L 32 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret. (Indsats mod ghettoisering).

Fremsat den 23. februar 2005 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret

(Indsats mod ghettoisering)

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003, som ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 2003, § 1 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 488 af 9. juni 2004, lov nr. 489 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og lov nr. 1446 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 51 a indsættes:

» § 51 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Med ægtefæller sidestilles andre personer, som i mindst 2 år har været samlevende med den boligsøgende. Kommunalbestyrelsen indberetter beslutninger efter 1. pkt. til socialministeren.

Stk. 2. 6-måneders-perioden i stk. 1 beregnes individuelt for både den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Perioden afbrydes, hvis personen i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. § 25, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet forstås fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor

1) mindst 50 pct. af beboerne på 18 år og derover i mindst én af afdelingerne i området er uden for arbejdsmarkedet,

2) der bor mindst 1.200 beboere i afdelingerne tilsammen, og

3) mindst 40 pct. af beboerne på 18 år og derover i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Ved områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet forstås desuden fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor

1) der bor mindst 5.000 beboere i afdelingerne tilsammen, og

2) mindst 30 pct. af beboerne på 18 år og derover i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Socialministeren beregner og offentliggør hvilke områder, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 6. Socialministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen og boligorganisationen godkende, at afdelinger med indbyrdes geografisk tilknytning betragtes som et område, selvom afdelingerne ikke er fysisk sammenhængende, når betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen påser inden udlejning, at den boligsøgende ikke modtager de ydelser, der er nævnt i stk. 1, og meddeler dette til boligorganisationen. Kan boligen ikke lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, lejes boligen dog ud til boligsøgende, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal anvise en anden passende bolig til boligsøgende, som er blevet afvist efter stk. 1, og som er registreret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter stk. 1. Anvisning skal så vidt muligt ske senest 6 måneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelse om afvisning. En passende bolig har enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal, som den bolig, den boligsøgende er blevet afvist fra, medmindre denne bolig ville være blevet beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum.

Stk. 9. Hvert 5. år foretager kommunalbestyrelsen en evaluering af beboersammensætningen i området med henblik på at vurdere, om der fortsat skal ske afvisning af de i stk. 1 nævnte boligsøgende. Socialministeren kan kræve, at kommunalbestyrelsen tilbagekalder sin beslutning, når der indtræder en væsentlig forbedring af beboersammensætningen.«

2. § 59, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, der anvises til.«

3. § 59, stk. 2, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, der anvises til.«

4. § 59, stk. 4 , ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at boligorganisationen skal stille ledige familieboliger i afdelinger i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på styrkelse af beboersammensætningen i området. § 51 b, stk. 3-5 og 9, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen indberetter beslutninger efter 1. pkt. til socialministeren.

Stk. 5. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, kan socialministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen godkende, at det antal boliger, som boligorganisationerne i kommunen stiller til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1 og 2, forhøjes med et antal boliger, der svarer til 1/3 af antallet af udlejninger i de afdelinger, der er omfattet af kommunalbestyrelsens beslutning efter § 51 b, stk. 1. Stk. 1, 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

5. I § 59, stk. 6 og 7 , der bliver stk. 7 og 8, ændres alle steder »stk. 5« til: »stk. 6«.

6. I § 64, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :

»Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejning efter § 51 b og anvisning efter § 59, stk. 4.«

§ 2

I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 19. januar 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1. pkt. kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme.«

2. § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan erhverves anvisningsret til

1) højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 3, eller

2) et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf. stk. 4.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Hvis anvisningsretten vedrører højst hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed stilles til kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan højst udnyttes det antal gange, der svarer til den andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.

Stk. 4. Hvis anvisningsretten vedrører et antal bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst 2 lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af aftalen, skal stilles til rådighed til anvisning, når de bliver ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejendommens lejligheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 3« til: »stk. 5«.

5. I § 2, stk. 1, indsættes efter »hvor mange lejligheder«: »eller hvilke bestemte lejligheder«.

6. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »skal udgøre den gennemsnitlige restgodtgørelse« til: »udgør restgodtgørelsen«.

7. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »de i stk. 6« til: »det i stk. 6«.

8. § 4, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Det maksimale statslige refusionsbeløb udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.«

9. I § 5, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1, stk. 5«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2005.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 19. januar 2005, finder fortsat anvendelse på aftaler mellem en kommunalbestyrelse og en ejer af en privat udlejningsejendom, når aftalen er indgået

1) inden denne lovs ikrafttræden eller

2) på baggrund af en opfordring, som kommunalbestyrelsen inden denne lovs ikrafttræden har givet samtlige ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til at stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning, og opfordringen er givet i overensstemmelse med reglerne i § 2 i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 19. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Der er tale om en genfremsættelse med enkelte tekniske ændringer og præciseringer af L 135, som blev fremsat for Folketinget den 8. december 2004 og førstebehandlet den 16. december 2004, og som bortfaldt ved folketingsvalgets udskrivelse.

Forslaget indgår som et led i udmøntningen af regeringens strategi mod ghettoisering, som blev fremlagt i maj 2004. Med strategien præsenterede regeringen en række initiativer, som har til formål at vende udviklingen i de mest problemramte boligområder og at bidrage til at forebygge, at nye opstår.

Ghettoisering er karakteriseret ved, at der i en række boligområder i stigende omfang sker en koncentration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller uddannelse har kontakt til det omgivende samfund. Ghettoiseringen bliver derved en barriere for den sociale integration, fordi disse personer mangler muligheder for at blive integreret i det øvrige samfundsliv.

