L 30 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Ændringer som følge af kommunalreformen).

Fremsat den 24. februar 2005 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af kommunalreformen)

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1436 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»§ 4. Der skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.«

2. § 43 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd.«

3. I § 43 b, stk. 5, ændres »amtsråd«: til »regionsråd«.

4.§ 145, stk. 1, affattes således:

»§ 145. Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra KL. Justitsministeren kan fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke er medlemmer af KL.«

5.§ 239 affattes således:

»§ 239. Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.«

6. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., udgår: »eller amtskommunen«.

7.§ 641, stk. 1, affattes således:

»§ 641. Fogedretten kan ved forbud pålægge private og repræsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold at undlade handlinger, som strider mod rekvirentens ret.«

8.§ 1021, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lægmændene udpeges efter indstilling fra KL, der for hvert politiklagenævn indstiller 8 personer, heraf 4 kvinder og 4 mænd, som har bopæl inden for det pågældende politi­klagenævns område.«

9. I § 1021, stk. 5, 1. pkt., ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

10. I § 1021, stk. 9, indsættes efter »medlemmer«: », herunder om indstilling fra kommuner, der ikke er medlemmer af KL.«

§ 2

I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26. juni 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1436 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 12, nr. 1, ændres »kommunale råd« til: »regionale råd og kommunalbestyrelser«.

§ 4

I forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 215 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«

2. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »kommunalbestyrelsers« til: »regionsråds eller kommunalbestyrelsers«.

§ 5

I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret senest ved § 80 i lov nr. 429 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«

§ 6

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved § 7 i lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1.§ 47, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en regional eller kommunal myndighed, forelægges sagen for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.«

§ 7

I lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »kommune« til: »region eller kommune«.

§ 8

I værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, nr. 5, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.

§ 9

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 92 d, stk. 1, udgår: »amtsråd og«.

2. I § 92 d, stk. 2, udgår: »amtsrådet eller«.

3. I § 92 d, stk. 3, udgår: »og amtskommuner«.

§ 10

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »amtskommune« til: »region«, og »amtskommunens« ændres til: »regionens«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »lov om social service«.

3. I § 1, stk. 3, indsættes efter »statsligt«: », regionalt«.

4. I § 2, stk. 2, udgår: »eller amtskommuner«.

§ 11

I lov om erstatning for miljøskader, lov nr. 225 af 6. april 1994, foretages følgende ændring:

1. Bilag J, nr. 8, affattes således:

»8. Virksomheder med tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller spildevand, som indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller som har en væsentlig anden sammensætning.«

§ 12

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i lovgivningen under Justitsministeriets område, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne (kommunalreformen). Lovforslaget indebærer bl.a. ændringer i indstillingsretten til Dommerudnævnelsesrådet, kredsbestyrelserne under Advokatsamfundet og politiklagenævnene.

De ændringer, der vedrører adgangen til at henlægge visse opgaver vedrørende ansøgning om pas og kørekort til kommunerne, er ikke omfattet af lovforslaget, idet der fremsættes et særskilt lovforslag herom (L 29).

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller borgerne.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), som har vurderet, at forslaget ikke forventes at indeholde økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Retsplejeloven)

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 4, stk. 1, hører Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommuner og øernes amter under Østre Landsret. Under Vestre Landsret hører Jyllands amter.

Da amterne nedlægges som følge af kommunalreformen foreslås det, at retsplejelovens § 4, stk. 1, udformes således, at øerne (Sjælland, Fyn, Bornholm, Lolland-Falster og Møn mv.) hører under Østre Landsret, og Jylland hører under Vestre Landsret. Forslaget indebærer ingen ændringer i de geografiske områder, der hører under Østre Landsret og Vestre Landsret i forhold til den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 43 b, stk. 4)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 43 b, stk. 4, beskikkes offentlighedsrepræsentanterne i Dommerudnævnelsesrådet af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Det foreslås, at offentlighedsrepræsentanterne fremover skal beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Til nr. 3 (§ 43 b, stk. 5)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet, der i dag ikke samtidig kan være medlem af Folketinget, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, heller ikke kan være medlem af et regionsråd.

Til nr. 4 (§ 145, stk. 1, 3. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 145, stk. 1, tiltrædes kredsbestyrelserne under Advokatsamfundet hver af et medlem, der ikke er advokat, i sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og i sager om klager over vederlag efter retsplejelovens § 146 (salærklager). Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsråd, i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen og i Bornholms Kommune regionsrådet.

Det foreslås, at disse medlemmer fremover skal beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra KL.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte regler om indstilling fra kommuner i kredsbestyrelsens område, der ikke måtte være medlemmer af KL.

