud på baggrund af afholdte udgifter. Da det regnskabsmæssigt er upraktisk og besværligt for kommunerne, at der er andre regler for anvisning af statsrefusion vedrørende beboerindskud i almenboligloven end i lov om individuel boligstøtte, og da det ikke er normal praksis med forskudsvis refusion inden for Socialministeriets område, foreslås det, at almenboliglovens § 74, stk. 5, ændres, således at kommunens og amtskommunens udgifter til beboerindskud anvises bagud på baggrund af afholdte udgifter.

I almenboliglovens § 74, stk. 5, er det tillige fastsat, at kommunen eller amtskommunen kvartalsvis bagud skal indbetale de beløb, som er modtaget af udlejer ved lejemålets ophør. Det foreslås endvidere, at denne bestemmelse præciseres, da den kan give anledning til fortolkningstvivl, og at tidsfrister for tilbagebetaling af beløb mv. udgår, idet de nærmere regler herom mere hensigtsmæssigt fastsættes administrativt.

Til nr. 33, 38, 45 og 46

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det i nr. 34 stillede forslag.

Til nr. 37

I almenboliglovens § 116, stk. 2, 2. pkt., er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilsagn om støtte til bl.a. selvejende almene ældreboliginstitutioner, som påtager sig at opføre almene ældreboliger med henblik på overdragelse senest på ibrugtagningstidspunktet til en almen boligorganisation eller selvejende almen ældreboliginstitution.

Selvejende almene ældreboliginstitutioner har imidlertid kun mulighed for at opføre og administrere almene ældreboliger, hvorimod de ikke har mulighed for at opføre almene ældreboliger med henblik på senere overdragelse. Det foreslås derfor, at ordlyden i § 116, stk. 2, 2. pkt., bringes i overensstemmelse hermed med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 41 og 44

Den foreslåede bestemmelse § 142 b, jf. forslagets § 1, nr. 44, indebærer, at socialministeren kan iværksætte særlige støttemæssige initiativer til etablering af almene ungdoms-, familie- og ældreboliger samt servicearealer, uden at dette kræver ændring af den materielle lov herom hver gang.

Som eksempler på sådanne støttemæssige initiativer kan nævnes de gældende ordninger med støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, boliger til personer med demens, boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og boliger til midlertidig aflastning, jf. §§ 134 a-d i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Det foreslås samtidig at ophæve de gældende ordninger efter §§ 134 a-d, idet bemyndigelsen i første række vil omfatte disse ordninger.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til i forbindelse med nye ordninger vedr. etablering af særlige almene boliger at fastsætte nærmere regler om bl.a. udformningen af støtten, herunder at støtten helt eller delvist skal kunne dække udgifterne til kommunernes og amtskommunernes grundkapital Det er endvidere hensigten at anvende bemyndigelsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om boligernes anvendelse som betingelse for at yde støtten og om hvem der har anvisningsretten til boligerne.

Den foreslåede brede ministerbemyndigelse er dog fortsat undergivet lovgivers kontrol gennem den almindelige parlamentariske kontrol og gennem, at de støttemæssige initiativer kun kan gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget. Ministerens brede materielle bemyndigelse kan derfor kun bringes i anvendelse med Folketingets accept.

Til nr. 43

Det foreslås, at § 142 a ophæves, fordi der ikke kan ydes tilsagn til nye støttede andelsboliger efter 2004. Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 48

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 142 a ophæves, jf. forslagets § 1, nr. 43, og at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ydelsen af særlig støtte til dækning af udgifter, herunder dækning af kommunale og amtskommunale udgifter forbundet med etablering af almene boliger og servicearealer, jf. bemærkningerne til nr. 44.

Til nr. 49

Ved lov nr. 1087 af 17. december 2002, der trådte i kraft den 1. januar 2003, og som indgik i boligpakken, er der ved bestemmelsen i § 91, stk. 8, skabt adgang for Landsbyggefonden til at yde støtte til forbedringer og renoveringer af almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

Ved lov nr. 402 af 6. juni 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16. december 2002, er der skabt adgang for kommunalbestyrelsen til at foretage omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger.

