L 34 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.
(Ændring af lovens målgruppe).
Fremsat den 23. februar 2005 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forebyggende
hjemmebesøg til ældre m.v.
(Ændring af lovens målgruppe)
§ 1
I lov om forebyggende hjemmebesøg
til ældre m.v., jf. lov nr. 1117 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. §
1 affattes således:
Ȥ 1.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg
til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i
kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har
altid ret til tilbud om mindst 2 årlige forebyggende
hjemmebesøg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge
at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både
personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social
service.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj
2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er €" bortset fra enkelte
ændringer i bemærkningerne til lovforslaget - en
genfremsættelse af det lovforslag (L 55), som bortfaldt ved
udskrivning den 18. januar 2005 af valg til Folketinget.
Lovforslaget blev 1. behandlet den 5. november 2004, men
nåede ikke at blive færdigbehandlet inden udskrivelsen
af valget til Folketinget.
I aftalen mellem regeringen og de kommunale
parter om kommunernes økonomi for 2005 var der enighed om at
forenkle reglerne om forebyggende hjemmebesøg.
Formålet er at forbedre kommunernes mulighed for at
målrette indsatsen mod de borgere, der har størst gavn
af ordningen.
Regeringen
prioriterer den forebyggende og sundhedsfremmende indsats
højt og betragter lov om forebyggende hjemmebesøg som
et centralt redskab i ældreplejen. De forebyggende
hjemmebesøg giver god mulighed for at opfange eventuelle
problemer, inden de bliver alvorlige. Hjemmebesøgene
udgør således et naturligt forum for råd og
vejledning om støttemuligheder og giver de ældre
hjælp til at udnytte deres egne ressourcer og bevare deres
fysiske funktionsniveau længst muligt. Der er store fordele
ved at hjælpe de ældre til at opretholde
funktionsevnen. De pågældende får lettere ved at
klare sig selv, og de ældres behov for hjælp, fx i form
af personlig og praktisk hjælp, kan udskydes. Glæden
ved at kunne klare sig selv er for mange mennesker også
ensbetydende med større livskvalitet, ikke kun i form af
bedre fysisk trivsel, men også i form af eksempelvis mere
selvtillid og mindre tilbøjelighed til at føle sig
ensom. Hjemmebesøgene støtter således evnen til
at udnytte egne ressourcer og muligheden for at øge det
sociale netværk.
Lov om forebyggende
hjemmebesøg til ældre mv. blev vedtaget i 1995.
Ifølge loven skal alle ældre over 75 år have
tilbud om mindst to forebyggende hjemmebesøg årligt.
Det er frivilligt for den ældre, om vedkommende ønsker
at tage imod tilbuddet.
Der henvises til
forarbejderne til lov nr. 1117 af 20. december 1995 om forebyggende
hjemmebesøg til ældre m.v. (L 107 1995-96):
Folketingstidende 1995-96, FF 1714, Till. A 2619, FF 1931, Till. B
220, FF 2137, FF 2348, Till. C 283.
Kommunernes
administration af loven er sammen med effekten af de forebyggende
hjemmebesøg løbende blevet fulgt fra centralt hold.
Senest blev det, som et led i aftalen om kommunernes
økonomi for 2004 mellem regeringen og Kommunernes
Landsforening, besluttet, at der skulle nedsættes en
arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge mulighederne
for at forenkle hjemmehjælps- og
hjemmesygeplejeområdet. Arbejdsgruppen fik bl.a. til opgave
at belyse behovet og muligheden for at gøre ordningen med
forebyggende hjemmebesøg mere fleksibel, fordi en
række kommuner havde givet udtryk for, at den nuværende
ordning om forebyggende hjemmebesøg er ufleksibel.
Arbejdsgruppen præsenterede efterfølgende 4 modeller
for, hvordan ordningen om forebyggende hjemmebesøg kunne
gøres mere fleksibel. Konklusionerne indgik i
kommuneforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes
Landsforening for 2005, og regeringen valgte at imødekomme
kommunernes efterspørgsel på større
fleksibilitet. Dette lovforslag er således en konkret
udmøntning af aftalen om kommunernes økonomi for
2005.
Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen
større mulighed for at målrette den forebyggende
indsats til de borgere, hvor effekten erfaringsmæssigt er
størst. Målgruppen for de forebyggende
hjemmebesøg differentieres, således at
kommunalbestyrelsen fremover vil kunne vælge at undtage de
borgere fra ordningen, der modtager både personlig og
praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service.
Formålet er at give kommunalbestyrelsen større
mulighed for at målrette den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats i kommunen, således at indsatsen
bedre kan tilrettelægges efter lokale behov og øvrige
tiltag på forebyggelsesområdet. Kommunalbestyrelsen kan
vælge at prioritere ressourcerne til den gruppe af
ældre, som ikke modtager personlig og praktisk hjælp,
og som kommunen dermed ikke så hyppigt er i kontakt med. Det
er således dokumenteret, at effekten af at tilbyde
forebyggende hjemmebesøg først og fremmest ses hos
ældre, som ikke er svækkede i nævneværdig
grad.