For den enkelte kan et liv i et ghettoiseret område dermed blive et liv, der er præget af fravær af mange af de valgmuligheder, som findes i det øvrige samfund.

Fra et integrationsperspektiv er det desuden problematisk, at arbejdsløse indvandrere og efterkommere ofte samles i disse boligområder. I disse tilfælde udgør ghettoiseringen ligeledes en barriere for en vellykket integration.

Tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke er kernen i ghettoiseringsprocessen. Det afgørende for en vellykket indsats er derfor at forhindre, at flere ressourcesvage borgere flytter ind i de problemramte boligområder. Samtidig skal mere ressourcestærke grupper tiltrækkes.

Regeringen har allerede taget en række initiativer med henblik på at modvirke negative udviklingstendenser i de problemramte boligområder. Landsbyggefonden har inden for en årlig ramme på 1,5 mia. kr. fået mulighed for at sikre en konkurrencedygtig boligkvalitet gennem opretning og modernisering af det eksisterende almene byggeri, og beboerrådgiverordningen er videreført. Samtidig har regeringen gennemført en forsøgsordning med salg af almene boliger, som bl.a. giver mulighed for at blande ejerformerne i de problemramte boligområder. Regeringen har desuden i forbindelse med forårspakken (Flere i beskæftigelse €" lavere ledighed, marts 2004) fordelt 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesindsats, der gennemføres som en målrettet forsøgsordning i belastede boligområder i store byer.

I forlængelse heraf indeholder regeringens strategi mod ghettoisering et katalog af redskaber, som kommuner, almene boligorganisationer og lokale aktører kan bruge til at vende udviklingen i de problemramte boligområder og til at forebygge, at der opstår nye problemer. I strategien indgår som et hovedelement en ny model for udlejning og anvisning af almene boliger i boligområder med en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Da kontakten til det omgivende samfund er et vigtigt led i genopretningen af disse områder, giver modellen boligorganisationerne mulighed for at afvise boligsøgende modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, som står på ventelisten. Dermed retter modellen sig mod de boligsøgende, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse boligsøgende får i stedet tilbudt en anden passende bolig af kommunen.

I tilknytning til modellen ligger desuden en forbedring af mulighederne for at etablere kommunal anvisningsret i private udlejningsboliger.

Forslaget går ud på at målrette den gældende lov om kommunal anvisningsret mod kommuner, hvori der er boligområder med en høj grad af beboere uden for arbejdsmarkedet. Herved opnås der mulighed for inden for den eksisterende bevilling på ca. 14 mio. kr. at give disse kommuner et ekstra løft i muligheden for at foretage boligsocial anvisning.

Ud over dette lovforslag omfatter regeringens strategi mod ghettoisering en række specifikke integrationsinitiativer vedrørende en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, frivillighedsarbejde m.m. i de mest problemramte boligområder. Og endelig kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder.

Med henblik på at følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, herunder at vurdere eventuelle behov for dispensationer, forsøg og nye initiativer i problemramte boligområder, er der etableret en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervslivet og kommunerne. Efter programbestyrelsens kommissorium skal programbestyrelsen således følge udviklingen i de konkrete områder og vurdere behovet og mulighederne for at iværksætte nye initiativer i de pågældende områder.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1) Nye udlejningsregler i problemramte boligområder

2) Forbedret anvisningsmulighed i privat udlejningsbyggeri.

Ad 1. Nye udlejningsregler i problemramte boligområder

Gældende ret

Bestemmelserne vedrørende udlejning af almene familieboliger findes i kapitel 4 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven).

Udlejningen af almene familieboliger forestås af boligorganisationen og foregår som udgangspunkt efter anciennitet på en venteliste, jf. § 51. Med henblik på løsning af boligsociale opgaver kan kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 59 imidlertid træffe beslutning om at foretage anvisning af indtil hver fjerde ledige bolig. Herudover kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftale kommunal anvisningsret på op til 100 pct. af de ledige boliger.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at anvende sin anvisningsret eller at aftale forhøjet anvisning, betaler kommunen lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil den bliver udlejet. Kommunen garanterer desuden for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den vil tilbyde mere ressourcesvage boligsøgende, som efter venteliste tilbydes en bolig i en problemramt afdeling, en bolig i en mere velfungerende afdeling. Det er frivilligt for den boligsøgende, om vedkommende vil tage imod dette tilbud. Hvis der som følge af, at boligsøgende i problemramte afdelinger anvises boliger i andre afdelinger, opstår ledige boliger i den problemramte afdeling, kan kommunen efter almenboliglovens § 59, stk. 4, dække det heraf opståede lejetab.

Husstande med 1 eller flere børn har efter bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. (udlejningsbekendtgørelsen) fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. Desuden har lejere, der samtidig afgiver en bolig i en afdeling i boligorganisationen, efter samme bekendtgørelse fortrinsret til at overtage en anden bolig i boligorganisationen (oprykningsretten). Lejere, der afgiver en bolig i samme afdeling som den ledige bolig, har fortrinsret frem for andre lejere i boligorganisationen. Der er til oprykningsretten knyttet en særlig intern oprykningsventeliste, der føres adskilt fra den almindelige venteliste for de øvrige boligsøgende.

Fra 2000 har kommunalbestyrelser og boligorganisationer efter almenboliglovens § 60 desuden gennem den såkaldte fleksible udlejning fået mulighed for at indgå aftale om, at der skal gives fortrin til særlige grupper, f.eks. pendlere, tilflyttere, ældre eller skilsmisseramte personer. Aftaler om fleksibel udlejning kan maksimalt omfatte 90 pct. af de ledige boliger i en afdeling, som ikke anvises af kommunalbestyrelsen. Mindst 10 pct. af udlejningen gennem ventelisten skal altså fortsat ske efter de sædvanlige ventelisteregler.