Affattelsen af bestemmelserne i §§ 143 j og 143 n har imidlertid skabt en utilsigtet mulighed for, at ustøttede almene plejeboliger kan opnå støtte fra Landsbyggefonden. Da ustøttede almene plejeboliger ikke har bidraget økonomisk til Landsbyggefonden, foreslås bestemmelsen i § 143 n derfor ændret, således at det præciseres, at bestemmelserne i § 91, stk. 8, og § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden ikke finder anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.

Til nr. 50, 52-55

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at støttede private andelsboliger udgår.

Til nr. 51

Som følge af, at de støttede private andelsboliger udgår, sikres det med forslaget til § 151, stk. 1, nr. 6, at opførte støttede private andelsboliger med tilsagn i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2004, fortsat er omfattet af Byggeskadefonden.

Til nr. 56

Med bestemmelsen sikres det, at garantibestemmelsen i den ophævede § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt., fortsat finder anvendelse for andelsboliger i drift.

Til nr. 58

Det foreslås i § 178, stk. 5, at kommunernes årlige indberetningspligt efter almenboligloven vedrørende påtænkt alment nybyggeri udgår, idet indberetningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvendes i stedet, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger til nr. 5, ad b.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af forslaget om at muliggøre nyetablering af selvejende almene ungdomsboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, m.fl.

Til nr. 3

Lejeaftaler om udslusningsboliger, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 23, er omfattet af den almene lejelov. Med henblik på at opnå større fleksibilitet i forhold til den særlige personkreds, som befinder sig i en udslusningsfase mellem en boform omfattet af serviceloven og det almene lejeboligmarked, foreslås det, at det ved udlejning af en udslusningsbolig kan aftales mellem udlejer og lejer, at bestemmelserne i almenlejelovens §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79, stk. 2, §§ 85 og 88 fraviges.

Aftaler, hvorved almenlejelovens bestemmelser fraviges, skal være godkendt af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen. Godkendelsen er en afgørelse, der skal træffes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, herunder begrundelse. Det er en forudsætning for at godkende fravigelser fra almenlejelovens bestemmelser, at fravigelsen er saglig og individuelt begrundet i hensynet til den pågældende lejer i udslusningsboligen, af hensyn til udlejeren, af hensyn til de øvrige lejere eller af hensyn til formålet med opholdet i udslusningsboligen.

De særlige vilkår, der gælder for udslusningsboliger, er tidsbestemte, således at de aftalte vilkår maksimalt kan gælde i 2 år fra lejeforholdets begyndelse. Herefter vil der være tale om fortsættelse af lejemålet på almindelige vilkår.

De fravigelser af almenlejelovens almindelige regler, der kan foretages, omfatter følgende forhold:

1. Råderetten (§§ 39 og 40):

Mellem udlejer og en kommende lejer skal der være mulighed for med godkendelse af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen, at aftale, at almenlejelovens regler om lejerens ret til at foretage forbedringer af lejemålet, ikke skal finde anvendelse.

Da lejeren i udslusningsboliger gradvist skal vænnes til at bo på vilkår, der er almindelige i forhold til herberger, forsorgshjem mv., kan det efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at begrænse lejerens dispositionsret på dette område. Hertil kommer, at den myndighed, der har anvist boligen, kan have en rimelig økonomisk interesse i, at lejeren ikke omfattes af råderetten. Råderetsarbejder, der medfører særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, kan medføre en tilsvarende lejeforhøjelse. Myndigheden vil skulle dække denne merudgift, jf. den foreslåede § 96 a i lov om social service, jf. forslaget § 3, nr. 2. Tilsvarende vil myndigheden kunne få merudgifter, hvis den lejer, der har udført vedligeholdelsesarbejderne, fraflytter lejemålet, og lejemålet derefter anvises til en ny lejer, der skal udsluses. Den kontantbetaling eller lejeforhøjelse, som den ny lejer skal godtgøre udlejeren for råderetsforbedringen, vil den pågældende have krav på at få godtgjort hos myndigheden, jf. den foreslåede § 96 a i lov om social service.