Med lovforslaget foretages samtidig en sproglig
præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
tilbyde to årlige hjemmebesøg til ældre. Den
Sociale Ankestyrelses undersøgelse af kommunernes
administration af reglerne om forebyggende hjemmebesøg
(december 2002) har vist, at kommunerne ikke altid sondrer mellem
lovens krav om tilbuddets indhold (mindst to årlige
hjemmebesøg) og den enkelte kommunes formidling af
tilbuddet. Socialministeren skrev allerede i december 2002 til
kommunalbestyrelserne om fortolkningen af lovens krav. Af brevet
fremgik, at ældre borgere skal have stillet tilbuddet om 2
årlige hjemmebesøg til rådighed, men at der ikke
i lovgivningen er noget specifikt krav om, at de ældre
også skal informeres om tilbuddet 2 gange årligt. Den
sproglige præcisering i nærværende lovforslag er
i overensstemmelse med denne udmelding.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
I medfør af aftalen om kommunernes
økonomi for 2005 giver ændringen ikke anledning til
regulering af bloktilskuddet. Lovforslaget skønnes
således ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget indebærer en lettelse for
kommunerne. Regeringen og KL er i aftalen om kommunernes
økonomi for 2005 enige om, at det råderum, der
frigøres herved, giver mulighed for forbedringer for
ældre med større plejebehov.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have
EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Københavns- og Frederiksbergs
kommuner, Foreningen af Offentligt Ansatte, Dansk
Sygeplejeråd, Landsforeningen Ældresagen,
Ældremobiliseringen, Alzheimerforeningen,
Pårørendegruppen for Svage Ældre,
Omsorgsorganisationernes Samråd, Sammenslutningen af
Ældreråd.
Lovforslagets konsekvenser i
hovedtræk
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til 1. punktum i den
gældende lovs § 1. Dog skal stk. 1 sammenholdes med stk.
3, jf. de specielle bemærkninger til dette punkt.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til 2. punktum i den
gældende lovs § 1. Der er alene tale om en sproglig
præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
tilbyde ældre borgere to årlige hjemmebesøg.
Ældre borgere på 75 år og derover skal have
stillet tilbuddet om to årlige hjemmebesøg til
rådighed, men det er kommunalbestyrelsen, som skal tage
stilling til, hvor ofte borgeren skal kontaktes, hvilken
kontaktform kommunen vil benytte sig af, og hvordan kommunen vil
opretholde kontakten. Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at
oplyse generelt om tilbuddet fx via annoncering i dagspressen. Det
er vigtigt, at kommunen sikrer, at borgeren bliver bekendt med, at
tilbuddet eksisterer, og at borgeren forstår, hvad det
indebærer, herunder hvordan man konkret skal forholde sig for
at få besøg. Kommunalbestyrelsen kan vælge at
informere borgeren om tilbuddet om de to årlige besøg
første gang pr. brev og anden gang ved en telefonopringning.
Kommunalbestyrelsen kan også vælge at sende et brev ud
én gang om året, hvori borgeren gøres
opmærksom på, at denne har ret til to årlige
forebyggende hjemmebesøg.
Til stk. 3
Med bestemmelsen foreslås, at
kommunalbestyrelsen kan vælge generelt at undtage de borgere
fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk
hjælp efter § 71 i lov om social service.
For svage ældre med store plejebehov
svarende til døgnpleje og ældre i plejeboliger, kan
kommunalbestyrelsen, som hidtil, vælge at integrere tilbuddet
om forebyggende hjemmebesøg med udarbejdelsen og
opfølgningen på de samlede individuelle plejeplaner
(jf. § 75 a, stk. 3 i lov om social service), jf. også
Socialministerens skrivelse til kommunalbestyrelserne af 12.
december 2002.
Kommunalbestyrelsen har stadig mulighed for at
vælge at tilbyde borgere, der modtager både personlig
og praktisk hjælp, forebyggende hjemmebesøg. Det er
dermed valgfrit for kommunalbestyrelsen, om de ønsker at
inddrage modtagere af både personlig og praktisk hjælp
under ordningen med forebyggende hjemmebesøg.
Ved visitering og revisitering af den personlige
og praktiske hjælp kan den kommunale myndighed vurdere
borgerens samlede situation, herunder se på, om tilbud om
forebyggende hjemmebesøg kan være relevant. Samtidig
har leverandøren af den personlige og praktiske hjælp
en forpligtelse til at være opmærksom på
ændringer i modtagerens behov, og en forpligtelse til at
kontakte den kommunale myndighed, hvis der opstår
sådanne ændringer. Myndigheden vil således, via
leverandørens tilbagemeldinger, få et grundlag for at
vurdere, om der er behov for at yde andre former for hjælp,
herunder tilbud om en særlig forebyggende indsats eller om et
forebyggende hjemmebesøg.
Borgere, der alene modtager praktisk hjælp
efter § 71 i lov om social service, vil dermed fortsat have
ret til at få tilbud om forebyggende hjemmebesøg.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2005.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om forebyggende
hjemmebesøg til ældre m.v., jf. lov nr. 1117 af 20.
december 1995, foretages følgende ændring: 1. §
1 affattes således: |
| | |
§ 1.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg
til alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter
behov, dog skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes mindst 2
gange om året. | | »§ 1.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg
til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i
kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har
altid ret til tilbud om mindst 2 årlige forebyggende
hjemmebesøg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
vælge at undtage de borgere fra ordningen, som modtager
både personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov
om social service.« |