Forslag til ny udlejningsmodel:

Der foreslås en ny udlejningsmodel med følgende indhold:

1) Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger i almene boligområder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle eller en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med den boligsøgende, i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Kan boligen ikke lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, lejes den dog ud til de nævnte boligsøgende.

2) Afviste boligsøgende skal af kommunalbestyrelsen have anvist en anden passende bolig. Dette skal så vidt muligt ske inden 6 måneder. Har kommunen ikke haft mulighed for at anvise en anden passende bolig i denne periode, fordi kommunen ikke har haft passende boliger til rådighed, eller pga. kommunens varetagelse af påtrængende boligsociale opgaver overfor boligsøgende med akut boligbehov, anvises en passende bolig hurtigst muligt herefter. Da behovet for anvisning af anden passende bolig modsvares af en mulighed for forhøjet anvisningsret, jf. nedenfor, forudsættes det dog, at kommunerne under normale omstændigheder inden for perioden på 6 måneder kan løse sine opgaver overfor både akut boligsøgende og afviste personer på ventelisten.

3) For at imødekomme det heraf følgende anvisningsbehov kan socialministeren godkende, at kommunens anvisningsret til kommunens øvrige almene boligafdelinger samlet set forhøjes med et antal boliger, der svarer til 1/3 af antallet af udlejninger i de boligafdelinger, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal ske afvisning af kontanthjælpsmodtagere m.v. på ventelisten.

4) Kommunalbestyrelsen kan endelig også vælge selv at stå for anvisningen af boligerne i afdelingerne, der er omfattet af pkt. 1 ovenfor, idet kommunalbestyrelsen kan kræve, at boligorganisationen stiller indtil 100 pct. af de ledige boliger i afdelingerne til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på styrkelse af beboersammensætningen. Det bemærkes, at der i forbindelse med kommunal anvisning ikke kan tales om, at personer på ventelisten bliver sprunget over, idet ventelisten slet ikke aktiveres. Det betyder, at der ikke tilbydes en erstatningsbolig i det omfang, der etableres kommunal anvisning.

I forlængelse af pkt. 4 foreslås endvidere en præcisering af, at kommunal anvisning i øvrigt kan ske efter en afvejning af både den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i afdelingen.

Det foreslås, at der ved områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet forstås fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor mindst 50 pct. af beboerne i en eller flere afdelinger i området er udenfor arbejdsmarkedet, hvor der bor mindst 1.200 beboere i afdelingerne tilsammen, og hvor mindst 40 pct. af beboerne i afdelingerne tilsammen er udenfor arbejdsmarkedet. Fysisk sammenhængende afdelinger med mindst 5.000 beboere i afdelingerne tilsammen, hvor mindst 30 pct. af beboerne i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet betragtes også som områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet.

Socialministeren beregner, hvilke områder der opfylder disse betingelser, og offentliggør resultatet. Socialministeren offentliggør desuden årligt, hvilke nye områder, der opfylder betingelserne.

Det foreslås desuden, at socialministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan godkende, at afdelinger med indbyrdes geografisk tilknytning betragtes som et område, selvom afdelingerne ikke er fysisk sammenhængende. Områderne skal omfatte en eller flere afdelinger, hvor mindst 50 pct. af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, der skal bo mindst 1.200 beboere i afdelingerne tilsammen, og mindst 40 pct. af beboerne i afdelingerne tilsammen skal være udenfor arbejdsmarkedet. Dermed kan også områder, der normalt betragtes som sammenhængende områder, men som f.eks. adskilles af privat udlejningsbyggeri, også omfattes af ordningen.

Omkring 20 kommuner og 20-25 boligområder vil efter foreløbige beregninger kunne opfylde kriterierne.

Kan kommunalbestyrelsen ikke opnå anvisningsret til flere boliger inden for den gældende anvisningsret på 25 pct. eller aftale sig til en forhøjelse, kan kommunalbestyrelsen ansøge socialministeren om en forhøjet anvisningsret. Ved godkendelsen af den forhøjede anvisningsret vil ministeriet lægge vægt på kommunens indstilling om, hvordan anvisningsretten skal fordeles på de øvrige afdelinger i kommunen, under hensyntagen til eksisterende anvisningsaftaler og beboersammensætningen i de øvrige afdelinger og andre lokale forhold.

Med henblik på at vurdere om kombineret udlejning fortsat skal anvendes, skal kommunalbestyrelsen hver 5. år evaluere beboersammensætningen i de områder, hvor kombineret udlejning anvendes. Der foreslås ikke nogen fast grænse for, hvor længe kombineret udlejning kan anvendes, da den kombinerede udlejnings påvirkning af beboersammensætningen vurderes at være underkastet betydelig lokal variation. Der foreslås dog mulighed for, at ministeren kan kræve den kombinerede udlejning standset, hvis der sker en væsentlig forbedring af beboersammensætningen, og kommunen ikke selv tager initiativ til at standse ordningen.

Kommunalbestyrelserne indberetter beslutninger om anvendelse af kombineret udlejning til socialministeren. Det er hensigten, at socialministeren offentliggør, hvilke kommuner der træffer beslutning om anvendelse af kombineret udlejning.