Endvidere skal det kunne aftales, at lejeren ikke skal have råderet efter almenlejelovens § 40, og at lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens ønske efter § 37 b i almenboligloven, jf. forslagets § 1, nr. 17.

2. Kapitel 12 om brugsrettens overgang til andre:

Mellem udlejer og en kommende lejer skal der være mulighed for med godkendelse af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen, at aftale, at almenlejelovens regler om hel og delvis fremleje og bytte ikke skal finde anvendelse. Er der truffet aftale om, at disse regler ikke skal gælde for lejeren, har §§ 66-68 ikke relevans. §§ 66-68 omhandler indgåelse af og retsvirkninger knyttet til fremlejeaftaler.

Endvidere kan det aftales, at §§ 71-75 om husstandsmedlemmers ret til at fortsætte lejemålet ved lejerens død mv. ikke skal gælde. Det er alene nødvendigt at træffe aftale herom, hvis det, jf. nedenfor, er aftalt, at lejeren skal have mulighed for at foretage husstandsudvidelser. Det kan alene aftales, at de almindelige regler om brugsrettens overgang ikke skal gælde. Der kan ikke indgås aftale om særlige regler vedrørende brugsrettens overgang, der afviger fra de almindelige regler. Det kan for eksempel ikke aftales, at en ægtefælle kun kan fortsætte lejemålet efter lejerens død, hvis samlivet har haft en nærmere bestemt varighed.

3. Husstandsudvidelser (§ 79, stk. 2):

Mellem udlejer og en kommende lejer skal der være mulighed for med godkendelse af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen, at aftale, at almenlejelovens regler om udvidelse af husstanden ikke skal finde anvendelse. Afgræsningen af, om der for en eller flere af de personer, der opholder sig i lejerens udslusningsbolig, er tale om gæster eller husstandsmedlemmer, foretages på baggrund af lejelovgivningens almindelige begrebsanvendelse.

4. Opsigelse (§§ 85 og 88):

Mellem udlejer og en kommende lejer skal der være mulighed for med godkendelse af den myndighed, der har anvist lejeren til udslusningsboligen, at aftale, at almenlejelovens opsigelsesregler tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for udslusningsboliger.

Da der for en lejer med ophold i en udslusningsbolig er tale om en overgangsperiode, hvor det almindelige lejeboligmarked afprøves i en periode på højst 2 år, med henblik på senere at kunne overgå til almindelige vilkår, kan det aftales, at udlejer får én opsigelsesgrund ud over de almindelige i § 85.

Det kan herefter aftales, at udlejer efter anmodning fra den myndighed, der har anvist lejeren, kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren af myndigheden får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven (både boformer beregnet til midlertidigt og varigt ophold omfattes). Den aftalte opsigelsesmulighed er beregnet til at blive anvendt i situationer, hvor det af anvisningsmyndigheden skønnes hensigtsmæssigt at bringe lejeforholdet til ophør under hensyntagen til såvel lejerens som de øvrige lejeres vel, eller fordi formålet med opholdet i udslusningsboligen ikke bliver eller kun i ringe grad må skønnes ville kunne blive opfyldt. Denne yderligere opsigelsesmulighed anses for påkrævet under hensyntagen til, at det efter omstændighederne - henset til såvel lejerens, de øvrige lejeres som anvisningsmyndighedens beskyttelsesværdige interesser - vil kunne blive nødvendigt at bringe lejeforholdet til ophør på en mindre formel og tidskrævende måde end efter de almindelig gældende regler.

Myndighedens anmodning til udlejeren om opsigelse efter denne bestemmelse er en afgørelse og skal være sagligt begrundet og træffes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler.

Med en aftale om, at lejeren kan opsiges med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven, skal ligeledes opsigelsesvarslet i lejelovens § 88 fraviges ved aftale. Opsigelsesvarslet efter § 88 er normalt på tre måneder. I det omfang almenlejelovens § 88 skal fraviges ved aftale, skal dette som de øvrige fravigelser påføres den skriftlige lejekontrakt. Myndigheden skal påse almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler overholdt, herunder begrundelse.