Til nr. 5 (§ 239)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne. Med ændringen præciseres det, at regioner ligesom kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.

Til nr. 6 (§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 456 m, stk. 1, 2. pkt., kan en medarbejder fra kommunen eller amtskommunen efter moderens ønske give møde med hende i forbindelse med behandlingen af en faderskabssag ved domstolene.

Da amtskommunerne nedlægges som led i kommunalreformen, og kommunerne fremover skal varetage alle myndighedsopgaver på det sociale område, foreslås det, at retsplejelovens § 456 m, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at en medarbejder fra kommunen efter moderens ønske kan give møde med hende i forbindelse med behandlingen af en faderskabssag ved domstolene.

Til nr. 7 (§ 641, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 641, stk. 1, kan fogedretten ved forbud pålægge private og repræsentanter for stat, amt eller kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold at undlade handlinger, der strider mod rekvirentens ret.

Det foreslås, at fogedretten ved forbud kan pålægge private og repræsentanter for stat, region eller kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold at undlade handlinger, der strider mod rekvirentens ret.

Til nr. 8 (§ 1021, stk. 4)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 1021 udpeges de læge medlemmer af politiklagenævnene efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation, kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og Bornholms Regionsråd, der hver indstiller 6 personer, heraf 3 kvinder og 3 mænd, som har bopæl inden for vedkommende amt eller kommune.

Det foreslås, at lægmændene fremover udpeges efter indstilling fra KL, jf. dog forslaget til § 1, nr. 10 (retsplejelovens § 1021, stk. 9). Forslaget indebærer endvidere en ændring i antallet af indstillinger. Efter forslaget skal KL fremover til hvert politiklagenævn indstille 8 personer, der har bopæl inden for det pågældende politiklagenævns område. Der skal som hidtil indstilles et lige antal kvinder og mænd.

Til nr. 9 (§ 1021, stk. 5)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at de læge medlemmer af politiklagenævnene, der i dag ikke samtidig kan være medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget, heller ikke kan være medlem af et regionsråd.

Til nr. 10 (§ 1021, stk. 9)

Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke repræsenteres gennem KL, kan få mulighed for at indstille læge medlemmer af politiklagenævnene.

Til § 2

(Lov om Domstolsstyrelsen)

Til nr. 1 (§ 4, stk. 4)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, der i dag ikke samtidig kan være medlem af Folketinget, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, heller ikke kan være medlem af et regionsråd.

Til § 3

(Retsafgiftsloven)

Til nr. 1 (§ 12, nr. 1)

Efter den gældende bestemmelse i retsafgiftslovens § 12, nr. 1, er sager om nægtelse af valgret til Folketinget samt til kommunale råd afgiftsfri. Med ændringen foreslås det, at sager om nægtelse af valgret til regionsråd også skal være afgiftsfri.

Til § 4

(Forvaltningsloven)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 1, stk. 2, kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.

Det foreslås, at der fremover vil kunne fastsættes regler om, at forvaltningsloven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv. uden for den offentlige forvaltning, hvis virksomhed overvejende dækkes af regionale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på en regions vegne.

Til nr. 2 (§ 4, stk. 3, 2. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., gælder bestemmelserne i forvaltningslovens § 3 om inhabilitet ikke for kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag mv. til medlemmer.

Det foreslås, at bestemmelserne i forvaltningslovens § 3 om inhabilitet heller ikke skal gælde for regionsråds beslutninger om vederlag mv. til medlemmer.

Til § 5

(Offentlighedsloven)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)

Efter den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 1, stk. 3, kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at offentlighedsloven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.

Det foreslås, at der fremover vil kunne fastsættes regler om, at offentlighedsloven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv. uden for den offentlige forvaltning, hvis virksomhed overvejende dækkes af regionale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på en regions vegne.

Til § 6

(Persondataloven)

Til nr. 1 (§ 47, stk. 2)

Det følger af den gældende bestemmelse i persondatalovens § 47, stk. 2, at i tilfælde, hvor tilsynet ikke kan tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en kommunal myndighed, forelægges sagen for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.

Det foreslås, at også sager, hvor tilsynet ikke kan tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en regional myndighed, forelægges for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.

Til § 7

(Lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende)

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, 3. led)

Det følger af den gældende bestemmelse i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 1. led, at alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes, som udgangspunkt indføres i Lovtidende. Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, kan dette udgangspunkt dog fraviges, hvis det ved kongelig anordning bestemmes, at en nærmere bestemt form for ministerielle anordninger ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes overensstemmende med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister. Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, 3. led, kan det i den forbindelse eventuelt også bestemmes, at den pågældende ministerielle anordning, når den kun vedrører den enkelte kommune og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden for dennes område, skal offentliggøres på kommunens bekostning.