De berørte kommuner foretager en årlig indberetning af nøgletal, herunder antallet af afviste kontanthjælpsmodtagere m.v., vedrørende anvendelse af den kombinerede anvisning til Socialministeriet.

Ad 2. Forbedret anvisningsmulighed til privat udlejningsbyggeri

Gældende ret

Lov om kommunal anvisningsret gælder i dag i alle landets kommuner. Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelserne indgå aftale med private udlejere om erhvervelse af anvisningsret til hver fjerde lejlighed, der bliver ledig i en ejendom. Det er frivilligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om kommunal anvisningsret.

Inden der indgås aftale om erhvervelse af anvisningsret, skal samtlige private udlejere i kommunen opfordres til at afgive tilbud. Aftalerne indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år, og kommunalbestyrelsen udbetaler en godtgørelse for de lejligheder, der stilles til rådighed for kommunal anvisning. Staten refunderer kommunernes udgift til godtgørelsen. Det fastsatte refusionsbeløb er differentieret i forhold til lejlighedsstørrelser og udgør mellem 14.000 og 18.000 kr. pr. anvist lejlighed. Godtgørelse og udgifter herudover betales af kommunerne.

Anvisningsloven har kun været anvendt i et endog meget beskedent omfang i de sidste 10 år. Der er således kun indgået aftaler mellem kommunalbestyrelser og udlejere i enkelte mindre kommuner om i alt 14 lejligheder, hvoraf kommunalbestyrelserne har foretaget anvisning til de 13 med en samlet refusion på knap 200.000 kr.

Forslag til forbedring af kommunernes mulighed for at indgå aftaler om kommunal anvisning i privat udlejningsbyggeri

Med forslaget er det intentionen at målrette loven mod løsningen af boligsociale problemer i de kommuner, som anvender kombineret udlejning, dermed opnås der mulighed for at give kommuner med afdelinger med høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet ekstra muligheder.

Det foreslås derfor, at loven målrettes mod kommuner med særlige behov, og at udlejernes incitamenter til at anvende loven øges, dels ved at øge betalingen, dels ved at gøre ordningen mere fleksibel og lettere at administrere. Forslaget om, at der fremover kun skal være én maksimal sats for den statslige refusion pr. lejlighed, som kommunen kan råde over til anvisning, forenkler således ordningen, samtidig med at udlejers incitament til at bruge ordningen øges.

Det skal fortsat være frivilligt for den enkelte udlejer, hvorvidt der skal indgås en aftale med kommunen om kommunal anvisningsret. Den enkelte udlejer må selv tage stilling til, om anvisningsretten ønskes overdraget, og om ejendommen er egnet til, at der er kommunal anvisningsret til en del af boligerne.

Forslaget indeholder følgende elementer:

1) Loven kan fremover kun anvendes i de kommuner, hvori der ligger almene afdelinger, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet kombineret udlejning.

2) En aftale om kommunal anvisningsret kan enten - som nu - vedrøre højst hver fjerde ledige lejlighed eller bestemte boliger i ejendommen. De private udlejere får herved mulighed for at udvælge, hvilke bestemte boliger som bedst vil kunne indgå i aftalen.

3) Kommunerne kan i de tilfælde, hvor anvisningsretten vedrører bestemte boliger, kun indgå aftaler med private udlejere om anvisningsret til indtil 25 pct. af ledige boliger i ejendommen. Aftalen skal dog omfatte mindst 2 boliger.

4) Den maksimale godtgørelse for anvisningen, som kommunerne kan få refunderet fra staten, forhøjes til 30.000 kr. Det foreslås, at der fremover alene opereres med ét beløb på 30.000 kr. pr. anvist bolig uafhængigt af boligens størrelse.

5) De øvrige regler i loven bevares.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det forudsættes, at forslaget om kombineret udlejning vil komme til at omfatte 20-25 almene boligområder med i alt 30-35.000 boliger. Det skønnes, at der i disse afdelinger årligt vil blive afvist omkring 600 kontanthjælpsmodtagere m.v., som kommunalbestyrelsen derefter skal anvise en anden passende bolig. Det skønnes, at 2/3 af de afviste kontanthjælpsmodtagere m.v. vil tage imod den anviste erstatningsbolig. Kommunen betaler efter allerede gældende regler lejen for de anviste boliger i perioden fra boligen stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til boligen udlejes til den anviste boligsøgende. Derudover garanterer kommunen for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Med den kombinerede udlejning gives der de omfattede kommuner et redskab til at løse opgaver, der allerede henhører under kommunerne. Der er tale om en frivillig mulighed for kommunerne, og der er ikke hermed tilsigtet kommunale merudgifter.

Den foreslåede mulighed for kommunerne for at vælge selv at stå for anvisningen i de omfattede boligafdelinger vil heller ikke medføre kommunale merudgifter, idet kommunerne allerede har mulighed herfor efter aftale med boligorganisationen.

Forslaget om forbedring af kommunernes mulighed for at indgå aftale om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ordningen målrettes således, at den fremover kun kan anvendes i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende kombineret udlejning. Udgifterne til ordningen kan derfor holdes inden for de eksisterende rammer.

Tabel 1 viser de samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige i perioden 2005-2008.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil medføre en mindre administrativ merbelastning af kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Et udkast af dette lovforslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

Advokatrådet, Arbejdsdirektoratet, Beskæftigelsesministeriet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Statens Byggeforskningsinstitut, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsikring og Pension, Finansministeriet, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Husleje og Beboerklagenævnsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Institut for Menneskerettigheder, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Programbestyrelsen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Skatteministeriet, Statsministeriet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter det foreslåede stk. 1 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene boliger efter venteliste i afdelinger i områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Har en boligsøgende kontanthjælpsmodtager m.v. en ægtefælle eller samlever, der ikke er kontanthjælpsmodtager m.v., afvises den boligsøgende ikke. Med ægtefælles sidestilles andre personer, der i mindst 2 år har været i et ægteskabslignende samlivsforhold med den boligsøgende. De regler i bestemmelsen, som gælder for ægtefæller, gælder tilsvarende for registrerede partnere.