Opsigelse af en lejeaftale efter den særlig aftalte opsigelsesgrund er ikke omfattet af almenlejelovens § 89. De i § 89 omfattede formelle gyldighedsbetingelser (skriftlighed, begrundelse, klagemulighed) gælder således ikke opsigelser i henhold til den særlig aftalte opsigelsesgrund, fordi denne opsigelse ikke sker i henhold til § 85. Nærmere bestemte formelle betingelser for den særlig aftalte opsigelsesgrund kan aftales mellem parterne med anvisningsmyndighedens godkendelse.

I forbindelse med lejeaftalens indgåelse bør parterne være opmærksomme på øvrige forhold, hvor der efter almenlejeloven er aftalefrihed. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der mellem lejer og udlejer er mulighed for at aftale, at skriftlige meddelelser efter loven kan udveksles digitalt. Det kan ligeledes aftales, at udlejeren skal have den vedligeholdelsespligt med hensyn til låse og nøgler, der som udgangspunkt påhviler lejeren.

Til nr. 4

Det foreslås at forbedre reglerne om den individuelle råderet, således at den enkelte lejer fremover får ret til at foretage alle slags forbedringer af boligen med undtagelse af installering af hårde hvidevarer, jf. dog nedenfor under bemærkningerne til nr. 6. Forslaget indebærer, at positivlisten, der er en liste over de forbedringer, som lejeren har ret til at foretage efter de gældende regler, vil blive ophævet (listen findes i driftsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 med senere ændringer). Der vil som hidtil kun være tale om arbejder inde i selve boligen.

Hvis der opstår uenighed mellem boligorganisationen og en lejer om, hvorvidt et bestemt arbejde er en forbedring eller blot en forandring, vil uenigheden kunne afgøres af beboerklagenævnet efter de gældende regler i den almene lejelov (§ 41).

Til nr. 5

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 39, stk. 3, om, at der ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede arbejder. Den enkelte lejer vil herefter få mulighed for at udføre flere forbedringsarbejder med ret til godtgørelse. Forslaget indebærer imidlertid ikke, at lejeren fremover vil kunne forbedre boligen uden begrænsninger, idet de arbejder, der udføres, fortsat ikke må fratage boligen dens karakter af almen bolig, jf. § 83 i driftsbekendtgørelsen.

Til nr. 7

Det foreslås i den nye § 39, stk. 6, at give lejeren ret til at udføre skillevægsarbejder €" det vil sige at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang €" uden at det sker i forbindelse med udførelse af forbedringsarbejder. Herved får den enkelte lejer mulighed for at tilpasse rumfordelingen efter eget behov. Lejeren får ikke ret til godtgørelse for skillevægsarbejder, da der ikke er tale om forbedringsarbejder. Foretages arbejderne i forbindelse med et forbedringsarbejde, vil udgiften dog indgå i den samlede anskaffelsessum og vil således også give ret til godtgørelse.

Der vil ikke skulle foretages retablering ved fraflytning.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse forpligtes den kommune eller amtskommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., jf. forslagets § 1, nr. 23, til at godtgøre lejeren forskellen mellem de nettoudgifter, som lejeren har til betaling af leje og andre pligtige pengeydelser, og de udgifter som den pågældende ville have haft i forbindelse med et ophold i et midlertidigt botilbud omfattet af servicelovens §§ 91, 93 eller 94.

Lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser til udlejeren vil i denne forbindelse omfatte leje og kan også omfatte f.eks. betaling for vand, varme og varmt vand. Lejeren kan derimod ikke få refunderet udgifter til beboerindskud eller depositum. Lejeren vil efter boligstøtteloven have mulighed for at få økonomisk støtte til betaling af beboerindskud og leje.

Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af betalingen.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af ændringen i § 3, nr. 2.