Det foreslås, at det eventuelt også kan bestemmes, at den pågældende ministerielle anordning, når den kun vedrører den enkelte region og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden for dennes område, skal offentliggøres på vedkommende regions bekostning.

Til § 8

(Værgemålsloven)

Til nr. 1 (§ 16, stk. 1, nr. 5)

Efter den gældende bestemmelse i værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 5, kan amtsrådet tage initiativ til, at der indledes en værgemålssag. Bestemmelsen er indsat for at give amtskommunerne, som har ansvaret for behandling og omsorg i forhold til personer med vidtgående psykiske handicap, og som driver institutioner, der varetager sådanne opgaver, mulighed for at rejse sag om værgemål.

Det foreslås, at denne mulighed for at rejse sag om værgemål overføres til regionsrådet, idet regionerne fremover som udgangspunkt vil skulle varetage amtskommunernes ansvar og driftsopgaver på området.

Til § 9

(Færdselsloven)

Til nr. 1-3 (§ 92 d)

Efter færdselslovens § 92 d om tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger kan kommuner og amtskommuner med justitsministerens (tidligere trafikministerens) godkendelse udføre forsøg med f.eks. etablering af »miljøzoner« eller indførelse af visse sikkerhedsforskrifter mv., således at handicappede, der selv fører kørestol, eller rulleskøjteløbere kan betragtes som cyklister i trafikken. Ansøgning om tilladelse til forsøg indgives af kommunen eller amtskommunen til justitsministeren. Efter § 92 d, stk. 3, kan kommuner og amtskommuner opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at de nuværende amtsveje fordeles mellem stat og kommune. Amterne vil således ikke længere skulle varetage opgaver som vejmyndighed, herunder i forbindelse med forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.

Til § 10

(Fondsloven)

Til nr. 1 og 2 (§ 1, stk. 2, nr. 2)

Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2, omfatter fondsloven ikke fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.

Efter gennemførelsen af kommunalreformen vil regionerne på samme måde som amtskommunerne i dag have opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område, jf. herved forslag L 38 til en ny lov om social service.

I stedet for - således som i den gældende bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2 - at henvise til regionens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foreslås det at henvise til regionens forpligtelser i henhold til lov om social service. Baggrunden herfor er, at den nye lov om social service præciserer reglerne om forsyningsansvaret for regionerne og kommunerne på det sociale område. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret ud over de ændringer, som følger af kommunalreformen på det sociale område.

Det foreslås endvidere at formulere fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2, således, at loven ikke omfatter fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om social service, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 3)

Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Da det vil kunne forekomme, at tilsynet med en fond føres af en region, foreslås det, at fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Til nr. 4 (§ 2, stk. 2)

Af fondslovens § 2, stk. 2, følger bl.a., at loven ikke omfatter foreninger af kommuner eller amtskommuner.

Det foreslås, at bestemmelsen udformes således, at foreninger af kommuner undtages fra loven.

Til § 11

(Miljøerstatningsansvarsloven)

Til nr. 1 (Bilag J, nr. 8)

Efter gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, hvis der er tale om udledning fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller udledning af spildevand, der ikke kan omregnes til PE, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, mens kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til udledning, hvis anlægget har en lavere kapacitet, jf. § 28, stk. 2. Kun skade, der er forvoldt ved forurening som led i aktivitet udøvet af de førstnævnte virksomheder, er omfattet af miljøerstatningsansvarsloven, jf. denne lovs bilag J, nr. 8.

Efter forslaget til ændring af miljøbeskyttelsesloven som led i kommunalreformen (lovforslag L 91) vil kommunalbestyrelsen fremover kunne meddele tilladelse til udledning af spildevand uanset anlæggets kapacitet, dog således at kompetencen til at meddele tilladelse vil ligge hos miljøministeren i visse tilfælde vedrørende listevirksomheder.

Ved den foreslåede ændring af miljøerstatningsansvarslovens bilag J, nr. 8, videreføres gældende ret uændret, således at det fortsat kun er skade forvoldt af virksomheder, der udleder spildevand fra større eller særlige anlæg, som er omfattet af denne lov. De nævnte særlige anlæg er anlæg, hvor spildevandet ikke kan omregnes til PE, fordi spildevandet indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning. Som eksempel kan tænkes udledning af vand fra afværgeforanstaltninger ved jord- eller grundvandsforurening, filterskyllevand, spildevand fra særlige industrielle aktiviteter mv.

Til § 12

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.