Kan boligen ikke lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, lejes boligen dog ud til kontanthjælpsmodtagere m.v. Kommunalbestyrelsen indberetter beslutninger efter det foreslåede stk. 1 til socialministeren.

Beregningen af 6-måneders perioden i stk. 1 er baseret på reglerne om nedsættelse af kontanthjælp for bl.a. ægtepar i § 25 og § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, dog således at 6-måneders-perioden beregnes individuelt for både den boligsøgende og dennes ægtefælle eller samlever, efter det foreslåede stk. 2. 6-måneders-perioden beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp m.v. Det betyder, at både den boligsøgende og dennes ægtefælle eller samlever skal have modtaget kontanthjælp m.v. i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden afbrydes, hvis personen i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp m.v. Efter en hel kalendermåned uden kontanthjælp m.v. startes der altså forfra på beregningen af 6-måneders-perioden. § 25, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, dvs. at f.eks. perioder med kontanthjælp m.v. under barsel ikke medregnes, mens f.eks. perioder hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats medregnes i 6-måneders-perioden. Har den boligsøgende eller dennes ægtefælle haft arbejde i en hel kalendermåned, kan den boligsøgende ikke afvises. Ved beregningen af 6-måneders-perioden medregnes også perioder før lovens ikrafttræden.

Efter det foreslåede stk. 3, forstås ved områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor mindst 50 pct. af beboerne i mindst én afdeling i området er udenfor arbejdsmarkedet, hvor der bor mindst 1.200 beboere i afdelingerne tilsammen, og hvor mindst 40 pct. af beboerne i afdelingerne tilsammen er udenfor arbejdsmarkedet. De 1.200 beboere beregnes som samtlige beboere inkl. børn i husstandene, mens de henholdsvis 50 og 40 pct. beregnes af beboere på 18 år og derover. Det foreslås i stk. 4, at der ved områder med høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet desuden forstås fysisk sammenhængende afdelinger, med mindst 5.000 beboere inkl. børn, hvor mindst 30 pct. af beboerne på 18 år og derover i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet. Det foreslås i stk. 5, at socialministeren beregner og offentliggør, hvilke områder der opfylder disse betingelser.

Efter det foreslåede stk. 6 kan socialministeren desuden efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen og boligorganisationen godkende, at afdelinger med indbyrdes geografisk tilknytning betragtes som et område, selvom afdelingerne ikke er fysisk sammenhængende. Områderne skal omfatte en eller flere afdelinger, hvor mindst 50 pct. af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet, der skal bo mindst 1.200 beboere i afdelingerne tilsammen, og mindst 40 pct. af beboerne i afdelingerne tilsammen skal være udenfor arbejdsmarkedet. Dermed kan områder, der normalt betragtes som sammenhængende, men som f.eks. adskilles af privat udlejningsbyggeri, også omfattes af ordningen.

Det er hensigten, at socialministeren tillige offentliggør, hvilke kommuner der får godkendt ansøgninger om godkendelse af, at afdelinger med indbyrdes geografisk tilknytning betragtes som et område, ligesom socialministeren offentliggør, hvilke kommuner, der indberetter beslutninger om udlejning. Det skyldes, at mulighederne for at anvende de foreslåede regler i anvisningsloven, jf. forslagets § 2, rettes mod kommuner, der har truffet beslutning om, at boligorganisationer skal afvise kontanthjælpsmodtagere efter det foreslåede stk. 1, eller om anvisning efter forslagets § 1, nr. 4. Det er hensigten at offentliggøre de nævnte oplysninger på Socialministeriets hjemmeside.

Det er hensigten, at ministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af, hvilke afdelinger der er omfattet af ordningen, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Ordningen udformes som en kommunal godkendelsesordning, dvs. at afdelingens beliggenhedskommune inden udlejning påser, at den boligsøgende, som boligen påtænkes udlejet til, ikke er kontanthjælpsmodtager m.v., og meddeler oplysning herom til boligorganisationen, jf. det foreslåede stk. 7. Proceduren for udlejning bliver følgende:

Boligorganisationen skriver ud til et passende antal af de boligsøgende, der står øverst på ventelisten, og tilbyder den ledige bolig. Boligorganisationen oplyser samtidig, at kontanthjælpsmodtagere m.v. ikke kan komme i betragtning til udlejning, men i stedet kan komme i betragtning til at få anvist en anden passende bolig af kommunen. Boligorganisationen orienterer i brevet den boligsøgende om, at boligorganisationen vil indhente oplysninger fra kommunen, om den boligsøgende er kontanthjælpsmodtager m.v. eller ej, og om, at kommunen eventuelt vil indhente oplysninger herom fra fraflytningskommunen. Interesserede boligsøgende melder sig herefter til boligorganisationen. Boligorganisationen beder kommunen om at kontrollere, om de interesserede boligsøgende og deres eventuelle ægtefælle eller samlever i mere end 2 år er kontanthjælpsmodtagere m.v. Kommunen indhenter om nødvendigt oplysninger herom fra den boligsøgendes fraflytningskommune. Dermed konstateres det både, hvem der opfylder betingelserne for at leje boligen, og hvem der som øverste kontanthjælpsmodtager m.v. på ventelisten evt. er blevet sprunget over, og dermed skal have anvist en erstatningsbolig, jf. nærmere nedenfor.