Til § 4

Til nr. 1 og 3

Efter den gældende bestemmelse i ældreboliglovens § 16, stk. 6, har kommunen eller amtskommunen krav på at få udbetalt statens andel af kommunens eller amtskommunens udgifter til beboerindskud, forinden kommunen eller amtskommunen udbetaler beboerindskuddet.

Statens andel af kommunens udgifter til beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte anvises imidlertid bagud på baggrund af afholdte udgifter. Da det regnskabsmæssigt er upraktisk og besværligt for kommunerne, at der er andre regler for anvisning af statsrefusion vedrørende beboerindskud i ældreboligloven end i lov om individuel boligstøtte, og da det ikke er normal praksis med forskudsvis refusion inden for Socialministeriets område, foreslås det, at ældreboliglovens § 16, stk. 6, ændres, således at kommunens og amtskommunens udgifter til beboerindskud anvises bagud på baggrund af afholdte udgifter.

I ældreboliglovens § 16, stk. 6, er det tillige fastsat, at kommunen eller amtskommunen kvartalsvis bagud skal indbetale de beløb, som er modtaget af udlejer ved lejemålets ophør. Det foreslås, at denne bestemmelse præciseres, da den kan give anledning til fortolkningstvivl, og at tidsfrister for tilbagebetaling af beløb mv. udgår, idet de nærmere regler herom mere hensigtsmæssigt fastsættes administrativt.

Ovenstående forslag er identiske med lovforslagets § 1, nr. 26.

Det præciseres i forslaget til § 33, stk. 2, samtidigt, at socialministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.

Til nr. 2

Der er i dag ingen instanser, som har et samlet overblik over selvejende almene ældreboliginstitutioners økonomi. Dette gælder også ældreboliginstitutioner, som henhører under ældreboligloven. Da det er under overvejelse i Socialministeriet at opstille krav om registrering af selvejende almene ældreboliginstitutioners regnskabsoplysninger, således at der er mulighed for at få et samlet overblik over selvejende almene ældreboliginstitutioners økonomi samt mulighed for at foretage tværgående analyser m.v., foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at der gives socialministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler herom. En tilsvarende adgang foreslås at gælde for ældreboliginstitutioner, som henhører under ældreboligloven.

Til § 5

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i ejerlejlighedslovens § 7 om, at økonomi- og erhvervsministeren udarbejder en normalvedtægt, som finder anvendelse medmindre andet er vedtaget og tinglyst, blev ved lov nr. 485 af 9. juni 2004 suppleret med en bestemmelse om, at der udarbejdes en særlig vedtægt for ejerforeninger omfattende almene afdelinger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Med lov nr. 488 af 9. juni 2004 blev der åbnet mulighed for, at der kan etableres almene tagboliger på private udlejningsejendomme og på ejendomme tilhørende almene boligorganisationer. Etableres der almene tagboliger efter disse regler, vil bygningen blive opdelt i ejerlejligheder, en ejerforening vil blive etableret, og der vil på den baggrund opstå et behov for nogle ejerforeningsvedtægter.

Da bygningen helt eller delvist vil bestå af almene boliger, er der endvidere behov for særlige vedtægtsbestemmelser, f.eks. om afdelingens indflydelse. Det foreslås, at anvendelsesområdet for den bestemmelse, hvorefter der udarbejdes en særlig vedtægt for ejerforeninger omfattende almene afdelinger etableret ved salg, udvides, således at den særlige vedtægt også kommer til at omfatte almene afdelinger etableret ved indretning af en bygnings hidtil uudnyttede tagetage eller ved påbygning af en eller flere nye etager.

Til § 6

Til nr. 1

I § 47, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer er fastsat reguleringsgrundlaget for rammebeløbet til anlægs- og møbleringsarbejder i forbindelse med støtte til fælles friarealforbedring. Efter den gældende bestemmelse skal reguleringen ske efter reguleringsindekset for boligbyggeri fra 1, juli 2003 (indeks 172,8). Da dette indeks ikke længere udgives af Danmarks Statistik, foreslås det, at reguleringen sker efter byggeomkostningsindeks for boliger fra 1. juli 2003 (indeks 101,2), der erstatter det tidligere indeks.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.