L 34 Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

(Ændring af lovens målgruppe).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-04-2005

Optrykt: 12-04-2005

Lovforslag efter 2. behandling

20042_l34_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. april 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

(Ændring af lovens målgruppe)

 

§ 1

I lov nr. 1117 af 20. december 1995 om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. foretages følgende ændring:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har altid ret til tilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service.«

§ 2

Forslag om revision af § 1 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2005.