Det vurderes, at boligorganisationens indhentning af oplysninger fra kommunen om den boligsøgende er kontanthjælpsmodtager eller ej, er ikke-følsomme oplysninger, som er omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplysninger.

Ved intern oprykning inden for afdelingen afvises kontanthjælpsmodtagere m.v. ikke, idet den samlede beboersammensætning i afdelingen ikke påvirkes heraf.

Efter det foreslåede stk. 8 skal afviste boligsøgende af kommunen tilbydes en anden passende bolig. En passende bolig har enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal, som den bolig, hvorfra den boligsøgende er blevet afvist, medmindre denne bolig ville være blevet beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Ville boligen være blevet beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum, skal kommunen anvise en bolig, som har så mange beboelsesrum, at den ikke vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Anden passende bolig skal så vidt muligt anvises senest 6 måneder efter den dato, hvor den boligsøgende har modtaget meddelelse om afvisningen. Har kommunen ikke haft mulighed for at anvise en passende bolig i denne periode, fordi kommunen ikke har haft passende boliger til rådighed for kommunal anvisning, eller pga. kommunens varetagelse af påtrængende boligsociale opgaver overfor boligsøgende med akut boligbehov, anvises en passende bolig hurtigst muligt herefter. Det bemærkes, at afviste boligsøgende normalt har en bolig i forvejen, og altså ikke har et akut behov for anvisning af anden passende bolig. Har en afvist boligsøgende et akut boligbehov, hører anvisning af bolig under kommunens sædvanlige boligsociale forpligtelser. Da behovet for anvisning af anden passende bolig modsvares af en mulighed for forhøjet anvisningsret efter forslagets § 1, nr. 4, forudsættes det dog, at kommunerne under normale omstændigheder inden for perioden på 6 måneder kan løse sine opgaver overfor både akut boligsøgende og afviste personer på ventelisten.

Da der må påregnes en betydelig lokal variation med hensyn til muligheden for at påvirke beboersammensætningen, foreslås ikke en fast grænse for, hvor længe kontanthjælpsmodtagere kan afvises. I stedet fremgår det af det foreslåede stk. 9, at kommunalbestyrelsen hvert 5. år foretager en evaluering af beboersammensætningen i området, med henblik på at kommunalbestyrelsen vurderer, om der fortsat skal ses bort fra de nævnte boligsøgende. Som udgangspunkt er det altså op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor længe instrumentet skal anvendes. Det foreslås dog samtidig, at socialministeren kan kræve, at kommunalbestyrelsen tilbagekalder sin beslutning om afvisning af kontanthjælpsmodtagere, når der indtræder en væsentlig forbedring af beboersammensætningen.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås præciseret, at kommunal anvisning generelt kan ske under hensyntagen til beboersammensætningen i de pågældende afdelinger, også i afdelinger, hvor der ikke anvendes kombineret udlejning. Det betyder, at den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den pågældende afdeling vejes op mod hinanden, således at det ved vurderingen af, hvilke boligsøgende der skal anvises til hvilke afdelinger, ikke alene er den boligsøgendes behov, men også beboersammensætningen i den pågældende afdeling, der lægges vægt på. Hermed præciseres kommunalbestyrelsens mulighed for at anvise mere ressourcestærke boligsøgende med et mindre akut boligbehov til områder med en belastet beboersammensætning.

Til nr. 4

Efter gældende regler i lovens § 59, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med en boligorganisation om anvisningsret til op til 100 pct. af boligerne. Efter det foreslåede stk. 4 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen i nærmere bestemt omfang skal stille ledige familieboliger i afdelinger i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på styrkelse af beboersammensætningen i afdelingerne. Dette gælder, selvom der ikke kan opnås aftale med boligorganisationen herom. Kommunalbestyrelsens beslutning herom indberettes til socialministeren.

§ 51 b, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte sig for indtil 100 pct.€™s anvisning i de samme områder som § 51 b, det vil sige der, hvor der kan ske afvisning af kontanthjælpsmodtagere på ventelisten. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte enten at anvende afvisning efter § 51 b eller anvisning efter denne bestemmelse, eller en kombination heraf.

§ 51 b, stk. 9, finder desuden tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen hvert 5. år foretager en evaluering af beboersammensætningen i området, med henblik på at vurdere, om der fortsat skal ske kommunal anvisning efter denne bestemmelse. Samtidig foreslås det, at socialministeren kan kræve, at kommunalbestyrelsen tilbagekalder sin beslutning om op til 100 pct. kommunal anvisning efter denne bestemmelse, når der indtræder en væsentlig forbedring af beboersammensætningen.

Kommunalbestyrelsens anvisning sker under hensyntagen til beboersammensætningen i området, det vil sige, at kommunalbestyrelsen anvender sin anvisningsret til at anvise mere ressourcestærke personer, som ikke nødvendigvis har et akut boligbehov.

Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med kommunal anvisning kan tales om, at personer på ventelisten bliver sprunget over, idet ventelisten slet ikke aktiveres. Allerede efter gældende regler i lovens § 59, stk. 2, må boligsøgende på ventelisten acceptere, at kommunen kan opnå op til 100 pct.€™s anvisningsret, og at indtil 90 pct. af de ledige boliger efter lovens § 60 kan lejes ud efter særlige kriterier. Det betyder, at der ikke tilbydes en erstatningsbolig i det omfang, der etableres kommunal anvisning.

Efter gældende regler i § 59, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at den vil give et alternativt frivilligt tilbud om at få anvist en bolig i en mere velfungerende afdeling til ressourcesvage boligsøgende, som efter venteliste tilbydes en bolig i en problemramt afdeling. Hvis der opstår ledige boliger i den problemramte afdeling som følge af, at boligsøgende anvises boliger i andre afdelinger, kan kommunalbestyrelsen efter den gældende § 59, stk. 4, dække det heraf opståede lejetab.

Efter forslaget er det ikke hensigten, at mulighederne for at anvise mere ressourcestærke personer skal give anledning til ledige boliger, idet ledige boliger ikke medvirker til at give afdelingen et løft. Kommunalbestyrelsens gældende mulighed for at dække tab ved lejeledighed efter § 59, stk. 4, ophæves derfor. Det forudsættes altså, at der gennem den kommunale anvisning rent faktisk anvises en boligsøgende. Kan der ikke anvises mere ressourcestærke personer, må kommunen anvise en anden boligsøgende, eller meddele boligorganisationen, at kommunen ikke ønsker at råde over boligen, således at boligen i stedet udlejes efter venteliste. § 59, stk. 1, 2.-4. pkt. finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, det vil sige, at kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen og indtil udlejning sker, at kommunen garanterer for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning, og at kommunen skal betale lejen indtil det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning, hvis kommunalbestyrelsen ændrer sin beslutning om at råde over boligen.

Efter det foreslåede stk. 5 kan socialministeren desuden godkende, at kommunalbestyrelsens anvisningsret på 25 pct. efter § 59, stk. 1, og kommunalbestyrelsens eventuelle aftalte anvisningsret efter § 59, stk. 2, kan forhøjes med et antal boliger, der svarer til 1/3 af antallet af udlejninger i de afdelinger, hvor kontanthjælpsmodtagere m.v. afvises efter forslagets nr. 1, hvis kommunalbestyrelsen og boligorganisationerne i kommunen ikke selv kan aftale sig frem til en forhøjelse. Af forenklingshensyn fastsættes den forhøjede anvisningsret efter generelle og enkle kriterier. Det skønnes i de fleste tilfælde i begrænset omfang at give en ekstra forhøjelse af anvisningsretten i forhold til antallet af reelt afviste, idet færre end 1/3 på ventelisterne gennemsnitligt er kontanthjælpsmodtagere m.v. Hensigten hermed er først og fremmest at sikre, at kommunalbestyrelsens pligt til at anvise anden passende bolig til kontanthjælpsmodtagere m.v., der afvises, afspejler sig i en højere anvisningsret. Dermed har kommunen fortsat samme mulighed for at anvise boliger til personer med akut boligbehov.

Ved godkendelsen af den forhøjede anvisningsret lægges der vægt på kommunens indstilling om, hvordan anvisningsretten skal fordeles på de øvrige afdelinger i kommunen, under hensyntagen til eksisterende anvisningsaftaler og beboersammensætningen i afdelingerne og andre lokale forhold.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Det foreslås, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejning efter § 51 b og anvisning efter § 59, stk. 4.

Der vil blive fastsat nærmere regler om Socialministeriets beregning af, hvilke afdelinger der på baggrund af ovennævnte kriterier omfattes af ordningen og om, at ministeriet årligt beregner, hvilke nye afdelinger der vil kunne omfattes af ordningen. Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om ministeriets offentliggørelse af resultatet.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om, at afvisning af kontanthjælpsmodtagere m.v. efter forslagets § 1, nr. 1, udformes som en kommunal godkendelsesordning, det vil sige, at kommunen inden udlejning påser, at den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever i mere end 2 år, som boligen påtænkes udlejet til, ikke er kontanthjælpsmodtager m.v., jf. nærmere bemærkningerne hertil. Kommunen oplyser alene overfor boligorganisationen, om den boligsøgende og dennes ægtefælle eller samlever har modtaget kontanthjælp m.v. i en 6 mdr.€™s periode eller ej.

Endelig er det hensigten at fastsætte regler om, at kommunerne årligt indberetter nøgletal vedrørende anvendelsen af kombineret udlejning til socialministeren.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende anvisningsretslov gælder for alle kommuner, således at kommunerne har mulighed for at opfordre ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til at give bindende tilsagn om, på hvilke vilkår og i hvilket omfang de vil stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning.

Det foreslås, at loven ikke længere skal kunne anvendes i alle kommuner, men kun i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet udlejning efter § 51 b, stk. 1, eller anvisning efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Hensigten hermed er at sikre, at bevillingen til kommunal anvisning fremover kun kan anvendes i kommuner, hvor der ligger afdelinger med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet, og hvor kommunen som følge heraf har et særligt behov for flere anvisningsmuligheder, bl.a. til afviste boligsøgende efter den foreslåede § 51 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Forslaget indebærer ikke, at formålet med at indgå en aftale om anvisningsret med private udlejere ændres i forhold til de gældende regler. Kommunalbestyrelsen skal fortsat anvende loven til at løse boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan derfor bruge anvisningsmulighederne enten direkte til at anvise borgere, der afvises fra ventelisten til et alment boligbyggeri, eller til at løse andre boligsociale anvisningsbehov i kommunen.

Aftale om anvisningsret indgås efter den gældende lovs § 3 for en tidsbegrænset periode på 6 år. Såfremt kommunalbestyrelsen, efter at den har opfordret samtlige ejere af private udlejningsejendomme til at afgive tilbud om anvisningsret, får pålæg om at tilbagekalde sin beslutning om udlejning efter § 51 b, stk. 9, eller om anvisning efter § 59, stk. 4, begrænser dette ikke mulighederne for indgåelse af aftaler med ejere af private udlejningsejendomme i kommunen. Allerede indgåede aftaler bevarer således deres gyldighed, ligesom kommunalbestyrelsen bevarer retten til at indgå nye aftaler med ejere af private udlejningsejendomme i kommunen på grundlag af opfordringen.

Til nr. 2

Efter den gældende anvisningsretslovs § 2 kan kommunalbestyrelsen ikke indgå aftale med en udlejer om anvisningsret efter loven, før samtlige ejere af private udlejningsejendomme i kommunen er blevet opfordret til inden for samme tidsfrist og på samme grundlag at meddele skriftligt og bindende, hvor mange lejligheder de vil overdrage anvisningsretten til og til hvilken pris.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan der aftales anvisningsret til højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig i en ejendom.

Det foreslås, at denne bestemmelse opretholdes, men at der alternativt skal kunne erhverves anvisningsret til et antal bestemte lejligheder i ejendommen, der dog ikke kan udgøre mere end en fjerdedel af lejlighederne i ejendommen.

Forslaget om, at anvisningsretten også kan fastsættes til bestemte lejligheder, giver den enkelte kommune mulighed for at aftale, hvilke lejligheder kommunen har mest brug for til løsning af boligsociale opgaver, herunder specielt opgaver i forbindelse med løsning af ghettoproblemer. Tilsvarende får den private udlejer mulighed for at bestemme, hvilke konkrete lejligheder der i givet fald skal være omfattet af aftalen. Udlejeren vil hermed kunne tilpasse aftalen til de lejlighedstyper, som mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i aftalen.

Til nr. 3 og 5

Indholdet af det foreslåede stk. 3 svarer til indholdet af den gældende § 1, stk. 2. Aftalen kan således fortsat højst omfatte anvisning til det antal lejligheder, som den aftalte andel af lejlighederne med anvisningsret udgør. I en ejendom med for eksempel 20 lejligheder, hvor aftalen omfatter hver 4. ledige lejlighed, omfatter aftalen således anvisning til højst 5 lejligheder.

I stk. 4 er det foreslået, at hvis anvisningsretten omfatter et antal bestemte lejligheder, skal lejlighederne stilles til rådighed for anvisning, hver gang de bliver ledige. Baggrunden herfor er, at anvisningsretten vedrører bestemte lejligheder. Det forslås endvidere, at anvisningsretten i denne situation mindst skal omfatte 2 lejligheder. For at sikre en afbalanceret beboersammensætning i de enkelte ejendomme foreslås det, at anvisningsretten højst kan aftales til 25 pct. af ejendommens lejligheder. Bestemmelsen svarer til den gældende regel i lovens § 1, stk. 2, om, at kun hver fjerde lejlighed kan stilles til rådighed for anvisning. Bestemmelsen betyder, at anvisningsretten til bestemte lejligheder kun kan ske i ejendomme med mindst 8 lejligheder.

Til nr. 4 og 9

Ændringerne er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, om at der indsættes nye stk. 2 og 3 i lovens § 1.

Til nr. 6 og 7

Ændringerne er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 8, om, at der skal gælde én maksimal refusionssats pr. anvist lejlighed.

Til nr. 8

Efter den gældende lovs § 4, stk. 6, kan der maksimalt ydes statslig refusion af kommunens udgifter til kommunal anvisning efter lov om kommunal anvisningsret på 14.000 kr. for lejligheder under 66 m², 16.000 kr. for lejligheder mellem 66 og 95 m² og 18.000 kr. for lejligheder over 95 m².

Det foreslås, at der fremover kun skal være én maksimal sats for den statslige refusion pr. lejlighed, som kommunen kan råde over til anvisning, på 30.000 kr.

Der ændres ikke herved i kommunens muligheder for at aftale med de private udlejere, at der ydes en højere godtgørelse, men i så fald må kommunen selv udrede det beløb, der overstiger 30.000 kr. pr. lejlighed, herunder i forbindelse med ydelse af engangsbeløb efter den gældende lovs § 4, stk. 3.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2005.

Det foreslås i stk. 2, at en aftale om kommunal anvisningsret, der er indgået mellem en kommunalbestyrelse og en ejer af en privat udlejningsejendom inden lovens ikrafttræden den 1. juni 2005, fortsat skal være reguleret af bestemmelserne i den gældende lov om kommunal anvisningsret. Det indebærer, at allerede indgåede aftaler ikke kun bevarer deres gyldighed i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., men også i landets andre kommuner. Gyldigheden bevares i den resterende del af den 6-årige aftaleperiode, de er indgået for, jf. den gældende lovs § 3.

I stk. 2 er det endvidere foreslået, at det også efter denne lovs ikrafttræden skal være muligt at indgå en aftale mellem kommunalbestyrelsen og en ejer af en privat udlejningsejendom efter de gældende regler i anvisningsretsloven. Dette skal dog kun gælde, hvis kommunalbestyrelsen har udsendt en opfordring til alle ejere af private udlejningsejendomme i kommunen om at stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning inden den 1. juni 2005, hvor denne lov træder i kraft, og aftalen indgås på grundlag af opfordringen. Opfordringen skal være gennemført efter reglerne i den gældende lovs § 2, for at der gyldigt kan indgås en aftale efter denne overgangsbestemmelse.